Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 16. maj 2024

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 16. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
(Udmøntning af klimasyn fra grøn skattereform 2022 og implementering af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag af Liberal Alliances med-
lemmer af udvalget og Dansk Folkepartis medlem af udval-
get, herunder om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og EL) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DD, KF, RV og ALT) vil stemme
for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Min-
dretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis ændrings-
forslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2.
behandling, vil mindretallet stemme for lovforslaget ved 3.
behandling.
Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet
indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med
de stillede ændringsforslag og det under B nævnte lovfor-
slag til forkastelse ved 3. behandling. Hvis ændringsforslag
nr. 1 om deling af lovforslaget bliver forkastet ved 2. be-
handling, vil mindretallet stemme for lovforslaget ved 3.
behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og de øvrige
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller de under
A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behand-
ling. Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme
imod lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (LA og DF), tiltrådt af et mindretal (DD,
KF, RV og ALT):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion (Implementering
af nye krav til energiledelsessystemer og energisyn)« omfat-
tende § 1 og § 2.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion (Udmøntning af
klimasyn fra grøn skattereform 2022)« omfattende § 1 og §
2, stk. 1.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 1
2) Nr. 1 affattes således:
»1. Kapitel 5 affattes således:
Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2023-24
AX029976
»Kapitel 5
Obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn i visse
virksomheder
Energiledelsessystemer og energisyn
§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at indføre et
energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn. Mi-
nisteren kan herunder fastsætte regler om følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at
indføre et energiledelsessystem eller gennemføre ener-
gisyn.
2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,
omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede
eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certifi-
ceringsordninger.
3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister.
4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et
energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet
med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre
energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør
af stk. 1.
Godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, her-
under juridiske personer, der udfører energisyn omfattet af
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse,
om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i
forbindelse med godkendelsesordningen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-
steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation til at godkende og
føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn omfattet af
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve
gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet
af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller
organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i
regler fastsat i medfør af stk. 2.
Tilsyn og påbud
§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyr
§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør
af § 17.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 16.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 20, stk. 4, nr.
2, ændres »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og« til: »§ 16, stk. 2, §
17, stk. 3, og«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
4) Nr. 1 affattes således:
»1. Kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
Obligatoriske klimasyn i visse virksomheder
Klimasyn
§ 15. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om, at visse virksomheder er forpligtet til at gennem-
føre klimasyn med fokus på at identificere CO2-reducerende
tiltag. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at
gennemføre klimasyn.
2) Krav til indhold, anvendelse af relevante standarder,
omfang, offentliggørelse, anvendelse af kvalificerede
eksperter og anvendelse af akkrediterings- og certifi-
ceringsordninger.
3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning og
frister.
4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at gennemføre
klimasyn.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af omkostninger, der er forbundet
med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler
udstedt i medfør af stk. 1.
Godkendelsesordning for eksperter, der udfører klimasyn
§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, her-
under juridiske personer, der udfører klimasyn omfattet af
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1. Ministeren kan
herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse,
2
om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i
forbindelse med godkendelsesordningen.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-
steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation til at godkende og
føre tilsyn med eksperter, der udfører klimasyn omfattet af
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og til at opkræve
gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet
af en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller
organisation, der er bemyndiget til at varetage opgaver i
regler fastsat i medfør af stk. 2.
Tilsyn og påbud
§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i
medfør af § 15, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse
af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
myndige en institution under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-
stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til
regler udstedt i medfør af stk. 2.
Gebyr
§ 17 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør
af § 17.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-
kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler
udstedt i medfør af § 16.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
5) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 20, stk. 4, nr.
2, ændres »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og« til: »§ 16, stk. 2, §
17, stk. 3, og«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene
lovforslag (A) vedrører implementering af nye EU-krav til
energiledelsessystemer og energisyn, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.
september 2023 om energieffektivitet og om ændring af
forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) (energieffektivi-
tetsdirektivet). Lovforslag A indeholder de ændringer, som
det fremsatte lovforslag indeholder.
Lovforslag B vedrører udmøntning af klimasyn fra af-
talen om grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni
2022, herefter benævnt grøn skattereform 2022. Lovforslag
B indeholder de ændringer, som det fremsatte lovforslag
indeholder, dog indeholder det ikke det fremsatte lovforslags
§ 2, stk. 2.
Til nr. 2
Med det fremsatte lovforslag foreslås det at nyaffatte
kapitel 5 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17.
marts 2023 som ændret ved § 4 i lov nr. 1555 af 12. de-
cember 2023 (energispareloven), så kapitlet både indeholder
regler vedrørende energiledelsessystemer, energisyn og kli-
masyn.
Det foreslås med den under nr. 2 foreslåede nyaffattelse
af kapitel 5 i energispareloven, at kapitel 5 nyaffattes i et
ændringsforslag.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til »Ob-
ligatoriske energiledelsessystemer og energisyn i visse virk-
somheder«.
Med den foreslåede ændring udvides overskriften til ka-
pitel 5 til også at omfatte energiledelsessystemer. Ændrin-
gen skal ses i sammenhæng med forslaget til §§ 15-17 a i
energispareloven, jf. nedenfor, hvor det foreslås, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om energiledelsessystemer og energisyn.
Det foreslås, at der indsættes følgende overskrift før §
15: »Energiledelsessystemer og energisyn«. Det foreslås i §
15, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtet til
at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre
energisyn.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med
krav om, at visse virksomheder skal indføre et energiledel-
sessystem, og krav om, at visse virksomheder skal gennem-
føre energisyn. Ved »virksomhed« forstås enhver enhed
uanset dens retlige form, som sælger et produkt eller en
tjenesteydelse på et marked i konkurrence med andre.
Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets art. 2, nr. 32,
at et energisyn er defineret som en systematisk fremgangs-
måde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om ener-
giforbrugsprofilen for en bygning eller gruppe af bygninger,
en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller
en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantifi-
cere mulighederne for omkostningseffektive energibesparel-
ser ved at udpege potentialet for omkostningseffektiv anven-
delse eller produktion af vedvarende energi og at aflægge
rapport om resultaterne.
I energieffektivitetsdirektivets art 2, nr. 16, defineres et
energiledelsessystem som en samling af elementer i en stra-
tegi, der er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden, og
som indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvåg-
ning af det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træf-
fes for at øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk.
1, vil kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områ-
der, der er fremhævet i den ikke udtømmende opregning i
stk. 1, nr. 1-4.
3
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virk-
somheder der er omfattet af krav om at indføre et energile-
delsessystem eller gennemføre energisyn.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
med bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder
med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 TJ
i de foregående 3 år, alle energibærere iberegnet, indfører
og vedligeholder et energiledelsessystem, certificeret af et
uafhængigt organ akkrediteret til at certificere energiledelse,
i overensstemmelse med de relevante europæiske eller inter-
nationale standarder.
Det forventes endvidere, at ministeren med bemyndigel-
sen vil fastsætte regler om, at virksomheder, der har et gen-
nemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 TJ i de foregåen-
de 3 år, alle energibærere iberegnet, og som ikke indfører
et energiledelsessystem, gennemfører et energisyn minimum
hvert fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede
eksperter.
