Fremsat den 30. april 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 30. april 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven
(Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande,
der er omfattet af defensive foranstaltninger)
§ 1
I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, nr. 14, litra a, indsættes som 2. pkt.:
»Statslige investeringsfonde omfattet af nr. 9, litra b, nr.
ii, anses ikke for at have bestemmende indflydelse over
andre enheder.«
2. § 4, nr. 45, ophæves.
Nr. 46-50 bliver herefter nr. 45-49.
3. I § 4 indsættes som nr. 50:
»50) Kvalificeret ejerandel: En investering i en skattemæs-
sigt transparent enhed,
a) der skattemæssigt anses for at være en egenkapi-
talandel i den transparente enhed, og som ville
blive anset for at være en egenkapitalandel efter
en godkendt regnskabsstandard i den jurisdiktion,
hvor den transparente enhed opererer,
b) hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolide-
ring post for post i koncernens konsoliderede
regnskab, og
c) hvor det samlede afkast af investeringen forventes
at blive negativt før medregning af ikkekvalifice-
rede skattegodtgørelser.«
4. I § 12, stk. 2, indsættes som 2.-4. pkt.:
»I koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst el-
ler -tab efter 1. pkt. medregnes ikke reguleringer som følge
af allokering af købesum. Reguleringer som følge af allo-
kering af købesum skal dog medregnes, når de vedrører
transaktioner omfattet af § 36, stk. 8, § 37, stk. 1, eller § 37,
stk. 4, og når de vedrører ikkekvalificerede gevinster eller
tab ved transaktioner omfattet af § 37, stk. 3. Reguleringer
som følge af allokering af købesum kan endvidere medreg-
nes ved erhvervelser gennemført før den 1. december 2021,
hvis koncernen ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver
mulighed for med rimelig sikkerhed at fastslå den bogførte
værdi af de overtagne aktiver og passiver før erhvervelsen.«
5. § 12, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
6. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »og« til: »eller«.
7. I § 15, stk. 1, indsættes som nr. 16:
»16) Armslængdeprincippet, jf. stk. 17.«
8. I § 15, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) En porteføljeandel, der på datoen for udlodningen
økonomisk har været ejet i mindst 1 år af den kon-
cernenhed, som modtager eller tilskrives udbytte eller
andre former for udlodning, når den indberettende kon-
cernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, for
den enkelte koncernenhed har valgt ikke at udelukke
sådanne udbytter.«
9. § 15, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
10. I § 15, stk. 5, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »1.-3.
pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
11. § 15, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
»1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den indberettende
koncernenhed har valgt ikke at udelukke udbytter efter stk.
3, nr. 3.«
12. I § 15 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17. Enhver transaktion mellem koncernenheder, som
ikke er bogført med det samme beløb i begge koncernen-
heders regnskaber, eller som ikke er i overensstemmelse
med armslængdeprincippet, skal reguleres, således at den
Lovforslag nr. L 186 Folketinget 2023-24
Skattemin., j.nr. 2023-9536
AN016299
opføres med det samme beløb og er i overensstemmelse
med armslængdeprincippet. Er koncernenhederne hjemme-
hørende i samme jurisdiktion, og opgøres den effektive
skattesats samlet for enhederne, skal der kun reguleres for
transaktioner, som ikke er bogført i overensstemmelse med
armslængdeprincippet, hvis transaktionen medfører tab ved
salg eller anden overførsel af et aktiv, og det pågældende tab
er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst
eller tab. Der skal ikke foretages reguleringer efter 1. pkt.,
hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion efter de
lokale indkomstskatteregler i den ene af de relevante juris-
diktioner, og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskat-
tesats, der er mindre end minimumsskattesatsen, eller har
været en lavskattejurisdiktion for koncernen i begge de 2
forudgående regnskabsår.«
13. I § 16, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »eller investeringsen-
hedernes materielle aktiver« til: »materielle aktiver eller til
investeringsenheder«.
14. § 16, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgø-
relsen af en gevinst eller et tab er den bogførte værdi
justeret for akkumulerede afskrivninger på det seneste
af følgende tidspunkter:
a) Det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor
gælden er stiftet.
b) Den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen
efter § 54, stk. 1, foretages.«
15. § 16, stk. 3, affattes således:
»Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om anven-
delse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, skal et beløb
svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller
passivet og den bogførte værdi justeret for akkumulerede
afskrivninger af aktivet eller passivet på den første dag i
det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat
i henhold til beslutningen, medregnes ved beregningen af
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.«
16. I § 19, stk. 1, nr. 2, ændres »det ultimative modersel-
skabs regulerede omfattede skatter« til: »omfattede skatter
betalt af det ultimative moderselskab og andre enheder, der
indgår i den transparente struktur,«.
17. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »det ultimative modersel-
skabs regulerede omfattede skatter« til: »omfattede skatter
betalt af det ultimative moderselskab«.
18. § 23, stk. 5, 1. pkt., ændres »samme regnskabsår « til:
»regnskabsåret, hvor tabet lides,«.
19. Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23 a. Er der truffet valg om medregning af regnskabs-
mæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele efter
§ 15, stk. 5, reguleres en koncernenheds regulerede omfatte-
de skatter for et regnskabsår for enhver kvalificeret gennem-
løbsskattefordel efter stk. 2-6, når koncernenheden ejer en
kvalificeret ejerandel enten direkte eller indirekte gennem
en kæde af skattemæssigt transparente enheder, som ikke er
koncernenheder i koncernen.
Stk. 2. Ejerens investering anses for reduceret ved modta-
gelse eller gennemløb af følgende beløb:
1) Enhver skattegodtgørelse.
2) Ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med ejerens
nominelle skattesats.
3) Udlodninger fra investeringen.
4) Afståelsessummer vedrørende investeringen.
Stk. 3. Reduceres ejerens investering til et positivt beløb
eller nul ved modtagelse eller gennemløb af en kvalifice-
ret gennemløbsskattefordel, skal den kvalificerede gennem-
løbsskattefordel tillægges de regulerede omfattede skatter, i
det omfang den kvalificerede gennemløbsskattefordel regn-
skabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle
skatteforpligtelser, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 4. Reduceres ejerens investering til et negativt beløb
ved modtagelse eller gennemløb af beløb omfattet af stk. 2,
skal de regulerede omfattede skatter nedsættes med reduk-
tionsbeløbet, i det omfang beløbet ikke regnskabsmæssigt
er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforplig-
telser. De regulerede omfattede skatter nedsættes kun som
følge af udlodninger, afståelsessummer eller kvalificerede
skattegodtgørelser, i det omfang kvalificerede gennemløbs-
skattefordele er medregnet i de regulerede omfattede skatter
efter stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. For en ejer af en kvalificeret ejerandel, der regn-
skabsmæssigt anvender proportional nedskrivning ved ind-
regningen af investeringen, nedsættes de regulerede omfat-
tede skatter, i det omfang reduktionen af ejerens investering,
jf. stk. 2, overstiger en proportional nedskrivning af ejerens
investering i året. Der foretages kun en nedsættelse, i det
omfang reduktionen ikke regnskabsmæssigt er indregnet
som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser. Den
proportionale nedskrivning foretages med forholdet mellem
de skattefordele, der er modtaget eller gennemløbet i løbet
af året, og de samlede forventede skattefordele ved investe-
ringen, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 6. Den indberettende koncernenhed kan vælge, at stk.
5 finder tilsvarende anvendelse for ejere af en kvalificeret
ejerandel, der ikke regnskabsmæssigt anvender proportional
nedskrivning ved indregningen af investeringen. Valget skal
træffes i det regnskabsår, hvor investeringen foretages, eller
hvor ejeren omfattes af en kvalificeret regel om indkomst-
medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-
skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Stk. 7. Ved kvalificeret gennemløbsskattefordel efter den-
ne bestemmelse forstås enhver skattegodtgørelse, som ikke
er en kvalificeret skattegodtgørelse, og ethvert fradragsbe-
rettiget tab multipliceret med ejerens nominelle skattesats,
der modtages eller løber gennem fra en kvalificeret ejeran-
del, i det omfang ejerens investering i den kvalificerede
ejerandel reduceres.«
20. I § 24, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Eventuelle udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser
opgøres, som de ville være opgjort, hvis der var foretaget
opgørelser efter §§ 23 og 51 for tidligere regnskabsår.«
2
21. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres », der omfatter« til: »for det
første regnskabsår, hvor koncernen har en koncernenhed i«.
22. Efter § 34 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 34 a. Den indberettende koncernenhed kan ved beslut-
ning truffet i overensstemmelse med § 54, stk. 3, beslutte, at
den ekstraskat, der skal betales for en eller flere koncernen-
heder i en jurisdiktion, ansættes til nul, hvis enhedernes
regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns
konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse
eller væsentlighed, jf. dog stk. 3, og de koncernenheder,
som beslutningen vedrører, i jurisdiktionen opfylder en af
følgende betingelser:
1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rappor-
tering er lig med eller mindre end det beløb, hvormed
nettoindkomsten kan nedsættes efter § 30.
2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rappor-
tering er mindre end 1 mio. euro.
3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som
den aktuelle skatteomkostning efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering di-
videret med den samlede omsætning efter det anvende-
lige regelsæt for koncernens land for land-rapportering
er lig med eller højere end minimumsskattesatsen.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste drifts-
steder af koncernenheder, hvis regnskab ikke er inkluderet i
den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber ude-
lukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse, hvis den mul-
tinationale koncerns konsoliderede regnskaber er omfattet
af § 4, nr. 6, litra a eller c, og er revideret af en ekstern
revisor. Er en koncernenheds samlede omsætning, herunder
omsætningen i enhedens eventuelle faste driftssteder, i regn-
skabsåret højere end 50 mio. euro efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering, finder
stk. 1 og 2 alene anvendelse for koncernenheden, hvis det
regnskab for enheden, der anvendes ved udarbejdelsen af
koncernens land for land-rapport, er udarbejdet i overens-
stemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt
regnskabsstandard.
Stk. 4. I denne bestemmelse forstås ved det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering:
1) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om ind-
holdet af den land for land-rapport, der indgives af det
ultimative moderselskab.
2) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om ind-
holdet af den land for land-rapport, der indgives af et
stedfortrædende moderselskab, når det ultimative mo-
derselskab ikke indgiver en land for land-rapport.
3) OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan
13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflyt-
ning og OECD’s retningslinjer om land for land-rap-
portering i OECD’s Guidance on Transfer Pricing Do-
cumentation and Country-by-Country Reporting, hvis
det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for
land-rapport, og koncernen ikke er forpligtet til at ind-
give en land for land-rapport i nogen jurisdiktion.«
23. I § 35, stk. 2, ændres »(målenheden)« til: »(den overta-
gende enhed)«, og »(den overtagende enhed)« ændres til:
»(målenheden)«.
24. I § 40, stk. 4, 1. pkt., udgår: »den multinationale kon-
cerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i«.
25. I § 40, stk. 4, 3. pkt., ændres »effektive skattesats«
til: »procentsats for ekstraskat«, og »den multinationale kon-
cerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel
af« udgår.
26. § 40, stk. 4, 5. pkt., ophæves.
27. I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »et overgangsår« til: »den
afhændende koncernenheds overgangsår«.
28. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »lovens anvendelsesområ-
de« til: »anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskat-
tet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk eks-
traskat«.
29. I § 51, stk. 4, 3. pkt., udgår »hvis den afhændende kon-
cernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes
af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalifi-
ceret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret
regel om indenlandsk ekstraskat, eller«.
