Redegørelse afgivet af Digitaliserings- og Ligestillingsministeren (Marie Bjerre) den 2. maj 2024

Redegørelse afgivet af Digitaliserings- og Ligestillingsministeren (Marie Bjerre) den 2. maj 2024
Redegørelse
om
Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling
(Skriftlig redegørelse)
Forord
Vi omtaler ofte den digitale udvikling som hurtig og hæs-
blæsende. Men grundstenene til den digitale transformation,
som det danske samfund har gennemgået, blev allerede lagt
i det forrige årtusind.
I 1999 blev det med det it- og telepolitiske forlig besluttet,
at der hvert år skulle udarbejdes en redegørelse af omstil-
lingen til et netværkssamfund med adgang til internet- og
telefonnetværk. I den første redegørelse kan man læse, at
”alle borgere og virksomheder skal have hurtig og enkel
adgang til Internet … At være på nettet skal være lige så
selvfølgeligt, enkelt og billigt som at åbne for vandhanen
eller tænde for lyset på stikkontakten. ”
Man må sige, at der er sket meget på 25 år. Vi er gået fra
fastnettelefon til smartphone, fra checkhæfte til netbank, fra
stationær computer til supercomputer. Den it- og telepoliti-
ske redegørelse er 25 år senere nu blevet til ”Redegørelsen
om Danmarks Digitale Udvikling”.
Transformationen er resultatet af et vedvarende og ambitiøst
politisk fokus på digitalisering af den offentlige sektor og
danske virksomheder. Gennem ambitiøse vækststrategier for
danske virksomheder og tværoffentligt samarbejde mellem
stat, kommuner og regioner har Danmark omstillet sig til et
digitalt samfund, der er godt rustet til at møde fremtidens
udfordringer.
Vi skal fastholde det digitale momentum. For digitalisering
er nøglen til at løse mange af de udfordringer, som vi
står overfor som samfund. Vi skal designe offentlige, digi-
tale løsninger, der let kan tilgås af alle borgere. Vi skal
understøtte den digitale omstilling i virksomhederne, så de
er konkurrencedygtige. Vi skal styrke adgangen til digitale
kompetencer og sikre kompetent arbejdskraft. Vi skal sætte
mere skub på brugen af nye teknologier, som for eksempel
kunstig intelligens, for at udnytte potentialerne. Derfor er
jeg stolt af, at vi i 2024 har landet den første samlede
digitaliseringsstrategi for Danmark. Med opbakning fra alle
Folketingets partier.
Min ambition for Danmark er, at vi fortsat styrker den digi-
tale udvikling og griber mulighederne til gavn for borgere
og virksomheder, overalt hvor det giver mening. Redegørel-
sen giver derfor et grundigt blik på potentialer og udfordrin-
ger for det danske samfund i den digitale udvikling. Rigtig
god læselyst!
Digitaliserings- og ligestillingsminister
Marie Bjerre
April 2024
Kapitel 1 - Sammenfatning
Digitale teknologier er blevet en fast del af danskernes hver-
dag. Historisk er det ikke længe siden, at computeren blev
allemandseje, og den kan i dag medbringes i lommen som
smartphone med integreret kamera, navigation og internet. I
de seneste år har særligt adgangen til kunstig intelligens, og
ikke mindst brugen af de generative sprogmodeller, spredt
sig med lynets hast.
Mange danskere har taget digitaliseringen til sig, ligesom
den er udbredt i danske virksomheder og i den offentlige
sektors opgaveløsning.
Digitaliseringen har gjort mange hverdagsopgaver lettere for
danskerne, mens virksomhederne har kunnet udnytte de di-
gitale værktøjer til at effektivisere og skabe nye forretnings-
modeller. Og som samfund står vi overfor store samfunds-
Redegørelse nr. R 14 Folketinget 2023-24
2023-3543
DK000067
udfordringer inden for klima, sundhed og demografi, hvor
de digitale teknologier kan spille en stor rolle.
Med den digitale udvikling følger derfor store mulighe-
der. Men der følger også udfordringer. Nogle danskere har
svært ved at følge med, virksomheder udfordres på deres
forretningsmodel og når vores samfund bliver mere digitali-
seret, er der en øget trussel fra cyberangreb.
Denne publikation redegør for digitaliseringen i Danmark
og fokuserer både på digitaliseringens muligheder og udfor-
dringer. Redegørelsen sætter både fokus på den digitale ud-
vikling og dens betydning for borgere og virksomheder og
på samfundets rammer for en ansvarlig digital udvikling.
Den overordnede konklusion er, at Danmark fortsat er me-
get langt fremme i den digitale udvikling i sammenligning
med andre lande. Redegørelsen viser også, at Danmark står
over for udfordringer. Også på områder hvor vi lige nu er
i front. Redegørelsens hovedkonklusioner kan læses i boks
1.1.
Boks 1.1
Hovedkonklusioner i Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2024
1. Danmark er langt fremme på EU-målsætninger for digitalisering
EU-Kommissionen har opstillet en række ambitiøse målsætninger for den digitale
udvikling i EU frem mod 2030. Danmark er langt fremme på hovedparten af
målene, og EU-Kommissionen forventer, at Danmark er et af de lande, som går
forrest i den digitale udvikling.
2. Danskerne er gode til digitalisering, men flere skal med
Danskerne benytter i høj grad digitale værktøjer, og Danmark ligger på en 4. plads,
når der måles på befolkningens basale færdigheder i Europa. Der er dog behov for
fokus på at løfte befolkningens teknologiforståelse samt inklusion af de danskere,
som har svært ved det digitale.
3. Danske virksomheder er nogle af de mest digitale, men der er stadig store
forskelle mellem store og små
58 pct. af danske virksomheder har et højt digitalt niveau, hvilket i Europa kun
overgås af de svenske virksomheder i Europa. Der er dog markante forskelle
mellem store og små virksomheder. Der er derfor behov for fortsat at skubbe på
digitaliseringen hos små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Undersøgelser
viser, at øget digitalisering kan øge omsætning og produktivitet hos virksomheder.
4. Kunstig intelligens: Danske virksomheder ligger på førstepladsen i Euro-
pa
Kunstig intelligens vurderes at rumme store potentialer, og danske virksomheder
ser ud til at være klar til at gribe dem. Danmark er det land i Europa, hvor flest
virksomheder benytter kunstig intelligens.
5. It-specialister strømmer ud på arbejdsmarkedet, og de kommer fra for-
skellige uddannelser
I perioden 2010 til 2021 er antallet af it-specialister i beskæftigelse steget fire
gange så meget som den samlede lønmodtagerbeskæftigelse, og efterspørgslen på
it-specialister er stadig høj. En it-specialist behøver ikke at være It-uddannet. Fire
ud af fem it-specialister i lønmodtagerbeskæftigelse har ikke en It-uddannelse som
deres højest fuldførte uddannelse.
6. Tillid til digitale services er afgørende for den offentlige og private sektor
Danskerne bruger i høj grad offentlige digitale services, net- og mobilbank, sociale
medier og handler på internettet. Godt fire ud af fem danskere har tillid til de
2
offentlige digitale løsninger – og hos private virksomheder er der et stigende fokus
på dataetik.
7. Der er fremgang i SMV’ernes digitale sikkerhed, men mange er stadig
sårbare
Andelen af SMV’er, som har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, er steget fra 56 pct.
i 2022 til 65 pct. i 2023. Det betyder dog også, at lidt over hver tredje SMV ikke har
et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
8. Digitaliseringen har grønne potentialer og kan hjælpe med grøn doku-
mentation
Digitaliseringen har grønne potentialer, hvis den anvendes til formålet. Flere offent-
lige programmer skal være med til at gøre digitaliseringen grønnere, men også stille
data til rådighed for virksomheder og hjælpe virksomheder med deres energi- og
CO2-regnskab.
Redegørelsens indhold
EU har opsat ambitiøse mål for den digitale udvikling i
Unionen frem mod 2030. Målene har fokus på både digital
vækst og digital ansvarlighed. Kapitel 2 giver derfor en
status på Danmarks digitalisering med udgangspunkt i 2030-
målene, som både EU og Danmark har opstillet som en del
af politikprogrammet EU’s digitale årti.
Digitalisering skaber værdi for danskerne og skal også gøre
det i fremtiden. Kapitel 3 giver derfor en status på borgernes
digitale færdigheder, digitale adfærd og digitale sikkerhed,
og på hvordan vi forholder os til nye teknologier. På målet
om digitale færdigheder i befolkningen ligger Danmark pla-
ceret på en 4. plads i EU, mens Danmark er placeret på en 8.
plads på målet om It-specialister.
Kapitel 4 går i dybden med digitaliseringen hos danske
virksomheder og belyser særligt forskellene mellem små og
store virksomheder. Danske virksomheder klarer sig godt på
flere måleparametre og ligger blandt andet på en 1. plads i
brugen af kunstig intelligens i EU. Dog er der også store for-
skelle på det digitale niveau mellem små og store virksom-
heder. Fx har 35 pct. af danske SMV’er ikke et tilstrækkeligt
digitalt sikkerhedsniveau.
De digitale rammer er en forudsætning for en ansvarlig
digital udvikling i samfundet. Kapitel 5 gør derfor status
over den digitale infrastruktur og redegør for regulering og
programmer fra EU, som har stor betydning for den digita-
le udvikling. 98 pct. af alle husholdninger i Danmark har
adgang til 5G og 96 pct. til netværk med gigabit-dækning
(VHCN), og Danmark ligger derfor langt fremme i EU’s
måling af digital infrastruktur.
Den offentlige digitalisering er også en del af den digitale
infrastruktur. Kapitel 6 fokuserer derfor på offentlig digitali-
sering, brugen af offentlige digitale services, samt hvordan
offentlige data kan fremme virksomheders forretningsmo-
deller og understøtte den grønne omstilling.
Samlet set peger redegørelsen på en række digitaliseringspo-
litiske indsatsområder. Flere af disse kan genfindes i aftalen
om Danmarks digitaliseringsstrategi, som blev vedtaget i
februar 2024. Aftalen skal sætte rammerne for en ambitiøs
og ansvarlig retning for den digitale udvikling, jf. boks 1.2.
Boks 1.2
Aftale om ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling
I februar 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen
med partierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alterna-
tivet en aftale om udmøntning af Danmarks Digitaliseringsstrategi.
Aftalens indhold
– Danskerne rustet til en digital fremtid
3
Børn og unges digitale dannelse skal styrkes gennem teknologiforståelse i folkeskolen,
og en række indsatser skal sikre flere it-specialister og styrke efter- og videreuddannel-
se på it-området.
– Ansvarligt og stærkt grundlag for udnyttelse af kunstig intelligens
Der laves en strategisk indsats for kunstig intelligens og regulatorisk sandkasse for
kunstig intelligens. Det er indsatser, der er rettet mod at gøre danske myndigheder og
virksomheder i stand til at gribe mulighederne og også håndtere risici forbundet med
kunstig intelligens.
– Effektiv grøn omstilling gennem digitale løsninger
Der igangsættes en række indsatser, der skal stille værdifulde data til rådighed, som kan
bidrage til den grønne omstilling.
– Øget vækst og digitale SMV’er
Indsatserne skal både skubbe på den digitale udvikling hos SMV’er og lette virksomhe-
dernes administrative byrder for eksempel ved indberetninger til det offentlige.
– Et stærkt, etisk og ansvarligt digitalt fundament
Indsatserne skal fremme 1) pålidelige data og robust digital infrastruktur, 2) en an-
svarlig udvikling, 3) mængden af tilsyn begrænses forsvarligt, 4) styrke demokratisk
kontrol med digitaliseringens påvirkning af borgere og retssikkerhed i lovarbejdet.
– Fremtidens digitale sundhedsvæsen
Investeringer i den digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet, og der etableres et nævn,
der kan anbefale og vejlede om apps af høj sundhedsfaglig kvalitet.
– Danmark i centrum af international digitalisering
Danmarks interessevaretagelse i EU skal styrkes, da rammer for den digitale omstilling
i høj grad fastlægges i EU.
Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Kapitel 2 - Status for Danmarks digitale årti
Kapitlet redegør for EU’s digitale årti, hvor der er opstillet
en række målsætninger for medlemsstaternes digitale udvik-
ling frem mod 2030. Kapitlet giver en status for de danske
målsætninger og anbefalinger fra EU-Kommissionen.
2.1. EU’s digitale årti
EU besluttede i 2022 at etablere politikprogrammet for EU’s
digitale årti. Som en del af programmet blev der opstillet
en række specifikke mål og mere generelle målsætninger
for EU’s og medlemslandenes digitale udvikling frem mod
2030, se boks 2.1. Målene er opstillet for unionen som hel-
hed, mens medlemsstaterne skal udarbejde egne køreplaner
og målsætninger for digitaliseringen i medlemslandene frem
mod 2030.
4
Boks 2.1
EU’s digitale årti
EU’s digitale årti skal bidrage til, at EU i fællesskab opfylder sine mål om digital
omstilling og styrker EU᾽s digitale lederskab til gavn for borgere og virksomheder. Pro-
grammet fastsætter konkrete mål for digitalisering, som EU og medlemsstaterne skal
indfri inden udgangen af årtiet. Målsætningerne tager udgangspunkt i fire områder:
4. Befolkningens grundlæggende og avancerede digitale færdigheder
5. Sikre, velfungerende, bæredygtige digitale infrastrukturer
6. Digital omstilling af erhvervslivet
7. Digitalisering af offentlige tjenester
Alle medlemslande skulle senest i oktober 2023 præsentere strategiske køreplaner for,
hvordan landene vil støtte op om arbejdet og nå målene frem mod 2030. Køreplanerne
vil blive revideret hvert andet år.
Kilde: EU-Kommissionen
2.2. Danmarks præstation i EU’s digitale årti
Danmark har gennem en årrække været et digitalt fore-
gangsland. Siden EU-Kommissionen i 2015 begyndte at
udgive sit årlige digitaliseringsindeks også kaldet digital
society and economy index (DESI), har Danmark været med
helt fremme og i flere af årene på førstepladsen1.
Med EU’s digitale årti bliver rangeringen af lande udfaset,
og der ses i stedet på, hvordan EU klarer sig som samlet
union. Det er dog fortsat muligt at sammenligne en række
nøgletal på tværs af landene. Og Danmark er fortsat med
langt fremme. Både i sammenligning med gennemsnittet i
EU og gennemsnittet for sammenlignelige lande (Finland,
Sverige, Nederlandene og Tyskland), jf. figur 2.1
Figur 2.1
Nøgletalsindikatorer i EU᾽s digitale årti, 2023
5
Anm. : Værdierne for ”DNK” (Danmark) og ”EU” er skaleret i forhold til det femte
bedste EU-land og det dårligst placerede EU-land, hvor det bedste EU-land er sat til
indeks 100, og det dårligst placerede EU-land er sat til indeks 0. Dermed angiver
indikatoren den relative afvigelse fra henholdsvis det femte bedste EU-land og det
dårligst placerede EU-land. Skalaen i figuren går fra indeks 0 til indeks 110. Nord er
et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland og
Sverige. EU er et simpelt gennemsnit for EU-landene. Hvis der ikke er data for 2023,
benyttes seneste tilgængelige data.
Kilde: Eurostat, DESI 2023 indikatorer, egne beregninger.
Som det ses af figur 1, er Danmark langt fremme i hoved-
parten af målene. Selvom Danmark de fleste steder ligger
bedre placeret end gennemsnittet for sammenlignelige lande
(NORD), kan der godt være enkelte eller flere af disse lan-
de, der opnår en bedre score end Danmark. Særligt Finland,
Sverige og Nederlandene er lande, som sammen med Dan-
mark, ligger helt fremme på mange af målene. På offentli-
ge digitale services er der desuden en række mindre lande
udover ovennævnte, som klarer sig særligt godt, hvilket er
yderligere beskrevet i kapitel 6, boks 6.1. Det er særligt på
delmålet om ”offentlige digitale services for EU-borgere”, at
disse lande er langt fremme i forhold til Danmark.
Digitale målsætninger frem mod 2030.
I politikprogrammet for det digitale årti er der opstillet en
række mål for unionens digitale udvikling. Disse målsætnin-
ger er udformet som KPI’er (Key Perfomance Indicators),
hvor der fx er sat mål om, at 75 pct. af europæiske virksom-
heder bruger kunstig intelligens i 2030. Med afsæt heri har
hver medlemsstat skullet udarbejde en køreplan, for hvordan
de bidrager til at opnå disse målsætninger, og opstille egne
måleværdier inden for de konkrete KPI’er. Danmark afleve-
rede i oktober 2023 sin nationale strategiske køreplan for det
digitale årti, hvor der er opstillet nationale mål for Danmark,
jf. boks 2.2.
Boks 2.2
Oversigt over nationale 2030 mål i Danmarks køreplan for det digitale årti
EU’s målsætning for 2030 Nationale 2030-mål Nuværende niveau
1) Mindst 80 pct. af befolk-
ningen i alderen 16-74 år har
mindst grundlæggende digitale
færdigheder.
1) Mindst 80 pct. af befolk-
ningen i alderen 16-74 år har
mindst grundlæggende digi-
tale færdigheder.
69 pct. i alderen 16-74
år har basale digitale fær-
digheder. 68 pct. for kvin-
der/71 pct. for mænd
(2023).
2) Mindst 20 mio. it-speciali-
ster er ansat i Unionen, idet
kvinders adgang til dette områ-
de fremmes, og antallet af It-
uddannede øges.
2) 220.000 it-specialister
i beskæftigelse, idet bl.a.
kvinders adgang til dette
område fremmes.
171.000 it-specialister (23
pct. kvinder) (2022).
3) Alle slutbrugere på et fast
sted er forbundet til et giga-
bitnetværk frem til nettermine-
ringspunktet, og alle befolke-
de områder er dækket af næs-
te generation af trådløse højha-
stighedsnet med en ydeevne,
der mindst svarer til 5G.
3) Alle boliger og virksom-
heder skal have adgang til
min. 100/30 Mbit/s i 2025,
og 98 pct. af alle boliger
og virksomheder skal være
dækket med en infrastruk-
tur, der kan levere 1 Gbit/s
download-hastighed.
98 pct. af beboede områ-
der har adgang til 5G, og
96 pct. af alle boliger har
adgang til gigabit-hastighe-
der målt ved udbredelsen
af Very High Capacity Net-
works (VHCN, 2022).
4) Produktionen af avancere-
de halvledere i Unionen udgør
mindst 20 pct. af verdenspro-
duktionen i værdi.
4) Ingen national måleværdi
udover EU᾽s.
-
5) Mindst 10.000 klimaneu-
trale meget sikre edgeknude-
punkter anvendes i Unionen
5) Ingen national måleværdi
udover EU᾽s.
-
6) Senest i 2025 har Unionen
sin første computer med kvan-
teacceleration, der kan bane
6) Udvikle og fastholde
Danmarks position inden for
kvanteteknologi og dermed
-
6
vejen for, at Unionen kan væ-
re på forkant med udviklingen
med hensyn til kvantekapacitet
senest i 2030.
bidrage til, at EU er på for-
kant med udviklingen.
7) Mindst 75 pct. af EU-virk-
somheder har taget én eller fle-
re af følgende i brug i overens-
stemmelse med deres forret-
ningsaktiviteter: i) Cloud-com-
puting-tjenester, ii) big data,
iii) kunstig intelligens.
7) Mindst 75 pct. af dan-
ske virksomheder har taget
én eller flere af følgende
i brug i overensstemmelse
med deres forretningsaktivi-
teter: i) Cloud-computing-
tjenester, ii) big data, iii)
kunstig intelligens.
69 pct. benytter cloud
(2023), 24 pct. benytter
big data (2020), 15 pct.
benytter kunstig intelligens
(2023).
8) Unionen letter dens in-
novative vækstvirksomheders
vækst og forbedrer deres ad-
gang til finansiering, hvilket
vil føre til mindst en fordob-
ling af antallet af højvæks-
tvirksomheder (Unicorns).
8) Ingen national måleværdi
udover EU᾽s.
-
9) Mere end 90 pct. af SMV’er
i Unionen når mindst op på et
grundlæggende niveau af digi-
tal intensitet.
9) 95 pct. af danske SMV’er
når mindst op på et grund-
læggende niveau af digital
intensitet.
89 pct. danske SMV’er har
et grundlæggende niveau af
digital intensitet (2022).
10) Der er 100 pct. tilgænge-
lig onlineudbud af alle centra-
le offentlige tjenester, og hvor
det er relevant, er det muligt
for borgere og virksomheder
i Unionen at interagere online
med offentlige forvaltninger.
10) Der er 100 pct. tilgæn-
gelig onlineudbud af alle
centrale offentlige tjenester,
og hvor det er relevant,
er det muligt for borgere
og virksomheder i Danmark
at interagere online med of-
fentlige forvaltninger.
Danmark har en score
for onlinetilgængelighed på
100 pct. Den samlede score
i benchmarken for digitale
offentlige services er på 85
pct.1
11) 100 pct. af unionsborgere
har adgang til deres elektroni-
ske patientjournaler.
11) 100 pct. af danske bor-
gere har adgang til sund-
hedsdata, herunder elektro-
niske patientjournaler.
Alle danske borgere har i
dag online adgang til sund-
hedsdata. Danmark opnår i
2023 en score på 96 i indi-
katoren acces to E-health.
12) 100 pct. af unionsborge-
re har adgang til et sikkert
elektronisk identifikationsmid-
del (eID).
12) 100 pct. af danske bor-
gere har adgang til et sik-
kert elektronisk identifikati-
onsmiddel (eID).
Danmark har etableret et
sikkert elektronisk identifi-
kationsmiddel (eID), som
alle borgere har adgang til.
Kilde: Europaparlamentets og Rådets afgørelse 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030, Eurostat,
eGovernment benchmark 2023 og Danmarks Statistik
1 EU-Kommissionen (2023): eGovernment Benchmark 2023
Danmark er på hovedparten af KPI’erne langt fremme og
har nået flere af målsætningerne eller er meget tæt på at nå
dem allerede i dag. På én enkelt KPI, digital omstilling i
SMV’er, har Danmark desuden opstillet en højere national
måleværdi, end den som EU har opstillet for Unionen.
Udviklingen skal ske med afsæt i europæiske værdier. I
politikprogrammet indgår derfor en række overordnede mål-
sætninger for den digitale udvikling om medborgerskab,
borgernes selvbestemmelse, sikkerhed, inklusion, bæredyg-
tighed, mv2.
Kort og godt skal digitaliseringen være ansvarlig og komme
borgere samt virksomheder til gavn. De digitale mål vil
løbende blive evalueret frem mod 2030.
Danmark forventes at være en drivkraft i Europas digitale
årti
I september 2023 udkom EU-Kommissionen med den første
statusrapport for det digitale årti, hvor der både gøres status
for Unionen som helhed og de enkelte medlemsstater.3
I statusrapporten er Kommissionen kommet med en række
anbefalinger til Danmark for den digitale omstilling. Gene-
relt peger EU-Kommissionens statusrapport på, at Danmark
7
er langt fremme inden for digitalisering. Kommissionen for-
venter, at Danmark med sin stærke position er et af lokomo-
tiverne, som bidrager til, at EU som helhed når målene i
det digitale årti. Det fremhæves, at Danmark særligt arbejder
med at udvikle de offentlige digitale services for borgere og
virksomheder, samt at Danmark proaktivt arbejder med at
etablere samarbejder på tværs af EU med andre lande.
I de næste kapitler vil der blive dykket ned i hvert af de fire
emner for EU’s digitale årti.
Kapitel 3 - Danskernes digitale færdigheder og digitale
adfærd
Dette kapitel gennemgår danskernes digitale færdigheder og
adfærd. En vigtig forudsætning for et digitalt samfund er, at
befolkningen har de nødvendige færdigheder til at anvende
digitale løsninger. Ligeledes er høje digitale færdigheder
grundlaget for it-specialister, som er en vigtig forudsætning
for digitaliseringen af virksomheder.
