Fremsat den 16. maj 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29939

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b205/20231_b205_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 16. maj 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
    Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at screene organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med offentlige
    myndigheder, for ekstremisme
    Folketinget pålægger regeringen at udarbejde rammerne for en mekanisme, der skal screene organisationer og enkeltperso-
    ner, der skal samarbejde med offentlige myndigheder, for ekstremisme, førend offentlige myndigheder indgår samarbejde med
    organisationerne eller personerne.
    Beslutningsforslag nr. B 205 Folketinget 2023-24
    AX029939
    Bemærkninger til forslaget
    Den 14. marts 2024 offentliggjorde den britiske regering
    nye overvejelser om bekæmpelse af ekstremisme i det bri-
    tiske samfund (»Storbritannien indfører ny definition af
    ekstremisme«, B. T., den 14. marts 2024). Det sker på
    baggrund af en stigning i udbredelsen af radikalisering og
    ekstremisme i kølvandet på terrorangrebet i Israel den 7.
    oktober 2023 (»Huge rise in antisemitic abuse in UK sin-
    ce Hamas attack, says charity«, The Guardian, den 15.
    februar 2024). 77 pct. af britiske jøder føler sig i dag
    mindre trygge i det britiske samfund (»Three-quarters of
    UK Jews more fearful for their safety since 7/10«, www.je-
    wishnews.co.uk). Samtidig udtrykker næsten halvdelen af
    den britiske befolkning antisemitiske synspunkter (Survey
    finds 45% of UK adults hold antisemitic views, indepen-
    dent.co.uk).
    Indeholdt i de nye overvejelser er en ny definition af
    begrebet ekstremisme og nye principper for, hvornår briti-
    ske myndigheder må samarbejde med organisationer i ci-
    vilsamfundet. Den britiske regering har derfor besluttet, at
    offentlige myndigheder ikke skal kunne indgå samarbejder
    med myndigheder eller organisationer, der falder inden for
    den nye definition af ekstremisme, som regeringen har fast-
    lagt. Formålet er bl.a. at sikre, at organisationer og enkelt-
    personer, der spreder had og øger udbredelsen af ekstremi-
    stiske ideologier, ikke legitimeres gennem deres samarbejde
    med regeringen (What’s in the UK’s new definition of »ex-
    tremism«, Aljazeera.com).
    Ifølge forslagsstillerne oplever vi i Danmark ligesom i
    Storbritannien en stigning i antisemitiske hændelser. Vi har
    været vidne til, hvordan demonstrationer er gået gennem
    Danmarks større byer, mens man har opfordret til jihad
    og udsletningen af Israel. Dansk Folkeparti bakker op om
    ytringsfriheden, men vil ikke acceptere, at der opfordres til
    jihad og folkemord i ly af ytringsfriheden. Opfordringer til
    vold og mord, som jihad er udtryk for, er eller bør være
    strafbare i henhold til dansk lovgivning.
    Dansk Folkeparti ønsker på baggrund af det britiske ini-
    tiativ, at den danske regering foretager en screening af or-
    ganisationer og enkeltpersoner i Danmark for ekstremistisk
    potentiale med henblik på at beslutte, om myndigheder bør
    samarbejde med disse personer eller organisationer. Særlig
    er der et behov for dette, for så vidt angår organisationer
    og enkeltpersoner, der arbejder på et islamisk grundlag. Der
    findes et utal af moskéer, foreninger, dialoggrupper og an-
    dre, som hævder at repræsentere hele eller dele af den mus-
    limske befolkningsgruppe bosiddende i Danmark.
    Senest har Nørrebro Lokaludvalg samarbejdet med musi-
    ker Isam Bachiri om en fejring af ramadanen i Nørrebros
    gader (»Bruger 80.000 skattekroner på ramadan-skilt: »Det
    skal op hvert år««, B. T., den 11. marts 2024). Isam Bachiri
    er velkendt for islamistiske sympatier. Han har f.eks. ytret
    sig kritisk om en kvindes manglende tildækning i forbindel-
    se med et tv-show (Outlandish stødt af nøgne skuldre, TV 2,
    den 5. december 2006). I P1 Debat nægtede Isam Bachiri at
    tage afstand fra Hamas, der er opført på såvel USA᾽s som
    EU᾽s liste over terrororganisationer. I P1 Debat mente Isam
    Bachiri, at hvorvidt Hamas var en terrororganisation eller ej,
    var »et spørgsmål om perspektiv«. »Man kan ikke afholde
    en festival med den ene hånd og køre folkedrab med den
    anden«, sagde Bachiri med henvisning til angrebet på Nova
    Musik Festivalen i Re’im – altså selv samme festival, hvor
    364 civile blev nedslagtet af Hamas – organisationen som
    Bachiri ikke ønsker at betegne som en terrororganisation
    (»Isam B. fik frataget pris efter Hamas-udtalelser«, B. T.,
    den 6. december 2023).
    Københavns Kommune støttede igennem længere tid or-
    ganisationen Fædregruppen, der senere fik navnet Forenin-
    gen Nørrebronx, med økonomisk midler. Formandes, Khalid
    Alsubeihis, opfordringer til at få unge indvandrere til at
    drage i hellig krig i Syrien fik dog i 2013 Københavns Kom-
    mune til at stoppe den økonomiske støtte (»Københavns
    Kommune stopper tilskud til Nørrebronx«, TV 2 Kosmopol,
    den 8. november 2013).
    Under udarbejdelsen af den såkaldte koranlov (lovforslag
    nr. L 65, folketingssamlingen 2023-24, Forslag til lov om
    ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling
    af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt
    trossamfund) inddrog ministeriet organisationen Dansk Mu-
    slimsk Union i arbejdet. Det skriver organisationen selv
    på Facebook (»kære alle, I dag afholdt Dansk Muslimsk
    Union (DMU) sit første formandsskabsmøde efter sommer-
    ferien... den 20. august 2023«). Organisationen tæller, så
    vidt Dansk Folkeparti er orienteret, bl.a. foreninger med rod
    i Det Muslimske Broderskab og med forbindelser til det
    tyrkiske direktorat for religiøse forhold, Diyanet. Efter eget
    udsagn var gruppen den 18. august til møde med repræsen-
    tanter fra bl.a. Justitsministeriet og Udenrigsministeriet for
    at drøfte indholdet af det foreslåede lovforslag. Med andre
    ord har regeringen taget aktører, som efter Dansk Folkepar-
    tis opfattelse er ekstremistiske muslimske organisationer, di-
    rekte med på råd i forbindelse med udarbejdelsen af dansk
    lovgivning om forbud mod forhånelse af Koranen.
    Forslagsstillerne finder det dybt problematisk, at offent-
    lige aktører, hvad enten det er et ministerie, et byråd el-
    ler et lokaludvalg under Københavns Borgerrepræsentation,
    samarbejder med ekstremistiske kræfter. Dette er med til
    at understøtte disse foreningers autoritet i lokalmiljøet og
    medvirker til at udbrede en fundamentalistisk fortolkning af
    islam. På denne baggrund ønsker Dansk Folkeparti, at alle
    organisationer og enkeltpersoner, der skal samarbejde med
    offentlige myndigheder, skal screenes for ekstremisme. Or-
    ganisationer, der identificeres som ekstremistiske, skal have
    fjernet offentlig støtte, og offentlige myndigheder må ikke
    samarbejde med dem.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Morten Messerschmidt (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at screene
    organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med
    offentlige myndigheder, for ekstremisme.
    (Beslutningsforslag nr. B 205)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3