L 183 - svar på spm. 6 om, at en række EU-lande, herunder Sverige, med deres afgiftssystem fortolker reglerne sådan, at affald ikke er omfattet af EU-energibeskatningsdirektivet

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til, at en række øvrige EU-lande, herunder Sverige, med deres
afgiftssystem med al tydelighed fortolker reglerne således, at affald ikke er omfattet af
EU-energibeskatningsdirektivet?
Svar
Efter energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 3, gælder en udfyldningsbestemmelse,
hvoraf det følger, at udover de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes
ethvert andet kulbrintebrændstof, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning. Når affald anvendes som brændsel til
opvarmning, er dette derfor også omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Skatteministeriet oplyste som svar på SAU L 207 – spørgsmål 22 af 7. maj 2009 (2008-
09), at Skatteministeriet den 26. februar 2009 bad Kommissionen om at tilkendegive sin
opfattelse af en dansk afgiftsfritagelse for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, med
indhold af kulbrinter (fx plastik), der anvendes som brændsel, idet problemstillingen var,
om der er hjemmel til en sådan fritagelse i energibeskatningsdirektivet.
Den 16. april 2009 svarede Kommissionen, at affald med indhold af kulbrinter, der an-
vendes som brændsel, skal beskattes i henhold til energibeskatningsdirektivet.
Skatteministeriet har derfor arbejdet videre med en løsning, der både sikrer incitament til
at investere i CCS, og som er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.
Der henvises til svar på SAU L 183 – spørgsmål 1 af 30. april 2024, hvor det bl.a. frem-
går, at jeg vil fremsætte ændringsforslag om denne problemstilling under Folketingets be-
handling af lovforslaget.
Jeg henviser i øvrigt til svar på SAU alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU
alm. del – spørgsmål 452 af 10. april 2024.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 452 af 10. april 2024 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
8. maj 2024
J.nr. 2024 - 3072
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 452
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere præsentationen anvendt ved Dansk Fjernvarmes foretræde
for udvalget den 10. april 2024 om CO2-afgift på affaldsenergianlæg, jf. SAU alm. del –
bilag 208, og herunder oplyse, om ministeren har sympati for Dansk Fjernvarmes syns-
punkter og hvilket arbejde, der er sat i gang for at imødekomme Dansk Fjernvarme?
Svar
Dansk Fjernvarme har ved sit foretræde for Skatteudvalget redegjort for, at det bør være
muligt at afløfte både CO2-afgiften og emissionsafgiften ved anvendelse af CCS. Dansk
Fjernvarme foreslår som en mulig løsning, at affaldsenergianlæg skal kunne lægge måling
af CO2-udledning til grund for betaling af afgift, og at rumvarme omfattes 100 pct. af
emissionsafgiftsloven.
Kommentar
Med lovforslag nr. L 182 og L 183, der skal gennemføre dele af Aftale om grøn skattereform
for industri mv. 2022, og som er fremsat den 30. april 2024, lægges der op til at indføre en
ny emissionsafgift på CO2e-udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, herunder rum-
varme mv., og en CO2-afgift, som bl.a. omfatter ikke-kvoteomfattet proces og kvoteom-
fattet rumvarme mv.
Emissionsafgiften udgør 375 kr. pr. udledt CO2 i 2030 for de kvoteomfattede virksomhe-
der, dog 125 kr. pr. ton udledt CO2 for mineralogiske processer mv. Hvis anvendelse af
CCS medfører færre CO2-udledninger i en kvoteomfattet produktion, og produktionen
derfor skal indlevere færre kvoter, vil virksomheden få afløftet emissionsafgiften svarende
til den opnåede reduktion af CO2. Det skyldes, at afgiftsgrundlaget for emissionsafgiften
er mængden af indleverede kvoter.