Kapitlet undersøger også den del af befolkningen, som ople-
ver det digitale som en barriere, hvorfor digital inklusion
er en vigtig dagsorden for at sikre lige adgang til vores
velfærdssamfund.
Kapitlet fortsætter med at give et indblik i befolkningens
holdning til den digitale offentlige sektor og kunstig intelli-
gens og afslutter med emnet digital sikkerhed.
3.1 Status på digitale færdigheder
Basale digitale færdigheder
Selvom Danmark ligger på en fjerdeplads i EU på målet
om digitale færdigheder, er der et stykke vej op til de fø-
rende lande. Både Finland og Nederlandene har en score,
som er godt 10 pct.-point højere end Danmarks. Det kan
bl.a. tilskrives, at der i Nederlandene og Finland gennem en
længere periode har været et stort fokus på digitale færdig-
heder fra den tidlige skolegang4. For at sætte ind på dette
område har regeringen introduceret teknologiforståelse som
faglighed i udvalgte, eksisterende fag for alle klassetrin og
selvstændigt obligatorisk valgfag i folkeskolens 7.-9. klas-
se. Dette skal styrke danskernes basale digitale færdigheder
fra en tidlig alder.
Figur 3.1
Andel af befolkningen med et minimum af basale It-færdigheder, 2023
Anm. : Et minimum af basale It-evner er defineret som individer med et ’basalt niveau’ eller derover inden for hver a fem
følgende definitioner: Information, kommunikation, problemløsning, brug af software til produktion af indhold og sikkerhed.
Kilde: Eurostat, DESI 2023
Med en øget grad af digitalisering af samfundet, herunder
væsentlige instanser som offentlige myndigheder, banker,
forsikrings- og forsyningsselskaber og transportsektoren, på-
lægges myndigheder og virksomheder et stigende ansvar
for at sikre, at alle borgere fortsat har lige muligheder og
adgang til tjenester og samfundskritiske funktioner.
Væsentlige faktorer for at kunne anvende offentlige digitale
løsninger er blandt andet digitale færdigheder og kendskab
til den offentlige sektor. Andre faktorer såsom svage skriftli-
ge evner, fysiske og psykiske handicap eller midlertidig syg-
dom kan også medføre, at borgere kan opleve udfordringer
med de offentlige digitale løsninger og have særlige digitale
behov. Da der er tale om forskellige udfordringsbilleder og
årsager, kan det være svært at vurdere størrelsen på andelen
af borgere, der oplever udfordringer med offentlige digitale
løsninger. Det vurderes dog, at cirka en fjerdedel af dansker-
ne i varierende grad kan opleve udfordringer i den digita-
le kontakt med det offentlige. For at sikre at alle borgere
uanset digitale færdigheder, handicap eller evner kan tilgå
den offentlige sektor digitalt, arbejder den offentlige sektor
for at øge den digitale inklusion ved at designe tilpassede
løsninger og sikre den rette hjælp samt alternativer til de
digitale løsninger, se boks 3.1.
8
Boks 3.1
Politiske indsatser for at øge den digital inklusion
Den offentlige sektor arbejder med en række initiativer for at sikre, at alle borgere føler
sig inkluderede i den digitale sektor. Herunder følger udvalgte indsatser:
– De seks principper for digital inklusion (2024): Principperne, der er udviklet
af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner, skal sætte den overordnede
strategiske retning for digital inklusion og blandt andet hjælpe myndigheder med at
udvikle brugervenlige og inkluderende digitale løsninger til borgerne. Principperne
omhandler blandt andet øget brugerinddragelse i udviklingen af digitale løsninger,
fokus på at understøtte personer, der hjælper fx pårørende med digitale ærinder, og
gode analoge alternativer til dem, der ikke kan være digitale.
– Aftale om digital inklusion: I sommeren 2023 blev der med aftalen ”Digitalisering
med omtanke” afsat 54,5 mio. kr. til fem indsatser for digital inklusion. Blandt
andet blev supporten til MitID styrket, der blev oprettet en pulje til uddannelse af
it-frivillige og det blev besluttet at igangsætte udviklingen af mulighed for at tildele
både læse- og skriveadgang i Digital Post.
– Netværk for digital inklusion: Digitaliseringsstyrelsen faciliterer et landsdækken-
de netværk, Netværk for digital inklusion. Netværkets formål er at understøtte og
forbedre indsatsen for de borgere, der har svært ved at kommunikere digitalt med
offentlige myndigheder. Netværket består af cirka 90 organisationer, der blandt
andet udveksler erfaring og kommer med input til, hvordan man bedst hjælper
digitalt udfordrede borgere.
– Webtilgængelighed: Alle offentlige myndigheders hjemmesider og mobilapplikati-
oner skal være tilgængelige for alle, herunder borgere med funktionsnedsættelser
eller handicap. Webtilgængelighedsloven opstiller en række krav til myndigheders
hjemmesider og mobilapplikationer, der blandt andet sikrer, at brugerne kan anven-
de hjælpeværktøjer på hjemmesiden, få synstolket visuelt materiale, læse undertek-
ster på videoer eller få læst information højt.
Den teknologiske udvikling går hurtigt. Dette stiller flere
krav til borgerne om at tilegne sig viden om og forståelse
for nye teknologier. Figur 3.2 beskriver, hvorfra danskerne
får viden om nye digitale teknologier som fx kunstig intelli-
gens. Digitalt udfordrede kan i mindre grad finde viden om
nye digitale teknologier på egen hånd men er afhængige af
pårørende. Resultatet peger på, at digital inklusion og fokus
på området fortsat vil være nødvendigt, i takt med at nye
teknologier vinder frem i samfundet.
Figur 3.2
Hvordan danskere typisk får viden om nye digitale teknologier
Anm. : Figuren viser, hvordan hhv. digitalt udsatte danskere og resten af befolkningen har besvaret spørgsmålet: ”Hvilke personer
omkring dig får du typisk viden om nye digitale teknologier fra? (vælg alle gældende). Digitalt udsatte borgere er defineret ved enten
at være fritaget fra at få digital post fra det offentlige, eller at befinde sig i den gruppe af danskere, som ofte eller meget ofte oplever
vanskeligheder i det digitale møde med det offentlige.
Befolkningen N=1206
De digitalt udsatte N=305
9
Kilde: Algoritmer, Data & Demokrati, ADD-projektets befolkningsundersøgelse, nye teknologier
Borgeres digitale færdigheder er en efterspurgt kompetence,
når virksomheder søger arbejdskraft. Der har i mange år
været en stigende efterspørgsel på it-specialister.
Stor efterspørgsel efter it-specialister
It-specialister er en vigtig faktor, hvis virksomheder skal få
mest muligt ud af den digitale omstilling. I perioden 2010 til
2021 er antallet af it-specialister i beskæftigelse i Danmark
steget med 56 pct. Antallet af virksomheder, der har rekrut-
teret eller forsøgt at rekruttere it-specialister, er ligeledes
steget i perioden. Én ud af 10 virksomheder havde i 2012
rekrutteret eller forsøgt at rekruttere en it-specialist. I 2022
var det op mod hver femte virksomhed.
Figur 3.3
Udviklingen i it-specialister i lønmodtagerbeskæftigelse
Anm. : Der er ikke blevet spurgt indtil om virksomheder har rekrutteret eller
forsøgte at rekruttere i it-specialister i 2010, 2011, 2013 og 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og EUROSTAT
Alle brancher har oplevet en stigning i antallet af ansatte
i en it-specialist stilling. Stigningen har betydet, at it-specia-
lister i 9 ud af 10 brancher nu udgør en større andel af
ansatte i branchen med undtagelse af branchen bygge og
anlæg.5 Dog er det værd at bemærke, at stigningen i it-spe-
cialister ikke har rykket på fordelingen af it-specialister på
tværs af brancherne, som har været relativt stabil i perioden.
Hovedparten af it-specialister er ikke It-uddannede
For personer ansat i it-specialist stillinger havde 22 pct.
i 2021 en uddannelse inden for fagområdet informations-
og kommunikationsteknologi (IKT), som er det fagområde,
it-uddannelser er placeret under, mens 78 pct. havde en
uddannelse inden for et af de øvrige fagområder. Det er
værd at bemærke, at personer, der ikke har en uddannelse
inden for fagområdet IKT, primært er uddannet inden for tre
fagområder: Erhvervsøkonomi, Administration og jura samt
Teknik, teknologi og industriel produktion6.
Figur 3.4
Lønmodtagere i it-specialist stillinger, 2021
10
Anm. : IT-uddannede dækker over IT specialister, der er har en uddannelse inden for fagområdet Informations- og kommunikati-
onsteknologi, mens ikke IT-uddannede dækker de resterende fagområder. IT specialister inkludere ikke IT specialister ansat i
branchen ”Uoplyst”, dette omhandler 50 personer.
Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og egne beregninger.
En it-specialist behøver dermed ikke at være It-uddan-
net. Det er selve stillingen, som personen varetager, der
definerer, om vedkommende er it-specialist, se boks 3.2.
Boks 3.2
Hvad er er en It-specialist?
EU har defineret, at en it-specialist er ”Medarbejdere, der har evnen til at udvikle,
betjene og vedligeholde IT-systemer, og for hvem IT udgør den primære del af deres
job”. Det betyder, at antallet af
it-specialister er alle lønmodtagere, der i den registerbaserede arbejdsstyrke er ansat
i stillinger inden for blandt andet informations- og kommunikationsteknologi, ingeni-
ørarbejde inden for elektronik, arbejde med grafisk design og multimediedesign og
elektronikmekanikerarbejde.
Kilde: Eurostat
3.2 Danskernes digitale adfærd
Danskerne bruger i høj grad offentlige digitale løsninger og
har tillid til dem
Overordnet anvender danskerne de offentlige digitale løs-
ninger i Danmark i høj grad: 65 pct. af borgerne anvender de
offentlige digitale løsninger mindst en gang om ugen. Bor-
gere i aldersgruppen 35-44 år bruger jf. figur 3.5 oftest de
digitale løsninger, hvor 75 pct. bruger de offentlige digitale
løsninger mindst én gang om ugen. Dog anvender 13 pct. af
borgerne slet ikke offentlige digitale løsninger. Denne grup-
pe tæller især borgere i aldersgrupperne 85-89, hvor 61 pct.
af borgerne slet ikke anvender offentlige digitale løsninger.
Figur 3.5
Hvor ofte offentlige digitale løsninger anvendes, fordelt på aldersgruppe
11
Anm. : N = 4.265
Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2023
Tillid har afgørende betydning for sammenhængskraften t
samfundet og gør det lettere for borgere og myndigheder at
samarbejde i hverdagen. Det gælder også i det digitale sam-
fund, hvor borgerne skal have tillid til de digitale løsninger,
for at den digitale service kan fungere efter hensigten.
Der er i 2023 et højt niveau af tillid til de offentlige digitale
løsninger i befolkningen. 78 pct. af danskerne mellem 15
og 89 år har en høj eller meget høj grad af tillid til de of-
fentlige digitale løsninger. Tilliden er steget en smule siden
2022. Der er samtidig sket et fald i andelen, der har en lav
grad af tillid til de offentlige digitale løsninger, jf. figur 3.6.
Figur 3.6
Befolkningens vurdering af, om de generelt har tillid til offentlige digitale løsnin-
ger
Anm. : Figuren viser svarfordeling for udsagnet: "Jeg har generelt tillid til offentlige digitale løsninger". N = 4.265 (2023),
4.049 (2022).
Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2023 og 2022.
Borgerne i aldersgruppen 55-74 år har den højeste tillid med
82 pct., som har høj eller meget høj grad af tillid, mens de
12
ældste borgere i mindre grad er tillidsfulde – i aldersgruppen
75-89 år er det 67 pct., der er enige eller meget enige i, at de
generelt har tillid til de offentlige digitale løsninger7.
