L 183 - svar på spm. 2 om, i hvilket omfang lovforslaget stemmer overens med sætningen i den politiske aftale af 24. juni 2022 ”Aftalepartierne er enige om at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030”

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, i hvilket omfang han mener, at lovforslaget stemmer
overens med sætningen i den politiske aftale af 24. juni 2022 ”Aftalepartierne er enige om
at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030”, når lovforslaget alene
indeholder en udledningsafgift på 375 kr. pr. ton CO2, og alle øvrige afgifter på affald
fortsat er ”energiafgifter” ifølge Skatteministeriets egen terminologi?
Svar
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 blev der indgået en aftale om at indføre
en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for ikke kvoteomfattede virksomheder og
375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for kvoteomfattede virksomheder. For mineralogiske
processer mv. indføres der en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030. Sidstnævnte
forudsætter Kommissionens godkendelse.
Implementeringen af aftalen sker ved dels at forhøje og udvide den gældende CO2-afgift,
dels ved at indføre en ny emissionsafgiftslov for CO2e-udledninger fra kvoteomfattede
sektorer.
Denne opdeling indebærer imidlertid, at det ikke er muligt at sikre afgiftsafløftning ved
anvendelse af CCS.
I overensstemmelse med fremsættelsestalen til lovforslag nr. L 183 har jeg derfor samtidig
fremsendt ændringsforslag til L 183 om denne problemstilling.
Ændringslovforslagets formål er at sikre, at virksomheder, der fanger CO2 med henblik
på lagring, kan få tilbagebetalt den del af afgiften, der kan henføres til den fangede CO2,
idet energibeskatningsdirektivets minimumssatser fortsat skal overholdes.
Konkret vil ændringslovforslaget indebære en aftaleordning, hvor virksomheder, der op-
samler CO2 med henblik på lagring, vil kunne få tilbagebetalt den del af CO2-afgiften, der
kan henføres til den fangede CO2.
Den i ændringsforslaget foreslåede model for sikring af overholdelsen af minimumssat-
serne indebærer, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der ved fjernvarmeværkers le-
verancer til rumvarme ikke sker en reduktion af afgiften ned til det lavest mulige. Der ar-
bejdes med en løsning herpå, som forventes at kunne indarbejdes i et ændringsforslag,
der fremsættes til 2. behandlingen uden for betænkningen.
Der har været en god dialog med bl.a. Dansk Fjernvarme om udformningen af ændrings-
forslaget. Dansk Fjernvarme er også orienteret om den løsningsmodel, der arbejdes på for
at sikre, at afgiften altid reduceres ned til det lavest mulige, og har, så vidt jeg er oriente-
ret, erklæret sig enig i, at modellen forekommer at være den optimale.
Side 3 af 3
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på SAU alm. del – spørgsmål 432 af 5. april 2024, SAU
alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU alm. del – spørgsmål 452 af 10. april
2024.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 432 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2972
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 432
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke helt konkrete skatteretlige hjemler, der ligger til grund for
vurderingen af, at der ikke kan indføres én samlet CO2-afgift, som det blev aftalt med
grøn skattereform, da den blev indgået i juni 2022?
Svar
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 blev der indgået en aftale om at indføre
en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehan-
delssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder indenfor. Mineralogi-
ske processer mv. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030. Sidstnævnte forud-
sætter Kommissionens godkendelse.
Ved implementeringen af aftalen skal en række forskellige hensyn balanceres, herunder
overholdelse af EU's energibeskatningsdirektiv, reglerne om statsstøtte samt administrer-
barhed og kontrol.
Den gældende CO2-afgift, der gennemfører energibeskatningsdirektivet, er baseret på
energiinputtet i brændsler. Den udvidelse af afgiftspligten til visse ikke-energirelaterede
udledninger og raffinaderier, som den politiske aftale indebærer, kan ikke ske inden for
rammerne af CO2-afgiftsloven, da energibeskatningsdirektivet er til hinder for at lægge af-
gift på disse udledninger.
De virksomheder, som i dag ikke betaler CO2-afgift, og som efter det aftalte skal betale
afgift af deres CO2-udledninger, er omfattet af kvotereguleringen. En afgift, der omfatter
udledninger, som der også skal returneres kvoter for, vurderes at udgøre et hensigtsmæs-
sigt objektivt grundlag til implementering af aftalen.
Samtidig vurderes det umiddelbart ikke at være muligt at lade alle udledninger omfatte af
en emissionsafgift, da det vil kræve en anden indretning af afgiften på CO2 fra forbræn-
ding af brændsler, herunder motorbrændstof til transport, samt en afgrænsning af afgif-
ten, som bliver meget vanskelig, når det sker udenfor grundlag, som gennem fx EU-regu-
lering er objektivt definerede, herunder gennem energibeskatningsdirektivet.
