Svar på spørgsmål vedr. hændelsen den 9. marts 2024 med fregatten Iver Huitfeldt

Side 1 af 12
DET TALTE ORD GÆLDER
Først og fremmest vil jeg gerne takke for muligheden for at
komme her i dag. Forsvarskommandoen har fremsendt sin re-
degørelse, som jeg vil gennemgå i dag.
Som I ved, har der været en del omtale af skibets forsvarssy-
stemer, herunder om Iver Huitfeldt var klar til indsættelse. Og
så har der været et forløb med flere forskellige redegørelser.
På baggrund af Forsvarskommandoens redegørelse, vil jeg
derfor oplyse Forsvarsudvalget om, hvorvidt Iver Huitfeldt var
forberedt til udsendelsen, hvad der skete under træfningen den
9. marts, og hvad der er gjort siden. Slutteligt vil jeg kort op-
lyse om forløbet med redegørelserne, som ministeriet nu har
fået en endelig udgave af, og som vil blive delt med Folketinget
og offentligheden.
Redegørelsen er klassificeret. Jeg kan i dag alene tale uklassi-
ficeret. I kan komme over og læse den fulde klassificerede re-
degørelse.
***
2. maj 2024
TALEPAPIR TIL FOU SAMRÅDSSPØRGSMÅL B VEDR. HÆN-
DELSEN PÅ IVER HUITFELDT. DEN 2. MAJ
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 293
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 2 af 12
Først vil jeg komme nærmere ind på status, inden Iver Huit-
feldt blev udsendt. Forsvarskommandoen har i den endelige
redegørelse beskrevet, at skibschefen forud for indsættelsen
vurderede, at skibet var fuldt ud klar til opgaveløsningen i ram-
men af Operation Prosperity Guardian.
Skib og besætning havde netop gennemgået et britisk træ-
ningsforløb ved navn ”FOST (Fleet Operational Sea Training)”,
og var dermed i december 2023 blevet certificeret ”READY FOR
OPERATION”. Ifølge redegørelsen opnås dette ”gennem et in-
tensivt og avanceret træningsforløb inden for de primære ma-
ritime ”warfare” områder.”
Under det træningsforløb beskriver Forsvarskommandoen, at
besætningen oplevede i ”minimum to tilfælde udfordring med
dataformidling mellem skibets kontrol- og kommandosystem
og det ene radar- og ildledelsessystem, som skibet råder over”.
Redegørelsen fortsætter med, at: ”for at undgå, at den kon-
krete fejl gentog sig, valgte man på fregatten at ændre på må-
den, hvorpå skibets operatører betjente de pågældende syste-
mer.”
Generelt blev skibet testet på en række parametre inden ud-
sendelsen. Det beskriver Forsvarskommandoen og Forsvarsmi-
nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i redegørelsen. Skibs-
chefen selv havde kort inden afgangen vurderet, at skib og be-
sætning var på 95 % af sin evne - med enkelte bekymringer,
som kunne løses. De få bekymringer vedrørte ifølge redegørel-
sen klargøringen og færdigtestningen af installationen af dels
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 3 af 12
den ene type af skibets kanoner, dels et system til brug for
imødegåelse af droner. Men som det fremgår af redegørelsen
så vurderede skibschefen forud for indsættelsen: ”at skibet
var fuldt ud klar til opgaveløsningen i rammen af Operation
Prosperity Guardian.”
I redegørelsen opsummerer Forsvarskommandoen det sådan
her: ”Før engagementet den 9. marts 2024 havde Forsvars-
kommandoen ikke modtaget meldinger om operative begræns-
ninger eller bekymringer i f.t. skibets indsættelse i Det Røde
Hav.”
***
Forsvarskommandoen oplyser i redegørelsen, at i løbet af knap
en time om morgenen den 9. marts nedkæmpede fregatten
Iver Huitfeldt fire droner i den sydlige del af Det Røde Hav. Det
er klart det skarpeste engagement, som et dansk skib har del-
taget i, i nyere tid.
I redegørelsen oplyser Forsvarskommandoen, at til bekæmpel-
sen af de fjendtlige droner anvendtes skibets Evolved Sea
Sparrow Missiles (ESSM) samt skibets 76 mm og 35 mm ka-
noner.
Fregatten har et lagdelt luftforsvar med forskellige våbentyper,
der kan skyde mod mål på forskellige afstande. Det består af
en række forskellige våben-, radar-, og ildledelsessystemer.
