1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2024
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love
(Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af
emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 12 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af <>:
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1,
ændres i nr. 11, 3. pkt., »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
[Rettelse af henvisning]
2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1,
ændres i nr. 11, 5. pkt., »1. og 2. pkt.« til: »1.-4. pkt.«
[Rettelse af henvisning]
3) I det under nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, indsættes efter
»pr. ton«: »udledt«.
[Sproglig korrektion]
4) I det under nr. 7 foreslåede § 7, stk. 1, nr. 5, udgår
»anvendelse af«.
[Sproglig korrektion]
5) I den under nr. 13 foreslåede ændring af § 9 ændres
»§§ 9 a, 9 b, 9 d og 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b og 9 d-9 f«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
6) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 9 a, stk. 2,
ændres i 4. pkt. »stk. 1 og 2« til: »1. og 2. pkt. og stk. 1«.
[Rettelse af henvisning]
Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2023-24
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 183 - Bilag 11
Skatteudvalget 2023-24
7) I den under nr. 20 foreslåede § 9 e, ændres i stk. 5
»der« til: »der, jf. stk. 1,«, og »m.v., jf. stk. 1« ændres til:
»m.v.«
[Sproglig korrektion]
8) Efter den under nr. 20 foreslåede § 9 e indsættes:
Ȥ 9 f. En momsregistreret virksomhed, der efter regler
fastsat i medfør af stk. 6 har indgået en aftale, kan få tilba-
gebetalt afgiften for afgiftspligtige produkter pr. ton CO2,
der er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilbagebetales
fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted. Det beløb,
hvormed afgiften kan tilbagebetales, opgøres efter stk. 2-4
særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter 1.
pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksom-
hedens angivelser efter merværdiafgiftsloven for den mom-
speriode, hvor fangsten af CO2 er sket. Beløbet angives i
hele kroner.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre den
samlede udledning af CO2 fra det anlæg, som aftalen ve-
drører, og den fangede mængde CO2 fra anlægget. Opgørel-
sen af den samlede udledning af CO2 skal foretages inden
fangstpunktet. Opgørelsen af den fangede mængde CO2 skal
ske i overensstemmelse med de krav til måling m.v., der
fremgår af de til enhver tid gældende EU-regler om over-
vågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Opgørel-
serne skal foretages pr. kalendermåned.
Stk. 3. Tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den
afgift, der kan opgøres for de i måneden forbrugte energi-
produkter, før tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Til-
bagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved
at gange afgiften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for
måneden. Fordelingsfaktoren for måneden opgøres ved at
dividere den samlede fangede mængde CO2 med den samle-
de udledning af CO2.
Stk. 4. Afgiften fra et ikkekvoteomfattet anlæg kan uanset
stk. 3 ikke udgøre et beløb pr. ton CO2, der er lavere end en
afgift svarende til 4,5 kr. pr. GJ for varer omfattet af lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., 1,2 kr. pr. GJ for
varer omfattet af lov om naturgas og bygas m.v. og 1,2 kr.
pr. GJ for varer omfattet af lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere en
opgørelse efter 1. pkt., skal afgiften udgøre mindst 20 pct. i
2025-2028 og 10 pct. i 2029 og frem af afgiften opgjort før
tilbagebetalingen.
Stk. 5. Modtager en virksomhed varme eller kulde, hvor
afgiften er nedsat efter stk. 4, skal godtgørelsen efter § 9 e
nedsættes, så satserne i stk. 4 overholdes.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter efter aftale med klima-,
energi- og forsyningsministeren regler om, hvilken myndig-
hed der indgår aftale med virksomheder efter stk. 1, indhol-
det af disse aftaler, herunder om kontrol og administration af
aftalerne, samt om krav til fakturaoplysninger ved levering
af varme eller kulde fra virksomheder, der har indgået en
sådan aftale.«
[Mulighed for tilbagebetaling af CO2-afgift, når emissioner-
ne fanges og lagres]
9) I den under nr. 21 foreslåede ændring af § 10, stk. 4,
1. pkt., ændres »§§ 9 a, 9 b og 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e og 9
f«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
10) I den under nr. 24 foreslåede ændring af § 13, stk. 3,
ændres »§§ 9 a, 9 b eller 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e eller 9 f«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
Til § 13
11) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 10 a ændres
i 1. pkt. »4,5 kr. pr. GJ« til: »1,2 kr. pr. GJ«, og i 2. pkt.
ændres »4,5 kr. GJ« til: »1,2 kr. pr. GJ«.
[Nedsættelse af processatsen i gasafgiftsloven til 1,2 kr. pr.
GJ og sproglig korrektion]
Til § 4
12) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 8 a ændres i
1. og 2. pkt. »4,5 kr. pr. GJ« til: »1,2 kr. pr. GJ«.
[Nedsættelse af processatsen i kulafgiftsloven til 1,2 kr. pr.
