L 145 - svar på spm. 9, om producenter gennem forslagets § 67 a vil være i stand til at få mere detaljerede informationer end ophavsmænd eller de samme
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. (Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser). (Spørgsmål 9)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. (Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser). (Spørgsmål 9)
Aktører:
- Besvaret af: kulturministeren
- Adressat: kulturministeren
- Stiller: Peter Skaarup
- Besvaret af: kulturministeren
- Adressat: kulturministeren
- Stiller: Peter Skaarup
Svar på spm. 9 (L 145).docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l145/spm/9/svar/2045667/2861650.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 165090 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 3. maj 2024 Folketingets Kulturudvalg har 30. april 2024, efter ønske fra Peter Skaarup (DD), stil- let mig følgende spørgsmål nr. 9 (L 145), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil producenter gennem forslagets § 67 a være i stand til at få mere detaljerede informationer end ophavsmænd eller de samme? Svar: Hovedformålet med den foreslåede § 67 a er at give producenter de samme rettigheder og vilkår, som ophavsmænd og udøvende kunstnere har efter ophavsretslovens § 55 a. Der kan være nuanceforskelle som følge af, at den foreslåede bestemmelse er mere branchespecifik. Skabende og udøvende kunstnere har i dag krav på opdaterede, relevante og fyldestgø- rende oplysninger om udnyttelsen af deres værker og frembringelser med hensyn til ud- nyttelsesmåder, omfanget og karakteren af udnyttelsen, brugsdata, herunder eksempel- vis antal visninger, streams eller transaktioner, alle erhververens genererede indtægter og skyldige vederlag. Gennemsigtighedsforpligtelsen omfatter ikke kun indtægter gene- reret i Danmark, men hele verden. I bemærkningerne til den foreslåede § 67 a angives det, at oplysningerne omfatter ud- nyttelsesmåder og udnyttelsens omfang, herunder i form af antal visninger, afspilnin- ger, streams, seere og forbrugere. Oplysningerne skal opgøres fordelt på antal visninger eller transaktioner på alle relevante territorier i verden, dvs. antal streams m.v. i de en- kelte lande. Der kan således være nuanceforskelle mellem de to bestemmelser - fx for- skellen mellem ”hele verden” og ”enkelte lande”. Det er dog umiddelbart vurderingen, at ”enkelte lande” er omfattet af betegnelsen ”hele verden”. Det bemærkes, at begge be- stemmelser forudsætter, at der er sket brug af rettigheder i de enkelte territorier for at være relevant for rapporteringsforpligtelsen. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt Offentligt L 145 - endeligt svar på spørgsmål 9 Kulturudvalget 2023-24