Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20231/aktstykke/aktstk186/20231_aktstk_afgjort186.pdf

Afgjort den 16. maj 2024
186
Børne- og Undervisningsministeriet. København, den 6. maj 2024.
a. Børne- og Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende disposition-
er i 2024 på i alt 44,5 mio. kr. med henblik på udmøntning af Aftale om flere social- og sundhedsas-
sistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje:
– Der tilføres 5,4 mio. kr. til § 20.11.32. Styrelsen for It og Læring
– Der tilføres 1,0 mio. kr. til § 20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse
– Der tilføres 2,0 mio. kr. til § 20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
– Der tilføres 36,1 mio. kr. til § 20.38.13. Styrkelse af social- og sundhedsuddannelserne
Udgifterne i 2024 på i alt 44,5 mio. kr. finansieres af de på finansloven for 2024 opførte midler på §
20.11.79. Reserver og Budgetregulering.
Finansudvalget anmodes derudover om tilslutning til, at der ved optagelse af en ny tekstanmærkning
på § 20.38.13. Styrkelse af social- og sundhedsuddannelserne etableres hjemmel til at udmønte
midler til sprogscreening og sprogstøtte på SOSU-skolerne på baggrund af skolernes relative antal
af elever med udenlandsk herkomst i 2023. Antallet af elever med udenlandsk herkomst baseres
på data fra Uddannelsesstatistik.dk, hvor herkomst er opgjort ud fra registreringer af udenlandsk
statsborgerskab i CPR-registret.
b. Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har indgået Aftale om flere social- og
sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje af januar
2024. Med aftalen er regeringen og aftalepartierne blevet enige om 13 initiativer, som skal bidrage
til at styrke kvaliteten, øge rekrutteringen og reducere frafaldet på SOSU-uddannelserne. Aftalen
følger op på dele af Robusthedskommissionens anbefalinger om at løse en række grundlæggende
udfordringer i sundhedsvæsenet og på ældreområdet.
Aktstykke nr. 186 Folketinget 2023-24
DA001359
Med aftalen blev der afsat 44,5 mio. kr. i 2024, 156,1 mio. kr. i 2025, 153,2 mio. kr. årligt i
2026-2027, 145,6 mio. kr. i 2028 og 110,8 mio. kr. varigt fra 2029 og frem til SOSU-uddannelser-
ne. Aftalen indeholder 7 initiativer med udgifter i 2024:
– Initiativ 4: Fjerne barrierer for opstart på en SOSU-uddannelse
– Initiativ 5: Øget fokus på spireordningen og rekruttering af unge velfærdstalenter
– Initiativ 6: Sprogstøtte til elever og kompetenceudvikling af undervisere
– Initiativ 7: Investering i simulationsudstyr
– Initiativ 8: Professionalisering af oplæringsvejledere
– Initiativ 9: Digitalt uddannelsesoverblik for alle erhvervsuddannelser
– Initiativ 10: Systematisk dataunderstøttelse af årsager til frafald
Økonomi:
I forbindelse med initiativ 4 udmøntes 0,4 mio. kr. i 2024 til Styrelsen for It og Læring (STIL) til
systemændringer forbundet med implementering af reduceret deltagerbetaling på SOSU-relevante
AMU-kurser for beskæftigede med en uddannelse over faglært niveau.
I forbindelse med initiativ 5 udmøntes 4,5 mio. kr. i 2024 til SOSU-skolernes udvikling og igangsæt-
telse af weekendworkshops for unge ansat i spireordningen i kommunerne. De 4,5 mio. kr. fordeles
på baggrund af skolernes tilskudsudløsende aktivitet på undervisningstaxameteret på grundforløbets
2. del samt hovedforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen og social- og sundhedshjælpe-
ruddannelsen i regnskabsåret 2023, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (IEU-loven)
LBK nr. 145 af 14/02/2024. Derudover udmøntes 1,0 mio. kr. i 2024 som et særtilskud til Social- og
Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens til videreførelse af SOSU-skolernes ambassadørkorps
"Ung i Velfærd".
I forbindelse med initiativ 6 udmøntes 11,2 mio. kr. i 2024 til kompetenceudvikling af undervisere
inden for det sproglige område. Midlerne fordeles på baggrund af skolernes tilskudsudløsende
aktivitet på undervisningstaxameteret på grundforløbets 2. del samt hovedforløbet på social- og
sundhedsassistentuddannelsen og social- og sundhedshjælperuddannelsen i regnskabsåret 2023, jf.
IEU-loven LBK nr. 145 af 14/02/2024. Derudover udmøntes 13,4 mio. kr. i 2024 til sprogscreening
og sprogstøtte på SOSU-skolerne, hvor 7,0 mio. kr. af midlerne fordeles ligeligt som et basistilskud
på 0,5 mio. kr. til hver af de 14 SOSU-skoler og de resterende 6,4 mio. kr. fordeles på baggrund af
skolernes relative antal af elever med udenlandsk herkomst på social- og sundhedsuddannelserne i
2023.
Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud ved hhv. færdiggørelse af uddannelse
og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever, jf. § 19 stk. 4 og 5 i IEU-loven. Børne- og
undervisningsministeren har dog ikke bemyndigelse til at udmønte tilskud på baggrund af skolernes
relative antal af elever med udenlandsk herkomst. På den baggrund er der brug for optagelse af ny
tekstanmærkning for at hjemle udmøntning af de 13,4 mio. kr.
