Redegørelse afgivet af minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen) den 2. maj 2024

Redegørelse afgivet af minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Dan Jørgensen) den 2. maj 2024
Redegørelse
om
Dansk udviklingssamarbejde 2023
(Skriftlig redegørelse)
Forord
Vi lever i en verden, hvor det ikke længere giver mening
at adskille udviklingssamarbejde og klimaforandringer. Når
fattige bønders afgrøder bliver skyllet væk af oversvømmel-
ser, tørke afskærer adgangen til rent drikkevand, piger træk-
kes ud af skolen for at hjælpe med arbejdet derhjemme,
og energiforsyninger bliver smadret af ekstreme vejrhændel-
ser. Så er det tydeligt, at klimaforandringerne er ankommet,
og det skaber nye – eller forværrer allerede eksisterende –
problemer. Det skal afspejles i dansk udviklingssamarbejde.
Danmark arbejder med klima og udvikling som to tæt
integrerede størrelser. Ikke kun i vores eget arbejde, men og-
så som en dagsorden, vi ønsker at sætte internationalt. Sam-
tænkningen af klima og udvikling giver os mulighed for at
bruge vores midler med langt større gennemslagskraft. Med
de samme midler kan vi bekæmpe både afskovning og fat-
tigdom i lande, der kæmper med begge udfordringer. Eller
bringe titusinder af flygtninge i beskæftigelse som bæredyg-
tige landmænd i Uganda. Ligesom problemerne forstærker
hinanden, gør løsningerne det heldigvis også.
Danmark er et af de meget få lande i verden, der lever
op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand. Det har vi gjort i mere end 40 år – og det
bliver vi ved med. Og udviklingsbistanden er i absolutte tal
større end nogensinde. Danmark har i 2023 skubbet på for
en langt større international støtte til de fattige og skrøbeli-
ge lande, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Det
kom ikke mindst til udtryk i COP28-beslutningen om at eta-
blere en fond for klimaskabte tab og skader, som Danmark
gav 175 mio. kr. til.
2023 var også et år, hvor udviklingssamarbejdet fortsat
var stærkt præget af Ruslands brutale og ulovlige invasion
af Ukraine. Med en støtte på over én mia. kr. blev landet den
største modtager af dansk udviklingsbistand i 2023. Dan-
mark spiller en central rolle som en Ukraines vigtigste part-
nere i genopbygningen og med humanitær støtte. Det nyder
stor opbakning blandt danskerne, at vi har stillet os så stærkt
bag ukrainerne.
Ruslands invasion af Ukraine og nye geopolitiske bryd-
ninger har også gjort det klart, at Danmark skal arbejde
langt hårdere for at styrke sine alliancer i det globale
syd. Ikke mindst med de afrikanske lande. Danmark har
årtier lange partnerskaber med mange afrikanske lande, og
vi skal arbejde for, at de partnerskaber bygger på ligeværd
og gensidig respekt. Vi skal lytte til vores partneres ønsker
og interesser.
Vi har i 2023 set rekordstore behov for humanitær
hjælp. Krig og humanitær krise i Gaza. Politisk ustabilitet
i Sahel. Jordskælv i Tyrkiet og Syrien. Og konflikter, tørke
og fordrivelser på Afrikas Horn. Desværre har verdens hu-
manitære støtte langtfra fulgt med behovene. Danmark har
styrket sin humanitære støtte i 2023 og spiller stadig en
vigtig rolle som troværdig og pålidelig partner i humanitære
krisesituationer.
Migrations- og fordrivelsesdagsordenen spiller også en af-
gørende rolle i dansk udviklingssamarbejde. Ikke siden 2016
har presset på Europas grænser fra irregulær migration været
så stort. Migration påvirkes af alle de store udviklingspoliti-
ske problematikker som klimaforandringer, naturkatastrofer,
ustabilitet og fattigdom.
Fremskrivninger viser, at der vil være op mod 86 mio.
klimamigranter i Afrika syd for Sahara i 2050. Danmark
arbejder med både akutte og langsigtede strategier langs
de irregulære migrationsruter for at forebygge migration,
beskytte irregulære migranter og styrke de ydre grænser i
EU’s naboskab.
Samlet set har det været et begivenhedsrigt år for dansk
udviklingssamarbejde. Et år præget af store udfordringer
og svære dilemmaer. Men jeg er meget stolt af det arbej-
de, Danmark sammen med vores partnere har udrettet i
verden. Og jeg er fortrøstningsfuld ved den retning, vi er
med til at skubbe de store internationale dagsordener.
Redegørelse nr. R 15 Folketinget 2023-24
Udenrigsmin., j.nr. 24/08362
AS002194
Denne redegørelse giver et overblik over de store søjler i
dansk udviklingssamarbejde i 2023. Gennem konkrete cases
sætter redegørelsen billeder på, hvad dansk udviklingssam-
arbejde udretter i nogle af verdens fattigste lande og i lande,
der er på vej mod mere vækst og udvikling. Det er et arbej-
de, som jeg synes, vi danskere kan være meget stolte af.
God læselyst.
Dan Jørgensen
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
2
3
4
Danmark er blandt Ukraines tætteste partnere
Danmark står last og brast med Ukraine efter Ruslands
ulovlige invasion. I 2023 har Danmark ydet betydelig hu-
manitær og civil støtte til landet. Over én mia. kr. er det
blevet til, allokeret gennem udviklingsbistanden. Dermed er
Ukraine den største modtager af dansk udviklingsbistand i
2023. Dertil kommer bidrag til Ukraine gennem den fælles-
skabsfinansierede udviklingsbistand i EU, ligesom Danmark
også har støttet erhvervsindsatser i Ukraine med 400 mio.
kr. Endelig kommer den militære støtte, som udgjorde ca.
27,3 mia. kr. i 2023.
Danmarks civile støtte til Ukraine har i 2023 fokuseret
blandt andet på antikorruption, tidlig genopbygning (ikke
mindst af energi- og vandforsyning), samt støtte til civilsam-
fundets inddragelse i genopbygningsprocessen.
Den humanitære situation i Ukraine er fortsat meget alvor-
lig. Næsten 18 mio. mennesker – mere end 40 procent af
Ukraines befolkning – havde ifølge FN behov for humanitær
bistand i 2023. Danmarks humanitære støtte har fokus på
særligt sårbare befolkningsgrupper og svært tilgængelige
områder tæt på frontlinjerne. Danmarks støtte prioriterer
basal nødhjælp, beskyttelse af sårbare grupper, psykosocial
støtte og humanitær minerydning. Minerydning er eksem-
pelvis afgørende for, at fordrevne kan vende hjem og genop-
dyrke landbrug.
Danmark spiller en særlige rolle i
Mykolaiv
I 2022 påtog Danmark sig på præsident Zelenskys direkte anmodning et særligt
ansvar for genopbygningen af havnebyen og regionen Mykolaiv i det sydlige
Ukraine. Det har siden udviklet sig til et stærkt og tillidsfuldt partnerskab mellem
Danmark og Mykolaiv, og i 2023 mundede det ud i oprettelsen af et lokalt dansk
ambassadekontor i byen.
Danmark lancerede i 2023 to genopbygningspakker med fokus på social infrastruk-
tur samt energi- og vandforsyning.
Styrekomitéen for Danmark-Mykolaiv Partnerskabet står for at godkende al dansk
genopbygningsstøtte til regionen. Styrekomitéen ledes af ministeren for udvik-
lingssamarbejde og global klimapolitik og Ukraines vicepremierminister med an-
svar for genopbygningen. Komitéen skal sikre, at Danmarks støtte gør mest mulig
gavn og forholder sig til de ukrainske behov.
5
Investeringsfonden for Udviklingslande faciliterer private investeringer i Ukraine
Ruslands invasion af Ukraine har haft katastrofale konsekvenser for den ukrainske økonomi. Virksom-
heder i Ukraine står over for store finansieringsudfordringer. Derfor har Ukrainefonden afsat midler til
at reducere risici for virksomheder og investorer, der investerer og handler med ukrainske partnere.
Der er afsat 110 mio. kr. til investeringer via Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). De skal
facilitere privatsektorinvesteringer i Ukraine på et kommercielt grundlag.
Et eksempel er virksomheden Seguro-Thyregod, der producerer landbrugsudstyr til det ukrainske mar-
ked. IFU har underskrevet en investeringsaftale på 11,2 mio. kr., der skal hjælpe Seguro-Thyregod med
at udvide sin forretning. Dertil skal finansieringen bidrage til virksomhedens indsats for at rekruttere og
uddanne kvindelige medarbejdere, som kan erstatte personale, der er blevet indskrevet i hæren.
