L 166 - svar på spm. 6om, hvorvidt biogasanlæg er nævnt eller omfattet af aftalen »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har ved brev af 13. maj 2024 bedt om
min besvarelse af spørgsmål 6 til L 166 Forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker:
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 6
”Vil ministeren bekræfte, at biogasanlæg ikke er nævnt eller omfattet af aftalen
»Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår
til fremme af VE-udbygningen på land«, den 12. december 2023, og dermed
ikke kan være omfattet af definitionen på »Anden erhvervsmæssig bebyggelse«
i lovforslagets § 2, nr. 4? Og vil ministeren i forlængelse heraf oversende det
materiale, som ministeren til 1. behandlingen sagde var sendt til forligskredsen
den 22. marts 2024, hvori det skulle fremgå, at biogasanlæg alligevel kunne
være omfattet af definitionen på »Anden erhvervsmæssig bebyggelse«?”
Svar:
Den politiske aftale »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land
2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«, af 12. december
2023, nævner ikke udtrykkeligt biogasanlæg, men nævner bl.a. ”PtX-anlæg
m.v.” (aftalens side 2) og ”PtX-anlæg og virksomheder” (aftalens side 4).
Jeg mener ikke, at den politiske aftale indeholder en udtømmende opremsning
af typer af anlæg og virksomheder, der skal kunne indgå i en statsligt udpeget
energipark, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte. Jeg mener derfor hel-
ler ikke, at det er i strid med aftalen, at biogasanlæg er omfattet af den foreslå-
ede definition af ”anden erhvervsmæssig bebyggelse”, jf. forslagets § 2, nr. 4.
Det kan i øvrigt bemærkes, at biogasanlæg som nævnt i min besvarelse af spm.
5 vil kunne indgå i en forsyningskæde med VE-anlæg og PtX-anlæg i energipar-
ker.
Vedlagt er høringsnotat af 21. marts 2024, som er oversendt til aftalekredsen
den 22. marts 2024. Der kan henvises til høringsnotatets s. 16: ”Definitionen af
anden erhvervsmæssig bebyggelse vil efter By-, Land- og Kirkeministeriets
vurdering også kunne omfatte biogasanlæg.”
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 398024
Dato:
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 166 - endeligt svar på spørgsmål 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


1
Høringsnotat om forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
Indholdsfortegnelse
1 Høringen .............................................................................................................................................3
1.1 Høringssvarene................................................................................................................................3
2 Bemærkninger til lovforslaget...........................................................................................................3
2.1 Overordnede bemærkninger...........................................................................................................3
2.2 Udpegning af energiparker.............................................................................................................4
2.2.1 Forholdet til nationale interesser og den konkrete afvejning af interesser ..............................4
2.2.2 Betingelse om forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh ........................................8
2.2.3 Udpegning af energiparker ved landanlæg til havvindmølleparker .........................................9
2.2.4 Forholdet til den nærmere planlægning og generelle regler...................................................10
2.2.5 Bemærkninger om konkrete potentielle energiparker ............................................................10
2.3 Proces for udpegning af energiparker .........................................................................................10
2.3.1 Krav om kommunal tilslutning og inddragelse af lokale interesser........................................10
2.3.2 Inddragelse af andre myndigheder, herunder stiftsøvrigheden og regionsrådet .................. 12
2.3.3 Høringsperiode på 8 uger.......................................................................................................... 13
2.3.4 Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger ....................... 14
2.4 Lempelser af anden lovgivning .................................................................................................... 14
2.4.1 Erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne.......................................................................... 14
2.4.2 Energiparker i kystnærhedszonen............................................................................................ 17
2.4.3 Lempelser af visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven ................ 19
2.5 Mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser (call in)........................................20
Dato
21.03.2024
Sagsnr.
2023-4725
Sagsbehandler.
Rastho/Morchr
Offentligt
L 166 - endeligt svar på spørgsmål 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
2
2.6 Bemærkninger vedrørende øvrige forhold ..................................................................................23
2.6.1 Kommunale ressourcer til at understøtte udbygning af VE ....................................................23
2.6.2 En indgang på natur- og miljøområdet for energiparker m.v.................................................23
2.6.3 Regler om klageadgang .............................................................................................................23
2.6.4 Vejledning om energiparker .....................................................................................................24
2.6.5 Alternativ metode til etablering af energiparker......................................................................24
2.6.6 Forholdet til VE III-direktivet...................................................................................................25
2.6.7 Lempede regler for kabelføring.................................................................................................25
2.6.8 Udpegningsrunder efter 2025 ..................................................................................................25
2.6.9 Forholdet til husdyrbrug ...........................................................................................................26
2.6.10 Omplacering af boliger nær energiparker ..............................................................................26
2.6.11 Andelen af vindmøller og solcelleanlæg i energiparker m.v. .................................................26
2.6.12 Hastigheden i udbygningen.....................................................................................................27
2.6.13 Pligter ved projekter, der berører sten- og jorddiger.............................................................27
2.6.14 Vurderinger af forholdet til EU-retten og konsekvenser for erhverv....................................28
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet..............................................................................................28
Bilag 1 - Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v. .....................................................30
3
1 Høringen
Et udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 4. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder og organisati-
oner m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 6. februar 2024 endvidere sendt til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 5. februar 2024.
I vedlagte bilag 1 følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
1.1 Høringssvarene
I dette høringsnotat er de modtagne høringssvar gengivet i hovedtræk sammen med By-, Land- og
Kirkeministeriets bemærkninger til svarene. For en fuld gengivelse af høringssvarene henvises til
de enkelte svar i vedlagte bilag 2.
2 Bemærkninger til lovforslaget
2.1 Overordnede bemærkninger
Det brede flertal af høringsparter udtrykker generelt opbakning til, at staten skal spille en mere ak-
tiv rolle i VE-udbygningen på land og derved bidrage til at indfri den politiske ambition om at sikre
rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og land-
vind frem mod 2030 ved at udpege energiparker, hvor muligheden for at placere vedvarende ener-
gianlæg på områder med beskyttelsesinteresser udvides.
F.eks. udtrykker Kommunernes Landsforening (KL) generelt opbakning til regeringens høje ambi-
tioner for udbygningen af VE på land frem mod 2030. KL finder det derfor positivt, at der sættes
statsligt fokus på at sikre større sammenhængende arealer til vedvarende energi, hvor det ikke er
muligt i dag.
Dansk Industri (DI) og Green Power Denmark støtter endvidere generelt, at der med det statslige
energiparkspor gives nye muligheder for at bringe arealer i spil til understøttelse af udbygningen
med vedvarende energi.
Ligeledes udtrykker Friluftsrådet en grundlæggende enighed i lovforslagets formål om at fremme
elproduktionen fra vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede energiparker, der giver
grundlag for at forbedre opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til
øvrige samfundsinteresser i arealanvendelsen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det
også fornuftigt, at staten tager initiativ til at bistå kommunerne med at sætte fart på den grønne
omstilling. Lovforslaget indeholder dog også elementer, som begge organisationer kritiserer.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, Rammevilkår til
fremme af VE-udbygningen” af den 12. december 2023, at der skal fremsættes forslag om en lov
om større energiparker, som tildeler statsligt udpegede energiparker særlige vilkår.
Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker skal udmønte dele af den politiske aftale af den
12. december 2023 og er dermed en del af indsatsen for at bidrage med rammevilkår, der kan
muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
4
Udkastet til lovforslagets § 3, stk. 1, indeholder regler om, at ministeren for byer og landdistrikter
med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse til opstilling
af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som energi-
park, hvis: 1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf
med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler af-
gørende imod udpegningen.
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet oplyser, at regeringen ikke har en målsætning om en
firedobling i 2030, men om at ”sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den sam-
lede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030” jf. Klimaaftale om grøn strøm og
varme af 25. juni 2022.
2.2 Udpegning af energiparker
2.2.1 Forholdet til nationale interesser og den konkrete afvejning af interesser
Dansk Erhverv bakker op om en prioritering af at få udbygget den tilstrækkelige vedvarende energi,
og give mulighed for at dispensere fra landskabshensyn i tilfælde, hvor udvikler og lokalsamfund
ønsker det. Dansk Erhverv opfordrer derfor til at fremme sameksistens mellem forskellige areal-
hensyn og VE, og at beskyttelsesregler af landskabelig karakter, der ofte dispenseres fra, fjernes
helt.
Feriehusudlejernes Brancheforening finder det vigtigt, at hensyn til landskab, natur og kulturmiljø
indgår, når arealer udpeges til energiparker. I den sammenhæng bør også tænkes på, om der er tu-
risme i området.
Green Power Denmark mener, at visse hensyn, som nævnes, kan stå i vejen for energiparker, såsom
drikkevandsinteresser eller udtag af lavbundsjorde, bør udgå, og fokus bør i stedet være på at ud-
forske potentialer for sameksistens. Landbrug & Fødevarer mener ligeledes, at lovforslaget bør
sætte retning for, hvordan man i højere grad kan styrke multifunktionaliteten i arealanvendelsen.
Green Power Denmark anfører endvidere, at hensyn til Beredskabet, Forsvaret eller Hjemmevær-
net også bør afvejes ligesom de andre nationale hensyn. Foreningen nævner som eksempel, at pro-
blemer med radarsystemer i nogle tilfælde vil kunne løses med forstærkere, og at træning og opera-
tionsarealer vil kunne omlægges.
Danske Regioner og DI opfordrer til, at også råstofinteresser indgår i vurderingen af, om et areal
skal udpeges som energipark – råstofinteresserne bør vægtes som en national interesse.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning noterer med tilfredshed, at der i udkast til lovforslaget tages
hensyn til luftfarten i forbindelse med flyvepladser og indflyvningszoner på land.
Eurowind Energy opfordrer til, at kriterierne for ministerens udpegning af arealer til energiparker
bliver udspecificeret på bekendtgørelsesniveau, og at kriterierne til udpegning af arealer bliver så
objektive som muligt for at sikre den nødvendige gennemsigtighed for investorer.
Foreningen By og Land Danmark anerkender, at der er et stort behov for VE-anlæg, og at der må
findes velegnede arealer til disse anlæg. Foreningen finder det imidlertid ude af proportion helt at
tilsidesætte den afvejning mellem forskellige interesser knyttet til det åbne land, som er foretaget i
kommuneplanlægningen. Tilsvarende bemærker Bringstrup-Sigersted Lokalråd, at der ikke skal
kunne udpeges energiparker på arealer, som rummer andre nationale interesser i form af f.eks.
landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser. Komitéen Bæredygtig Kyst-
5
kultur bemærker, at den hidtidige energiplanlægning primært er baseret på privatøkonomiske inte-
resser og slet ikke har levet op til at tilgodese balancen mellem hensynet til øget energiforsyning og
hensynet til almenhedens interesser i landskab, natur og kulturmiljø m.v., og at lovforslaget vil bi-
drage til yderligere ubalance til skade for nationale og almenhedens interesser i landskab, natur og
kulturmiljø.
Energinet anbefaler, at der i forbindelse med udpegningen af energiparker tages hensyn til vareta-
gelse af driftssikkerheden og fremtidige udbygninger af Energinets højspændingsstationer. Vareta-
gelse af sådanne hensyn vil bidrage til at sikre den eksisterende vitale elektriske infrastruktur og
sikre, at kommende VE-anlæg vil kunne tilkobles Energinets højspændingsstationer. Hensynene vil
desuden bidrage til en fortsat sikring af forsyningssikkerheden, herunder oppetiden for kommende
energiparker og VE-anlæg.
Energinet mener endvidere, at fokus på tilslutning til elnettet skal øges i lovforslaget. Energinet for-
står ikke anlæg til tilslutning til elnettet som værende en direkte del af lovens bestemmelser, uanset
om energiparken udpeges i områder, hvor det kan indpasses i eksisterende elnet eller i områder,
hvor energiparken forudsætter etablering af ny elinfrastruktur (eksempelvis en eltransmissionssta-
tion). Energinet anbefaler derfor, at det i lovteksten fremgår tydeligt, at afklaring af tilslutning af
parken og evt. arealer til nødvendig elinfrastruktur inden for energiparkens areal indarbejdes i lov-
forslagets kapitel 2 om udpegning af energiparker. DI mener ligeledes, at nettilslutning skal tænkes
ind tidligere i processen.