30. I § 51 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Der fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernen-
hederne i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområ-
det for en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller
en kvalificeret regel om underbeskattet overskud i et regn-
skabsår, hvor de tidligere har været omfattet af anvendelses-
området for en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Stk. 6. Det nye overgangsår medfører, at
1) fremført yderligere negativ ekstraskat efter § 22, stk. 5
og 6, elimineres,
2) § 23, stk. 6, ikke finder anvendelse på udskudte skatte-
forpligtelser, som er indregnet ved opgørelsen af den
effektive skattesats i forhold til den kvalificerede regel
om indenlandsk ekstraskat, og som ikke er efterbeskat-
tet inden det nye overgangsår,
3) fremførte kvalificerede tabsbetingede udskudte skatte-
aktiver efter § 24 elimineres, og den indberettende kon-
cernenhed kan træffe en ny beslutning efter § 24 om
kvalificeret tab for jurisdiktionen,
4) stk. 1 finder fornyet anvendelse, og
5) stk. 2 finder fornyet anvendelse på transaktioner, der
har fundet sted efter den 30. november 2021 og før
begyndelsen af det nye overgangsår, idet udskudte skat-
teaktiver ikke skal anses for at hidrøre fra poster, der
er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst
eller tab, jf. kapitel 5, hvis kvalificeret indenlandsk
ekstraskat skulle betales som følge af § 22, stk. 5.«
3
31. I § 53, stk. 4, 2. pkt., ændres »51, stk. 4,« til: »§ 51, stk.
4 eller 5,«.
32. I § 53, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Udløber fristen efter 1. og 2. pkt. før den 30. juni 2026,
er fristen for indgivelse dog den 30. juni 2026.«
33. I § 54, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, ændres »§ 12, stk. 4, § 15,
stk. 4-6,« til: »§ 12, stk. 3, § 15, stk. 3-5,«.
34. I § 54, stk. 3, indsættes efter »§ 34, stk. 1,«: »§ 34 a, stk.
1,«.
35. I § 69, stk. 2 og 3, ændres »§ 51, stk. 4,« til: »§ 51, stk. 4
eller 5,«.
36. I § 71, stk. 3, 2. pkt., ændres »den lavt beskattede kon-
cernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion« til: »det ul-
timative moderselskab er hjemmehørende i et EU-medlems-
land«.
37. I § 72, stk. 4, nr. 4, indsættes som 3.-5. pkt.:
»En land for land-rapport udarbejdet på baggrund af kva-
lificerede regnskaber, der medregner reguleringer som følge
af allokering af købesum, anses kun for en kvalificeret land
for land-rapport, hvis reguleringerne vedrørende koncernen-
heden er medregnet i alle koncernens land for land-rappor-
ter, der er indgivet for regnskabsår, der begynder efter den
31. december 2022, eller en koncernenhed ved lov eller an-
den offentligretlig regulering har været forpligtet til at ændre
det regnskab, som land for land-rapporteringen er udarbejdet
på baggrund af, således at reguleringer for købesum medreg-
nes. En land for land-rapport anses kun for en kvalificeret
land for land-rapport, hvis eventuelle tab ved værdiforrin-
gelse af goodwill konstateret ved transaktioner gennemført
efter den 30. november 2021, der er medregnet ved opgø-
relsen af resultatet før skat, er tilbageført ved vurderingen
af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 2 og 3. 4. pkt. finder dog ikke anvendelse ved
vurderingen af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder be-
tingelsen i stk. 1, nr. 2, hvis tabet ved værdiforringelse af
goodwill modsvares af en tilbageførsel af en udskudt skat-
teforpligtelse eller af en medregning eller forøgelse af et
udskudt skatteaktiv som følge af værdiforringelsen af good-
will.«
38. Efter § 72 indsættes:
»§ 72 a. Ved vurderingen af, om § 72 kan finde anvendel-
se i en jurisdiktion, udelukkes
1) alle udgifter og tab, der opstår som følge af hybride
arrangementer, der er indgået efter den 15. december
2022, og som resulterer i fradrag uden medregning el-
ler dobbelt fradrag for tab, fra opgørelsen af resultatet
før skat, og
2) alle skatteudgifter, der opstår som følge af hybride
arrangementer, der er indgået efter den 15. december
2022, og som resulterer i dobbelt medregning af skatte-
udgifter, fra opgørelsen af forenklede omfattede skatter.
Stk. 2. I denne bestemmelse forstås ved:
1) Hybride arrangementer: Arrangementer, der resulterer i
a) fradrag uden medregning,
b) dobbelt fradrag for tab eller
c) dobbelt medregning af skatteudgifter.
2) Arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning:
Et arrangement, hvor en koncernenhed direkte eller in-
direkte yder kredit til eller på anden måde foretager
en investering i en anden koncernenhed, som medfører,
at en udgift eller et tab medregnes i den ene koncernen-
heds regnskab, jf. dog stk. 3, i det omfang
a) der ikke er en tilsvarende indtægt eller avance i
regnskabet hos den anden koncernenhed, eller
b) den anden koncernenhed ikke med rimelighed kan
forventes i arrangementets levetid at have en tilsva-
rende forhøjelse af dens skattepligtige indkomst.
3) Arrangement, der resulterer i dobbelt fradrag for tab: Et
arrangement, som medfører en udgift eller et tab i en
koncernenheds regnskab, i det omfang
a) udgiften eller tabet også medregnes som en udgift
eller et tab i en anden koncernenheds regnskab,
medmindre beløbet modsvares af indtægt, der med-
regnes i begge koncernenheders regnskaber, eller
b) arrangementet medfører, at et tilsvarende beløb er
fradragsberettiget ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst for en anden koncernenhed i en an-
den jurisdiktion, medmindre beløbet modsvares af
indtægter, som både medregnes i regnskabet hos
den koncernenhed, der medregner udgiften eller ta-
bet i regnskabet, og i den skattepligtige indkomst
hos den koncernenhed, der tager fradraget for ud-
giften eller tabet.
4) Arrangement, der resulterer i dobbelt medregning af
skatteudgifter: Et arrangement, som medfører, at mere
end en koncernenhed helt eller delvis medregner den
samme skatteudgift i dens regulerede omfattede skatter
eller ved opgørelsen af dens forenklede effektive skat-
tesats. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten medreg-
nes som skattepligtig i alle koncernenhedernes regnska-
ber. Der er ikke tale om dobbelt medregning af skatte-
udgifter, hvis den dobbelte medregning kun opstår som
følge af, at opgørelsen af den forenklede effektive skat-
tesats for en koncernenhed ikke kræver allokering af
skatteudgifter til en anden koncernenhed, hvor skatte-
udgiften ville blive allokeret til en anden koncernenhed
ved opgørelsen af førstnævnte koncernenheds regulere-
de omfattede skatter.
5) Koncernenheds regnskab: Det regnskab, der er anvendt
til at opgøre koncernenhedens kvalificerede indkomst
eller tab, eller koncernenhedens kvalificerede regnskab
efter § 72.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udgiften
eller tabet udelukkende vedrører et instrument udstedt af
et pengeinstitut i henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid
kernekapital for pengeinstitutter).
Stk. 4. Opstår et arrangement med dobbelt fradrag for
tab, jf. stk. 2, nr. 3, litra a, hvor alle koncernenheder, som
medregner udgiften eller tabet i deres regnskaber, er hjem-
4
mehørende i samme jurisdiktion, udelukkes udgiften eller
tabet ikke i regnskabet hos en af koncernenhederne.
Stk. 5. Koncernenheder i denne bestemmelse omfatter og-
så enheder, der efter denne lov behandles på samme måde
som koncernenheder, og enhver enhed med et kvalificeret
regnskab, der medtages i opgørelsen efter § 72, uanset om
enheden er i den samme jurisdiktion.
Stk. 6. Et arrangement anses i denne bestemmelse for
indgået efter den 15. december 2022, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt efter den 15. december 2022:
1) Arrangementet ændres eller overføres.
2) Opfyldelsen af rettigheder eller forpligtelser i arrange-
mentet afviger fra opfyldelsen inden den 15. december
2022, inklusive tilfælde, hvor betalingerne reduceres
eller ophører med den følge, at forpligtelsen i arrange-
mentet forøges.
3) Der er en ændring i den regnskabsmæssige behandling
af arrangementet.
Stk. 7. En koncernenhed anses i denne bestemmelse ikke
for at have en tilsvarende forhøjelse af dens skattepligtige
indkomst, i det omfang en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Beløbet medregnet i den skattepligtige indkomst mod-
svares af anvendelsen af fremførte underskud eller be-
skårne låneomkostninger m.v., som regnskabsmæssigt
har været værdireguleret eller ville have været værdire-
guleret uden skatteelementerne i hybride arrangementer
indgået efter den 15. december 2022.
2) Betalingen, der giver anledning til udgiften eller ta-
bet, også vil være en fradragsberettiget udgift eller
et fradragsberettiget tab for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den kon-
cernenhed, der modtager betalingen, uden at udgiften
eller tabet medregnes i resultatet før skat i den jurisdik-
tion.
Stk. 8. En udgift eller et tab anses i denne bestemmelse
ikke for at være medregnet i en transparent koncernenheds
regnskab, i det omfang udgiften eller tabet medregnes i
regnskabet hos den transparente koncernenheds ejere.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 710 af 13. juni
2023, § 3 i lov nr. 712 af 13. juni 2023, lov nr. 107 af 31.
januar 2024 og senest ved § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024,
foretages følgende ændringer:
1. § 5 H, stk. 2, nr. 4 og 5, ophæves.
Nr. 6-12 bliver herefter nr. 4-10.
2. § 5 H, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Nr. 14 bliver herefter nr. 11.
3. § 5 H, stk. 2, nr. 15, ophæves.
Nr. 16 bliver herefter nr. 12.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. § 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes
den 31. december 2023 eller senere.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Værnsregler mod omgåelsesarrangementer ved anvendelsen af overgangsreglen baseret på land for land-rapporte-
ringen
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser
2.1.3.Den foreslåede ordning
2.2. Forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige koncernenheder ved anvendelsen af den permanente undtagelsesbe-
stemmelse
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser
2.2.3.Den foreslåede ordning
2.3. Reguleringer som følge af allokering af købesum ved anvendelsen af overgangsreglen baseret på land for land-rap-
porteringen
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser
2.3.3.Den foreslåede ordning
2.4. Øvrige ændringer med henblik på gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer og EU-direktivet
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Skatteministeriets overvejelser
2.4.3.Den foreslåede ordning
2.5. Ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger
2.5.1.Gældende ret
2.5.2.Skatteministeriets overvejelser
2.5.3.Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
6
1. Indledning
Regeringen mener, at det er vigtigt, at alle virksomheder
skal være undergivet en retfærdig beskatning, og at ingen
selskaber skal kunne fragå sig deres samfundsansvar og
undgå beskatning. Det gælder også de store koncerner, der
opererer globalt, og som bl.a. i kraft heraf har mulighed for
at placere indtægter i skattely eller i lande, hvor selskabsbe-
skatningen er særligt lav.
Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv
(EU) 2022/2523 af 15. december 2022, herefter benævnt
EU-direktivet, der er baseret på OECD’s modelregler, der
fremgår af OECD-aftalen om Tax Challenges Arising from
the Digitalisation of the Economy – Global Anti-Base Ero-
sion Model Rules (Pillar Two), herefter benævnt OECD-af-
talen, der blev indgået i 2021, og som indebærer, at der
indføres en minimumsskat på 15 pct. på globalt plan. Mi-
nimumsbeskatningsloven bidrager således i sammenhæng
med det bagvedliggende EU-direktiv og de bagvedliggende
OECD-regler til at stoppe den skadelige skattekonkurrence
og sikre, at de store koncerner betaler en retfærdig skat.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at minimumsbeskat-
ningsloven fuldt ud lever op til OECD’s modelregler og
OECD’s administrative retningslinjer herom. OECD har ud-
stedt sådanne administrative retningslinjer ad flere omgan-
ge, senest i december 2023, og de lande, der har tiltrådt
OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at gennemføre
eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-
melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale
regler i overensstemmelse med retningslinjerne.