Det er bl.a. på den baggrund vurderet hensigtsmæssigt, at implementeringen af aftalen
sker ved dels at forhøje og udvide den gældende CO2-afgift og dels ved at indføre en ny
emissionsafgiftslov for CO2e-udledninger fra kvoteomfattede sektorer.
Jeg vil dog under behandlingen af de lovforslag, der implementerer aftalen, fremsætte et
ændringsforslag, da der som led i høringen over lovforslagene er rejst problemstillinger
om afløftning af CO2-afgift ved CCS og niveauet for de kvoteomfattede virksomheders
og gartneriernes energiafgift. Med henblik på at håndtere disse problemstillinger vil der
blive foreslået dels etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO2-afgiften ned
til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO2 ved CCS, dels en reduktion af mer-
belastningen på 60 kr. pr. ton CO2, som pålægges kvoteomfattet proces, ved i stedet at
tage højde for, at der er forskellige EU-minimumsafgifter på tværs af afgiftslove.
Side 3 af 3
Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO2-afgiften over
i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-
debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke
problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at
kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning
af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s
energibeskatningsdirektiv.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 452 af 10. april 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
8. maj 2024
J.nr. 2024 - 3072
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 452
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere præsentationen anvendt ved Dansk Fjernvarmes foretræde
for udvalget den 10. april 2024 om CO2-afgift på affaldsenergianlæg, jf. SAU alm. del –
bilag 208, og herunder oplyse, om ministeren har sympati for Dansk Fjernvarmes syns-
punkter og hvilket arbejde, der er sat i gang for at imødekomme Dansk Fjernvarme?
Svar
Dansk Fjernvarme har ved sit foretræde for Skatteudvalget redegjort for, at det bør være
muligt at afløfte både CO2-afgiften og emissionsafgiften ved anvendelse af CCS. Dansk
Fjernvarme foreslår som en mulig løsning, at affaldsenergianlæg skal kunne lægge måling
af CO2-udledning til grund for betaling af afgift, og at rumvarme omfattes 100 pct. af
emissionsafgiftsloven.
Kommentar
Med lovforslag nr. L 182 og L 183, der skal gennemføre dele af Aftale om grøn skattereform
for industri mv. 2022, og som er fremsat den 30. april 2024, lægges der op til at indføre en
ny emissionsafgift på CO2e-udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, herunder rum-
varme mv., og en CO2-afgift, som bl.a. omfatter ikke-kvoteomfattet proces og kvoteom-
fattet rumvarme mv.
Emissionsafgiften udgør 375 kr. pr. udledt CO2 i 2030 for de kvoteomfattede virksomhe-
der, dog 125 kr. pr. ton udledt CO2 for mineralogiske processer mv. Hvis anvendelse af
CCS medfører færre CO2-udledninger i en kvoteomfattet produktion, og produktionen
derfor skal indlevere færre kvoter, vil virksomheden få afløftet emissionsafgiften svarende
til den opnåede reduktion af CO2. Det skyldes, at afgiftsgrundlaget for emissionsafgiften
er mængden af indleverede kvoter.
CO2-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton CO2 efter fuld indfasning, dog 375 kr. pr. ton CO2
for kvoteomfattet rumvarme mv. CO2-afgiften er omfattet af energibeskatningsdirektivet,
der ikke umiddelbart giver mulighed for at fritage for beskatning af energiprodukter på
baggrund af fanget og lagret CO2. Det skyldes, at CO2-afgiften modsat emissionsafgiften
skal beregnes ud fra energiindholdet af brændslerne på tidspunktet for selve indfyringen.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at hensigten er, at der ikke skal betales afgift, hvis der
ikke udledes CO2, og der skal være de rigtige incitamenter i afgiftssystemet til fangst og
lagring af CO2.
Jeg har haft en god og konstruktiv dialog med fjernvarmesektoren for at finde de rigtige
løsninger både inden for og uden for de aftalte CCS-udbud.
I aftalens ånd og for at understøtte aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
vil der blive taget hensyntagen til afgiftslovgivningen i CCS-udbuddene. Dermed vil kon-
kurrencevilkårene mellem forskellige bydere være ens på trods af forskelle i emissions- og
CO2-afgiften. Udbudsdesignet er ikke endeligt fastlagt og skal statsstøttegodkendes af
Kommissionen.
Side 3 af 3
Desuden arbejdes der på at etablere en aftaleordning, så virksomheder, der etablerer et
CCS-anlæg uden for puljen, vil kunne indgå en aftale med myndighederne herom. De vil
herved få ret til refusion af den del af CO2-afgiften, der vedrører opsamlet og lagret CO2.
En tilbagebetaling af CO2-afgiften svarende til den CO2, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO2-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO2-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO2, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Jeg er glad for, at vi har fundet denne løsning, som både giver det rigtige resultat og som
giver den fremtidssikring, som branchen har efterspurgt.
Som det også er beskrevet i fremsættelsestalen til lovforslag nr. L 182, vil jeg derfor frem-
sætte ændringsforslag om disse problemstillinger under Folketingets behandling af lov-
forslagene.