Business Region North Denmark bemærker, at der i lovudkastet bør indtænkes et behov for, at der
fortløbende sikres de nødvendige infrastrukturelle betingelser for en national udbygning af VE på
land, herunder en udbygning og udvikling af transmissionsnettet i de dele af Danmark, hvor der er
et udtalt behov, som det er tilfældet for Nordjylland. Høringsparten finder behov for en overordnet
politisk plan for en proaktiv udbygning af elnettet med øje for den geografiske balance nationalt og
for finansiering af denne. Det vurderes endvidere, at der er behov for, at de nuværende rammebe-
tingelser i forhold til udbygning af transmissionsnettet revideres med ovenstående in mente. Til-
svarende opfordrer Green Power Denmark til, at der tilvejebringes en plan for udbygning af elnettet
og en åbenhed om, hvor meget der vil skulle til for at udløse et § 4 tillæg til Energinets udbygnings-
plan. DI mener, at der er risiko for, at lovforslaget vil medføre, at områder med manglende kapaci-
tet i elnettet både vil gå glip af statsligt udpegede energiparker med lempelige vilkår, og de direkte
og indirekte investeringer, innovative muligheder og industrielle symbioser, som er afledt af VE-
anlæg og tilknyttede anlæg. Lovforslaget bør derfor så vidt muligt tage højde for disse forhold med
henblik på at skabe balance og rimelige erhvervsvilkår i både land og by og på tværs af regioner.
Randers Kommune savner et samlet landsdækkende overblik over VE-anlæg – både etablerede an-
læg og VE-ansøgninger under behandling. Der er på nuværende tidspunkt ikke et overblik over,
hvor tæt vi er på det politiske mål om en firedobling af VE-energien i Danmark. Kommunen er be-
kymrede for den proces, der har været. Identificering af potentielle arealer er efter kommunens op-
fattelse sket ad hoc uden et samlet overblik over VE-anlæg lokalt og nationalt. Og næsten udeluk-
kende ud fra, hvor den statslige infrastruktur er på plads. Det er kommunens opfattelse, at der
mangler en overordnet strategi og tidsplan for den fremtidige planlægning af elinfrastrukturen, så
den kan komme på plads til at modtage og distribuere de nye store mængder el og brint. Således
bør VE-anlæg ikke dømmes ude pga. mangel på statsligt udbygget el-infrastruktur. Desuden mener
Randers Kommune, at de lempelser, der er knyttet til en udpegning af et areal som energipark, bør
også gælde for projekter, der gennemføres i kommunalt regi.
Herning Kommune bemærker, at energiparker efter kommunens forståelse skal udpeges på arealer,
hvor det ellers ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg. En
6
statslig udpegning til en energipark bør efter kommunens opfattelse indebære, at det er en energi-
park, som kræver en særlig statslig opmærksomhed i planlægningen af det pågældende område.
Kommunen vurderer endvidere, at gennemførte indmeldelsesrunder også inkluderer arealer, der
ikke er kendetegnet ved større lovmæssige barrierer. For Herning Kommunes vedkommende inklu-
deres et areal, der tidligere har været ansøgt og brugt ressourcer på i Herning Kommune, og hvor
byrådet for nuværende har valgt at arbejde videre med andre projekter. Indmeldelse af sådanne
arealer kan føre til unødigt ressourceforbrug i kommunen.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører ser gerne, at regeringen i fremtidige planer om udbygning af
VE og energisektoren, i samarbejde med relevante aktører, fastlægger objektive kriterier, som kan
danne baggrund for udvælgelse af arealer efter en tværgående koordinering og planlægning af den
samlede arealanvendelse, fremfor at arealer udvælges på baggrund af indmeldelser fra kommuner
og interesserede VE-opstillere. Foreningen er endvidere af den opfattelse, at en hurtig udbygning af
VE ikke behøver at ske på bekostning af natur og lokalsamfund.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren for byer og landdistrikter i forbin-
delse med udpegning af arealer som energiparker skal foretage en ændret vægtning af nationale
interesser sådan, at hensynet til udbygning af VE tillægges større vægt. Der vil derved kunne ud-
peges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt
for kommunalbestyrelsen at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af
bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlægningen. Ministe-
ren vil dog ikke kunne udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Det fremgår, at nationale interesser i den sammenhæng
skal forstås i overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som beskrevet
i Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.
For så vidt angår nationale interesser – som f.eks. de nævnte drikkevands-, luftfarts- og forsvars-
interesser og hensyn til eksisterende infrastrukturanlæg – vil ministeren for byer og landdistrik-
ter skulle inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af
betydning for en udpegning. Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod
udpegningen, vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af berørte nationale inte-
resser og konsekvenser ved en udpegning af arealet som energipark efter de foreslåede regler,
hvorved hensynet til etablering af vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle tilfælde vil skulle foretages
en konkret vurdering af, om arealet er egnet som energipark, og at det alt efter de konkrete om-
stændigheder vil være relevant at inddrage en række bredere hensyn i denne vurdering, som an-
går de overordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn.
Varetagelsen af sådanne bredere hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter overord-
nede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning med vindmøller og solcelleanlæg på
land.
Der peges i lovforslaget på, at ministeren i vurderingen f.eks. vil kunne inddrage hensynet til an-
dre arealanvendelsesinteresser, herunder overlap med større sammenhængende forekomster af
drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vindmøller og solcelleanlæg på
arealerne vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning af
klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den
nødvendige tilslutning til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggenheden
i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geografiske fordeling af energiparker
i hele landet.
7
Som det fremgår, vil en række bredere hensyn, der ikke har karakter af nationale interesser i
ovennævnte forstand alt efter de konkrete omstændigheder skulle inddrages i vurderingen af, om
et areal er egnet som energipark. Det vil også kunne omfatte de i høringssvarene nævnte interes-
ser vedrørende udtagning af lavbundsjorder for at reducere udledning af klimagasser, råstofinte-
resser og turismeinteresser. Uanset at der ikke er tale om interesser som beskrevet i Oversigten
over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a, kan der være tale om
væsentlige interesser, der efter omstændighederne vil skulle tillægges afgørende vægt ved vurde-
ringen af, om et areal er egnet som energipark.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt og bedst stemmende
med den politiske aftale af 12. december 2023, at udpegningen af et areal som energipark i alle
tilfælde vil bero på en konkret vurdering af forholdet til andre interesser. Dog under respekt for,
at nationale interesser ikke må tale afgørende imod udpegningen. Det vil efter By-, Land- og Kir-
keministeriets opfattelse ikke udelukke, at der efter omstændighederne kan udpeges en energi-
park, som inden for nærmere rammer forudsættes at kunne sameksistere med andre interesser.
By-, Land- og Kirkeministeriet er enig i, at det i en sådan sammenhæng er vigtigt med en tidlig
inddragelse af relevante myndigheder for at afdække modstridende interesser og eventuelle mu-
ligheder for sameksistens. Under hensyn til bemærkninger i høringssvar har By-, Land- og Kirke-
ministeriet fundet anledning til at præcisere dele af lovforslaget og lovbemærkninger for så vidt
angår inddragelsen af relevante ressortmyndigheder i sådanne vurderinger, jf. også nedenfor om
inddragelse af bl.a. stiftsøvrigheden og regionsrådet.
Særligt for så vidt angår bemærkninger om nødvendigheden af også at varetage lokale interes-
ser, bemærkes det, at en udpegning af et areal som energipark kun kan ske med tilslutning fra
kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen således vil have mulighed for at inddrage bl.a.
borgere og lokalråd i overvejelser om udpegning af konkrete arealer som energipark. Den fore-
slåede lov vil ikke give staten mulighed for at udpege energiparker uden lokal forankring. Bor-
gere og lokalråd m.v. vil desuden skulle inddrages efter gældende regler i den nærmere planlæg-
ning efter planloven for anlæg i energiparken.
Særligt for så vidt angår muligheder for nettilslutning bemærkes, at det under hensyn til, at ud-
pegning af energiparker skal medvirke til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduk-
tion fra solenergi og landvind på land frem mod 2030, indgår som et relevant og væsentligt krite-
rium ved udpegningen af energiparker, om der kan forventes nettilslutning inden for en kortere
årrække, eventuelt suppleret eller erstattet af en direkte opkobling til PtX-anlæg eller lignende
energiforbrugende anlæg. Den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker regulerer ikke
etablering af transmissionsnet og anden nødvendig infrastruktur uden for energiparkerne.
Spørgsmål om udbygning af den overordnede ledningsinfrastruktur, herunder infrastrukutur
som vil være nødvendig for at kunne udbrede statsligt udpegede energiparker til flere dele af lan-
det, behandles i anden sammenhæng. Det bemærkes herudover, at udviklingen af eltransmissi-
onsnettet er en afgørende forudsætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og vind-
møller på land. Derfor er det en national interesse at tage hensyn og sikre arealer til eksisterende
og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et effektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan
bidrage til, at forsyningssikkerheden opretholdes. Hensynet bør derfor også varetages, når ud-
bygningen sker ved udpegning af statslige energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksem-
pelvis ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne, til det kollektive net, herunder
arealer til fremtidig udvidelse og udbygning af nettet allerede i forbindelse med udpegningen af
arealer til energiparker.
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget præciseret, så det fremgår, at der skal tages hen-
syn til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg.
8
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget præciseret, så det fremgår, at de foreslåede lem-
pede regler for etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg
og anden erhvervsmæssig bebyggelse også vil gælde for tekniske anlæg og anlægsarbejde i ener-
giparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
2.2.2 Betingelse om forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh
DI finder det hensigtsmæssigt, at der med udkastet til lovforslag kan udpeges energiparker ud fra
hensyn om en given energiproduktion på minimum 100 GWh årligt, hvis det ikke taler afgørende
imod nationale interesser.
Green Power Denmark og Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes, at der med det statslige energi-
parkspor gives nye muligheder for at bringe arealer i spil for den vedvarende energi via en ændret
vægtning af nationale interesser, og mener, at muligheden for udpegning ikke bør begrænses til
parker med over 100 GWh.
Dansk Erhverv anfører, at der bør tilstræbes større fleksibilitet i forhold til, hvilke typer projekter
der kan være energipark. Klassificering som energipark bør afgøres efter formålet om at fremme
elproduktionen, og ikke kun et GWh-krav. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der kan tages andre
hensyn i betragtning, herunder hvis projektet afprøver nye former for sameksistens og lignende,
alternativt at kravet om en årlig elproduktion på minimum 100 GWh reduceres.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at en energipark skal kunne bestå af flere geografisk adskilte
lokaliteter – som et hovedområde med enkelte satellitter.
Det er Bringstrup-Sigersted Lokalråds holdning, at energiparker med en samlet årlig elproduktion
på mere end 100 GWh ikke bør fremmes, da lokalrådet finder disse parker voldsomt store og derfor
voldsomt generende for naboer, men at der hellere bør etableres flere, mindre energiparker.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at der skal foretages en vurdering af den mulige elpro-
duktion fra anlæg på et potentielt energiparkareal forud for en eventuel udpegning af arealet
som energipark, og at det ikke vil være muligt at udpege et areal, hvis det på forhånd kan udeluk-
kes, at arealet vil kunne rumme anlæg med en forventet årlig elproduktion på minimum 100
GWh.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det med den aktuelle teknologi skønnes, at 100
GWh pr. år kan produceres af enten 30 MW landvindmøller eller ca. 70 MW solcelleanlæg, og at
VE-anlæg med en forventet årlig produktion på 100 GWh skønnes at optage et areal på ca. 100
ha.
Det foreslåede krav på 100 GWh er efter By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse egnet til at
sikre, at de særlige vilkår vil gælde for ”større energiparker" som forudsat i den politiske aftale,
og vurderes også i øvrigt at være en passende betingelse for statsligt udpegede energiparker. Det
vurderes herunder, at et objektivt krav om en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh
er et hensigtsmæssigt bidrag til afgrænsningen af, hvad der kan indmeldes forslag om og udpe-
ges efter lov om statsligt udpegede energiparker.
