3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Ny Bet L 147

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l147/bilag/12/2868732.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 21. maj 2024
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Øget fleksibilitet for ophold efter fasttrackordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring af kravet om dansk
    bankkonto)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn-
    dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
    nr. 1, SF’s medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
    slag nr. 2-4. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
    ændringsforslag nr. 5 og 6.
    2. Indstillinger
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
    rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
    valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
    ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    SF og Enhedslisten
    SF og Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer
    selvfølgelig imod afskaffelsen af kravet om, at udlændinges
    løn skal udbetales til en dansk bankkonto på en række
    erhvervsopholdsordninger, og tidsfristen for at oprette en
    dansk bankkonto forlænges fra 90 til 180 dage for alle
    andre erhvervsordninger. Lovforslaget vil medføre øget mis-
    brug af udenlandsk arbejdskraft og social dumping, da det
    bliver sværere for myndighederne at føre kontrol med, om
    udenlandske arbejdstagere får den korrekte løn. Desuden
    vurderer myndighederne selv, at det vil blive meget sværere
    for politiet at opdage, efterforske og strafforfølge sager om
    hvidvask, terrorfinansiering mv., hvis udlændinges løn kan
    udbetales til en udenlandsk bankkonto jf. jf. Udlændinge-
    og Integrationsudvalget, alm. del – endeligt svar på spørgs-
    mål 262, folketingsåret 2023-24 og Udlændinge- og Integra-
    tionsudvalget, alm. del – endeligt svar på spørgsmål 261,
    2023-24.
    Lovforslaget er fremsat uden nogen dokumentation for,
    at der skulle være et problem med at få oprettet en dansk
    bankkonto inden for 90 dage. Faktisk viser en uvildig under-
    søgelse, at det kan gøres på 18 til 20 arbejdsdage jf. L 147 –
    bilag 11. Selv hvis der opstår udfordringer i processen, f.eks.
    i form af manglende oplysninger eller dokumenter, er der
    således ca. 70 dage til at få styr på disse udfordringer. Det
    bør derfor være muligt for udenlandske arbejdstagere at få
    oprettet en dansk bankkonto inden for den nuværende tids-
    frist på 90 dage. SF har derfor fremsat ændringsforslag om
    at fastholde fristen for at oprette en dansk bankkonto på de
    nuværende 90 dage, og Enhedslisten støtter op om dette.
    Samtidig har både Erhvervsministeren og udlændinge-
    og integrationsministeren svaret, at de ikke synes, at den un-
    dersøgelse, som Finanstilsynet er i gang med vedr. om ban-
    kerne lever op til reglerne om adgang til en basal betalings-
    konto, er relevant for behandlingen af dette lovforslag. Det
    er en meget mærkværdig og uforståelig argumentation, når
    nu hele lovforslaget begrundes med, at der skulle være et
    problem med de nuværende regler. Hvorfor vil man så ikke
    sikre dokumentation for, at der reelt er et problem?
    SF og EL mener, at det er meget problematisk, at Re-
    geringen – trods advarsler fra myndighederne – med åbne
    øjne vil gennemføre et lovforslag, der kan øge risikoen
    for hvidvask og terrorfinansiering. Svar til Folketinget fra
    Udlændinge- og Integrationsministeren og Justitsministeren
    viser således, at lovforslaget vil gøre det sværere for politiet
    Til lovforslag nr. L 147 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 147 - Bilag 12
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
    at opdage, efterforske og strafforfølge sager om hvidvask,
    terrorfinansiering mv. Det vurderer både PET, Rigspolitiet,
    National Enhed for Særlig Kriminalitet og Hvidvasksekreta-
    riatet, jf. Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del –
    endeligt svar på spørgsmål 262, folketingsåret 2023-24 og
    Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del – endeligt
    svar på spørgsmål 261, 2023-24.
    Således vil lovforslaget medføre, at det bliver nemmere
    for kriminelle at hvidvaske deres penge og anvende dem til
    at finansiere terroraktiviteter – fx under dække af, at det er
    udbetalinger af løn til udenlandske medarbejdere. Og det vil
    blive meget sværere for de danske myndigheder at opdage,
    efterforske og straffe de kriminelle herfor. Desuden vurderer
    PET og Hvidvasksekretariatet i den nationale strategi for
    forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, at der er stor
    risiko for, at kriminelle udnytter lovlige virksomhedskon-
    struktioner til at udføre hvidvask og terrorfinansiering. Det
    vil blive meget lettere for kriminelle, hvis virksomheder
    fremover får mulighed for at udbetale udlændinges løn til en
    udenlandsk bankkonto. Hvilket bl.a. Socialdemokratiet i an-
    dre sammenhænge offentlig kraftig advarer imod og ønsker
    at bekæmpe.