Grænseværdierne for omfattede virksomheder følger af
artikel 11, stk. 1 og 2, i energieffektivitetsdirektivet. Det
foreslås med § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold,
anvendelse af relevante standarder, omfang, offentliggørel-
se, anvendelse af kvalificerede eksperter og anvendelse af
akkrediterings- og certificeringsordninger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anven-
de den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
krav til indholdet i henholdsvis energiledelsessystemer og
energisyn, som de forpligtede virksomheder vil skulle opfyl-
de.
Med den foreslåede bemyndigelse forventes der fastsat
regler om, at et energisyn, herunder de energigennemgan-
ge, der gennemføres i forbindelse med et energi- og miljø-
ledelsessystem, skal bygge på ajourførte, målte, sporbare
driftsdata om energiforbrug og (for elektricitet) belastnings-
profiler og omfatte en detaljeret gennemgang af energifor-
brugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger og
industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder transport.
Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler
om, at det vil være et krav, at der i et energisyn skal
udpeges energieffektiviseringsforanstaltninger med henblik
på at nedbringe energiforbruget, og at potentialet for om-
kostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende
energi afdækkes. Herudover forventes det, at der vil blive
fastsat regler om, at et energisyn, når det er muligt, vil skul-
le bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for
simple tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til lang-
sigtede besparelser og langsigtede investeringers restværdier
og kalkulationsrenter. Herudover forventes det, at det vil bli-
ve et krav, at et energisyn er forholdsmæssig og tilstrækkelig
repræsentativt til at gøre det muligt at tegne et troværdigt
billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt
identificere de mest betydelige muligheder for forbedringer.
Endelig forventes det, at der vil blive fastsat regler om,
at energisynet skal give mulighed for detaljerede og valide-
rede beregninger af foreslåede foranstaltninger, så der tilve-
jebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser og
krav om, at de data, der anvendes i energisynet, skal kunne
opbevares med henblik på historisk analyse og udvikling i
ydeevne.
De ovenfor nævnte krav er minimumskriterier, der følger
af energieffektivitetsdirektivets bilag VI. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil være forpligtet til at fastsætte reg-
ler, der sikrer implementering af bilag VI. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil endvidere kunne anvende den
foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om yderlige-
re krav til indholdet i energiledelsessystemer og energisyn,
hvis det på et senere tidspunkt vurderes hensigtsmæssigt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør
af bemyndigelsen endvidere fastsætte regler om indholdet
i energiledelsessystemer. Det forventes, at der ved første ud-
møntning af regler bliver fastsat krav om, at energiledelses-
systemer der indføres til at opfylde kravet i § 15, stk. 1, skal
følge »DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer
– Krav med vejledning til brug« eller tilsvarende relevant
europæisk eller international standard.
I forhold til standarder forventes det, at der vil blive
fastsat regler om, at virksomheder, som omfattes af forplig-
telsen til at indføre et energiledelsessystem, skal indføre et
energiledelsessystem certificeret efter gældende version af
»DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer – Krav
med vejledning til brug« eller tilsvarende relevant europæ-
isk eller international standard. Endvidere forventes det, at
der vil blive fastsat regler om, at hvor miljøledelsessystemer
anvendes til opfyldelse af forpligtelsen til enten at indføre
et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, jf.
ændringsforslaget nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, vil dette
skulle certificeres efter EMAS (Eco-Management and Audit
Scheme) i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forord-
ning nr. 1221/2009 af 25. november 2009, gældende version
af »DS/EN ISO 14001:2015 – Miljøledelsessystemer – Krav
og vejledning« eller tilsvarende relevant europæisk eller in-
ternational standard.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens §
18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne af hensyn
til ophavsretlig beskyttelse ikke kundgøres i Lovtidende,
men kundgøres ved, at de pågældende tekniske specifikatio-
ner ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder
forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan
fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet
oversat til dansk, jf. § 18 a, stk. 2.
I forhold til fastsættelse af krav til omfang og offentlig-
gørelse i forbindelse med energisyn forventes det, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren med bemyndigelsen
vil fastsætte regler om, at virksomheder, der er forpligtede
til at gennemføre energisyn, vil skulle udarbejde en konkret
og gennemførlig handlingsplan på grundlag af anbefalinger-
ne fra energisynet. I handlingsplanen skal foranstaltninger til
gennemførelse af hver enkelt revisionsanbefaling fra ener-
gisynet identificeres, hvor det er teknisk eller økonomisk
gennemførligt, og handlingsplanen vil skulle forelægges
virksomhedens ledelse. Det forventes derudover, at der vil
blive fastsat regler om, at handlingsplanen skal offentliggø-
res sammen med den forventede gennemførelsesgrad for
4
anbefalingerne i energisynet. Disse krav følger af energief-
fektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit.
Det forventes, at offentliggørelse vil kunne ske på virk-
somhedens hjemmeside. Der kan endvidere fastsættes regler
om alternativ offentliggørelse, såfremt virksomheder allere-
de offentliggør lignende data, f.eks. i medfør af anden lov-
givning.
Det forventes ikke, at der ved første udmøntning af regler
i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat krav
vedrørende omfang og offentliggørelse i forbindelse med
krav om at indføre energiledelsessystemer eller yderligere
regler om udarbejdelse af energiledelsessystemer end dem,
der vil fremgå af relevante standarder.
Herudover forventes det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil anvende den foreslåede bemyndigelse
til at fastsætte regler om krav til, at energisyn udføres af
kvalificerede eksperter. Det forventes, at der i medfør af den
foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at ener-
gisyn skal udføres af en ekspert i udførelse af energisyn, der
er godkendt i medfør af den foreslåede godkendelsesordning
i energisparelovens § 16. Kriterierne for at blive godkendt
vil blive fastsat i overensstemmelse med energieffektivitets-
direktivets krav om eksperter, der udfører energisyn, jf. arti-
kel 11 og 28.
Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.
1, at det er et krav, at et indført energiledelsessystem certifi-
ceres af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de re-
levante europæiske eller internationale standarder, mens det
følger af artikel 11, stk. 11, at hvor der anvendes et miljøle-
delsessystem, skal dette være certificeret af et uafhængigt
organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller
internationale standarder.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rappor-
tering, dokumentation, indberetning og frister.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse
til klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive fastsat
regler om krav til rapportering, dokumentation, indberetning
og frister for efterlevelse af forpligtelserne om energiledel-
sessystemer og energisyn. Det forventes, at der vil blive
fastsat regler om krav til rapporteringens indhold, format og
sprog og om pligt til at udfylde et skema med nøgletal og
anden relevant data fra energisynet.
Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler
om, at virksomheder skal kunne dokumentere indholdet af
energisyn, herunder rigtigheden af afgivne oplysninger ved
udarbejdelse og indberetning. Det forventes endvidere, at
der vil blive fastsat regler om, at virksomheder skal kunne
dokumentere certificering og efterlevelse af relevante stan-
darder.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler
om, at dokumentation for indførte energiledelsessystemer
og gennemførte energisyn, herunder også handlingsplaner
og dokumentation for opfyldelse af kriterier for eventuel
hel eller delvis undtagelse, jf. ændringsforslaget nedenfor til
§ 15, stk. 1, nr. 4, skal indberettes til Energistyrelsen via
virk.dk. Der vil kunne fastsættes regler om alternativ indbe-
retning, såfremt indberetning via virk.dk ikke er muligt.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de
virksomheder, der ved lovens ikrafttrædelse vil blive for-
pligtet til at indføre et energiledelsessystem, skal indberette
certifikat for indført energiledelsessystem senest den 1. au-
gust 2026, og at de virksomheder, der bliver forpligtet til
at gennemføre energisyn, senest skal indberette dette den 1.
august 2025.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk-
somheder, der allerede er underlagt den gældende energi-
synsforpligtelse, jf. energisynsbekendtgørelsen, og som med
de foreslåede nye regler vil være underlagt en forpligtelse
om enten at indføre et energiledelsessystem eller gennem-
føre energisyn, vil skulle fortsætte den fireårige kadence,
der følger af gældende ret. Disse virksomheder vil dermed
senest 4 år efter virksomhedens seneste godkendte indberet-
ning efter gældende ret skulle indføre et energiledelsessy-
stem eller gennemføre et energisyn i medfør af de med
lovforslaget foreslåede bestemmelser. Denne frist fremgår af
energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 3. afsnit.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder, der i et givet år opfylder regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, ved at gennemføre et
energisyn, men hvis gennemsnitlige årlige energiforbrug i et
efterfølgende år overstiger 85 TJ, tidligst vil blive pålagt at
indføre et energiledelsessystem 4 år efter deres seneste god-
kendte indberetning af energisyn. Herudover forventes der
fastsat tilsvarende regler om den omvendte situation, hvor
virksomheder, der har indført et energiledelsessystem, falder
under forbrugsgrænsen for krav om at indføre et energiledel-
sessystem, men fortsat er over forbrugsgrænsen for krav om
at gennemføre energisyn. Her vil virksomheden først 4 år
efter indførelsen af et energiledelsessystem blive pålagt at
gennemføre energisyn. Der forventes dog fastsat regler om,
at en virksomhed, der har indført et energiledelsessystem
efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, forpligtes til
at vedligeholde energiledelsessystemet, indtil virksomheden
næste gang vil skulle gennemføre og indberette energisyn.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler
om, at virksomheder, der først efter den 1. august 2025 vil
blive underlagt kravene i regler udstedt i medfør af den fore-
slåede § 15, stk. 1, senest 12 måneder efter at de underlæg-
ges kravene, skal have indført et energiledelsessystem eller
gennemført energisyn alt efter deres forpligtelser i regler
udstedt i medfør af § 15.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,
at en virksomhed som omhandlet i stk. 1, der i et givet år
har et årligt forbrug på over 85 TJ, og at en virksomhed,
som omhandlet i stk. 2, der i et givet år har et årligt for-
brug på mellem 10 og 85 TJ, skal indberette oplysninger
om virksomhedens energiforbrug til Energistyrelsen. Dette
krav fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.
3. Denne indberetning forventes også at skulle foregå via
virk.dk. Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes yderli-
gere regler om indberetning af data, såfremt det vurderes
relevant.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis
5
undtagelse fra krav om at indføre et energiledelsessystem
eller gennemføre energisyn.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat regler om, at virksomheder ved indførelse
af et energiledelsessystem eller ved gennemførelse af ener-
gisyn kan undtage ét eller flere elementer fra energiledelses-
og energisynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10 pct.
af virksomhedens samlede energiforbrug. Undtagelsen tag-
er udgangspunkt i minimumskriterierne for udførelsen af
energisyn, jf. energieffektivitetsdirektivet bilag VI, hvori det
bl.a. fremgår, at energisynet skal være tilstrækkelig repræ-
sentativt til at tegne et troværdigt billede af den samlede
energimæssige ydeevne. Således indføres indirekte et krav
om, at energisynet som udgangspunkt dækker minimum 90
pct. af virksomhedens energiforbrug.
Det forventes endvidere, at der med den foreslåede be-
myndigelse vil blive fastsat regler om, at midlertidige pro-
jekter, hvor gennemførelsen af et energisyn ikke vil væ-
re omkostningseffektivt, skal kunne undtages energisynsfor-
pligtelsen, og at vurderingen om midlertidighed vil skulle
bygge på et skøn, som foretages af virksomheden og frem-
sendes til Energistyrelsen til godkendelse. Der vil ligeledes
kunne fastsættes nærmere regler om dokumentation for le-
vetid m.v. af et projekt til brug for Energistyrelsens behand-
ling af anmodningen om undtagelse af hensyn til midlerti-
dighed.
Herudover forventes der fastsat regler om, at skibe under
5.000 bruttotons skal kunne undtages energisynsforpligtel-
sen af hensyn til overlap mellem den energikortlægning, der
kræves i energisynet, og som også kræves af henholdsvis
den Internationale Maritime Organisation (IMO) og SEEMP
(Ship Energy Efficiency Management Plan) part 1 om kort-
lægning af energieffektiviseringstiltag.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk-
somheder, der gennemfører en kontrakt om energimæssig
ydeevne, fritages for at indføre et energiledelsessystem el-
ler gennemføre energisyn, forudsat at kontrakten om ener-
gimæssig ydeevne indeholder energiledelsessystemets nød-
vendige elementer og at kontrakten opfylder kravene i ener-
gieffektivitetsdirektivets bilag XV. Undtagelsen følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 10, og vil gæl-
de for hele virksomhedens energiforbrug. Nærmere regler
om disse kontrakter, herunder krav om indhold, omfang,
rapportering og ekstern verifikation af kontrakter for at sikre
forenelighed mellem regler udstedt i medfør af §§ 15 - 17 a,
vil kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i
lovforslaget.
Endelig forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som indfører
et miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt
organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller
internationale standarder, fritages for forpligtelserne fastsat
i medfør af lovforslagets forslag til energisparelovens §
15, stk. 1, forudsat at det pågældende miljøledelsessystem
omfatter en energigennemgang, der opfylder minimumskri-
terierne i energieffektivitetsdirektivets bilag VI som anvist
ovenfor. Undtagelsen følger af energieffektivitetsdirektivets
artikel 11, stk. 11. De nærmere krav, herunder dokumenta-
tionskrav, regler om akkreditering- og certificeringsordnin-
ger og yderligere krav til miljøledelsessystemer, vil endvide-
re kunne fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelser i
lovforslaget.
Det vil gælde for samtlige af de ovenfor nævnte undta-
gelsesmuligheder, at virksomheden vil skulle indsende do-
kumentation til Energistyrelsen, som vil skulle godkende
undtagelsen. Det følger af energisparelovens § 20, stk. 1, at
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og
efter regler udstedt i medfør af loven. Dette forventes også
at komme til at gælde for afgørelser vedrørende undtagelses-
muligheder, som der forventes fastsat regler om i medfør af
den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 4, i energispareloven.
De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1, nr. 1-4, vil bl.a.
give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler, der er nødvendige for at implemente-
re de obligatoriske bestemmelser i energieffektivitetsdirekti-
vets artikel 11 vedrørende energiledelse og energisyn, bilag
VI vedrørende minimumskriterierne til udførelsen af energi-
syn og eventuelle vejledninger i form af guidance notes fra
Europa-Kommissionen på dette område.
De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at
ministeren på et senere tidspunkt vil kunne ændre eller
supplere ovennævnte krav om energiledelsessystemer og
energisyn, herunder ændre kredsen af virksomheder, der
er omfattet af lovgivningen. Dette vil f.eks. kunne ske på
baggrund af nærmere retningslinjer fra Europa-Kommissio-
nen om fortolkningen af energieffektivitetsdirektivets krav
til energiledelsessystemer og energisyn, ændring af energief-
fektivitetsdirektivet, eller såfremt den teknologiske udvik-
ling måtte gøre det nødvendigt.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der overtræder
de regler, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede §
15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktions-
niveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet
med at leve op til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.