Kravet om en vis størrelse af energiparker skal desuden ses i lyset af, at der er et politisk ønske
om at bringe netop større og sammenhængende områder i spil. Det fremgår således også af be-
mærkningerne til lovforslaget, at loven skal give mulighed for opstilling af vindmøller og solcelle-
anlæg i større sammenhængende områder på land, hvor det efter gældende regler ville være van-
skeligt eller ikke muligt at opstille vindmøller eller solcelleanlæg.
9
By-, Land- og Kirkeministeriet fastholder på den baggrund det foreslåede krav om, at arealet for-
ventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig el-
produktion på minimum 100 GWh.
De foreslåede regler udelukker efter By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse ikke, at der kan
udpeges en energipark bestående af flere arealer i samme geografiske område. Det fremgår såle-
des også af bemærkningerne til lovforslaget, at tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse vil kunne ligge på separate arealer inden for en energipark med no-
gen afstand til energiparkens øvrige anlæg. Under hensyn til ønsket om at skabe særlige vilkår
for større energiparker som nævnt ovenfor, er det imidlertid By-, Land- og Kirkeministeriets op-
fattelse, at ordningen ikke i almindelighed bør give mulighed for, at statsligt udpegede energipar-
ker kan bestå af arealer beliggende i forskellige geografiske områder. Hvis de enkelte arealer
hver for sig ikke kan opfylde kravet om en forventet minimums-elproduktion, ville dette tillige
kunne gøre kravet om større energiparker illusorisk.
2.2.3 Udpegning af energiparker ved landanlæg til havvindmølleparker
Bornholms Regionskommune, Green Power Denmark og Holstebro Kommune noterer sig med til-
fredshed, at der lægges op til, at også arealer ved havvindmøllers landanlæg, og ikke alene områder
med en betydelig produktion af VE, vil kunne udpeges som statslige energiparker. Bornholms Regi-
onskommune bemærker i tilknytning hertil, at det i udkastet til lovforslaget ikke er defineret, hvad
der mere præcist skal forstås ved et ”landanlæg til vindmølleparker”, og hvordan placeringen ”ved”
et sådant skal forstås. Kommunen lægger dog med henvisning til den politiske aftale samt lovforsla-
gets bemærkninger til grund, at det planlagte transmissionsanlæg, som Energinet skal opføre i
Sose, er omfattet er lovudkastet.
Danske Havne anbefaler, at de erhvervshavne, som kan forventes at indgå i VE-brændstofkæderne
og i produktion af f.eks. vindmølledele, også kan få særlige udpegninger/vilkår, der giver mulighed
for hurtig og smidig sagsbehandling på relevante områder, på linje med energiparkerne.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at ordningen for udpegning af energiparker ved landanlæg til
havvindmølleparker skal gælde tilsvarende for udpegning ved 400 kV-transformatorstationer.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Ifølge lovforslagets § 3, stk. 2, kan ministeren for byer og landdistrikter uanset kravet i stk. 1, nr.
1, udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af til-
knyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede undtagelse fra udpegningsbe-
tingelsen vil give mulighed for at udpege arealer til energiparker, der ikke rummer mulighed for
opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg. Disse arealer vil i stedet kunne udpeges med henblik
på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der
ønskes opført ved landanlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker – og der-
med i tilfælde, hvor de energiproducerende anlæg placeres uden for den udpegede energipark.
Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en sådan energipark som for øvrige energi-
parker. Der vil også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til etablering af de til-
knyttede anlæg.
På baggrund af høringssvarene er det i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, hvad der for-
stås ved landanlæg til havvindmølleparker, og hvordan bemyndigelsen forventes anvendt. Bl.a.
under hensyn til det overordnede formål med lov om statsligt udpegede energiparker og den poli-
tiske aftale af 12. december 2023 er det By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at undtagelsen
ikke bør gives en videre anvendelse.
10
2.2.4 Forholdet til den nærmere planlægning og generelle regler
Bringstrup-Sigersted Lokalråd og Niels Andersen, Ørslev underskov – Gyrstinge ønsker et krav om
afstand fra solcelleanlæg og PtX-anlæg til nærmeste beboelse i forbindelse med udpegning af ener-
giparker.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren for byer og landdistrikter med ud-
pegningen af et areal som energipark vil kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mu-
lige anvendelse som energipark. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvilke typer an-
læg der kan planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede lempede regler i den på-
gældende energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ramme for de nævnte anlægs
mulige beliggenhed i energiparken og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren
kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken udpeges til opstilling af solcelleanlæg
og ikke til opstilling af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mulige anlægs påvirk-
ning af omgivelser m.v. Det forventes f.eks. at kunne være relevant for at sikre, at nationale inte-
resser ikke afgørende vil tale imod udpegningen. Ifølge lovforslaget vil den mere detaljerede plan-
lægning for anlæg i energiparken som hovedregel skulle varetages med den nærmere kommune-
og lokalplanlægning for arealerne efter planlovens regler. Lovforslaget indeholder ikke regler om
afstandskrav til naboer m.v. Sådanne forhold reguleres fortsat ved generelle regler, herunder be-
kendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vind-
møller.
2.2.5 Bemærkninger om konkrete potentielle energiparker
Bygningskultur Ringsted, Skive Kommune, Faxe Kommune, Københavns Kommune, Green Power
Denmark og borgere i Ringsted Kommune har bemærkninger om konkrete arealer, herunder om et
areal falder inden for kriterierne for udpegning i § 3, stk. 1, i udkastet til lovforslag.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Der er ikke med lovforslaget eller behandlingen af høringssvarene taget stilling til, om konkrete
arealer vil kunne være omfattet af de foreslåede regler og i øvrigt være egnet som energipark. Det
vil som nævnt ovenfor i alle tilfælde forudsætte en konkret vurdering efter inddragelse af rele-
vante ministre og myndigheder.
2.3 Proces for udpegning af energiparker
2.3.1 Krav om kommunal tilslutning og inddragelse af lokale interesser
KL, Faxe Kommune, Aabenraa kommune, Herning Kommune, Green Power Denmark og Brings-
trup-Sigersted Lokalråd finder det positivt, at udpegning af energipark kun sker ved kommunalbe-
styrelsens tilslutning. Aabenraa Kommune vurderer dog, at lovforslaget rummer store usikkerheder
om omfanget af ministerens beføjelser i forbindelse med udpegningen. At ministerens beføjelser
kan bemyndiges (jf. § 11) til en række ikke klart definerede statslige myndigheder, giver stor uvis-
hed. Green Power Denmark mener, at det bør sikres, at energiparkerne bliver et reelt supplement
til den kommunale behandling, og at andre projekter ikke standses imens. KL mener, at udlæg af
områder til erhverv i en energipark skal indgå i den accept, som forudsættes fra kommunerne.
Skive Kommune bemærker, at det bør være kommunerne, der udpeger energiparker med tilslut-
ning fra ministeren for byer og landdistrikter.
Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Haderslev Kommune mener, at udviklere, idet de selv
kan indmelde områder som energiparker, i realiteten vil kunne omgå kommunale prioriteringer og
vurderinger af projektansøgninger. Kommunerne anbefaler derfor, at loven nærmere præciserer en
11
proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring prioritering og udpegning af
energiparker.
European Energy bemærker, at de statslige energiparker kun kan blive en succes, hvis der fortsat
sikres en tæt dialog og samarbejde med landets kommuner, som udgør en central mekanisme i god-
kendelsesprocessen af nye grønne energiprojekter.
Gyrstinge Ørslevvester Lokalråd mener, at Ringsted kommune, i tæt samarbejde med lokalrådene
og Landsbyforum, bør spille en central rolle i planlægningsprocessen for energiprojekter. Dette vil
sikre, at projekterne afspejler lokalsamfundets behov og præferencer, og at potentielle konflikter
mellem nationale målsætninger og lokale interesser kan navigeres effektivt. Lokalrådet appellerer
til, at principperne om lokal inddragelse og fleksibilitet inkorporeres bedre i lovforslaget.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at der i forbindelse med planlægning af energiparker bør
afholdes samme borgerinvolveringsprocesser som i andre kommunale planprocesser. Derfor mener
Landdistrikternes Fællesråd, at lokale interesser – forstået som nærmeste naboer og nærmeste lo-
kalsamfund – bør indgå som kriterie for udpegningen af energiparker på lige fod med nationale in-
teresser.
Landbrug & Fødevarer ser en masse modsatrettede beføjelser og hensyn i lovforslagets bemyndi-
gelse af hhv. kommunalbestyrelse og ministeren og ønsker en specificering af, hvornår ministeren
overlades bemyndigelse til at gå ind og træffe afgørelse om udpegningen af en energipark. Organi-
sationen ønsker også afklaret, om der kan udpeges energiparker i områder, hvor ansøgere tidligere
har fået afslag i forhold til eksisterende lokalplaner.
Bjerreholm ApS opfordrer til, at lokalsamfundene fortsat og uændret skal kunne opnå frivillige af-
talegevinster fra statslige energiparker, samt at det kommunale selvstyre uændret og fortsat skal
kunne varetage "hensyn til lokalsamfund".
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af udkastet til lovforslag, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
relsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse til opstilling af vindmøller og sol-
celleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som energipark.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det således vil være en forudsætning for ud-
pegning af et areal, at den kommunalbestyrelse, hvor energiparken vil være beliggende, har givet
sin tilslutning til udpegningen, og at kommunalbestyrelsen i den sammenhæng skal inddrage al-
mindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber,
væsentlige naturværdier og biodiversitet.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i relevant omfang vil kunne inddrage borgere og lokal-
råd m.v. i området, og at andre myndigheder og særligt berørte interessenter vil blive inddraget
efter en konkret vurdering eller i øvrigt vil kunne afgive bemærkninger under den offentlige hø-
ring på mindst 8 uger, jf. nærmere nedenfor. Borgere og lokalråd m.v. vil desuden blive inddra-
get i den nærmere planlægning til realisering af en energipark, der som udgangspunkt varetages
af kommunalbestyrelsen.
Det vil med den foreslåede ordning også være muligt for en opstiller at indmelde arealer, som
kommunen tidligere har behandlet og besluttet ikke at ville igangsætte planlægning for. Med kra-
vet om kommunal tilslutning til udpegningen vil kommunalbestyrelsen imidlertid ikke kunne
tvinges til at prioritere planlægning for arealer, som kommunen under inddragelse af alminde-
lige planlægningsmæssige hensyn ikke ønsker at prioritere. Som nævnt nedenfor forudsætter
12
statslig udpegning af arealer som energipark i det hele taget at foregå i tæt dialog med kommu-
nalbestyrelsen, bl.a. for at sikre opbakning og koordinering med kommunens øvrige planlægning
m.v.
Lovforslaget indeholder ikke regler om og ændrer således ikke den retlige ramme for, at opstillere
af vedvarende energianlæg kan indgå aftaler på privatretligt grundlag, herunder med beboere i
lokalområdet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med til-
slutning til udpegningen af en energipark vil skulle inddrage almindelige planlægningsmæssige
hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund.
2.3.2 Inddragelse af andre myndigheder, herunder stiftsøvrigheden og regionsrådet
Roskilde Stift, Ribe Stift, Aalborg Stift, Aarhus Stift, Helsingør Stift, Stiftsøvrighederne over Hader-
slev Stift, Lolland-Falsters Stift og Viborg Stift anbefaler, at forpligtelsen til at inddrage relevante
ministre ved en vurdering af nationale interesser, jf. lovudkastets § 3, stk. 3, ligeledes skal omfatte
landets stiftsøvrigheder i de situationer, hvor et område for en potentiel energipark vil kunne påvirke
kirkerne og deres omgivelser. Der peges i den sammenhæng på, at stiftsøvrigheden har en selvstæn-
dig indsigelsesret i forhold til planlægning, der kan påvirke kirkerne og deres omgivelser. Det er hø-
ringsparternes vurdering, at en tidlig inddragelse af stiftsøvrigheden vil kunne bidrage til mindst
mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes omgivelser og dermed befordre, at energiparker ikke op-
leves som ødelæggende elementer i landskabet. Endvidere foreslås det, at kirker nævnes som eksem-
pler på nationale kulturinteresser.