Det danske civilsamfund leverer vigtig hjælp i Ukraine
Danske civilsamfundsorganisationer har ved hjælp af udviklingsbistanden bidraget til at styrke det ukrainske civilsam-
fund og levere humanitær hjælp. Da Rusland invaderede Ukraine, havde den ukrainske regering og lokale nødhjælpsor-
ganisationer ikke de nødvendige ressourcer og strukturer på plads til at håndtere den pludselige massive bevægelse af
mennesker internt og væk fra Ukraine.
Sammen med flere danske civilsamfundsorganisationer støttede Caritas lokalt arbejde for husly og mad til hundredtu-
sindvis af internt fordrevne og flygtninge, mens Care støttede lokale partnere, der leverede mad, medicin og hygiejnear-
tikler til mere end 400.000 krigsramte og International Media Support arbejdede for at modvirke desinformation og
hybrid krigsførelse. Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp har også været centrale partnere i at sikre, at den humanitære
nødhjælp er nået frem til de mest udsatte mennesker og områder i Ukraine.
6
UNICEF i København hjælper millioner i Ukraine
UNICEF har leveret livsvigtige forsyninger og ydelser til næsten 5 mio. børn og deres familier efter kri-
gens udbrud i Ukraine. Den eskalerende vold, ødelæggelse og fordrivelse har haft katastrofal betydning
for den basale infrastruktur og ledt til ødelagte skoler og hospitaler.
Mindre end 24 timer efter den russiske invasion havde UNICEF’s forsyningsafdeling i København fyldt
lastbiler med humanitære forsyninger. I gennemsnit kørte syv lastbiler til Ukraine om ugen i 2022 og
2023. Til sammen har indsatsen givet over 4,9 mio. børn og kvinder adgang til sundhedspleje, 4,6 mio.
mennesker adgang til rent drikkevand, næsten 1,6 mio. mennesker adgang til ordentlig hygiejne og over
1,8 mio. børn adgang til undervisning. UNICEF er blandt andet støttet af kernebidrag fra den danske
udviklingsbistand.
Vi skal styrke samspillet mellem klima og udvikling
Udviklingssamarbejdet og klimaindsatsen er tæt forbund-
ne. Det bliver mere og mere tydeligt. Når etiopiske hyr-
ders kameler falder døde om af tørst i varmen i Afar-regio-
nen. Eller når unge piger bliver trukket ud af skolen, fordi
høsten fejler, og de er tvunget til at bidrage til arbejdet
derhjemme. Klimaforandringer i udviklingslandene forven-
tes at skubbe mere end 100 mio. mennesker ud i ekstrem
fattigdom i 2030.
Vi kan ikke længere tænke klima og udvikling som to
adskilte størrelser. Der er behov for en holistisk tilgang. Det
betyder, at indsatser for at tackle klimaforandringer og
udrydde ekstrem fattigdom skal tænkes langt bedre sam-
men. Det arbejder vi målrettet for i Danmark. Men der er
stadig brug for et lignende paradigmeskifte internationalt.
Den gode nyhed er, at der er rigtig mange fordele at høste
ved at samtænke de to tematikker. 80 procent af verdens-
målene har gavn af, at klima og udvikling samtænkes. Og
FN-eksperter vurderer, at et ’finansieringshul’ på milliarder
af dollars kan lukkes ved at samtænke de to aspekter bedre.
Danmark har sat sig i spidsen for at samle en gruppe af
lande og multilaterale organisationer, der bidrager til at sætte
det øverst på den internationale dagsorden. Gruppen skal
bidrage med ny viden og sætte politisk fokus på at undgå
silotænkning i de multilaterale systemer.
7
Clean cooking – når klima og udvikling går hånd i hånd
Flere end 2 mia. mennesker laver fortsat mad over åben ild eller brændefyrede komfurer. Det skaber
indendørs forurening, som fører til 2,7 mio. for tidlige dødsfald hvert år. I Afrika alene dør over en
halv million kvinder og børn om året på grund af forurening. Samtidig udleder den slags madlavning
drivhusgasser svarende til hele skibs- og luftfartsindustrien.
Dertil er det enormt tidskrævende. En gennemsnitshusholdning i Afrika syd for Sahara bruger over to
timer om dagen på at samle brænde eller brændsel.
Danmark støtter Verdensbankens Clean Cooking Fund med 95 mio. kr. fra 2021-2025. Pengene går til
at introducere ny teknologi og rene brændsler. Udover de klare udviklings- og klimamæssige fordele
bidrager arbejdet også til forbedringer i ligestilling og sundhed og begrænser afskovning og naturøde-
læggelser, der gør lokalsamfundet yderligere sårbart over for klimaforandringer.
Grøn strøm sikrer vækst og
jobskabelse i Uganda
I Uganda bidrager Danmark til projektet Beyond the Grid Fund for Africa, som
giver borgerne adgang til elektricitet gennem små solcelleanlæg. Foreløbigt har
omkring 250.000 mennesker fået adgang til grøn strøm, og det tal forventes at
femdoble de kommende år.
Adgang til elektricitet handler ikke kun om at kunne tænde for lyset og oplade
sin mobiltelefon. Den grønne strøm kan blive katalysator for at forbedre lokale
levevilkår og sikre bæredygtig vækst og jobskabelse. Den næste fase af projektet
handler derfor om at udbrede soldrevne vandpumper, løsninger til køling af føde-
varer og etablering af decentrale mini-elnet. Alt sammen initiativer, der skal løfte
levestandarden og væksten i området.
Modstandsdygtighed afgørende for at fremme udvikling for
verdens fattigste og mest skrøbelige lande
Verdens skrøbeligste og mest fattige lande er ofte dem,
der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Samtidig
mangler de ressourcerne til at tilpasse sig. Klimaforandrin-
gerne truer mange menneskers eksistensgrundlag i form af
indvirkninger på de naturressourcer, som befolkningerne er
dybt afhængige af.
8
De lande, der har den svageste modstandsdygtighed over
for klimaforandringerne, mærker også de største konsekven-
ser for deres politiske stabilitet. Klimaforandringerne på-
virker lokale konflikter og skaber fordrivelse og migra-
tion. Den Internationale Organisation for Migration (IOM)
vurderede, at flere mio. afrikanere måtte flytte på grund af
klimaforandringer i 2022.
Danmarks know-how om vand og klimatilpasning har
igennem en årrække muliggjort tætte partnerskaber med
flere af de mest klimasårbare lande i Afrika. Danmark fo-
kuserer sine indsatser inden for klimatilpasning samt miljø-
og naturforvaltning på de lande, som har størst brug for
støtte, særligt afrikanske lande. Her bidrager Danmark til
at undgå ineffektiv og ikke-bæredygtig ressourceforvaltning,
naturødelæggelse og voksende fødevareusikkerhed.
Støtte til skov- beskyttelse og flygt-
ninge i Tanzania
I Kigoma i Tanzania, hvor 35 procent af befolkningen lever under fattigdomsgræn-
sen, arbejder Dansk Flygtningehjælp sammen med flygtninge og lokalbefolknin-
gen om skovbeskyttelse. Det sker som del af et projekt drevet af Dansk Flygtninge-
hjælp og støttet af den danske udviklingsbistand. 5.000 flygtninge og lokalbefolk-
ningsmedlemmer er gennem projektet blevet undervist i skovbeskyttelse og gen-
plantning, og 16.000 husstande er blevet oplært i biobriketproduktion. Deltagerne i
projektet har plantet over 2 mio. træer, og der bliver i dag fældet betydeligt færre
træer til brænde til madlavning, hvilket bidrager til at beskytte miljøet. Projektet
blev gennemført fra 2021-2023.
Danmark hjælper verdens mindst udviklede lande med at lave klimahandlingsplaner
Hver femte år skal verdens lande indsende nationale klima-
handlingsplaner (NDC’er) til FN. 40 af verdens mindst ud-
viklede lande får støtte til dette gennem FN’s Udviklingspro-
gram (UNDP), som Danmark støtter med bistandsmidler, lige-
som UNDP er aktivt medlem af NDC-Partnerskabet. Verdens
mindst udviklede lande er særligt hårdt ramt af klimakrisens
konsekvenser. Mere end 60 procent af verdens dødsfald, som
er forårsaget af klimakatastrofer, sker i de mindst udviklede
lande. Ved at støtte de mindst udviklede lande i at udarbejde
handlingsplaner af højere kvalitet øges sandsynligheden for,
at planerne modtager finansiel støtte og dermed kan blive
implementeret.