Borgere, der anvender offentlige digitale løsninger, har ge-
nerelt et mere positivt syn på de offentlige myndigheder i
2023 end i 2022, se boks 3.3. Der er særligt sket en stigning
i borgernes vurdering af, om det er nemt at få indblik i,
hvilke oplysninger offentlige myndigheder har om dem, om
det offentlige passer godt på deres data samt det offentliges
kompetence til at lave digitale løsninger.
Boks 3.3
Danskernes oplevelse af den digitale offentlige sektor
Ud over generel tillid til offentlige digitale løsninger, er der en række faktorer, der kan
belyse borgernes oplevelse af den digitale offentlige sektor, og som samtidigt har en
betydning for tilliden. Digitaliseringsstyrelsen har udviklet en model samt dertilhørende
surveyspørgsmål baseret på forskningslitteratur, der opdeler ni udvalgte faktorer i tre
kategorier:
– Faktorer på individniveau - fx en borgers individuelle karakteristika og erfaringer
med digitale tjenester.
– Faktorer på myndighedsniveau - fx en borgers oplevelse af myndighedernes kompe-
tencer, intentioner og transparens.
– Løsningsspecifikke faktorer - fx en borgers oplevelse af funktionalitet og design i
selve den digitale løsning.
Figur 3.7 viser den gennemsnitlige vurdering for de ni udsagn, blandt de borgere
der anvender offentlige digitale løsninger. Jo højere gennemsnit, desto mere enige er
befolkningen i udsagnet.
Figur 3.7 Befolkningens vurdering af udsagn om den digitale offentlige sektor,
gennemsnit 2022-2023
Anm. : Udsagnene1 er besvaret på en 5-trins skala, hvor 1 er ”Meget uenig” og 5 er ”Meget enig”. Gennemsnittet er beregnet for
respondenter, der har angivet, at de anvender offentlige digitale løsninger. Der er besvarelser fra mellem 3228-3357 repræsentativt
udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15 og 89 år i 2023. Der er besvarelser fra mellem 3583 og 3660 i 2022. Antal
respondenter er opgivet som et interval, da antallet af respondenter, der har svaret "Ved ikke", varierer mellem de ni udsagn. Varia-
tionen i respondenter på tværs af udsagn er lille og har ikke betydning for fortolkningen af figuren.
Kilde: Danmarks Statistiks It-anvendelse i befolkningen 2022 og 2023 samt Digitaliseringsstyrelsens beregninger.
1 Individniveau: ”Jeg har de nødvendige tekniske færdigheder til at bruge offentlige digitale løsninger”, ”Jeg foretrækker at bruge digitale løsninger til at
klare mine ærinder hos det offentlige” og ”Jeg ved, hvad forskellige offentlige myndigheder kan hjælpe mig med som borger”.
13
Myndighedsniveau: ”Det er let at få indblik i, hvilke oplysninger offentlige myndigheder har om mig”, ”Det offentlige passer
godt på mine personlige oplysninger”, ”Det er min oplevelse, at de offentlige myndigheder har de rette kompetencer til at lave
digitale løsninger” og ”Det er min oplevelse at de offentlige myndigheder laver digitale løsninger for at gøre hverdagen lettere
for mig”.
Løsningsniveau: ”Mine oplevelser med at bruge offentlige digitale løsninger er for det meste gode” og ”Offentlige digitale
løsninger fungerer nogenlunde på samme måde som andre apps og hjemmesider, jeg bruger i hverdagen”.
Få danskere anvender kunstig intelligens, men mange er
positivt stemte over for teknologien
Kunstig intelligensløsninger som fx ChatGPT, Dall-e og
Midjourney har inden for de seneste år opnået stort fokus
i medier og samfundsdebatten. En undersøgelse fra Algorit-
me, Data og Demokrati (ADD) viser, at 34 pct. af dansker-
ne angiver, at de har anvendt en kunstig intelligensløsning
mindst én gang inden for de seneste 6 måneder i 2023. Figur
3.8 viser, at det primært er de yngre aldersgrupper, der har
anvendt en kunstig intelligensløsning.
Figur 3.8
14
Andel af befolkningen som har anvendt kunstig intelligens de sidste 6 måneder
fordelt på alder
Anm. : Figuren viser, hvor mange procent af danskere indenfor aldersgrupper i løbet af de sidste 6 måneder af 2023 har anvendt en
kunstig intelligens såsom ChatGPT eller Midjourney. ¬N=1206
Kilde: Algoritmer, Data & Demokrati, ADD-projektets Befolkningsundersøgelse 2023 - Nye teknologier
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har sammen med
Trygfonden undersøgt danskernes brug og holdning til kuns-
tig intelligens. Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er
positivt stemt for kunstig intelligens set i forhold til flere
parametre, se boks 3.4.
Boks 3.4
Undersøgelse af danskernes brug og holdning til kunstig intelligens 2024
Anm. : Svarkategorierne ”Helt enig” og ”Overvejende enig” er grupperet til kategorien ”Enig”, mens svarkategorierne ”Helt ue-
nig” og ”Overvejende uenig” er grupperet til ”Uenig”. For kategorierne ”Vil skade vores demokrati”, ”Større ulighed i samfundet”,
”En mindre tryg hverdag” og ”Højere økonomisk vækst” er N=1484. For kategorierne ”Bedre velfærd” og ”En nemmere hverdag”
er N=1485
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen ”Deltagelse i folkehøring om kunstig intelligens”
3.3. Digital sikkerhed
Med en øget grad af digitalisering følger også en øget risiko
for, at borgerne udsættes for cyberkriminalitet fx via svin-
delforsøg, der kan resultere i økonomiske tab, identitetstyve-
ri eller tab af data. Derfor er god sikkerhedsadfærd afgøren-
de for at være klædt på til et stigende trusselsbillede. God
sikkerhedsadfærd inkluderer blandt andet stærke kodeord,
brug af to-trinsgodkendelse og brug af sund fornuft og skep-
sis, når vi modtager e-mails og bevæger os i det digitale
univers.
Figur 3.10 viser, at langt de fleste danskere er bevidste
om risikoen for at blive udsat for online bedrageri eller
cyberkriminalitet. Samtidig angiver ældre borgere i undersø-
gelsen, at de er mere opmærksomme på risikoen for trusler
på nettet end de yngre. 62 pct. af de 18-29 årige er i høj
eller meget høj grad opmærksomme, hvor andelen er 77
pct. blandt gruppen over 60 år. Samtidigt viser opgørelsen
fra Digitaliseringsstyrelsen, at ældre oftere udsættes for fx
investeringssvindel. Man kan dermed argumentere for, at
ældre har mere grund til være opmærksomme på risikoen
for trusler end yngre borgere.
Det er vigtigt med god information til borgerne om sikker
adfærd på nettet. På Sikkerdigital.dk har Digitaliseringssty-
relsen samlet information og vejledning til borgerne – læs
mere i boks 3.5.
Det er dog lige så vigtigt, at offentlige myndigheder og
virksomheder i deres it-løsninger medtænker foranstaltnin-
ger og design, der opfordrer til sikker adfærd. Fx at der
kræves et kodeord af en vis længde og kompleksitet, at
brugeren automatisk løbende skal opdatere kodeordet, at
der kræves to-faktor godkendelse mv. Det vil ikke kun hjæl-
pe på sikkerhedsadfærden for digitalt udfordrede men også
for digitalt avancerede brugere. Digital sikkerhed er et kom-
plekst område. Derfor kræver det sikkerhedsværktøjer som
15
ovenstående, der gør det nemmere at fremme sikkerheds-
adfærd. Derfor har Digitaliseringsstyrelsen også indsatser
målrettet virksomheder og myndigheders arbejde med god
informationssikkerhed og– adfærd jf. kapitel 4.
Figur 3.10
Danskernes opmærksomhed på risikoen for bedrageri og cyberkriminalitet på
internettet
Anm. : Figuren viser danskernes svar på spørgsmålet ”I hvilken grad er du opmærksom på risikoen for bedrageri og cyberkrimina-
litet på internettet? ”.
N=1006
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, Danskernes informationssikkerhed 2022
Boks 3.5
Sikkerdigital.dk
Digitaliseringsstyrelsen arbejder løbende med at oplyse danskerne om god sikkerhedsadfærd og hjælpe dem, når de udsættes for
digitale angreb.
På sikkerdigital.dk kan borgere og virksomheder finde gode råd om digital sikkerhed, herunder hvordan man opdager svindel på
nettet, hjælp til at sikre sin computer og telefon og gode råd til forældre om hjælp til deres børn og unge, der bruger nettet og
sociale medier.
Derudover kan borgere og virksomheder ringe til Cyberhotline for digital sikkerhed, hvor man kan få vejledning i, hvad man kan
gøre for at beskytte sig selv eller sin virksomhed, eller få hjælp, hvis man er blevet udsat for it-kriminalitet såsom identitetstyveri
eller cyberangreb.
Kapitel 4 - Digital omstilling i virksomheder
Dette kapitel beskriver status for den digitale omstilling af
virksomheder, hvor flere elementer spiller ind. Det gælder
virksomhedernes digitale niveau, brug af nye og avancerede
teknologier, deres digitale sikkerhedsniveau samt arbejde
med dataetik.
Boks 4.1
Definition på SMV’er og store virksomheder
Når der opdeles på virksomhedsstørrelse, skelnes der mellem små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) og store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder er
defineret som virksomheder med mindre end 250 ansatte, mens store virksomheder
er defineret som virksomheder med 250 eller flere ansatte. I dette kapitel indeholder
opgørelserne kun virksomheder med mere end 10 ansatte.
Det skyldes blandt andet, at virksomheder med mindre end 10 ansatte er fritaget fra at
svare på spørgeskemaet ”IT-anvendelse i virksomheder”, som er datagrundlag for flere
af opgørelserne i kapitlet.
Kilde: Danmarks Statistik
4.1 Virksomhedernes brug af digitale teknologier
Den digitale omstilling kan give virksomheder en konkur-
rencefordel. Når danske virksomheder sammenlignes med
virksomheder i andre europæiske lande, er danske virksom-
heder nogle af de mest digitale. 58 pct. af de danske virk-
somheder har et ’højt’ digitalt niveau, og er kun overgået af
Sverige, jf. figur 4.1.
16
Figur 4.1
Digitalt niveau i virksomheder (10+ ansatte), 2022
Anm. : Kategorien ”Lavt” indeholder lavt og meget lavt, mens kategorien ”Højt” indeholder højt og meget højt. Den digitale
intensitets score er baseret på at tælle hvor mange ud af 12 udvalgte teknologier, der anvendes af virksomheder.
Kilde: Eurostat og egne beregninger
Der er dog stadig stor forskel på, hvor digitale virksomheder
er - både på tværs af virksomhedsstørrelse og brancher. På
brancheniveau ses det, at indenfor bygge- og anlægsbranch-
en har 80 pct. af virksomhederne et lavt digitalt niveau,
mens det for informations- og kommunikationsbranchen
gælder for mindre end 7 pct. af virksomhederne.8 Når man
kigger på virksomhedsstørrelse, er de store virksomheder
markant mere digitale end SMV’erne. Der er en forskel på
cirka 40 pct.-point mellem store virksomheder og SMV’er
i, hvor mange der har et højt digitaliseringsniveau, jf. figur
4.2.
Figur 4.2
Andelen af virksomheder med et højt digitalt niveau i Danmark, 2022
Anm. : Kategorien ”Lavt” indeholder lavt og meget lavt, mens kategorien ”Højt” indeholder højt og meget højt. Den digitale
intensitets score er baseret på at tælle, hvor mange ud af 12 udvalgte teknologier, der anvendes af virksomheder.
Kilde: Eurostat og egne beregninger
Når der kigges nærmere på enkelte udbredte teknologier, ses
det, at de store virksomheder i højere grad anvender forskel-
lige teknologier end SMV’erne. Næsten alle virksomheder
med 250+ ansatte anvender ERP-systemer, mens det gælder
66 pct. af SMV’er, jf. figur 4.3.
Figur 4.3
Virksomheders brug af digitale teknologier, 2023
17
Anm. : Enterprise Resource Planning (ERP) er designet til at integrere og automatisere virksomhedens forskellige forretningspro-
cesser og aktiviteter fx indkøb, salg og marketing. Customer Relationship Management (CRM) anvendes af virksomheder til
kundehåndtering. Business Intelligens (BI) er en fælles betegnelse for anvendelse af virksomheds data til rapportering og statistik.