CO2-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton CO2 efter fuld indfasning, dog 375 kr. pr. ton CO2
for kvoteomfattet rumvarme mv. CO2-afgiften er omfattet af energibeskatningsdirektivet,
der ikke umiddelbart giver mulighed for at fritage for beskatning af energiprodukter på
baggrund af fanget og lagret CO2. Det skyldes, at CO2-afgiften modsat emissionsafgiften
skal beregnes ud fra energiindholdet af brændslerne på tidspunktet for selve indfyringen.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at hensigten er, at der ikke skal betales afgift, hvis der
ikke udledes CO2, og der skal være de rigtige incitamenter i afgiftssystemet til fangst og
lagring af CO2.
Jeg har haft en god og konstruktiv dialog med fjernvarmesektoren for at finde de rigtige
løsninger både inden for og uden for de aftalte CCS-udbud.
I aftalens ånd og for at understøtte aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
vil der blive taget hensyntagen til afgiftslovgivningen i CCS-udbuddene. Dermed vil kon-
kurrencevilkårene mellem forskellige bydere være ens på trods af forskelle i emissions- og
CO2-afgiften. Udbudsdesignet er ikke endeligt fastlagt og skal statsstøttegodkendes af
Kommissionen.
Side 3 af 3
Desuden arbejdes der på at etablere en aftaleordning, så virksomheder, der etablerer et
CCS-anlæg uden for puljen, vil kunne indgå en aftale med myndighederne herom. De vil
herved få ret til refusion af den del af CO2-afgiften, der vedrører opsamlet og lagret CO2.
En tilbagebetaling af CO2-afgiften svarende til den CO2, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO2-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO2-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO2, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Jeg er glad for, at vi har fundet denne løsning, som både giver det rigtige resultat og som
giver den fremtidssikring, som branchen har efterspurgt.
Som det også er beskrevet i fremsættelsestalen til lovforslag nr. L 182, vil jeg derfor frem-
sætte ændringsforslag om disse problemstillinger under Folketingets behandling af lov-
forslagene.
For så vidt angår Dansk Fjernvarmes konkrete forslag kan jeg endvidere henvise til mit
svar på SAU alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 433 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2972
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 433
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til kronikken ”Skatteministeriet spænder ben for storstilet sats-
ning”, Børsen, den 20. marts 2024, herunder især hvad ministeren mener om, at direktø-
rerne for en lang række store fjernvarmeselskaber mener, at ”Der vil ligeledes være en reel
risiko for, at de nuværende projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra.
Den naturlige konsekvens bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO2
indtil, vi er sikret rimelige rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter
ikke på, at Skatteministeriet får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at
begå. Der skal derfor lyde en klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg
til Skatteministeriet: Fjernafgiften for den CO2, vi ikke udleder”? (”Fjern afgiften på den
CO2, vi ikke udleder”, Børsen, den 20. marts 2024).
Svar
Det fremgår af kronikken, ”Skatteministeriet spænder ben for storstilet satsning”, i Bør-
sen den 20. marts 2024, at ”affaldsenergianlæg fremover skal forvente at blive pålagt en
afgift for den CO2, som vi ikke længere vil udlede med et fangstanlæg”, og at dette er et
brud på den politiske aftale og hensigten med omlægning til en CO2-afgift.
Det fremhæves desuden i kronikken, at der vil være en ”reel risiko for, at de nuværende
projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra. Den naturlige konsekvens
bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO2, indtil vi er sikret rimelige
rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter ikke på, at Skatteministeriet
får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at begå. Der skal derfor lyde en
klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg til Skatteministeriet: Fjern af-
giften for den CO2, vi ikke udleder.”
Kommentar
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 blev det aftalt at indføre en høj og mere
ensartet CO2-afgift, som efter planen foreslås gennemført med vedtagelse af en ny emissi-
onsafgiftslov og en følgelov, der tilpasser de gældende energi- og CO2-afgifter.
I lovforslagene lægges der op til at indføre en ny emissionsafgift på CO2e-udledninger fra
kvoteomfattede aktiviteter, herunder rumvarme mv., og en CO2-afgift, som bl.a. omfatter
ikke-kvoteomfattet proces og kvoteomfattet rumvarme mv.