De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse,
vil være de virksomheder, som med regler udstedt i medfør
af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive for-
pligtet til at indføre et energiledelsessystem eller gennemfø-
re energisyn.
De forhold, der vil kunne blive straffet, vil bl.a. være
tilfælde, hvor virksomheden ikke inden for de fastsatte fris-
ter har indført et energiledelsessystem eller gennemført et
energisyn, hvis rapporteringen eller indberetningen er man-
gelfuld, eller hvis virksomheden ikke har offentliggjort en
handlingsplan eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i
medfør af § 15, stk. 1.
Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et
påbud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17, stk. 2.
For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktio-
nen (ordensbøden) har en reel effekt i både store og små
virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspej-
le forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det
forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages
6
højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtræ-
delsens grovhed m.v.
Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med po-
litianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i
det konkrete tilfælde.
Fastsættelse af straffen vil fortsat i det enkelte tilfælde
bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkost-
ninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessy-
stem eller gennemføre energisyn i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at virksomheden skal afholde omkostningerne ved at få
foretaget et energisyn eller ved at benytte og vedligeholde
et certificeret energiledelsessystem, der opfylder kravene i
regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1. Der vil ligeledes kunne
fastsættes regler om, at virksomheder afholder eventuelle
omkostninger forbundet med de undtagelsesmuligheder, der
kan fastsættes regler om i medfør af § 15, stk. 1, nr. 4, f.eks.
ved indførelse og vedligeholdelse af et miljøledelsessystem.
Omkostningerne vil bl.a. afhænge af specifikke forhold
som produktionsenhedens størrelse, kompleksitet m.v., og
om der f.eks. er tale om at få foretaget et energisyn eller
om at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller
miljøledelsessystem. F.eks. anslås omkostningerne til at få
udført et struktureret energisyn efter de foreslåede regler
ca. 135.000 kr. for service- og handelsvirksomheder og ca.
200.000 kr. for fremstillingserhverv. For nærmere herom
henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 5 om de
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet i det fremsatte lovforslag.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i medfør af den foreslåede § 15 til at fastsætte regler
forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af §
3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af
28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjel-
ser (delegationsbekendtgørelsen), jf. energisparelovens § 19.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 16 med
titlen »Godkendelsesordning for eksperter, der udfører ener-
gisyn«.
Det foreslås med § 16, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godken-
delsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der
udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
en godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan
godkendes til at udføre energisyn, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af § 15, stk. 1.
Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter, der
udfører energisyn, besidder de nødvendige kvalifikationer til
at udføre energisyn.
Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler
om, at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne god-
kendes som eksperter i udarbejdelse af energisyn.
Det foreslås med § 16, stk. 1, 2. pkt., at ministeren her-
under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,
om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i
forbindelse med godkendelsesordningen.
Det forventes, at godkendelsesordningen for eksperter
vil gælde for virksomheder (energisynsudførende enhe-
der). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirksom-
heder såvel som større virksomheder. Kravene til disse
virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ener-
gisynsudførende enheder periodisk skal have fornyet deres
godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte
godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceni-
veau og lige adgang for alle i overensstemmelse med ener-
gieffektivitetsdirektivets princip om ikkeforskelsbehandling
og for at sikre den fornødne mængde eksperter i udførelse
af energisyn til at dække markedsbehovet. Det forventes, at
fornyelsen af godkendelser vil skulle ske minimum hvert
fjerde år, hvilket stemmer overens med krav i energieffekti-
vitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, jf. artikel 28, stk. 6, for så
vidt angår energisyn.
Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kri-
terier, som eksperter i udførelse af energisyn vil skulle op-
fylde for at kunne blive godkendt.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifikke
godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå god-
kendelse som eksperter i udførelse af energisyn. Godkendel-
seskriterierne forventes som minimum at indeholde uddan-
nelseskrav og krav om relevant erhvervserfaring og krav til
dokumentation herfor. Det forventes endvidere, at virksom-
heder, der er certificeret til at energimærke flerfamiliehuse,
jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om ener-
gimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificeringen
som dokumentationskrav for godkendelse som ekspert, der
udfører energisyn for visse erhverv nærmere specificeret i
bekendtgørelsen.
Det forventes, at virksomheder, der har minimum én
person ansat, som opfylder disse specifikke godkendelses-
krav, kan opnå godkendelse som energisynsudførende enhe-
der. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også
godkendes som eksperter, der udfører energisyn, selv om
de ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at
være eksperter i udførelse af energisyn. En forudsætning for
godkendelse af virksomheden som energisynsudførende en-
hed vil være, at virksomheden indfører et kvalitetssikrings-
system, så alle energisyn udført af virksomheden udarbejdes
med den fornødne kvalitet. Kvalitetssikringssystemet kan
f.eks. være et DS/EN ISO 9001:2008 – Kvalitetsledelsessy-
stem og skal påvises indført ved ansøgningen om at blive
energisynsudførende enhed og dokumenteres efterlevet ved
7
eventuelt tilsyn. Der vil med den foreslåede bemyndigelse
til klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsættes
regler om krav til kvalitetssikringssystemet, herunder benyt-
telse eller udelukkelse af visse standarder, for at sikre den
fornødne kvalitet og kompetence ved udarbejdelsen af ener-
gisyn.
For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed el-
ler er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbejdere
skal kunne udføre energisyn, vil kravet til implementering
af et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendel-
sen som energisynsudførende enhed vil alene bygge på en-
keltpersonens kompetencer set i forhold til de specifikke
godkendelseskriterier omtalt ovenfor.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifik-
ke krav til de enheder, der udarbejder energisyn. Der kan
herunder fastsættes krav om kursusdeltagelse eller lign. for
kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse energisyns-
udførende enheder.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kun-
ne fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i
medfør af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i
et register, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt på
Energistyrelsens hjemmeside eller en anden passende plat-
form. Her vil fremgå information om godkendte eksperter,
der udarbejder energisyn, og informationerne vil således væ-
re tilgængelige for de virksomheder, der vil skulle gennem-
føre energisyn i medfør af regler fastsat i medfør af forslaget
til energisparelovens § 15, stk. 1.
Der vil herudover kunne fastsættes regler til administra-
tion af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan
ansøges om godkendelse. Det forventes endvidere, at der
med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, hvordan an-
søgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den
ansvarlige for godkendelsesordningen.
Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren eller den, som ministeren
bemyndiger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter,
der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil
f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor der er rejst
tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer eller kvalite-
ten af de udførte energisyn. Der forventes også fastsat regler
om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enheder.
Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af
en institution under ministeriet, en anden myndighed, en
virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller orga-
nisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der
udfører energisyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,
stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør
af § 17 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele
eller dele af opgaven med at varetage den godkendelsesord-
ning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede
§ 16, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med
godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvi-
dere medføre, at en under ministeriet oprettet institution,
en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyn-
dig institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr
for godkendelser i medfør af ordningen i overensstemmelse
med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17 a, stk. 2.
Det forventes, at administration af godkendelsesordnin-
gen for eksperter vil blive varetaget enten af Energistyrel-
sen, som det er tilfældet i dag, eller at den vil blive helt eller
delvis delegeret til en virksomhed eller en anden sagkyndig
institution eller organisation, f.eks. tildelt efter markedsaf-
dækning. Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller
en anden sagkyndig institution eller organisation, vil der
kunne fastsættes nærmere regler og vilkår for varetagelse af
myndighedsopgaven og krav til den pågældende virksomhed
eller institution og tilsyn hermed.
Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om,
at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikkeof-
fentlig institution, vil denne skulle varetage de delegerede
myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det for-
ventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for-
valtningslovens regler om vejledning, repræsentation, akt-
indsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning og lov
om offentlighed i forvaltningen vil skulle anvendes, når den,
der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer afgørelse
inden for det delegerede område.
Det foreslås med § 16, stk. 3, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget
til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af § 16, stk.
2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det
besluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesord-
ning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om i medfør af § 16, stk. 1, til en ikkeoffentlig
institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyn-
digelse i § 16, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser
truffet af den ikkeoffentlige institution vil kunne påklages
til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan f.eks.
dreje sig om klage over afslag på godkendelse eller for
opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere
kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikkeoffentlige
institutions adgang til at genoptage sager, som er blevet
påklaget til Energistyrelsen.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne
påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og for-
syningsministeren.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 med
titlen »Tilsyn og påbud«.
Det foreslås med § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overhol-
delse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som
de forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med
indført energiledelsessystem eller energisyn.
8
Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan medde-
les påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §
15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
påbud om opfyldelse af de krav til indførelse af et ener-
giledelsessystem eller gennemførsel af energisyn, som der
forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede be-
myndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at
der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil
skulle indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et
energisyn, som er i overensstemmelse med krav fastsat i
medfør af det foreslåede § 15, stk. 1. De aktører, der vil kun-
ne blive mødt med et påbud, forventes at være de aktører,
der i henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til §
15, stk. 1, nr. 1, er forpligtet til at indføre et energiledelses-
system eller gennemføre et energisyn.
Påbud vil f.eks. kunne anvendes, hvis der ikke er indbe-
rettet oplysninger om energiledelsessystem eller energisyn i
medfør af reglerne, selv om ministeren eller den institution,
som ministeren har bemyndiget hertil, har truffet afgørelse
om, at den pågældende virksomhed er omfattet af forplig-
telsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den institution,
som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og
operatøren af en potentielt forpligtet virksomhed med hen-
blik på at afklare, om virksomheden er omfattet af forplig-
telsen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at mi-
nisteren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er
forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller gennem-
føre et energisyn.
Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et
påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet
inden for en af ministeren eller den institution, som mini-
steren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive
fastsat efter partshøring.
Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klage-
adgang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og
efter regler udstedt i medfør af loven.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at
efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere infor-
mation om straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der
vil blive fastsat regler om i medfør af det forslåede § 15, stk.
1, henvises til bemærkningerne ovenfor.
Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministe-
ren i medfør af det foreslåede § 17, stk. 1 og 2, til at fastsæt-
te regler forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af §
3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet
eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i hen-
hold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele
påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller
dele af den forventede myndighedskontrol til en institution
under ministeriet eller en anden offentlig myndighed.
Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven
med at føre tilsyn med reglerne om energiledelsessystemer
og energisyn, der forventes udstedt i medfør af det foreslå-
ede § 15, stk. 1, herunder meddelelse af påbud, jf. delegati-
onsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 a med
titlen »Gebyr«.
Det følger af forslaget til § 17 a, stk. 1, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer
til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og
påbud efter regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med
hjemmel i det foreslåede § 15, stk. 1, vil blive forpligtet
til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre ener-
gisyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved
tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 17, i forbindelse med
rapportering af gennemført energisyn og indført energiledel-
sessystem, herunder også f.eks. fysiske tilsyn.
De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 17 a, stk. 1, vil
være opgaver, som Energistyrelsen forventes at få i forbin-
delse med tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af §
17, jf. § 15, stk. 1. Det er bl.a. tilsyn med om de forpligte-
de virksomheder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte
regler om energisyn og energiledelsessystemer, herunder om
rapporteringen er fyldestgørende, og om oplysningerne ind-
berettes korrekt.
Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette
tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de
virksomheder, der forpligtes til at indføre et energiledelses-
system eller til at gennemføre energisyn, som vil skulle
betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger
omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret
vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning for
at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de realiserede
omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres
det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er
forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der
er således ikke tale om et fiskalt gebyr.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, f.eks. ved bankoverfør-
sel.
Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesord-
ningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.
Det følger af den foreslåede § 16, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendel-
sesordning for eksperter, der udfører energisyn omfattet af
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og at ministeren her-
9
under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,
om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med
godkendelsesordningen.
Det forventes, at der i medfør af det foreslåede § 17 a,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger
om godkendelse som energisynsudførende enheder, vil skul-
le betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet
med Energistyrelsens eller den, der bemyndiges hertil, opga-
ver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet
godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering
og kontrol med de energisynsudførende enheder, kvalitets-
sikring, drift af eventuelle registre og andre it-systemer og
anden administration vedrørende godkendelsesordningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enhe-
der, der ønsker at blive godkendt som energisynsudførende
enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlin-
gen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil blive fast-
sat på en måde, så det helt eller delvis dækker omkostninger
forbundet med administration af ordningen og sikrer, at den
fornødne mængde aktører på markedet for eksperter, der
udfører energisyn, ikke begrænses grundet høje økonomiske
markedsbarrierer.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret
vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil bli-
ve opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive
opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energisynsud-
førende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse
hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et
gebyr for denne godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, som f.eks. ved bank-
overførsel.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 1 og 2, til
at fastsætte regler om gebyrer vil ikke blive delegeret til
Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgø-
relsen.
Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ener-
giklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, dog vil der være mulighed
for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne
indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det
vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive
vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal
kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere
kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne ind-
bringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20
stk. 4, nr. 2.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-
slaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændrings-
forslag nr. 1.
Til nr. 4
Med det fremsatte lovforslag foreslås det at nyaffatte
energisparelovens kapitel 5, så kapitlet både indeholder reg-
ler vedrørende energiledelsessystemer og energisyn samt
klimasyn.
Det foreslås med den under nr. 4 foreslåede nyaffattelse
af kapitel 5 i energispareloven, at kapitel 5 nyaffattes i et
ændringsforslag.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til »Obli-
gatoriske klimasyn i visse virksomheder«.
Med den foreslåede ændring af overskriften ændres kapi-
tel 5 til at omfatte klimasyn. Ændringen skal ses i sammen-
hæng med forslaget til §§ 15-17 a i energispareloven, jf.
nedenfor, hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klimasyn.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 15 med
titlen »Klimasyn«. Det foreslås med § 15, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
visse virksomheder skal gennemføre klimasyn med fokus på
at identificere CO2-reducerende tiltag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med
krav om, at visse virksomheder skal gennemføre klimasyn.
Med »virksomhed« forstås enhver enhed uanset dens ret-
lige form, som sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et
marked i konkurrence med andre.
Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at
fastsætte regler ved bekendtgørelse, der sikrer udmøntning
af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra 2022
vedrørende klimasyn. Det fremgår af aftalen, at et klimasyn
er en udvidelse af energisynet således, at der vil være et
supplerende fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag
hos de omfattede virksomheder.
Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1.
juli 2024.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk.
1, vil endvidere kunne ske ved fastsættelse af regler på en
række områder, der er fremhævet i den ikke udtømmende
opregning i stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virk-
somheder der er omfattet af krav om at gennemføre klima-
syn.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om,
at virksomheder, der i henhold til krav i energieffektivitets-
direktivet er underlagt en forpligtelse om at indføre et ener-
giledelsessystem eller gennemføre energisyn, forpligtes til at
gennemføre et klimasyn.