GJ]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1 og 2
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at nyaffatte
CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, hvorved stk. 1, nr. 11, vil
få følgende ordlyd:
»Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
MJ pr. Nm3: 160,6 øre pr. Nm3. Naturgas med en nedre
brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, der anvendes eller er be-
stemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stem-
pelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt.: 27,5 øre pr. Nm3. For
gas nævnt i 1. og 2. pkt., foretages der en forholdsmæssig
regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi
end 39,6 MJ pr. Nm3.«
Det foreslås med ændringsforslag nr. 1 og 2, at i den
under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 11, ændres
i 3. pkt. »1. pkt.« til »1. og 2. pkt.«, og i 5. pkt. ændres »1.
og 2. pkt.« til »1.-4. pkt.«
Der er alene tale om rettelse af en lovteknisk fejl i hen-
visningerne.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i CO2-af-
giftslovens § 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter registrerede
virksomheder som alternativ til stk. 1, nr. 19, kan vælge, at
den afgiftspligtige vares CO2-udledning beregnes eller ana-
lyseres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre
målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 9, og pålægges en
afgiftssats på 711,6 kr. pr. ton CO2 (2015-niveau).
Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at der i den un-
der nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, efter »pr. ton« indsættes
»udledt«.
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæs-
sig betydning.
2
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det bl.a., at der
indsættes en ny bestemmelse i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1,
nr. 5, med følgende ordlyd:
»jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en
virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8,
til brug i luftfartøjer til flyvninger, for hvilke et luftfartssel-
skab er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for
CO2-udledninger fra anvendelse af det konkrete luftfartøj,
og«.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 4, at der i den under
nr. 7 foreslåede § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »anvendelse af«.
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæs-
sig betydning.
Til nr. 5
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9, at afgiften efter nær-
værende lov ikke tilbagebetales, jf. dog §§ 9 a-9 d.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det i CO2-afgifts-
lovens § 9 bl.a. at ændre »§§ 9 a-9 d« til »§§ 9 a, 9 b, 9 d og
9 e«.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at i den under nr.
13 foreslåede ændring af CO2-afgiftslovens § 9 ændres »§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e« til »§§ 9 a, 9 b og 9 d-9 f«.
Dermed vil afgiften efter CO2-afgiftsloven også kunne
tilbagebetales efter § 9 f, der foreslås indsat ved ændrings-
forslag nr. 8.
Til nr. 6
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at nyaffatte
CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 2, hvorved den vil få følgende
ordlyd:
»Der ydes delvis tilbagebetaling, jf. 3. pkt., af afgift af
varme og afgiftspligtige varer som nævnt i stk. 1, der direkte
eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leve-
res fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i
virksomheden. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt
i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.«
Tilbagebetaling efter 1. pkt. opgjort efter 2. pkt. reduce-
res med satsen for det pågældende energiprodukt efter § 2
ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750
i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og
med 2030, jf. dog 4. pkt. For varme opgjort efter stk. 1 og 2,
der opfylder kravene i § 7, stk. 6, og § 7 b, stk. 1, reduceres
tilbagebetalingen opgjort efter 1. og 2. pkt. dog med satsen
i § 7, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750
i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og
med 2030.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at i den under nr.
14 foreslåede affattelse af § 9 a, stk. 2, ændres i 4. pkt. »stk.
1 og 2« til »1. og 2. pkt. og stk. 1«.
Der er alene tale om en rettelse af en lovteknisk fejl i
henvisningen.
Til nr. 7
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der indsæt-
tes en ny bestemmelse i CO2-afgiftslovens § 9 e, hvor det
af bestemmelsens stk. 5 vil fremgå, at skatteministeren kan
fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug ef-
ter denne lov, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne
i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., § 10, stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
eller § 9, stk. 9, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. stk. 1, og bestemmelser om dokumentation efter stk.
4.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 7, at i den under nr.
20 foreslåede § 9 e, stk. 5, ændres »der« til »der, jf. stk. 1,«,
og »m.v., jf. stk. 1« ændres til »m.v.«
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæs-
sig betydning.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget foreslås der indsat en ny bestem-
melse i CO2-afgiftslovens § 9 f, der indebærer, at virksom-
heder, der fanger CO2 med henblik på lagring, Carbon
Capture and Storage (CCS), kan indgå en aftale med en
statslig myndighed, således at virksomhederne kan få tilba-
gebetalt den del af afgiften, der kan henføres til den fangede
CO2. Herved sikres det, at der ikke skal betales afgift af
CO2, der ikke udledes. Dog vil minimumssatserne efter Rå-
dets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstruk-
turering af EF-bestemmelserne for beskatning af energipro-
dukter og elektricitet (herefter energibeskatningsdirektivet)
skulle overholdes.
