Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær

Vidnesbyrd om fattigdom fra
Kirkens Korshærs sociale arbejde
Fattigdom er let at genkende, når man ser den i øjnene. Det gør vi
hver dag i Kirkens Korshær.
Herunder findes 10 vidnesbyrd om fattigdom fra mennesker i vores
sociale arbejde. Hver især illustrerer de livsvilkårene for nogle af
de mennesker i vores samfund, som har mindst – og som lider flest
afsavn.
Vidnesbyrd #1: Enlig mor til datter
Lige nu er der rigtig meget lus i skolen. Det er rigtig dyrt. For nogle
er det en lille ting. De tænker “Lus, det er bare sådan noget vi lige
ordner – vi kører ned på apoteket og køber en kur”. Men
herhjemme bliver vi nødt at vente i 14 dage, før der er penge til
kuren. Jeg må kæmme og kæmme og holde lusene nede i
mellemtiden. Bruge balsam og husholdningssprit. Og jeg har
hammerdårlig samvittighed. Min datter spørger ”Er det lus?”, og
jeg siger “Nej nej, det er bare skæl”. I forvejen skal der ikke så
meget til at slå bunden ud af vores økonomi.
Vidnesbyrd #2: Enlig mor til to
Jeg havde et helt almindeligt liv før. Jeg var gift og havde min
egen virksomhed med min mand. Vi gik konkurs, blev skilt, min søn
blev diagnosticeret med autisme, og alt gik fra hinanden. Min lille
søn blev samtidig syg med en forsnævring på tarmen. Jeg
mistede meget hurtigt mit netværk, da tingene begyndte at blive
svære. Jeg kom ud i en ulovlig fremleje, blev hjemløs fra den ene
dag til den anden. Og der hjalp min PTSD mig, for den gjorde, at
jeg kunne komme på krisecenter med mine børn.
1
Offentligt
B 196 - Bilag 5
Socialudvalget 2023-24
Vidnesbyrd #3: Enlig mor til søn
Jeg prioriterer selvfølgelig, at min søn får det, han skal have. Så
jeg spiser ikke morgenmad, og så venter jeg tit med at spise
frokost, til jeg kommer i Kirkens Korshær. Og så spiser jeg måske
lige lidt ekstra, så jeg ikke behøver at spise så meget til
aftensmad. Så der selvfølgelig altid er mad til ham.
Det er også med i mine tanker, at min søn bliver større og mere
bevidst om, at vi ikke har særligt mange penge. Det ved han ikke
lige nu. Jeg kan mærke, at det er svært at vide, at han om nogle
år skal føle sig anderledes i forhold til sine klassekammerater.
Vidnesbyrd #4: Enlig mand uden børn
Det værste er ikke at have råd til er huslejen. Og strøm. Fordi hvis
jeg ikke kan betale strømmen, er det direkte
udsmidningsgrundlag.
Jeg hader at blive skrevet op nogen steder for noget som helst.
Jeg har ikke spist morgenmad siden mandag morgen. I går aftes
kørte jeg det ud til et pizzeria. Der fik jeg godt nok et måltid mad.
Men det er jeg jo også skrevet for. Det er den måde, jeg bliver
nødt til at komme igennem. Og så skal jeg ud at aflevere det, så
er jeg lige vidt. Og den 50’er, jeg betaler, den kunne jeg jo sådan
set have været i Netto og købt en pakke rugbrød og en pakke
leverpostej for. Måske lige en liter mælk eller en ekstra pakke
pålæg at komme på. Så har der da været til et par dage eller tre.
2
Vidnesbyrd #5: Enlig mor til søn og to voksne børn
Min søn er i aflastning halvdelen af tiden. Og det er en af de få
grunde til, at det kan løbe rundt. Når han så ikke er i aflastning, så
enten spiser jeg hos Kirkens Korshær, eller også spiser jeg ikke.
Det havde været et økonomisk problem, hvis min søn var hjemme
lige nu. Det er lige pludselig tre måltider om dagen. Sådan som
det er nu, så kan vi nøjes med aftensmad. Fordi han spiser på
skolen om morgenen, og han spiser frokosten på skolen. Så kan vi
nøjes med at lave aftensmad de dage, hvor han er hjemme.