Kilde: Danmarks Statistik
For at øge danske SMV’ers digitale niveau blev tilskudsord-
ningen SMV:Digital etableret i 2018 og har siden da givet
støtte til ca. 6.000 projekter i virksomheder, så virksomhe-
derne kan blive mere digitale. Udover SMV:Digital støttes
virksomhedernes digitale omstilling også af de fem danske
European Digital Innoveation Hubs, samt forskellige klyn-
georganisationer, herunder Digital Lead, MADE og Odense
Robotics.
Boks 4.2
Om SMV:Digital
SMV:Digital er sat i verden for at hjælpe danske små og mellemstore virksomheder med et digitalt løft af deres forretninger. Igen-
nem SMV:Digital kan virksomhederne søge om tilskud til investering i digitale løsninger eller privat rådgivning, der kan hjælpe
virksomheden med at finde digitale løsninger, som fx kan automatisere produktionen eller rutineopgaver, forbedre deres digitale
sikkerhedsniveau eller anvende data til at skabe bedre kundeoplevelser.
Når der kigges nærmere på, hvilke digitale teknologier der er søgt tilskud til, ses det, at det i perioden 2018-2023 primært
er ERP-systemer, E-handelsplatform, webshop og systemvalg samt Digital markedsføring. I alt er 34 pct. af tilskuddene i
SMV:Digital givet til ERP-systemer, mens ca. 25 pct. er givet til projekter om e-handelsplatform, webshop og systemvalg samt
digital markedsføring.
Der er også søgt om tilskud til mere avancerede teknologier, hvor ca. hver tredje projekt omhandler enten cloud computing,
robotteknologi, big data, kunstig intelligens eller andre avancerede teknologier.
Kilde: https://digst.dk/digital-transformation/smvdigital/
Digitalisering kan øge omsætning og produktivitet hos dan-
ske virksomheder
En analyse af SMV:Digital-programmet viser, at 69 pct. af
SMV’er, der har modtaget et tilskud, har haft en stigning
i omsætningen. Samtidig ses det, at SMV’er, der har modta-
get tilskud gennem SMV:Digital, i gennemsnit har opnået en
8 pct.-point større stigning i omsætning end lignende virk-
somheder, der ikke har modtaget samme tilskud.9 Det er dog
ikke kun på omsætningen, at der er en positiv sammenhæng,
men også på antallet af ansatte ses en stigning, jf. figur 4.4.
Figur 4.4
Andel af virksomheder i SMV:Digital med positiv vækst i omsætning og beskæfti-
gelse to år efter projektstart, 2023
18
Anm. : Angiver andelen af SMV’er, der har oplevet vækst i hhv. omsætning og beskæftigelse 2 år efter projektstart i 2019. P-vær-
dien for begge tests er 0,00. N=395 for tilskudsmodtagere og 8.630 for kontrolgruppen.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen (2023): ”Effektmåling af SMV:Digital”
Effektmålingen viser en positiv sammenhæng mellem digi-
talisering og omsætning samt beskæftigelse og lægger sig
derved i kølvandet på andre studier, se boks 4.2. Studierne
viser primært en sammenhæng mellem digitalisering og pro-
duktivitet på virksomhedsniveau, mens det er sværere at
fastlægge sammenhængen på samfundsniveau.
Boks 4.2
Digitaliserings betydning for produktivitet på virksomhedsniveau
De Økonomiske Råd finder ved en litteraturgennemgang og ved egen analyse på dansk data, at automatisering fører til en
højere timeproduktivitet og beskæftigelse i fremstillingsvirksomheder. Der er tegn på, at virksomheder har mulighed for at øge
afsætningen ved øget automatisering. Dog kan det ikke entydigt fastlægges, om automatisering i virksomheder øger eller mindsker
samfundets vækst og beskæftigelse, og om der sker en forskydning mellem sektorer.1
Et andet studie fra Copenhagen Business School, der undersøger robotintensitet på tværs af lande og erhverv, finder en sammen-
hæng mellem en øget brug af robotter og produktivitet (målt ved totalfaktorproduktivitet).2
Et studie fra OECD peger på, at konkrete teknologier som cloud computing, CRM, højhastighedsbredbånd og ERP-software
alle er associeret med højere produktivitet.3 Samtidig viser et andet OECD-studie særligt store potentialer for serviceerhverv og
yngre virksomheder ved digitale investeringer. Især softwareinvesteringer kan give store produktivitetsfordele for lavproduktive
virksomheder, mens produktivitetsfordelene er positive og betydelige ved investeringer i IKT-hardware og udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd.4
Den Europæiske Centralbank gennemgår i en metaanalyse 103 studier for at belyse effekten af digitalisering på centrale makroø-
konomiske variable og finder blandt andet, at digitalisering i de fleste tilfælde har en positiv effekt på virksomheders produktivitet
og dermed kan løfte den økonomiske vækst.5
Digitaliserings betydning for produktivitet på samfundsniveau
I kølvandet af coronakrisen lavede Danmarks Nationalbank en analyse af, hvordan forskellige lande i Europa klarede sig gennem
coronapandemien.6 Analysen viste, at højt digitaliserede lande havde klaret sig bedre end mindre digitaliserede lande. Årsagen er,
at mere digitaliserede lande kunne holde økonomien kørende ved at købe og sælge online, arbejde hjemmefra og at husholdninger
og virksomheder i disse lande har bedre kompetencer og erfaring med at benytte digitale teknologier.
I en økonomisk analyse har Økonomiministeriet undersøgt konsekvenser af automatisering på det danske arbejdsmarked og for
danske lønmodtagere i industrien. Analysen indikerer, at produktivitetsgevinsterne ved automatisering ikke har været forbundet
med en nedgang i beskæftigelsen, hverken samlet eller i industrien selv. Gevinsterne kan dermed have spredt sig fra de automatise-
rede virksomheder og ud i resten af økonomien.7
Deloitte8 har undersøgt sammenhængen mellem digitalisering og effekt på BNP. Deloitte finder, at en stigning i DESI-scoren på
10 pct. fører til en 0,65 pct. stigning i BNP.
1 De Økonomiske Råd (2023):
2 Anders Sørensen et al. (2020):
3 OECD (2019):
4 OECD (2021):
5 European Central Bank (2020):
6 Nationalbanken (2021):
7 Økonomiministeriet (2023): Robotter på det danske arbejdsmarked
8 Deloitte (2021):
19
Avancerede teknologier vinder indpas
Avancerede teknologier som kunstig intelligens, robottekno-
logi, IoT (sensorteknoligi) har eksisteret i mange år, men
vinder mere og mere indpas og bliver en del af virksom-
heders forretningsmodel. Boks 4.3 giver et overblik over
udvalgte avancerede teknologier.
De avancerede teknologier forventes at have forskellig an-
vendelsesgrad på tværs af brancher. Fysiske teknologier
såsom 3D-print og robotter anvendes primært i industrien,
hvor 40 pct. af virksomhederne med mindst 10 ansatte fx
anvender en eller flere typer af robotter. Til sammenligning
anvender omkring 3 pct. af virksomheder i branchen infor-
mation og kommunikation robotter. Kunstig intelligens an-
vendes derimod i høj grad inden for branchen information
og kommunikation, hvor 44 pct. af virksomhederne anven-
der det, mens kun 3 pct. af virksomhederne i bygge- og
anlægsbranchen anvender kunstig intelligens, se figur 4.5.
20
Figur 4.5
Virksomhedernes brug af avancerede teknologier, 2023
Kilde: Danmarks Statistik
Er danske virksomheder på forkant med kunstig intelli-
gens?
En teknologi som kunstig intelligens forventes at vinde ind-
pas de næste år, da der er store forventninger til teknologi-
ens potentiale for at øge produktiviteten hos virksomheder.
Danske virksomheder er de virksomheder i Europa, som
er længst fremme i brugen af kunstig intelligens, jf. figur
4.6. 15 pct. af danske virksomheder benytter kunstig intelli-
gens, hvilket er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet
i EU, hvor 8 pct. af virksomhederne bruger kunstig intelli-
gens.
Figur 4.6
Virksomheders brug af kunstig intelligens på tværs af europæiske lande, 2023
Anm. : Figuren viser virksomheders brug af kunstig intelligens i europæiske lande. Virksomhederne har mindst 10 ansatte og er
eksklusiv den finansielle sektor. NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.
Kilde: Eurostat og egne beregninger
Brugen af kunstig intelligens stiger med virksomhedernes
størrelse og anvendes hyppigst til automatisering af arbejds-
gange, machine learning, data- og tekstanalyser, se boks 4.4.
Boks 4.4
Danske virksomheders brug af kunstig intelligens
De store virksomheder er hurtigere til at optage og anvende nye teknologier end mindre virksomheder.1 Over halvdelen af
virksomheder med mindst 250 ansatte benytter kunstig intelligens, mens det gælder for lidt over hver tiende af virksomhederne
med 10-49 ansatte, jf. figur 4.7.
21
Figur 4.7 Danske virksomheders brug af kunstig intelligens, 2023
Relevansen af kunstig intelligens omhandler også, hvad teknologien kan benyttes til. I danske virksomheder benyttes teknologien
hyppigst til dataanalyser, automatisering af arbejdsgange og analyse af tekster, jf. figur 4.8.
Figur 4.8 Anvendelsesformål for kunstig intelligens i danske virksomheder, 2023
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
1 Samme billede ses ved anvendelse af andre typer af teknologier, som cloud, big data, robotteknologi, mv.
I opgørelserne ses endnu ikke gennembruddet for de store
generative sprogmodeller, men med den øgede tilgængelig-
hed må det forventes, at der fremadrettet vil ske en stor
stigning i virksomhedernes brug af kunstig intelligens.
Er danske virksomheder på forkant med robotteknologi?
I en simpel europæisk sammenligning af virksomheders
brug af industri- eller servicerobotter ligger danske virksom-
heder helt i front, se figur 4.9.
Figur 4.9
Virksomhedernes anvendelse af industri- eller servicerobotter, 2022
Anm. : NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.
Kilde: Eurostat og egne beregninger
I den simple sammenligning tages der dog ikke højde for
størrelsen på de sektorer, hvor robotter oftest benyttes. I
opgørelser, hvor der tages højde for fremstillingssektorens
størrelse, lå Danmark i 2022 på en 12.plads i verden, hvad
22
angår robotter pr. medarbejder i industrien. Korrigeres der
for robotter i bilindustrien, forbedres den danske placering
mærkbart (6. plads i verden og nr. 2 i Europa efter Sveri-
ge).10
Automatiseringen kan gøre virksomheder mere produktive
og dermed give konkurrencefordele. Der kan således ligge
et potentiale i at udbrede robotter til små og mellemstore
virksomheder, som i dag benytter robotter i mindre grad end
de store virksomheder, jf. figur 4.10.
Figur 4.10
Anvendelse af fysiske robotter i virksomheder, Danmark, 2023
Kilde: Danmarks Statistik
4.2 Digital sikkerhed og dataetik
Danmarks digitale førerposition er en styrke for danske virk-
somheder, men gør på samme tid virksomhederne sårbare
over for digitale angreb11. Digitale angreb kan bl.a. medfø-
re store økonomiske omkostninger for virksomheden, hvis
uønskede aktører skaffer sig adgang til virksomhedens digi-
tale systemer og data.
I Danmark benytter næsten alle (97 pct.) store virksomheder
(250+ medarbejdere) seks eller flere basale it-sikkerhedstil-
tag12. Det er mere end tilfældet hos SMV’erne, men kan
afspejle, at de store virksomheder ofte har en højere risiko-
profil. Ud fra et europæisk perspektiv ligger danske SMV’er
højt. Næsten 80 pct. af danske SMV’er anvender mindst fem
tekniske it-sikkerhedstiltag, hvilket er det højeste niveau på
tværs af europæiske lande, jf. figur 4.11.