Klimaskabte tab og skader rammer de mindst udviklede lan-
de og små østater hårdest
Klimaskabte tab og skader omfatter de virkninger, som
hverken kan undgås ved at nedbringe CO2-udledningen eller
afbødes ved hjælp af klimatilpasning. Det kan være plud-
selige og akutte katastrofer som orkaner, tropiske storme,
skovbrande og stormflod. Tab og skader forårsaget af den
langsomt stigende vandstand, der truer med at udslette lavt-
liggende østater. Eller tørke, der fjerner livsgrundlaget inden
for landbrug og kvægavl, når ørkenen spreder sig.
Danmark arbejder aktivt for at øge det globale fokus på
tab og skader. I 2022 lancerede Danmark som det første
land en tab-og-skader pakke på 100 mio. kr. Og i 2023
deltog Danmark aktivt i arbejdet, der ledte frem til den
historiske beslutning på COP28 om etableringen af en ny
fond til tab og skader. Selv bidrog vi med 175 mio. kr. til
fonden og yderligere 175 mio. kr. til konkrete aktiviteter
til at modvirke klimaskabte tab og skader, blandt andet i
Stillehavet. Danmark har også støttet FN-generalsekretærens
initiativ om tidlige varslingssystemer, og vi yder støtte til
tab og skader via danske civilsamfundsorganisationer og
multilaterale organisationer.
9
Tidlige varslingssystemer skal styrke sårbare landes beredskab mod klimaforandringer
Under COP27 i 2022 lancerede FN’s gene-
ralsekretær initiativet Early Warnings for All
(EW4all), der skal sikre bedre varslingssyste-
mer for alle verdens lande i forbindelse med
ekstreme vejrhændelser. Formålet var ikke
mindst at støtte særligt sårbare befolkninger
med at forbedre adgangen til vejrinformationer
og derved styrke deres klimaberedskab og re-
spons på lokalt niveau. I 2023 øgede Danmark
støtten til EW4All med et nyt bidrag på 40 mio.
kr., hvilket skal gå til at udrulle EW4All-initia-
tivet i Niger, Somalia, Sydsudan, Tanzania og
Uganda. Bevillingen skal også styrke den regio-
nale kapacitet i Afrika til at foretage risikoana-
lyser og igangsætte forebyggende indsatser.
Danmark spiller en ledende rolle i det internationale kli-
madiplomati
Danmark spiller en ledende rolle i det internationale kli-
madiplomati. Gennem klimatopmøder og globale grønne al-
liancer arbejder Danmark hårdt på at påvirke den globale
klimapolitik og være til stede i de rum, hvor de store klima-
politiske beslutninger træffes.
Danmarks centrale rolle i klimadiplomatiet var eksempel-
vis tydeligt på COP28. Her var Ministeren for udviklings-
samarbejde og global klimapolitik tildelt en ledende rolle i
forhandlingerne om det helt centrale Global Stocktake, der
skulle sætte retningen for verdens indsats for at nå Parisafta-
lens mål og nye ambitiøse nationale klimaplaner (NDC’er).
Danmark lægger også et stort arbejde i at skabe og lede
klimadiplomatiske alliancer, blandt andet de alliancer og
partnerskaber, der er beskrevet på næste side.
10
Accelerated Partnership for Renewables in Africa
Sammen med Tyskland er Danmark et af de to primære donorlande, der har medvirket til oprettelsen af det afrikanskledede
initiativ ”Accelerated Partnership for Renewables in Africa” (APRA). Kenya har været drivende i at tage lederskab på
samarbejdet, som blev lanceret på det afrikanske klimatopmøde i Nairobi i september 2023. Partnerskabet omfatter syv
afrikanske lande, der har sat ambitiøse målsætninger for en grøn energitransition, som samtidig kan drive en bæredygtig
udvikling og industrialisering af deres lande.
NDC Partnerskabet
NDC-partnerskabet tæller mere end 220 medlemmer herunder udviklings- og donorlande samt institutioner såsom FN-orga-
nisationer, internationale NGO’er og de multilaterale banker. Gennem partnerskabet kan udviklingslande få hjælp til at øge
ambitionerne og implementeringen af deres nationale klimaplaner, som alle verdens lande melder ind til FN – de såkaldte
Nationally Determined Contributions (NDC’er). Danmark har siden oprettelsen i 2016 været en drivende aktør i samarbej-
det. Ved COP28 overtog Danmark rollen som medformand for styregruppen sammen med Rwanda. Som medformand er
den vigtigste opgave for Danmark at støtte implementeringen og udviklingen af udviklingslandenes NDC’er. Danmark
støtter både Partnerskabet politisk og økonomisk, ligesom Danmark også giver bidrag til andre organisationer (herunder
UNDP og IRENA), som er øremærket til at hjælpe udviklingslande med deres NDC’er gennem Partnerskabet.
Beyond Oil and Gas Alliance
I 2021 etablerede Danmark sammen med Costa Rica alliancen Beyond Oil and Gas (BOGA), som arbejder for en kontrol-
leret og retfærdig udfasning af olie- og gasproduktion. I 2023 har alliancen haft fokus på BOGA-fonden, som tilbyder
teknisk assistance til producentlande i det Globale Syd, der ønsker at undersøge alternative udviklingsveje væk fra olie og
gas. Colombia og Kenya er annonceret som de første modtagerlande af fondens midler. BOGA var også en vigtig drivkraft i
11
at samle en række lande på COP28, der resulterede i, at en COP-beslutningstekst for første gang anerkendte behovet for en
transition væk fra fossile brændsler. 24 lande og subnationale regeringer har tilsluttet sig alliancen.
Global Offshore Wind Alliance
Global Offshore Wind Alliance arbejder for en markant accelerering af den globale udbygning af havvind. Alliancen blev
oprettet i 2022 med Danmark og Colombia som medformænd og har fokus på erfaringsudveksling, finansiering af havvind
og gøre lokale og regionale værdikæder mere robuste. I løbet af 2023 er alliancen nået op på 30 medlemmer fra såvel
regeringer som privatsektoraktører og andre interessenter, blandt andet Brasilien tilsluttede sig i forbindelse med COP28.
Group of Negative Emitters
På COP28 præsenterede Danmark en ny international alliance - Group of Negative Emitters (GONE). Det er ikke nok, at
alle verdens lande sigter mod klimaneutralitet, hvis vi skal begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader. Det
er nødvendigt, at nogle lande bliver klimanegative. Det har Danmark et mål om at være efter 2045. Alliancens foreløbige
medlemmer - Danmark, Panama og Finland - har alle det til fælles, at de vil trække mere CO2 ud af atmosfæren, end hvad
de hver især udleder. Nogle af landene gør det allerede, som for eksempel Panama. Andre - som Danmark og Finland - har
sat et klart mål om det.
Danmarks myndighedssamarbejde
Danmark har årtiers erfaring i blandt andet grøn energio-
mstilling og forvaltning af vandressourcer. Det er kompeten-
cer og viden, der er stor efterspørgsel på globalt, og som
kan have en enorm effekt i lande, der er langt større end
Danmark.
Gennem myndighedssamarbejdet med udviklingslandene
deler Danmark erfaringer og ekspertise, som bidrager til
kapacitets- og videnopbygning. For eksempel hvordan grøn
strøm integreres i lokale energisystemer eller vandspild mi-
nimeres i distributionsnettet. Udsendte sektorrådgivere på
ambassaderne støtter myndighedernes samarbejde og om-
sætter relationer og viden til nye muligheder for landet og
for Danmark. Myndighedssamarbejdet er et centralt diplo-
matisk og udviklingspolitisk værktøj, der baserer sig på til-
lid og ligeværdige partnerskaber.
Danmark støtter gennem vores bistandsmidler omkring
50 myndighedssamarbejder med søstermyndigheder i 18
forskellige lande. Formålet er, at fremme grøn omstilling,
bæredygtig økonomisk vækst, social udvikling og god for-
valtning. Alene i 2023 blev der startet 10 nye projekter op
mellem danske og udenlandske myndigheder.
12
Danmark hjælper med at gøre Vietnam uafhæn-
gig af fossile brændsler
I 2023 besluttede den vietnamesiske regering at udfase kulkraftvær-
ker og øge vedvarende energi frem mod 2030. Med en befolkning
på næsten 100 mio. mennesker og stor økonomisk vækst er Vietnam
i dag meget afhængig af kul og fossile brændstoffer. En grøn omstil-
ling af Vietnams energisektor er derfor presserende.
Det danske energipartnerskabsprogram (DEPP) i Vietnam har været
med til at give input til Vietnams nye nationale energiudviklings-
plan. Blandt andet ved at udvikle langsigtede scenarier for, hvor
Vietnam kan blive CO2-neutral. Projektet løber fra 2021-2025.
