REU alm. del - svar på spm. 1420 om Statsministeriet og/eller statsministeren har været involveret i beslutningen om ikke at standse den automatiske overskrivning af sensordata
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 1420)
Aktører:
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Stiller: Peter Skaarup
- Stiller: Steffen Larsen
- Adressat: forsvarsministeren
REU alm. del - svar på spm. 1420.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/1420/svar/2045682/2861694.pdf
Side 1 af 1 Dato: 3. maj 2024 Enhed: CII Sagsnr.: 2023/007872 Dok.nr.: 779082 Bilag: 1 Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Retsudvalg Christiansborg Folketingets Retsudvalg har den 29. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1420 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD) og Steffen Larsen (LA). Spørgsmål nr. 1420: Vil ministeren i forlængelse af samråd den 15. september 2023 om gen- skabelse af de slettede sms-beskeder i minksagen, jf. REU alm. del - samrådsspørgsmål Q-T, oplyse, om Statsministeriet og/eller statsmini- steren har været involveret i beslutningen om ikke at standse den auto- matiske overskrivning af sensordata? Svar: Der henvises til besvarelsen af 18. august 2023 af spørgsmål nr. 1070 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1420 Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Svar på REU alm. del - spm. 1070.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/bilag/0/2861695.pdf
Side 1 af 3 Dato: 18. august Enhed: CII Sagsnr.: 2023/005930 Dok.nr.: 596717 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Folketingets Retsudvalg Christiansborg Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DD) har den 27. juli 2023 stillet følgende spørgsmål, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1070: Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvornår Forsvarsministeriet an- modede FE om at indstille sletningen/overskrivningen af data, der po- tentielt kunne indeholde de slettede sms-beskeder fra minksagen? Svar: Jeg var ikke minister på daværende tidspunkt. Men Forsvarsministeriet har oplyst følgende om sagsforløbet: Forsvarsministeriet anmodede den 30. november 2021 Forsvarets Efter- retningstjeneste (FE) om at sikre, at den automatiske overskrivning af data fra de sensorer, som dækkede Statsministeriet og Justitsministe- riet, blev stoppet, i det omfang de lovgivningsmæssige rammer tillod det. Det skete som følge af, at der på det tidspunkt var opstået politisk fokus på, om der blev opbevaret sensordata hos Center for Cybersikker- hed (CFCS) af relevans for minksagen. Justitsministeriet blev orienteret om den påtænkte anmodning og havde ikke bemærkninger hertil. Forsvarsministeriet bad samtidig FE om at blive underrettet, hvis et stop for overskrivning måtte have konsekvenser for FE’s eller CFCS’ opgave- varetagelse. Den 1. december 2021 besvarede FE anmodningen fra Forsvarsministe- riet om at stoppe den automatiske overskrivning af sensordata. FE oply- ste følgende: ”Forsvarsministeriet har anmodet FE om at sikre et øjeblik- keligt stop for overskrivning af data i sensornetværket. Et øjeblikkeligt ophør af den automatiske overskrivning kan imidlertid i praksis kun ske ved at standse monitoreringen af CFCS’ sensornetværk. Det skyldes, at lagringskapaciteten på de enkelte alarmenheder, ud over den lovgivningsmæssige slettefrist, er den begrænsende faktor, som fører til automa- tisk sletning. Sletningen kan med andre ord kun stoppes ved at holde op med at gemme nye oplysninger. Øjeblikkelig standsning vil derfor betyde, at CFCS fra tidspunktet for standsning og fremefter ikke foretager monitorering, og Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1420 Retsudvalget 2022-23 (2. samling) Sagsnr.: 2023/005930 Dok.nr.: 596717 Side 2 af 3 deraf ikke er i stand til at detektere og varsle cyberangreb på de berørte netværk. Da monitorering af myndighedernes internetvendte trafik sker hos Statens IT, vil alle tilsluttede myndigheder ved Statens IT blive berørt af forholdet. FE vurderer umiddelbart, at en så indgribende foranstaltning ikke bør iværksættes, hvis der kan findes en anden og min- dre indgribende løsning. FE er derfor ved at foretage estimering af en udvidelse af lagringskapaciteten, herunder hvor længe en sådan vil tage, samt hvad omkostningerne forbundet hermed er. Det esti- mat kan fremsendes hurtigst muligt, forventeligt i indevæ- rende uge. Det bemærkes i den forbindelse, at der henset til både lag- ringskapacitet og kryptering ikke forventes at kunne findes materiale af relevans for granskningskommissionen i form af SMS’er eller iMessages i data på alarmenhederne. FE hører meget gerne, om Forsvarsministeriet er enige i den valgte fremgangsmåde.” Det kan oplyses, at Forsvarsministeriet på den baggrund ikke fandt det forsvarligt at pålægge FE at stoppe overskrivningen af sensordata. Der blev lagt vægt på, at konsekvensen ville være, at centeret ikke ville kunne detektere og varsle cyberangreb på de berørte netværk, hvilket FE havde oplyst ville berøre alle tilsluttede myndigheder ved Statens IT. Et øjeblikkeligt stop for overskrivning ville betyde, at CFCS ikke ville være i stand til at løse en af centerets kerneopgaver, som er af afgørende betydning for myndighedernes og dermed statens cybersikkerhed. Det skal også ses i lyset af, at FE henset til lagringskapacitet på sensorerne og krypteringen af data ikke forventede at kunne finde data af relevans for Minkkommissionen. Beslutningen om ikke at standse overskrivningen blev truffet i Forsvars- ministeriet. Da Justitsministeriet varetog en koordinerede rolle i forhold til genskabelse af beskeder, blev Justitsministeriet orienteret om over- vejelserne om, hvorvidt den automatiske overskrivning af sensordata skulle stoppes, og ministeriet havde ikke bemærkninger til Forsvarsmi- nisteriets vurdering. Forsvarsministeriet anførte i et kvitteringssvar til FE den 1. december 2021, at Forsvarsministeriet snarest muligt ville vende tilbage med svar på den valgte fremgangsmåde. Forsvarsministeriet ses ikke at have fulgt yderligere op på oplysningerne. FE vendte ikke tilbage med et estimat vedrørende udvidelse af lagringskapaciteten. Det var Forsvarsministeriet, der på eget initiativ anmodede CFCS om at indstille den rutinemæssige overskrivning af sensordata. Forsvarsmini- steriet fandt derfor ikke anledning til at orientere Folketinget eller Mink- kommissionen om den efterfølgende beslutning om ikke at standse den automatiske overskrivning af data. Sagsnr.: 2023/005930 Dok.nr.: 596717 Side 3 af 3 For så vidt angår beslutningsprocessen i øvrigt bemærkes, at regeringen – som det også har været praksis under tidligere regeringer – generelt udviser tilbageholdenhed med at redegøre nærmere for interne beslut- ningsprocesser. Med venlig hilsen Jakob Ellemann-Jensen
Oversendelse af besvarelse
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/1420/svar/2045682/2863848.pdf