Det foreslås, at der indføres værnsregler, som skal hindre, at
koncerner indgår omgåelsesarrangementer med henblik på
udnyttelse af den særlige overgangsregel i minimumsbeskat-
ningslovens § 72.
Overgangsreglen i minimumsbeskatningslovens § 72 giver
koncernerne adgang til i en overgangsperiode at fastsætte
ekstraskatten til nul i en jurisdiktion på grundlag af forenk-
lede beregninger, der tager udgangspunkt i koncernernes
land for land-rapporter. OECD er blevet opmærksom på,
at der er blevet markedsført modeller, hvorved koncerner
ved indgåelse af hybride aftaler som f.eks. aftaler, hvorefter
betalinger i debitorlandet anses for renter, mens de i kre-
ditorlandet anses for udbytter, vil kunne opnå, at de falder
ind under overgangsreglen, således at ekstraskatten sættes
til nul. Sådanne arrangementer vil derved kunne indebære,
at koncernerne helt undgår den forudsatte beskatning efter
minimumsbeskatningsloven.
Med forslaget foreslås det at gennemføre de værnsregler, der
fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra decem-
ber 2023.
Det foreslås desuden, at der fastsættes forenklede bereg-
ningsregler for anvendelsen af den permanente undtagelses-
bestemmelse (den såkaldte »safe harbour«), som OECD ind-
gik aftale om i december 2022. De foreslåede forenklede
regler skal gælde specifikt for koncernenheder i en jurisdik-
tion, når sådanne enheders regnskab ikke er inkluderet i
den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber ude-
lukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Med forslaget foreslås det at gennemføre de forenklede
beregningsregler for anvendelsen af den permanente undta-
gelsesbestemmelse, der fremgår af OECD’s administrative
retningslinjer fra december 2023.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, i hvil-
ket omfang koncerner ved anvendelsen af den særlige over-
gangsregel i minimumsbeskatningslovens § 72 vil kunne
basere sig på land for land-rapporter, der er udarbejdet på
baggrund af regnskaber, der medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum.
Allokering af købesum skal efter danske og internationale
regnskabsstandarder foretages i forbindelse med køb af virk-
somheder og indebærer, at købesummen allokeres på alle
den overtagne virksomheds aktiver og passiver på grundlag
af en vurdering af markedsværdien af disse aktiver og passi-
ver, herunder f.eks. også immaterielle aktiver, som ikke tid-
ligere er blevet aktiveret. Regnskabsmæssige reguleringer,
der foretages som følge af allokering af købesum, repræsen-
terer hverken for køber eller sælger en reel indtægt eller
udgift, og det er derfor væsentligt at sikre, at der følges
en konsekvent praksis for eventuel medregning af regulerin-
gerne i land for land-rapporterne, idet der ellers vil være
mulighed for at fordreje de resultater, som anvendelsen af
land for land-rapporterne medfører ved anvendelsen af den
særlige overgangsregel.
Med forslaget foreslås det at gennemføre reglerne i OECD’s
administrative retningslinjer fra december 2023 om medreg-
ning af reguleringer som følge af allokering af købesum ved
anvendelsen af overgangsreglen i minimumsbeskatningslo-
vens § 72.
Derudover foreslås en række mindre ændringer og justerin-
ger af minimumsbeskatningsloven, der navnlig har til formål
at gennemføre krav til de nationale gennemførelsesbestem-
melser, der fremgår af OECD’s administrative retningslinjer
fra juli 2023 og december 2023, og som vurderes at burde
fremgå af minimumsbeskatningslovens ordlyd.
Overholdelsen af de krav til de nationale gennemførelsesbe-
stemmelser, der følger af OECD’s modelregler, af kommen-
tarerne hertil og af OECD’s administrative retningslinjer, vil
sikre, at minimumsbeskatningslovens bestemmelser om hen-
holdsvis ekstraskat efter reglen om indkomstmedregning,
ekstraskat efter reglen om underbeskattet underskud og eks-
traskat efter reglen om indenlandsk ekstraskat vil kunne
anses for kvalificerede regler herom. Ligeledes vil det sikre,
at den danske indenlandske ekstraskat vil kunne anses for en
anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, således at den
vil kunne anses for omfattet af en safe harbour bestemmel-
se svarende til den, der fremgår af minimumsbeskatningslo-
7
vens § 34, stk. 3, således at andre lande ikke pålægger de
danske enheder ekstraskat.
Det bemærkes, at det vil være OECD’s Inclusive Frame-
work, der afgør, om jurisdiktionernes regler om ekstraskat
kan tildeles status som kvalificerede regler, herunder om
en kvalificeret indenlandsk ekstraskat kan anerkendes ved
anvendelsen af safe harbour bestemmelsen. OECD’s Inclu-
sive Frameworks beslutning om, hvorvidt en jurisdiktions
regler kan anses for kvalificerede, vil skulle lægges til grund
ved anvendelsen af minimumsbeskatningsreglerne i alle de
jurisdiktioner, der har gennemført modelreglerne, herunder
Danmark.
Det forventes, at OECD’s Inclusive Framework i løbet af
2024 offentliggør administrative retningslinjer, der indehol-
der en liste over de jurisdiktioner, hvis regler om ekstraskat
efter reglen om indkomstmedregning og/eller indenlandsk
ekstraskat er anerkendt som kvalificerede. Listen vil i førs-
te omgang være baseret på en foreløbig afgørelse af, om
reglerne vil kunne anses for kvalificerede, hvorefter der på
basis af et mere tilbundsgående peer review vil blive truffet
afgørelse om, hvorvidt reglerne også fremadrettet vil kunne
anses for kvalificerede.
Endeligt har lovforslaget til formål at ændre listen over
lande, der er omfattet af de danske defensive foranstaltnin-
ger (skattesanktioner) over for lande på EU’s sortliste over
skattely, således at den er i overensstemmelse med EU’s
liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s
sortliste over skattely) efter den seneste opdatering ved Rå-
dets beslutning af 20. februar 2024. Ved beslutningen blev
Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks- og Caicosøerne
fjernet fra sortlisten.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Værnsregler mod omgåelsesarrangementer ved an-
vendelsen af overgangsreglen baseret på land for land-
rapporteringen
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 29, at multi-
nationale koncerner og store nationale koncerner skal bereg-
ne en ekstraskat på jurisdiktionsniveau, hvis den effektive
skattesats for de hjemmehørende koncernenheder i en juris-
diktion for et regnskabsår er mindre end minimumsskatte-
satsen på 15 pct.
Ved beregningen af ekstraskatten kan koncernen få nedsat
den kvalificerede indkomst, der indgår i beregningen af eks-
traskatten, efter reglen om substansbaseret indkomstudeluk-
kelse i minimumsbeskatningslovens § 30. Den kvalificerede
indkomst nedsættes med et beløb bestående af summen af 5
pct. af lønomkostninger og 5 pct. af den bogførte værdi af
materielle aktiver. Procentsatserne til brug for beregningen
af nedsættelsesbeløbet er højere i perioden fra og med 2023
til og med 2032 og er henholdsvis 9,8 pct. og 7,8 pct. i 2024.
Hvis beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse
overstiger koncernens samlede kvalificerede indkomst i ju-
risdiktionen, medfører det, at der for denne jurisdiktion ikke
beregnes ekstraskat.
Det følger endvidere af de minimis-reglen i minimumsbe-
skatningslovens § 32, at den ekstraskat, der skal betales for
de koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdik-
tion, ansættes til nul for et regnskabsår, hvis de gennemsnit-
lige kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder, der
er hjemmehørende i denne jurisdiktion, er mindre end 10
mio. euro, og den gennemsnitlige kvalificerede indkomst er
mindre end 1 mio. euro.
Der er med henblik på at gøre minimumsbeskatningsreg-
lerne administrativt lettere i en overgangsperiode indført
en bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 72, som
medfører, at koncernen i overgangsperioden kan nøjes med
at foretage forenklede beregninger i forhold til de minimis-
reglen, den effektive skattesats, og om den kvalificerede
indkomst overstiger den substansbaserede indkomstudeluk-
kelse. Overgangsperioden dækker regnskabsår, der begynder
den 31. december 2026 eller før og slutter senest den 30.
juni 2028.
De forenklede beregninger, som baseres på koncernens land
for land-rapporter, udgør kun et risikovurderingsværktøj i
forhold til at kunne fastlægge, om der med overvejende
sandsynlighed vil kunne pålægges en ekstraskat. Hvis betin-
gelserne for at anvende bestemmelsen ikke er opfyldt, skal
der foretages en opgørelse af ekstraskatten for koncernen
i den pågældende jurisdiktion efter minimumsbeskatningslo-
vens almindelige bestemmelser.
Efter minimumsbeskatningslovens § 72 fastsættes ekstra-
skatten til nul i en jurisdiktion, hvis den multinationale kon-
cern opfylder mindst en af følgende tre betingelser:
1) den multinationale koncern ifølge koncernens kvalifi-
cerede land for land-rapport for regnskabsåret har en
samlet omsætning i jurisdiktionen på mindre end 10
mio. euro og et samlet resultat før skat i jurisdiktionen
på mindre end 1 mio. euro,
2) den multinationale koncern for regnskabsåret har en
forenklet effektiv skattesats i jurisdiktionen, der er lig
med eller større end overgangssatsen (15 pct. i 2023 og
2024, 16 pct. for 2025 og 17 pct. for 2026), eller
3) den multinationale koncern har et resultat før skat i
jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end det sub-
stansbaserede indkomstudelukkelsesbeløb beregnet ef-
ter minimumsbeskatningslovens § 30 for de koncernen-
heder, der efter land for land-rapporten er hjemmehø-
rende i jurisdiktionen.
Det er en forudsætning for anvendelse af overgangsreglen,
at land for land-rapporterne er kvalificerede, hvorved for-
stås, at de er baseret på kvalificerede regnskaber, jf. mini-
mumsbeskatningslovens § 72, stk. 4, nr. 4. Ved kvalificeret
regnskab forstås efter minimumsbeskatningslovens § 72,
stk. 4, nr. 5:
8
a) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den
multinationale koncerns ultimative moderselskabs kon-
soliderede regnskaber,
b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er ud-
arbejdet i overensstemmelse med en almindeligt aner-
kendt eller godkendt regnskabsstandard, dog forudsat
at oplysningerne i regnskabet udarbejdet efter en god-
kendt regnskabsstandard er pålidelige, eller
c) en koncernenheds regnskab, der er anvendt ved udar-
bejdelsen af koncernens land for land-rapport, hvis
koncernenhedens regnskab ikke er inkluderet i en mul-
tinational koncerns konsoliderede regnskaber udeluk-
kende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra de-
cember 2023, afsnit 2.6, at der ved vurderingen af, om en
koncern i en given jurisdiktion kan benytte overgangsreglen
baseret på land for land-rapporter, skal foretages justeringer
for hybride arrangementer, der indgås efter den 15. decem-
ber 2022.
Dette begrundes med, at overgangsreglen tillader, at de mul-
tinationale koncerner kan anvende forskellige typer af regn-
skaber til at vise, at de opfylder betingelserne for at anvende
overgangsreglen. Det fremgår af de administrative retnings-
linjer fra december 2023, at der over for de multinationa-
le koncerner er blevet markedsført visse omgåelsesarrange-
menter, der skal udnytte forskellene mellem regnskaberne
eller forskelle mellem regnskabsregler og skatteregler med
henblik på at opfylde betingelserne i overgangsreglen.
