1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 186

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l186/bilag/5/2869686.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2024
    1. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven
    (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande,
    der er omfattet af defensive foranstaltninger)
    [af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    <>
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 1
    1) Efter nr. 21 indsættes som nye numre:
    »01. § 34, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
    »Har en jurisdiktion for et regnskabsår pålagt en aner-
    kendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan den indberet-
    tende koncernenhed ved beslutning truffet i overensstem-
    melse med § 54, stk. 3, beslutte, at ekstraskatten ansættes
    til nul for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den
    pågældende jurisdiktion, og for statsløse gennemløbsenhe-
    der, der er oprettet i jurisdiktionen, og som er pålagt den
    indenlandske ekstraskat.«
    02. § 34, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
    »Den indberettende koncernenhed kan ikke træffe en be-
    slutning efter 1. pkt., hvis en gennemløbsenhed, der er det
    ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en
    regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler, er
    hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalifi-
    cerede indenlandske ekstraskat ikke er pålagt enheden.««
    [Safe harbour vælges af den indberettende koncernenhed og
    gælder også for statsløse gennemløbsenheder, men kan ikke
    anvendes, hvis ekstraskatten ikke er pålagt gennemløbsen-
    heder oprettet i jurisdiktionen]
    2) Nr. 34 affattes således:
    »34. I § 54, stk. 3, indsættes efter »§ 34, stk. 1«: »og 2, § 34
    a, stk. 1,«.«
    [Konsekvens af det under ændringsforslag nr. 1 foreslåede
    nye nummer 01]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ad nr. 01
    Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, indeholder en
    særlig undtagelsesbestemmelse (en såkaldt safe harbour-be-
    Til lovforslag nr. L 186 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 186 - Bilag 5
    Skatteudvalget 2023-24
    stemmelse), der er udformet i overensstemmelse med afsnit
    5.1 i de administrative retningslinjer vedrørende OECD’s
    modelregler, der blev offentliggjort i juli 2023.
    Efter minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 1. pkt.,
    beregnes der ikke ekstraskat for de koncernenheder, der er
    hjemmehørende i en jurisdiktion, der for et regnskabsår har
    pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
    Af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende
    2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, side 144) fremgår,
    at bestemmelsen indebærer, at den indberettende koncernen-
    hed som udgangspunkt vil kunne fastsætte ekstraskatten i
    et regnskabsår for alle koncernenheder i en koncernenhed
    til nul, hvis den pågældende jurisdiktion har gennemført en
    anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
    Ved den ved ændringsforslaget foreslåede nyaffattelse af
    minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 1. pkt., foreslås
    det, at har en jurisdiktion for et regnskabsår pålagt en an-
    erkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan den indbe-
    rettende koncernenhed ved beslutning truffet i overensstem-
    melse med § 54, stk. 3, beslutte, at ekstraskatten ansættes
    til nul for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den
    pågældende jurisdiktion, og for statsløse gennemløbsenhe-
    der, der er oprettet i jurisdiktionen, og som er pålagt den
    indenlandske ekstraskat.
    Ændringsforslaget vil for det første medføre, at det af
    bestemmelsens ordlyd vil fremgå, at det – som også forudsat
    i de ovenfor nævnte bemærkninger til den gældende bestem-
    melse – vil skulle være den indberettende koncernenhed, der
    træffer beslutning om at bringe bestemmelsen i anvendelse,
    når betingelserne herfor er opfyldt.
    For det andet vil ændringsforslaget medføre, at safe har-
    bour-bestemmelsen vil kunne finde anvendelse på statsløse
    gennemløbsenheder, der er oprettet i en jurisdiktion, hvor de
    er pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
    Kravene til en kvalificeret indenlandsk ekstraskat frem-
    går af punkt 115-118.54 i kommentarerne til artikel 10
    i OECD’s modelregler, og det fremgår heraf bl.a. (punkt
    118.8.1), at det er valgfrit, om en kvalificeret indenlandsk
    ekstraskat pålægges statsløse gennemløbsenheder.
    En gennemløbsenhed er i minimumsbeskatningslovens
    § 4, nr. 12, defineret som en enhed, der er skattemæssigt
    transparent i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, med-
    mindre den er skattemæssigt hjemmehørende i en anden
    jurisdiktion, hvor enheden anses for et selvstændigt skatte-
    subjekt. Gennemløbsenheder anses for statsløse, medmindre
    enheden er det ultimative moderselskab i koncernen eller
    er pålagt at anvende reglen om indkomstmedregning efter
    OECD’s modelregler, jf. minimumsbeskatningslovens § 5,
    stk. 2.
    Har en jurisdiktion valgt at pålægge statsløse gennem-
    løbsenheder en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstra-
    skat, skal safe harbour-bestemmelsen også kunne finde an-
    vendelse i forhold til sådanne enheder, jf. bilag A, kapitel 3,
    punkt 41, i kommentarerne til OECD’s modelregler.
    Ændringsforslaget er nødvendigt for at sikre dette, da
    den gældende bestemmelse i minimumsbeskatningslovens §
    34, stk. 2, 1. pkt., kun finder anvendelse på koncernenheder
    (herunder medlemmer af en joint venture-koncern, jf. mini-
    mumsbeskatningslovens § 4, nr. 2, 2. pkt.), der er hjemme-
    hørende i den jurisdiktion, der har indført den indenlandske
    ekstraskat.
