Betænkning afgivet af Transportudvalget den 14. maj 2024
Tilhører sager:
Aktører:
AX29961
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l139/20231_l139_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 14. maj 2024 Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Øresundsmotorvejen [af transportministeren (Thomas Danielsen)] 1. Ændringsforslag Transportministeren har stillet 5 ændringsforslag til lov- forslaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla- get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem- me for de stillede ændringsforslag. Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Tilkendegivelse fra transportministeren Transportministeren har over for udvalget anmodet om, at følgende affattelse af punkt 6.2 i lovforslaget om anlægs- projektets økonomiske implementeringskonsekvenser for det offentlige optages i udvalgets betænkning og dermed går i stedet for punkt 6.2 i den fremsatte version af lovforslaget: »6.2. Anlægsprojektets økonomiske implementeringskon- sekvenser for det offentlige Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil omfatte alle aktiviteter for Sund & Bælt Holding A/S som bygherre, mens en række øvrige berørte myndigheder, her- under Tårnby Kommune og Københavns Kommune, skal behandle ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægs- projekterne. Det har vist sig dyrere at gennemføre anlægsprojektet end inden for den afsatte ramme. Derfor tilføres der projek- tet 15 millioner kroner fra besparelser i forbindelse med Vej- direktoratets projekt om udbygning af E20 Amagermotorve- jen. Pengene skal være med til at finansiere lovforslagets støjisoleringspulje. Efter færdiggørelsen af anlægsprojektet vil Sund & Bælt Holding A/S have opgaver med drift og vedligeholdelse af vejstrækningen, idet strækningen vil være reguleret af lov om Sund & Bælt Holding A/S. Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagtta- get og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovfor- slagets enkelte dele. Lovforslaget har ikke implementerings- konsekvenser.« 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af transportministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 7 1) I stk. 4 ændres »udføre ledningsarbejder« til: »lade led- ningsarbejder udføre«. [Ensartet sprogbrug i forhold til § 7, stk. 3] Til § 9 2) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.: »Sund & Bælt Holding A/S står for udbetalingen af et tildelt tilskud.« [Ændring af, hvem der skal udbetale tilskud] 3) I stk. 4 ændres »det pågældende anlægsprojekt« til: »anlægsprojektet«. [Sproglig ændring] 4) Stk. 8-10 udgår. [Ændring af støjisoleringsordningen] Til lovforslag nr. L 139 Folketinget 2023-24 AX029961 Til § 16 5) I stk. 1 udgår », medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning«. [Præcisering af, at der kun kan gives bødestraf] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget er en mindre sproglig ændring, så samme sprogbrug benyttes i § 7, stk. 4, og i § 7, stk. 3. For- slaget ændrer ikke det materielle indhold. Til nr. 2 Ændringen medfører, at det vil være Sund & Bælt Hol- ding A/S, som skal stå for udbetalingen af et tildelt tilskud i stedet for Vejdirektoratet. Til nr. 3 Ændringsforslaget er en mindre sproglig ændring, som ikke ændrer det materielle indhold. Til nr. 4 I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at Vejdirekto- ratet efter indstilling fra Sund & Bælt Holding A/S udbeta- ler tilskud med de midler, der er indbetalt af A/S Øresund til Vejdirektoratet på baggrund af Europa-Kommissionens afgørelse C(2024) 959 af 13. februar 2024. Det er ligele- des foreslået, at hvis der udbetales færre midler end dem der er indbetalt af A/S Øresund, tilbageføres de til stats- kassen. Derudover er det også foreslået, at Sund & Bælt Holding A/S udbetaler resten af tilskuddet, hvis midlerne indbetalt af A/S Øresund ikke dækker. Ændringen medfører, at det ikke vil være Vejdirektoratet, som står for udbetalingen af tilskuddet efter indstilling af Sund & Bælt Holding A/S. Baggrunden for ændringsforslaget er, at det efter frem- sættelsen af lovforslaget har vist sig, at det beløb, som A/S Øresund skal tilbagebetale til staten på baggrund af Euro- pa-Kommissionens afgørelse af 13. februar 2024, ikke kan anvendes til at finansiere støjisoleringsordningen. Til nr. 5 Det foreslåede § 16, stk. 1, tager således sigte på tilfælde, hvor enten Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber eller disses entreprenører ikke efterkommer påbud udstedt efter lovens § 14. Da det er tiltænkt, at det er en juridisk person, som skal kunne straffes, vil dette de facto også være bødestraf. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2024 og var til 1. behandling den 10. april 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 15. decem- ber 2023 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 89. Den 2. april 2024 sendte transportministeren høringssva- rene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla- get. Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Thomas Jensen (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Louise Elholm (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Betina Kastbjerg (DD) Nick Zimmermann (DF) Sofie Lippert (SF) Signe Munk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jette Gottlieb (EL) Stinus Lindgreen (RV) Torsten Gejl (ALT) Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 7 Dansk Folkeparti (DF) 7 Alternativet (ALT) 5 Siumut (SIU) 1 2 Liberal Alliance (LA) 15 Moderaterne (M) 14 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 3