CCS er en teknologi, der består i fangst af CO2 fra punkt-
kilder, evt. tryksætning eller fordråbning, med henblik på
transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet
geologisk formation til permanent lagring. CCS-teknologien
er ikke udbredt i dag, men det forventes, at flere virksomhe-
der vil investere i denne type teknologi.
De gældende regler om geologisk lagring af CO2 findes i
lov om anvendelse af Danmarks undergrund (herefter under-
grundsloven) og i bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november
2016 om geologisk lagring af CO2 m.v. (herefter CCS-be-
kendtgørelsen). De danske regler om geologisk lagring af
CO2 er indført bl.a. som led i implementeringen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk
lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-di-
rektivet).
Der er efter CO2-afgiftsloven ikke mulighed for at fradra-
ge CO2-afgift for fanget og lagret CO2.
Efter CO2-afgiftslovens § 5, stk. 2, gælder der for kvote-
omfattede anlæg, der forbrænder affald, en mulighed for at
anvende opgørelser efter kvotereguleringen. Med lovforsla-
gets § 1, nr. 4, foreslås det dog at ændre § 5, stk. 2, så det
fremgår, at bestemmelsen ikke indebærer mulighed for at
undgå at skulle betale CO2-afgift for CO2, der er fanget og
lagret i overensstemmelse med CO2-kvotereguleringen.
Den manglende mulighed for at få tilbagebetalt afgiften
af fanget CO2 ved opgørelsen af CO2-afgiften skal ses i ly-
3
set af, at afgiften efter CO2-afgiftsloven pålægges på grund-
lag af CO2-indholdet i de anvendte brændsler m.v. Loven
er derfor reguleret af energibeskatningsdirektivet, der ikke
umiddelbart giver mulighed for at afløfte afgiften af den
mængde CO2, der fanges ved CCS.
For at fremme anvendelsen af CCS foreslås det, at der
ikke skal betales afgift af den CO2, der fanges og geologisk
lagres, når der er indgået en aftale med en statslig myndig-
hed.
En aftaleordning som den foreslåede har hjemmel i ener-
gibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra b, hvoraf
det fremgår, at medlemsstaterne kan anvende lavere afgifter
(ned til minimumssatserne) på elektricitet og energiproduk-
ter efter indgåelse af aftaler med virksomheder m.v., hvis
disse aftaler medfører opfyldelsen af miljøbeskyttelsesmål
eller forbedret energieffektivitet.
Det foreslås i § 9 f, stk. 1, 1. pkt., at en momsregistreret
virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af stk. 6 har
indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftsplig-
tige produkter pr. ton CO2, der er fanget og geologisk lagret.
Efter den foreslåede bestemmelse vil momsregistrerede
virksomheder, der fanger CO2 med henblik på geologisk
lagring, kunne indgå en aftale efter regler fastsat i medfør af
forslaget til stk. 6 og derved få mulighed for tilbagebetaling
af CO2-afgift. Aftalen skal vedrøre udledninger fra konkrete
anlæg.
De virksomheder, der kan indgå en aftale, vil skulle væ-
re momsregistrerede, mens det derimod ikke vil være et
krav, at virksomheden er registreringspligtig efter CO2-af-
giftsloven. Da tilbagebetalingen kun vedrører CO2-afgift, vil
indgåelse af en aftale kun være relevant for virksomheder,
som anvender energiprodukter, som er afgiftspligtige efter
CO2-afgiftsloven.
Reglerne om det konkrete indhold af og vilkårene i de
aftaler, der indgås, herunder om hvilken statslig myndighed
aftalen vil skulle indgås med, foreslås i stk. 6 at blive fastsat
af skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse
nedenfor.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiften kan tilbagebetales
fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted.
Dermed vil virksomheder kunne anmode om tilbagebeta-
ling af afgift fra det tidspunkt, hvor fangsten er sket, selv om
den fangede CO2 endnu ikke er lagret.
Hvis der ikke sker lagring efter fangsten, vil virksomhe-
den ikke være berettiget til at få afgiften af den fangede
CO2 tilbagebetalt. Afgørende for, om der er krav på at få
afgiften af den fangede CO2 tilbagebetalt, vil være, om
den fangede CO2 faktisk lagres i overensstemmelse med
aftalevilkårene. En almindelig forsinkelse mellem fangst- og
lagringstidspunktet medfører derfor ikke, at virksomheden
ikke kan få afgiften af den fangede CO2 tilbagebetalt.
Sker der ikke lagring i overensstemmelse med aftalevil-
kårene, og er der allerede sket tilbagebetaling af afgiften,
vil den del af den tilbagebetalte afgift, der vedrører den
ikkelagrede CO2, skulle efterbetales. Da tilbagebetalingen
i givet fald er sket med urette, vil opkrævningslovens § 5
finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 1, 3.-5. pkt., at det beløb, hvormed
afgiften kan tilbagebetales, opgøres efter stk. 2-4 særskilt for
hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter 1. pkt. Det
samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens an-
givelser efter merværdiafgiftsloven for den momsperiode,
hvor fangsten af CO2 er sket. Beløbet angives i hele kroner.
