L 183 - svar på spm. 9 om, at hvis den fulde drivhusgasafgift på 750 kr. pr. ton CO2 på kvoteomfattet rumvarme implementeres som en egentlig emissionsafgift, kan den afløftes i forbindelse med CCS

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 183 - svar på spm. 9.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l183/bilag/0/2869524.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 8. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Christina Olumeko (ALT).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 9
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at såfremt den fulde drivhusgasafgift på 750 kr. pr. ton CO2 på
kvoteomfattet rumvarme implementeres som en egentlig emissionsafgift, dvs. via L 182,
så ville denne kunne afløftes i forbindelse med CCS?
Svar
Emissionsafgiften kan afløftes ved anvendelse af CCS. Det vil også være tilfældet, hvis af-
giftssatsen for kvoteomfattet rumvarme blev forhøjet til 750 kr.
Der kan i øvrigt henvises til svaret på SAU L 183 – spørgsmål 2 om muligheden for af-
løftning af afgift ved CCS.


SAU alm. del - svar på spm. 431.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l183/bilag/0/2869525.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 431 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2972
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 431
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 9
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at det principielt er muligt at løse de statsstøtteretlige udfordrin-
ger, Skatteministeriet peger på, ved at hæve CO2-afgiften for mineralogiske processer til
150 kr./ton CO2, således spændet op til den afgift på 750 kr./ton CO2, som f.eks. fjern-
varmeselskaber skal betale, mindskes, og dermed vil der ikke være en statsstøtteretlig ud-
fordring?
Svar
Omlægningen og forhøjelsen af afgifter på CO2, som er aftalt i Aftale om grøn skattereform for
industri mv. 2022 skal ske i overensstemmelse med bl.a. EU’s statsstøtteregler.
Forslaget om at indføre en emissionsafgiftslov, der har været i offentlig høring, følger den
politiske aftale og indebærer, at der indføres en ensartet afgiftssats på 375 kr. pr. ton CO2,
dog med undtagelse for mineralogiske processer mv., som omfattes af en lavere sats på
125 kr. pr. ton CO2. Indførelse af en lavere sats for mineralogiske processer mv. forud-
sætter Kommissionens godkendelse.
Flyttes hele CO2-afgiften på 375 kr. pr. ton CO2 på kvoteomfattet rumvarme over i emis-
sionsafgiften, så emissionsafgiften for kvoteomfattet rumvarme udgør 750 kr. pr. ton
CO2, vurderes der at være en væsentlig risiko for, at denne afgiftssats vil blive anset for
emissionsafgiftens referencesats (den generelle afgiftssats). Det betyder, at Kommissionen
vil tage udgangspunkt i denne afgiftssats i vurderingen af, om der foreligger statsstøtte.
Satsen på 375 kr. pr. ton CO2 for kvoteomfattet proces, som den foreslåede model lægger
op til, vil dermed udgøre statsstøtte, som kun vil kunne ydes, hvis betingelserne herfor er
opfyldt, herunder kravet om nødvendighed og proportionalitet, ligesom kravet om, at der
ikke må ydes støtte til kriseramte virksomheder, vil finde anvendelse.


SAU L 183 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l183/bilag/0/2869526.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 9
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, i hvilket omfang han mener, at lovforslaget stemmer
overens med sætningen i den politiske aftale af 24. juni 2022 ”Aftalepartierne er enige om
at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030”, når lovforslaget alene
indeholder en udledningsafgift på 375 kr. pr. ton CO2, og alle øvrige afgifter på affald
fortsat er ”energiafgifter” ifølge Skatteministeriets egen terminologi?
Svar
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 blev der indgået en aftale om at indføre
en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for ikke kvoteomfattede virksomheder og
375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for kvoteomfattede virksomheder. For mineralogiske
processer mv. indføres der en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030. Sidstnævnte
forudsætter Kommissionens godkendelse.
Implementeringen af aftalen sker ved dels at forhøje og udvide den gældende CO2-afgift,
dels ved at indføre en ny emissionsafgiftslov for CO2e-udledninger fra kvoteomfattede
sektorer.
Denne opdeling indebærer imidlertid, at det ikke er muligt at sikre afgiftsafløftning ved
anvendelse af CCS.
I overensstemmelse med fremsættelsestalen til lovforslag nr. L 183 har jeg derfor samtidig
fremsendt ændringsforslag til L 183 om denne problemstilling.
Ændringslovforslagets formål er at sikre, at virksomheder, der fanger CO2 med henblik
på lagring, kan få tilbagebetalt den del af afgiften, der kan henføres til den fangede CO2,
idet energibeskatningsdirektivets minimumssatser fortsat skal overholdes.
Konkret vil ændringslovforslaget indebære en aftaleordning, hvor virksomheder, der op-
samler CO2 med henblik på lagring, vil kunne få tilbagebetalt den del af CO2-afgiften, der
kan henføres til den fangede CO2.
Den i ændringsforslaget foreslåede model for sikring af overholdelsen af minimumssat-
serne indebærer, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der ved fjernvarmeværkers le-
verancer til rumvarme ikke sker en reduktion af afgiften ned til det lavest mulige. Der ar-
bejdes med en løsning herpå, som forventes at kunne indarbejdes i et ændringsforslag,
der fremsættes til 2. behandlingen uden for betænkningen.
Der har været en god dialog med bl.a. Dansk Fjernvarme om udformningen af ændrings-
forslaget. Dansk Fjernvarme er også orienteret om den løsningsmodel, der arbejdes på for
at sikre, at afgiften altid reduceres ned til det lavest mulige, og har, så vidt jeg er oriente-
ret, erklæret sig enig i, at modellen forekommer at være den optimale.
Side 3 af 3
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på SAU alm. del – spørgsmål 432 af 5. april 2024, SAU
alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU alm. del – spørgsmål 452 af 10. april
2024.