    Derudover advarer flere eksperter også imod konsekven-
    serne af at lempe på kravene om dansk bankkonto. Både
    arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra CARMA og Jens
    Arnholtz fra FAOS, advarer offentligt mod at droppe den
    danske bankkonto (»Regeringen vil fjerne krav til udenland-
    ske arbejdere – Regeringen vil fjerne krav til udenlandske
    arbejdere: Myndighed advarer imod nyt smuthul«, Fagbla-
    det 3F, den 15. marts 2024). De vurderer, at lovforslaget vil
    åbne døren for døren for svindel og udnyttelse af udlændin-
    ge i danske job, og at det kan blive meget svært for myndig-
    hederne, politiet og andre at kontrollere, om den løn, der står
    på lønsedlen, rent faktisk bliver udbetalt til den rette. Desu-
    den mener Laust Høgedahl og Transparency International,
    at lovforslaget vil medføre mere arbejdskriminalitet, hvor
    udenlandske medarbejdere bliver presset til at betale deres
    løn tilbage jf. L 147 – bilag 7.
    Center Mod Menneskehandel har ligeledes kendskab til
    flere sager, hvor migranter udsat for menneskehandel har
    fået indsat deres løn på en dansk bankkonto og efterfølgende
    er blevet anmodet om at hæve en stor del af deres løn
    og betale den tilbage til arbejdsgiver, jf. Udlændinge- og
    Integrationsudvalget, L 147 – endeligt svar på spørgsmål
    1, 2023-24. Det fremgår desuden af Den nationale risikovur-
    dering af hvidvask, at både danskejede og udenlandskejede
    virksomheder misbruger tvangsarbejdere via menneskehan-
    del. Risikovurderingen henviser bl.a. til, at bagmændene
    anvender beløbsordningen til at ansætte tvangsarbejdere via
    opdigtede stillinger og falske kontrakter, samt at lønnen og
    udlændinges bankkonti kontrolleres af bagmændene (»Den
    nationale risikovurdering af hvidvask«, Hvidvasksekretaria-
    tet, Politi, 2022, side 65).
    Hvis lønnen fremover kan udbetales til en udenlandsk
    bankkonto, vil det være meget nemmere for bagmænd i
    menneskehandelssager at sikre sig kontrol over den løn,
    som migranterne er berettiget til. Og det vil være markant
    sværere for SIRI og andre myndigheder at opdage dette. SI-
    RI påpeger selv i et svar til Folketinget, at de ikke har
    erfaring med at kontrollere, hvem der har oprettet en uden-
    landsk bankkonto, jf. Udlændinge- og Integrationsudvalget,
    alm. del – endeligt svar på spørgsmål 281, folketingsåret
    2023-24.
    SIRI har tidligere overfor Folketinget forklaret, hvorfor
    kravet om dansk bankkonto er vigtigt for deres arbejde. I
    et svar til folketinget skriver SIRI, at med kravet om dansk
    bankkonto kan det kontrolleres, om der forekommer over-
    førsler til andre konti her i Danmark eller udlandet, herunder
    tilbagebetalinger til arbejdsgiver eller bankhævninger, som
    tyder på, at arbejdstager rent faktisk ikke får den løn, som
    fremgår af ansættelseskontrakten, jf. Beskæftigelsesudval-
    get, alm. del – endeligt svar på spørgsmål 107, folketings-
    året 2022-23, 2. samling og Udlændinge- og Integrationsud-
    valget, L 92 – svar på spørgsmål 7, folketingsåret 2020-21.
    Hvis kravet om dansk bankkonto bortfalder, påpeger SI-
    RI, at deres primære kontrolmetode er kontrol af lønsedler
    og kontrol af det beløb, der indberettes til eIndkomst. Den
    dugfriske sag om underbetaling af udlændinge på Stor-
    strømsbroen viser dog, at det ikke er tilstrækkeligt med
    denne type af kontrol. I sagen på Storstrømsbroen foregik
    der systematisk snyd med lønsedler og indbetalinger af
    løn. Derfor vil tjek af lønsedler og eIndkomst ikke fange
    denne snyd. Det er nødvendigt med let adgang til at kontrol-
    lere arbejdstagernes bankkonti for at opdage, om det er det
    rette beløb, der sættes ind samt om der sker systematisk
    videreførsel af penge eller returkommission.
