L 159 - svar på spm. 1 om der er risiko for, at de ændrede krav til, at investeringer i dansk indhold kan blive godkendt som en investering, vil ramme dokumentarfilm
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven). (Spørgsmål 1)
Aktører:
L 159 svar på spm 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l159/spm/1/svar/2045076/2860433.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 164730 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 2. maj 2024 Folketingets Kulturudvalg har den 29. april 2024, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 1 ad (L 159), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, om der er en risiko for, at de ændrede krav til at investeringer kan blive godkendt som en investering »i dansk indhold i denne lovs forstand« (se lovbemærkningerne side 24) vil ramme dokumentarfilm – og i givet fald komme med forslag til, hvordan en sådan risiko kan minimeres? Svar: Den foreslåede ændring af, hvad der anses som en investering i dansk indhold i § 4, stk. 4, indebærer, at en investering kan medregnes, når mindst 75 pct. af produktionsmate- rialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk. Derud- over skal mere end halvdelen af den enkelte produktions budget være forbrugt i Dan- mark, eller mere end halvdelen af den enkelte produktions optagelser finde fysisk sted i Danmark. Der kan dermed være typer af dokumentarfilm, f.eks. om forhold uden for Danmark, hvor produktionsmaterialet overvejende er på et andet sprog end dansk, som vil falde uden for den foreslåede bestemmelse. Ordningens nettoprovenu forventes som bekendt anvendt med 20 pct. til støtte til public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når provenuet er kendt. I den sammenhæng vil jeg fremhæve, at dokumentarfilm stadig kan få del i midlerne fra provenuet, selvom der kan være typer af dokumentarfilm, som kan falde uden for, hvad der anses som en inve- stering i dansk indhold. Jeg vil med andre ord gerne understrege, at der ikke er lagt op til at overføre kriterierne i lovforslagets § 4, stk. 4 til støttekriterierne i de ovenfor nævnte støtteordninger. Endeligt hæfter jeg mig ved, at vi i Filmaftale for 2024-2027 har besluttet, at den stats- lige filmstøtte fortsat skal prioritere dokumentargenren, og at filmforligskredsen, når provenuet for kulturbidragsordningen er kendt, vil drøfte måltallene for antal støttede film og omfanget af støtte. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt Offentligt L 159 - endeligt svar på spørgsmål 1 Kulturudvalget 2023-24