L 166 - svar på spm. 5 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at biogasanlæg ikke kan være omfattet af definitionen på »anden erhvervsmæssig bebyggelse«
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker. (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker. (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for byer og landdistrikter
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Adressat: ministeren for byer og landdistrikter
- Besvaret af: ministeren for byer og landdistrikter
- Adressat: ministeren for byer og landdistrikter
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
KEF L 166 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l166/spm/5/svar/2049084/2867947.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 13. maj 2024 bedt om min besvarelse af spørgsmål 5 til L 166 Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker: Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 5 ”Det fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, at By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at definitionen på »Anden erhvervsmæssig bebyggelse« også kan om- fatte biogasanlæg. Det fremgår af »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«, den 12. december 2023, at der »gives gunstige vilkår for placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne, hvor særlige hensyn taler for det.« Der findes dog ikke særlige hensyn, der nødvendiggør, at biogasanlæg skal placeres i tilknytning af energiparker. Vil ministeren på den baggrund yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at biogasanlæg ikke kan være omfattet af definitionen på »Anden erhvervs- mæssig bebyggelse«, jf. § 2, nr. 4?” Svar: Som teknisk bistand vedlægges udkast til ændringsforslag, som sikrer, at bio- gasanlæg ikke kan være omfattet af definitionen på ”anden erhvervsmæssig be- byggelse”, jf. § 2, nr. 4. Konsekvensen af et sådant ændringsforslag vil bl.a. være, at lovforslagets regler om lempelser af lovgivningen ikke vil omfatte planlægning for og afgørelser vedrørende biogasanlæg. Biogasanlæg vil kunne indgå i en forsyningskæde med VE-anlæg og PtX-anlæg. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der ved samplacering af PtX-anlæg og biogasanlæg er mulighed for at udnytte den CO2, som biogasan- læg i dag udleder som restprodukt til atmosfæren. Integreres biogas- og brint- produktion, er der potentiale for at øge biogasanlæggets produktion af grøn metan med ca. 60 pct. Alternativt kan CO2 fra biogasanlægget anvendes i PtX- anlægget til produktion af grønne kulstofholdige brændstoffer såsom fly- brændstof og metanol. Jeg deler således ikke synspunktet om, at der ikke findes særlige hensyn, der taler for, at biogasanlæg kan placeres i energiparker. Jeg kan ikke støtte det æn- dringsforslag, der ønskes teknisk bistand til. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 398024 Dato: 16. maj 2024 Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 166 - endeligt svar på spørgsmål 5 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Akt nr.: Side 2 Morten Dahlin / Karin Ellen Kragshave Ændringsforslag Til § 2 1) I nr. 4 indsættes efter »ptx-anlæg«: »eller biogasanlæg«. [Undtagelse af biogasanlæg fra definitionen af ”anden erhvervsmæssig be- byggelse”] Bemærkninger Til nr. 1 Efter lovforslagets § 2, nr. 4, er ”anden erhvervsmæssig bebyggelse” define- ret som bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til erhvervsak- tiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller tjeneste- ydelser, og som ikke er ptx-anlæg. Det foreslås, at der efter ptx-anlæg indsættes ”eller biogasanlæg”. Den foreslåede ændring vil indebære, at biogasanlæg ikke vil være at be- tragte som ”anden erhvervsmæssig bebyggelse”, og som følge heraf heller ikke vil indgå i definitionen af ”tilknyttede anlæg”, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Konsekvensen heraf vil bl.a. være, at lovforslagets regler om lempelser af lovgivningen for så vidt angår tilknyttede anlæg ikke vil omfatte planlæg- ning for og afgørelser vedrørende biogasanlæg.