Virksomheder, der har indgået aftale efter stk. 1, vil såle-
des skulle lave særskilte opgørelser af den del af afgiften,
der kan tilbagebetales, for hvert enkelt anlæg, der er omfat-
tet af aftalen. Opgørelserne vil skulle foretages efter det
foreslåede stk. 2, mens tilbagebetaling af afgiften sker efter
de foreslåede stk. 3 og 4.
Det vil i de regler, der kan fastsættes efter det foreslåede
stk. 6, nærmere kunne afgrænses, hvilke enheder der skal
anses for at udgøre et særskilt anlæg.
Virksomheder, der anvender ordningen, vil i momsangi-
velsen i feltet for CO2-afgift skulle angive den samlede
afgift, der kan tilbagebetales (fradrages).
Angivelsen vil skulle ske for den momsperiode, hvor
fangsten af CO2 er sket.
Virksomhederne vil på fakturaen skulle påføre den fak-
tisk betalte afgift, dvs. efter fradrag for den del af afgif-
ten, der tilbagebetales over momsangivelsen. På den fak-
tura, som virksomheden udsender, må således som betalt
afgift alene fremgå det afgiftsbeløb, som virksomheden har
betalt efter tilbagebetaling for fanget og geologisk lagret
CO2. Dermed mindskes CO2-afgiftstilsvaret også i senere
led, når f.eks. et fjernvarmeværk har fanget CO2 med hen-
blik på lagring og indgået aftale efter stk. 1. Der vil i medfør
af forslaget til stk. 6 kunne fastsættes krav til de oplysninger,
der skal fremgå af fakturaerne, således at det for aftagerne er
muligt at fastslå, om, og i givet fald i hvilket omfang, de vil
kunne kræve godtgørelse af afgiften, når varme eller kulde
er anvendt til proces.
Godtgørelser efter CO2-afgiftsloven ydes generelt ved
tilbagebetaling i virksomhedens momsangivelse. Forslaget
følger dermed samme ordning som den, der i øvrigt anven-
des, når der er adgang til tilbagebetalinger efter CO2-afgifts-
loven.
Virksomheder, der er registreret efter CO2-afgiftsloven,
kan generelt fradrage CO2-afgift, som de angiver til Skatte-
forvaltningen. En sådan nettoafregning
kan også anvendes for registrerede virksomheder ved
godtgørelse for fanget og geologisk lagret CO2.
Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at virksomheder omfat-
tet af stk. 1 skal opgøre den samlede udledning af CO2 fra
det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede mængde
CO2 fra anlægget. Opgørelsen af den samlede udledning af
CO2 skal foretages inden fangstpunktet.
Virksomheder, der indgår en aftale efter stk. 1, vil således
skulle lave særskilte opgørelser af den samlede udledning
af CO2 – før fangsten – fra hvert af de anlæg, som aftalen
vedrører. Virksomheden vil også skulle lave særskilte opgø-
relser af mængden af CO2, der fanges fra hvert af disse
4
anlæg. Opgørelserne vil blive anvendt til beregning af ned-
sættelsen af afgiften.
Fangstpunktet for CCS er det punkt, hvor der efter MR-
forordningen sker opgørelse af de mængder af CO2, som
ikke udledes fra anlægget, men overføres fra anlægget med
henblik på langsigtet geologisk lagring, jf. MR-forordnin-
gens artikel 49.
Virksomhedens opgørelser skal vedrøre al udledt CO2 fra
ethvert anlæg, der er omfattet af aftalen, dvs. CO2. fra både
afgiftspligtige og ikkeafgiftspligtige brændsler.
Det foreslås i stk. 2, 3. og 4. pkt., at opgørelsen af den
fangede mængde CO2 skal foretages i overensstemmelse
med de krav til måling m.v., der fremgår af de til enhver
tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner. Opgørelserne skal foretages pr. kalen-
dermåned.
Virksomheden vil derfor efter forslaget for hver kalen-
dermåned skulle foretage opgørelserne i overensstemmelse
med de regler, der fremgår af Kommissionens gennemførel-
sesforordning om overvågning og rapportering af drivhusga-
semissioner fra de aktiviteter, der er omfattet af direktiv
2003/87/EF (herefter MR-forordningen).
MR-forordningen fastlægger reglerne for overvågning
og rapportering af drivhusgasemissioner og aktivitetsdata
i henhold til direktiv 2003/87/EF (kvotedirektivet). MR-for-
ordningen gælder for overvågning og rapportering af driv-
husgasemissioner, som er specificeret i forhold til de akti-
viteter, der er opført i kvotedirektivets bilag I og III, for
aktivitetsdata fra stationære anlæg, luftfartsaktiviteter og fri-
givne brændselsmængder fra de aktiviteter, der er omhand-
let i kvotedirektivets bilag III, der omhandler forbrug af
brændsel i bygningssektoren, vejtransportsektoren og øvrige
sektorer.