Det følger af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav
til indhold, anvendelse af relevante standarder, omfang, of-
fentliggørelse, anvendelse af kvalificerede eksperter og an-
vendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indholdet i et
klimasyn.
Fra 2025 pålægges virksomheder, jf. »Aftale om Grøn
skattereform for industri mv«. fra 2022, en højere og mere
ensartet CO2-beskatning på direkte energirelaterede udled-
10
ninger og procesrelaterede udledninger. Der lægges således
op til, at klimasynet skal have fokus på disse typer udled-
ninger, og det forventes, at der vil blive fastsat regler om,
at klimasynet som minimum skal omfatte disse typer udled-
ninger. Det forventes således, at klimasynet skal indeholde
en kortlægning af virksomhedens fossile energiforbrug og
CO2-udledende og energiforbrugende anlæg og processer.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af
relevante standarder og akkrediterings- og certificeringsord-
ninger.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om,
at energi- og miljøledelsessystemer indført til at opfylde
forpligtelser i medfør af EU-retlige krav skal indeholde et
supplerende fokus på at identificere CO2-reducerende tiltag
hos virksomhederne for således også at kunne opfylde for-
pligtelsen om gennemførelse af klimasyn. Regler herom vil
enten blive fastsat i en separat standard eller som tillæg
til ledelsessystemet, så de kan akkrediteres efter eller som
separat standard. Det forventes, at det vil blive et krav,
at akkrediteringen er foretaget af DANAK – Den Danske
Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan,
som er medunderskriver af EA᾽s (European co-operation
for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerken-
delse med hensyn til certificering af ledelsessystemer eller
certificeringsorganer uden for EA᾽s område af et akkredit-
eringsorgan, der er medunderskriver af den relevante multi-
laterale aftale om gensidig anerkendelse under IAF᾽s (Inter-
national Accreditation Forum), og efterfølgende certificeres
af et af ovenstående akkrediteringsorganer godkendt certifi-
ceringsorgan.
Det forventes, at der med hjemmel i energisparelovens §
18 a vil blive fastsat regler om, at standarderne af hensyn
til ophavsretlig beskyttelse ikke kundgøres i Lovtidende,
men kundgøres, ved at de pågældende tekniske specifikatio-
ner ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. Disse standarder
forventes som udgangspunkt at fremgå på dansk, men kan
fremgå på andre sprog, såfremt standarderne ikke er blevet
oversat til dansk.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til omfanget
af klimasynet. Det forventes ved første udmøntning af reg-
lerne, at der vil blive fastsat regler om, at klimasyn som
minimum skal udarbejdes på baggrund af hele virksomhe-
dens direkte energirelaterede udledninger og procesrelatere-
de udledninger, at klimasynet skal identificere og kvantifi-
cere omkostningseffektive CO2-reduktionsmuligheder, og at
klimasynet skal være tilstrækkelig detaljeret til at give et
retvisende billede af virksomhedens reduktionsmuligheder
baseret på ajourførte, målte og sporbare driftsdata over en
fastsat tilstrækkelig repræsentativ periode.
Ministeren vil med bemyndigelsen på et senere tidspunkt
kunne ændre eller supplere krav om klimasyn eller ændre
kredsen af de virksomheder, der er omfattet af lovgivnin-
gen. Dette vil eksempelvis kunne ske på baggrund af videre
udmøntning af »Aftale om Grøn skattereform for industri
mv.« fra 2022, ændring af målgruppen for energiledelse og
energisyn i de krav, der følger af energieffektivitetsdirekti-
vet, den teknologiske udvikling eller erfaringerne med reg-
lerne om klimasyn. Det forventes endvidere, at der vil blive
fastsat regler om, at klimasyn, der udarbejdes i forbindelse
med indførelsen af de EU-retlige krav vedrørende energile-
delsessystemer eller gennemførelsen af energisyn, kan byg-
ge på det samme datagrundlag m.v. som dette energisyn
eller energiledelsessystem.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om,
at virksomheder, der gennemfører et klimasyn, skal udarbej-
de en klimahandlingsplan med udgangspunkt i de fundne
CO2-reducerende tiltag. Klimahandlingsplanen kan udarbej-
des som en selvstændig handlingsplan eller som supplement
til handlingsplaner for de krav vedrørende energiledelsessy-
stemer og energisyn, som følger af energieffektivitetsdirekti-
vet.
Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til, at klima-
syn udføres af kvalificerede eksperter. Det forventes, at der
vil blive fastsat regler om, at klimasynet skal udføres af en
virksomhed, der er godkendt som eksperter i udførelsen af
klimasyn i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i
energisparelovens § 16 eller en akkrediteret ekspert efter en
relevant standard.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rappor-
tering, dokumentation, indberetning og frister.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
blive anvendt til at fastsætte regler om krav til rapportering
af klimasynet. Det forventes, at der vil blive fastsat krav til
rapporteringens indhold, sprog og format, herunder pligt til
at udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data
fra klimasynet. Det forventes herudover, at den foreslåede
bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om
krav til dokumentation af klimasynet.
Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til indberet-
ning af dokumentation for gennemførte klimasyn. Der for-
ventes fastsat regler om, at gennemførte klimasyn indberet-
tes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes
regler om alternativ indberetning, såfremt indberetning via
virk.dk ikke er muligt.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere an-
vendt til at fastsætte regler om krav til frister for indberet-
ning af gennemførte klimasyn.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk-
somheder omfattet af forpligtelsen til at gennemføre klima-
syn senest 4 år efter deres seneste indberetning af energi-
syn efter gældende ret skal indberette dokumentation for
gennemført klimasyn. Virksomheder, der ikke tidligere har
været omfattet af forpligtelsen om at gennemføre energisyn,
men som vil blive forpligtet i medfør af nye krav efter ener-
gieffektivitetsdirektivet, forventes at skulle have gennemført
klimasyn senest den 1. august 2026 og herefter senest hvert
fjerde år fra virksomhedens seneste godkendte indberetning.
Det forventes endvidere, at virksomheder, der opfylder
krav om energiledelsessystemer eller energisyn efter ener-
gieffektivitetsdirektivet, ved at indgå en kontrakt om energi-
11
mæssig ydeevne, jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 11,
stk. 10, jf. direktivets bilag XV, ligeledes vil blive omfattet
af krav om at udarbejde et klimasyn. Det forventes, at kli-
masynet kan indgå som del af eller som tillæg til kontrakten
om energimæssig ydeevne og således opfylde klimasynsfor-
pligtelsen. Det forventes, at der i medfør af energisparelo-
vens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der
overtræder de regler, der fastsættes med hjemmel i den fore-
slåede § 15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at
sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være
forbundet med at leve op til den forpligtelse, som er blevet
overtrådt.
De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse,
vil være de virksomheder, som efter regler udstedt i medfør
af de foreslåede bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive for-
pligtede til at gennemføre klimasyn. De forhold, virksomhe-
den vil kunne blive straffet for, er bl.a. tilfælde, hvor virk-
somheden ikke inden for de fastsatte frister har gennemført
et klimasyn, hvor rapportering eller indberetning er man-
gelfuld, eller hvor virksomheden ikke har offentliggjort en
handlingsplan, eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i
medfør af § 15, stk. 1.
Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et
påbud i medfør af regler, der er udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17, stk. 2.