Danske Regioner opfordrer til, at regionerne som myndighed på råstofområdet på land inddrages i
vurderingen af, om konkrete råstofområder taler afgørende imod udpegning af et areal til energi-
parker.
Metroselskabet bemærker, at eventuelle fremtidige energiparker skal koordineres med metroinfra-
strukturen, Metroselskabet, især den under udvikling for M5 og den mulige fremtidig placering af
kontrol- og vedligeholdelsescenter på Lynetteholmen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage rele-
vante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpeg-
ning, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at udpegningen af et areal som energipark vil be-
tyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelse efter planlovens § 29 over for plan-
forslag, der udmønter energiparken, da der allerede i forbindelse med udpegningen er foretaget
en vurdering og afvejning af nationale interesser, herunder i forhold til en påvirkning af omgivel-
serne.
Det følger endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at stiftsøvrighedens,
regionsrådets, kommunalbestyrelsens og nationalparkfondens anvendelse af indsigelsesbeføjelser
i planlovens § 29, stk. 3, og §§ 29 a, b og c vil ske under iagttagelse af den overordnede afvejning
af interesser, der udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en energipark. Det bemærkes i
den sammenhæng også, at pågældende stiftsøvrighed, regionsråd, kommunalbestyrelse og natio-
nalparkfond tillige vil være inddraget og have haft mulighed for at afgive bemærkninger til den
overordnede afvejning forud for udpegningen af en energipark, herunder i forbindelse med den
offentlige høring over forslag om udpegning med tilhørende miljøvurdering.
13
På baggrund af de modtagne høringssvar er lovforslagets bestemmelser om inddragelse af andre
myndigheder justeret for at sikre flere relevante myndigheders mulighed for en tidlig varetagelse
af deres myndighedsinteresser set i forhold til en potentiel energipark. Således er stiftsøvrigheden
tilføjet i lovforslagets regler om inddragelse ved vurderingen af nationale interesser, der kan
være af betydning for en udpegning. Det skal ses på baggrund af, at stiftsøvrigheden efter gæl-
dende regler i planlovens § 29, stk. 3, er tillagt en selvstændig indsigelsesret i forhold til vareta-
gelsen af nationale interesser vedrørende kirker og ind- og udsyn fra disse.
Som det fremgår ovenfor, vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om et
areal er egnet som energipark. Det kan alt efter omstændighederne være behov for afklaring af
en række forhold med inddragelse af andre myndigheder. Dette er som udgangspunkt ikke regu-
leret i lovforslaget, men forudsættes gennemført, hvor det er relevant. Kommunalbestyrelsen er
dog i medfør af lovforslagets § 6 tillagt en særlig ret til at udtale sig, inden forslag om udpegning
af en energipark sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Det skal ses på baggrund af, at udpeg-
ning af en energipark i alle tilfælde vil forudsætte kommunalbestyrelsens tilslutning, men også at
kommunalbestyrelsen har en væsentlig opgave som planlæggende myndighed efter planloven og
er tillagt en selvstændig indsigelsesret efter gældende regler i planlovens § 29 b.
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget justeret, således at regionsrådet får en ret til at
udtale sig, inden forslag om en udpegning sendes i offentlig høring. Denne ret til tidlig inddra-
gelse vil omfatte tilfælde, hvor et forslag til energipark omfatter arealer, der er udlagt til grave-
eller interesseområder. Det skal ses på baggrund af, at regionsrådet har en væsentlig opgave som
planlæggende myndighed efter råstofloven og er tillagt en selvstændig indsigelsesret efter gæl-
dende regler i planlovens § 29 a. Det er ministeriets vurdering, at en tidlig inddragelse af regions-
rådet vil kunne medvirke til at afdække konflikter og muligheder for sameksistens med råstofinte-
resser.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at regler om processen for udpegning af energi-
parker ikke i øvrigt bør suppleres med yderligere myndigheder eller interessenter. Som nævnt
ovenfor vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om et areal er egnet som
energipark, og relevante interessenter vil blive inddraget og have mulighed for af give bemærk-
ninger, herunder under den offentlige høring over et forslag til udpegning af en energipark.
2.3.3 Høringsperiode på 8 uger
Randers Kommune og Bringstrup-Sigersted Lokalråd mener, at en 8 ugers høringsperiode over ud-
kast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark er utilstrækkelig, da der kan være særlige
forhold, som skal undersøges yderligere og kommunalbestyrelsen skal drøfte forslaget med repræ-
sentanter fra det pågældende område.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 5, at et forslag om udpegning af et areal som energipark skal offent-
liggøres digitalt, og at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en frist på mindst 8 uger
for fremsættelse af bemærkninger.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det i alle tilfælde vil skulle sikres, at offentlighe-
den får en passende frist til at udtale sig om forslaget til udpegning, og at en høringsfrist på 8
uger i almindelighed vurderes at være passende.
Den foreslåede bestemmelse svarer til, at der efter planlovens gældende regler skal fastsættes en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til et fremsat forslag om landsplandirek-
tiv.
14
Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen ifølge bemærkningerne til lovforslaget under alle om-
stændigheder vil skulle inddrages tidligt i behandlingen af mulige forslag til udpegning af arealer
i de pågældende kommuner, herunder for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til og
vurdering af et muligt forslag om udpegning som energipark, og at bl.a. kommunalbestyrelsen
skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om udpegning af en energipark sendes i offent-
lig høring, jf. lovforslagets § 6.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at krav om en høringsfrist på mindst 8 uger i
almindelighed vil være passende og give tilstrækkelig mulighed for, at bl.a. kommunalbestyrelsen
kan afgive høringssvar. Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at der kan fastsættes en læn-
gere høringsperiode, hvis det henset til de konkrete omstændigheder vurderes nødvendigt eller
hensigtsmæssigt.
2.3.4 Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger
KL finder bemyndigelsen i lovforslagets § 15 om oplysninger til brug for udpegning af et areal for
bred og mener, at den, for ikke at medføre en væsentlig byrde for kommunerne, bør begrænses til at
omfatte arealer, der er indmeldt af kommunen selv.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 15, at ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge kommunal-
bestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker, her-
under for behandling af forslag til arealer, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne, at relevante oplysninger generelt forventes at blive tilvejebragt
i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun vil blive udpeget energiparker, som kom-
munalbestyrelsen har givet sin tilslutning til, og som dermed er i overensstemmelse med kommu-
nalbestyrelsens ønske om at fremme projektet. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen alene vil
blive anvendt undtagelsesvist, hvor der måtte vise sig behov for oplysninger, der ikke umiddel-
bart kan tilvejebringes i dialog med kommunalbestyrelsen. Det fremgår endelig, at ministeren vil
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, herunder vurderinger, om for-
hold, der varetages af kommunalbestyrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilvejebrin-
ges af kommunalbestyrelsen uden et stort ressourceforbrug.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der kan være behov for at tilvejebringe op-
lysninger via den foreslåede § 15, og bestemmelsen fastholdes derfor under hensyn til, at den
ifølge lovbemærkningerne kun forventes anvendt undtagelsesvist og om forhold, som generelt må
forventes at kunne tilvejebringes af kommunalbestyrelsen uden stort ressourceforbrug.
2.4 Lempelser af anden lovgivning
2.4.1 Erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne
Friluftsrådet har sympati for, at lovforslaget også lægger op til at forbedre mulighederne for etable-
ring af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler
for denne placering. For Friluftsrådet er det imidlertid afgørende, at også denne form for anlæg
etableres under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsinteresser i arealanvendelsen. Frilufts-
rådet foreslår endvidere, at det tydeliggøres yderligere i lovbemærkningerne, at den foreslåede be-
stemmelse i lovforslaget § 10 skal administreres yderst stramt.
DN mener ikke, at det er en statslig opgave at tillade industrialisering af det åbne land med funktio-
ner, som hidtil har kunnet placeres i udpegede erhvervsområder. DN mener, at der – i det omfang
der findes alternative placeringer af den erhvervsmæssige bebyggelse – skal planlægges for disse i
overensstemmelse med planlovens almindelige regler herom.
15
DN mener endvidere, at det bør defineres, hvilke ”særlige hensyn” der kan begrunde placering af
erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne, og at det herunder bør være et krav, at den erhvervs-
mæssige bebyggelse er funktionelt afhængig af placeringen i energiparken. Friluftsrådet anbefaler,
at der sker en præcisering og indskrænkning af, hvad der menes med ”anden erhvervsmæssig be-
byggelse”. Friluftsrådet anfører, at den brede definition i udkastet til lovforslag vil betyde, at der i
det åbne land kan tillades nye industriområder, opførelse af kontorbygninger, salgsbygninger m.m.,
som ikke har det mindste med energiparken at gøre.
DN foreslår, at særlige hensyn defineres som tekniske-, miljømæssige- eller funktionelle forhold,
der nødvendiggør en placering i umiddelbar tilknytning til de energiproducerende anlæg.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører betragter overvejelserne i lovforslaget om samfundsøkonomi-
ske og forsyningssikkerhedsmæssige aspekter ved etablering af PtX som positive, men bemærker
samtidig, at der ved valg af placering af PtX-anlæg skal indgå andre parametre end nærhed til grøn
strøm. Det drejer sig f.eks. om adgang til at afsætte slut- og biprodukter som overskudsvarme i
fjernvarmenettet og om adgang til vand til produktionen.
DI, KL, Green Power Denmark, Dansk Erhverv, Landdistrikternes Fællesråd og Eurowind Energy
bakker op om lovforslagets mere fleksible muligheder for samplacering af energiproduktion og -
forbrug, som også kan skabe erhvervsudvikling i landdistrikter og bemærker, at det har potentiale
til at skabe lokal udvikling og dermed opbakning til udbygningen, samt at aflaste nettet, når grøn
energiproduktion og -forbrug placeres i sammenhæng. Green Power Denmark opfordrer derudover
til, at planlovens § 11 a, stk. 8, ændres, så PtX-anlæg generelt kan samplaceres med vedvarende
energi, såfremt der findes tungtvejende årsager til placeringen såsom besparelser af behov for ud-
bygning af nettet eller nærhed til brintinfrastruktur. KL og Landdistrikternes Fællesråd opfordrer
ligeledes til en generel ændring af bestemmelsen i planloven. DI mener, at biogasanlæg bør omfat-
tes af samme regler i loven som PtX-anlæg.
Randers Kommune bemærker, at det bør fremgå, hvilke regler der skal være gældende for etable-
ring af anden erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til energiparkerne. En tydeliggørelse af ty-
perne af tilknyttede erhverv bør påpege, at reglerne kun omfatter anlæg og virksomheder, som er
direkte knyttet til selve energiproduktionen eller er afhængige af den energi, der produceres i områ-
det. Lovforslaget bør også forholde sig til, hvad der skal ske med anlæg og bygninger, hvor tilhørs-
forholdet til energiparken ændres eller ophører, eller hvis selve energiproduktionen ophører over
tid.
Bornholms Regionskommune finder det hensigtsmæssigt, at lovforslagets § 1, stk. 2, ikke alene har
fokus på PtX-anlæg, men også rummer mulighed for, at f.eks. virksomheder med produktion og/el-
ler udviklingsaktiviteter kan få gavn af at koble sig op på grøn strøm fra et landanlæg.
Danske Havne bemærker, at ved at tillade placering af store PtX-fabrikker i det åbne land, så fravi-
ger man et grundhensyn i dansk planlægning, der går på at friholde det åbne land for den type an-
læg. Det vil være en fordel så vidt muligt at lægge anlæggene ved eller i tilknytning til eksisterende
erhvervsområder, gerne på eller tæt ved en havn, hvor de grønne brændstoffer skal bruges og ud-
skibes fra.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 - Rammevilkår til
fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023, at energiparkerne skal være lokale
grønne kraftcentre, der bidrager til erhvervsudvikling, flere grønne arbejdspladser og være med
til at skabe udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kommuner, hvor energiparkerne etable-
res.
16
Formålet med lovforslaget er derfor også, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, at forbedre mulighederne for
etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hen-
syn taler for denne placering.