Figur 4.11
Digital sikkerhed i SMV’er på tværs af europæiske lande, 2022
Anm: NORD er et simpelt gennemsnit af landende Finland, Sverige, Nederlandene, Tyskland og Norge.
Kilde: Eurostat
Risikoprofilen er forskellig for danske virksomheder, og
derfor er behovet for sikkerhedsforanstaltninger også for-
skellige mellem virksomheder. Tages der højde for forskelle
i risikoprofil, vurderes det, at 35 pct. af danske SMV’er i
2022 ikke havde et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, jf. figur
4.12.
Selvom mere end en tredjedel af danske SMV’er ikke havde
et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i 2022, så var det en for-
bedring i forhold til 2021. Her havde 44 pct. af SMV’erne
ikke et tilstrækkelig sikkerhedsniveau.
23
Stigningen i digital sikkerhed kan være udtryk for, at flere
virksomheder er blevet opmærksomme på de store konse-
kvenser, som manglende digital sikkerhed kan være forbun-
det med. Det kan fx være store økonomiske tab. En anden
forklaring kan være, at der er opstået en større forståelse
blandt virksomheder om vigtigheden i at have den basale
sikkerhed på plads som følge af de stigende geopolitiske
spændinger i Europa.
Der eksisterer i dag en række offentlige initiativer, som skal
hjælpe virksomheder med at styrke deres digitale sikkerhed,
se boks 4.5.
Boks 4.5
Cyberhotline for digital sikkerhed
Digitaliseringsstyrelsen har, i samarbejde med Center for Cybersikkerhed, oprettet en hotline, som skal hjælpe borgere og
virksomheder med at få styr på den digitale sikkerhed. Virksomheder kan blive klogere på, hvordan de ruster deres virksomhed
mod digitale trusler. Og de kan få hjælp og vejledning, hvis de har været udsat for et cyberangreb.
Cybersikkerhedspagten
Cybersikkerhedspagten er et offentligt-privat samarbejde, som består af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Center for
Cybersikkerhed, Dansk Industri, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Industriens Fond, SMV-Danmark, IDA, Finans Danmark, HK og
Forsikring & Pension. Parterne arbejder for at igangsætte nye indsatser, sikre synergi mellem nye og igangværende indsatser samt
at drøfte deres fælles resultater og målsætninger.
Sikkerdigital.dk
Med etableringen af hjemmesiden Sikkerdigital.dk kan borgere, virksomheder og myndigheder finde viden, vejledning og kon-
krete værktøjer til en sikker digital hverdag. Sikkerdigital.dk skal hjælpe til at højne kendskabet til cybertrusler og løbende
forbedre bevidstheden om, hvordan de kan imødegås med sikker digital adfærd. Sikkerdigital.dk er et samarbejde mellem
Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Politiet, Forbrugerrådet Tænk, Center for Cybersikkerhed,
PET, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Danske Regioner.
Kilde: Cyberhotline: https://sikkerdigital.dk/cyberhotline , Cybersikkerhedspagten: https://digst.dk/sikkerhed/cybersikkerhedspag-
ten/ og sikkerdigital.dk: https://sikkerdigital.dk/
Der er behov for fortsat at have stort fokus på digital sikker-
hed, da truslerne bliver mere og mere avancerede, jf. boks
4.6.
Boks 4.6
Digitale trusler bliver mere avancerede
Udviklingen af kvantecomputere kan potentielt true den digitale sikkerhed blandt offentlige og private virksomheder såvel
som borgere. Kvantecomputere vil potentielt kunne bryde en række eksisterende krypteringsmetoder og dermed udstille sårbare
oplysninger for ondsindede aktører. Allerede i dag kan sensitive og klassificerede data være i fare for at blive opsamlet og
dekrypteret den dag, en tilstrækkelig stærk kvantecomputer er til rådighed. Som led i National Strategi for Kvanteteknologi Del
2 bliver der bl.a. sat fokus på denne problematik. Der skal eksempelvis udarbejdes vejledninger og anbefalinger til at håndtere
udfordringerne samt en plan for fremtidssikring af Danmarks kritiske digitale infrastruktur mod de trusler, der kan opstå som følge
af kvanteteknologier.
Kilde: Forsvarsministeriet
Virksomheders fokus på dataetik
Danske virksomheders fokus på ansvarlig anvendelse af da-
ta er afgørende for, at borgerne også i fremtiden kan have
tillid til danske virksomheders behandling af deres data. De
danske virksomheder har over de sidste år haft øget fokus
på dataetik. På baggrund af spørgeskemaet ”IT-anvendelse i
virksomheder” ses det, at andelen af danske virksomheder,
der arbejder med dataetik, er vokset. I 2023 angiver 70 pct.
af store danske virksomheder, at de har en dataetisk politik –
24
en stigning på 22 pct. point siden 2021, jf. figur 4.13. Denne
stigning skal ses i lyset af, at store virksomheder13 siden
1. januar 2021 har været forpligtet til at redegøre for deres
politik for dataetik i ledelsesberetningen i virksomhedens
årsrapport. En stigning ses i samme periode også hos de små
og mellemstore virksomheder. Her er antallet af virksomhe-
der med en dataetisk politik steget med 15 pct. point fra
2021 (25 pct.) til 2023 (40 pct.). Stigningen blandt de små
og mellemstore virksomheder kan være udtryk for, at store
virksomheder stiller krav til, at deres leverandører også har
skærpet fokus på dataetik.
Figur 4.13
Andel af danske virksomheder med en dataetisk politik, 2023
Kilde: Danmarks Statistik
Kapitel 5 - Digitale rammer og infrastruktur
Dette kapitel beskriver digitale rammevilkår, og herunder
den digitale infrastruktur. De digitale rammer har stor betyd-
ning for den digitale udvikling i samfundet, jf. boks 5.1.
25
5.1 Status på digital infrastruktur
En hel central forudsætning for at kunne være digital er en
udbygget digital infrastruktur, der sikrer adgang til hurtige
internetforbindelser. Danmark har en god dækning med høj-
hastighedsbredbånd.
Danmark har i den telepolitiske aftale En markedsbaseret og
teknologineutral telepolitik fra december 2021 bekræftet den
nationale bredbåndsmålsætning om, at alle bolig- og virk-
somhedsadresser skal have adgang til 100 Mbit/s download
og 30 Mbit/s upload i 2025. Der er desuden fastsat en mål-
sætning om, at 98 pct. af alle bolig- og virksomhedsadresser
skal være dækket med infrastruktur, der giver adgang til
gigabitbredbånd (1 Gbit/s download) i 2025. Endelig er der
i EU en målsætning om, at alle slutbrugere på et fast sted
i 2030 skal være forbundet til et gigabitnetværk frem til
nettermineringspunktet, og at alle befolkede områder i 2030
skal være dækket af næste generation af trådløse højhastig-
hedsnet med en ydeevne, der mindst svarer til 5G.14
Ved seneste årlige bredbåndskortlægning15 (medio 2023)
havde ca. 98 pct. af alle boliger og virksomheder adgang
til 100/30 Mbit/s og ca. 94 pct. havde adgang til 1 Gbit/s
download. Ved seneste fremskrivning af bredbåndsdæknin-
gen forventes en dækning på over 99 pct. med 100/30
Mbit/s i 2025 og ca. 99 pct. med 1 Gbit/s download i
2025. Danmark er således meget tæt på at nå de nationale
målsætninger og er allerede godt på vej til at nå EU’s 2030-
målsætninger, men der er fortsat behov for en indsats for at
få alle med.
Der er geografiske forskelle i dækningsgraden af bredbånd
med adgang til 100/30 Mbit/s, jf. figur 5.1. Udviklingen på
området betyder, at Region Hovedstaden nu er den region,
der har de største udfordringer med bredbåndsdækningen,
hvor det i 2021 var Region Sjælland. Det ændrer dog ikke
på, at der også er lokalområder med mindre dækning i det
øvrige land.
Figur 5.1
Bredbåndsdækning 100/30 Mbit/s i Danmark 2023
Anm. : De hvide områder er uden adresser.
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bredbåndskortlægning 2023
26
Udrulningen af bredbånds- og mobilinfrastruktur sker alt-
overvejende via den markedsbaserede udrulning. De nyeste
tal viser, at telebranchen fortsætter sit høje investeringsni-
veau i fastnetbredbånd. I 2022 investerede selskaberne sam-
let for 11,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,5 pct. i
forhold til 2021. Af de 11,3 mia. kr. blev ca. 6,9 mia. kr.
investeret i fastnet bredbåndsinfrastruktur, mens de andre
udgifter er investeringer i mobilnettet og øvrige investerin-
ger.16 De høje investeringsniveauer betyder, at flere danske-
re får adgang til hurtigt internet.
5G
Telebranchen er i fuld gang med at udrulle den næste gene-
ration af mobilkommunikation, 5G. De seneste tal viser, at
selskaberne investerede ca. 2 mia. kr. i mobilnettene i 2022,
hvilket er en stigning på 14,4 pct. i forhold til 202117 En
betydelig del af investeringerne er gået til at opgradere mo-
bilnettene fra 4G til 5G.
5.2 EU-regulering
Gennem EU er der et stort fokus på at skabe fælles rammer
om den digitale udvikling. EU har opstillet ambitiøse mål-
sætninger for medlemsstaternes digitale omstilling, og der
arbejdes med at vedtage fælles regler og rammer, der dels
skal muliggøre den digitale omstilling i EU, og dels skal
sikre, at denne sker på en ansvarlig, etisk og sikker måde
med blik for borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, se
boks 5.2.
Boks 5.2
Vedtagne eller kommende retsakter på EU-plan
Retsakten om digitale tjenester (Digital Services Act) – Implementeret i maj 2023
Regulerer alle digitale formidlingstjenester ved at fastsætte regler for onlineplatformes forpligtelser og ansvar for indhold.
Forordningen om digitale markeder (DMA) - Implementeret i februar 2024
Regulerer de allerstørste digitale platformes adfærd ved bl.a. at regulere konkurrencen mellem digitale platforme og dermed sikre
bedre konkurrencevilkår. Formålet er, at store digitale platforme ikke skal kunne udnytte deres position til at opnå uberettigede
fordele på bekostning af forbrugerne og andre virksomheder.
Datastyringsforordningen (Data Governance Act): Implementeret i september 2023
Formålet er at øge tilliden til datadeling, øge datatilgængeligheden og mindske tekniske hindringer for videreanvendelse hos både
private og offentlige aktører. Loven støtter etableringen af fælles europæiske dataområder inden for nøglesektorer, inkluderende
sundhed, miljø, og mange andre, med deltagelse af både private og offentlige aktører.
Dataforordningen (Data act) – Endelig aftale i januar 2024
Mens datastyringsloven ovenfor regulerer processer og strukturer, der letter frivillig datadeling, er formålet med dataloven at
præcisere, hvem der kan skabe værdi ud af data og indhegne de betingelser, det skal foregå ud fra. Tilsammen skal de to retsakter
skabe en pålidelig og sikker adgang til data og fremme brugen heraf i vigtige dele af samfundet.
Direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direktivet) – Vedtaget i
december 2022
NIS2-direktivet er den EU-dækkende lovgivning om cybersikkerhed. Den indeholder retlige foranstaltninger til at øge det over-
ordnede cybersikkerhedsniveau i EU. Direktivet skal justere de eksisterende retlige rammer for at holde trit med den øgede
digitalisering og behovet for øget sikkerhed bredt i samfundets sektorer.
Forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenseter (eIDAS) - Politisk aftale i november 2023
Forordningen skal sikre, at mennesker og virksomheder kan bruge deres egne eID’er (fx Mit ID) til at få adgang til offentlige
tjenester, der kan tilgås online i andre EU-lande. Fx kan man bruge sit eID ved åbning af bankkonto, indregistrering på uddannelse,
mv. i et andet EU-land.
Forordningen om kunstig intelligens (AI Act) – Politisk aftale i december 2023
Forordningen om kunstig intelligens sætter krav til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i EU. Der er særligt fokus på
kunstig intelligenssystemer, der udgør en høj risiko for borgernes sikkerhed og grundlæggende rettigheder fx inden for rekruttering
eller kritisk infrastruktur.