MR-forordningens artikel 43 indeholder regler om be-
stemmelse af emissioner. Det følger af stk. 1, at driftslederen
bestemmer de årlige emissioner fra en emissionskilde i løbet
af rapporteringsperioden ved at summere alle timeværdier
af den målte drivhusgaskoncentration ganget med timevær-
dier for røggasstrømmen, hvor timeværdierne er gennemsnit
af alle individuelle måleresultater for den respektive drifts-
time. For så vidt angår CO2-emissioner, fastsætter drifts-
lederen de årlige emissioner baseret på ligning 1 i bilag
VIII. Kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren behandles som
den molære ækvivalensmængde af CO2.
Af artikel 43, stk. 2, følger, at såfremt der findes flere
emissionskilder i et anlæg, og disse ikke kan måles som én
emissionskilde, måler driftslederen emissionerne fra disse
emissionskilder separat og lægger resultaterne sammen for
at opnå de samlede emissioner for den pågældende gas i
rapporteringsperioden.
Efter artikel 43, stk. 3, bestemmer driftslederen drivhus-
gaskoncentrationen i røggassen ved kontinuerlig måling på
et repræsentativt punkt ved hjælp af én af følgende metoder:
a) direkte måling, b) i tilfælde af en høj koncentration i røg-
gassen beregnes koncentrationen ved hjælp af en indirekte
koncentrationsmåling ligning 3 i bilag VIII og under hen-
syntagen til de målte koncentrationsværdier for alle andre
komponenter af gasstrømmen som fastlagt i driftslederne
overvågningsplan.
MR-forordningen indeholder i artikel 49 regler om over-
førsel af CO2.
Efter artikel 49, stk. 1, fratrækker driftslederen fra anlæg-
gets emissioner den CO2, som stammer fra fossilt kulstof
i aktiviteter, der er omfattet af kvotedirektivets bilag I, og
som ikke udledes fra anlægget, men overføres fra anlægget
med henblik på langsigtet geologisk lagring.
Efter artikel 49, stk. 3, anvender driftslederen en målings-
baseret metode, bl.a. i henhold til direktivets artikel 43, 44
og 45 for at opgøre mængden af overført CO2 fra et anlæg
til et andet. Emissionskilden skal svare til målingspunktet,
og emissionerne udtrykkes som mængden af overført CO2.
Efter artikel 49, stk. 4, anvender driftslederen det høje-
ste metodetrin, jf. definitionen i bilag VIII, afsnit 1, til
bestemmelse af mængden af overført CO2 fra et anlæg til
et andet. Driftslederen kan dog anvende det næste lavere
metodetrin, forudsat at vedkommende kan dokumentere, at
anvendelsen af det højeste metodetrin, som defineres i bilag
VIII, afsnit 1, ikke er teknisk mulig eller medfører urimelige
omkostninger.
En virksomhed, der indgår en aftale efter stk. 1, vil skulle
foretage opgørelser i overensstemmelse med ovenstående
bestemmelser m.v.
Da MR-forordningen finder anvendelser på aktiviteter
omfattet af kvotedirektivet, vil det ikke være alle virksom-
heder, der indgår en aftale med den statslige myndighed
efter det foreslåede stk. 1, der i forvejen foretager opgørelser
efter MR-forordningen. For at opnå adgang til fradrag for
CO2-afgift af den fangede CO2, vil virksomheden dog efter
aftaleordningen skulle forpligte sig til at foretage sådanne
opgørelser i overensstemmelse med MR-forordningen.
Udledninger, der ikke har en fastsat emissionsfaktor efter
MR-forordningen, skal også overvåges og indgå i den årlige
udledningsrapport. Af MR-forordningen fremgår regler om,
hvordan emissionsfaktoren skal fastsættes. Disse udlednin-
ger vil skulle medregnes i den samlede mængde udledt CO2
og i den samlede mængde fanget CO2. Ved opgørelse af
den udledte og den fangede mængde CO2 efter MR-forord-
ningen indgår også ikkeenergirelaterede udledninger.
Udledning i form af udslip eller udsivning af CO2 efter
fangst af CO2, der måtte indtræffe, efter at den fangede CO2
er overført til en transport- eller lagringsvirksomhed, vil ik-
ke medføre, at den registrerede virksomhed, der har indgået
en aftale, vil skulle svare afgift af den udledte CO2. Da
CCS er en kvoteomfattet aktivitet, vil sådanne udledninger
i stedet blive omfattet af en kvotereturneringspligt, og, hvis
de foregår inden for anvendelsesområdet af den foreslåede
emissionsafgiftslov, af emissionsafgift.
Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingen beregnes på
grundlag af den afgift, der kan opgøres for de i måneden
forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter denne
bestemmelse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der
fremkommer ved at gange afgiften efter 1. pkt. med en for-
delingsfaktor for måneden. Fordelingsfaktoren for måneden
5
opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO2
med den samlede udledning af CO2.
Tilbagebetalingsmuligheden gælder for virksomheder for
CO2-udledning fra de anlæg, hvorom der er indgået aftale
omfattet af stk. 1.
Tilbagebetalingsmuligheden skal beregnes pr. måned og
fratrækkes i det beløb, der kan opgøres som afgiftsbeløbet
efter loven for samme måned, idet dette afgiftsbeløb opgø-
res uden hensyn til den stedfundne fangst af CO2.
Virksomheden vil dermed skulle anvende opgørelserne af
den samlede mængde udledt CO2 og den samlede mængde
fanget CO2 til at beregne en fordelingsfaktor. Denne forde-
lingsfaktor anvendes til at opgøre, hvor stor en andel af virk-
somhedens samlede CO2-udledning fra anlæg omfattet af
aftalen efter stk. 1, der er fanget med henblik på geologisk
lagring. Fordelingsfaktoren skal beregnes pr. anlæg, der er
omfattet af aftalen efter stk. 1.
Fordelingsfaktoren ganges herefter med det samlede af-
giftstilsvar, der relaterer sig til virksomhedens udledning
fra det anlæg, som fordelingsfaktoren er beregnet ud fra. Af-
giftstilsvaret nedsættes med resultatet heraf.
Fordelingsfaktoren beregnes med udgangspunkt i afgiften
efter fradrag for kraftvarmeproduktion.
Anvendelsen af en fordelingsfaktor medfører mulighed
for en administrerbar opgørelse af tilbagebetalingsberettiget
afgift, når det er ikke muligt at lave en fordeling mellem af-
giftspligtigt og ikkeafgiftspligtigt CO2 i den fangede mæng-
de.
Eksempel
En virksomhed anvender i en afgiftsperiode både stenkul,
der er afgiftspligtigt, og halm i rene læs, der ikke er afgifts-
pligtigt, i et anlæg, der er omfattet af aftalen. Den samlede
CO2-udledning fra stenkul og halm inden fangstpunktet ud-
gør 800 ton CO2. Den fangede mængde fra anlægget udgør
300 ton CO2.
Fordelingsfaktoren findes ved at dividere den fangede
mængde med den udledte mængde, og regnestykket vil se
ud som følgende:
300/800=0,375
Fordelingsfaktoren vil dermed være 0,375 for det konkre-
te anlæg i afgiftsperioden.
Har virksomheden forbrugt 3.000 GJ stenkul i afgiftspe-
rioden, hvor afgiftssatsen er 100 kr. pr. GJ, vil afgiften for
CO2 fra dette forbrug udgøre 300.000 kr. Har virksomheden
samtidig brugt 3.000 GJ af et energiprodukt, der ikke er
afgiftspligtigt efter CO2-afgiftsloven, vil afgiften for CO2
fra dette forbrug udgøre 0 kr.
Fordelingsfaktoren ganges med virksomhedens samlede
afgiftstilsvar for afgiftsperioden, altså de 300.000 kr.
300.000 kr.*0,375=112.500 kr.
Virksomheden vil dermed i momsangivelsen kunne angi-
ve et fradrag i sin CO2-afgiftsbetaling på 112.500 kr. Virk-
somheden ender derfor med for afgiftsperioden at betale
300.000 kr.-112.500 kr.=187.500 kr.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at afgiften fra et ikkekvoteo-
mfattet anlæg uanset stk. 3 ikke kan udgøre et beløb pr. ton
CO2, der er lavere end en afgift svarende til 4,5 kr. pr. GJ for
varer omfattet af lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., til 1,2 kr. pr. GJ for varer omfattet af lov om naturgas
og bygas m.v. og til 1,2 kr. pr. GJ for varer omfattet af lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Ikkekvoteomfattede virksomheder vil dermed mindst
skulle betale afgift svarende til minimumssatserne efter
EU᾽s energibeskatningsdirektiv fastsat pr. afgiftslov for den
samlede afgiftspligtige CO2-udledning pr. måned. En ikke-
kvoteomfattet virksomhed, der opgør det beløb, der mindst
vil skulle betales i afgift efter den foreslåede bestemmelse,
vil skulle kunne opgøre og dokumentere den anvendte for-
deling mellem brændslerne ved beregning af nedsættelsen
af godtgørelsen, således at det er muligt for Skatteforvalt-
ningen at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt
opgjort.
Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt at begræn-
se tilbagebetalingen for kvoteomfattede virksomheders
vedkommende, da de under alle omstændigheder betaler af-
gift svarende til EU’s minimumssatser, fordi de betaler afgift
efter energiafgiftslovene.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at hvis virksomheden ikke
kan dokumentere en opgørelse efter 1. pkt., skal afgiften
udgøre mindst 20 pct. i 2025-2028 og 10 pct. i 2029 og frem
af afgiften opgjort før tilbagebetalingen.
Den foreslåede bestemmelse tager højde for, at EU’s mi-
nimumssatser er angivet i kr. pr. GJ og angivet pr. afgifts-
lov, mens afgift efter CO2-afgiftsloven ikke beregnes på
baggrund af GJ, men en række andre enheder. En opgørelse
af den afgift, der mindst vil skulle betales for at overholde
minimumssatserne efter forslaget til 1. pkt., forudsætter, at
virksomheden er i stand til at foretage og dokumentere en
opgørelse baseret på EU’s minimumssatser angivet i kr. pr.
GJ.
Forventer virksomheden ikke at kunne godtgøre en op-
deling af udledningen af CO2 fra varer efter forslaget til
1. pkt., vil loftet for nedsættelsen af afgift i stedet skulle
beregnes efter det foreslåede 2. pkt., hvor den højeste mini-
mumssats er omregnet til en procentsats. Det vil medføre,
at virksomheden vil kunne sikre, at minimumssatserne over-
holdes, ved at gange afgiftstilsvaret inden tilbagebetalingen
med procentsatsen efter 2. pkt.
Da forhøjelsen af CO2-afgiften indfases for procesforbru-
get fra 375 kr. pr. ton CO2 i 2025 til 750 kr. pr. ton CO2 i
2030 (2022-niveau), foreslås procentsatserne i 2025-2028 at
udgøre 80 pct. og fra 2029 at udgøre 90 pct.
Det svarer til, at hvis der f.eks. i 2025 fanges og lagres 90
pct. CO2 af den samlede mængde udledt CO2, skal afgiften
godtgøres fuldt af 80 pct. af udledningen.
Eksempel
En virksomhed med ikkekvoteomfattet anlæg har indgået
aftale efter det foreslåede stk. 1. I anlægget anvendes 3.000
GJ naturgas, hvilket svarer til en udledning på 171 ton CO2
ved en emissionsfaktor på 0,057 ton CO2 pr. GJ naturgas.
Ved en afgift på ca. 400 kr. pr. ton CO2 i 2025 for ikke-
kvoteomfattet proces udgør CO2-afgiften for anlægget:
6
400 kr. pr. ton CO2*171 ton CO2 = 68.400 kr.
Den samlede CO2-afgift for virksomhedens ikkekvoteo-
mfattede proces for anlægget udgør 68.400 kr.
I 2025 vil der, uanset hvor meget CO2 der fanges og
lagres ved CCS, maksimalt kunne tilbagebetales 80 pct. af
afgiften. Det svarer til en tilbagebetaling på 68.400*0,8 =
54.720 kr.
Dermed vil virksomheden skulle betale CO2-afgift på mi-
nimum 68.400-54.720 = 13.680 kr. Det svarer i gennemsnit
til en afgift på 13.680 kr./3.000 GJ = 4,56 kr. pr. GJ, hvilket
overholder EU᾽s højeste minimumsafgiftssats på 4,5 kr. pr.
GJ.
Dermed vil tilbagebetalingen maksimalt kunne udgøre
13.680 kr., selv om der i 2025 fanges 90 pct. af CO2-udled-
ningen. Fanges der mindre end 80 pct., vil EU’s minimums-
satser dog blive overholdt, og tilbagebetalingen vil således
kunne opgøres til det beløb, der kan beregnes efter stk. 3.
Det foreslås i stk. 5, at modtager en virksomhed varme
eller kulde, hvor afgiften er nedsat efter stk. 4, skal godtgø-
relsen efter § 9 e nedsættes, så satserne i stk. 4 overholdes.
Efter det foreslåede § 9 e i CO2-afgiftsloven kan virk-
somheder med proces få godtgjort en andel af CO2-afgiften
i perioden 2025-2029. En godtgørelse efter § 9 e, stk. 3, skal
ske på en måde, så satserne i stk. 4 overholdes. Tilbagebeta-
lingen efter § 9 e, stk. 3, vil skulle ske med udgangspunkt i
den afgift, der faktureres til virksomheden.
Den modtagende virksomhed vil kunne få afgiften nedsat
i overensstemmelse med § 9 f, stk. 4, reduceret med de
satser, der fremgår af § 9 e, stk. 3. Satserne i § 9 e, stk. 3, er
350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i
2028 og 670/750 i 2029.