Det er i udkastet til lovforslag foreslået, at ministeren for byer og landdistrikter i forbindelse med
udpegning af en energipark, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrun-
delse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken, kan fastsætte regler om, at planlovens § 11
a, stk. 8, ikke finder anvendelse ved planlægning for de tilknyttede anlæg.
Bestemmelsen vil muliggøre etablering af tilknyttede anlæg i en energipark. Ved tilknyttede an-
læg forstås efter lovforslagets § 2, nr. 2, PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Anden
erhvervsmæssig bebyggelse er med lovforslagets § 2, nr. 4, defineret som bygninger, installatio-
ner og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg
af varer eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.
Definitionen af anden erhvervsmæssig bebyggelse er bred, og der er med definitionen ikke til-
tænkt en afgrænsning, så den kun omfatter anlæg og virksomheder, som er direkte knyttet til
selve energiproduktionen eller er afhængige af den energi, der produceres i området.
Med den foreslåede definition overlades det til den stedlige kommune i forbindelse med den nær-
mere planlægning for et udpeget areal at beslutte, om området alene skal kunne anvendes til
etablering af en nærmere type anlæg, herunder f.eks. med henblik på etablering af lokale grønne
kraftcentre.
Definitionen af anden erhvervsmæssig bebyggelse vil efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurde-
ring også kunne omfatte biogasanlæg.
Efter den foreslåede bestemmelse, vil det være en forudsætning for, at ministeren i forbindelse
med udpegningen kan gøre undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, at der er en særlig planlæg-
ningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken.
PtX-anlæg, der i lovforslagets § 2, nr. 3, er defineret som en teknisk installation, som anvender
elektricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den produ-
cerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer, vil ofte være samtænkt med VE-
anlæg i en energipark, og der vil derfor også i al almindelighed være en funktionel begrundelse
for placering af PtX-anlæg i en energipark.
Som eksempler på en funktionel begrundelse for placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse i
en energipark fremfor i det eksisterende erhvervsområde nævnes i lovforslaget situationer, hvor
virksomhederne kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der eksisterer i energi-
parken. Det vil f.eks. kunne være en ambition om udvikling af erhvervsområder, hvor produkti-
onsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte
overskudsprodukter fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller proceskæde
sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark.
En funktionel begrundelse vil kunne være afspejlet i en kommunal strategi eller plan for erhvervs-
udvikling.
Ved en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken
vil f.eks. kunne være den erhvervsmæssige bebyggelses fordelagtige placering i forhold til eksiste-
rende eller ny infrastruktur m.v. ved energiparken, herunder erhvervsmæssig infrastruktur som
f.eks. transport, el, vand m.v. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også kunne bero på
17
begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksisterende arealer i byzone, eller at tilgænge-
lige arealer i øvrigt ikke er egnede til den ønskede erhvervsudvikling eller det ønskede erhvervs-
formål.
Ved vurderingen af en særlig planlægningsmæssig begrundelse bør der også kunne lægges vægt
på den erhvervsmæssige bebyggelses karakter, og der forventes ikke udlagt arealer til erhvervs-
mæssig bebyggelse begrundet i ønsket om detailhandel og liberale serviceerhverv i en energipark.
Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at det med ovenstående bemærkninger er til-
strækkeligt afgrænset i lovforslaget, hvornår der kan fastsættes regler om fravigelse af planlo-
vens § 11 a, stk. 8, i en energipark, og at der derfor ikke er behov for en særskilt definition af ”sær-
lige hensyn” i tilknytning til den mere generelle formålsbestemmelse.
Det er samtidig By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der med de foreslåede rammer for
ministerens mulighed for at fravige planlovens § 11 a, stk. 8, er fundet en passende balance i be-
myndigelsens rækkevidde. Det bør være kommunen, der i forbindelse med planlægningen for det
konkrete område beslutter, om der skal være en mere snæver afgrænsning af, hvilken erhvervs-
mæssig bebyggelse der i det enkelte område skal være mulighed for etablering af, herunder om
det skal være erhvervsmæssig bebyggelse med en funktionel afhængighed.
By-, Land- og Kirkeministeriet er i øvrigt enigt i, at der ved valg af placering af PtX-anlæg skal
indgå en række bredere hensyn som f.eks. adgangen til afsætning af slut- og biprodukter. Disse
bredere hensyn vil kunne indgå i vurderingen af udpegning af en energipark og ved den efterføl-
gende planlægning for sådanne anlæg i en udpeget energipark.
Bemyndigelsen til at gøre undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, er begrænset til arealer inden
for en udpeget energipark. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at ordningen ikke bør udvi-
des til en generel undtagelse fra princippet, herunder for konkrete anlægstyper som f.eks. PtX-
anlæg. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at der allerede i medfør af
gældende lovgivning er mulighed for, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i
særlige tilfælde meddeler tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, jf. planlovens
§ 11 a, stk. 9.
Hvis en bekendtgørelse om udpegning af en energipark ophæves, vil det medføre, at arealet ikke
længere er udpeget som energipark, og at de foreslåede regler for energiparker ikke længere gæl-
der for arealet. Planlægning og afgørelser, der på tidspunktet for ophævelsen allerede er hen-
holdsvis vedtaget eller truffet i henhold til de foreslåede regler for energiparker, vil fortsat være
gældende efter sit indhold. Det vil også gælde for planlægning for og tilladelse til etablering af
anden erhvervsmæssig bebyggelse.
I lyset af disse betragtninger vil By, Land- og Kirkeministeriet fastholde muligheden for fravi-
gelse.
2.4.2 Energiparker i kystnærhedszonen
DN er åbne over for den foreslåede undtagelse fra kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering særlig ved inddragelse af
nye arealer i byzone og planlægning for anlæg i landzone for at muliggøre opstilling af vindmøller
og solceller i energiparkerne. DN støtter dog ikke, at lempelsen kan benyttes for at placere tilknyt-
tede anlæg (PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse) inden for zonen. Norddjurs Kom-
mune støtter undtagelsen.
18
Friluftsrådet og Danske Landskabsarkitekter foreslår, at § 9 udgår, og at bestemmelserne i planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1, således fortsat skal gælde ved planlægning med henblik på realisering af en
energipark i kystnærhedszonen.
Komitéen Bæredygtig Kystkultur anfører, at lovforslaget kan føre til, at fremtidige energiplanlæg-
ning kan blive endnu dårligere i kraft af de vidtrækkende muligheder for at tilsidesætte gældende
lovgivning med risiko for betydelig, negativ påvirkning f.eks. ved placering i værdifulde kystland-
skaber.
Green Power Denmark støtter den foreslåede undtagelse fra begrundelseskravet i kystnærhedszo-
nen, der følger af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og opfordrer til, at vedvarende energi, herunder sol-
celler, som udgangspunkt generelt tillades i kystnærhedszoner uden for det statslige energipark-
spor, medmindre særlige beskyttelseshensyn taler imod. Landbrug & Fødevarer er af den opfat-
telse, at der også er en funktionel begrundelse for opstilling af solceller i kystnærhedszonen i form
af behov for høj solindstråling, og organisationen henstiller derfor til, at dette forhold tages med i
lovforslaget, så der indsættes en generel dispensationsbestemmelse for planlægning af solceller i
kystnærhedszone ud fra de funktionelle fordele ved en sådan placering. Dermed sidestilles solceller
med vindmøller i den administrative praksis. Landdistrikternes Fællesråd støtter ligeledes lempel-
sen og foreslår, at den gøres generel.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 9, at ved planlægning til realisering af en energipark finder planlovens §
5 b, stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse. Bestemmelsen vedrører energiparker, der er helt eller delvist be-
liggende i kystnærhedszonen. Bestemmelsen vil indebære, at der ikke stilles krav om en særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, når der planlægges
med henblik på realisering af en udpeget energipark.
Fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med, at der allerede ved vur-
deringen af, om arealet skal udpeges som energipark, og om der i energiparken skal muliggøres
etablering af tilknyttede anlæg, vil være taget stilling til en påvirkning af kystområdet. Ministe-
ren vil således efter lovforslagets § 3, stk. 1, alene kunne udpege et areal, hvis nationale interesser
ikke taler afgørende imod udpegningen, herunder den nationale interesse i at bevare åbne kyst-
landskaber.
Udpegning af et areal som energipark kan endvidere efter lovforslagets § 3, stk. 1, alene ske med
kommunalbestyrelsens tilslutning. Et forslag om udpegning af et areal i kystnærhedszonen vil
derfor også afspejle et kommunalt ønske om at fremme VE og evt. tilknyttede anlæg i det pågæl-
dende område.
Det er på den baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at hensynet til de åbne kyster
uanset fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, fortsat påses i forbindelse med udpegningen
af arealet. Det er også ministeriets opfattelse, at lempelsen vil afspejle de overordnede formål
med energiparkerne om at fremme elproduktionen fra vedvarende energikilder ved at prioritere
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre interesser, ligesom lempelsen vil
medvirke til, at energiparker i kystnærhedszonen kan bidrage til erhvervsudvikling, flere grønne
arbejdspladser og være med til at skabe udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kommuner,
hvor disse etableres.
By, Land- og Kirkeministeriet fastholder i lyset af ovenstående undtagelsen fra planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1.
Til opfattelsen af at der generelt er en funktionel begrundelse for opstilling af solceller i kystnær-
hedszonen i form af behov for høj solindstråling bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at
rækkevidden af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, uden for energiparker ligger ud over indholdet af
19
dette lovforslag, men henviser i øvrigt til Planklagenævnets praksis, herunder f.eks. nævnets af-
gørelse i sag nr. 21/05017. Afgørelsen kan tilgås via nævnets hjemmeside.
2.4.3 Lempelser af visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven
Holstebro Kommune, Aabenraa Kommune, Norddjurs Kommune, Eurowind Energy, Green Power
Denmark og Landbrug & Fødevarer hilser den lempeligere tilgang i administrationen af forskellige
arealregulerende love velkommen. Aabenraa Kommune og Green Power Denmark finder det endvi-
dere vigtigt, at fravigelsen fra anden lovgivning også vil kunne anvendes for projekter, der er belig-
gende uden for energiparkerne.
Friluftsrådet er overordnet bekymret for lovforslagets generelle struktur, hvor der lægges op til at
”underkende” en række andre loves rækkevidde. Tilsvarende er Bringstrup-Sigersted Lokalråd,
Danske Landskabsarkitekter og Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning kritiske over
for de lempelser, der følger af udkastet til lovforslag. Akademiraadets Udvalg for Landskab og Plan-
lægning anbefaler, at der ved placering af energiparker tages højde for, at disse ikke reducerer bio-
diversiteten i det pågældende område, og at muligheder for placering på landbrugsjord med ringe
afkast m.v. undersøges.
Friluftsrådet foreslår endvidere, at det tilføjes i lovbemærkninger for lovforslagets § 20, stk. 1, at det
forudsættes, at Miljøstyrelsen i forbindelse med ophævelse af fredskovspligten som udgangspunkt
for sin konkrete vurdering normalt forudsætter, at der stilles krav om etablering af erstatningsskov
i forholdet 1 til 2. Randers Kommune mener ligeledes, at dispensation og ophævelse af fredskovs-
pligt bør suppleres med krav om erstatningsskov.
Green Power Denmark støtter de lempelser af naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven,
der følger af udkastet til lovforslag, og Green Power Denmark opfordrer til en ambitiøs implemen-
tering af loven i praksis. Foreningen anfører, at selvom lovforslaget lægger op til, at vedvarende
energi fremadrettet skal tillægges en ”særlig” og ”større vægt”, så afhænger effekten af dette i høj
grad af praksis. Der er derfor en risiko for, at forvaltningen af loven ikke i tilstrækkelig grad vil føre
til en rekalibrering af hensyn, hvis ikke der er politisk bevågenhed herom. Green Power Denmark
opfordrer endvidere til, at erfaringerne og effekterne på naturen fra dispensation for naturbeskyt-
telsesloven fra energiparkerne opsamles med henblik på at vurdere hensigtsmæssigheden af de ek-
sisterende regler for VE uden for energiparksporet.