For så vidt angår Dansk Fjernvarmes konkrete forslag kan jeg endvidere henvise til mit
svar på SAU alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 433 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2972
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 433
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til kronikken ”Skatteministeriet spænder ben for storstilet sats-
ning”, Børsen, den 20. marts 2024, herunder især hvad ministeren mener om, at direktø-
rerne for en lang række store fjernvarmeselskaber mener, at ”Der vil ligeledes være en reel
risiko for, at de nuværende projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra.
Den naturlige konsekvens bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO2
indtil, vi er sikret rimelige rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter
ikke på, at Skatteministeriet får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at
begå. Der skal derfor lyde en klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg
til Skatteministeriet: Fjernafgiften for den CO2, vi ikke udleder”? (”Fjern afgiften på den
CO2, vi ikke udleder”, Børsen, den 20. marts 2024).
Svar
Det fremgår af kronikken, ”Skatteministeriet spænder ben for storstilet satsning”, i Bør-
sen den 20. marts 2024, at ”affaldsenergianlæg fremover skal forvente at blive pålagt en
afgift for den CO2, som vi ikke længere vil udlede med et fangstanlæg”, og at dette er et
brud på den politiske aftale og hensigten med omlægning til en CO2-afgift.
Det fremhæves desuden i kronikken, at der vil være en ”reel risiko for, at de nuværende
projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra. Den naturlige konsekvens
bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO2, indtil vi er sikret rimelige
rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter ikke på, at Skatteministeriet
får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at begå. Der skal derfor lyde en
klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg til Skatteministeriet: Fjern af-
giften for den CO2, vi ikke udleder.”
Kommentar
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 blev det aftalt at indføre en høj og mere
ensartet CO2-afgift, som efter planen foreslås gennemført med vedtagelse af en ny emissi-
onsafgiftslov og en følgelov, der tilpasser de gældende energi- og CO2-afgifter.
I lovforslagene lægges der op til at indføre en ny emissionsafgift på CO2e-udledninger fra
kvoteomfattede aktiviteter, herunder rumvarme mv., og en CO2-afgift, som bl.a. omfatter
ikke-kvoteomfattet proces og kvoteomfattet rumvarme mv.
CO2-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton CO2 efter fuld indfasning, dog 375 kr. pr. ton CO2
for kvoteomfattet rumvarme mv. CO2-afgiften er omfattet af energibeskatningsdirektivet,
der ikke umiddelbart giver mulighed for at lempe eller fritage for beskatning af energipro-
dukter på baggrund af fanget og lagret CO2.
Det skyldes, at CO2-afgiften modsat emissionsafgiften skal beregnes ud fra energiindhol-
det af brændslerne på tidspunktet for selve indfyringen.
I CCS-udbuddet lægges op til et udbudsdesign, hvor udbuddene evalueres ud fra samlet
støtte i form af direkte støtteudbetaling samt afløftede afgifter. Konkret lægges op til, at
Side 3 af 3
evalueringen sker på baggrund af en evalueringspris, som er summen af budpris og afløf-
tede afgifter, hvor budprisen er den direkte støtte, der udbetales, og afløftede afgifter er
emissionsafgiften, der spares som følge af CCS. Det er evalueringsprisen og ikke budpri-
sen, der afgør priskomponenten af CCS-udbuddet. Udbudsdesignet er ikke endeligt fast-
lagt og skal statsstøttegodkendes af Kommissionen.
Udbudsdesignet vil dermed sikre lige konkurrencevilkår mellem forskellige bydere uanset
forskelle i emissionsafgift eller CO2-afgift.
Det er undersøgt, om der kan etableres en model, hvorefter der gives mulighed for godt-
gørelse af CO2-afgiften, når CO2 opsamles og lagres ved anvendelse af CCS.
En tilbagebetaling af CO2-afgiften svarende til den CO2, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO2-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO2-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO2, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Det er vurderingen, at en sådan model vil kunne gennemføres som en aftaleordning med
hjemmel i energibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra b. Af denne bestemmelse
fremgår det, at medlemsstaterne kan anvende lavere afgifter (ned til minimumssatserne)
på elektricitet og energiprodukter efter indgåelse af aftaler med virksomheder mv., hvis
disse aftaler medfører opfyldelsen af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivi-
tet.
Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen om den aftalebaserede ordning.
Det er den klare forventning, at Kommissionen vil anse ordningen for at være i overens-
stemmelse med direktivet.
Under lovforslagenes behandling vil jeg således fremsætte ændringsforslag med henblik
på at håndtere den rejste problemstilling om afløftning af CO2-afgift ved anvendelse af
CCS. Der vil blive foreslået etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO2-
afgiften ned til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO2.
Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO2-afgiften over
i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-
debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke
problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at
kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning
af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s
energibeskatningsdirektiv.