13
Dansk ekspertise reducerer vandspild i Sydafrika
Sydafrikas vandforsyning er under pres. En kombination af klimaforandringer, en voksende
befolkning og ineffektiv vandforvaltning udfordrer Sydafrikas vandsektor.
Eksperter fra Miljøstyrelsen i Danmark har derfor siden 2015 hjulpet Sydafrika med ekspertise
og erfaringer fra den danske vandforvaltning. Danmark har et vandspild på kun 7 procent, mens
det ligger på 46 procent i Sydafrika. De danske eksperter er både med til at udarbejde ny
lovgivning, udvikle forvaltningsmæssige retningslinjer og arbejde på rent tekniske løsninger.
Der skal turbo på mobilisering af klima- og udviklingsfi-
nansiering
Behovet for klimainvesteringer i udviklingslandene er
enormt. Det vurderes, at udviklingslande og vækstøkonomi-
er (undtaget Kina) får brug for omkring 16.500 mia. kr. om
året i grønne investeringer fra 2030 og frem, hvis vi skal
nå Parisaftalens mål. Det er fire gange så meget, som der
investeres i dag. Udviklingsbistand i traditionel forstand er
slet ikke nok til at lukke det finansieringshul. Der er brug for
finansiering i en helt anden skala. Der er brug for at tænke
nyt.
Danmark arbejder hårdt for at sikre nye, innovative for-
mer for finansiering, så vi kan dække udviklingslandenes
reelle behov. Vi skal bruge vores udviklingsmidler til at
mobilisere langt mere privat kapital, vi skal have de multila-
terale udviklingsbanker til at tage et større ansvar, og vi skal
udvide donorkredsen for global klimafinansiering.
Kun ved at sikre den nødvendige finansiering kan Dan-
mark og Vesten fremstå som troværdige og pålidelige part-
nere for det globale Syd. Det kræver en samlet, progressiv
vision for fremtidens klima- og udviklingsfinansiering.
14
Investeringsfonden for Udviklingslande opruster sine grønne investeringer markant
I september 2023 gennemførte regeringen en reform af Investeringsfonden
for Udviklingslande (IFU), som markant styrker IFU’s finansielle kapaci-
tet. Med reformen forventes IFU frem mod 2030 at tredoble sit bidrag til
Danmarks globale klimafinansiering i udviklingslande fra 2 til over 6 mia.
kr. om året. Det vil svare til omkring 30 procent af Danmarks mobilisering
af klimafinansiering. Reformen medfører et øget investeringsomfang på
godt 20 mia. kr. i perioden 2024-2030. Samtidigt skal reformen sikre fortsat
mobilisering af privat finansiering til at understøtte den globale, grønne
omstilling.
Med reformen er der sat en række måltal for IFU’s
1) Mindst 50 procent af IFU’s investeringer skal være klimainvesteringer.
2) Mindst 50 procent af IFU’s investeringer skal være i Afrika.
3) Mindst 30 procent af IFU’s investeringer skal være i fattige og skrøbe-
lige lande.
Danske millioner kroner bliver til milliarder af dollars gennem Investment Mobilization Collaboration Alliance
På COP28 lancerede Danmark i samarbejde med Finland, Sverige og USA ’Invest-
ment Mobilization Collaboration Alliance’ (IMCA). Med IMCA går de nordiske
lande og USA forrest i kampen for at mobilisere privat kapital til klimafinansie-
ring. Arbejdet i IMCA har til formål at styrke samarbejdet mellem landene om
nye måder at blande offentlige og private finansieringskilder i større skala. Ambiti-
onen er at mobilisere flere mia. dollars i privat kapital til klimafinansiering inden
2026. Som initiativtager til IMCA bidrog Danmark i 2023 med 10 mio. kr. til
etableringen af et sekretariat under World Climate Foundation.
Den Grønne Klimafond investerer i klimatilpasning og reduktioner i sårbare lande
Den Grønne Klimafond (GCF) er verdens største fond dedikeret udelukkende til klimainvesterin-
ger. Danmark har støttet GCF siden dens etablering i 2015 med i alt 1,2 mia. kr. og annoncerede i 2023
planlagt støtte på i alt 1,6 mia. kr. (2024-27). Det er en fordobling af bidraget for perioden 2020-2023,
der var på i alt 800 mio. kr. GCF stræber efter at investere 50/50 i klimatilpasning og reduktioner, samt
at minimum 50 procent af investeringerne går til de mest sårbare lande, herunder Afrika og små østater.
Danmark arbejder for reform af de multilaterale udviklings-
banker
De multilaterale udviklingsbanker (MDB’erne) udgør ker-
nen af den internationale finansielle udviklingsarkitektur. De
spiller derfor en afgørende rolle i sikringen af fremtidens
klima- og udviklingsfinansiering. Verdensbanken alene leve-
rer knap 900 mia. kr. i klima- og udviklingsfinansiering om
året. Men der er behov for, at udviklingsbankerne spiller
en langt større rolle i den grønne omstilling. Der ligger et
kæmpe potentiale i deres store investeringskraft. Bankerne
kan kun nå deres fulde potential, hvis de får større støtte
fra donorerne. Derfor deltager Danmark løbende i bankernes
kapitaludvidelser og genopfyldninger af bankernes fonde. I
2023 bidrog Danmark eksempelvis med 785 mio. kr. til
genopfyldningen af Den Afrikanske Udviklingsfond.
Danmark har sammen med G7+ og G20 lagt pres på at få
reformeret udviklingsbankerne. Bankerne skal i højere grad
være katalysatorer for at tiltrække private investeringer til
den grønne omstilling og tage større risici for at levere på fi-
nansieringsbehovet. Investeringerne i klima skal samtænkes
med udvikling, så det ikke sker på bekostning af fattigdoms-
bekæmpelse.
Som en del af MDB-reformen har Verdensbanken i 2023
vedtaget en ny vision og mission, som stadig sætter fattig-
domsbekæmpelse i centrum og samtidig inkluderer hensynet
til en bæredygtig planet. Derudover har Verdensbanken hæ-
vet sine klimaforpligtelser og har et mål om, at 45% af
bankens finansiering skal gå til klima i finansår 2025.
15
DSIF – et vigtigt værktøj til finansiering af offentlig grøn infrastruktur i Afrika
Det kan være vanskeligt at finansiere offentlige infrastrukturprojekter i nogle af verdens mest fattige
og ustabile regioner. Særligt hvis det skal bygges bæredygtigt og grønt. Gennem Danida Sustainable
Infrastructure Finance Programme finansierer Danmark infrastrukturprojekter, hvor markedet ikke vil
eller kan levere løsninger – ikke mindst i afrikanske lande.
Danmark arbejder hele tiden på at gøre programmet endnu bedre til at levere innovativ og fleksibel
finansiering, og i 2023 blev en evaluering af DSIF’s arbejde for perioden 2001-2019 fremlagt. Den
konkluderede, at DSIF har spillet en vigtig rolle i at fremme bæredygtig infrastruktur i udviklingslan-
de. Men også at DSIF blandt andet skal have et stærkere fokus på udviklingseffekter og dokumentation
heraf samt blive bedre til at tiltrække internationale investorer.
Danmarks brede udviklingspolitiske værktøjskasse
Danmark arbejder med en bred udviklingspolitisk værk-
tøjskasse for at adressere fattigdom og ustabilitet i verdens
mest skrøbelige og sårbare lande. Vi arbejder for at skabe
gode vilkår for blandt andet jobskabelse, uddannelse, rets-
sikkerhed og stærke institutioner. Og vi arbejder for at sam-
tænke udvikling og klimaforandringer i en verden, hvor de
to ting hører uløseligt sammen.
Verdensmålene er en vigtig rettesnor for Danmarks inter-
nationale engagement. Centralt heri står principperne om,
at ’ingen lades i stikken’. Det er grundlaget for Danmarks
prioritering af troværdige og ligeværdige partnerskaber med
de fattigste og skrøbeligste lande.
Danmark ønsker at være en ligeværdig og troværdig
partner for de lande og civilbefolkninger, vi samarbejder
med. Også i lande, hvor skrøbelige og uforudsigelige for-
hold gør det vanskeligt.
Danmarks udviklingssamarbejde kanaliseres gennem både
bilaterale udviklingsprogrammer, de strategiske partnerska-
ber med danske civilsamfundsorganisationer, EU, FN og de
multilaterale udviklingsbanker. De forskellige kanaler giver
os mulighed for at holde fast i et bredt udviklingspolitisk
engagement.
