Henvendelse af 3/5-24 fra Miljøbevægelsen NOAH m.fl. om forslaget om nye genomteknikker

Emne: Nye vurderinger fra franske og tyske myndigheder bør omstøde Danmarks
nuværende støtte til at deregulere GMO/NGT: Vurderingerne viser, at nye NGT-regler vil
påvirke landmænd, detailhandlen og forbrugerrettigheder på uhensigtsmæssig vis.
Kære medlem af Europaudvalget
Vi skriver til dig om et kontroversielt emne; hvordan nye genomiske teknikker (NGT/den nye
generation GMO'er) skal reguleres i fremtiden. Forbrugere, landmænd, detailhandlen og
naturen har brug for din støtte. Vi håber, at du vil afvise Danmarks støtte til den vidtrækkende
de-regulering af nye genomiske teknikker, der vil øge omkostningerne for landmænd, den
administrative byrde for fødevaresektoren og reducere forbrugernes valgmuligheder.
Nye vurderinger fra nationale myndigheder i Frankrig og Tyskland sætter spørgsmålstegn ved
begrundelsen for at fritage såkaldte nye genomiske teknikker for GMO-krav, såsom vurdering
af risici for mennesker, dyr og naturen (økosystemer) og foranstaltninger for sameksistens.
Den franske myndighed ANSES har i to artikler anfægtet EFSA's og EU-Kommissionens
udsagn om, at kategori 1 NGT'er ikke medfører flere risici end konventionelle planter.
ANSES og endvidere Det tyske Bundesamt für Naturschutz (BfN) understreger, at for
kategori 1 NGT'er "er uventede effekter på fænotypen og de agronomiske egenskaber af de
modificerede planter altid mulige, og at uventede ændringer i sammensætningen af planterne
eller foder og fødevarer, der stammer derfra, også kan observeres uanset det modificerede
træk".
Flere end 300 organisationer og mere end 400.000 borgere i EU har opfordret til lovgivning
og regler, der garanterer for gennemsigtighed og mærkning, og som opretholder grund-
læggende sikkerhedstjek af GMO'er, for at minimere risici for naturen, mennesker og dyr.
Derudover er der bekymring over, at nogle få globale pesticid- og biotekvirksomheder vil
kontrollere adgangen til nye GMO'er via patenter, som pågår lige nu. Håbet om, at en
deregulering af nye GMO'er vil føre til sundere fødevarer og gøre det muligt for europæiske
landmænd at klare sig bedre i ekstremt vejr eller mod skadedyr, er baseret på løfter fra disse
globale virksomheder. Disse planter findes ikke endnu og bliver måske aldrig til noget.
Derfor bør vi ikke i mellemtiden acceptere, at de nye genomiske teknikker blot bliver fritaget
for sikkerhedsforanstaltningerne i Udsætningsdirektivet.
Med disse 2 nye forskningsresultater er situationen ikke holdbar. Vi opfordrer dig til at følge
evidensbaseret beslutningstagning og standse Danmarks støtte til at undtage regulering af
GMO/NGT fra GMO-lovgivning i Udsætningsdirektivet 2001/18/EC, som
EU-Kommissionen lancerede den 5. juli 2023 - men godt hjulpet på vej af danske aktører.
Vedhæftet er de vigtigste findings i dokumenterne fra ANSES og BfN.
Med venlig hilsen,
Offentligt
KOM (2023) 0411 - Bilag 9
Europaudvalget 2023
Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Klaus Sall, Rådgivende biolog Sall&Sall
June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH
Søren Vissing Nielsen, Praktisk Økologi
Christina Abildtrup Jørgensen, Frøsamlerne
Ruth Marie Kondrup, Permakultur Danmark
Jørgen Martinus, Grøn Hverdag
Anders Led Behrend, Frie Bønder Levende Land
Rune-Christoffer Dragsdahl, Dansk Vegetarisk Forening
Ditlev Nissen, Landsforeningen for Økosamfund
Birte Brorson, Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
Michael Søgaard Jørgensen, Forskningsgruppen Design for Sustainability ved Institut for
Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet


Ny national fransk risikovurdering af NGT/GMO
Den 6. marts 2024 frigav den nationale styrelse for risikovurdering i Frankrig deres risikovurdering af de Nye
Genomiske Teknikker (NGT) (ANSES, 2024). Den franske risikovurdering er meget grundig, og anbefaler at
alle NGT-planter skal risikovurderes, men at omfanget af risikovurderingen skal vurderes fra sag til sag. På
baggrund af deres analyse anbefaler de også, at alle NGT skal mærkes og overvåges efter godkendelse.
