REU alm. del - svar på spm. 831 om at promovere det fredelige alternativ til islam (kristendom) i det danske fængselsvæsen

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del) REU.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/spm/831/svar/2045135/2860559.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 831 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 2. maj 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Nikolaj Mielcke Siekstele
Sagsnr.: 2024-04831
Dok.: 3251801
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 831
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 831(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren gøre noget for at promovere det fredelige
alternativ til islam, nemlig kristendom, i det danske
fængselsvæsen, sådan at fængslede muslimer kan få et reelt
alternativ til den islamiske radikalisering, vi ved, der foregår i
danske fængsler?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har ret til at
praktisere deres religion og følge deres tro. Det følger således af
straffuldbyrdelseslovens § 35, at indsatte har ret til at deltage i
gudstjenester, der afholdes i institutionen, og til samtale med en
præst eller lignende fra deres trossamfund.
Den gejstlige betjening af indsatte i kriminalforsorgens
institutioner sker dog hovedsageligt ved præster fra den
evangelisk-lutherske danske folkekirke og består blandt andet af
afholdelse af evangelisk-lutherske gudstjenester, andre
kirkelige handlinger, menighedspleje og sjælesorgssamtaler.
Omfanget og karakteren af tilbud afhænger blandt andet af
institutionens størrelse og herunder efterspørgsel, de
bygningsmæssige rammer samt sikkerhedsmæssige forhold.
Præsten medvirker til, at indsatte fra andre trossamfund end
folkekirken tilgodeses. Det er kriminalforsorgens erfaring, at de
indsatte i stort omfang benytter deres ret til sjælesorgssamtaler
ved præsten uafhængigt af religiøst tilhørsforhold.”