Omgåelsen består typisk af, at koncernenhederne, der del-
tager i arrangementet, kan udnytte, at indtægter, udgifter,
avancer, tab eller skattebetalinger ikke afrapporteres konse-
kvent eller afrapporteres dobbelt, således at en af koncernen-
hederne som følge af arrangementet kan opfylde betingelser-
ne i overgangsreglen. Uden arrangementet ville koncernen-
heder ikke kunne anvende overgangsreglen.
Vurderingen i retningslinjerne er, at det er nødvendigt at
foretage justeringerne af beregningerne i forhold til over-
gangsreglerne. Overgangsreglerne indeholder i modsætning
til de almindelige regler i minimumsbeskatningsreglerne ik-
ke værnsregler som dem, der fremgår af minimumsbeskat-
ningslovens § 15, stk. 12, om nægtelsen af medregning af
visse koncerninterne finansieringsomkostninger og § 22, stk.
4, om, at et beløb for omfattede skat kun kan medtages én
gang med henblik på beregningen af de regulerede omfatte-
de skatter.
OECD’s retningslinjer fastslår, at en koncernenhed ikke skal
kunne anvende overgangsreglen, hvis den alene opfylder
betingelserne i reglen som følge af, at den har indgået i et
hybridt arrangement efter den 15. december 2022. Denne
dato var den dato, hvor de oprindelige retningslinjer om
overgangsreglen blev tiltrådt af OECD’s Inclusive Frame-
work.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til
snarest muligt at gennemføre eventuelle ændringer af de
nationale gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nød-
vendige for at bringe de nationale regler i overensstemmelse
med retningslinjerne.
Minimumsbeskatningsloven bør derfor ændres i overens-
stemmelse med OECD’s retningslinjer om hybride arrange-
menter.
Retningslinjerne om hybride arrangementer medfører en
skærpelse af reglerne, da der vil være koncerner, der udeluk-
kes fra at anvende overgangsreglen i forhold til visse juris-
diktioner. Tilbagevirkende kraft for bebyrdende regler bør
kun indføres, når afgørende hensyn gør det påkrævet. Samti-
digt bør tidsrummet med tilbagevirkende kraft gøres så kort
som muligt.
Det vurderes, at minimumsbeskatningslovens regler let kan
omgås, hvis ændringerne ikke indføres med virkning for
regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller
senere. OECD’s retningslinjer angiver således, hvordan om-
gåelsen kan foretages. Det vil derfor være relativt enkelt for
koncernerne at konstruere disse koncerninterne arrangemen-
ter, som bortset fra skattefordelen ikke har nogen betydning
for koncernen samlet set.
De danske regler, der gennemfører retningslinjerne om hy-
bride arrangementer, bør derfor have virkning for regnskabs-
år, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. Det-
te er tidspunktet, hvor minimumsbeskatningsloven trådte i
kraft og fik virkning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en bestemmelse, der gennemfører afsnit
2.6 i OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023. Der foreslås således indsat en ny bestemmelse som
minimumsbeskatningslovens § 72 a om behandlingen af
hybride arrangementer i forbindelse med den særlige over-
gangsregel i minimumsbeskatningslovens § 72.
Det er intentionen, at den foreslåede bestemmelse skal svare
til indholdet i OECD’s retningslinjer. Ordlyden af den fore-
slåede bestemmelse er derfor lagt tæt op ad indholdet i pkt.
74.25-74.31, som fremgår af pkt. 35 i OECD’s administrati-
ve retningslinjer fra december 2023.
Det foreslås, at, alle udgifter og tab, der opstår som føl-
ge af hybride arrangementer, og som resulterer i fradrag
uden medregning eller dobbelt fradrag for tab, udelukkes
fra opgørelsen af resultatet før skat ved vurderingen af, om
den særlige overgangsregel vil kunne anvendes i en jurisdik-
tion. Tilsvarende foreslås, at alle skatteudgifter, der opstår
som følge af hybride arrangementer, og som resulterer i dob-
belt medregning af skatteudgifter, udelukkes fra opgørelsen
af forenklede omfattede skatter.
Det foreslås, at bestemmelsen kun finder anvendelse på hy-
bride arrangementer, der er indgået efter den 15. december
9
2022. Der vil skulle anlægges en bred forståelse af, hvornår
et arrangement anses for indgået. Det vil f.eks. også omfat-
te tilfælde, hvor koncernen har et eksisterende lånearrange-
ment, hvor der sker et kreditorskifte, eller hvor arrangemen-
tet ændres, f.eks. således at kvalifikationen af arrangementet
ændres efter regnskabsreglerne i den ene jurisdiktion, men
ikke i den anden.
Det foreslås, at der ved et arrangement, der resulterer i fra-
drag uden medregning, vil skulle forstås en investering, som
medfører, at en udgift eller et tab medregnes i den ene kon-
cernenheds regnskab, uden at en tilsvarende indtægt eller
avance medregnes i regnskabet hos den anden koncernen-
hed, eller uden at den anden koncernenhed med rimelighed
kan forventes at have en tilsvarende forhøjelse af dens skat-
tepligtige indkomst i arrangementets levetid.
Et standardeksempel på et arrangement, der resulterer i fra-
drag uden medregning, vil være et arrangement, hvor en
koncernenhed har en renteudgift, som medregnes i dens
regnskab, idet arrangementet anses for at være gæld for den-
ne koncernenhed, samtidig med at en anden koncernenhed
(investor) opgør sit regnskab efter et anderledes regnskabs-
regelsæt, hvor betalingen ikke medregnes i resultatopgørel-
sen. Debitorselskabet kan ved at indgå i et sådant arrange-
ment nedbringe sit resultat før skat til nul. Koncernenheden
ville dermed – uden den foreslåede bestemmelse – kun-
ne opfylde betingelserne i overgangsreglen, hvorved ekstra-
skatten kunne sættes til nul.
Et arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning,
vil også omfatte tilfælde, hvor den anden koncernenhed
(investor) anser investeringen for at være en egenkapitalin-
vestering og derfor anser betalingen for at være (dattersel-
skabs) udbytte, som ikke medregnes i den skattepligtige
indkomst. Denne del af bestemmelsen vil finde anvendelse,
når det ikke med rimelighed kan forventes, at den anden
koncernenhed vil have en tilsvarende forhøjelse af dens
skattepligtige indkomst i arrangementets levetid.
Det foreslås, at bestemmelsen om fradrag uden medregning
ikke vil finde anvendelse, hvis udgiften eller tabet udeluk-
kende vedrører et instrument udstedt af et pengeinstitut i
henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid kernekapital for
pengeinstitutter).
Det foreslås, at et arrangement, der resulterer i dobbelt fra-
drag for tab, vil være et arrangement, som medfører en
udgift eller et tab i en koncernenheds regnskab, i det omfang
udgiften eller tabet også medregnes som en udgift eller et
tab i en anden koncernenheds regnskab, eller et tilsvaren-
de beløb er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst for en anden koncernenhed i en anden
jurisdiktion. Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, i det
omfang den dobbelte medregning af udgifterne eller tabene
modregnes i indkomst, der medregnes i begge koncernenhe-
der.
Der foreslås en undtagelse fra reglen om et arrangement
med dobbelt regnskabsmæssigt fradrag for tab. Hvis alle
koncernenhederne er hjemmehørende i samme jurisdiktion,
vil udgiften eller tabet kunne medregnes i en af koncernen-
hedernes regnskab.
Endelig foreslås det, at et arrangement, der resulterer i dob-
belt medregning af skatteudgifter, vil være et arrangement,
som medfører, at mere end en koncernenhed helt eller del-
vist medregner den samme skatteudgift i dens regulerede
omfattede skatter eller ved opgørelsen af dens forenklede
effektive skattesats. Bestemmelsen vil ikke finde anvendel-
se, hvis indkomsten medregnes som skattepligtig indkomst i
alle de koncernenheder, som medregner skatteudgiften.
For nærmere om den foreslåede bestemmelse i minimums-
beskatningslovens § 72 a henvises til lovforslagets § 1, nr.
38, og bemærkningerne hertil.
2.2. Forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige kon-
cernenheder ved anvendelsen af den permanente safe
harbour-bestemmelse
2.2.1. Gældende ret
Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, er en permanent
undtagelsesbestemmelse – en såkaldt safe harbour-bestem-
melse – der er udformet i overensstemmelse med den kva-
lificerede internationale safe harbour-aftale, der fremgår af
dokumentet om »Safe Harbours and Penalty Relief: Global
Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er tiltrådt af
OECD’s Inclusive Framework den 15. december 2022.
Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, giver mulighed
for, at koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven
kan anvende forenklede beregninger med henblik på at
fastslå, at ekstraskatten i en jurisdiktion udgør nul. Den
kvalificerede safe harbour-aftale fra december 2022 indehol-
der en overordnet beskrivelse af, hvordan den permanente
undtagelsesbestemmelse skal udformes. De forenklede be-
regningsregler, som bestemmelsen er baseret på, fremgår
dog ikke af safe harbour-aftalen, hvori det er anført, at be-
regningsreglerne fastsættes efterfølgende ved administrative
retningslinjer fra OECD.
Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 3, indeholder på den
baggrund en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatte-
ministeren kan fastsætte regler om forenklede beregnings-
regler, der kan anvendes efter § 34, stk. 1. Anvendelsen
af forenklede beregningsregler fastsat ved udnyttelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i minimumsbeskatningslovens
§ 34, stk. 3, er en betingelse for anvendelsen af undtagelses-
bestemmelsen i § 34, stk. 1.
Der er i OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023 fastsat forenklede beregningsregler for anvendelse af
undtagelsesbestemmelsen i relation til koncernenheder i en
jurisdiktion, når sådanne enheders regnskab ikke er inklude-
ret i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber
udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed (»ikke-
væsentlige koncernenheder«).
10
Efter de administrative retningslinjer skal koncerner omfat-
tet af minimumsbeskatningsreglerne kunne vælge, at den
ekstraskat, der skal betales for en eller flere ikkevæsentlige
koncernenheder i en jurisdiktion, ansættes til nul, baseret
på forenklede beregninger, der tager udgangspunkt i de op-
lysninger om henholdsvis koncernenhedernes totale omsæt-
ning og deres aktuelle skatteomkostninger, der fremgår af
koncernernes land for land-rapporteringer.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til
snarest muligt at gennemføre eventuelle ændringer af de
nationale gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nød-
vendige for at bringe de nationale regler i overensstemmelse
med retningslinjerne.
Det vurderes, at de forenklede beregningsregler, der efter
OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023
skal gælde for ikkevæsentlige koncernenheder i en jurisdik-
tion, bør gennemføres ved indsættelse af en særlig bestem-
melse herom i minimumsbeskatningsloven. Dette vurderes
mere hensigtsmæssigt, frem for at der ved udnyttelse af
bemyndigelsesbestemmelsen i minimumsbeskatningslovens
§ 34, stk. 3, fastsættes beregningsregler, der kan danne
grundlag for anvendelsen af minimumsbeskatningslovens
§ 34, stk. 1.
Det bemærkes herved, at de forenklede beregningsregler for
ikkevæsentlige koncernenheder efter OECD’s administrative
retningslinjer skal kunne vælges anvendt for en eller flere
ikkevæsentlige koncernenheder i en jurisdiktion, selv om
koncernen også har koncernenheder i jurisdiktionen, som
valget ikke gælder for. Efter ordlyden af minimumsbeskat-
ningslovens § 34, stk. 1, forudsætter bestemmelsen imid-
lertid, at undtagelsesbestemmelsen vælges anvendt for alle
koncernenheder i jurisdiktionen.
Anvendelsen af de forenklede beregningsregler for ikkevæs-
entlige koncernenheder er efter de administrative retnings-
linjer endvidere undergivet en række betingelser, som det
findes hensigtsmæssigt at fastsætte direkte i minimumsbe-
skatningsloven.
