L 183 - svar på spm. 8, om, at hvis der med Aftale om grøn skattereform for industri m.v. havde været enighed om en ensartet drivhusgasafgift på alle drivhusgasudledninger, ville der ikke have været de samme problemer med at afløfte drivhusgasafgiften i forbindelse med CCS

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 8. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Christina Olumeko (ALT).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 8
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at såfremt der med Aftale om grøn skattereform for industri
m.v. indgået den 24. juni 2022 havde været enighed om at indføre en egentlig ensartet
drivhusgasafgift på alle drivhusgasudledninger uden særlige undtagelser og lempelser, så
ville der ikke have været de samme problemer med at afløfte selve drivhusgasafgiften i
forbindelse med CCS?
Svar
Hvis der var blevet indført en ensartet CO2-emissionsafgift for alle virksomheder, ville
der ikke være noget til hinder for afløftning af CO2-emissionsafgiften, når CO2 opsamles
og lagres.
Der er imidlertid en række grunde til, at det ikke vurderes muligt at indføre en CO2-emis-
sionsafgift for alle virksomheder. Der henvises herom til svar på SAU alm. del – spørgs-
mål 432 af 5. april 2024.
Det er derfor ikke blot de foreslåede lempelser i emissionsafgiften for mineralogiske virk-
somheder, der er baggrunden for, at alle virksomheder ikke er foreslået omfattet af emis-
sionsafgiften.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 432 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
3. maj 2024
J.nr. 2024 - 2972
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 432
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 8
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke helt konkrete skatteretlige hjemler, der ligger til grund for
vurderingen af, at der ikke kan indføres én samlet CO2-afgift, som det blev aftalt med
grøn skattereform, da den blev indgået i juni 2022?
Svar
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 blev der indgået en aftale om at indføre
en afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehan-
delssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for virksomheder indenfor. Mineralogi-
ske processer mv. får en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030. Sidstnævnte forud-
sætter Kommissionens godkendelse.
Ved implementeringen af aftalen skal en række forskellige hensyn balanceres, herunder
overholdelse af EU's energibeskatningsdirektiv, reglerne om statsstøtte samt administrer-
barhed og kontrol.
Den gældende CO2-afgift, der gennemfører energibeskatningsdirektivet, er baseret på
energiinputtet i brændsler. Den udvidelse af afgiftspligten til visse ikke-energirelaterede
udledninger og raffinaderier, som den politiske aftale indebærer, kan ikke ske inden for
rammerne af CO2-afgiftsloven, da energibeskatningsdirektivet er til hinder for at lægge af-
gift på disse udledninger.
De virksomheder, som i dag ikke betaler CO2-afgift, og som efter det aftalte skal betale
afgift af deres CO2-udledninger, er omfattet af kvotereguleringen. En afgift, der omfatter
udledninger, som der også skal returneres kvoter for, vurderes at udgøre et hensigtsmæs-
sigt objektivt grundlag til implementering af aftalen.
Samtidig vurderes det umiddelbart ikke at være muligt at lade alle udledninger omfatte af
en emissionsafgift, da det vil kræve en anden indretning af afgiften på CO2 fra forbræn-
ding af brændsler, herunder motorbrændstof til transport, samt en afgrænsning af afgif-
ten, som bliver meget vanskelig, når det sker udenfor grundlag, som gennem fx EU-regu-
lering er objektivt definerede, herunder gennem energibeskatningsdirektivet.
Det er bl.a. på den baggrund vurderet hensigtsmæssigt, at implementeringen af aftalen
sker ved dels at forhøje og udvide den gældende CO2-afgift og dels ved at indføre en ny
emissionsafgiftslov for CO2e-udledninger fra kvoteomfattede sektorer.
Jeg vil dog under behandlingen af de lovforslag, der implementerer aftalen, fremsætte et
ændringsforslag, da der som led i høringen over lovforslagene er rejst problemstillinger
om afløftning af CO2-afgift ved CCS og niveauet for de kvoteomfattede virksomheders
og gartneriernes energiafgift. Med henblik på at håndtere disse problemstillinger vil der
blive foreslået dels etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO2-afgiften ned
til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO2 ved CCS, dels en reduktion af mer-
belastningen på 60 kr. pr. ton CO2, som pålægges kvoteomfattet proces, ved i stedet at
tage højde for, at der er forskellige EU-minimumsafgifter på tværs af afgiftslove.
Side 3 af 3
Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO2-afgiften over
i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-
debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke
problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at
kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning
af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s
energibeskatningsdirektiv.