Svar på spm. nr. S 871: Skal ministerens svar på DIU Alm. del – spørgsmål 132 forstås således, at ministeren ikke arbejder for konkrete ændringer på EU-plan for at forhindre, at falske profiler og identitetstyveri på Metas platforme anvendes til økonomisk svindel, men derimod mener, at den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: digitaliseringsministeren
- Minister: digitaliseringsministeren
- Spørger: Dina Raabjerg
- Til: Marie Bjerre
Svar på S 871.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s871/svar/2044679/2859636.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 digmin@digmin.dk Svar på spørgsmål stillet af Dina Raabjerg (KF) den 24. april 2024. Spørgsmål nr. S 871: ”Skal ministerens svar på DIU Alm. del – spørgsmål 132 forstås således, at ministeren ikke ar- bejder for konkrete ændringer på EU-plan for at forhindre, at falske profiler og identitetsty- veri på Metas platforme anvendes til økonomisk svindel, men derimod mener, at den eksiste- rende lovgivning er tilstrækkelig?” Svar: Lad mig først understrege, at den omtalte svindel, der foregår på Metas platforme, er uaccep- tabel og allerede ulovlig. Vi har brug for dygtig håndhævelse, god vejledning og konkrete værktøjer til at komme denne svindel til livs. Men det er også vigtigt, at vi løbende ser på behovet for ny lovgivning, i takt med at teknolo- gien udvikler sig, og de kriminelle bliver mere kreative. Regeringen arbejder for, at tech-gigan- terne også skal være ansvarlige for at mærke AI-genereret indhold på sociale platforme, i overensstemmelse med ekspertgruppen for tech-giganters anbefalinger. Det er helt centralt, at techgiganterne lever op til deres ansvar og de forpligtelser, der er i for- ordningen om digitale tjenester, den såkaldte DSA. EU-kommissionen er heldigvis godt i gang med at håndhæve DSA’en over for de udpegede meget store onlineplatforme og søgemaski- ner, heriblandt Facebook. Så sent som den 22. april 2024 har Kommissionen indledt en sag mod TikTok for at bryde DSA’en. Men det er også vigtigt, at vi får klædt borgere og virksomheder bedre på til at modstå disse digitale trusler. Derfor har jeg et vedvarende fokus på digital sikkerhed og digital svindel. I no- vember 2023 præsenterede regeringen sammen med bl.a. Ældresagen og Teleindustrien en række initiativer i kampen mod digital svindel. Og det er et område, hvor vi fortsat kigger på mulighederne for at gøre yderligere ved problematikken. Med venlig hilsen Marie Bjerre Sagsnr. 2024 - 1348 Doknr. 78889 Dato 01-05-2024 Folketingets Lovsekretariat Offentligt Udvalget for Digitalisering og It 2023-24