Fremsat den 16. maj 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 16. maj 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at screene organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med offentlige
myndigheder, for ekstremisme
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde rammerne for en mekanisme, der skal screene organisationer og enkeltperso-
ner, der skal samarbejde med offentlige myndigheder, for ekstremisme, førend offentlige myndigheder indgår samarbejde med
organisationerne eller personerne.
Beslutningsforslag nr. B 205 Folketinget 2023-24
AX029939
Bemærkninger til forslaget
Den 14. marts 2024 offentliggjorde den britiske regering
nye overvejelser om bekæmpelse af ekstremisme i det bri-
tiske samfund (»Storbritannien indfører ny definition af
ekstremisme«, B. T., den 14. marts 2024). Det sker på
baggrund af en stigning i udbredelsen af radikalisering og
ekstremisme i kølvandet på terrorangrebet i Israel den 7.
oktober 2023 (»Huge rise in antisemitic abuse in UK sin-
ce Hamas attack, says charity«, The Guardian, den 15.
februar 2024). 77 pct. af britiske jøder føler sig i dag
mindre trygge i det britiske samfund (»Three-quarters of
UK Jews more fearful for their safety since 7/10«, www.je-
wishnews.co.uk). Samtidig udtrykker næsten halvdelen af
den britiske befolkning antisemitiske synspunkter (Survey
finds 45% of UK adults hold antisemitic views, indepen-
dent.co.uk).
Indeholdt i de nye overvejelser er en ny definition af
begrebet ekstremisme og nye principper for, hvornår briti-
ske myndigheder må samarbejde med organisationer i ci-
vilsamfundet. Den britiske regering har derfor besluttet, at
offentlige myndigheder ikke skal kunne indgå samarbejder
med myndigheder eller organisationer, der falder inden for
den nye definition af ekstremisme, som regeringen har fast-
lagt. Formålet er bl.a. at sikre, at organisationer og enkelt-
personer, der spreder had og øger udbredelsen af ekstremi-
stiske ideologier, ikke legitimeres gennem deres samarbejde
med regeringen (What’s in the UK’s new definition of »ex-
tremism«, Aljazeera.com).
Ifølge forslagsstillerne oplever vi i Danmark ligesom i
Storbritannien en stigning i antisemitiske hændelser. Vi har
været vidne til, hvordan demonstrationer er gået gennem
Danmarks større byer, mens man har opfordret til jihad
og udsletningen af Israel. Dansk Folkeparti bakker op om
ytringsfriheden, men vil ikke acceptere, at der opfordres til
jihad og folkemord i ly af ytringsfriheden. Opfordringer til
vold og mord, som jihad er udtryk for, er eller bør være
strafbare i henhold til dansk lovgivning.
Dansk Folkeparti ønsker på baggrund af det britiske ini-
tiativ, at den danske regering foretager en screening af or-
ganisationer og enkeltpersoner i Danmark for ekstremistisk
potentiale med henblik på at beslutte, om myndigheder bør
samarbejde med disse personer eller organisationer. Særlig
er der et behov for dette, for så vidt angår organisationer
og enkeltpersoner, der arbejder på et islamisk grundlag. Der
findes et utal af moskéer, foreninger, dialoggrupper og an-
dre, som hævder at repræsentere hele eller dele af den mus-
limske befolkningsgruppe bosiddende i Danmark.
Senest har Nørrebro Lokaludvalg samarbejdet med musi-
ker Isam Bachiri om en fejring af ramadanen i Nørrebros
gader (»Bruger 80.000 skattekroner på ramadan-skilt: »Det
skal op hvert år««, B. T., den 11. marts 2024). Isam Bachiri
er velkendt for islamistiske sympatier. Han har f.eks. ytret
sig kritisk om en kvindes manglende tildækning i forbindel-
se med et tv-show (Outlandish stødt af nøgne skuldre, TV 2,
den 5. december 2006). I P1 Debat nægtede Isam Bachiri at
tage afstand fra Hamas, der er opført på såvel USA᾽s som
EU᾽s liste over terrororganisationer. I P1 Debat mente Isam
Bachiri, at hvorvidt Hamas var en terrororganisation eller ej,
var »et spørgsmål om perspektiv«. »Man kan ikke afholde
en festival med den ene hånd og køre folkedrab med den
anden«, sagde Bachiri med henvisning til angrebet på Nova
Musik Festivalen i Re’im – altså selv samme festival, hvor
364 civile blev nedslagtet af Hamas – organisationen som
Bachiri ikke ønsker at betegne som en terrororganisation
(»Isam B. fik frataget pris efter Hamas-udtalelser«, B. T.,
den 6. december 2023).
Københavns Kommune støttede igennem længere tid or-
ganisationen Fædregruppen, der senere fik navnet Forenin-
gen Nørrebronx, med økonomisk midler. Formandes, Khalid
Alsubeihis, opfordringer til at få unge indvandrere til at
drage i hellig krig i Syrien fik dog i 2013 Københavns Kom-
mune til at stoppe den økonomiske støtte (»Københavns
Kommune stopper tilskud til Nørrebronx«, TV 2 Kosmopol,
den 8. november 2013).
Under udarbejdelsen af den såkaldte koranlov (lovforslag
nr. L 65, folketingssamlingen 2023-24, Forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling
af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt
trossamfund) inddrog ministeriet organisationen Dansk Mu-
slimsk Union i arbejdet. Det skriver organisationen selv
på Facebook (»kære alle, I dag afholdt Dansk Muslimsk
Union (DMU) sit første formandsskabsmøde efter sommer-
ferien... den 20. august 2023«). Organisationen tæller, så
vidt Dansk Folkeparti er orienteret, bl.a. foreninger med rod
i Det Muslimske Broderskab og med forbindelser til det
tyrkiske direktorat for religiøse forhold, Diyanet. Efter eget
udsagn var gruppen den 18. august til møde med repræsen-
tanter fra bl.a. Justitsministeriet og Udenrigsministeriet for
at drøfte indholdet af det foreslåede lovforslag. Med andre
ord har regeringen taget aktører, som efter Dansk Folkepar-
tis opfattelse er ekstremistiske muslimske organisationer, di-
rekte med på råd i forbindelse med udarbejdelsen af dansk
lovgivning om forbud mod forhånelse af Koranen.
Forslagsstillerne finder det dybt problematisk, at offent-
lige aktører, hvad enten det er et ministerie, et byråd el-
ler et lokaludvalg under Københavns Borgerrepræsentation,
samarbejder med ekstremistiske kræfter. Dette er med til
at understøtte disse foreningers autoritet i lokalmiljøet og
medvirker til at udbrede en fundamentalistisk fortolkning af
islam. På denne baggrund ønsker Dansk Folkeparti, at alle
organisationer og enkeltpersoner, der skal samarbejde med
offentlige myndigheder, skal screenes for ekstremisme. Or-
ganisationer, der identificeres som ekstremistiske, skal have
fjernet offentlig støtte, og offentlige myndigheder må ikke
samarbejde med dem.
2
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at screene
organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med
offentlige myndigheder, for ekstremisme.
(Beslutningsforslag nr. B 205)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3