16
17
18
Socialt sikkerhedsnet i Etiopien adresserer både fattigdom, fødevareusikkerhed og klimaforandringer
I Etiopien støtter Danmark et socialt projekt,
som på samme tid bekæmper fattigdom, føde-
vareusikkerhed og effekten af klimaforandrin-
gerne. Det sker gennem et socialt sikkerheds-
net i Etiopiens landområder, der giver kontan-
te udbetalinger til næsten 8 mio. mennesker
hvert år. Til gengæld for udbetalingerne bidra-
ger modtagerne med deres arbejdskraft til al-
mennyttige projekter – blandt andet at lave
klimatilpasning af lokalområderne. De arbejder
også med regnvandsopsamling, hvilket fremmer
hele lokalsamfundets adgang til vand, som kan
anvendes til husdyr og landbrug. Danmark har
siden 2013 støttet det sociale sikkerhedsnet
med 485 mio. kr. gennem Verdensbankens Mul-
ti-Donor Trust Fund.
Afrika er en prioritet for Danmark
Størstedelen af Danmarks bistand går til Afrika. Et konti-
nent, der er i rivende udvikling og på vej frem med en has-
tigt voksende middelklasse. I 2050 vil hvert fjerde mennes-
ke i verden være afrikaner. Men Afrika er også et kontinent,
hvor der fortsat er stor fattigdom og ustabilitet. Forskellene
mellem landene i Afrika er store. Det skal udviklingssamar-
bejdet tage højde for.
Danmark er en aktiv partner inden for fred og stabilise-
ring. I 2023 lancerede vi en ny fase af det regionale program
for vores arbejde på Afrikas Horn. Det har til formål at
bekæmpe voldelig ekstremisme, grænseoverskridende, orga-
niseret kriminalitet og styrke konflikthåndtering.
Diversiteten i Afrika forudsætter differentierede partner-
skaber. Der er behov for pragmatisme og fokus på områder,
hvor der kan samarbejdes. Det viser vores partnerskab med
Etiopien, hvor Danmark og EU i 2023 bevægede sig mod en
normalisering i samarbejdet efter afslutningen på konflikten
i den nordlige del af landet. Trods fortsatte udfordringer
kan Danmark og EU med udgangspunkt i en fortsat kritisk
dialog samarbejde med Etiopien om vigtige prioriteter. For
eksempel har Danmark genoptaget myndighedssamarbejdet
om kapacitetsopbygning af Vand- og Energiministeriet i Eti-
opien.
I Sahelregionen er det omvendt blevet vanskeligere at
samarbejde med regeringer. Den politiske og sikkerheds-
mæssige situation i Sahel har udviklet sig drastisk med
bølgen af militærkup. Danmark har derfor tilpasset sit enga-
gement uden om militærstyrerne og fokuseret på støtte til
befolkningerne. Udviklingen i Sahel har også understreget
nødvendigheden af koordination på europæisk plan.
Danmark førte i efteråret 2023 an på formuleringen af
nogle principper for, hvordan EU og medlemslandene navi-
gerer i politisk svære kontekster med fokus på Sahel. Fo-
kus var at klarlægge under hvilke forudsætninger, EU og
medlemslandene kan forblive engagerede med udviklingsbi-
stand. Resultatet af det danske initiativ har mødt stor opbak-
ning i EU-kredsen og danner nu grobund for det videre
arbejde med EU’s udviklingspolitiske engagement i politisk
svære kontekster.
19
Militærkup i Niger og konsekvenserne for udviklingsbistanden
Niger er en del af den skrøbelige Sahelregion, som har været præget af politisk ustabilitet og militær-
kup. I maj 2023 lancerede Danmark et bilateralt udviklingsprogram for 2023-2027 med Niger. På
daværende tidspunkt var Niger det sidste af de danske samarbejdslande i regionen med en demokratisk
valgt regering. Men i juli 2023 blev landet ramt af et militærkup, og Danmark satte sit bilaterale
udviklingsprogram på pause.
Den humanitære og socioøkonomiske situation i Niger er kraftigt forværret siden kuppet. I oktober 2023
besluttede Danmark derfor at omlægge den planlagte udviklingsbistand for 2023 til Niger med henblik
på at støtte den nigerske befolkning. Støtten blev ydet uden om de centrale nigerske myndigheder og
gik i stedet gennem FN-partnere og via humanitær bistand. Situationen i landet er fortsat uforudsige-
lig. Danmark overvejer derfor løbende, hvordan den resterende del af landeprogrammet for 2024-2027
bedst udmøntes.
Danmark er en aktiv del af EU’s udviklingspolitiske engagement
Danmark arbejder aktivt for, at EU’s udviklingspolitiske engagement bliver både mere effektivt og
mere synligt. Med en koordineret indsats – blandt andet gennem Team Europe samarbejdet med
vores europæiske partnerlande – har vi enestående forudsætninger for at gøre en forskel og skabe
nogle markante fremskridt fra europæisk side. I en tid med nye geopolitiske brydninger er der behov
for styrkede alliancer i og med det globale syd.
EU’s Global Gateway-initiativ skal investere i infrastrukturprojekter på globalt plan og bidrage til at
skabe stærkere alliancer.
Danmark har som en del af dette arbejde foreslået at etablere en ny grøn korridor for skibsfart i
Nordafrika. Projektet blev optaget på 2023-listen over Global Gateway flagskibsprojekter og skal
blandt andet bidrage til at producere bæredygtigt brændstof til skibe. På baggrund af det danske
forslag undersøger EU nu potentialet for grønne korridorer i andre globale shipping-knudepunkter.
Danmark er med i Team Europe
I 2023 havde Danmark fortsat et solidt og aktivt engagement i EU’s Team Europe Initiativer (TEI). TEI forener
EU’s medlemsstater og institutioners indsatser i mere koordinerede og sammenhængende engagementer, der målretter
udviklingsstøtten til EU’s partnerlandene. TEI er også med til at sikre større synlighed omkring EU’s omfattende globale
udviklingsindsats. Danmark er med i 30 ud af 150 TEI-projekter under implementering. Størstedelen af Danmarks
TEI-engagementer er inden for klima og grøn omstilling samt demokrati- og stabiliseringsindsatser, geografisk centreret
i Afrika.
20
Dynamisk udviklingssamarbejde i skrøbelige kontekster
Danmark indretter sit udviklingspolitiske engagement på
en måde, så vi kan agere dynamisk og hurtigt tilpasse vores
indsatser, når der er brug for det. Det er helt nødvendigt, at
vi i skrøbelige kontekster kan støtte civilbefolkningen bedst
muligt. Også når den politiske kontekst er vanskelig, eller
demokratiske tilbageslag gør det svært. Ofte er det her, at
befolkningerne er mest udsatte og har brug for hjælpen. Her
spiller civilsamfundsorganisationerne en helt central rolle.
Korruptionssag hos dansk civilsamfundsorganisations lokale partner i Nordafrika
Med udviklingsbistanden er det en prioritet at støtte de mest sårbare befolkningsgrupper i verden. Men
tilstedeværelsen i skrøbelige kontekster rejser nogle dilemmaer, heriblandt risikoen for korruption. I
2023 modtog Danmark gennem en whistleblower anklager om korruption hos en lokal partner i et
danskstøttet projekt i Nordafrika. Det var anklager om forfalskede udgifter og forøgede udgiftsposter
i regnskabet for omkring 600.000 kr. Mistanken om korruption blev bekræftet i en uafhængig undersø-
gelse, som påpegede svagheder i kontrolmekanismerne. Den lokale juridiske kontekst gjorde dog, at
videre retsforfølgelse ville udgøre en sikkerhedsrisiko for de implicerede og lokaltansatte samt hindre
partnerens mulighed for at arbejde i landet fremadrettet. Den danske partner valgte at dække tabet ved
sagen og de identificerede kontrolsvagheder er nu forbedrede.
Korruptionssagen er et eksempel på nogle af de udfordringer, der også præger udviklingssamarbejdet og
som hindrer opnåelse af udviklingspolitiske resultater. Danmark har nultolerance over for korruption og
enhver mistanke om misbrug af udviklingsmidler vil blive undersøgt. Udenrigsministeriet arbejder med
forskellige værktøjer til både forebyggelse, kontrol og sanktionering af korruption.
