L 183 - svar på spm. 4 om den dialog, Skatteministeriet har haft med Europa-Kommissionen for at finde løsninger, som kan opfylde den politiske aftale

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dina Raabjerg (KF).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
16. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 4
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. april 2024 fra Esbjerg Kommune, jf. L
183 - bilag 3.
Svar
Det fremgår af henvendelsen, at de underskrivende borgmestre er bekymrede, da lov-
forslag, L 183, i sin nuværende form vil medføre, at affaldsenergianlæg fortsat skal betale
CO2-afgift, selvom de ikke længere udleder CO2. Det anføres, at en sådan implementering
er i direkte strid med den politiske aftale, hvor det er aftalt, at afgiften på 750 kr. pr. ton
skal være per ton udledt CO2 og dermed give et reelt incitament til klimahandling gennem
bl.a. CCS.
Det fremhæves desuden, at der på mange kommunalt ejerede affaldsenergianlæg arbejdes
på at investere i CCS. Der er tale om meget store investeringsbeslutninger med stort po-
tentiale til at bidrage til de danske klimamål, men klarhed om rammevilkårene er afgø-
rende.
Der henvises desuden til løsningsforslag præsenteret af Dansk Fjernvarme vedrørende at
anse affald som ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet og derfor indføre mulighed
for måling af udledning. Der nævnes, at Norge har indført et CO2-afgiftsfradrag for CCS.
Det fremhæves, at ændringen af udbudsdesignet er værdsat, idet der dermed tages højde
for afgifterne. Det vurderes dog at være en risikabel og utilstrækkelig løsning grundet
statsstøtte, og da det ikke løser problemet ift. den generelle udrulning af CCS på markeds-
vilkår. Der opfordres derfor kraftigt til arbejde på en løsning allerede i dette lovforslag, og
hvis dette ikke er muligt, at dele lovforslaget op, så ændringer vedr. denne del tages ud og
først implementeres, når der foreligger en langsigtet løsning.
Kommentar
Med lovforslag nr. L 182 og L 183, der skal gennemføre dele af Aftale om grøn skattere-
form for industri mv. 2022, og som er fremsat den 30. april 2024, lægges der op til at ind-
føre en ny emissionsafgift på CO2e-udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, herunder
rumvarme mv., og en højere CO2-afgift, som bl.a. omfatter ikke-kvoteomfattet proces og
kvoteomfattet rumvarme mv.
Jeg har haft en god og konstruktiv dialog med fjernvarmesektoren for at finde de rigtige
løsninger både inden for og uden for de aftalte CCS-udbud.
I aftalens ånd og for at understøtte aftalen om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark
vil der blive taget hensyn til afgiftslovgivningen i CCS-udbuddene. Dermed vil konkur-
rencevilkårene mellem forskellige bydere være ens på trods af forskelle i emissions- og
CO2-afgiften. Udbudsdesignet er ikke endeligt fastlagt og skal statsstøttegodkendes af
Kommissionen.
Side 3 af 3
En tilbagebetaling af CO2-afgiften svarende til den CO2, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO2-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO2-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO2, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Som det også fremgår af fremsættelsestalen til lovforslag L 183, vil jeg fremsætte æn-
dringsforslag om denne problemstilling under Folketingets behandling af lovforslaget.
Ændringslovforslaget vil indebære en aftaleordning, hvor virksomheder, der opsamler
CO2 med henblik på lagring, efter aftale, vil kunne få tilbagebetalt den del af CO2-afgif-
ten, der kan henføres til den opsamlede CO2. Det betyder, at vi med ændringslovforslaget
sikrer, at der ikke skal betales afgift af CO2, der ikke udledes, dog således at minimumssat-
serne efter energibeskatningsdirektivet overholdes.
Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen om den aftalebaserede ordning.
Jeg er glad for, at vi har fundet denne løsning, som både giver det rigtige resultat, og som
giver den fremtidssikring, som branchen har efterspurgt.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på SAU alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU
alm. del – spørgsmål 452 af 10. april 2024.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 30. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
16. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Offentligt
L 183 - endeligt svar på spørgsmål 4
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Idet det lægges til grund, at det er EU-retlige betænkeligheder, der begrænser muligheden
for at implementere en udledningsafgift på 750 kr. pr. ton CO2, svarende til den politiske
hensigt, bedes ministeren redegøre for den dialog, Skatteministeriet har haft med EU-
Kommissionen for at finde løsninger, som kan opfylde den politiske aftale?
Svar
Der henvises til svar på SAU L 183 – spm. 1.