Betænkning afgivet den 16. maj 2024
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 114
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l114/bilag/12/2869730.pdf
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. maj 2024 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.) [af justitsministeren (Peter Hummelgaard)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali- stisk Folkepartis, Danmarksdemokraternes, Liberal Allian- ces, Det Konservative Folkepartis medlemmer samt Enheds- listens og Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Justitsmini- steren har stillet ændringsforslag nr. 2. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, M, SIU, IA og SP) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren stille- de ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsfor- slag nr. 1 om deling af lovforslaget. Et mindretal i udvalget (LA, EL og ALT) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret, det under B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling og vil stemme for det af justitsministeren stillede ændrings- forslag ved 2. behandling. Et andet mindretal i udvalget (DD og KF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret, det under B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget med det af justits- ministeren stillede ændringsforslag. Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil stemme for æn- dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret, det under B nævnte lovforslag og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling og vil stemme for det af justitsministeren stillede ændringsforslag. Et fjerde mindretal i udvalget (DF) vil stemme for æn- dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag, det under B nævnte lovfor- slag og det under C nævnte lovforslag til vedtagelse uænd- ret. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bli- ver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget med det af justitsministeren stillede ændrings- forslag. Et femte mindretal i udvalget (RV) vil stemme for æn- dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det under C nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget med det af justits- ministeren stillede ændringsforslag. Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Kon- servative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det Til lovforslag nr. L 114 Folketinget 2023-24 Journalnummer DokumentId Offentligt L 114 - Bilag 12 Retsudvalget 2023-24 er vigtigt, at Danmark har en stram våbenlovgivning, der sikrer, at våben ikke havner i de forkerte hænder. Dette er afgørende for trygheden og tilliden i det danske samfund. Derfor støtter DD, LA og KF den del af lovforslaget, der vedrører, at personer, der dømmes for grove lovovertrædel- ser som eksempelvis personfarlig kriminalitet, konsekvent vil miste retten til at evhverve våbentilladelse og obligato- risk få afslag på ansøgninger om våbentilladelse. Desuden støtter DD, LA og KF også, at lovforslaget skærper bødestraffen for uforsvarlig opbevaring af våben og ulovlig besiddelse af ammunition. DD, LA og KF støtter ligeledes etableringen af en ordning for offentlige myndig- heder til at indgive en bekymringsindberetning til politiet vedrørende personer med våbentilladelser. Dog kan DD, LA og KF ikke støtte den del af lovforsla- get, der omhandler indførelsen af en ordning med systema- tisk indhentelse af helbredsoplysninger, herunder psykiske og fysiske forhold, ved ansøgning om våbentilladelse. DD, LA og KF mener, at der naturligvis skal foretages vurderinger af alle relevante oplysninger, når der udstedes våbentilladelser, men DD, LA og KF er bekymrede for, at politiets fortolkning af denne ordning vil føre til øget stigmatisering af personer med handicap og psykiske diag- noser. DD, LA og KF mener, at det er forkert at fratage disse grupper deres mulighed for at deltage i jagt eller skydning på baggrund af dette grundlag, især når et afslag ikke bunder i en lægefaglig vurdering. I denne forbindelse noterer DD, LA og KF sig, at der findes grupper af veteraner, der lider af psykiske lidelser efter tjeneste for Danmark, og som har gavn af og nyder fællesskabet omkring skydning eller jagt. Disse fællesskaber ønsker DD, LA og KF ikke at fjerne. Sluttelig konstaterer DD, LA og KF, at lovforslaget vil medføre, at politiet uden retskendelse kan få adgang til kontrol hos personer og virksomheder, der har tilladelse til at fremstille våben. Dette mener DD, LA og KF er et uforholdsmæssig stort indgreb i retsplejeloven, som DD, LA og KF ikke kan støtte. På baggrund af ovenstående mener DD, LA og KF, at lovforslaget ikke har den rette balance, til at DD, LA og KF kan stemme for lovforslaget i sin helhed. Derfor har DD, LA og KF sammen med SF, LA og EL stillet et ændringsforslag til lovforslaget, som vil gøre det muligt at stemme for de dele, som DD, LA og KF støtter, og imod de dele, som DD, LA og KF ikke kan støtte. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (SF, DD, LA, KF, EL og RV), tiltrådt af et mindretal (DF og ALT): a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplo- sivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)« omfattende § 1, nr. 1 og 2, 4 og 7-20, og §§ 2-4. B. »Forslag til lov om ændring af lov om våben og eks- plosivstoffer m.v. (Indførelse af adgang for politiet til syste- matisk at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser m.v.)« omfattende § 1, nr. 3, og § 4. C. »Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplo- sivstoffer m.v. (Indførelse af adgang for politiet til uden rets- kendelse at besigtige lokaler hos personer, der har tilladelse til fremstilling af våben)« omfattende § 1, nr. 5 og 6, og § 4. [Forslag om deling af lovforslaget] Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, M, SIU, IA og SP): b Ændringsforslag til det udelte lovforslag Til § 1 2) I den under nr. 20 foreslåede ændring af § 10, stk. 4, ændres »der udfærdiges« til »som udfærdiges«. [Sproglig ændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at lovforslaget deles op i tre separate lov- forslag, således at der kan stemmes om delen vedrørende strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v. for sig, delen vedrørende indførelse af adgang for politiet til systematisk at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser m.v. for sig og delen vedrørende indførelse af adgang for politiet til uden retsken- delse at besigtige lokaler hos personer, der har tilladelse til fremstilling af våben, for sig. Til nr. 2 Det foreslås at tilføje »foran »udfærdiges«« til lovforsla- gets § 1, nr. 20, idet våbenlovens § 10, stk. 4, indeholder ordet »der« to steder og det derfor er nødvendigt at præcise- re, hvilket »der« der skal ændres. § 1, nr. 20, lyder således herefter: I § 10, stk. 4, ændres foran »udfærdiges« »der« til: »som«. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2024 og var til 1. behandling den 19. marts 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. 2 Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 28. februar 2024 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor- slaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT) Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Liberal Alliance (LA) 15 Moderaterne (M) 14 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Radikale Venstre (RV) 7 Dansk Folkeparti (DF) 7 Alternativet (ALT) 5 Siumut (SIU) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 3