Svar på spm. nr. S 876: Mener ministeren, at det er rimeligt, at parallelimportører angiveligt friholdes fra at oprette medicinlagre i et kommende lovforslag om kritisk medicin og i givet fald hvorfor?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Kirsten Normann Andersen
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på S 876.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s876/svar/2044861/2860064.pdf
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen har den 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 876 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 876: ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at parallelimportører angiveligt friholdes fra at oprette medicinlagre i et kommende lovforslag om kritisk medicin og i givet fald hvorfor?” Svar: Jeg mener, at det er afgørende, at vi sikrer en højere grad af forsyningssikkerhed for kritiske lægemidler, og at det fortsat er attraktivt at markedsføre lægemidler i Danmark, så danskerne har adgang til kritiske lægemidler til rimelige priser. I lovforslaget om pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler (L 172) har vi lagt op til at undtage parallelimportører og -distributører fra lagerpligten for at undgå risikoen for, at parallelimportører trækker produkter fra det danske marked, hvilket kan forringe forsyningssituationen og kan medføre højere medicinpriser. Det skyldes, at parallelimportører og -distributører kan have vanskeligt ved at opretholde et lager, fordi de ikke kan styre deres forsyning ligesom producenter kan. Med undtagelsen vil lageret samlet set vil blive mindre end oprindeligt tiltænkt. Undtagelsen indebærer således ikke, at de virksomheder, som fortsat vil være omfattet af lagerkravet, skal dække udgifter til større lagerbeholdninger. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 02-05-2024 Enhed: Lægemidler Sagsbeh: tal Sagsnr.:2024 - 692 Dok. nr.: 151924 Offentligt Sundhedsudvalget 2023-24