    SF og EL mener, at det er vigtigt, at der gælder de
    samme krav og kontrolforanstaltninger for fast track-certifi-
    cerede virksomheder og deres udenlandske medarbejdere,
    som for alle andre virksomheder og udlændinge. Selvom en
    virksomhed er fast track-certificeret er dette ikke en garan-
    ti for ordnede forhold. Det gælder særligt ikke inden for
    de brancher, hvor der er høj risiko for social dumping. Fx
    har 3F’s Byggegruppe afsluttet sager omkring underbetaling
    af udenlandsk arbejdskraft på en lang række af de fast
    track-certificerede virksomheder. SF har derfor fremsat æn-
    dringsforslag om at udlændinge, der ansættes inden for risi-
    kobrancher, skal stadig have deres løn udbetalt til en dansk
    bankkonto, selvom de ansættes via fast track-ordningens be-
    løbsspor. Enhedslisten støtter op om dette ændringsforslag.
    Ændringsforslaget omkring at fastholde bankkontokravet
    for udlændinge i risikobrancher på fast track-ordningens
    beløbsspor vil desuden afbøde de værste konsekvenser af
    lovforslaget ift. hvidvask og menneskehandel. Det skyldes,
    at de brancher, hvor der er stor risiko for social dumping,
    er de samme brancher, hvor der er risiko for, at kriminel-
    le udnytter virksomheder til hvidvask, jf. publikationen af
    Hvidvasksekretariatet side 51 og 58, samt hvor der oftest
    foregår menneskehandel, jf. side 65.
    Det er også fuldstændig uforståeligt, at Regeringen fore-
    slår, at lovforslaget får tilbagevirkende kraft, således at tred-
    jelandsborgere, der allerede har fået arbejds- og opholds-
    tilladelse efter nugældende regler om kravet om dansk
    bankkonto, også omfattes af hhv. fritagelse for kravet om
    dansk bankkonto eller fristen herfor forlænges fra 90 til 180
    dage. Disse udenlandske medarbejdere er allerede i arbejde
    2
    i landet og får allerede udbetalt lønnen til en dansk bankkon-
    to. Derfor er der ikke noget, der ligger til hinder for, at deres
    løn fortsat udbetales til en dansk bankkonto. Enhedslisten
    har derfor fremsat ændringsforslag om at loven ikke skal
    indføres med tilbagevirkende kraft, og SF støtter op om
    dette.
    SF og EL stemmer for forslaget om at øge fleksibiliteten
    for ophold efter fasttrack-ordningens korttidsspor, når op-
    holdet fortsat ikke må overstige 90 arbejdsdage i landet pr.
    år. [SF og Enhedslisten] stemmer desuden for forslaget om
    at udvide jobskiftreglen til også at omfatte situationer, hvor
    udenlandske arbejdstagere ønsker at skifte opholdsordning
    under et igangværende ansættelsesforhold.
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af <>:
    1) Nr. 2 affattes således:
    »2. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-10, 13 og
    14, og stk. 3« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk.
    3«, og »aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold,
    kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i
    medfør af det nye ansættelsesforhold« ændres til: »aftale,
    fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold eller ønsker at skifte
    opholdsgrundlag under et igangværende ansættelsesforhold i
    henhold til stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk. 3, kan efter
    indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse«.«
    [Lovteknisk præcisering]
    Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
    2) Efter nr. 5 indsættes
    »01. I § 9 a, stk. 25, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Endvidere skal udbetaling af løn til en udlænding, der
    gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4 eller nr. 14 litra
    a, b, c, eller d ske til en dansk bankkonto, såfremt udlændin-
    gen er beskæftiget inden for brancherne: bygge- og anlæg,
    landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, herunder vindu-
    espudsning, hotel- og restauration eller transport.««
    [Specifikke brancher som ikke undtages bankkontokravet]
    3) Nr. 6 udgår.
    [Forlængelse af tidsfristen udgår]
    4) Efter nr. 6 indsættes:
    »02. I § 9 a, stk. 25, 3. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. og
    3. pkt.««
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
    Til § 2
    5) Efter »2024« indsættes: », jf. dog stk. 2.««
    [konsekvensændring af ændringsforslag nr. 5]
    6) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. »§ 1, nr. 5-7, finder ikke anvendelse for udlæn-
    dinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning
    om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.««
    [Forslag om en overgangsordning]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget foreslås det at ændre henvisnin-
    gerne i § 9 a, stk. 11, 1. pkt., fra »og« til »eller«, hvorved
    det af lovtekniske årsager præciseres, at der ikke er tale
    om en kumulativ opremsning, men en alternativ oprems-
    ning. Det tydeliggøres derved, at det vil være tilstrækkeligt,
    at udlændingen har opholdstilladelse efter en af de angivne
    bestemmelser for at blive omfattet af jobskiftereglen, hvilket
    tillige har været hensigten med bestemmelsen. Der er alene
    tale om en lovteknisk præcisering, der ikke har en materiel
    betydning.