Forordningen om horisontale cybersikkerhedskra til digitale produkter (Cyber Resilience Act) – Politisk aftale i januar
2024
Retsakten kræver, at fabrikanter og butikker sikrer, at deres digitale produkter opfylder standarder for cybersikkerhed gennem hele
produktets levetid. Ved at etablere en ramme om cybersikkerhedskrav skal det understøtte forbrugere og virksomheder med at
vælge sikre produkter.
Forordningen om et Interoperabelt Europa (IEA) – Politisk aftale i november 2023
Formålet er at styrke sammenhængen mellem offentlige digitale tjenester for borgere og virksomheder i EU, så centrale offentlige
tjenester er online tilgængelige for alle personer i EU.
Forordning om gigabitinfrastruktur (Gigabit Infrastructure Act) – Politisk aftale i februar 2024
Forordningen skal fremme hurtig udrulning af bredbånds- og mobilnet, bl.a. ved at fastsætte ensartede procedureregler i EU,
herunder tidsfrister, for sagsbehandling af de fornødne anlægstilladelser til etableringen af bredbånds- og mobilinfrastruktur; ved at
sikre operatører ret til at installere netelementer i master og i/på anden eksisterende infrastruktur; ved at sikre at bygninger er klar
til at blive koblet på bredbåndsnettet; ved at fremme koordinering af anlægsarbejder, herunder samgravning; og ved at sikre at alle
relevante oplysninger og ansøgningsprocesser er tilgængelige digitalt.
Kilde: EU-Kommissionen og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Digitaliseringen er i allerhøjeste grad et grænseoverskidende
fænomen. Herunder fx reguleringen af kunstig intelligens
og sociale medieplatforme. De fælles regler, standarder og
lovgivning fra EU afhjælper, at borgere og virksomheder
skal navigere i op til 27 forskellige regelsæt. De fælles reg-
ler i EU kan derfor være med til at skabe sammenhæng og
klarhed på tværs af medlemslandene og den nye regulering
skal komplementere den eksisterende lovgivning – fx data-
beskyttelsesforordningen (GDPR).
5.3 EU-programmer og samarbejder
Samtidig med at der er et stort fokus på at opstille de regu-
leringsmæssige rammer i EU, er der under EU’s flerårige
budget (2021 – 2027) en række EU-programmer, som yder
finansiering til Europas digitale udvikling.
I 2021 blev der oprettet et skræddersyet EU-program, Digi-
tal Europe programmet, med formål om at fremme udrulnin-
gen og optag af digitale teknologier og færdigheder. Boks
27
5.3 giver overblik over EU-programmer, som understøtter
den digitale udvikling i Europa.
Danmark deltager i flere europæiske flerlandeprojekter in-
den for digitalisering. Alene under Digital Europe program-
met deltager danske aktører i 36 projektkonsortier. Eksemp-
ler på flerlandeprojekter kan ses i boks 5.4.
Boks 5.4
Danmarks deltagelse i flerlandeprojekter
Hovedparten af de flerlandeprojekter, Danmark deltager i, spiller ind i målsætningerne for EU’s digitale årti. Der er eksempler på
projekter, som er rettet mod digitale færdigheder, sikkerhed, infrastruktur og digitale offentlige services.
Herunder beskrives tre eksempler på flerlandeprojekter som Danmark indgår i.
DigiQ: Digital Enhanced Quantum Technology Master
DigiQ sigter mod at tilbyde 16 nye specialiserede kandidatuddannelser inden for kvanteteknologi. Aarhus Universitet koordinerer
projektet bestående af 20 universiteter fra ti forskellige europæiske lande.
Europæiske test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens
Danmark deltager i to test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens, inden for hhv. smarte byer (CitCom.ai) og advanceret
fremstilling (AI-MATTERS). Disse har som formål at give virksomheder, offentlige myndigheder og forsknings- og uddannel-
sesinstitutioner mulighed for at afprøve løsninger baseret på kunstig intelligens under virkelige forhold, inden de kommer på
markedet i EU. Danmarks Tekniske Universitet koordinerer konsoriet bag CitCom.ai, og Teknologisk Institut koordinerer den
nordiske node i AI-MATTERS.
Nordisk-baltiske eID-projekt (NOBID)
Som medlem af Nordisk Ministerråd deltager Danmark i det nordisk-baltiske eID-projekt (NOBID). NOBID overvåger og
faciliterer den regionale implementering af eIDAS-interoperabilitetsnetværket, der gør det muligt for borgere i de nordiske og
baltiske lande at få adgang til sikre elektroniske identifikationsmidler (eID), der er anerkendt i hele Unionen.
28
Kilde: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
5.4. Internationale rammer for infrastrukturen
Danmark deltager i forhandlingerne i den Internationale
Telekommunikationsunion (ITU) under FN for at sikre de
bedst mulige rammer for udrulningen af teleinfrastruktur i
Danmark, Europa og på verdensplan. Fokus er især på at
sikre, at de internationale aftaler om frekvensanvendelser,
der indgås i ITU, understøtter gode rammer for at sikre mo-
bildækning og andre trådløse tjenester – men også væsent-
lige andre frekvensanvendelser såsom de målinger af hav-
overfladetemperaturer (SST), der er afgørende for at kunne
følge klimaforandringerne.
Danmark arbejder også i de relevante internationale organi-
sationer for at bevare og styrke en tilgang til styring og
forvaltning af internettet, der baserer sig på demokratiske
principper såsom inddragelse af alle interessenter (multista-
keholderisme) og en decentral opbygning af internettet frem
for et statstyrede, enstrengede internet, som mange ikke-de-
mokratiske lande ønsker.
Kapitel 6 - Offentlig digitalisering
Kapitel 6 beskriver den offentlige digitalisering. Der gives
en status på den digitale offentlige infrastruktur, hvor borge-
re og virksomheder interagerer med det offentlige, fx ved
indberetninger af flytning, virksomhedsopstart, digital post
mv. Derudover beskrives selve den digitale transformation
af den offentlige sektor, samt hvordan offentlige data kan
være med til at fremme virksomheders forretningsmodeller
og understøtte den grønne omstilling.
6.1 Status på offentlige digitale services
Danmark er i et europæisk perspektiv langt fremme på
offentlige digitale services. Dog er andre sammenlignelige
lande en anelse længere fremme på EU’s indikatorer for
offentlige digitale services, jf. figur 6.1.
Figur 6.1
Benchmarking af offentlige digitale services, 2023
Anm: . Nord er et simpelt gennemsnit af de nordeuropæiske lande Nederlandene, Tyskland, Finland og Sverige.
Kilde: EU-Kommissionens eGovernment Benchmarking Report 2023 og enge beregninger
Alle landene i top-10 ligger tæt, når det kommer til digitale
offentlige tjenester, men det kan dog komme som en over-
raskelse, at Danmark ikke ligger helt i front i EU’s måling,
når det fx gør sig gældende i andre målinger fra henholdsvis
FN og OECD. Hvis Danmark skal forbedre sin score i EU’s
måling, er der særlige fokusområder, jf. boks 6.1.
Boks 6.1
Måling af offentlige digitale services
EU’s score for offentlige digitale services udgøres af målinger af, hvor mange offentlige services der kan tilgås online, mængden af
automatisk udfyldt data, tilgængeligheden af onlinesupport mv. Danmarks samlede score på tværs af de offentlige digitale services
er på 85, hvor EU’s mål for 2030 er sat til 100. Opnåelsen af en score på 100 kræver både nationale initiativer, fx automatisk
erhvervsrapportering, men vil også blive hjulpet godt på vej, når fælles standarder for eID implementeres på tværs af EU. Fx at du
som dansk borger kan bruge MitID i et andet EU-land. I dag kan alle vigtige interaktioner med det offentlige (fx registreringer af
vigtige livsbegivenheder) tilgås online.
Hvor kan Danmark forbedre sig i EU’s måling af offentlige digitale services?
Selvom Danmark på en 8. plads fremhæves som frontrunner i EU’s måling af offentlige digitale services, er der en håndfuld
andre lande, som opnår en bedre placering (Top 3 udgøres af Malta, Estland og Luxembourg). Det er særligt på målet omkring
”offentlige digitale services for EU-borgere”, at disse lande er langt fremme i forhold til Danmark. Det vil sige, at en borger eller
virksomhed fra et andet EU-land kan tilgå og opleve samme offentlige services som nationale borgere eller virksomheder. Eksem-
pelvis kan alle danske borgere og virksomheder tilgå offentlige digitale services, mens 71 pct. af de danske offentlige digitale
services kan tilgås af borgere og virksomheder fra EU.
Danmark i top i FN og OECD’s målinger af offentlig digitale services
I målinger af offentlig digitalisering ligger Danmark placeret som nr. 1 i verden i FN’s måling (2022) og på en 2. plads i OECD’s
måling af offentlig digitalisering blandt OECD-medlemmerne (2023, hvor Singapore ligger på en førsteplads.
29
Kilde: EU-Kommissionens eGovernment benchmark 2023, FN’s eGovernment survey 2022, OECD Digital Government Bench-
mark 2023
6.2 Brug af Digitaliseringsstyrelsens løsninger
30
6.3 Offentlige digitaliseringsindsatser
Offentlig digitalisering gennem fællesoffentligt samarbejde
Siden 2001 har digitalisering af den offentlige sektor været
drevet af et tæt og forpligtende samarbejde mellem staten,
kommunerne og regionerne. Det gælder særligt på områder,
hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at skabe tværgå-
ende løsninger fx til digital kommunikation, som i dag sker
med digital post.
Samarbejdet om digitalisering i den offentlige sektor er fort-
sat forankret i flerårige digitaliseringsstrategier, der omfatter
både stat, kommuner og regioner. Den nyeste strategi gælder
for 2022-25 og indeholder 28 initiativer jf. boks 6.2.
Boks 6.2
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022-25
31
Strategien indeholder fire overordnede visioner for den fællesoffentlige digitalisering:
En sammenhængende og brugervenlig digital offentlig sektor for alle
Digitalisering skal afhjælpe manglen på arbejdskraft
Et digitalt bidrag til den grønne omstilling
Et stærkt fundament for den digitale udvikling
Under hver vision er tilknyttet i alt 28 initiativer fx let og tryg brug af fuldmagter, bedre adgang til sundhedsdata for borgere og
sundhedspersonale, grøn databehandling- og opbevaring og styrket dansk sprogteknologi.
Arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er organiseret i tre styregrupper med Partsforum, hvor staten, KL og
Danske Regioner mødes på direktionsniveau, som øverste organ.
Kilde: Digst.dk
Brug af ny teknologi i den offentlige sektor
Den offentlige sektor er begyndt at afprøve og idriftsætte
løsninger, hvor der anvendes ny teknologi som robotter og
kunstig intelligens.
Brugen af kunstig intelligens er dog endnu ikke vidt ud-
bredt.
En opgørelse fra Datatilsynet blandt statslige myndigheder
og kommunerne viser, at 27 pct. af de adspurgte myndighe-
der (statslige myndigheder og kommuner) anvender kunstig
intelligens. Regionerne er ikke inkluderet i undersøgelsen,
men på sundhedsområdet anvendes kunstig intelligens fx i
forbindelse med røntgenscanninger og mammografi. Datatil-
synets undersøgelse viser ligeledes, at kunstig intelligensløs-
ninger hyppigst anvendes til kontrol og tilsynsvirksomhed,
vejledning på fx hjemmesider samt fakturering og indkøb.
For at øge udbredelsen af kunstig intelligens i den offentli-
ge sektor er der iværksat flere projekter, herunder AI signa-
turprojekterne. I perioden 2020 til 2022 har Digitaliserings-
styrelsen, KL og Danske Regioner via en investeringsfond
støttet i alt 40 signaturprojekter, der skal give konkrete er-
faringer med anvendelse af kunstig intelligens på velfærds-
områderne, klimaområdet og administrationsområdet inden
for den offentlige sektor. Signaturprojekterne giver indblik
i de udfordringer og muligheder, der er for anvendelsen af
kunstig intelligens i den offentlige sektor.