Green Power Denmark opfordrer endvidere til, at konkrete vurderinger bør gøre fravigelser fra § 3-
arealer mulige i højere grad end i dag, med udgangspunkt i EU's bestemmelser om naturbeskyt-
telse.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 - Rammevilkår til
fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023, at energiparker inden for de udpe-
gede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det
nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, her-
under i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne. Det
følger endvidere, at lovforslaget om statsligt udpegede energiparker bl.a. skal sikre, at der for be-
skyttede områder, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret vurdering af, om der kan
dispenseres fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil bl.a. sige, at der skal foretages en kon-
kret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og hensynet til vedvarende energi. Det følger
desuden, at lovforslaget skal muliggøre, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg
fremadrettet tillægges en større vægt end hidtil.
20
Med lovforslaget udmøntes den politiske aftale, idet der med lovforslagets §§ 19, 20 og 22 foreslås
en videre adgang til at gøre undtagelse fra en række arealbeskyttende regler efter naturbeskyttel-
sesloven, skovloven og museumsloven.
Ved den konkrete vurdering af om dispensation m.v. kan gives til etablering af anlæg med henblik
på realisering af en udpeget energipark i et område, vil der fortsat bl.a. skulle foretages en kon-
kret afvejning af hensynet til opstilling af VE m.v. over for de relevante beskyttelseshensyn i om-
rådet. Det vil efter de konkrete omstændigheder kunne omfatte hensyn til f.eks. natur og biodiver-
sitet.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at der med den politiske aftale, og herunder de
aftalte lempelser af visse arealbeskyttende regler, er fundet en god balance, hvor hensynet til op-
stilling af vindmøller og solcelleanlæg i de udvalgte områder prioriteres højere end hidtil, hvorfor
de modtagne høringssvar ikke har givet anledning til hverken at udvide eller begrænse de lempel-
ser, der følger af lovforslaget.
Flere høringsparter har bemærket, at afgørelse om ophævelse af fredskovspligten som udgangs-
punkt bør forudsætte, at der stilles krav om etablering af erstatningsskov.
Det fremgår allerede af afsnit 3.2.3.1. (Gældende ret) i høringsversionen af lovforslaget, at det føl-
ger af skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår om erstatningsskov ved ophævelse af el-
ler dispensation fra fredskovspligt. Det fremgår, at de nærmere regler om erstatningsskov frem-
går af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kyst-
beskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.
By-, Land- og Kirkeministeriet vil i lyset af de indkomne høringssvar supplere lovforslagets be-
mærkninger med oplysninger om, at det følger af bekendtgørelsen, at der stilles krav om etable-
ring af erstatningsskov, hvis det areal, hvor fredskovspligten ophæves, eller som dispensationen
fra fredskovspligten vedrører, er over 0,5 ha. I bynære områder og for strækningsanlæg fastsæt-
tes der dog vilkår om erstatningsskov, hvis arealet er over 0,1 ha. Størrelsen af erstatningsskoven
beregnes som 110-200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, eller som dispensationen
fra fredskovspligten vedrører.
Størrelsesforholdet afhænger af, hvilken type skovareal der er tale om. De nærmere regler frem-
går i øvrigt af bekendtgørelsen.
2.5 Mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser (call in)
KL finder det overordnet positivt, at kommunalbestyrelsen kan anmode relevante ministerier om at
varetage hele eller dele af sagsbehandlingen ifm. behandlingen af en statslig energipark. Det kan i
nogle tilfælde være relevant, at staten overtager sagsbehandlingen, f.eks. i store projekter, der går
på tværs af flere kommuner, ved projekter med særligt komplicerede miljø- og naturhensyn, eller i
projekter, der kræver en særlig afvejning mellem de nationale interesser. KL ser dog samtidig en
risiko for, at et statsligt engagement i myndighedsbehandlingen kan lede til parallelle myndigheds-
spor, der i sidste ende vil forsinke projekterne. KL opfordrer til, at der i udmøntningen af lovforsla-
get er fokus på at sikre den rette koordinering ved et øget statsligt engagement - både lovgivnings-
mæssigt, planlægningsmæssigt eller processuelt. KL stiller sig derimod kritisk overfor, hvis staten
benytter sine call in-beføjelser for derved at tilsidesætte det kommunale selvstyre. Herved er der en
risiko for manglende inddragelse af lokale hensyn og sikring af lokalt ejerskab og støtte til projek-
terne. KL opfordrer til, at staten alene overtager myndighedsbehandlingen efter ønske fra kommu-
nerne eller, hvis der foreligger planlægnings- eller miljømæssige faglige grund til, at kommunalbe-
styrelsen ikke gennemfører myndighedsbehandlingen for en statslig energipark.
21
DN er ikke imod, at staten overtager hele eller dele af opgaven, så længe det ikke betyder, at kom-
munerne og borgerne ikke høres.
DN bemærker derudover, at når staten overtager opgaven, betyder det også, at der åbnes op for, at
projekter kan gennemføres via anlægslove. DN mener, at brug af anlægslove i forbindelse med lo-
kale VE-projekter bør undgås, da anlægslove annullerer klageadgang via klagenævn og forringer
borgerinddragelsen og dermed også risikerer at føre til øget folkelig modstand mod projektet og
den grønne omstilling generelt.
Holstebro Kommune bemærker, at man ikke ser behov for, at staten overtager byrådets kompeten-
cer i processen, idet der forventes et tæt, smidigt og løsningsorienteret samarbejde mellem kom-
mune og styrelser. Et sådant samarbejde ses at være afgørende for en hurtig og vellykket planlæg-
ning og myndighedsbehandling. Bornholms Regionskommune betragter tilbuddet om statsligt en-
gagement med velvilje, men ser ligeledes ikke i udgangspunkt behov for statslig overtagelse af kom-
munens beføjelser.
Aabenraa Kommune mener, at der er stor usikkerhed om omfanget af ministerens evt. beføjelse i §
12 om ”i øvrigt i særligt tilfælde” overtage kommunens kompetencer. Det giver usikkerhed i kom-
munen, om ministeren så at sige ”kan tromle” et projekt igennem, som ikke har lokalpolitisk op-
bakning, såfremt ministeren/statslig myndighed finder det af særlig interesse. Tilsvarende er Skive
Kommune, Randers Kommune og Halsnæs Kommune imod, at adgangen til call in udvides med
lovforslagets §§ 12-14 – dels af hensyn til det kommunale selvstyre, og dels fordi den grønne omstil-
ling i høj grad kræver dialog med og inddragelse af borgerne.
Eurowind Energy bemærker, at såfremt ministeren for byer og landdistrikter, kulturministeren el-
ler miljøministeren vælger at overtage beføjelser fra kommunalbestyrelsen, bør det tilstræbes, at
der sker en effektiv sagsbehandling hos de involverede ministerier, og der bør kun være én kontakt-
ansvarlig enhed til den statslige planlægningsproces.
Green Power Denmark støtter forslaget om, at staten kan træde til med bistand til kommunerne og
om nødvendigt overtage opgaver fra kommunerne. Green Power Denmark finder det dog, trods ek-
sempler, uklart, hvor grænsen for denne bemyndigelse ligger.
KL bemærker, at en udnyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 16 til at fastsætte regler om kom-
munernes indberetningspligt vil lægge yderligere pres på sagsbehandlingen i kommunerne. KL vur-
derer på den baggrund, at en senere udmøntning af bestemmelsen vil få væsentlige økonomiske
konsekvenser for kommunerne. KL forventer at få en eventuel bekendtgørelse i økonomisk høring,
hvis ministeren vælger at udnytte bemyndigelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger
Udkastet til lovforslag indeholder i §§ 12-14 regler om, at den relevante ressortminister efter an-
modning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljø-
vurderingsloven og museumsloven i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstil-
ling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelserne indebærer en mulighed for statslig overtagelse af kommunalbestyrelsens beføjel-
ser med henblik på realisering af de udpegede energiparker.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at en opgave efter anmodning fra kommunalbesty-
relsen kan besluttes overtaget, hvis det efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at
denne ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE-anlæg
22
m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministe-
ren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte pro-
jekt.
Det følger endvidere, at den pågældende minister i særlige tilfælde vil kunne overtage kommunal-
bestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at
ministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentligt til at fremme realiseringen af ener-
giparken, som er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks.
være i et tilfælde, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nød-
vendige fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre
store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder ministeren om at
overtage opgaven.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det efter lovforslaget kun vil være i særlige tilfælde,
at en minister vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det indebæ-
rer, at denne mulighed kun rent undtagelsesvist vil kunne blive bragt i spil. Sammenholdt med, at
udpegningen af en energipark efter lovforslagets § 3, stk. 1, alene kan ske med tilslutning fra kom-
munalbestyrelsen, er By-, Land- og Kirkeministeriet ikke enigt i, at der vil blive tale om, at pro-
jekter, der ikke har lokalpolitisk opbakning, ”tromles” igennem.
En opgave, der overtages af en statslig myndighed som følge af call in, vil fortsat skulle løses i
overensstemmelse med de krav til proces og indhold, der følger af særlovgivningen, herunder
bl.a. krav til konkrete vurderinger, borgerinddragelse og lovbestemte høringsforpligtelser.
By-, Land- og Kirkeministeriet er dog, uanset dette, opmærksom på, at overførsel af en opgave
fra en kommunal til en statslig myndighed vil betyde, at løsningen flyttes fra en myndighed med
lokal forankring og lokal indsigt til en statslig myndighed uden en tilsvarende lokal forankring og
indsigt.
Netop det forhold er også et element, der må indgå i vurderingen af, om en opgave skal overtages
af en statslig myndighed. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at dele af en kommu-
nal opgave kan overtages af staten, hvilket vil muliggøre, at delopgaver, for hvilke lokal tilknyt-
ning har særlig betydning, kan fastholdes hos den stedlige kommune, medens andre opgaver
overtages af statslige myndigheder.
By-, Land- og Kirkeministeriet er derudover enigt i, at der – hvis en opgave overtages af flere
statslige myndigheder – vil være en opgave med at sikre effektiv koordinering af opgaveløsnin-
gen på tværs af disse myndigheder.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ikke enigt i, at beslutning om call in af en opgave betyder, at der
åbnes op for, at projekter kan gennemføres via anlægslove. En anlægslov vedtages af Folketinget
og bemyndiger normalt en anlægsmyndighed til at gennemføre et konkret anlægsprojekt. En an-
lægslov vil sædvanligvis erstatte nødvendige tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning.
Dette vil ikke være tilfældet, hvis opgaver overtages af statslige myndigheder. Opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg med henblik på realisering af en udpeget energipark
vil således stadig forudsætte, at der meddeles de nødvendige tilladelser og dispensationer inden
for de rammer, der følger af lovforslaget og særlovgivningen i øvrigt.
En evt. bekendtgørelse om pligt for kommunerne til at indberette oplysninger vil blive sendt i øko-
nomisk høring til KL.
23
2.6 Bemærkninger vedrørende øvrige forhold
2.6.1 Kommunale ressourcer til at understøtte udbygning af VE
KL bemærker, at den politiske målsætning om en firedobling af vedvarende energi på land, som
lovforslaget understøtter, vil medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne til borgerdialog,
planlægning, miljøtilladelser mv. Derfor bør der sikres tilstrækkelige ressourcer i kommunerne til
at understøtte en hurtig sagsbehandling af alle VE-projekter, hvis den politiske målsætning om en
firedobling af elproduktionen fra landvind og sol frem mod 2030 skal indfries.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at udkastet til lovforslag ikke vil have negative økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne. Spørgsmål om finansiering af opgaver knyttet til den politi-
ske målsætning om at sikre rammevilkår der kan muliggøre en firedobling af VE på land i øvrigt,
er et spørgsmål, der ligger ud over lovforslagets indhold.