For nyligt skulle min søn for første gang ud på mountainbike
sammen med sin klasse. Så han tager sine gamle kondisko på. Da
han kommer hjem, var alle hans tæer bare én stor vabel af sår,
fordi skoene var for små. Men han har ikke sagt det til mig.
Det kunne ikke falde min søn ind at sige ”Ved du hvad mor, mine
sko er for små, må jeg få nogle nye?”. Det gør han ikke. Og det er
faktisk næsten det værste. Det er det, der gør mig mest ked af det.
Han kunne ikke finde på at bede om noget. Han accepterer det,
der er. Han ved jo godt, at nogle gange er der ikke så meget.
For ikke så længe siden spurgte jeg min søn, om han ikke ville
have nogen af sine klassekammerater med hjem. Og han blev
ved med at sige nej. Og så kom det jo så frem, at det var, fordi
han var nervøs for, at jeg skulle bruge penge på mad til dem.
Jeg ved jo godt selv, hvor bange man er som mor. Når man ikke
kan give ens børn det, man gerne vil give dem. Når man ikke kan
give dem al den mad, man gerne vil. Når man skal springe
måltider over. Jeg ved godt, hvor bange man er for, at kommunen
pludselig står og banker på døren.
Så man siger ikke, man er fattig, man skjuler det. Og det gør
ungerne også. Fordi der er ikke noget så flovt for et barn som, at
man ikke har råd. Så der er mange, der ”glemmer” madpakken.
3
Vidnesbyrd #6: Enlig mor til to
Der er ikke råd til fornøjelser. Når vennerne siger ”Vi skal i
svømmehallen”, så koster en børnebillet kun 25 kroner. Men jeg
har ikke 25 kroner - for jeg er på røven. Jeg har ikke en krone. Men
det er svært for andre at sætte sig ind i. Det forstår de ikke. De tror,
at når man siger, at man ikke har nogen penge, så betyder det
nok, at man ikke har så mange. Og der falder folk også lidt fra. Så
føler jeg lidt, de ser ned på mig. De forstår bare ikke, at når jeg
siger, at jeg ikke har, så har jeg ikke.
Jeg tænker også tit, at det er sørgeligt for mine børn, at jeg har
valgt at sætte dem i verden til sådan en barndom, hvor jeg siger,
”Nej, det har vi ikke råd til”, ”Nej, det kan vi ikke”, ”Nej, desværre”,
”Ej, det ved du godt, det kan vi ikke. Det kan godt være, at dine
venner kan... men nej”. Det hører jeg mig selv sige hele tiden.
Vidnesbyrd #7: Mor til to
Vi mærker fattigdom mest, når det kommer til mad og medicin og
alle de ting der. Det er basale ting, som man skal have for at
kunne overleve. Når vi åbner køleskabet, så er der tomt. Der er
ikke noget at spise. Det er trist. Ja, lige nu derhjemme, der er det
rimelig tomt, og vi kører på ikke særlig mange penge. Det er
meget lidt, vi har tilbage til resten af måneden. Så vi må nok ud at
låne igen for at kunne få det til at slå til.
Nogle gange tager jeg kun min medicin. Så får jeg ikke noget at
spise, men så kan jeg gå ned i varmestuen. Det er jeg rigtig glad
for, at jeg kan komme ned og få et måltid mad, og så kan jeg få
skrevet det på regningen. Så jeg har sådan en regning hernede,
en gang om måneden, som jeg så betaler for. For så ved jeg, at
jeg får et måltid mad i dag.
4
Vidnesbyrd #8: Enlig mand uden børn
Noget så simpelt som morgenmad her koster fem kroner. Det er
der mange, der ikke har råd til. Så de må få det skrevet, og så
betaler de det løbende, som der er råd til. Det er sådan noget, jeg
gerne vil være fri for. Det er den frihed, jeg savner. Det er, at jeg
bare kommer hen og betaler 5, 10, 20 kroner, altså. Men de penge
har jeg ikke.
Vi siger, at vi er verdens lykkeligste folk. Men når man så kommer
ind og lever i det... Ej, så lykkelige er vi sgu heller ikke.
Vidnesbyrd #9: Enlig mor til søn
Min far er misbruger, og min mor er død. Nu er jeg på
kontanthjælp. Jeg er gået fra at have et helt almindeligt liv til... ja
bunden. Fordi det er det jo. Nu får jeg 12.500 kr. om måneden som
enlig forsørger, og over halvdelen går til husleje. Jeg bor i et
kollektiv, så jeg kan ikke engang få boligstøtte.
