Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til Folketingets Sundhedsudvalg.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l126/bilag/4/2859526.pdf
Vedlagt fremsendes et ændringsforslag til lovforslag nr. L 126 om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af ansvar fra kommuner til regioner for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling). Ændringsforslaget indeholder en korrektion af lovforslagets § 6 (territorialbestemmelsen). Der er tale om en korrektion uden indholdsmæssig betydning. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 29-04-2024 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: lpe Sagsnr.:2023 - 4723 Dok. nr.: 149732 . / . Offentligt L 126 - Bilag 4 Sundhedsudvalget 2023-24
Ændringsforslag til lovforslag.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l126/bilag/4/2859527.pdf
Ændringsforslag til lovforslag nr. L 126 om ændring af sundhedsloven, lov om social service, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af ansvar fra kommuner til regioner for misbrugsbehandling i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling). Til § 6 1) I det foreslåede stk. 2, 2. pkt., ændres »Lovens bestemmelser« til: »§§ 3 og 4«. [Korrektion] Bemærkninger Til § 6 Til nr. 1 Af lovforslagets § 6, stk. 1, fremgår det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Af lovforslagets § 6, stk. 2, 1. pkt., fremgår det dog, at §§ 3 og 4 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Af lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at lovens bestemmelser endvidere kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Det foreslås, at »Lovens bestemmelser« i lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres til: »§§ 3 og 4«. Baggrunden for forslaget er, at det ikke er alle lovens bestemmelser, som kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter, men alene de i lovforslagets § 6, stk. 2, 1. pkt., nævnte §§ 3 og 4, som vedrører ændringer i henholdsvis lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., og som ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Der er tale om en korrektion uden indholdsmæssig betydning. Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh.: lpe Koordineret med: Sagsnr.: 2023 - 4723 Dok. nr.: 149659 Dato: 25-04-2024 Offentligt L 126 - Bilag 4 Sundhedsudvalget 2023-24