2.6.2 En indgang på natur- og miljøområdet for energiparker m.v.
KL kan ikke se, at den politiske aftale om, at der skal etableres én indgang for energiparkerne til
statslig myndighedsbehandling på natur- og miljøområdet, er udmøntet i nærværende lovforslag,
ud over statens mulighed for call in, jf. lovforslagets §§ 12-13. KL ser et behov for, at der etableres
én indgang for alle VE-projekter til almindelig statslig myndighedsbehandling, hvor staten selv ko-
ordinerer myndighedsbehandlingen på tværs af relevante ressortministerier. Samtidig bør det præ-
ciseres, hvordan Miljøministeriet vil tilbyde vejledning til kommuner og VE-opstillere om miljøvur-
deringer i forbindelse med projekter i energiparkerne.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker indledningsvist, at lovforslaget vedrører udpegning af
energiparker og sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om opstilling af vindmøller, sol-
celleanlæg og tilknyttede anlæg med henblik på realisering af en udpeget energipark. Bemærk-
ningerne fra KL om, at der også for VE-projekter uden for udpegede energiparker skal etableres
én indgang, vedrører således forhold, der ligger ud over lovforslagets indhold.
Indsatserne vedrørende én indgang på natur- og miljøområdet og den øgede vejledningsindsats
er ikke videre behandlet i lovforslaget, da det er initiativer, der ikke forudsætter ny lovgivning.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog, at kommunerne som led i en særlig indsats vil
kunne gøre brug af én indgang på natur- og miljøområdet med henblik på at få vejledning på na-
tur- og miljøområdet i de tilfælde, hvor kommunerne har ansvaret for sagsbehandlingen af de
konkrete projekter i en udpeget energipark.
Miljøministeriet vil i forbindelse med implementeringen af lovforslaget sikre kommunikation til
offentligheden, herunder kommunerne, om de konkrete muligheder for vejledning, som vil blive
tilbudt via den særlige indgang på natur- og miljøområdet.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan derudover henvise til den vejledningsindsats, der ydes med
VE-rejseholdet.
2.6.3 Regler om klageadgang
Foreningen By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur havde gerne
set, at det i lovforslagets bemærkninger blev adresseret, at klageadgangen over tilladelser til opstil-
ling af VE-anlæg foreslås begrænset til retlige spørgsmål ved et andet lovforslag.
24
Friluftsrådet bemærker, at udkastet til lovforslag også lægger op til at forringe borgernes mulighe-
der for at få afprøvet beslutninger om arealanvendelse i det åbne land m.m. idet f.eks. mulighe-
derne for at få afprøvet en beslutning i klagenævnet hindres. Friluftsrådet peger i den forbindelse
på, at også andre lovforslag lægger op til at begrænse klagenævnets prøvelse af afgørelser vedrø-
rende VE-projekter.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at lovforslaget om statsligt udpegede energiparker ikke
rummer begrænsninger af den gældende klageadgang over planlægning for og afgørelser til
etablering af anlæg med henblik på realisering en energipark, hvorfor dette emne ikke behandles
i lovforslagets bemærkninger.
For så vidt angår den nævnte begrænsning af klageadgangen henvises til det udkast til lovforslag
om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet m.v. der har været i offentlig høring.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ikke enigt i, at lovforslaget om statsligt udpegede energiparker
lægger op til at forringe borgernes muligheder for at få afprøvet beslutninger om arealanven-
delse i det åbne land.
En energipark vil skulle udpeges ved bekendtgørelse, der udstedes i medfør af lovforslagets § 3,
stk. 1. Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning vil, svarende til andre bekendtgørelser og
herunder landsplandirektiver, ikke kunne påklages. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen vil efter
gældende regler kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Efterfølgende planlægning for og tilladelser til konkrete projekter med henblik på realisering af
en udpeget energipark vil kunne påklages efter de almindeligt gældende regler for planlægning
og den pågældende afgørelse.
2.6.4 Vejledning om energiparker
Dansk Erhverv og European Energy foreslår, at der snarest muligt udarbejdes en vejledning til brug
for opstillere og kommuner, der kan gøre processen, krav til energiparker og indsigelsesrettens
hegnspæle helt klart.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet noterer sig organisationernes ønske om øget vejledning, og
spørgsmålet vil indgå i ministeriets videre arbejde i forbindelse med udpegning af energipar-
kerne. Der kan endvidere henvises til den øgede vejledningsindsats i forbindelse med én indgang
på natur- og miljøområdet.
2.6.5 Alternativ metode til etablering af energiparker
Komitéen Bæredygtig Kystkultur foreslår en ministeriel udpegning af egnede arealer, hvorefter de
udpegede arealer erhverves ved indgåelse af frivillige aftaler eller ekspropriation. Som plangrund-
lag for ibrugtagning af de eksproprierede arealer udstedes en anlægslov, som i nødvendigt omfang
ophæver retsvirkningen af de gældende love, som med den givne placering vil være til hinder for en
hensigtsmæssig og hurtig sagsbehandling.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Med de statsligt udpegede energiparker er tilstræbt en model, hvor energiparker udpeges på bag-
grund af forslag fra bl.a. kommuner og opstillere, og hvor kommuner og opstillere derfor også
25
kan se et potentiale for VE-projekter. Det er en model, der afspejler den politiske aftale af 12. de-
cember 2023.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at den politiske aftale også rummer mulighed for at
gennemføre statslig planlægning via anlægslovgivning, hvor der er behov. Sådanne anlægspro-
jekter vil dog skulle gennemføres ved egen anlægslov og ikke med hjemmel i lovforslaget om stats-
ligt udpegede energiparker.
2.6.6 Forholdet til VE III-direktivet
Green Power Denmark opfordrer til, at implementering af VE III-direktivet sammentænkes med
energiparksporet, og at der sigtes mod en ambitiøs implementering heraf, der gør brug af alle de
nye muligheder, der er for at øge tempoet i udrulning af ny vedvarende energi. Implementeringen
bør dog ikke forsinke energiparkerne.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets bemærkninger om forholdet til EU-retten, at lovforslaget ikke indgår
som en del af implementeringen af VE III-direktivet, men at de foreslåede regler, herunder om
statslig udpegning af energiparker og om myndighedsbehandlingen af projekter til realisering af
en energipark, ikke vil forhindre implementeringen af direktivet.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan i øvrigt henvise til det udkast til lovforslag om ændring af VE-
loven, der har været i offentlig høring, og som netop vedrører implementeringen af VE III-direkti-
vet.
2.6.7 Lempede regler for kabelføring
Green Power Denmark foreslår, at det sikres, at også kabelføring gennem områder med nationale
interesser muliggøres, så den nødvendige nettilslutning kan sikres til energiparkerne. Det vil ikke
være tilstrækkeligt alene at give VE-anlæggene dispensation.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ordning vil forbedre muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og
eventuelt tilknyttede anlæg i energiparker, der udpeges af ministeren for byer og landdistrikter
efter en konkret vurdering af bl.a. anvendelses- og beskyttelsesinteresser i området. På baggrund
af bl.a. høringssvar er udkastet til lovforslag justeret for at præcisere, at den lempede retlige
ramme for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i en udpeget energipark også vil kunne finde
anvendelse for de nødvendige tekniske anlæg i energiparken, herunder den nødvendige kabelfø-
ring i energiparken.
Lovforslaget regulerer ikke mulighederne for at etablere anlæg uden for de udpegede energipar-
ker. Muligheder for at fremme udbygningen af elnettet behandles generelt i anden sammenhæng,
med relevant hensyntagen til bl.a. nye, større energiparker.
2.6.8 Udpegningsrunder efter 2025
Green Power Denmark foreslår endvidere yderligere udpegningsrunder efter 2024 og 2025.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det umiddelbart forventes, at ministeren for
byer og landdistrikter i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025 vil indkalde forslag til yderligere
arealer, der kan udpeges som energiparker. Det skal bl.a. ses i lyset af, at de statsligt udpegede
energiparker skal bidrage til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol-
26
energi og landvind frem mod 2030, jf. lovforslagets pkt. 2. Ifølge lovforslaget indkalder ministe-
ren forslag til arealer ved digital offentlig annoncering. Lovforslaget indeholder ikke regler om,
hvornår ministeren skal eller kan indkalde forslag til arealer. Der er således ikke med lovforsla-
get udelukket eller i øvrigt taget stilling til, om der vil blive gennemført indmeldelsesrunder efter
2025.
2.6.9 Forholdet til husdyrbrug
Landbrug & Fødevarer anfører, at det er helt afgørende, at husdyrbrugenes eksistens og udviklings-
muligheder beskyttes mod f.eks. lugtkrav som følge af ændret arealanvendelse. Det kan f.eks. være
skift af status til byzone eller etablering af anden følsom arealanvendelse. Landbrug & Fødevarer
har tidligere foreslået en model med ”opmærksomhedszoner”, som kan sikre husdyrbrugene i for-
bindelse med en ændret arealanvendelse. Landbrug og Fødevarer inviterer ministeriet til en drøf-
telse af modellen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Som det fremgår ovenfor, vil en række bredere hensyn alt efter de konkrete omstændigheder
skulle inddrages i vurderingen af, om et areal er egnet som energipark. Beliggenheden af eksiste-
rende husdyrbrug vil kunne indgå i den konkrete vurdering af, om et areal er egnet som energi-
park - som led i varetagelsen af sådanne bredere planlægningsmæssige hensyn. Udkastet til lov-
forslag forholder sig ikke særskilt til husdyrbrug, men By-, Land- og Kirkeministeriet vil i forbin-
delse med vurderingen af potentielle arealer også være opmærksom på generelle initiativer af be-
tydning for, hvordan husdyrbrug bør sikres i forbindelse med ændret arealanvendelse i området.
2.6.10 Omplacering af boliger nær energiparker
Landdistrikternes Fællesråd mener, at naboer til nye VE-anlæg (herunder energiparker) skal have
ret til omplacering af deres bolig. En af forklaringerne på lokal modstand mod VE-anlæg er, at bor-
gerne ikke ønsker, at deres lokalsamfund skal skrumpe som følge af placering af nye anlæg. Derfor
er det afgørende, at boliger, der opkøbes, nedlægges eller nedrives (som følge af energiparker og an-
dre VE-anlæg), kan danne grundlag for, at der kan udstedes en byggeret til en ny bolig et andet sted
i det åbne land i landzone.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Etablering af større tekniske anlæg som f.eks. vindmøller kan have betydning for omboende og vil
efter omstændighederne medføre, at boliger i området søges fraflyttet eller nedlagt. Generelt må
der i sådanne sammenhænge henvises til andre ledige boliger og byggegrunde. Det er By-, Land-
og Kirkeministeriets opfattelse, at muligheder for at fremme bosætning i landdistrikterne skal be-
handles i en bredere sammenhæng. Hertil kommer, at en særlig ”omplaceringsret” for beboere
nær energiparker med mulighed for at opføre nye boliger i strid med den i øvrigt gældende regu-
lering ville rejse en række komplicerede spørgsmål og fagligt vurderes vanskelig at gennemføre.
Bl.a. vil det være vanskeligt at sikre, at de nye byggegrunde ville blive udnyttet af de personer,
der fraflytter boliger ved energiparkerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser desuden til de VE-ordninger om salgsoption
og værditabsordning i VE-lovens kapitel 2, som har til hensigt at fremme lokal og kommunal op-
bakning af VE-anlæg.
2.6.11 Andelen af vindmøller og solcelleanlæg i energiparker m.v.
DI bemærker, at den foreløbige screening har vist en overvægt af arealer med potentiale til solceller
frem for vindmøller. DI noterer, at en firedobling af VE-produktionen på land fra solcelleanlæg og
27
vindmøller fordrer en balancering i valg af teknologier mellem solcelleanlæg og vindmøller på land
for derved også at understøtte et robust energisystem og fremme af forsyningssikkerheden.
DI foreslår, at energiparker også indeholder et prækvalificeringskrav eller godkendelseskriterie an-
gående lagring i andre former end PtX, idet der er andre teknologier med potentiale for kort-, mel-
lemlange- og lange lagringstidshorisonter.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ordning skal understøtte en markedsbaseret udbygning af elproduktionen fra sol
og vind. Den statslige vurdering af, om et areal kan udpeges som energipark, vil tage afsæt i de
anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der knytter sig til arealet. Der er efter By-, Land- og Kir-
keministeriets opfattelse ikke grundlag for at behandle sol- og vindanlæg forskelligt i udpegnin-
gen af energiparker, medmindre det er nødvendigt af hensyn til de relevante anvendelses- eller
beskyttelsesinteresser.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at PtX-anlæg kan agere fleksibelt i samspil med
VE-anlæg, og at PtX-anlæg således kan sikre en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet. De fo-
reslåede regler vil også kunne finde anvendelse for anden erhvervsmæssig bebyggelse, herunder
anlæg til lagring af energi i andre former.
