L 178 - svar på spm. 2 om det bekymrende i, at lokale ugeavisers lokale dækning og forankring svækkes af, at regionale mediekoncerner får store millionbeløb i støtte til udgivelse af lokale ugeaviser

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 2 vedr. L 178 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l178/spm/2/svar/2048990/2867655.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 167259
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
15. maj 2024
Folketingets Kulturudvalg har 13. maj 2024, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),
stillet mig følgende spørgsmål 2 ad (L 178), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at det er bekymrende, hvis regionale mediekoncerner, som får
store millionbeløb i støtte til udgivelse af lokale ugeaviser, svækker disse ugeavisers lo-
kale dækning og forankring, f.eks. ved at skære ned på de enkelte lokalavisers redaktio-
nelle ressourcer og ved at samle en række lokalavisers redaktioner i regionale centre?
Svar:
Hensigten med ugeavispuljen er netop at styrke de trykte og digitale lokale ugeaviser
for at sikre den lokale nyhedsdækning i hele landet, da ugeaviserne har en særlig be-
tydning for nyhedsformidlingen i lokalområdet.
Jeg henviser til, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger vedr. Kultur-
ministeriets overvejelser om ændring af støttelofter for redaktionel produktionsstøtte til
ugeaviser (pkt. 2.5.2.), at:
”Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle pro-
duktionsstøtte til ugeaviser i øget omfang vil bidrage til at understøtte ugeavisernes re-
daktionelle produktion og nyhedsformidling og dermed nærdemokratiet i de lokale og
regionale områder. Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelofterne skal
ses i lyset af en udvikling, hvor der i øget omfang finder sammenlægninger og konsoli-
deringer af ugeaviser sted, og ugeavisernes økonomi er udfordret af faldende annonce-
indtægter, der er afgørende for mange ugeavisers indtjening. Kulturministeriet vurde-
rer, at dette taler for en forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte
til ugeaviser.”
Jeg henviser i øvrigt til svar på spm. 1 vedr. L 178.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
L 178 - endeligt svar på spørgsmål 2
Kulturudvalget 2023-24


Svar på spm. 1 vedr. L 178 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l178/spm/2/svar/2048990/2867656.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 167259
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
15. maj 2024
Folketingets Kulturudvalg har 13. maj 2024, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),
stillet mig følgende spørgsmål 1 ad (L 178), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at formålet med den offentlige støtte til trykte og digitale lokale
ugeaviser, som blev vedtaget med medieaftalen, handler om, at disse medier ”har en
særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemokratiet” og at denne betydning
bl.a. kræver, at støttemodtagerne lever fuldt og helt op til §4 i bekendtgørelsen om
støtte til ugeaviser?
Svar:
Det følger af Medieaftale 2023-2026 af 14. juni 2023, at der oprettes en pulje til ugeavi-
ser med redaktionelt indhold og produktion for at sikre den lokale nyhedsdækning i
hele landet og fremme lokaljournalistikken til borgerne.
Bekendtgørelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser vil – forudsat at Folke-
tinget vedtager lovforslaget og EU-Kommissionen godkender støtteordningen iht. stats-
støttereglerne mv. – bl.a. blive udstedt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 5 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter kulturministeren kan fast-
sætte nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.
Af udkast til bekendtgørelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, der har væ-
ret i offentlig høring fra d. 8. december 2023 til d. 9. januar 2024, fremgår af § 4 betin-
gelserne for at opnå tilskud. Jeg er enig i, at disse betingelser skal forstås som eksklu-
derende og alle skal være opfyldt, for at en ugeavis kan opnå tilskud, herunder betingel-
sen om, at der skal være tale om en lokal ugeavis.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
L 178 - endeligt svar på spørgsmål 2
Kulturudvalget 2023-24