Beretning afgivet den 7. maj 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    B 98

    https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b98/bilag/2/2869166.pdf

    Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 7. maj 2024
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at sikre ressourcer til vurdering af
    pneumokokvaccination til 65+-årige og andre voksne i særlig risiko
    [af Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Udvalget
    Udvalget anerkender intentionen i beslutningsforslaget
    om at skabe det nødvendige grundlag for en vurdering af
    pneumokokvaccination mod bl.a. lungebetændelse af 65+-
    årige og andre voksne i særlig risiko, inden der tages stilling
    til at indføre et eventuelt vaccinationstilbud.
    Udvalget noterer sig, at der har været en stor tilslutning
    til det midlertidige tilbud om gratis vaccination mod pneu-
    mokokker, der i perioden fra april 2020 til 15. januar 2023
    blev indført for at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen
    under udbruddet af coronavirus i Danmark.
    Udvalget anerkender, at vaccination af borgere fra 65 år
    og øvrige i særlig risiko kan være et effektivt middel til at
    beskytte mod alvorlig sygdom og dermed samtidig bidrage
    til at nedbringe forbruget af antibiotika til behandling af
    alvorlig infektion forårsaget af pneumokokker.
    Udvalget noterer sig, at indenrigs- og sundhedsministeren
    har givet udtryk for, at det kan være relevant, at der udarbej-
    des en medicinsk teknologivurdering (MTV) af pneumokok-
    vaccination på et tidspunkt, og derfor heller ikke er afvisen-
    de over for, at der på et tidspunkt kan prioriteres midler til
    at få udarbejdet en MTV. Udvalget noterer sig videre, at det
    dog også påpeges, at der løbende kommer nye vacciner på
    markedet, og at det derfor også er et løbende prioriterings-
    spørgsmål, hvilke vacciner der skal være genstand for en
    MTV.
    Udvalget tillægger det vægt, at det i dag allerede er mu-
    ligt for visse personer med særlig høj risiko for invasiv
    pneumokokinfektion at modtage klausuleret tilskud til vac-
    cination mod pneumokoksygdom.
    Udvalget anerkender, at det derfor kan være relevant me-
    re generelt at se på behovet for at revurdere de kriterier,
    der ligger til grund for vurderingen af, hvornår en vaccine
    skal tilbydes som en del af det offentlige vaccinationspro-
    gram. Udvalget har noteret sig, at indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteren under behandlingen af forslaget har tilkendegivet,
    at Sundhedsstyrelsen netop er i færd med at revurdere si-
    ne kriterier og se på, om processen er tilstrækkelig transpa-
    rent. Endelig finder udvalget, at emnet med fordel vil kunne
    behandles i regi af et kommende nationalt prioriteringsråd.
    Udvalget påpeger, at den foreslåede finansieringsmodel,
    hvor MTV’en vil skulle finansieres med midlerne til håndte-
    ring af covid-19 i 2024, ikke er en mulighed på nuværende
    tidspunkt, da der så tidligt på året og kun få måneder efter
    den indgåede finanslovsaftale ikke er et overblik over even-
    tuelle uforbrugte midler. Ikke desto mindre stiller udvalget
    sig ikke afvisende over for, at der på et tidspunkt kan priori-
    teres ressourcer til at finansiere en MTV. Udvalget forpligter
    sig på i folketingsåret 2024-25 at genbesøge finansierings-
    forslaget med henblik på at drøfte, om eventuelle uforbrugte
    midler til håndtering af covid-19 med fordel kan benyttes til
    formålet, som det er beskrevet i beslutningsforslaget.
    Udvalget understreger i den forbindelse, at hvis en even-
    tuel fremtidig MTV skal resultere i en indstilling fra Sund-
    hedsstyrelsen om at indføre et vaccinationsprogram mod
    pneumokokker til hele eller dele af den foreslåede målgrup-
    pe, vil en beslutning herom skulle bero på en konkret poli-
    tisk stillingtagen, idet et vaccinationsprogram mod pneumo-
    kokker vil være særdeles bekosteligt.
    Udvalget noterer sig samtidig, at den store gruppe af bor-
    gere, der er blevet vaccineret i 2020-2023, skal revaccineres
    6 år efter deres første pneumokokvaccine – altså fra 2026 og
    frem – hvis beskyttelsen skal opretholdes.
    Derfor forpligter udvalget sig til at genbesøge forslaget
    i næste folketingsår med henblik på at drøfte mulighederne
    for finansiering af en MTV af pneumokokvaccination med
    henblik på at blive klogere på, om et vaccinationstilbud er
    en fagligt set hensigtsmæssig måde at passe på de borgere,
    Til beslutningsforslag nr. B 98 Folketinget 2023-24
    AX029969
    Offentligt
    B 98 - Bilag 2
    Sundhedsudvalget 2023-24
    der er i risiko for pneumokoksygdom, og dermed en aflast-
    ning af sundhedsvæsenet.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2023
    og var til 1. behandling den 22. februar 2024. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Sundhedsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    P.u.v.
    Lars Arne Christensen
    formand
    2