Migrationsindsatser skal sikre fremtidsmuligheder for afri-
kanske unge
Migrations- og fordrivelsesdagsordenen er en afgørende
del af dansk udviklingssamarbejde. Millioner af mennesker
er i bevægelse inden for og mellem regioner og lande. Folk
flygter fra konflikter, naturkatastrofer, påvirkninger af kli-
maforandringer, eller migrerer i håbet om et bedre liv. Mens
langt størstedelen af verdens fordrevne opholder sig i næ-
rområderne, rejser flere og flere ad migrationsruterne mod
Europa i håb om en bedre fremtid. I de seneste år har Europa
set en støt stigning i antallet af irregulære ankomster via
de centrale migrationsruter over Middelhavet, herunder fra
Vest- og Nordafrika. I 2023 nåede antallet af irregulære
grænseovergange ved EU’s ydre grænse op på i alt 380.000
og var dermed på sit højeste siden 2016. Det afrikanske
kontinent er i stigende grad præget af blandede migrations-
strømme på grund af politiske, økonomiske og klimarelate-
rede kriser på tværs af forskellige lande og regioner.
De kriser, der lige nu præger kontinentet, herunder særligt
klimaforandringer, vil yderligere skubbe til disse dynamik-
ker. Fremskrivninger viser, at der vil være op mod 86 mio.
klimamigranter i Afrika syd for Sahara i 2050. Danmark
arbejder med både akutte og langsigtede strategier langs
de irregulære migrationsruter mod Europa for at forebygge
migration, beskytte irregulære migranter og styrke de ydre
grænser i EU’s naboskab. I 2023 er de danske migrations-
indsatser blevet samlet og tilrettelagt, så de er mere langsig-
tede og strategiske, ligesom Danmark fremover vil fokusere
på forebyggende indsatser for at sikre, at mennesker ikke
bevæger sig ud på den farlige vej over Middelhavet. Det
handler således også om at sikre fremtidsmulighederne for
Afrikas unge gennem jobskabelse og om at bekæmpe effek-
terne af klimaforandringerne, der truer livsgrundlaget for
mange på kontinentet.
21
Som en vigtig del af det migrationsrelaterede udviklings-
samarbejde er Danmark i gang med at tilrettelægge regiona-
le og rutebaserede indsatser, der skal sørge for, at migranter,
flygtninge og fordrevne langs ruterne ikke ender i sårbare si-
tuationer samt forebygge nye irregulære migrationsbevægel-
ser mod Europa. Dette arbejde vil fremover dels ske gennem
samarbejde med civilsamfundet, dels gennem samarbejde
med og kapacitetsudvikling af centrale landes immigrations-
myndigheder. Det danske udviklingssamarbejde skal således
være med til at skabe partnerskaber på det afrikanske kon-
tinent, hvilket Danmark blandt andet også styrker gennem
EU. Samlet kan disse indsatser bidrage til, at vi i fællesskab
adresserer migrationsudfordringerne for både Afrika og Eu-
ropa.
Nærområdebistand til Syrien og nabolande er fortsat mar-
kant modtager af dansk udviklingsbistand
I Syrien, Jordan og Libanon har Danmark sammen med
partnere igennem en årrække støttet flygtninge, internt for-
drevne og berørte lokalsamfund gennem indsatser, der foku-
serer på en bæredygtig styrkelse af beskyttelse og levevil-
kår. I Jordan og Libanon, der ifølge de stedlige regeringer
hver især huser mere end 1,3 millioner syriske flygtninge,
har fokus blandt andet været på at sikre, at flygtningene
får bedre muligheder for at kunne skabe en holdbar leve-
vej mens de opholder sig i værtslandet, samt at de ikke
mindst har adgang til basale ydelser som sundhed og uddan-
nelse. Samtidig er der også er ydet omfattende indsatser til
støtte for sårbare dele af lokalbefolkningen, hvilket blandt
andet bidrager til at de spændinger, der naturligt kan op-
stå i kølvandet på værtsskabet for store grupper af flygtnin-
ge. Der arbejdes gennem en bred vifte af partnere såsom
danske og internationale NGO’er, FN-organisationer, Røde
Kors bevægelsen samt myndighederne. Dertil kommer, at
Danmark siden 2014 har stået i spidsen for det Regionale
Udviklings- og Beskyttelsesprogram, som med bidrag fra
en række andre europæiske lande gennemfører en række
indsatser gennem især lokale civilsamfundsorganisationer i
Jordan og Libanon. Nærområdeindsatserne har gennem flere
år omfattet årlige tilsagn på ca. 200 mio. kr. Dertil kommer
omfattende bidrag over såvel den humanitære bistand som
freds- og stabiliseringsprogrammet, der betyder, at de samle-
de bidrag til indsatserne i Syrien og nærområder typisk har
udgjort ca. 700 mio. kr. årligt.
22
Beskyttelse af mindreårige migranter i Marokko
I Marokko er tusindvis af migrantbørn strandet efter den farlige rejse i armene
på smuglere og menneskehandlere. De er ofte adskilt fra deres familier og har
ikke adgang til basale ydelser. De statslige institutioner er overvældede og kæmper
for at levere den nødvendige hjælp. I 2023 har Danmark støttet et projekt, som
siden 2019 har givet over 1.300 uledsagede migrantbørn husly, sundhedsydelser
og retshjælp i Marokko. Projektet bidrager også til koordination af indsatser, der
sikrer migrantbørnenes sikkerhed og trivsel. Den nye fase af projektet gennemføres
af Den Internationale Organisation for Migration (IOM) fra 2024 til 2026.
Den multilaterale udviklingsbistand muliggør indsatser i
skrøbelige lande, hvor Danmark ikke er tilstede
De multilaterale partnerskaber udgør et helt centralt in-
strument i Danmarks udviklingssamarbejde. Den multilate-
rale bistand går særligt gennem FN-organisationer og udvik-
lingsbankerne og udgjorde i 2023 omkring en tredjedel af
Danmarks samlede bistand.
De multilaterale partnerskaber giver Danmark mulighed
for at yde støtte i skrøbelige og fattige områder, hvor vi
ikke selv er til stede. Samtidig understøtter Danmark det
multilaterale system og det internationale samarbejde på ud-
viklingsområdet med FN og udviklingsbankerne som afgø-
rende globale aktører for at opnå Verdensmålene.
De såkaldte kernebidrag, som er ikke-øremærkede bidrag
til de multilaterale partnere, er essentielle for organisationer-
nes evne til at agere effektivt og strategisk. Danmark er
stadig blandt de donorer, der yder mest i kernebidrag. Det
er en dansk prioritet at leve op til FN’s målsætning om, at
minimum 30 procent af den multilaterale bistand skal ydes
som kernebidrag.
Mens udviklingsbistanden traditionelt opdeles i bilateral
og multilateral bistand, findes også den såkaldte ”multi-bi
bistand”. Det er øremærkede bidrag til multilaterale organi-
sationer, der gives med henblik på at gennemføre specifikke
aktiviteter for eksempel i et udvalgt land. Ud af de 5 mia.
kr. i dansk udviklingsbistand, der i 2023 blev kanaliseret
gennem FN, var to tredjedele ’multi-bi bistand’. Denne ten-
dens til øget øremærkning har været stigende blandt donorer
det seneste årti. Blandt andet fordi det skaber mulighed for
at forfølge konkrete udviklingspolitiske prioriteter.
I 2023 blev Danmarks multi-bi-bistand evalueret. Evalue-
ringen fremhævede blandt andet, at de multilaterale organi-
sationer ofte er effektive ’leverandører’ af dansk bistand
i skrøbelige kontekster på landeniveau. Det gælder sær-
ligt, når der øremærkes blødt til aktiviteter, der ligger in-
den for de multilaterale organisationers egne landeprogram-
mer. Evalueringen rejste også kritiske spørgsmål og pegede
på risiko for, at for hård øremærkning gør bistanden ineffek-
tiv.
23
Danmark er blandt de største donorer til FN’s Fredsopbygningsfond
Danmark er den sjettestørste donor i verden til FN’s Fredsopbygningsfond. Fonden støtter fredsopbyg-
ning og konfliktforebyggelse verden over og har blandt andet fokus på koblingen mellem klima og
sikkerhed.
Gennem fonden har Danmark eksempelvis bidraget til et program i Mali, Burkina Faso og Niger, hvor
FN træner kvinder i lokal fredsmægling for at løse konflikter mellem bønder og kvægdrivende pastorali-
ster. Klimaforandringer forstærker disse konflikter, fordi ressourcerne bliver knappe. Programmet har i
2023 ført til enighed om 31 korridorer, hvor kvæg kan drives forbi vandingssteder og hvileområder uden
at ødelægge omkringliggende landbrugsområder.
Danmark støtter børns uddannelse
Danmark spiller en kæmpe rolle i at støtte børns adgang til kvalitetsuddannelse i fattige og
skrøbelige lande samt i akutte, humanitære kriser. Alene i 2023 har Danmark gennem initiativet
Global Partnerships for Education (GPE) bidraget til, at mere end 50 mio. lærebøger er blevet
distribueret, 480.000 lærere er blevet uddannet og 6.700 klasseværelser renoveret.