CO2-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton CO2 efter fuld indfasning, dog 375 kr. pr. ton CO2
for kvoteomfattet rumvarme mv. CO2-afgiften er omfattet af energibeskatningsdirektivet,
der ikke umiddelbart giver mulighed for at lempe eller fritage for beskatning af energipro-
dukter på baggrund af fanget og lagret CO2.
Det skyldes, at CO2-afgiften modsat emissionsafgiften skal beregnes ud fra energiindhol-
det af brændslerne på tidspunktet for selve indfyringen.
I CCS-udbuddet lægges op til et udbudsdesign, hvor udbuddene evalueres ud fra samlet
støtte i form af direkte støtteudbetaling samt afløftede afgifter. Konkret lægges op til, at
Side 3 af 3
evalueringen sker på baggrund af en evalueringspris, som er summen af budpris og afløf-
tede afgifter, hvor budprisen er den direkte støtte, der udbetales, og afløftede afgifter er
emissionsafgiften, der spares som følge af CCS. Det er evalueringsprisen og ikke budpri-
sen, der afgør priskomponenten af CCS-udbuddet. Udbudsdesignet er ikke endeligt fast-
lagt og skal statsstøttegodkendes af Kommissionen.
Udbudsdesignet vil dermed sikre lige konkurrencevilkår mellem forskellige bydere uanset
forskelle i emissionsafgift eller CO2-afgift.
Det er undersøgt, om der kan etableres en model, hvorefter der gives mulighed for godt-
gørelse af CO2-afgiften, når CO2 opsamles og lagres ved anvendelse af CCS.
En tilbagebetaling af CO2-afgiften svarende til den CO2, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO2-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO2-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO2, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Det er vurderingen, at en sådan model vil kunne gennemføres som en aftaleordning med
hjemmel i energibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra b. Af denne bestemmelse
fremgår det, at medlemsstaterne kan anvende lavere afgifter (ned til minimumssatserne)
på elektricitet og energiprodukter efter indgåelse af aftaler med virksomheder mv., hvis
disse aftaler medfører opfyldelsen af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivi-
tet.
Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen om den aftalebaserede ordning.
Det er den klare forventning, at Kommissionen vil anse ordningen for at være i overens-
stemmelse med direktivet.
Under lovforslagenes behandling vil jeg således fremsætte ændringsforslag med henblik
på at håndtere den rejste problemstilling om afløftning af CO2-afgift ved anvendelse af
CCS. Der vil blive foreslået etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO2-
afgiften ned til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO2.
Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO2-afgiften over
i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-
debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke
problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at
kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning
af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s
energibeskatningsdirektiv.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dina Raabjerg (KF).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
Klik og vælg dato
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. april 2024 fra Esbjerg Kommune, jf. L
183 - bilag 3.
Svar
Det fremgår af henvendelsen, at de underskrivende borgmestre er bekymrede, da lov-
forslag, L 183, i sin nuværende form vil medføre, at affaldsenergianlæg fortsat skal betale
CO2-afgift, selvom de ikke længere udleder CO2. Det anføres, at en sådan implementering
er i direkte strid med den politiske aftale, hvor det er aftalt, at afgiften på 750 kr. pr. ton
skal være per ton udledt CO2 og dermed give et reelt incitament til klimahandling gennem
bl.a. CCS.
Det fremhæves desuden, at der på mange kommunalt ejerede affaldsenergianlæg arbejdes
på at investere i CCS. Der er tale om meget store investeringsbeslutninger med stort po-
tentiale til at bidrage til de danske klimamål, men klarhed om rammevilkårene er afgø-
rende.
Der henvises desuden til løsningsforslag præsenteret af Dansk Fjernvarme vedrørende at
anse affald som ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet og derfor indføre mulighed
for måling af udledning. Der nævnes, at Norge har indført et CO2-afgiftsfradrag for CCS.
Det fremhæves, at ændringen af udbudsdesignet er værdsat, idet der dermed tages højde
for afgifterne. Det vurderes dog at være en risikabel og utilstrækkelig løsning grundet
statsstøtte, og da det ikke løser problemet ift. den generelle udrulning af CCS på markeds-
vilkår. Der opfordres derfor kraftigt til arbejde på en løsning allerede i dette lovforslag, og
hvis dette ikke er muligt, at dele lovforslaget op, så ændringer vedr. denne del tages ud og
først implementeres, når der foreligger en langsigtet løsning.
