L 138 - svar på spm. 4 om at beregne CO2-udledningerne ved at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen, med modellen GrønREFORM

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 138 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og
forskellige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 23. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Christina Olumeko (ALT).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
2. maj 2024
J.nr. 2022 - 15835
Offentligt
L 138 - endeligt svar på spørgsmål 4
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren beregne CO2-udledningerne ved at forhøje beskæftigelsesfradraget og det
ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfra-
drag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen, med modellen
GrønReform? Der ønskes oplyst både effekten på de territoriale udledninger og på Dan-
marks globale forbrugsbaserede udledninger.
Svar
Der henvises til besvarelse af SAU L 138 – spm. 3, da initiativerne vedr. beskæftigelsesfra-
dragene i lighed med nedsættelser af topskattesatsen øger arbejdsudbuddet.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 138 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og
forskellige andre love.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 23. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Christina Olumeko (ALT).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
2. maj 2024
J.nr. 2022 - 15835
Offentligt
L 138 - endeligt svar på spørgsmål 4
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren beregne CO2-udledningerne ved at nedsætte topskattesatsen med 7,5 pro-
centpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. med modellen
GrønReform? Der ønskes oplyst både effekten på de territoriale udledninger og på Dan-
marks globale forbrugsbaserede udledninger.
Svar
GrønREFORM er en miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi. Hovedfor-
målet med GrønREFORM er at vurdere de klima- og miljømæssige effekter af politiske
udspil, men modellen kan ikke direkte anvendes til at opgøre virkningerne af ændringer i
fx topskatten. Nedenfor gennemgås i stedet kvalitativt virkningerne af en nedsættelse af
topskattesatsen på de danske territoriale og forbrugsbaserede CO2-udledninger. Nedsæt-
telsen af topskattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag)
op til 750.000 kr. skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 6.350 fuldtidspersoner, sva-
rende til en stigning i arbejdsstyrken på under 1 pct.
Virkninger på de danske territoriale CO2-udledninger
Der er generelt stor usikkerhed om sammenhængen mellem personskatteændringer og
ændringen i udledningen af CO2. En nedsættelse af topskattesatsen vurderes at øge ar-
bejdsudbuddet, og derved forøges størrelsen af den danske produktion og dermed BNP.
En større dansk produktion må alt andet lige forventes at medføre en stigning i de danske
CO2-udledninger.
Størrelsen af denne effekt vil dog i høj grad afhænge af, hvilke dele af den danske øko-
nomi, der øger sin produktion, dvs. hvilke varer eller ydelser der produceres flere af. Fx
producerer store dele af dansk økonomi allerede i dag med intet eller meget lavt CO2-af-
tryk. Hvis stigningen i produktionen sker i disse sektorer, vil der ikke være nogen nævne-
værdig effekt på de danske CO2-udledninger af en nedsættelse af topskattesatsen.
Danmark er desuden underlagt både nationale og internationale reduktionsforpligtelser.
Den højere CO2-udledning medfører et øget reduktionsbehov for at indfri disse forplig-
telser, og derfor vil der forventeligt blive implementeret yderligere reducerende tiltag for
at indfri disse forpligtelser.
Virkninger på de danske forbrugsbaserede CO2-udledninger
En stigning i BNP vil desuden forventeligt føre til en større dansk indkomst, og dermed
alt andet lige lede til et større forbrug af varer og/eller ydelser. Det vil alt andet lige med-
føre et højere forbrugsbaseret klimaaftryk, om end størrelsen af påvirkningen på klimaaf-
trykket i høj grad vil afhænge af, hvordan det politiske tiltag vil ændre på forbrugssam-
mensætningen, dvs. hvilke varer eller ydelser, der forbruges flere af.
Hertil kommer, at såfremt den højere CO2-udledning sker i lande med bindende nationale
eller internationale reduktionsforpligtelser, samt at den højere CO2-udledning medfører et
øget reduktionsbehov for at nå disse forpligtelser, så vil der forventeligt blive implemen-
teret yderligere reducerende tiltag i udlandet for at opfylde disse forpligtelser.