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 4 af 12
Forsvarskommandoen forklarer det i redegørelsen bl.a. sådan
her: ”Hvis ét system sætter ud, kan andre systemer tage over.
Det er et rammevilkår for et krigsskib at arbejde med overlap-
pende og redundante systemer, og besætningen er netop træ-
net i at kæmpe videre og håndtere forskellige scenarier.”
Jeg citerer redegørelsen: ”Af skibets rapportering umiddelbart
efter engagementet blev det oplyst, at der var nedkæmpet fire
droner og at ”IVER oplevede enkelte udfordringer på systemer,
der vil blive rapporteret på rette systemer”. Skibschefen mel-
der endvidere, at han har ”tillid til systemerne” på Iver Huit-
feldt.
Men der var omkring 30 minutter, hvor Iver ikke kunne skyde
med sine medbragte ESSM missiler. Vurderingen fra Forsvars-
kommandoen, som jeg citerer, er, at: ”det udgjorde en be-
grænset risiko for skibet, at det ene af skibets våbensystemer
ikke var til rådighed i 30 minutter, idet skibet fortsat kunne
anvende det primære våbensystem til brug for bekæmpelse af
droner.”
Det er selvfølgelig ikke hensigten, at skibet ikke kan affyre sine
missiler. Det har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbssty-
relse undersøgt, og de forholder sig til to mulige fejl i forbin-
delse med missilaffyringen under kampen. Og nu bliver det lidt
teknisk.
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 5 af 12
Den første er en fejltilstand, som Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse ikke har registreret tidligere, og de vurde-
rer at fejlen opstod i skibets launcher-system, som nu er taget
i land og undersøges i samarbejde med leverandøren. Den an-
den mulige fejl var kendt i forvejen af Forsvarsministeriets Ma-
teriel- og Indkøbsstyrelse, og handler om en kendt software-
svaghed i grænsefladen mellem skibets ene radar og ildledel-
sessystemet, som ved en særlig operatøradfærd kan få syste-
met til at låse.
Det fremgår af redegørelsen, at det på nuværende tidspunkt
er vurderingen, at der var tale om, at det var den ”ukendt(e)
type fejl, der gjorde, at ESSM ikke kunne affyres”.
Det er altså Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses
analyse, at det var fejltypen i skibets launchersystem, der
gjorde at missilerne ikke kunne affyres.
Derudover var der angiveligt problemer med granaterne til 76
mm kanonerne. Der er meldinger om en høj grad af ’early
bursts,’ altså at granaterne sprænger kort efter de forlader ka-
nonen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har siden un-
dersøgt både videomateriale fra kampen og forsøgt en test-
skydning med samme produktionsbatch af granater. De ser
ikke tilsvarende fejlrater, men der er endnu usikkerheder, og
det vurderes svært at drage entydige konklusioner.
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 6 af 12
Ikke desto mindre, opsummerer redegørelsen at: ”granaterne
regelmæssigt bliver testet hhv. hvert 3. år (prøveskydninger)
og hvert 5. år (laboratorietest af drivladninger), og der kunne
på tidspunkterne for de seneste tests ikke konstateres fejl ved
pågældende produktionsbatch. Det er dog vurderet relevant at
fortsætte analyserne på artilleriområdet for at udbygge data-
grundlaget og skabe det bedst mulige grundlag for endelige
konklusioner og læringspunkter.”
Endelig var der kortvarigt også problemer med 35 mm kano-
nen under anden halvdel af engagementet. Ifølge Forsvars-
kommandoen bliver ”kanonen først anvendelig igen efter ned-
skydningen af den fjerde drone.”
***
Jeg er også i samrådsspørgsmålet blevet spurgt ind til, hvad
der skal drages af konsekvenser.
Først vil jeg nævne, at Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse har iværksat en række undersøgelser af både gra-
nater og computersystemer, og hvad der skete af fejl. Det be-
skrives i redegørelsen, at ”Analyserne fortsætter i samarbejde
mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og
Søværnet under inddragelse af kompetencepersoner, såvel in-
den for som uden for Forsvaret, med henblik på at skabe et
mere fuldstændigt konklusionsgrundlag.”
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 7 af 12
Den første konsekvens, da jeg selv blev gjort opmærksom på
problemerne, var, at jeg bad om en redegørelse af hele forlø-
bet.
Ifølge redegørelsen blev Forsvarschefen orienteret ”få timer ef-
ter nedskydningen af de fire droner om episoden.” Forsvarsmi-
nisteriets departement blev orienteret om selve hændelsen
”umiddelbart efter engagementet den 9. marts.”