Kommentar
Med lovforslag nr. L 182 og L 183, der skal gennemføre dele af Aftale om grøn skattere-
form for industri mv. 2022, og som er fremsat den 30. april 2024, lægges der op til at ind-
føre en ny emissionsafgift på CO2e-udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, herunder
rumvarme mv., og en højere CO2-afgift, som bl.a. omfatter ikke-kvoteomfattet proces og
kvoteomfattet rumvarme mv.
Jeg har haft en god og konstruktiv dialog med fjernvarmesektoren for at finde de rigtige
løsninger både inden for og uden for de aftalte CCS-udbud.
I aftalens ånd og for at understøtte aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
vil der blive taget hensyn til afgiftslovgivningen i CCS-udbuddene. Dermed vil konkur-
rencevilkårene mellem forskellige bydere være ens på trods af forskelle i emissions- og
CO2-afgiften. Udbudsdesignet er ikke endeligt fastlagt og skal statsstøttegodkendes af
Kommissionen.
Side 3 af 3
En tilbagebetaling af CO2-afgiften svarende til den CO2, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO2-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO2-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO2, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Som det også fremgår af fremsættelsestalen til lovforslag L 183, vil jeg fremsætte æn-
dringsforslag om denne problemstilling under Folketingets behandling af lovforslaget.
Ændringslovforslaget vil indebære en aftaleordning, hvor virksomheder, der opsamler
CO2 med henblik på lagring, efter aftale, vil kunne få tilbagebetalt den del af CO2-afgif-
ten, der kan henføres til den opsamlede CO2. Det betyder, at vi med ændringslovforslaget
sikrer, at der ikke skal betales afgift af CO2, der ikke udledes, dog således at minimumssat-
serne efter energibeskatningsdirektivet overholdes.
Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen om den aftalebaserede ordning.
Jeg er glad for, at vi har fundet denne løsning, som både giver det rigtige resultat, og som
giver den fremtidssikring, som branchen har efterspurgt.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på SAU alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU
alm. del – spørgsmål 452 af 10. april 2024.


J.nr. 2009-231-0022
Dato: 19. maj 2009
Til
Folketinget - Skatteudvalget
L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskel-
lige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energi-
forbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på
smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 7. maj 2009. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).
Kristian Jensen
/ Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget 2008-09
L 207 Svar på Spørgsmål 22
Offentligt
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2
Spørgsmål:
Det anføres i bemærkningerne til høringslovforslaget på side 69, at ”i det mindste farligt af-
fald med kulbrinter, der bruges til energiformål, bør formentlig pålægges afgift efter EU’s
energibeskatningsdirektiv”. Det ønskes oplyst, om regeringen siden udarbejdelsen af hø-
ringslovforslaget, har søgt afklaring hos EU, om dette spørgsmål, og hvad resultatet heraf
er blevet.
Svar:
Skatteministeriet bad den 26. februar 2009 Kommissionen om at tilkendegive sin opfattelse
af en dansk afgiftsfritagelse for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, med indhold af
kulbrinter (f.eks. plastic), der anvendes som brændsel, idet problemstillingen var, om der er
hjemmel til en sådan fritagelse i energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af
27. oktober 2003). I den forbindelse blev der også spurgt om, hvorvidt der ville kunne an-
vendes en differentieret afgiftssats for denne type farlige affald efter artikel 5 i direktivet.
Den 16. april 2009 svarede Kommissionen, at affald med indhold af kulbrinter, der anven-
des som brændsel, skal beskattes i henhold til energibeskatningsdirektivet. Endvidere tviv-
lede Kommissionen på, at der vil kunne anvendes en differentieret afgiftssats for affaldet
efter artikel 5 i energibeskatningsdirektivet, da det kræver, at energiproduktet giver miljø-
mæssige fordele.
Skatteministeriet har herefter ikke været i kontakt med Kommissionen om sagen.