    Til nr. 2
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der efter lovforsla-
    gets § 1, nr. 5 tilføjes et nyt nr. om at specifikke brancher
    ikke undtages fra bankkontokravet uanset, at de er omfattet
    af de erhvervsordninger, som med lovforslaget undtages fra
    kravet om oprettelse af dansk bankkonto. Ændringen vil
    betyde, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9
    a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), nr. 14 litra a (fast track-
    ordningens beløbsspor), nr. 14 litra b (fast track-ordningens
    forskerspor), nr. 14 litra c (fast track-ordningens uddannel-
    sesspor eller nr. 14 litra d (fast track-ordningens kortidsspor)
    fortsat er omfattet af reglerne om, at udbetaling af løn skal
    ske til en dansk bankkonto, i de tilfælde, hvor udlændingen
    er beskæftiget inden for følgende brancher: bygge- og an-
    læg, landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, herunder
    vinduespudsning, hotel- og restauration eller transport.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1,
    nr. 6, udgår. Der er tale om en konsekvensændring som
    følge af, at den foreslåede bestemmelse om at forlænge tids-
    fristen for at oprette en dansk bankkonto fra 90 dage til 180
    dage ikke længere skal indgå i lovforslaget. Ændringen vil
    således betyde, at fristen for at oprette en dansk bankkonto
    vil forblive på 90 dage.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget foreslås det at ændre henvisnin-
    gen i § 9 a, stk. 25, 3. pkt. fra 1. og 2. pkt. til 1. og 3. pkt.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i
    nr. 2 i ændringsforslag foreslås at indsætte et nyt punktum
    3
    efter § 9 a, stk. 25, 1. pkt., om, at specifikke brancher ikke
    undtages fra bankkontokravet, uanset at de er omfattet af
    de erhvervsordninger, som med lovforslaget undtages fra
    kravet om oprettelse af dansk bankkonto.
    Til nr. 5 og 6
    Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter an-
    søgning gives opholdstilladelse til en udlænding efter en
    række erhvervsordninger. Det drejer sig bl.a. om følgende
    erhvervsordninger: positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1), positiv-
    listen for faglærte (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), beløbsordningen (§
    9 a, stk. 2, nr. 3), forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4),
    gæsteforskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 5), traineeordningen
    (§ 9 a, stk. 2, nr. 6), særlige individuelle kvalifikationer (§
    9 a, stk. 2, nr. 7), ansatte på boreplatforme mv. (§ 9 a, stk.
    2, nr. 8), fodermestre og driftsledere (§ 9 a, stk. 2, nr. 9),
    Startup Denmark (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), arbejdsmarkedstilk-
    nytningsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 11), den supplerende
    beløbsordning (§ 9 a, stk. 2, nr. 13) og fast trackordningen
    (§ 9 a, stk. 2, nr. 14). Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 25,
    1. pkt., skal udbetaling af løn til en udlænding, der gives
    opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14,
    ske til en dansk bankkonto. Efter udlændingelovens § 9 a,
    stk. 25, 2. pkt., skal udlændinge, der ikke allerede har op-
    holdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, inden for 90
    dage fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i
    Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse,
    eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for
    meddelelse af opholdstilladelse, oprette en dansk bankkonto,
    hvortil udlændingens løn skal udbetales. Det foreslås i § 2,
    stk. 2, at lovens § 1, nr. 5-7, ikke skal finde anvendelse
    for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
    ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge skal
    de hidtil gældende regler finde anvendelse. Forslaget inde-
    bærer, at udlændinge, der før den 1. juli 2024 har indgivet
    ansøgning om opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9
    a, stk. 2, nr. 4), beløbssporet på fast track-ordningen (§ 9 a,
    stk. 2, nr. 14, litra a), forskersporet på fast track-ordningen
    (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b), uddannelsesporet på fast track-
    ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c) og korttidssporet på
    fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d) fortsat vil
    være underlagt et krav om, at deres løn skal udbetales til en
    dansk konto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1.
    pkt. Dette vil gælde, uanset om opholdstillade meddeles før
    eller efter den 1. juli 2024. Forslaget indebærer endvidere, at
    udlændinge, der før den 1. juli 2024 har indgivet ansøgning
    om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
    nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, fortsat vil være underlagt 90 dages
    kravet i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9
    a, stk. 25, 2. pkt. Dette vil gælde, uanset om opholdstillade
    meddeles før eller efter den 1. juli 2024.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2024 og var til
    1. behandling den 12. april 2024. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integra-
    tionsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 23. januar 2024 dette udkast til udvalget, jf. UUI
    alm. del – bilag 57. Den 20. marts 2024 sendte udlændinge-
    og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 27 spørgsmål
    til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
    relse, som ministeren har besvaret.
    Thomas Skriver Jensen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Frederik Vad (S) Louise Mehnke (S) Gunvor Wibroe (S)
    Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V)
    Erling Bonnesen (V) Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
    Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mikkel Bjørn (DF) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
    Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50 Radikale Venstre (RV) 7
    4
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 22
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    5