For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktio-
nen (ordensbøden) har en reel effekt i både store og små
virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil afspej-
le forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til. Det
forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages
højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtræ-
delsens grovhed m.v.
Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med po-
litianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i
det konkrete tilfælde.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-
stændigheder i sagen, og det af Energistyrelsen angivne
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpede eller formil-
dende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Det foreslås med § 15, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis
undtagelse fra krav om at gennemføre klimasyn.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat regler om, at virksomheder ved gennem-
førelse af klimasyn kan undtage ét eller flere elementer i
klimasynsforpligtelsen, der ikke udgør mere end 10 pct. af
virksomhedens samlede energiforbrug.
Det foreslås med § 15, stk. 2, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om betaling af om-
kostninger, der er forbundet med at gennemføre klimasyn i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestem-
melse vil blive fastsat regler om, at de forpligtede virksom-
heder vil skulle afholde omkostningerne ved at få foretaget
et klimasyn.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og 2, at fast-
sætte regler forventes at blive delegeret til Energistyrelsen
i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbe-
kendtgørelsen, jf. energisparelovens § 19.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 16 med
titlen »Godkendelsesordning for eksperter, der udfører kli-
masyn«.
Det foreslås med § 16, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godken-
delsesordning for eksperter, herunder juridiske personer, der
udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
en godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan
godkendes til at udføre klimasyn, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af § 15, stk. 1.
Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter, der
udfører klimasyn, besidder de nødvendige kvalifikationer til
at udføre klimasyn.
Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte regler
om, at såvel fysiske som juridiske personer vil kunne god-
kendes som eksperter i udarbejdelse af klimasyn.
Det foreslås med § 16, stk. 1, 2. pkt., at ministeren her-
under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,
om registrering, offentliggørelse, administration og tilsyn i
forbindelse med godkendelsesordningen.
Det forventes, at godkendelsesordningen for eksper-
ter vil gælde for virksomheder (klimasynsudførende enhe-
der). Godkendelsen vil kunne tildeles enkeltmandsvirksom-
heder såvel som større virksomheder. Kravene til disse
virksomheder forventes fastsat i medfør af den foreslåede
bemyndigelse.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kli-
masynsudførende enheder periodisk skal have fornyet deres
godkendelse. Dette har til formål at sikre, at de fastsatte
godkendelseskriterier sikrer det nødvendige kompetenceni-
veau og lige adgang for alle, og at sikre den fornødne
mængde eksperter i udførelse af klimasyn til at dække mar-
kedsbehovet. Det forventes, at fornyelsen af godkendelser
vil skulle ske minimum hvert fjerde år.
Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kri-
terier, som eksperter i udførelse af klimasyn vil skulle opfyl-
de for at kunne blive godkendt.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifik-
ke godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå
godkendelse som eksperter i udførelse af klimasyn. Godken-
delseskriterierne forventes som minimum at indeholde ud-
dannelseskrav, krav om relevant erhvervserfaring og krav til
dokumentation herfor. Det forventes endvidere, at virksom-
heder, der er certificeret til at energimærke flerfamiliehuse,
jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om ener-
gimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificeringen
som dokumentationskrav for godkendelse som ekspert, der
udfører klimasyn for visse erhverv nærmere specificeret i
bekendtgørelsen.
12
Det forventes, at virksomheder, der har minimum én
person ansat, som opfylder disse specifikke godkendelses-
krav, kan opnå godkendelse som klimasynsudførende enhe-
der. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige ansatte også
godkendes som eksperter, der udfører klimasyn, selv om de
ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at være
eksperter i udførelsen af klimasyn. En forudsætning for god-
kendelse af virksomheden som klimasynsudførende enhed
vil være, at virksomheden indfører et kvalitetssikringssy-
stem, så der er den fornødne kvalitet i udførelsen. Kvalitets-
sikringssystemet kan f.eks. være »DS/EN ISO 9001:2008
– Kvalitetsledelsessystem« og skal påvises indført ved an-
søgningen om at blive klimasynsudførende enhed og doku-
menteres efterlevet ved eventuelt tilsyn. Der vil med den
foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsynings-
ministeren kunne fastsættes regler om krav til kvalitetssik-
ringssystemet, herunder benyttelse eller udelukkelse af visse
standarder, for at sikre den fornødne kvalitet og kompetence
ved udarbejdelsen af klimasyn.
For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed
eller er ansat i en virksomhed, hvor ingen andre medarbej-
dere skal kunne udføre synet, vil kravet til implementering
af et kvalitetssikringssystem være irrelevant, og godkendel-
sen som klimasynsudførende enhed vil alene bygge på en-
keltpersonens kompetencer set i forhold til de specifikke
godkendelseskriterier omtalt ovenfor.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifik-
ke krav til de enheder, der udarbejder klimasyn. Der kan
herunder fastsættes krav om kursusdeltagelse el. lign. for
kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse klimasyns-
udførende enheder.
Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kun-
ne fastsættes krav om, at de enheder, der er godkendt i
medfør af godkendelsesordningen, vil skulle registreres i
et register, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt på
Energistyrelsens hjemmeside eller en anden passende plat-
form. Her vil fremgå information om godkendte eksperter,
der udarbejder klimasyn, og informationerne vil således væ-
re tilgængelige for de virksomheder, der vil skulle gennem-
føre klimasyn efter regler fastsat i medfør af forslaget til
energisparelovens § 15, stk. 1.
Der vil herudover kunne fastsættes regler til administra-
tion af godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan
ansøges om godkendelse. Det forventes endvidere, at der
med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, hvordan an-
søgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den
ansvarlige for godkendelsesordningen.
Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren eller den, som ministeren
bemyndiger hertil, vil kunne føre tilsyn med de eksperter,
der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen. Det vil
f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor der er rejst
tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer eller kvalite-
ten af de udførte klimasyn. Der forventes også fastsat regler
om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enheder.
Det foreslås med § 16, stk. 2, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om bemyndigelse af
en institution under ministeriet, en anden myndighed, en
virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller orga-
nisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der
udfører klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15,
stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør
af § 17 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele
eller dele af opgaven med at varetage den godkendelsesord-
ning, der kan fastsættes regler om i medfør af den foreslåede
§ 16, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med
godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvi-
dere medføre, at en under ministeriet oprettet institution,
en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyn-
dig institution eller organisation vil kunne opkræve gebyr
for godkendelser i medfør af ordningen i overensstemmelse
med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den
foreslåede § 17 a, stk. 2.
Det forventes, at administration af godkendelsesordnin-
gen for eksperter enten vil blive varetaget af Energistyrel-
sen, eller at den vil blive helt eller delvis delegeret til
en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller
organisation, f.eks. tildelt efter markedsafdækning. Såfremt
opgaven delegeres til en virksomhed eller en anden sagkyn-
dig institution eller organisation, vil der kunne fastsættes
nærmere regler og vilkår for varetagelse af myndighedsop-
gaven, krav til den pågældende virksomhed eller institution
og tilsyn hermed.
Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om,
at såfremt godkendelsesordningen varetages af en ikkeof-
fentlig institution, vil denne skulle varetage de delegerede
myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det for-
ventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for-
valtningslovens regler om vejledning, repræsentation, akt-
indsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning samt
lov om offentlighed i forvaltningen vil skulle anvendes, når
den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer af-
gørelse inden for det delegerede område.