Allerede den 10. marts ”blev der indledt en dialog mellem fre-
gatten, Forsvarskommandoen, og Forsvarsministeriets Mate-
riel- og Indkøbsstyrelse”, som omhandlede udfordringerne un-
der engagementet. I redegørelsen står at ”denne information
tilgik på dette tidspunkt ikke Forsvarets Ledelse.”
Den 11. marts gennemgik chefen for Iver Huitfeldt hele hæn-
delsesforløbet med Forsvarschefen. Ifølge redegørelsen: ”Det
blev nævnt at man under engagementet havde ’observeret
nogle fejl ved ildledelsessystemet’, ligesom der var konstateret
’en stor mængde tidlige detonationer på 76 mm granater’. Det
var skibschefens vurdering, at de indtrufne fejl i situationen
’kunne have været kampafgørende, såfremt der var kommet
yderligere trusler.’”
På samme briefing, var det skibschefens vurdering ”at Iver Hu-
itfeldt kunne fortsætte sin eksisterende opgaveløsning, hvorfor
der ikke blev foretaget operative omdisponeringer.”
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 8 af 12
Ifølge redegørelsen, ”besluttede Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse på baggrund af deres foreløbige undersø-
gelse, at skibets ene radar og ildledelsessystem udelukkende
skulle anvendes som luftvarslingsradar.” Det var den 13.
marts.
Og senere samme dag, i forlængelse af den besked fra For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, sendte chefen
for Iver Huitfeldt så den meget omtalte fejlmeddelelse, som
OLFI har skrevet om.
Først fredag den 15. marts tilgår helt overordnede oplysninger
om udfordringer departementet i en såkaldt XSUM meddelelse,
som vi modtog dagligt under indsættelsen. Deri stod alene, at
”Udfordringer med våbensystemer søges udbedret.”
Forsvarsministeriet forsøgte samme dag at få en telefonisk ud-
dybning af, hvad der lå i den sætning. Hertil oplyste Forsvars-
kommandoen, at der var tale om udfordringer med et radar-
og ildledelsessystem, som man arbejdede med at finde en løs-
ning på. Skibet ville som Forsvarskommandoen skriver: ”være
under beskyttende radardækning fra et amerikansk krigsskib,
hvorved sårbarheden ved den reducerede radardækning for
Iver Huitfeldt var inddækket.”
Af klassifikationshensyn, og da det ikke blev fremstillet som en
hastende udfordring, blev det aftalt, at nærmere information
ville følge på et kommende relationsmøde som blev flyttet fra
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 9 af 12
fredag den 15. marts til mandag den 18. marts mellem chefen
for operationsstaben og departementet.
På det relationsmøde orienteredes om engagementet den 9.
marts. Jeg citerer at: ”En central pointe var, at skibet havde
leveret som forventet og nedkæmpet fire mål (droner). På bag-
grund af erfaringerne på skibet i forbindelse med engagemen-
tet, besluttede Forsvaret, at skibet skulle patruljere i et område
med et lavere trusselsniveau, så længe undersøgelserne af de
erkendte/konstaterede udfordringer pågik.”
Det er mødet her, der gav anledning til forløbet med to rede-
gørelser, og som skabte et meget rodet forløb den 3. april. I
den første foreløbige redegørelse fremgik det, at departemen-
tet på mødet den 18. marts fik yderligere information om de
konkrete udfordringer med våbensystemer på fregatten. Det
stemte ikke med departementets opfattelse, og departementet
sendte derfor den 4. april en mail til Forsvarskommandoen,
hvoraf det bl.a. fremgik, at departementet ikke kunne be-
kræfte Forsvarskommandoens udlægning af mødet den 18.
marts.
Jeg vil her citere Forsvarskommandoens ord fra den endelige
redegørelse:
”Ved middagstid den 3. april 2024 fik Forsvarskommandoen
mundtligt oplyst, at Forsvarsministeriet ikke kunne genkende
Forsvarskommandoens udlægning af, hvad der var blevet op-
lyst på mødet den 18. marts 2024. På den baggrund iværksatte
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 10 af 12
Forsvarskommandoen af egen drift en validering af, hvad der
præcist var blevet sagt på mødet den 18. marts 2024. Som led
heri blev dagsorden, mødenotater mv. gennemgået.”