For koncerner med ikkevæsentlige koncernenheder vil mu-
ligheden for at anvende de forenklede beregningsregler kun-
ne medføre en vis administrativ lempelse. Det vurderes
derfor, at reglerne bør have virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, således at
de får virkning fra samme tidspunkt, som minimumsbeskat-
ningslovens øvrige regler.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som mi-
nimumsbeskatningslovens § 34 a, der gennemfører de ad-
ministrative retningslinjer for anvendelsen af den permanen-
te undtagelsesbestemmelse i relation til ikkevæsentlige kon-
cernenheder.
Det foreslås, at den indberettende koncernenhed kan beslut-
te, at ekstraskatten ansættes til nul for en eller flere kon-
cernenheder i en jurisdiktion, når enhedernes regnskab ikke
er inkluderet i den multinationale koncerns konsoliderede
regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsent-
lighed, og en af følgende betingelser er opfyldt i jurisdiktio-
nen for de koncernenheder, som beslutningen vedrører:
1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rappor-
tering er lig med eller mindre end det beløb, hvormed
nettoindkomsten kan nedsættes efter minimumsbeskat-
ningslovens § 30.
2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rappor-
tering er mindre end 1 mio. euro.
3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som
den aktuelle skatteomkostning efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering di-
videret med den samlede omsætning efter det anvende-
lige regelsæt for koncernens land for land-rapportering
er lig med eller højere end minimumsskattesatsen.
Ekstraskatten vil kunne fastsættes til nul i regnskabsåret,
hvis blot en enkelt af de nævnte betingelser er opfyldt.
Koncernen vil efter forslaget frit kunne vælge, om bestem-
melsen skal anvendes på alle ikkevæsentlige koncernenhe-
der i en jurisdiktion eller blot på en enkelt eller nogle af
disse koncernenheder. Vælges bestemmelsen anvendt på fle-
re ikkevæsentlige koncernenheder i samme jurisdiktion, vil
vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, imidlertid skul-
le foretages samlet for de pågældende koncernenheder.
Den første betingelse vil være opfyldt, hvis den totale om-
sætning i jurisdiktionen for de koncernenheder, der er om-
fattet af valget, er lig med eller lavere end det beløb, der
kan opgøres efter den såkaldte substansbaserede indkomst-
udelukkelse i minimumsbeskatningslovens § 30. Efter denne
regel kan den kvalificerede indkomst til brug for beregning
af ekstraskatten efter minimumsbeskatningsloven nedsættes
med et beløb bestående af summen af 5 pct. af lønomkost-
ningerne og 5 pct. af den bogførte værdi af materielle akti-
ver i en jurisdiktion. Bestemmelsen giver således mulighed
for en nedsættelse af den kvalificerede indkomst, hvor der
må anses for at foreligge en reel aktivitet, og hvor risikoen
for skatteundgåelse derfor må anses for mindre. Det bemær-
kes, at procentsatsen til brug for beregning af nedsættelses-
beløbet er højere i perioden fra og med 2023 til og med
2032.
Betingelsen vil være opfyldt, hvis den eller de relevan-
te koncernenheder efter det anvendelige regelsæt for kon-
cernens land for land-rapportering har en samlet omsætning,
der er lavere end det nedsættelsesbeløb, der kan opgøres for
enhederne efter minimumsbeskatningslovens § 30.
Den anden betingelse vil være opfyldt, hvis den samlede
omsætning i regnskabsåret efter det anvendelige regelsæt for
11
koncernens land for land-rapportering er mindre end 1 mio.
euro.
Endelig vil ekstraskatten efter den tredje betingelse kunne
ansættes til nul, hvis den effektive skattesats i regnskabsåret
opgjort som den aktuelle skatteomkostning efter det anven-
delige regelsæt for koncernens land for land-rapportering
divideret med den samlede omsætning efter det samme re-
gelsæt er lig med eller højere end minimumsskattesatsen,
altså 15 pct.
Ved vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, vil både
den totale omsætning for de ikkevæsentlige koncernenheder
i jurisdiktionen, som er omfattet af valget, og den totale
skatteomkostning for disse koncernenheder skulle opgøres
på grundlag af det anvendelige regelsæt for koncernens land
for land-rapportering.
Efter forslaget vil det anvendelige regelsæt for koncernens
land for land-rapportering være reglerne i det ultimative
moderselskabs jurisdiktion, eller, hvis moderselskabet ikke
har indgivet rapporten, reglerne om indholdet af land for
land-rapporten i den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende
moderselskab er hjemmehørende. Ved stedfortrædende mo-
derselskab forstås den koncernenhed, som indgiver land for
land-rapporten på koncernens vegne.
Er koncernen ikke forpligtet til at indgive en land for land-
rapport efter reglerne i nogen jurisdiktion, vil det anvendeli-
ge regelsæt for koncernens land for land-rapportering efter
forslaget være OECD’s BEPS Action 13 Final Report fra
2015 og reglerne om land for land-rapportering i OECD’s
Guidance on Transfer Pricing Documentation and Country-
by-Country Reporting (2022).
Efter forslaget vil faste driftssteder af koncernenheder, hvis
regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns
konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrel-
se eller væsentlighed, også skulle anses for ikkevæsentlige
koncernenheder ved anvendelsen af den foreslåede bestem-
melse. Der vil kunne træffes et valg om anvendelse af be-
stemmelsen for sådanne faste driftssteder uafhængigt af, om
bestemmelsen også er valgt anvendt i forhold til hovedenhe-
den.
Er der truffet et valg om at anvende bestemmelsen for et
fast driftssted, vil vurderingen af, om de ovennævnte betin-
gelser for at ansætte ekstraskatten til nul er opfyldt, skulle
foretages samlet for det faste driftssted og eventuelle andre
ikkevæsentlige koncernenheder, herunder faste driftssteder,
som bestemmelsen anvendes for i den pågældende jurisdik-
tion.
Efter forslaget vil det være en betingelse for at anvende
den foreslåede bestemmelse, at koncernen har udarbejdet
konsoliderede regnskaber efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard som defineret i minimumsbeskatningslo-
vens § 4, nr. 25, eller efter en godkendt regnskabsstandard
som defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 26. Er
de konsoliderede regnskaber udarbejdet efter en godkendt
regnskabsstandard, vil de skulle være reguleret for at for-
hindre væsentlige konkurrencefordrejninger, jf. minimums-
beskatningslovens § 4, nr. 27.
Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse, at
de konsoliderede regnskaber har været undergivet ekstern
revision.
Endeligt foreslås det, at det for koncernenheder, hvis samle-
de omsætning, herunder i enhedens eventuelle faste drifts-
steder, i regnskabsåret er højere end 50 mio. euro, skal
være en betingelse, at det særskilte regnskab for koncernen-
heden, der anvendes som grundlag for koncernens land for
land-rapportering, er udarbejdet i overensstemmelse med en
almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard.
2.3. Reguleringer som følge af allokering af købesum
ved anvendelsen af overgangsreglen baseret på land for
land-rapporteringen
2.3.1. Gældende ret
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2,
at koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab er enhedens nettoindkomst eller -tab før eventuelle
konsolideringsreguleringer til eliminering af koncerninterne
transaktioner, således som dette nettoresultat er opgjort ved
udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsolidere-
de regnskab.
Minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 1 og 2, implemente-
rer EU-direktivets artikel 15, stk. 1, der er baseret på artikel
3.1.2 i OECD’s modelregler. Det fremgår af pkt. 3 i kom-
mentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler, at der
ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst
eller tab som udgangspunkt skal bortses fra reguleringer
som følge af allokering af købesum. Allokering af købesum
(»Purchase Price Allocation – PPA«) skal efter danske og
internationale regnskabsstandarder foretages i forbindelse
med køb af virksomheder og indebærer, at købesummen
allokeres på alle den overtagne virksomheds aktiver og pas-
siver på grundlag af en vurdering af markedsværdien af
disse aktiver og passiver, herunder f.eks. også immaterielle
aktiver, som ikke tidligere er blevet aktiveret.
Det fremgår af pkt. 3 og 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2
i OECD’s modelregler, at der som udgangspunkt også skal
bortses fra reguleringer som følge af allokering af købesum
i de tilfælde, hvor disse reguleringer efter den anvendelige
regnskabsstandard er indregnet i den overtagne koncernen-
heds særskilte regnskab.
Det følger dog af pkt. 18 i kommentarerne til kapitel 6 i
OECD’s modelregler, at reguleringer som følge af allokering
af købesum skal medregnes i visse særlige tilfælde, hvor der
er tale om transaktioner, der normalt er skattepligtige efter
de lokale skatteregler, og hvor transaktionerne kan udløse
udskudte skatteforpligtelser eller -aktiver, der medregnes
ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvali-
ficerede tab efter minimumsbeskatningsreglerne.
12
Efter pkt. 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s mo-
delregler kan der endvidere medregnes reguleringer som føl-
ge af allokering af købesum vedrørende transaktioner gen-
nemført før den 1. december 2021, hvis koncernen ikke er i
besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for med rime-
lig sikkerhed at fastslå den bogførte værdi af de overtagne
aktiver og passiver før erhvervelsen. I givet fald skal eventu-
elle udskudte skatteaktiver eller skatteforpligtelser, der har
sammenhæng med transaktionen, ligeledes medregnes.
Minimumsbeskatningslovens § 72 giver adgang til i en over-
gangsperiode at fastsætte ekstraskatten til nul i en jurisdik-
tion, hvis den multinationale koncern opfylder mindst en af
tre betingelser, der er opregnet i § 72, stk. 1.
Opgørelserne i de tre betingelser skal være baseret på kvali-
ficerede land for land-rapporter. Ved en kvalificeret land for
land-rapport forstås efter minimumsbeskatningslovens § 72,
stk. 4, nr. 4, en land for land-rapportering, der er udarbejdet
og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber.
Ved et kvalificeret regnskab forstås efter minimumsbeskat-
ningslovens § 72, stk. 4, nr. 5, (a) de bogføringskonti, der
er anvendt til at udarbejde den multinationale koncerns ul-
timative moderselskabs konsoliderede regnskaber, (b) den
enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er udarbejdet i
overensstemmelse med en almindeligt anerkendt eller god-
kendt regnskabsstandard, dog forudsat at oplysningerne i
regnskaber udarbejdet efter en godkendt regnskabsstandard
er pålidelige, eller (c) en koncernenheds regnskab, der er
anvendt ved udarbejdelsen af koncernens land for land-rap-
port, hvis koncernenhedens regnskab ikke er inkluderet i
en multinational koncerns konsoliderede regnskaber udeluk-
kende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Minimumsbeskatningslovens § 72 indebærer en administra-
tiv lettelse for koncerner omfattet af loven, idet koncernen
i overgangsperioden slipper for at skulle udarbejde de me-
re komplekse beregninger efter minimumsbeskatningslovens
kapitel 5-7, hvis mindst en af betingelserne i § 72, stk. 1, er
opfyldt i en jurisdiktion.
Minimumsbeskatningslovens § 72 er udformet i overens-
stemmelse med retningslinjerne i afsnit 1 i dokumentet Safe
Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Ru-
les (Pillar Two) fra december 2022. I relation til omtalen
af, at der ved et kvalificeret regnskab bl.a. forstås de bogfø-
ringskonti, der er anvendt til at udarbejde den multinationale
koncerns ultimative moderselskabs konsoliderede regnska-
ber, fremgår det, at dette svarer til (»mirrors«) artikel 3.1.2 i
OECD’s modelregler. Dette kan skabe usikkerhed om, hvor-
vidt der skal bortses fra reguleringer som følge af allokering
af købesum i forbindelse med køb af virksomheder, idet
udgangspunktet er, at der skal bortses fra sådanne regulerin-
ger ved opgørelsen af en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab.