Danmark støtter GPE med 250 mio. kr. om året og organisationen Education Cannot Wait (ECW)
med 85 mio. kr. Det gør Danmark til en af de 10 største donorer til begge organisationer.
I 2023 gav Danmark et særskilt bidrag til ECW’s klima-appel, der skal styrke skoler og elevers
modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
Demokrati og rettigheder i Danmarks udviklingssamar-
bejde
Grundprincipperne for det danske udviklingssamarbejde
er demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper, lige-
stilling og uafhængige civilsamfund. Det er på baggrund af
de principper, Danmark vil hjælpe med at skabe en mere
retfærdig og bæredygtig verden.
I 2023 har Danmark forsat ydet støtte til demokratiopbyg-
ning af offentlige institutioner og marginaliserede gruppers
rettigheder samt frie medier og journalister. Danmark har
støttet oprindelige folk, bekæmpelse af tortur, digital mod-
standskraft samt folkelige og sociale bevægelser.
Danmark er også en aktiv partner og fortaler på ligestil-
lingsområdet. I 2023 bidrog Danmark med over 740 mio.
24
kr. til ligestilling og seksuel og reproduktiv sundhed og ret-
tigheder (SRSR) gennem en række forskellige internationa-
le organisationer, inklusiv FN’s Befolkningsfond (UNFPA)
og FN’s ligestillingsenhed (UN Women). Der blev i 2023
gennemført en evaluering af den danske indsats og støtte
inden for ligestilling og piger og kvinders rettigheder. Eva-
lueringen fremhævede, at Danmark med sin vedholdende
støtte i både ord og handling, særligt inden for SRSR, aktivt
har bidraget til, at organisationer som for eksempel UNFPA
har kunnet stå fast over for det globale modpres, som lige-
stilling og SRSR er under. Det stod samtidig klart, at mere
kan gøres for at integrere ligestillingshensyn i den grønne
omstilling og klimahandling.
Civilsamfundet er helt afgørende at inddrage i udviklings-
samarbejdet. De lokale aktører er til stede, før, under og ef-
ter krisen rammer, og derfor skal vi styrke deres modstands-
kraft til både at forebygge og håndtere akutte kriser såvel
som langsigtede problematikker.
Inddragelse af civilsamfundspartnere er en central del af
den danske støtte, og i 2023 har regeringen sat særligt fokus
på lokalt ledet udvikling. I samarbejde med Det Internatio-
nale Røde Kors Forbund og USAID har Danmark arbejdet
for et øget globalt fokus på lokalt lederskab og gennem en
større konference i 2023 sat politisk fokus på emnet.
Danmark arbejder også for at styrke staters kapacitet til
at respektere og fremme menneskerettigheder. Eksempelvis
gennem FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder (UN
OHCHR) og med FN’s organisation for ligestilling og for-
bedring af kvinders forhold (UN Women).
Det Digitale Demokrati-initiativ støtter aktivisters kamp for demokrati
I takt med autokratiske regimers stigende brug af digital teknologi, øger Danmark støtten til
digital modstandskraft. Centralt står det Digitale Demokrati-Initiativ, som Danmark lancerede
sammen med EU under præsident Bidens demokratitopmøde i marts 2023. Programmet støtter
lokale partnerorganisationer og aktivister i det globale syd i deres kamp for demokrati og menne-
skerettigheder i den digitale tidsalder. Danmark har sammen med EU og Norge afsat 388,5 mio.
kr. til programmet som løber i perioden 2023-2026. Med disse midler har partnerorganisationen,
Access Now, ydet teknisk støtte til aktivister, civilsamfundsorganisationer og journalister i 99
lande, der har stået overfor akutte digitale trusler. Partneren Digital Defenders Partnership har
ydet nødfinansiering til menneskerettighedsforkæmpere i lande som Iran, Uganda og Tanzania
takket være initiativet.
25
Fra Allinge til Nairobi: Den demokratiske samtale slår rødder i Kenya
For sjette år i træk blev der i Kenyas hovedstad Nairobi af-
holdt People’s Dialogue Festival (PDF). Festivalen som er
inspireret af det danske folkemøde kunne byde over 10.000
deltagere fra den politiske verden, den private sektor og civil-
samfundet velkomne til debatter om politik, aktivisme, klima
og ligestilling.
Danmark støtter folkemødet via landeprogrammet og via
Dansk Institut for Partier og Demokrati, og flere danske poli-
tikere har været med til at etablere begivenheden. Mange af
de kenyanske ildsjæle bag festivalen har også været på Dani-
da Fellowship Center-kurser og besøgt Allinge for at finde
inspiration til at videreudvikle det kenyanske folkemøde.
LGBT+-rettigheder i Uganda – Danmark støtter udsatte minoriteter
Det skabte international forargelse, da Ugandas parlament i foråret 2023 vedtog en ny anti-ho-
moseksualitetslov med skærpede straffe for homoseksualitet i landet. Fra dansk side blev der
set med stor bekymring på loven, som ikke flugter med rettighedsbaseret udvikling. Danmarks
reaktion på lovforslaget har været at fortsætte støtten til minoriteter og samtidigt fastholde en
kritisk dialog med myndighederne.
Danmark øgede bidraget med 10 mio. kr. til strategiske partnere, der kæmper for LGBT+-rettig-
heder i Uganda og andre lande, og gav en ekstra bevilling til en lokal organisation, der blandt
andet arbejder for beskyttelse af LBGT+-aktivister. Den danske ambassade i Kampala har også
lagt hus til, at aktivister fortsat har kunne mødes og holdt tæt kontakt til det lokale LGBT+-mil-
jø. Samtidig har Danmark – i tæt koordination med partnere – arbejdet for at fastholde en kritisk
dialog og lægge diplomatisk pres på den ugandiske regering for at kunne påvirke processen mest
muligt.
Støtte til oprindelige folks rettigheder
Oprindelige folk udgør 6 procent af verdens befolkning, men
bebor en fjerdedel af landområderne. Områderne er blandt de
mest biodiverse i verden, fordi oprindelige folk har bæredyg-
tig brug af naturen som en afgørende faktor for deres levevis.
I 2023 har 11 oprindelige folk med dansk støtte indgået aftaler
med lokale eller nationale regeringer om processen for at
opnå autonomi for deres områder i Bolivia, Ecuador, Kenya,
Nepal, Peru og Tanzania. I Kenya har fem samburu-samfund
fået planer for brugen og ejerskabet til jorden. Der er gjort en
indsats for at sikre involvering af også kvinder og unge.
Næste skridt er at få inkluderet endnu flere unge, der er vig-
tige både for den langsigtede forvaltning af områderne og i
konflikthåndtering.
26
Danmark er en solid partner i humanitære kriser
2023 markerede desværre rekordstore humanitære behov
på globalt plan. FN vurderer, at 363 mio. mennesker på
verdensplan havde behov for humanitær bistand. Nye kon-
flikter, klimaforandringer, naturkatastrofer og økonomisk og
politisk ustabilitet var blandt de drivende faktorer for de hu-
manitære kriser. På trods af dette faldt den samlede, globale
finansiering til humanitære kriser. Kun 39,3 procent af den
efterspurgte humanitære hjælp blev imødekommet.
Danmark ydede betydelig humanitær støtte i 2023 og
spiller en anerkendt, vigtig rolle som strategisk partner og
donor. Det bunder både i omfanget af vores støtte, vores til-
gang til partnerskaber og vores fokus på at tænke forskellige
indsatser sammen.
I lyset af de voksende humanitære behov tilførte Dan-
mark yderligere midler til den humanitære ramme i løbet
af 2023, og det samlede humanitære budget ved slutningen
af året endte på 3,1 mia. kr. Særligt landene på Afrikas
Horn og i Sahel er blevet prioriteret såvel som bidrag til
alvorlige humanitære kriser i Afghanistan, Syrien, Ukraine
og Yemen. Den humanitære situation i 2023 var også stærkt
præget af jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien samt
Marokko og udbruddene af væbnede konflikter i Sudan og
Gaza.
Klimaforandringer øger humanitære behov
Klimaforandringerne forværrer eksisterende sårbarheder i skrøbelige lande og øger de humani-
tære behov. Blandt andet som følge af hyppigere og voldsommere oversvømmelser og tørkepe-
rioder. Danmark fokuserer derfor på at fremme humanitære partneres evne til at handle både
forebyggende og rettidigt. Støtte til centrale nødhjælpspuljer i FN og Røde Kors Forbundet
sikrer, at hjælpen hurtigt kommer frem, når krisen rammer.