Blandt de identificerede udfordringer er bl.a. juridiske bar-
rierer og spørgsmålet om hjemmel til anvendelse af data til
optræning og anvendelse af en algoritme, der er indsamlet
til et andet formål. Ligeledes viste projekterne, at adgang
til data af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde samt en ef-
fektiv datainfrastruktur udgør barrierer for brugen af kunstig
intelligens i den offentlige sektor.
Som led i økonomiaftalen 2023 igangsatte regeringen, KL
og Danske Regioner en 10-årsplan for ny teknologi og auto-
matisering, som skal bidrage til at imødekomme stigende
udfordringer med mangel på arbejdskraft i den offentlige
sektor. Initiativet forløber i tre spor som har til formål at
1) udbrede allerede kendte digitale løsninger med dokumen-
teret effekt, 2) modne kommende teknologier med store
arbejdskraftsbesparende potentialer, 3) samt bidrage til at
nedbryde barrierer for ibrugtagelsen af nye teknologier på
tværs af den offentlige sektor.
Parterne har som fælles ambition, at initiativer igangsat i 10-
årsplanen skal være med til at frigøre ressourcer svarende til
10.000 årsværk i den offentlige sektor over 10 år.
Boks 6.3
Udbredelsesprojekter i 10-årsplanen
Som led i det løbende arbejde i 10-årsplanen med at udbrede kendte digitale løsninger er der i 2023 givet i alt 33,5 mio. kr. til
udbredelsen af tre konkrete digitale løsninger i det offentlige.
De tre løsninger er dosispakket medicin, hvor sorteringsmaskiner pakker forskellige præparater i de korrekte doser til borgere
– uden behov for manuel pakning, digital hudkræftsdiagnostik, hvor det lægefaglige personale med hjælp fra digitale værktøjer
hurtigt og sikkert kan stille den rigtige diagnose, samt automatisk indberetning i klinikken, hvor softwarerobotter kan gøre det
hurtigere og nemmere at indberette kvalitetssikringsdata som indsamles i sundhedsvæsenet.
Fælles for de tre udbredelsesprojekter er, at løsningerne er afprøvet i kommuner og regioner, hvor de har vist positive resulta-
ter. Med prioriteringen i 10-årsplanen er det målet at udbrede disse løsninger på tværs af den offentlige sektor.
Kilde: Digitaliseringsstyrelsen
It-styring i den offentlige sektor
Gennem de seneste to årtier har den offentlige sektor gen-
nemgået en stor digital transformation. I dag er langt de
flest kerneopgaver i offentlige myndigheder understøttet ved
it-systemer. Dette kræver løbende vedligehold og udvikling
af nye systemer. Den offentlige sektor er derfor i stor grad
ejer af flere store digitaliseringsprojekter, hvor god it-styring
er nødvendig.
Statens it-råd har siden 2011 fulgt digitaliseringen af statsli-
ge myndigheders kerneopgaver og rådgivet om styring af
statslige it-projekter samt it-systemporteføljestyring.
Den seneste statusrapportering fra Statens it-råd viser, at der
er en tendens til både længere og dyrere it-projekter i de
32
statslige myndigheder, og at de har sværere ved at overholde
den planlagte tid og økonomi, se boks 6.3.
Boks 6.4
Om Statens it-råd
Statens It-råds rolle er at yde rådgivning til statslige myndigheder om it-projekter og it-systemporteføljestyring. It-rådet har
siden 2011 risikovurderet statens store it-projekter, og i 2017 fik rådet et udvidet mandat til også at gennemføre reviews og
rådgive statslige myndigheder om it-systemporteføljestyring. It-rådet er et uafhængigt råd sammensat af 12 ledere fra både det
offentlige og private erhvervsliv.
Den seneste statusrapport fra 2022 viser, at de forventede projektudgifter målt på medianen, er vokset i de senere år. It-rådet
peger på, at de statslige it-projekter i stigende grad ikke afgrænses nok, men vokser, mens projekterne er igangsat. Da
projekterne planlægges med for lang tidshorisont og har for høj kompleksitet, bliver de dermed mere risikofyldte og svære at
styre. Rådet anbefaler, at myndighederne igangsætter flere små it-projekter, der er tydeligt afgrænsede i tid og budget.
Kilde: Statens it-råd, Statusrapport 2022
6.4 Offentlige data og fremme af den grønne omstilling
Offentlige data
Data har allerede i dag en stor strategisk og forretningsmæs-
sig betydning, og den bliver kun større i de kommende år
som følge af Danmarks udvikling mod et mere datadrevet
og digitaliseret samfund. I de senere år har der i det offent-
lige været fokus på at gøre det let og enkelt for myndighe-
der, borgere og virksomheder at finde relevante offentlige
data. Især nye og avancerede teknologier gør det lettere at
anvende data, da analyse af store mængder data er blevet let-
tere i kraft af større computerregnekraft og software, såsom
kunstig intelligens, der hurtigt kan håndtere enorme mæng-
der data.
Igennem mange år er en række offentligt ejet data blevet
gjort gratis tilgængelige, og mange af dem kan bruges af
virksomheder til udvikling af nye produkter og services og
af offentlige myndigheder i deres opgaveløsning.
For at skabe et let og enkelt overblik over offentlige data
blev Datavejviser.dk, lanceret i september 2022. På nuvæ-
rende tidspunkt er over 3.000 datasæt fra offentlige datadi-
stributører beskrevet, og overblikket udvides løbende.
Brugen af offentlige data på visse områder er også steget
de sidste år, hvilket kan ses hos nogle af de store datadistri-
butører, herunder Datafordeleren. Datafordeleren er en af
de største leverandører af offentlige data inden for geografi
og ejendomme. Datafordeleren giver let og sikker adgang
til frie og sammenhængende data fra offentlige registre. Bru-
gen af Datafordeleren er steget væsentligt over de senere år,
jf. figur 6.2. Data hentes af flere forskellige aktører inden for
det private og offentlige.
Figur 6.2
Udvikling i webservicekald til Datafordeleren
Anm. : Webservicekald kan være API-kald, men det kan også være rene forespørgsels-URL’er, foretaget af fx webGIS-klienter
Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Investeringerne i at gøre offentlig ejet data tilgængelig øges
i de kommende år. I regi af digitaliseringsstrategien er afta-
lepartierne enige om, at mere relevant offentligt ejet data
skal stilles til rådighed for innovative grønne løsninger,
mens fokus på klimabelastningen fra den data, vi opbeva-
rer og behandler, samtidig skal øges. Der er konkret afsat
midler til bl.a. vedligeholdelse og fremtidssikring af danske
grunddata og videreudvikling af Danmarks Datavindue og
modernisering af den nationale database for grund- og drik-
kevandsdata.
Boks 6.5
33
Hos en af landets andre store datadistributører ses også en positiv udvikling i tilgangen til data. Udviklingen af kald til DMI’s
API1 er fra 2021 til 2023 steget med mere end 2500 pct., og i 2023 betød det, at der blevet hentet 9400 Gigabyte data på daglig
basis.
DMI’s frie data anvendes af både offentlige og private aktører til en lang række formål, herunder eksempelvis udarbejdelse af
prognoser for det danske energisystem, styring af vand og indeklima og planlægning af såning og høst i landbruget.
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut
1 Application Programming Interface (API) er en grænseflade til computerprogrammer. Et API tillader et stykke software at ”tale” med et andet stykke
software.
Grøn omstilling og initiativer i det offentlige
Digitale teknologier og løsninger kan bidrage til den grønne
omstilling, men har også selv et klimaaftryk. I dag bruger
ICT sektoren cirka 7 pct. af verdens samlede strømforbrug,
og det forventes, at i 2030 udgør ICT sektoren næsten 13
pct. af det samlede strømforbrug. Det offentlige Danmark
har derfor igangsat en række initiativer, der deles skal under-
støtte den grønne omstilling gennem digitale løsninger, og
dels skal begrænse digitale løsningers klimaaftryk.
Boks 6.4
Forsyningsdigitalise-
ringsprogrammet
Igennem digitaliseringsstrategien skal der etableres et for-
syningsdigitaliseringsprogram, som skal understøtte bedre
udnyttelse af ressourcer og infrastruktur på tværs af værdi-
kæder og forsyningsarter.1
Ladeinfrastruktur i
Danmark
Der igangsættes en indsats igennem digitaliseringsstrategi-
en, som skal samle data om offentligt tilgængelig ladeinfra-
struktur i Danmark. For på den måde at gøre det nemmere
for elbilejere at finde opladningssteder på farten.2
Varslingssystem for
oversvømmelser
Danmarks metrologisk institut (DMI) er i gang med at
udarbejde et varslingssystem for oversvømmelser i Dan-
mark. Systemet skal styrke muligheden for varsling af over-
svømmelser og forbedre grundlaget for beredskab og klima-
tilpasning.
Varslingssystemet bygger på data fra forskellige myndighe-
der og aktører herunder DMI, De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen
(MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal
(DMP). Arbejdet med at opbygge systemet løber fra 2023 -
20263
Klimakompasset Klimakompasset er udviklet for, at virksomheder kan få
et overblik over virksomhedens udledning af drivhusgas-
ser. Derudover kan det bruges til, at virksomheder kan få
en indikation på, hvor meget virksomheden kan mindske sit
klimaaftryk ved indførsel af forskellige tiltag.
Klimakompasset er udviklet af Erhvervsstyrelsen med støtte
fra EU.
34
Energi- og CO2-regn-
skabet
Værktøjet Energi- og CO2-regnskabet er udarbejdet af
Energistyrelsen og skal understøtte kommunernes arbejde
med energi- og klimaregnskaber i forbindelse med strate-
gisk energiplanlægning.4 Ved kommunernes brug af Energi-
og CO2-regnskabet skabes der en ensartning af kommuner
og regioners opgørelsesmetode til at beregne deres CO2-ud-
ledninger og energiforbrug.
Grøn databehandling
og -opbevaring
Igennem Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
2022-2025 er initiativet grøn databehandling og – opbeva-
ring igangsat. Initiativet skal identificere, udvikle og udbre-
de veje til øget energieffektiv og bæredygtig databehandling
og –opbevaring.5 Derigennem indgår vi også i et samarbej-
de med de andre nordiske lande om at stille grønne krav
til software, foruden de allerede eksisterende krav til den
fysiske infrastruktur.
1 https://digmin.dk/Media/638357207253210400/SVM%20regeringen_Danmarks%20digitaliseringsstrategi_2023_V9_Online_Final%20(1)-a.pdf
2 https://digmin.dk/Media/638357207253210400/SVM%20regeringen_Danmarks%20digitaliseringsstrategi_2023_V9_Online_Final%20(1)-a.pdf
3 https://www.dmi.dk/nyheder/2023/varsling-af-oversvommelser-oprustes
4 https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/energi-og-co2-regnskabet
5 https://digst.dk/digital-transformation/digital-groen-omstilling/groen-databehandling-og-opbevaring
35
1 Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (2023): Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023
2 Link til EU-Kommissionens beskrivelse:
3 EU-Kommissionen (2023): 2023 Report on the state of the Digital Decade
4 Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (2023): Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2023
5 Se factbook appendiks 3.1
6 Se factbook appendiks 3.2
7 Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen 2023. Bilag 2.
8 DigiFactbook appendiks 4.1.
9 Digitaliseringsstyrelsen (2023): Effektmåling af SMV:Digital
10 Dansk Metal (2024): Danmark fastholder placeringen i det globale robotkapløb
11 Digital sikkerhed i danske SMV’er – Oktober 2023 (digmin.dk)
12 Appendix
13 Vedr. virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. En stor virksomhed i regnskabsklasse C skal i to på
hinanden følgende år have haft: en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet
af regnskabsåret på 250. En virksomhed i regnskabsklasse D er børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber.
14 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030, artikel 4,
stk. 1, nr. 2, litra b.
15 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2023): Tal på teleområdet: Bredbåndskortlægning
16 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2023): Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal
17 Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (2023): Tal på teleområdet: Økonomiske Nøgletal.
36