Jeg har nogle veninder, som er søde til at spørge, hvordan det
går. Men når de fx spørger, om vi ikke kan drikke en kop kaffe,
bliver jeg nødt til at sige, at 60 kr. til en kop kaffe altså er to
måltider mad for os. Men de er søde til at give, og jeg behøver
måske slet ikke sige det, for de giver nok alligevel, fordi de kender
min situation.
5
Vidnesbyrd #10: Mor til tre
Jeg er vant til et liv, hvor vi var to, der begge arbejdede og tjente
penge. Vi rejste hvert år. Pludselig stod jeg i en situation, hvor jeg
ikke kunne betale for de daglige udgifter. Jeg skal fokusere på, at
mine børn skal have det godt og ikke mærkes af de ting, jeg går
rundt med. Men det er svært, når jeg ingen penge har på
kontoen.
Jeg har lige lånt 4.000 kr. af min søster, fordi jeg ikke kunne betale
mine regninger, da jeg er i minus på kontoen. Jeg håber bare på
det bedste. Men det er dejligt at være her hos Kirkens Korshær
med mine børn. De hygger sig, og det gør jeg også.
6


Kære Socialudvalg
Den 23. maj skal I behandle B 196 – beslutningsforslaget om en
fattigdomslov, som skal forpligte Folketinget til at bekæmpe
fattigdom i Danmark, samt en handleplan mod børnefattigdom.
I Kirkens Korshær er vi gået sammen med 30 andre
organisationer, som arbejder med børn og voksne i udsathed, om
at opfordre jer til at stemme for forslaget.
Det er vi, fordi vi i Kirkens Korshær mener, at alle mennesker er
uendeligt meget værd. At de fortjener en værdig tilværelse. Uden
basale afsavn.
Det er vi overbevist om, at forslaget kan være med til at sikre. At
det kan bidrage til at forbedre livet markant for tusindvis af børn
og voksne i udsathed. Dem i vores samfund, der har mindst, og
som lider flest afsavn.
I dette notat vil vi følge op på vores foretræde den 14. maj,
uddybe nogle af vores overvejelser om forslaget og forsøge at
besvare nogle af de spørgsmål, vi ikke nåede at besvare under
foretrædet - herunder om konkrete tiltag til at bekæmpe
fattigdom.
Kirkens Korshær vil senere på året præsentere flere forslag til
fattigdomsbekæmpelse. I første ombæring mener vi dog, det er
afgørende at skabe en forpligtende ramme for at bekæmpe
fattigdom - ligesom man har gjort på fx klimaområdet.
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
1
Offentligt
B 196 - Bilag 5
Socialudvalget 2023-24
Fattigdom i Danmark
I Danmark har vi ikke en officiel fattigdomsgrænse. Det tætteste, vi
kommer, er Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom, som
bygger på samme tilgang, som bl.a. FN, OECD og Eurostat
benytter i deres opgørelser.
Ifølge denne metode er man fattig, hvis man ét år har en
disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen samt en formue
under lavindkomstgrænsen. Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50
procent af medianindkomsten målt på disponibel indkomst på
familieniveau. Studerende tælles ikke med.
I 2022 var det ifølge Danmarks Statistik 214.000 danskere -
herunder 47.000 børn - der levede op til de kriterier. I alt svarer det
til knap fire procent af os.
Målet for relativ fattigdom kritiseres nogle gange for primært at
være et ulighedsmål, som ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt
folk har mulighed for at leve en fornuftig tilværelse.
Dog tyder meget på, at en væsentlig del af de mennesker, der
lever i relativ fattigdom, lider alvorlige afsavn.
2
De afsavn, vi møder
I Kirkens Korshærs sociale arbejde landet over møder vi hver dag
mennesker, som mangler det basale. Nok mad. Varmt tøj.
Medicin. Et ordentligt sted at bo. Et aktivt fritidsliv.
Disse oplevelser understøttes af afsavnsundersøgelser, der viser, at
mange tusinde danskere har problemer med at få enderne til at
mødes.
I Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse fra 2023 (som
inkluderer studerende) anslås det, at 139.000 husstande oplever
ikke at have råd til kød, kylling, fisk eller tilsvarende vegetarret hver
anden dag. Og 240.000 oplever ikke at have råd til at holde deres
hjem tilstrækkeligt opvarmet.
Undersøgelser fra bl.a. VIVE og Egmont Fonden har ligeledes vist,
at der findes mennesker i vores samfund, som ikke har råd til
basale ting som at spise tre måltider om dagen, købe nok mad og
nødvendigt tøj til deres børn eller købe lægeordineret medicin.
Senest har Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion gennemført
en undersøgelse, der viser, at 3-5 procent af befolkning oplever
ikke at have råd til nok mad, nødvendige dagligvarer og lignende.
Afsavnsundersøgelserne dokumenterer altså, at vi i Danmark har
en gruppe mennesker, som oplever ikke at have råd til forskellige
basale fornødenheder. Til gengæld fortæller de intet om
årsagerne bag.
Til det formål kan man i stedet bruge budgetmetoden.
3
Minimumsbudgetter
Med budgetmetoden opstilles minimumsbudgetter for et
nødvendigt forbrug for forskellige familietyper, hvis de skal kunne
leve en beskeden, men sund tilværelse.
De seneste minimumsbudgetter er udarbejdet af Rockwool
Fondens Forskningsenhed i 2016 og ligger relativt tæt op ad
Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse.
I 2021 foretog Ydelseskommissionen en fremskrivning af
minimumsbudgetterne. Her kom de frem til, at mens nogle
grupper i kontanthjælpssystemet har en indtægt, der er højere
end minimumsbudgetterne, er der andre grupper, der har en
indtægt omkring eller under minimumsbudgetterne.
Budgetmetoden viser altså, at afsavn ikke kan reduceres til et
spørgsmål om dårlige valg. Det handler også om det livsgrundlag,
vi tilbyder mennesker i Danmark.
Ligesom alle andre metoder har budgetmetoden både fordele og
ulemper. Derfor mener vi i Kirkens Korshær, det er fornuftigt, at der
med beslutningsforslaget lægges op til en ny officiel
fattigdomsgrænse, som kombinerer de forskellige mål.
Uanset hvilken metode man benytter, står det dog klart, at vi har
et problem med fattigdom i Danmark. Det kan godt være, at
problemet ikke er lige så stort som mange andre steder i verden.
Men det gør ikke problemet for de mennesker, der lider afsavn,
mindre.
4
Fattigdom gør ondt - og ødelægger liv
I Kirkens Korshær ser vi, hvor ondt fattigdom gør.
Vi ser smerten i børn, når de udelukkes fra fællesskabet eller
forsøger at passe på deres forældre. Vi møder forældre, der ligger
vågne af bekymring over, om de kan give deres børn en god
barndom. Og vi ser, hvordan mangel på mad og bolig fører til
dårligt fysisk og psykisk helbred.
I vedhæftede notat findes 10 vidnesbyrd fra vores sociale arbejde.
Her beskriver nogle af de mennesker, vi møder til dagligt, de
afsavn, de lider, baggrunden for dem og konsekvenserne af dem.
De negative konsekvenser af fattigdom er veldokumenterede. VIVE
har vist, at voksne i fattigdom oplever lavere livskvalitet end andre.
Og undersøgelser fra Børnerådet har beskrevet, at fattige børn
trives dårligere end jævnaldrende. De er bl.a. mere kede af det,
har lavere selvværd, føler sig mere ensomme og mindre
populære.
Fattigdom gør ondt i nuet. Men det risikerer også at trække dybe
spor op gennem resten af livet. Børnerådet og VIVE peger på, at
vokser man op i fattigdom, øger det risikoen for både at stå uden
uddannelse, ende på førtidspension og selv blive fattig som
voksen.
Det går ikke alene ud over det enkelte menneske, som ikke får
mulighed for at udleve sit potentiale. Det er også dyrt for
samfundet. For eksempel har Rockwool Fonden for nyligt vist, at
starthjælpsreformen fra 2002, der reducerede de offentlige ydelser
til flygtninge, gav et markant samfundsøkonomisk tab.
Fattigdom skader altså både den enkelte og samfundet.
Spørgsmålet er derfor, om vi vil acceptere det?
For Kirkens Korshær er svaret klart ‘nej’.