I afsnit 1 i OECD’s administrative retningslinjer fra decem-
ber 2023 er der nu fastsat regler om, i hvilket omfang en
land for land-rapportering, der er udarbejdet på baggrund
af kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum, kan lægges til grund ved
anvendelsen af den regel, der i minimumsbeskatningsloven
er gennemført ved § 72.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til
snarest muligt at gennemføre eventuelle ændringer af de
nationale gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nød-
vendige for at bringe de nationale regler i overensstemmelse
med retningslinjerne.
Minimumsbeskatningsloven implementerer EU-direktivet,
der er baseret på OECD’s modelregler, og lovens bestem-
melser skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med
OECD’s modelregler og OECD’s administrative retningslin-
jer herom. Formuleringerne i safe harbour-aftalen fra de-
cember 2022 har imidlertid kunnet skabe tvivl om, hvorvidt
en land for land-rapportering, der er udarbejdet på baggrund
af kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum, kan lægges til grund ved
anvendelsen af minimumsbeskatningslovens § 72.
Det vurderes på den baggrund, at de regler herom, der frem-
går af OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023, bør gennemføres ved en ændring af minimumsbeskat-
ningslovens § 72.
Når der fastsættes særlige regler om medregning af regule-
ringer som følge af allokering af købesum i relation til mini-
mumsbeskatningslovens § 72, vurderes det hensigtsmæssigt
samtidigt at ændre minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2,
således at der ikke kan opstå tvivl om, at bestemmelsen skal
fortolkes i overensstemmelse med pkt. 3 og 4 i kommenta-
rerne til artikel 3.1.2 og pkt. 18 i kommentarerne til kapitel 6
i OECD’s modelregler.
De foreslåede regler giver en udvidet adgang til at basere
anvendelsen af minimumsbeskatningslovens § 72 på regn-
skaber, der medregner reguleringer som følge af allokering
af købesum, i forhold til hvad der ellers gælder ved anven-
delsen af minimumsbeskatningslovens regler. Det vurderes
derfor, at reglerne bør have virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, således at
de får virkning fra samme tidspunkt som minimumsbeskat-
ningslovens øvrige regler.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås en ændring af minimumsbeskatningslovens
§ 72, stk. 4, nr. 4, der gennemfører OECD’s administrative
retningslinjer fra december 2023 om, i hvilket omfang en
land for land-rapportering, der er udarbejdet på baggrund
af kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum, kan lægges til grund.
Forslaget vil indebære, at en land for land-rapportering, der
er baseret på kvalificerede regnskaber, som udgangspunkt
13
kan anses for en kvalificeret land for land-rapport, selv om
den er udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnskaber,
der medregner reguleringer som følge af allokering af købe-
sum.
Efter forslaget vil dette dog ikke gælde, hvis land for land-
rapporten medregner reguleringer som følge af allokering
af købesum, og disse reguleringer for den pågældende kon-
cernenhed ikke har været medregnet i alle koncernens land
for land-rapporter, der er indgivet for regnskabsår, der be-
gynder efter den 31. december 2022. Der stilles således
krav om, at koncernen har haft en konsekvent praksis med
hensyn til medtagelse af reguleringerne for den pågældende
koncernenhed.
Det skal ses i lyset af, at der generelt gælder et krav om,
at land for land-rapporterne er baseret på en konsekvent
praksis med hensyn til, hvilke kvalificerede regnskaber der
anvendes med henblik på udarbejdelsen af rapporterne, jf.
eksemplerne i afsnit 1, side 11 (pkt. 74.4-74.8), i OECD’s
administrative retningslinjer fra december 2023. Det skal
desuden ses i lyset af, at de regnskabsmæssige reguleringer,
der foretages som følge af allokering af købesum, hverken
for køber eller sælger repræsenterer en reel indtægt eller
udgift, og at det derfor ikke bør være muligt i det enkelte år
frit at vælge, om reguleringerne medtages eller ej.
Kravet om konsistent praksis med hensyn til medtagelse af
reguleringerne vil dog ikke skulle gælde tilfælde, hvor en
koncernenhed som følge af lov eller anden offentligretlig
regulering har været forpligtet til at ændre det regnskab, som
land for land-rapporteringen baseres på, således at regulerin-
ger for købesum medregnes.
Endeligt foreslås det, at en land for land-rapport som ud-
gangspunkt kun anses for en kvalificeret land for land-rap-
port, hvis eventuelle tab ved værdiforringelse af goodwill
konstateret ved transaktioner gennemført efter den 30. no-
vember 2021, der er medregnet ved opgørelsen af resultatet
før skat, er tilbageført.
Det foreslås endvidere, at det præciseres i minimumsbeskat-
ningslovens § 12, stk. 2, at der som udgangspunkt skal bort-
ses fra reguleringer som følge af allokering af købesum i
de tilfælde, hvor disse reguleringer er indregnet i den overta-
gende koncernenheds særskilte regnskab. Reguleringer som
følge af allokering af købesum skal dog medregnes i de
særlige tilfælde, der omhandles i pkt. 18 i kommentarerne
til kapitel 6 i OECD’s modelregler, hvor transaktionerne
normalt er skattepligtige efter de lokale skatteregler og kan
udløse udskudte skatteforpligteler eller -aktiver, der medreg-
nes ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab efter minimumsbeskatningsreglerne.
Endvidere kan reguleringer som følge af allokering af købe-
sum medregnes, hvis erhvervelsen er gennemført før den
1. december 2021, og koncernen ikke er i besiddelse af op-
lysninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed at
fastslå bogførte værdier af de overtagne aktiver og passiver
før erhvervelsen.
For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 4 og 37, og bemærkningerne hertil.
2.4. Øvrige ændringer med henblik på gennemførelse af
OECD’s administrative retningslinjer og EU-direktivet
2.4.1. Gældende ret
Minimumsbeskatningslovens § 51 fastlægger, hvordan der
skal tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser,
der vedrører perioden forud for det såkaldte overgangsår.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4, 1.
pkt., at der ved overgangsår for en jurisdiktion forstås det
første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en
stor national koncern falder ind under lovens anvendelses-
område, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Det fremgår af pkt. 10.2.1 i kommentarerne til artikel 9.1.3
i OECD’s modelregler, at overgangsåret er det første regn-
skabsår, hvor en multinational koncern falder ind under an-
vendelsesområdet for en kvalificeret regel om indkomstme-
dregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud
eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, for så
vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Koncernenhederne i en jurisdiktion kan blive omfattet af
en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, inden de
omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning
eller en kvalificeret regel om underbeskattet overskud. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis der indføres en kvalificeret
regel om indenlandsk ekstraskat i jurisdiktionen fra og med
regnskabsåret 2024, mens der først senere indføres en kva-
lificeret regel om indkomstmedregning i det ultimative mo-
derselskabs hjemland, og der heller ikke er indført regler
om indkomstmedregning i nogen af de eventuelle mellem-
liggende moderselskabers hjemlande.
Det fremgår om sådanne tilfælde af OECD’s administrati-
ve retningslinjer fra juli 2023, at der skal fastsættes et nyt
overgangsår, hvis koncernenhederne i en jurisdiktion falder
ind under anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om
indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbe-
skattet overskud i et regnskabsår, hvor de tidligere har været
omfattet af anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat.
Det er i de administrative retningslinjer endvidere opreg-
net, hvad der specifikt skal være konsekvensen af, at der
fastsættes et nyt overgangsår. Disse konsekvenser vedrører
anvendelsen af de regler, der fremgår af bestemmelserne i
minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 5 og 6, § 23, stk. 6,
§ 24 og § 51, stk. 1 og 2.
Efter minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, baseres
grundlaget for aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, der
overføres mellem koncernenheder efter den 30. november
14
2021 og før begyndelsen af et overgangsår, på den afhæn-
dende koncernenheds bogførte værdi af de overdragne ak-
tiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og
skatteforpligtelser ansættes på dette grundlag.
Minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, skal sikre, at der
ikke vil være mulighed for at opnå en opskrivning af vær-
dien af de pågældende aktiver, uden at den modsvarende
gevinst indgår i den indkomst, der beskattes efter regelsæt-
tet. Det fremgår af bestemmelsens 2.-6. pkt., at der skal
undtages fra reglen, i det omfang den afhændende koncer-
nenhed beskattes ved den koncerninterne overdragelse efter
de almindelige selskabsbeskatningsregler.
Bestemmelsen finder anvendelse for aktiver, der overføres
inden overgangsåret.
Det er i OECD’s administrative retningslinjer præciseret, at
det afgørende overgangsår i forhold til denne bestemmelse
er overgangsåret for den afhændende koncernenhed.
Minimumsbeskatningsloven finder anvendelse på kon-
cernenheder, der indgår i en koncern med en årlig omsæt-
ning på mindst 750 mio. euro. Det følger af minimumsbe-
skatningslovens § 4, nr. 45, at der ved omsætning forstås
indtægter, der opstår i forbindelse med en virksomheds or-
dinære drift, herunder varesalg, levering af tjenesteydelser,
honorarer, renter, udbytter og royalties. Minimumsbeskat-
ningslovens § 4, nr. 45, svarer til den danske lovfastsatte
definition af begrebet omsætning i forhold til reglerne om
land for land-rapporter, jf. skattekontrollovens § 47, stk. 1,
nr. 6.
De af OECD offentliggjorte kommentarer til modelreglerne
har hidtil alene indeholdt den bemærkning, at omsætnings-
grænsen er den samme som den grænse, der anvendes i
forhold til reglerne om, hvilke koncerner der skal indgive
en land for land-rapport. OECD’s administrative retningslin-
jer fra december 2023 udbygger imidlertid kommentarerne
til modelreglerne vedrørende forståelsen af begrebet omsæt-
ning. Heraf fremgår navnlig, at også nettogevinster ved in-
vesteringer indgår.
Koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven,
skal indgive et standardskema til Skatteforvaltningen med
oplysninger om ekstraskatten.
Efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, er fristen
for indgivelse af standardskemaet og eventuelle meddelelser
senest 15 måneder efter udløbet af rapporteringsåret, dog
senest 18 måneder efter udløbet af rapporteringsåret, hvor
dette er et overgangsår. Rapporteringsåret er det regnskabs-
år, der skal indgives oplysninger om. Ved overgangsår for-
stås det første regnskabsår, hvor en koncern falder ind under
minimumsbeskatningslovens anvendelsesområde, jf. § 51,
stk. 4.
Det er i OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023 fastsat, at fristen for indgivelse af oplysninger efter
minimumsbeskatningsreglerne ikke kan være en dato, der
ligger før den 30. juni 2026.
Minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, indeholder et krav
om, at en koncernenheds koncerninterne transaktioner med
andre koncernenheder skal være sket til priser og vilkår,
der er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Be-
stemmelsen medfører således, at armslængdeprincippet skal
følges ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller
det kvalificerede tab for de involverede koncernenheder.
Bestemmelsen er formuleret således, at den finder anvendel-
se både på grænseoverskridende transaktioner og på rent
nationale transaktioner.
I OECD’s modelregler, artikel 3.2.3, og i minimumsbeskat-
ningsdirektivets artikel 16, stk. 4, skelnes der imidlertid
mellem grænseoverskridende transaktioner og rent nationale
transaktioner, idet der som udgangspunkt ikke skal foretages
armslængdereguleringer af rent nationale transaktioner.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, at
den indberettende koncernenhed kan vælge at inkludere vis-
se regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejeran-
dele, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatte-
regler i en jurisdiktion. Vælges dette, vil koncernen også
skulle medregne de korresponderende aktuelle og udskudte
skatteudgifter og -aktiver ved opgørelsen af de omfattede
skatter.
Minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, finder dog ikke
anvendelse på investeringer i såkaldte kvalificerede ejeran-
dele. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at der ved en
kvalificeret ejerandel forstås en ejerandel i en skattemæs-
sigt transparent enhed, hvor der regnskabsmæssigt ikke sker
konsolidering post for post, og hvor det samlede afkast på
ejerandelen forventes at blive negativt før medregning af
skattegodtgørelser.
I OECD’s administrative retningslinjer er der udarbejdet
en særlig regel for investering i disse kvalificerede ejeran-
dele, som fremgår af pkt. 57.1-57.9 i kommentarerne til
artikel 3.2.1(c) i OECD’s modelregler. Reglen medfører, at
en koncernenhed, som ejer en kvalificeret ejerandel i en
skattemæssigt transparent enhed, vil skulle regulere koncer-
nenhedens omfattede skatter for visse nærmere definerede
skattefordele. Denne særlige regel er ikke indarbejdet i mi-
nimumsbeskatningsloven.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 3,
1. pkt., at kapitel 12, dvs. reglen om beskatning af under-
beskattet overskud, først har virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2024 eller senere. Som en
undtagelse herfra har reglen om underbeskattet overskud
efter minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 3, 2. pkt., dog
virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december
2023 eller senere, når den lavt beskattede koncernenhed er
hjemmehørende i en jurisdiktion, der har valgt at anvende
artikel 50 i EU-direktivet.
15
Direktivets artikel 50, stk. 1, giver medlemsstater mulighed
for at beslutte ikke at anvende reglen om indkomstmedreg-
ning og reglen om underbeskattet overskud i seks på hinan-
den følgende regnskabsår, som begynder den 31. december
2023 eller senere, når højst 12 ultimative moderselskaber i
omfattede koncerner er hjemmehørende i jurisdiktionen. Ef-
ter direktivets artikel 50, stk. 2, skal de andre EU-medlems-
lande end det, hvor det ultimative moderselskab er beliggen-
de, i så fald sikre, at koncernenhederne i det medlemsland,
hvor de er beliggende, er underlagt ekstraskatten i henhold
til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til
det pågældende medlemsland for regnskabsår, der begynder
den 31. december 2023 eller senere.
Minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 3, 2. pkt., skal im-
plementere direktivets artikel 50, stk. 2. Lovbestemmelsen
er dog formuleret således, at den gælder, hvor en underbe-
skattet koncernenhed – og ikke det ultimative moderselskab
– er hjemmehørende i et EU-medlemsland, der i medfør af
direktivets artikel 50, stk. 1, har valgt at undlade at anvende
reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskat-
tet overskud.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til
snarest muligt at gennemføre eventuelle ændringer af de
nationale gennemførelsesbestemmelser, der måtte være nød-
vendige for at bringe de nationale regler i overensstemmelse
med retningslinjerne.
Minimumsbeskatningsloven implementerer EU-direktivet,
der er baseret på OECD’s modelregler, og lovens bestem-
melser skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med
OECD’s modelregler og OECD’s administrative retningslin-
jer herom.
Minimumsbeskatningsloven tager ikke højde for OECD’s
administrative retningslinjer fra juli 2023, hvorefter der skal
fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne i en
jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en kva-
lificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret
regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår, hvor
de tidligere har været omfattet af anvendelsesområdet for
en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat. Der bør
således ske en gennemførelse heraf ved en ændring af mini-
mumsbeskatningslovens § 51.
Det vurderes, at minimumsbeskatningslovens § 51 på visse
punkter samtidig bør præciseres for at bringe bestemmelsens
ordlyd bedre i overensstemmelse med OECD’s bagvedlig-
gende modelregler og administrative retningslinjer.
Derudover vurderes det, at den særlige danske definition af
begrebet omsætning i minimumsbeskatningslovens § 4, nr.
45, bør ophæves. Det vil indebære, at forståelsen af begrebet
omsætning i stedet for at være fastlagt i en lovbestemt defi-
nition vil komme til at bero på kommentarerne til OECD’s
modelregler og de offentliggjorte administrative retningslin-
jer fra OECD.
Begrebet omsætning har en central betydning for, hvor-
vidt koncerner omfattes af reglerne om en minimumsbeskat-
ning. De danske regler om en minimumsbeskatning af store
koncerner bør derfor være udformet på en sådan måde, at
de uden forsinkelse har samme afgrænsning af omfattede
koncerner som i øvrigt følges globalt. Dermed bør de også
uden forsinkelse følge den globale forståelse af begrebet
omsætning, således som dette begreb skal forstås ved anven-
delsen af OECD’s modelregler. Det er vurderingen, at dette
bedst vil kunne opnås ved at have en direkte kobling til de
administrative retningslinjer fra OECD i stedet for at have
en selvstændig dansk lovbaseret definition, der vil skulle
justeres via en lovproces.
Det vurderes endvidere, at minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 4, bør ændres, så fristen for indgivelse af oplysnin-
ger efter minimumsbeskatningsreglerne tidligst er den 30.
juni 2026.
Desuden vurderes det, at minimumsbeskatningslovens § 12,
stk. 3, bør præciseres, således at der som udgangspunkt ikke
skal foretages reguleringer af den kvalificerede indkomst el-
ler et kvalificeret tab til armslængdevilkår for rent nationale
koncerninterne transaktioner.
Det vurderes herudover, at der bør indføres en særlig regel
for investeringer i såkaldte kvalificerede ejerandele i over-
ensstemmelse med kommentarerne til OECD’s modelregler,
således at hvis en koncernenhed, hvor der er truffet valg om
medregning af egenkapitalgevinster og -tab, ejer en kvalifi-
ceret ejerandel (direkte eller indirekte) i en skattemæssigt
transparent enhed, vil koncernenhedens omfattede skatter
skulle reguleres for visse nærmere definerede skattefordele.
Endeligt vurderes det, at bestemmelsen i minimumsbeskat-
ningslovens § 71, stk. 3, 2. pkt., bør præciseres, således
at reglerne i lovens kapitel 12 om underbeskattet overskud
finder anvendelse, når et ultimativt moderselskab er hjem-
mehørende i et EU-medlemsland, der har gjort brug af valg-
muligheden i EU-direktivets artikel 50, stk. 1.
De foreslåede ændringer må anses for præciseringer eller
ændringer, der indebærer en (administrativ) lempelse for de
berørte koncerner. Dog vil det kunne afhænge af de konkrete
forhold, om forslaget om, at der i visse tilfælde skal fast-
sættes et nyt overgangsår, vil indebære en fordel eller en
ulempe for de berørte koncerner. Det vurderes imidlertid, at
det må anses for usandsynligt, at den foreslåede regel vil få
virkning i praksis før (tidligst) i 2025.
På den baggrund og under hensyntagen til, at minimumsbe-
skatningsreglerne bør anvendes ensartet i alle de lande, der
har tiltrådt OECD-aftalen, vurderes det, at de foreslåede
ændringer alle bør have virkning for regnskabsår, der påbe-
gyndes den 31. december 2023 eller senere, således at de får
virkning fra samme tidspunkt, som minimumsbeskatningslo-
vens øvrige regler.
2.4.3. Den foreslåede ordning
16
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke som minimums-
beskatningslovens § 51, stk. 5, hvorefter der i overensstem-
melse med OECD’s administrative retningslinjer fra juli
2023 vil skulle fastsættes et nyt overgangsår i de tilfælde,
hvor koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af
kvalificerede regler om indkomstmedregning eller beskat-
ning af underbeskattet overskud, og koncernenhederne i for-
vejen i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende, har
været omfattet af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås endvidere, at konsekvenserne af det nye over-
gangsår skal svare til de konsekvenser, som fastsættelsen
af det nye overgangsår vil skulle have efter OECD’s admini-
strative retningslinjer fra juli 2023. Det nye overgangsår vil
således bl.a. medføre, at fremført yderligere negativ ekstra-
skat efter minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 5 og 6, skal
elimineres, og at minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6,
ikke finder anvendelse på udskudte skatteforpligtelser, som
er indregnet ved opgørelsen af den effektive skattesats i for-
hold til den kvalificerede regel om indenlandsk ekstraskat,
og som ikke er efterbeskattet inden det nye overgangsår.
Om konsekvenserne af fastsættelsen af det nye overgangsår
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærknin-
gerne hertil.
Der foreslås derudover en række præciseringer af bestem-
melsen i minimumsbeskatningslovens § 51.
Det foreslås således præciseret, at overgangsåret er det førs-
te år, hvor en koncern falder ind under anvendelsesområdet
for en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalifi-
ceret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret
regel om indenlandsk ekstraskat.
Derudover foreslås der en præcisering af bestemmelsen i
minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, om overførsel af
aktiver mellem koncernenheder, således at det fremgår, at
det afgørende er, om transaktionen sker, før eller efter den
afhændende koncernenhed omfattes af en kvalificeret regel
om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbe-
skattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk
ekstraskat i det regnskabsår, hvor transaktionen foregår.
Det foreslås endvidere, at definitionen af begrebet omsæt-
ning i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, ophæves.
Desuden foreslås en ændring af minimumsbeskatningslo-
vens § 53, stk. 4, således at det i overensstemmelse med
OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023
fremgår, at fristen for indgivelse til Skatteforvaltningen
af standardskemaet med oplysninger efter minimumsbeskat-
ningsreglerne tidligst udløber den 30. juni 2026.
Endvidere foreslås en ændring af minimumsbeskatningslo-
vens § 12, stk. 3, således at der som udgangspunkt ikke
skal foretages reguleringer af den kvalificerede indkomst
til armslængdevilkår vedrørende rent nationale transaktio-
ner. Undtagelsen vil dog være begrænset til de koncernenhe-
der, der indgår i den samme opgørelse af den effektive skat-
tesats på jurisdiktionsniveau. Undtagelsen vil dermed f.eks.
ikke omfatte transaktioner med minoritetsejede koncernen-
heder, for hvilke der skal foretages en separat opgørelse
af den effektive skattesats. Den foreslåede undtagelse vil
heller ikke omfatte transaktioner, som medfører tab ved salg
eller anden overførsel af aktiver, hvis tabet er medtaget ved
beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalifi-
cerede tab.
Der foreslås herudover indsat en ny bestemmelse som mini-
mumsbeskatningslovens § 23 a. Bestemmelsen vil medføre,
at en koncernenheds omfattede skatter for et regnskabsår
vil skulle reguleres for enhver kvalificeret gennemløbsskat-
tefordel, når koncernenheden ejer en kvalificeret ejerandel i
form af en investering i en skattemæssigt transparent enhed,
og der er truffet valg om medregning af regnskabsmæssige
egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele efter § 15, stk.
5. En kvalificeret gennemløbsskattefordel vil være enhver
skattegodtgørelse, som ikke er en kvalificeret skattegodtgø-
relse, og ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med eje-
rens nominelle skattesats, der modtages eller løber gennem
fra en kvalificeret ejerandel, i det omfang ejerens investering
i form af den kvalificerede ejerandel reduceres. Der henvises
i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil
for en nærmere gennemgang.
Endeligt foreslås det, at minimumsbeskatningslovens § 71,
stk. 3, 2. pkt., præciseres, således at bestemmelsen i over-
ensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i di-
rektivets artikel 50, stk. 2, finder anvendelse, når det ulti-
mative moderselskab – og ikke den underbeskattede koncer-
nenhed – er hjemmehørende i et EU-medlemsland, der efter
direktivets artikel 50, stk. 1, har besluttet ikke at anvende
reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskat-
tet overskud i seks på hinanden følgende regnskabsår, som
begynder den 31. december 2023 eller senere.
2.5. Ændring af listen over lande omfattet af defensive
foranstaltninger
2.5.1. Gældende ret
Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den
1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger imod
lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely.
