L 115 - svar på spm. 22 om, hvor mange beboelseslejere (opgjort som husstande) der i dag betaler en husleje på under 100.000 kr. årligt
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l115/spm/22/svar/2045538/2861460.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. maj 2024 Kontor: Proces- og Insolvensretskontoret Sagsbeh: Sofia Ravnsborg Sagsnr.: 2024-03927 Dok.: 3255200 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 115 - endeligt svar på spørgsmål 22 Retsudvalget 2023-24 Side 2/3 Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115): ”Vil ministeren i forlængelse af Lejernes Landsorganisations foretræde af 11. april 2024 oplyse, hvor mange beboelseslejere (opgjort som husstande), som i dag betaler en husleje på under 100.000 kr. årligt, og dermed som udgangspunkt vil være omfattet af reglerne om den forenklede proces i opsigelsessager, idet ministeren bedes opdele tallene efter hhv. privat og almen udlejning, samt oplyse hvilken andel denne gruppe lejere udgør af den samlede andel beboelseslejere i Danmark?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der har fremsendt nedenstående overblik: Tabel 1 Antal almene og private lejemål fordelt efter årlig husleje under 100.000 kr. pr. 1 januar 2024. Almene lejeboliger Private lejeboliger Lejeboliger samlet Antal Årlig leje under 100.000 kr. 593.535 352.481 946.016 Årlig leje på 100.000 kr. og derover 53.485 142.074 195.559 Samlet 647.020 494.555 1.141.575 Andel Årlig leje under 100.000 kr. 92 pct. 71 pct. 83 pct. Årlig leje på 100.000 kr. og derover 8 pct. 29 pct. 17 pct. Samlet 100 pct. 100 pct. 100 pct. Anm.: Opgørelsen er lavet på husstandsniveau. Huslejerne er baseret på Landsbyggefondens huslejeregister og huslejeoplysninger i boligstøtteregisteret primo 2024. Huslejen er opgjort ekskl. udgifter til forbrug af varme mv. Opgørelsen Side 3/3 er ekskl. enkeltværelser, dvs. ét eller flere beboelsesrum uden selvstændigt køkken. Alle almene- og ca. 70 pct. af de private lejeboliger er medtaget i opgørelsen, da Social- og Boligstyrelsen ikke har lejeoplysninger på alle private lejeboliger. Kilde: Social- og Boligstyrelsens egne beregninger på baggrund af data fra Landsbyggefondens huslejeregister, BBR og Boligstøtteregisteret 2024. Tabellen viser, at ca. 594.000 almene og ca. 352.000 private beboelseslejemål har en årlig husleje under 100.000 kr. Dette svarer til hhv. 92 pct. af de almene lejeboliger og 71 pct. af de private lejeboliger. Samlet set har ca. 946.000 beboelseslejemål en årlig husleje under 100.000 kr., hvilket svarer til 83 pct. af alle beboelseslejemål pr. 1. januar 2024. Tallene vedrørende de private lejeboliger omfatter ca. 70 pct. af den samlede mængde private lejemål.”