Det foreslås med § 16, stk. 3, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en anden
sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget
til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt det
besluttes at delegere varetagelsen af den godkendelsesord-
ning, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om i medfør af § 16, stk. 1, til en ikkeoffentlig
institution, forventes det, at der med den foreslåede bemyn-
digelse i § 16, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at afgørelser
truffet af den ikkeoffentlige institution vil kunne påklages
til Energistyrelsen eller Energiklagenævnet. Det kan f.eks.
dreje sig om klager over afslag på godkendelse eller opkræ-
vet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne
anvendes til at fastsætte regler om den ikkeoffentlige institu-
tions adgang til at genoptage sager, som er blevet påklaget
til Energistyrelsen.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne
13
påklages til andre instanser, herunder klima-, energi- og for-
syningsministeren.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 med
titlen »Tilsyn og påbud«.
Det foreslås med § 17, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overhol-
delse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse
vil blive fastsat regler om tilsyn med de oplysninger, som
de forpligtede virksomheder indberetter i forbindelse med
udført klimasyn.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at tilsyn med udførte klimasyn som udgangspunkt skal indgå
i en tilsynsstrategi sammen med tilsyn for udførte obligatori-
ske energisyn, herunder rigtigheden af angivne oplysninger
m.v. Der kan alternativt fastsættes specifikke regler herfor,
såfremt det findes hensigtsmæssigt for administrationen, og
såfremt der indgås aftale om dette mellem aftalepartierne
bag »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra
2022 eller eventuelle andre fremtidige politiske aftaler på
området.
Det foreslås med § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan medde-
les påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af §
15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
påbud om opfyldelse af de krav til gennemførsel af klima-
syn, som der forventes fastsat regler om i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at
der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil
skulle gennemføre et klimasyn, som er i overensstemmelse
med krav fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1. De
aktører, der vil kunne blive mødt med et påbud, forventes at
være de aktører, der i henhold til regler udstedt i medfør af
forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, er forpligtede til at gennemfø-
re et klimasyn.
Påbud vil f.eks. kunne anvendes, hvis der ikke er indbe-
rettet oplysninger om klimasyn i medfør af reglerne, selv
om ministeren eller den institution, som ministeren har be-
myndiget hertil, har truffet afgørelse om, at den pågældende
virksomhed er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil
ministeren eller den institution, som ministeren har bemyn-
diget hertil, kontakte ejeren og operatøren af en potentielt
forpligtet virksomhed med henblik på at afklare, om virk-
somheden er omfattet af forpligtelsen. Der vil endvidere
kunne fastsættes regler om, at ministeren kan træffe afgørel-
se om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til at gennemfø-
re et klimasyn.
Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et
påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet
inden for en af ministeren eller den institution, som mini-
steren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive
fastsat efter partshøring.
Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klage-
adgang til Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og
efter regler udstedt i medfør af loven.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at
efterkomme et påbud, straffes med bøde. For nærmere om
straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil blive
fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1,
henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.
Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministe-
ren til at fastsætte regler i medfør af det foreslåede § 17, stk.
1 og 2, forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af §
3, stk. 1, nr. 14, og § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen.
Det foreslås med stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan bemyndige en institution under ministeriet
eller en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i hen-
hold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at meddele
påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller
dele af den forventede myndighedskontrol til en institution
under ministeriet eller en anden offentlig myndighed.
Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven
med at føre tilsyn med reglerne om klimasyn, der forventes
udstedt i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, herunder
meddelelse af påbud, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3,
stk. 1, nr. 14.
Det foreslås, at der indsættes en overskrift før § 17 a med
titlen »Gebyr«.
Det følger af forslaget til § 17 a, stk. 1, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer
til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og
påbud efter regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at de virksomheder, der i medfør af regler udstedt med
hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, vil blive forpligtede
til at gennemføre klimasyn og vil skulle betale for myndig-
hedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af
§ 17 i forbindelse med rapportering af gennemført klimasyn,
herunder også f.eks. fysiske tilsyn.
De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt
i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver,
som Energistyrelsen forventes at få i forbindelse med tilsyn
i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, jf. § 15, stk.
1. Det er bl.a. tilsyn med, om de forpligtede virksomheder
overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om klima-
syn, herunder om rapporteringen er fyldestgørende, og om
oplysningerne indberettes korrekt.
Formålet med hjemmelen er at give mulighed for, at det-
te tilsyn kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være
de virksomheder, der forpligtes til at gennemføre klimasyn,
som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som
ikke overstiger omkostningerne ved administrationen og til-
synet. Gebyret vil blive efterreguleret efter regnskabsårets
afslutning for at sikre balance mellem gebyrindtægterne
og de realiserede omkostninger til myndighedsbehandlin-
gen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de om-
14
kostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte
aktørs sag, og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, f.eks. ved bankoverfør-
sel.
Det foreslås med § 17 a, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel
eller delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesord-
ningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 16.
Det følger af den foreslåede § 16, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendel-
sesordning for eksperter, der udfører klimasyn omfattet af
regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og at ministeren her-
under kan fastsætte regler om betingelser for godkendelse,
om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med
godkendelsesordningen.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 a,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at de enheder, der ansøger
om godkendelse som klimasynsudførende enheder, vil skul-
le betale et gebyr for de omkostninger, som er forbundet
med Energistyrelsens eller den hertil bemyndigedes opga-
ver i relation til eksperternes godkendelse, herunder fornyet
godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering
og kontrol med de klimasynsudførende enheder, kvalitets-
sikring, drift af eventuelle registre og andre it-systemer og
anden administration vedrørende godkendelsesordningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at enhe-
der, der ønsker at blive godkendt som klimasynsudførende
enheder, vil skulle betale et myndighedsgebyr for behandlin-
gen af ansøgningen. Det forventes, at gebyret vil blive fast-
sat på en måde, så det helt eller delvis dækker omkostninger
forbundet med administration af ordningen og sikrer, at den
fornødne mængde aktører på markedet for eksperter, der
udfører klimasyn, ikke begrænses grundet høje økonomiske
markedsbarrierer.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret
vil skulle betales over 4 år, hvoraf det største gebyr vil blive
opkrævet ved godkendelsen og et mindre beløb vil blive
opkrævet som et årligt gebyr. Det forventes, at klimasynsud-
førende enheder vil skulle have fornyet deres godkendelse
hvert fjerde år, og at virksomheder også vil skulle betale et
gebyr for denne godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at
gebyrer vil skulle indbetales digitalt, f.eks. ved bankoverfør-
sel.
Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til at fastsætte regler i medfør af den foreslåede § 17
a, stk. 1 og 2, om gebyrer vil ikke blive delegeret til Energi-
styrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.
Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ener-
giklagenævnet, jf. § 20, stk. 1. Dog vil der være mulighed
for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne
indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 4, nr. 1. Det
vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive
vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal
kunne påklages til Energiklagenævnet. Der vil endvidere
kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne ind-
bringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20,
stk. 4, nr. 2.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-
slaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændrings-
forslag nr. 1.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2024 og var til
1. behandling den 13. marts 2024. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 13. december 2023 dette udkast til udvalget, jf.
KEF alm. del – bilag 126. Den 28. februar 2024 sendte
klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarel-
se, som ministeren har besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Karin Gaardsted (S) Per Husted (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V)
Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Karin Liltorp (M) Henrik Frandsen (M) Mads Fuglede (DD) Kristian Bøgsted (DD)
Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim Edberg Andersen (DD)
15
Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 14
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Radikale Venstre (RV) 7
Dansk Folkeparti (DF) 7
Alternativet (ALT) 5
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
16