2.6.12 Hastigheden i udbygningen
Dansk Erhverv og Eurowind Energy er helt overordnet bekymrede for, om lovforslaget øger ha-
stigheden i udbygningen. Det anføres bl.a., at forslaget betyder, at der tilføjes en yderligere proces,
hvor nye forslag til energiparker indsendes, screenes og drøftes med kommunalbestyrelsen forud
for en 8 ugers høring, der kommer til at forlænge den vanlige proces med lokalplan og miljøvurde-
ringer.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Lov om statsligt udpegede energiparker vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle med-
virke til, at der skabes rammer for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg, hvor det efter gæl-
dende regler er vanskeligt eller ikke er muligt, og lovforslaget skal desuden give videre mulighed
for statslig involvering i myndighedsbehandlingen af konkrete projekter. Det er By-, Land- og
Kirkeministeriets forventning, at VE-opstillere og kommunalbestyrelsen vil indmelde og kommu-
nalbestyrelsen tilslutte sig udpegningen for arealer, hvor det konkret vurderes at kunne fremme
realiseringen af et projekt. Efter den foreslåede ordning vil der herunder kunne udpeges arealer,
hvor der aktuelt ikke foreligger konkrete projekter, og hvor udpegningen vil sætte en mere lempe-
lig ramme for og dermed fremme realiseringen af senere projekter.
2.6.13 Pligter ved projekter, der berører sten- og jorddiger
Kolding Kommune bemærker generelt, at hvis et projekt omfatter beskyttede sten- eller jorddiger,
der kan påvirkes, bør bygherre/ansøger være forpligtet til at indhente samt afholde udgifterne til en
kulturhistorisk vurdering af digernes funktion, inden det vurderes, om der kan meddeles dispensa-
tion. Hvis det vurderes nødvendigt, at der skal fjernes/nedlægges beskyttede diger, for at et projekt
kan gennemføres, bør bygherre/ansøger ligeledes være forpligtet til at undersøge muligheden for
etablering af erstatningsdiger samt afholde udgifterne til undersøgelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ændring af museumsloven vil medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan
dispenseres fra beskyttelsen af sten- og jorddiger, skal foretages efter en ændret afvejning, såle-
28
des at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges en særlig og større vægt end efter hid-
tidig praksis. Muligheder for at pålægge bygherre/ansøger at indhente og afholde udgifter til en
kulturhistorisk vurdering og for at pålægge bygherre/ansøger at undersøge muligheder for etab-
lering af erstatningsdiger og at afholde udgifter til undersøgelsen bør efter By-, Land- og Kirke-
ministeriets opfattelse følge gældende regler og foreslås ikke ændret.
2.6.14 Vurderinger af forholdet til EU-retten og konsekvenser for erhverv
Bjerreholm ApS opfordrer til, at lovforslagets konsekvensafsnit udbygges, herunder ved at der rede-
gøres nærmere for sammenhængen mellem TEUF art. 49 og nationale tidsfrister i klimaloven og
samfundsøkonomiske hensyn ved at reducere eller udskyde behovet for investeringer i de kollektive
net. Endvidere opfordres der til at beskrive de økonomiske konsekvenser for erhvervsforbrugere
ved højere priser, når energiparker producerer PtX til brintnettet.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har lovforslaget ikke til formål at opfylde
EU-regler, og lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-regler om bl.a. fri bevæ-
gelighed. På den baggrund er lovforslagets beskrivelse af forholdet til EU-retten forkortet. Lov-
forslaget omhandler ikke tidsfrister i lov om klima (klimaloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af
13. december 2021.
Lovforslaget har til formål at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder ved statsligt ud-
pegede energiparker med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og
har endvidere til formål at forberede muligheder for etablering af tilknyttede anlæg i form af
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for
denne placering. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er forventningen, at
strømmen fra parkerne bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg og dermed understøtte en gradvis ud-
bygning af PtX. Lovforslaget vurderes isoleret set ikke at medføre højere elpriser, herunder ikke
for erhvervsforbrugere.
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lov-
forslag følgende indholdsmæssige ændringer:
I § 3, stk. 3, er indsat som 2. pkt. at ministeren for byer og landdistrikter, hvor det er relevant for
vurderingen af nationale interesser, tillige skal inddrage stiftsøvrigheden. Samtidig er bemærknin-
gerne til bestemmelsen vedrørende inddragelse af relevante ministre blevet uddybet for at tydelig-
gøre ressortministrenes rolle ved den faglige vurdering af hensyn til nationale interesser, f.eks. for-
svarsinteresser og hensyn til eltransmissionsanlæg.
I § 4, stk. 4, er indsat hjemmel til at fastsætte regler om, at forslag til arealer, der kan udpeges som
energipark, skal indsendes digitalt.
I § 6 er indsat som stk. 2, at regionsrådet skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om ud-
pegning af en energipark offentliggøres, hvis forslaget omfatter et areal, der er udlagt til graveom-
råde eller råstofinteresseområde i en råstofplan. Samtidig er det i lovbemærkningerne præciseret,
at de bredere hensyn, som ministeren for byer og landdistrikter vil varetage i forbindelse med ud-
pegningen af et areal som energipark, også omfatter råstofinteresser.
29
Lovforslagets bemærkninger om udpegning af energiparker ved landanlæg til havvindmølleparker,
jf. § 3, stk. 2, er uddybet.
Det er i lovforslagets bemærkninger om udpegning af energiparker (pkt. 3.1.3.1.) præciseret, at
igangsat og vedtaget planlægning samt eksisterende anlæg ikke udelukker udpegning af et areal
som energipark.
Det er i lovforslagets bemærkninger vedrørende § 10 tilføjet, at der ved vurderingen af, om der er
en særlig planlægningsmæssig begrundelse for fravigelse af planlovens § 11 a, stk. 8 (udlæg af byzo-
nearealer) også vil kunne lægges vægt på den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og i den for-
bindelse, at der ikke forventes udlagt arealer til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i ønsket om
detailhandel og liberale serviceerhverv i en energipark.
Det er i lovforslagets bemærkninger vedrørende §§ 19, 20 og 22 om ændringer i naturbeskyttelses-
loven, skovloven og museumsloven tilføjet, at de lempede regler for dispensation m.v. til etablering
af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg også gælder ved dispensation til tekniske anlæg og
anlægsarbejder, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
Gældende ret om erstatningsskov ved afgørelser om ophævelse af og dispensation fra fredskovs-
pligten er uddybet.
Lovforslagets bemærkninger om forholdet til EU-retten er fokuseret på forhold, der vurderes at in-
deholde EU-retlige aspekter, og er i øvrigt forkortet.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
30
Bilag 1 - Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om hø-
ringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisati-
oner m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne
interessenter er i oversigten markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber
Danske Regioner X X
Kommunernes Landsforening X X
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Alle kommuner
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Regionskommune X X
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
31
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune X X
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune X X
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune X X
Halsnæs Kommune X X
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune X X
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune X X
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
32
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune X X
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune X X
Københavns Kommune X X
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune X X
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune X X
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune X X
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
33
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune X X
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune X X
Aalborg Kommune
Århus Kommune
Stifter/stiftsøvrigheder
Københavns Stift
Helsingør Stift X X
34
Roskilde Stift X X
Lolland-Falsters Stift X X
Fyens Stift
Aalborg Stift X X
Viborg Stift X X
Aarhus Stift X X
Ribe Stift X X
Haderslev Stift X X
Foreninger, organisationer m.v.
3F – Fagligt Fælles Forbund
92-gruppen
abf Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Akademikerne
Akademirådet X X
Arkitektforeningen
Asfaltindustrien
Biogas Danmark
BL – Danmarks almene Boliger
Byggeskadefonden X X
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Bygningskultur Ringsted X X
Bæredygtigt Landbrug
Camping Outdoor Danmark
CO-industri (Centralorganisatio-
nen af industriansatte i Dan-
mark)
COOP
35
COWI
Cyklistforbundet
Danmarks Fiskeriforening PO
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Naturfredningsfor-
ening
X X
Dansk Affaldsforening
Dansk Blindesamfund
Dansk Byplanlaboratorium
Dansk Camping Union
Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Erhverv X X
Dansk Fjernvarme
Dansk Fåreavl
Dansk Industri X X
Dansk Journalistforbund
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Ungdoms Fællesråd -
DUF
Danmarks Jægerforbund
Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Metal
Dansk Miljøteknologi
Dansk Sejlunion
Dansk Standard
Dansk Træinformation
Danske Advokater
36
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Destinationer
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne X X
Danske Juletræer - træer og
grønt
Danske Kloakmestre X X
Danske Landskabsarkitekter X X
Danske Maritime
Danske Shipping
Danske Tegl
Danske Udlejere
DANVA - Dansk Vand- og Spil-
devandsforening
De Samvirkende Købmænd
Det Centrale Handicapråd
Det Danske Spejderkorps
Det finansielle ankenævn
DGI
DHI
Dommerforeningen
Drivkraft Danmark
DTL Danske Vognmænd
Ejendom Danmark
Elretur
Erhvervsflyvningens Sammen-
slutning
X X
Erhvervslejernes Landsorgani-
sation
FAB – Foreningen af byplanlæg-
gere
F-Camping
37
Feriehusudlejernes Branchefor-
ening
X X
Finans Danmark
Forbrugerrådet Tænk X X
Forbundet Arkitekter og Desig-
nere (FAOD)
Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark
Foreningen af Rådgivende Inge-
niører
X X
Friluftsrådet X X
FSR - Danske Revisorer
Gammel Estrup - Danmarks
Herregårdsmuseum
Gavnø Slot
Grakom – Kommunikationsin-
dustrien
Green Power Denmark X X
Grundejernes Investeringsfond
Handelsflådens Arbejdsmiljø-
og Velfærdsråd
Hedeselskabet
Historiske Huse
HOFOR
HORESTA
Klimabevægelsen
Kolonihaveforbundet
Komiteen Bæredygtig Kystkul-
tur
X X
Landbrug & Fødevarer X X
Landdistrikternes Fællesråd X X
Landinspektørforeningen
38
Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
X X
Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark
Landsforeningen Praktisk Øko-
logi
Lederne Søfart
Maskinmestrenes Forening
Mejeriforeningen
Metroselskabet og Hovedsta-
dens Letbane
X X
Moesgaard Museum
Movia
Nationalpark Thy, sekretariatet
NOAH Friends of the Earth
Denmark
Nuuday A/S
RealDania
Rådet for Større Bade- og Vand-
sikkerhed
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Sammenslutningen af Danske
Småøer
SMVdanmark
Sund & Bælt
TDC Net A/S
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tele Industrien
Vikingeskibsmuseet
Økologisk Landsforening
Ørsted
Selvstændige statslige virksom-
heder
39
DSB
Energinet Eltransmission A/S
Energinet Gastransmission A/S
Energinet Myndighedsenheden X X
Uddannelses-/forskningsinstitu-
tioner
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet - Institut for
Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet - Institut for
Planlægning
Aalborg Universitet - Statens
Byggeforskningsinstitut
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet – Institut for
Miljøvidenskab
Aarhus Universitet - Professor
emerita Ellen Margrethe Basse
Arkitektskolen i Århus
Danmarks Tekniske Universitet
Københavns Universitet - Insti-
tut for Geovidenskab og Natur-
forvaltning
Københavns Universitet - Insti-
tut for Fødevare- og Ressource-
økonomi
Københavns Universitet - Pro-
fessor Helle Tegner Anker
Syddansk Universitet
GEUS - De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og
Grønland
40
European Energy* X X
Eurowind Energy* X X
Business Region North Den-
mark*
X X
Bringstrup-Sigersted Lokalråd* X X
Gyrstinge Ørslevvester Lokal-
råd*
X X
Bjerreholm ApS* X X
Julian F. Christmas* X X
Niels Andersen* X X
Helle Lundsgaard* og
Torben Jørgensen*
X X