    Ad nr. 02
    Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3. pkt., inde-
    holder en undtagelse fra adgangen til at ansætte ekstraskat-
    ten til nul efter safe harbour-bestemmelsen i § 34, stk. 2, 1.
    pkt., i tilfælde, hvor en anerkendt kvalificeret indenlandsk
    ekstraskat ikke er pålagt gennemløbsenheder, der er oprettet
    i jurisdiktionen. Efter bestemmelsen finder safe harbour-be-
    stemmelsen i disse tilfælde ikke anvendelse på statsløse
    gennemløbsenheder, der er ultimative moderselskaber, og på
    gennemløbsenheder, der er forpligtet til at anvende en regel
    om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler.
    Den danske safe harbour-bestemmelse skal leve op til de
    særlige regler i bilag A, kapitel 3, punkt 37-49, i kommen-
    tarerne til OECD’s modelregler. Disse regler finder anven-
    delse i tilfælde, hvor en kvalificeret indenlandsk ekstraskat
    er udformet på en måde, der ikke fuldt ud sikrer, at der
    opkræves en ekstraskat, der mindst svarer til, hvad der føl-
    ger af OECD’s modelregler, men hvor afvigelserne er af så
    begrænset karakter, at det ikke bør være helt udelukket at
    anvende safe harbour-bestemmelsen.
    I stedet vil koncernerne specifikt i de tilfælde, hvor afvi-
    gelserne vil kunne føre til resultater, der ikke er konsistente
    med en anvendelse af OECD’s modelregler, være afskåret
    fra at anvende safe harbour-bestemmelsen enten generelt for
    jurisdiktionen eller for bestemte enheders vedkommende.
    Efter OECD’s modelregler anses gennemløbsenheder, der
    er ultimative moderselskaber, eller som er forpligtet til at
    anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD’s
    modelregler, for at være hjemmehørende i den jurisdiktion,
    hvor de er oprettet. Efter OECD’s modelregler skal sådanne
    enheders kvalificerede indkomst eller tab derfor medregnes
    ved opgørelsen af koncernens effektive skattesats og ekstra-
    skat på jurisdiktionsniveau, jf. tilsvarende minimumsbeskat-
    ningslovens § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2. Indgår sådanne
    enheder blandt koncernenhederne i en jurisdiktion, og er de
    ikke pålagt den indenlandske ekstraskat, vil der ikke være
    sikkerhed for, at den indenlandske ekstraskat for koncernen-
    hederne mindst svarer til, hvad der følger af OECD’s model-
    regler.
    I overensstemmelse med bilag A, kapitel 3, punkt 42
    og 43, i kommentarerne til OECD’s modelregler skal konse-
    kvensen heraf være, at koncernen ikke skal kunne anvende
    safe harbour-bestemmelsen i jurisdiktionen.
    Ved den ved ændringsforslaget foreslåede nyaffattelse af
    minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3. pkt., foreslås
    det, at den indberettende koncernenhed ikke kan træffe en
    beslutning efter 1. pkt., hvis en gennemløbsenhed, der er det
    ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en
    regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler, er
    hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalifi-
    cerede indenlandske ekstraskat ikke er pålagt enheden.
    Ændringsforslaget er nødvendigt for at sikre, at mini-
    mumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3. pkt., lever op til kra-
    vene i bilag A, kapitel 3, punkt 42 og 43 i kommentarerne
    til OECD’s modelregler, Det skyldes bl.a., at den gældende
    2
    bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3.
    pkt., kun afskærer koncernen fra at anvende safe harbour-
    bestemmelsen specifikt for de pågældende gennemløbsenhe-
    ders vedkommende, mens koncernen efter OECD-reglerne
    generelt skal være afskåret fra at anvende bestemmelsen for
    jurisdiktionen.
    Det bemærkes, at koncernen efter forslaget vil være af-
    skåret fra at anvende safe harbour-bestemmelsen i jurisdik-
    tionen, hvis der efter reglerne om den anerkendte kvalifi-
    cerede indenlandske ekstraskat beregnes en ekstraskat for
    de pågældende gennemløbsenheder, men denne ekstraskat
    pålægges andre enheder i jurisdiktionen.
    Til nr. 2
    Den indberettende koncernenhed har i en række hense-
    ender mulighed for at træffe et valg med hensyn til anven-
    delsen af minimumsbeskatningslovens regler. Loven giver
    adgang til valg, der gælder for hele koncernen, men også
    valg vedrørende anvendelsen af lovens bestemmelser for
    enkelte koncernenheder eller for enkelte jurisdiktioner.
    Minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3, indeholder en
    opregning af de valg, der skal oplyses til Skatteforvaltnin-
    gen ved indgivelsen af det i minimumsbeskatningslovens §
    53 omhandlede standardskema.
    Det foreslås ved ændringsforslaget, at lovforslagets nr. 34
    affattes således, at der i minimumsbeskatningslovens § 54,
    stk. 3, efter »§ 34, stk. 1« indsættes »og 2, § 34 a, stk. 1,«.
    Det betyder, at der indsættes en henvisning til mini-
    mumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, efter henvisningen til §
    34, stk. 1.
    Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med den
    ved ændringsforslag nr. 1 under nr. 01 foreslåede nyaffattel-
    se af minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 1. pkt. Efter
    dette forslag skal den indberettende koncernenhed træffe et
    valg om anvendelse af bestemmelsen i overensstemmelse
    med minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til
    1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 23. februar
    2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
    161. Den 29. april 2024 sendte skatteministeren høringssva-
    rene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <4> bilag på lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <1> spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S)
    Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
    Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
    Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
    Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
    Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3