Den franske risikovurdering har:
- gennemgået den videndenskabelige dokumentation om NGT og
- vurderet 12 konkrete planter der er frembragt med NGT metoder.
Ud af de 12 undersøgte planter falder de 10 i den kategori, der kaldes NGT-1, som er den kategori EU-
Kommissionen har foreslået ikke længere skal risikovurderes, mærkes eller spores, i forslag af d. 5. juli 2023.
ANSES´ gennemgang viser, at 8 af de 12 undersøgte planter indebærer mulige risici for sundhed eller miljø.
ANSES konkluderer derfor, at det ikke er muligt, at vurdere risici for mennesker eller miljø ud fra omfanget
af de genetiske ændringer (NGT1, NGT2 eller NGT3), således som EU Kommissionen har foreslået.
ANSES anbefaler at:
1. Alle NGT-planter skal risikovurderes.
2. Risikovurderingen skal være mindre end for GMO, og skal tilpasses i forhold til plantesort og
plantens kendte relationer til miljø, sundhed og samfundet mere bredt.
3. Alle NGT-planter skal mærkes, således at hele værdikæden kan tage oplyste valg.
4. Alle NGT skal overvåges efter godkendelse, for at følge en evt. påvirkning på sundhed eller miljø.
ANSES har opdelt den nuværende risikovurdering af GMO på 11 områder, og anbefaler, at den basale
riskovurdering af NGT altid skal omfatte 3 basale områder, 3 områder er ikke nødvendige, mens
risikovurderringen fra sag til sag kan omfatte en eller flere af de øvrige 5 områder.
ANSES har november 2023 kritiseret EU Kommissionens forslag om ny regulering af NGT-1, for at mangle
faglig og videnskabelig grundlag for de definitioner, som ligger til grund for forslaget (ANSES, 2023).
Den kritiske vurdering fra ANSES svarer til den kritiske risikovurdering om NGT, som Miljøstyrelsen i
Tyskland offentliggjorde i 2021 (BfN, 2021), og som de senest har opdateret i en videnskabelig artikel d. 14.
marts 2024 (Bohle et al., 2024).
Den nye risikovurdering fra ANSES understreger en række risici, som i november 2023 blev fremhævet af
Miljøstyrelsen i Østrig, efter at de havde undersøgt 4 NGT planter (Eckerstorfer and Heissenberger, 2023).
Referencer
ANSES (2023) ‘OPINION of the French Agency for Food, Environmental and Occupational Health & Safety on the scientific
analysis of Annex I of the European Commission’s Proposal for a Regulation of 5 July 2023 on new genomic
techniques (NGTs) – Review of the proposed equivalence criteria for defining category 1 NGT plants’. Available at:
https://www.anses.fr/en/system/files/BIOT2023AUTO0189EN.pdf.
ANSES (2024) ‘Risks and socio-economic issues related to NTG plants. Opinion of the Anses’. Available at:
https://www.testbiotech.org/sites/default/files/ANSES_nouveaux_ogm_inofficial_translation_2024.pdf.
BfN (2021) ‘New developments and regulatory issues in plant genetic engineering’, p. 24. Available at:
https://www.bfn.de/publikationen/positionspapier/new-developments-and-regulatory-issues-plant-genetic-
engineering.
Bohle, F. et al. (2024) ‘Where does the EU-path on new genomic techniques lead us?’, Frontiers in Genome Editing, 6.
Available at: https://doi.org/10.3389/fgeed.2024.1377117.
Eckerstorfer, M. and Heissenberger, A. (2023) New Genetic Engineering - Possible Unintended Effects. Verlag
Arbeiterkammer Wien (Informationen zur Umweltpolitik, 208). Available at:
https://emedien.arbeiterkammer.at/viewer/api/v1/records/AC16982244/files/source/AC16982244.pdf.
Note ANSES er det franske agentur som er ansvarlig for risikovurdering af fødevarer, miljø, arbejdsmiljø og forbrugersikkerhed.
ANSES er et offentligt forvaltningsorgan, der refererer til Ministerierne for Sundhed, Miljø, Landbrug, Arbejdstagersikkerhed og
Forbrugeranliggender.
Offentligt
KOM (2023) 0411 - Bilag 9
Europaudvalget 2023