5
Vi gør slet ikke nok
Vi bor i et af de rigeste lande i verden. Vi har mulighed for at gøre
noget ved fattigdom. Og vi skal gøre noget. I et land, hvor nogle
har alt, skal ingen mangle det basale.
Det er vi heldigvis ikke alene om at mene. En undersøgelse,
Kirkens Korshær har fået foretaget af Epinion, viser, at 62 procent
af danskerne mener, der skal gøres mere for at bekæmpe
fattigdom i Danmark - også selvom det tager penge fra andre
politikområder.
Men faktisk er det ikke alene noget, danskerne mener. Det er også
noget, vi har forpligtet os til. Med vores tilslutning til
verdensmålene har vi lovet at halvere andelen af fattige i
Danmark inden 2030 i forhold til 2015.
Desværre er vi meget langt fra at nå det mål.
I 2015 var det 3,6 procent af danskerne, der ifølge Danmarks
Statistik levede i relativ fattigdom. Det tal steg til over 4 procent i
2017. Siden er tallet, takket være konjunkturer og politiske
beslutninger, heldigvis faldet. Men i dag ligger vi altså stadig lige
over niveauet i 2015 (3,7 procent). Det samme gælder for
børnefattigdom.
Vi er altså slet ikke begyndt at reducere i forhold til 2015. Det er
ikke godt nok.
Vi anerkender, at der bliver gennemført meget god politik fra
Christiansborg. Politik som også gavner udsatte. Problemet er
bare, at det slet ikke er nok. Den nuværende indsats mod
fattigdom står simpelthen ikke mål med problemets omfang.
Hvis vi skal halvere andelen af fattige inden 2030, og på sigt sikre,
at ingen lider basale afsavn i Danmark, kræver det, at vi sætter
ind med langt større kraft end hidtil. Særligt fordi fattigdom er
komplekst.
6
Fattigdomsloven kan favne kompleksitet
For nogle mennesker skyldes fattigdom sociale problemer eller
sygdom. De har svært ved ting, som for andre er helt elementære.
For andre handler fattigdom om, at deres indtægt er for lav til at
skabe et tåleligt liv. Og for mange handler det om det hele
samtidig - og mere til.
Kompleksiteten betyder, at der ikke findes én enkelt løsning på
fattigdomsproblemet. Nogle har brug for mere håndholdt hjælp til
at håndtere sociale problemer. Andre har brug for bedre hjælp til
at finde et job. Og andre igen har ganske enkelt brug for flere
penge mellem hænderne.
I Kirkens Korshær mener vi, at en fattigdomslov kan favne denne
kompleksitet. Den kan forpligte Folketinget til at få hele
værktøjskassen med løsninger på bordet, så folk får den hjælp,
som netop de har brug for.
Fattigdomsloven dikterer ikke konkret politik. Dog vil vi gerne
fremhæve nogle områder, hvor vi mener, der med fordel kan
sættes ind politisk:
Niveauet for de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet
Den geografiske ulighed i boligudgifter - fx differentieret tillæg
til boligstøtte
Gratis mad for udsatte i skole og daginstitution
Konsekvenserne af skatter/afgifter (fx på fødevarer og energi)
Det sociale frikort: målgruppe, beløbsgrænse og barrierer
Mere håndholdt hjælp til udsatte med flere udfordringer
Kirkens Korshær vil senere på året præsentere flere forslag til
fattigdomsbekæmpelse. I første ombæring mener vi dog, det er
afgørende at skabe en forpligtende ramme for
fattigdomsbekæmpelse.
Det kan en fattigdomslov sikre.
7
Stem for værdighed
Vi behøver ikke at være enige om alt. Men vi er forpligtet til at
sætte ind over for fattigdom. Fordi fattigdom gør ondt. Og fordi
fattigdom ødelægger liv.
I vores øjne er fattigdomsbekæmpelse ikke et partipolitisk
spørgsmål. Det er noget, alle burde kunne samles om. Fordi det
helt grundlæggende handler om at sikre dem i samfundet, der
har mindst, en mere værdig tilværelse. Uden store afsavn.
Det er vi overbevist om, at I alle sammen har som mål. Derfor
håber vi, at I vil stemme for beslutningsforslaget. For værdighed.
Og for at gøre fattigdom til fortid i Danmark.
8