Svar på spm. nr. S 882: Er ministeren enig i, at frisættelse af kommuner kun giver mening i de tilfælde, hvor der er regler, som begrænser kommunerne, og at regler om nulemissionszonerne i tilfældet med Københavns Kommune, som ønsker mere end blot én nulemissionszone, netop er en begrænsning?

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 4850
Den 3. maj 2024
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 882 stillet den 29. april af Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. S 882
”Er ministeren enig i, at frisættelse af kommuner kun giver mening i de tilfælde, hvor der er
regler, som begrænser kommunerne, og at regler om nulemissionszonerne i tilfældet med
Københavns Kommune, som ønsker mere end blot én nulemissionszone, netop er en
begrænsning?”
Svar
I februar indgik regeringen sammen med SF, EL, RV og ALT en aftale om at sikre lovhjemmel til
at give alle landets kommuner mulighed for hver at oprette én nulemissionszone i mindre
afgrænsede byområder. Som opfølgning herpå ventes et lovforslag om nulemissionszoner fremsat
til oktober. I dag eksisterer således allerede en begrænsning, idet kommuner endnu ikke kan
oprette permanente nulemissionszoner.
Der er imidlertid efterspørgsel på muligheden fra flere kommuner, og derfor giver det mening at
frisætte kommunerne, da de nuværende regler begrænser kommunerne til ikke at kunne etablere
nulemissionszoner.
Det kommende lovforslag om nulemissionszoner frigør for denne begrænsning og sætter
kommunerne fri til at lave nulemissionszoner. Men det vil af hensyn til bl.a. mobilitet,
fremkommelighed og fortsat mulighed for at løse samfundskritiske opgaver skulle ske inden for
nogle i den politiske aftale fastsatte rammer – bl.a. at en kommune ikke kan etablere mere end én
zone.
Partierne bag aftalen er enige om, at der ikke i første omgang bliver mulighed for flere zoner i de
enkelte kommuner, da nulemissionszoner er et helt nyt værktøj og der findes endnu ikke
permanente nulemissionszoner i andre europæiske lande, vi kan trække erfaringer fra. For at
sikre mobiliteten og at zonerne ikke leder til uhensigtsmæssig omvejskørsel, er partierne i aftalen
enige om begrænsningen på maksimalt én zone.
Men vi er opmærksomme på ønsket om flere zoner og det fremgår derfor af aftalen, at tre år efter
lovens vedtagelse vil ordningen blive evalueret for at se på zoneantallet pr. kommune og
omfattede køretøjer. Samtidigt ses der på effekten af zonerne og på de praktiske erfaringer i
kommunerne. I evalueringen vil efterspørgslen på nulemissionszoner naturligvis indgå.
Magnus Heunicke / Jakob Møller Nielsen
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24