Eksempel
En virksomhed med et ikkekvoteomfattet anlæg med var-
meproduktion, der er omfattet af en aftale efter stk. 1, fanger
og lagrer CO2 og nedsætter derfor CO2-afgiftstilsvaret efter
de foreslåede bestemmelser i § 9 f, stk. 3 og 4. Virksomhe-
den leverer varme til bl.a. en virksomhed med ikkekvoteo-
mfattet proces, der er berettiget til godtgørelse af afgiften
efter § 9 e i perioden 2025-2029.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren efter aftale med
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvilken myndighed der indgår aftale med virksomheder ef-
ter stk. 1, indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og
administration af aftalerne, samt om krav til fakturaoplys-
ninger ved levering af varme eller kulde fra virksomheder,
der har indgået en sådan aftale.
Det forudsættes, at skatteministeren efter aftale med kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om
den nærmere administration af aftaleordningen, herunder
om hvilken statslig myndighed, der indgår disse aftaler med
virksomhederne, kravene til indholdet af og vilkårene i afta-
lerne, herunder afgrænsningen af de i aftalen omfattede an-
læg, samt om opgørelserne af den samlede mængde udledt
CO2 og den samlede mængde fanget CO2.
Det forudsættes desuden, at der fastsættes regler om kon-
trol, herunder om Energistyrelsens kontrol af, at opgørelses-
reglerne og aftalevilkårene overholdes.
Der vil derudover kunne fastsættes nærmere regler om,
hvilke oplysninger virksomhederne vil skulle stille til rådig-
hed for Energistyrelsen.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre provenumæssige kon-
sekvenser.
Til nr. 9
Efter CO2-afgiftslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., skal virk-
somheder, der leverer gas, naturgas, bygas og varme, mindst
en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for
opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9 a-9 c. Efter 2.
pkt. fastsætter skatteministeren de nærmere regler herom.
I lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i CO2-afgiftslo-
vens § 10, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§§ 9 a-9 c« til »§§ 9 a, 9
b og 9 e«.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at i den under nr.
21 foreslåede ændring af CO2-afgiftslovens § 10, stk. 4, 1.
pkt., ændres »§§ 9 a, 9 b og 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e og 9 f«.
Det vil medføre, at virksomheder, der leverer gas, natur-
gas, bygas og varme, mindst en gang årligt afgive de oplys-
ninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalings-
beløb efter CO2-afgiftslovens § 9 f, der foreslås indsat ved
ændringsforslag nr. 8.
Til nr. 10
Efter CO2-afgiftslovens § 13, stk. 3, skal registrerede
virksomheder ikke indbetale afgift af den del af eget for-
brug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 a, 9 b
eller 9 c.
I lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det i CO2-afgiftslo-
vens § 13, stk. 3, at ændre »”§§ 9 a, 9 b eller 9 c«” til »”§§ 9
a, 9 b eller 9 e«”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at i den under
nr. 24 foreslåede ændring af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 3,
ændres »§§ 9 a, 9 b eller 9 e« til »§§ 9 a, 9 b, 9 e eller 9 f«.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder kan mod-
regne den afgift af den del af eget forbrug, der kan tilbage-
betales efter CO2-afgiftslovens § 9 f, der foreslås indsat ved
ændringsforslag nr. 8, i deres angivelse af afgift til Skatte-
forvaltningen.
Til nr. 11
Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling
efter gasafgiftslovens § 10 skulle nedsættes med 1,2 kr. pr.
GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer anvendt
til kvoteomfattede procesformål efter gasafgiftslovens § 10
a. Det er en forudsætning, at der ikke betales CO2-afgift af
samme varme og varer.
Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirekti-
vet for energiprodukterne omfattet af gasafgiftsloven. Mini-
mumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer til ca.
1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne
er overholdt ved eventuelle kursudsving, foreslås det at fast-
sætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.
Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.
7
Til nr. 12
Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling
efter kulafgiftslovens § 8 skulle nedsættes med 1,2 kr. pr.
GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer anvendt
til kvoteomfattede procesformål efter kulafgiftslovens § 8
a. Det er en forudsætning, at der ikke betales CO2-afgift af
samme varme og varer.
Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirekti-
vet for energiprodukterne omfattet af gasafgiftsloven. Mini-
mumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer til ca.
1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne
er overholdt ved eventuelle kursudsving, foreslås det at fast-
sætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.
Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.
Provenumæssige konsekvenser
Nedsættelse af afgifterne til minimumssatserne skønnes
samlet set at indebære et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd og en øget udledning på 0,01 mio.
ton CO2 i 2030 ift. lovforslagene.
Erhvervenes merbelastning vil med ændringsforslagene
blive lempet med ca. 10 mio. kr. ift. lovforslagene.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til
1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og skatteministeren sendte den 9. februar
2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
152. Den 29. april 2024 sendte skatteministeren høringssva-
rene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <10> bilag på lov-
forslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> skrift-
lig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <13> spørgs-
mål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-
ren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S)
Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
8