I Forsvarsministeriets mail til Forsvarskommandoen fremgik
det bl.a. at:: ”Departementet kan ikke bekræfte den beskri-
velse, der fremgår af Forsvarskommandoens foreløbige rede-
gørelse, hvor det oplyses, at Forsvarsministeriet fik yderligere
information om ”udfordringerne på våbensystemerne” under et
generelt relationsmøde mellem chefen for Forsvarskommando-
ens operationsstab og Center for Sikkerhed og Operationer den
18. marts 2024, herunder information om pre-burst af brisant-
granater fra 76mm pjecerne samt uhensigtsmæssigheder på
skibets ildledelse. Beskrivelsen svarer ikke til den opfattelse,
som de tilstedeværende fem chefer/teamledere fra CSO i de-
partementet har fra mødet og fremgår heller ikke af de noter,
som to mødedeltagere fra departementet har fra mødet. Det
er departementets opfattelse, at der på mødet blev givet en
kort orientering om hændelsen den 9. marts 2024, hvor bud-
skabet var, at det var forløbet godt og samtidig havde givet
anledning til læring. Ved orienteringen var det indtrykket, at
der ved situationen i forhold til fregatten ikke var særligt kriti-
ske forhold, som skulle iagttages eller følges op på.”
Som Forsvarskommandoen skriver i den endelige redegørelse:
”På baggrund af Forsvarskommandoens gennemgang af mate-
riale fra mødet med Forsvarsministeriet den 18. marts 2024,
blev det erkendt, at det ikke kunne bekræftes, at ”pre-burst”
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 11 af 12
af brisantgranater fra 76 mm pjecerne og uhensigtsmæssighe-
der på ildledelsessystemet specifikt blev nævnt på relations-
mødet den 18. marts 2024, og at Forsvarsministeriet dermed
ikke fik yderligere information om udfordringer på våbensyste-
mer. Som følge heraf, måtte den foreløbige redegørelse korri-
geres.”
Altså kunne Forsvarskommandoen ikke bekræfte, at de reelle
oplysninger om udfordringerne på våbensystemerne var nået
til Forsvarsministeriets departement, som det ellers fremstod
fra den første redegørelse og sendte derfor en korrigeret rede-
gørelse.
Da forsvarschefen briefede Det Udenrigspolitiske Nævn, For-
svarsudvalget og partilederne her i Folketinget den 13. marts,
ville det have været naturligt, at I blev informeret om udfor-
dringerne. Herom skriver Forsvarskommandoen selv i redegø-
relsen: ”Den 13. marts 2024 orienterede forsvarschefen de po-
litiske partiledere og medlemmerne af henholdsvis Det Uden-
rigspolitiske Nævn (UPN) og Forsvarsudvalget (FOU) om Iver
Huitfeldts nedskydning af fire droner i Det Røde Hav den 9.
marts. Der blev ikke orienteret om udfordringerne i forbindelse
med engagementet.”
Det var altså forløbet.
Jeg tager den endelige redegørelse til efterretning. Men det er
vigtigt for mig, at Folketinget holdes tæt orienteret, og det er
bl.a. også derfor, at jeg har været frustreret over forløbet her.
Sagsnr.: 2024/003672
Dok.nr.: 781166
Side 12 af 12
For der var jo muligheder, hvor det politiske niveau kunne
være orienteret. Det skal fremadrette fungere bedre. Det har
jeg også betonet over for den nye, fungerende forsvarschef.
I vil snarest muligt få mulighed for at læse redegørelsen. Og
en uklassificeret version vil blive offentliggjort.
Til sidst er det vigtigt for mig at understrege, at skibet var
meldt klar til at blive udsendt - også ifølge redegørelsen. Og at
Iver Huitfeldt og besætningen løste opgaven, som skibet er
bygget og besætningen trænet til, på trods af udfordringerne.
Lad mig endelig afslutningsvis for den gode ordens skyld op-
lyse, at Forsvarets ledelse på forligskredsmødet her til morgen
har orienteret om, at en tidligere ansat i Forsvaret har hen-
vendt sig vedrørende materieludfodringerne på fregatten. FKO
har vurderet, at denne henvendelse ikke ændrer på den ende-
lige redegørelse.
Tak for ordet.


Side 1 af 1
Dato: 15. maj 2024
Enhed: TINI
Sagsnr.: 2024/004581
Dok.nr.: 797356
Bilag: 1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. maj 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 136 (Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 136:
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 2. maj 2024 om
hændelsen den 9. marts 2024 med fregatten Iver Huitfeldt, jf. FOU
alm. del - samrådsspørgsmål B?
Svar:
Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for
min besvarelse af samrådsspørgsmål B den 2. maj 2024. Der gøres op-
mærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 293
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24