I forbindelse med initiativ 7 udmøntes 7,0 mio. kr. i 2024 til investering i tidssvarende simulations-
udstyr på SOSU-skolerne. Midlerne fordeles ligeligt som et tilskud på 0,5 mio. kr. til hver af de 14
SOSU-skoler.
2
I forbindelse med initiativ 8 udmøntes 2,0 mio. kr. i 2024 til Fællesudvalget for Erhvervsrettede
Velfærdsuddannelser (FEVU) ved Sekretariat for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU) til
udvikling og revision af opkvalificeringsforløb i AMU-regi for oplæringsvejledere samt til at under-
støtte professionalisering af oplæringsvejledningen i kommuner og regioner.
I forbindelse med initiativ 9 udmøntes 4,2 mio. kr. i 2024 til Styrelsen for It og Læring (STIL) til
udvikling af et digitalt uddannelsesoverblik.
I forbindelse med initiativ 10 udmøntes 0,8 mio. kr. i 2024 til Styrelsen for It og Læring (STIL)
til en analyse af kvaliteten og anvendelsen af data om afgangsårsager, der leder til frafald på
erhvervsuddannelserne samt om årsager til, at uddannelsesaftaler opsiges.
Udgifterne i 2025 og frem som følge af aftalen vil blive søgt opført på kommende bevillingslove.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 20.11.32. Styrelsen for It og Læring (Driftsbev.)
10. Styrelsen for It og Læring
18. Lønninger/personaleomkostninger 4,4 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,0 mio. kr.
§ 20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Selvejebev.)
30. Særtilskud til uddannelser
46.
Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
1,0 mio. kr.
§ 20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (Reservationsbev.)
67.
Tilskud til det faglige udvalg på SOSU-området til at understøtte
professionalisering og kompetenceudvikling af oplæringsvejledere på
SOSU-uddannelserne (ny underkonto)
46.
Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
2,0 mio. kr.
§ 20.38.13. Styrkelse af social- og sundhedsuddannelserne (Reservationsbev.)
45. Workshops til unge ansat i spireordningen (Ny underkonto)
46.
Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
4,5 mio. kr.
50.
Kompetenceudvikling af undervisere på SOSU-uddannelserne inden
for sprog (Ny underkonto)
46.
Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
11,2 mio. kr.
55.
Sprogscreening og sprogstøtte til elever på SOSU-uddannelserne (Ny
underkonto)
46.
Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
13,4 mio. kr.
60. Bedre og mere simulationsudstyr på SOSU-skolerne (ny underkonto)
3
46.
Tilskud til anden virksomhed og investering-
stilskud
7,0 mio. kr.
§ 20.11.79. Reserver og budgetregulering
70. Reserve til økonomisk ramme for erhvervsuddannelserne
49. Reserver og budgetregulering -44,5 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, dels med henblik på optagelse af en ny tekstanmærkning,
dels med henblik på, at Børne- og Undervisningsministeriet kan udbetale midlerne i indeværende
finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om Finansudvalgets
tilslutning til, at der overføres 44,5 mio. kr. fra § 20.11.79. Reserver og budgetregulering til
§20.11.32. Styrelsen for It og Læring, § 20.38.02. Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, § 20.38.11. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og § 20.38.13. Styrkelse af
social- og sundhedsuddannelserne, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
2024 optages følgende:
Udgift
§ 20.11.32. Styrelsen for It og Læring (Driftsbev.) 5,4 mio. kr.
§ 20.38.02.
Grundtilskud mv. til institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse (Selvejebev.)
1,0 mio. kr.
§ 20.38.11.
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (Reser-
vationsbev.)
2,0 mio. kr.
§ 20.38.13.
Styrkelse af social- og sundhedsuddannelserne (Reser-
vationsbev.)
36,1 mio. kr.
§ 20.11.79. Reserver og budgetregulering -44,5 mio. kr.
Der anmodes samtidig om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling
for 2024 optages følgende tekstanmærkning under § 20. Børne- og undervisningsministeriet:
Materielle bestemmelser:
”Nr. 314 ad 20.38.13.55
Børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fordele et særtilskud på i alt 13,4 mio. kr. i
2024 til institutioner, som udbyder social- og sundhedsassistentuddannelsen og social- og sundheds-
hjælperuddannelsen.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fordeler midlerne på baggrund af en fordelingsnøgle,
hvor 7,0 mio. kr. fordeles ligeligt som et basistilskud til de relevante institutioner, jf. stk. 1, og
4
de resterende 6,4 mio. kr. fordeles på baggrund af institutionernes relative antal af elever med
udenlandsk herkomst på social- og sundhedsuddannelserne i 2023. ”
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 6. maj 2024
Mattias Tesfaye
/ Sigrid Lundetoft Clausen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 16-05-2024
Påtegning:
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL støtter fuldt ud op om initiativet og kan derfor stemme for
aktstykket. EL bemærker dog kritisk om den bagvedliggende »Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og
social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje« af januar 2024, at den udmønter dele af den
samlede pulje til styrkelse af erhvervsuddannelserne, som er afsat ikke blot med midler fra det finanspolitiske råde-
rum, men også nedskæringerne aftalt i »Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
2023« af 27. juni 2023. EL ser frem til de videre drøftelser om markant styrkelse af erhvervsuddannelserne.
5