27
Danmark giver humanitær bistand til naturkatastrofer i Sydsudan
Efter de rekordstore oversvømmelser i 2022 er millioner af mennesker ramt i Sydsudan. Over-
svømmelserne har forårsaget fordrivelse, og tabte afgrøder har ført til sult for to tredjedele af
befolkningen. Samtidig er temperaturerne steget dobbelt så meget som det globale gennemsnit.
Danmark har bidraget til et projekt, der sender fødevarenødhjælp og bygger diger og veje. Det
bidrager til at forhindre sultrelaterede dødsfald. Projektet skal også forbedre lokalsamfundenes
evne til at tilpasse sig de stadigt hyppigere ekstreme vejrbegivenheder forårsaget af klimaforan-
dringer. Ved at sikre større modstandsdygtighed reducerer vi risikoen for sult og fordrivelse ved
fremtidige oversvømmelser.
Projektet er blandt andet finansieret af kernebidrag fra den danske udviklingsbistand til FN’s
World Food Programme fra 2021-2023.
28
Humanitære nedslag i 2023
Jordskælv i Tyrkiet og Syrien
I februar 2023 blev det sydøstlige Tyrkiet og nordlige Syrien ramt af en alvorlig jord-
skælvskatastrofe. Danmark bidrog til den humanitære indsats med 189 mio. kr. med fokus
på at sikre basale services, husly og indsatser for mental sundhed. Jordskælvsindsatsen
blev iværksat via en række tilstedeværende partnere i Tyrkiet og Syrien, herunder det
Internationale Røde Kors Forbund, Beredskabsstyrelsen, danske civilsamfundsorganisati-
oner, FN’s humanitære landefond i Syrien samt UNHCR.
Gaza
Det brutale Hamas-terrorangreb på Israel den 7. oktober og den efterfølgende konflikt
mellem Hamas og Israel har forårsaget en humanitær katastrofe i Gaza. I 2023 bidrog
Danmark med 280 mio. kr. til Palæstinakrisen, herunder 156,1 mio. kr. i ekstraordinære
humanitære midler til de nødlidende civile i Gaza og på Vestbredden. Støtten er særligt
gået til levering af basal nødhjælp, husly, sundhedsindsatser og beskyttelse af fordrevne
og børn.
Afghanistan
Gennem fire årtier har Afghanistan været plaget af omfattende humanitære kriser. Ta-
libans magtovertagelse og løbende indskrænkning af basale menneskerettigheder har
yderligere forværret den humanitære situation for civilbefolkningen. I 2023 gav Dan-
mark mere end 168 mio. kr. i humanitær støtte til Afghanistan og de omkringliggende
lande. Danmarks støtte bliver kanaliseret uden om Talibans regeringsstrukturer, og vi
forsøger at skabe størst mulig fleksibilitet for humanitære partnere til at tilpasse sig de
vanskelige operationelle forhold. Støtten har et særligt fokus på at nå marginaliserede
grupper, herunder minoriteter, kvinder og piger.
Afrikas Horn
I perioden 2020-2023 var Kenya, Somalia og Etiopien ramt af den værste tørke i 40
år. Det medførte ekstrem fødevareusikkerhed, fejlernæring, tab af livsgrundlag og mang-
lende adgang til rent vand. Senest har Etiopien og Somalia været ramt af kraftige El
Niño-oversvømmelser. Den humanitære situation på Afrikas Horn er kompleks og påvir-
ket af ustabilitet, langtrukne konflikter og sårbarhed over for klimaforandringer som tørke
og oversvømmelse. Samtidig udfordres landene af interne konflikter med fordrivelse til
følge. I 2023 gav Danmark mere end 323 mio. kr. i humanitær bistand til Kenya, Somalia
og Etiopien.
29
Oplysningsaktiviteter skaber folkeligt engagement
Der er især fokus på at nå de dele af befolkningen, som
sjældent hører om udviklingssamarbejdet. Danmark har to
puljer, som bidrager til at styrke det folkelige engagement
omkring udviklingsdagsordenen.
OpEn-puljen lykkes i stigende grad med at få nye aktører
til at nå målgrupper, der normalt er svære at ramme. For
eksempel har organisationen For a New Tomorrow (FANT)
i partnerskab med satireplatformen Mandsholdet været med
til at oplyse og engagere 100.000 fodboldinteresserede dan-
skere på sociale medier om levevilkårene i Sierra Leone.
GLOBUS-puljen har ligeledes opnået et bredt ansøger-
felt på tværs af uddannelsessektoren og civilsamfundet –
herunder erhvervsskoler og professionshøjskoler i hele lan-
det. Eksempelvis har 2030beyond i samarbejde med Hotel-
og Restaurantionsskolen, to FGU-uddannelsesinstitutioner
og virksomheden NOMY etableret et partnerskab, hvor dan-
ske og kenyanske kokkeelever sammen introduceres til bæ-
redygtige fødevaresystemer, madspild og madlavning. GLO-
BUS-puljen har siden opstart ultimo 2022 engageret mere
end 1.400 elever og studerende i udvekslingsprojekter og
cirkulære projekter, og ca. 30.000 studerende har deltaget i
foredrag og workshops i Danmark.
30
Større indsatser i 2024
Fortsat stærk dansk støtte til Ukraine: Regeringen vil fortsætte den betydelige støtte til Ukraine
igennem humanitær nødhjælp og genopbygningspakker. Herudover fortsætter arbejdet med at styrke sam-
arbejder, der fremmer private investeringer i Ukraine og understøtte de kommunale samarbejder mellem
danske og ukrainske kommuner.
Lancering af strategi for styrket dansk engagement i Afrika: Regeringen vil i 2024 lancere en strategi
for et styrket dansk engagement i Afrika. I umiddelbar forlængelse af denne lancering vil processen for en
ny udviklingspolitisk strategi blive igangsat.
Opfølgning på COP28 og forberedelse af COP29: Danmark vil i 2024 have gennemgående fokus på
opfølgning på aftalen fra COP28. Danmark skal være en drivende faktor på mobilisering af klimafinan-
siering, som bliver hovedtemaet på COP29. Summit of the Future og COP29 forventes i kobling med
hinanden at blive retningsgivende for klima- og udviklingsindsatserne de kommende år.
Vedtagelse af Pact for the Future: Summit of the Future bliver en milepælsbegivenhed i FN i 2024,
hvor den politiske erklæring Pact for the Future skal vedtages. Formålet med erklæringen er at styrke det
multilaterale system, så det kan svare bedre på globale udfordringer, accelerere handling mod opnåelse af
verdensmålene og genbekræfte forpligtelsen til FN-pagten. Danmark vil deltage aktivt i forhandlingerne
frem mod vedtagelsen i september.
Brede partnerskaber på migration: Regeringen vil i 2024 have fokus på større, flerårige migrationsind-
satser og ligeværdige og brede partnerskaber. Nøglelande fra Europa, Mellemøsten og Afrika skal blandt
andet mødes til en konference i Danmark for at udforske forskellige perspektiver på, hvordan landene kan
imødegå irregulær migration og tvungen fordrivelse.
Styrke international politisk lederskab på klima/udviklingsnexus: Danmark vil i 2024 tage samspillet
mellem klima og udvikling op på internationalt niveau, bidrage med ny viden gennem to internationale
rapporter om emnet og promovere konkrete landeindsatser i samarbejde med FN og de multilaterale
banker.
Styrket fokus på skov og biodiversitet: Regeringen har afsat 1 mia. kr. over de kommende fire år til
bevarelse og genoprettelse af tropisk skov, der er under pres som resultat af afskovning og skovforringel-
se. Den nye skovindsats er et vigtigt eksempel på snitfladen mellem klimatilpasning, fattigdomsbekæm-
pelse, og bevarelse af biodiversitet og natur.
Lancering af Fremtidens Flygtningerespons: I maj lanceres et nytflagskibsprogram i samarbejde mel-
lem den kenyanske regering, Danmark og de tre filantropiske fonde LEGO fonden, Novo Nordisk fonden
og Grundfos fonden. Det nye program skal fokusere på at skabe mere langtidsholdbare løsninger for
flygtninge ved i højere grad at integrere dem i deres værtssamfund. Programmet dækker over en treårig
periode og beløber sig til knap 500 mio. kr. Herfra kommer 200 mio. kr. fra regeringen.
Lancere ny humanitær/klima pulje: Puljen skal fremme mere langsigtede og bæredygtige tilgange i kli-
masårbare og humanitære kontekster med det formål at styrke befolkningernes modstandsdygtighed. Stør-
stedelen forventes at være grønne indsatser.
31