L 165 - svar på spm. 4 om vigtigheden af at opdatere og modernisere de nuværende ordninger for at tillade fuld repowering og innovative testprojekter
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning. (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder om at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler, og justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud). (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning. (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder om at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler, og justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud). (Spørgsmål 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud). (Spørgsmål 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love. (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder til at fastsætte regler om fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler m.v.). (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Dina Raabjerg
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Dina Raabjerg
Svar på KEF L165 spm 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l165/spm/4/svar/2049061/2867824.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 16. maj 2024 J nr. 2024-435 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF L 165 – spm. 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 3. maj 2024 stillet mig føl- gende KEF L 165 – spm. 4, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF). Spørgsmål 4 Vil ministeren oplyse, om regeringen ikke mener, at det er vigtigt at opdatere og modernisere de nuværende ordninger for at tillade fuld repowering og innovative testprojekter, så den teknologiske udvikling og markedstilpasning imødekommer fremtidige energibehov? Svar Jeg forstår spørgsmålet som to-delt: dels spørges der til rammerne for tilladelser til repowering, dels til rammerne for test af VE-anlæg på havet. For så vidt angår repowering kan det understreges, at lovforslaget ikke fjerner eller ændrer noget ved rammerne for repowering. For yderligere uddybning om- kring definitionen af repowering henviser jeg til det oversendte høringsnotat i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget. Jeg kan desuden henvise til, at der for nyligt har været en bekendtgørelse i hø- ring som har til formål at fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet. Reglerne forsimpler og øger transparensen for ansøgnings- og tilladelsespro- cessen ved at præcisere, hvilke ansøgninger om repowering der kræver ny tilla- delse samt ved at fastsætte minimumskrav til indhold i ansøgninger. KEF-udval- get vil blive orienteret om resultatet af denne høring snarest. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. For så vidt angår test af VE-anlæg på havet gælder det, at lovforslaget viderefø- rer muligheden for at etablere testanlæg i overensstemmelse med den stats- støtteretlige vurdering. Det sker af hensyn til at skabe større klarhed for aktø- rerne og sikkerhed for overensstemmelse med EU-retten. De nærmere rammer Offentligt L 165 - endeligt svar på spørgsmål 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/2 for test, herunder regler om projekternes kapacitet, vil blive fastsat ved bekendt- gørelse. Ministeriet vil inddrage de relevante aktører i udarbejdelse af bekendt- gørelsen, og evt. senere ændringer af bekendtgørelsen. Det har ikke været sigtet med dette lovforslag at udvikle grundlaget for en ny testordning. Det har været sigtet at lukke åben dør-ordningen og ved den lejlig- hed undgå at lukke helt ned for mindre testprojekter, som er vurderet i overens- stemmelse med EU-retten. Jeg er som minister åben for at fortsætte dialogen med relevante aktører om udviklingen af nye rammer for test fremadrettet. Med venlig hilsen Lars Aagaard