De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag
for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehø-
rende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i
det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjem-
mehørende i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er
betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres
til en modtager i et af de berørte lande. De nærmere regler
herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.
Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj
udbytteskat (44 pct.) af udbytter af hovedaktionæraktier,
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den ret-
mæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i et af
de oplistede lande. Denne særlige høje udbytteskat gælder
17
også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er
skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande, men
hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og
udbyttet videreføres til en modtager i et af de berørte lan-
de. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk.
8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65,
stk. 12 og 13.
De defensive foranstaltninger skal virke som værn mod
skatteunddragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af skat-
telykonstruktioner. Kriterierne for sortlisten vedrører ud-
veksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, fair be-
skatning og fravær af skadelige skatteordninger samt efterle-
velse af OECD’s BEPS-minimumsstandarder.
Følgende 16 lande er på nuværende tidspunkt omfattet af de
defensive foranstaltninger, jf. ligningslovens § 5 H, stk. 2:
Amerikansk Samoa, Anguilla, Antigua og Barbuda, Baha-
mas, Belize, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau,
Panama, Rusland, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Toba-
go, Turks- og Caicosøerne og Vanuatu.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om fastsættelse af
defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over
ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 150 som fremsat, side 4, var
det ved indførelsen af de defensive foranstaltninger mod
lande på EU’s sortliste over skattely forudsat, at fremtidi-
ge ændringer af, hvilke lande der berøres af de defensive
foranstaltninger, ville skulle gennemføres ved lov. Dette vil-
le skulle gælde, hvis der blev optaget nye lande på EU’s
sortliste over skattely, eller hvis nogle af de oplistede lande
blev fjernet fra listen.
Ved opdateringen af EU’s sortliste over skattely vedtaget af
Rådet den 20. februar 2024 blev Bahamas, Belize, Seychel-
lerne og Turks- og Caicosøerne fjernet fra listen.
De lande, der er fjernet fra EU’s sortliste over skattely, bør
fjernes fra listen over de lande, der berøres af de defensive
foranstaltninger, der er gennemført i Danmark, jf. lignings-
lovens § 5 H, stk. 2.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks- og
Caicosøerne fjernes fra listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2.
Den danske oplistning af lande omfattet af de defensive
foranstaltninger vil derved pr. 1. juli 2024 svare til de lande,
der indgår på EU’s sortliste over skattely.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomi-
ske konsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede værnsregel, der skal sikre mod, at mini-
mumsbeskatningsreglerne omgås ved indgåelse af hybride
arrangementer, vil hindre, at der opstår et utilsigtet mindre-
provenu.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke nævneværdige økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om en permanent undtagelsesbestemmelse base-
ret på forenklede beregningsregler for ikkevæsentlige kon-
cernenheder vurderes at medføre en vis administrativ lem-
pelse for koncerner, der har koncernenheder, der ikke er
medtaget i koncernens konsoliderede regnskaber udelukken-
de som følge af disse koncernenheders størrelse eller væ-
sentlighed.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, der overstiger 4 mio. kr. årligt,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv
(EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en glo-
bal minimumsskattesats for multinationale koncerner og sto-
re nationale koncerner i Unionen, der er baseret på OECD’s
modelregler. Direktivet skal efter direktivets betragtninger
fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modelregler. De
foreslåede ændringer gennemfører OECD’s administrative
retningslinjer vedrørende OECD’s modelregler, og de vurde-
res på den anførte baggrund også at være i overensstemmel-
se med direktivet.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
18
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar
2024 til den 22. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, BL – Danmarks Almene Boliger, Bolig- og
Planstyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Dan-
mark, CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Akti-
onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejen-
domskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Offshore,Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske
Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlej-
lighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Område for
Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finansiel Stabi-
litet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening
(FL), FSR - danske revisorer, Geodatastyrelsen, Green Po-
wer Denmark, HORESTA, Investering Danmark, Justitia,
Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbrug & Føde-
varer, Landbrugsstyrelsen, Landsbyggefonden, Landsskatte-
retten, Lejernes Landsorganisation, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Oxfam IBIS, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Par-
celhusejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark, Re-
alkreditrådet, SEGES, Skatteankeforvaltningen, Slots- og
Kulturstyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening,
Tinglysningsretten, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre
Sagen og Økonomistyrelsen.
Det lovforslag, der var sendt i høring, omfattede også for-
slag til ændringer i ejendomsskatteloven og ejendomsvurde-
ringsloven, men disse forslag indgår i et særskilt fremsat
lovforslag.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om en permanent undtagelses-
bestemmelse baseret på forenklede be-
regningsregler for ikkevæsentlige kon-
cernenheder vurderes at medføre en vis
administrativ lempelse for koncerner, der
har koncernenheder, der ikke er medtaget
i koncernens konsoliderede regnskaber.
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. de-
cember 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner
og store nationale koncerner i Unionen, der er baseret på OECD’s modelregler. Direk-
tivet skal efter direktivets betragtninger fortolkes i overensstemmelse med OECD’s mo-
delregler. De foreslåede ændringer gennemfører OECD’s administrative retningslinjer
vedrørende OECD’s modelregler, og de vurderes på den anførte baggrund også at være i
overensstemmelse med direktivet.
19
Lovforslaget indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 14, litra
a, at et ultimativt moderselskab defineres som en enhed, der
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en
eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte
ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over
den.
Hvad der vil skulle forstås som bestemmende indflydelse,
fremgår af definitionen i minimumsbeskatningslovens § 4,
nr. 21. Efter denne bestemmelse foreligger der bestemmen-
de indflydelse, når indehaveren af en ejerandel i en enhed
er forpligtet til, eller ville have været forpligtet til, at kon-
solidere enhedens aktiver, passiver, indkomst, udgifter og
pengestrømme post for post efter en almindeligt anerkendt
regnskabsstandard.
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 2, stk. 1, at
loven ikke finder anvendelse på bl.a. offentlige enheder. Of-
fentlige enheder er defineret i minimumsbeskatningslovens
§ 4, nr. 9. Offentlige enheder omfatter bl.a. enheder, der
varetager forvaltning og investering af statens aktiver, her-
under såkaldte sovereign wealth funds, dvs. statslige inve-
steringsfonde, jf. nr. 9, litra b, nr. ii. Midlerne i sådanne
fonde hidrører som regel fra forskellige former for statslige
indtægter, og fondenes funktion er at forvalte disse midler
med henblik på dækning af fremtidige finansieringsbehov.
Minimumsbeskatningsreglerne finder efter minimumsbe-
skatningslovens § 1 anvendelse på koncernenheder, som
indgår i en multinational koncern eller en stor national kon-
cern, hvor koncernen i mindst 2 af de 4 regnskabsår, der går
umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det kon-
soliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab
har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro. Omsætnin-
gen fra undtagne enheder, jf. § 2, herunder offentlige enhe-
der, medregnes i opgørelsen af omsætningsgrænsen, hvis de
regnskabsmæssigt indgår i koncernens konsoliderede regn-
skab.
Offentlige enheder vil typisk ikke være forpligtet til at kon-
solidere ikke-offentlige enheder i deres regnskaber post for
post. En offentlige enhed vil derfor typisk ikke være ulti-
mativt moderselskab i koncernen, og den offentlige enheds
omsætning vil ikke indgå i beregningen af omsætningsgræn-
sen for eventuelle underliggende koncerner. I visse tilfælde
kan statslige investeringsfonde dog efter en almindeligt an-
erkendt regnskabsstandard være forpligtet til at konsolidere
med underliggende kontrollerede enheder.
Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra fe-
bruar 2023, at det ikke har været hensigten, at statslige in-
vesteringsfonde skulle kunne være ultimativt moderselskab
for en koncern, når den statslige investeringsfond opfylder
betingelserne for at være en offentlig enhed.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 14, litra
a, at statslige investeringsfonde omfattet af nr. 9, litra b,
nr. ii, ikke anses for at have bestemmende indflydelse over
andre enheder.
Dette medfører, at det i overensstemmelse med OECD’s
administrative retningslinjer fra februar 2023 præciseres, at
statslige investeringsfonde ikke vil kunne være ultimativt
moderselskab for en multinational koncern eller en stor na-
tional koncern, og at den statslige investeringsfonds omsæt-
ning ikke vil indgå i beregningen af omsætningsgrænsen på
750 mio. euro.
Til nr. 2
Minimumsbeskatningsloven finder anvendelse på kon-
cernenheder, der indgår i en koncern med en årlig omsæt-
ning på mindst 750 mio. euro. Begrebet omsætning er defi-
neret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45. Det følger
heraf, at der ved omsætning forstås indtægter, der opstår
i forbindelse med en virksomheds ordinære drift, herunder
varesalg, levering af tjenesteydelser, honorarer, renter, ud-
bytter og royalties.
Definitionen i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45, sva-
rer til den danske lovfastsatte definition af begrebet omsæt-
ning i forhold til reglerne om land for land-rapporter, jf.
skattekontrollovens § 47, stk. 1, nr. 6.
Som omtalt i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger implementerer minimumsbeskatningsloven et EU-direk-
tiv, der igen er baseret på OECD’s modelregler. Hverken
EU-direktivet eller OECD’s modelregler indeholder en be-
stemmelse med en definition af begrebet omsætning. De
af OECD offentliggjorte kommentarer til modelreglerne har
hidtil alene indeholdt den bemærkning, at omsætningsgræn-
sen er den samme som den grænse, der anvendes i forhold
til reglerne om, hvilke koncerner der skal indgive en land
for land-rapport, dvs. en rapport om koncernens økonomiske
aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.
20
Imidlertid indeholder OECD’s administrative retningslinjer
fra december 2023 i afsnit 3 en udbygning af kommentarer-
ne til modelreglerne med specifikke kommentarer til forstå-
elsen af begrebet omsætning. Der henvises i retningslinjerne
til, at reglerne for land for land-rapportering ikke nødven-
digvis anvendes helt ensartet i alle jurisdiktioner, og for
at øge sikkerheden og ensartetheden indeholder retningslin-
jerne fra december 2023 derfor kommentarer til begrebet
omsætning, der er specifikt målrettet modelreglerne. Heraf
fremgår navnlig, at også nettogevinster ved investeringer
indgår.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 45,
ophæves.
Forslaget vil indebære, at forståelsen af begrebet omsætning
i stedet for at være fastlagt i en lovbestemt definition vil
komme til at bero på kommentarerne til OECD’s model-
regler og de offentliggjorte administrative retningslinjer fra
OECD. Forslaget vil konkret betyde, at der ikke kan være
tvivl om, at begrebet omsætning tillige omfatter såvel rea-
liserede som urealiserede nettogevinster fra investeringer,
som efter OECD’s administrative retningslinjer fra decem-
ber 2023, pkt. 3.1.3, skal medregnes i omsætningen.
Til nr. 3
Udgangspunktet i minimumsbeskatningsloven er, at regn-
skabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele,
bortset fra porteføljeandele, ikke medregnes i den kvalifice-
rede indkomst.
Ifølge minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, kan den
indberettende koncernenhed dog vælge at inkludere visse
regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerande-
le, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatte-
regler i en jurisdiktion. Vælges dette, vil koncernen også
skulle medregne de korresponderende aktuelle og udskud-
te skatteudgifter og -aktiver ved opgørelsen af de omfatte-
de skatter. Hensigten med denne valgmulighed er, at der
dermed kan opnås symmetri mellem den kvalificerede ind-
komst og de omfattede skatter.
Minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, finder ikke anven-
delse på såkaldte kvalificerede ejerandele. Det fremgår af
bestemmelsens 2. pkt., at der ved en kvalificeret ejerandel
forstås en ejerandel i en skattemæssigt transparent enhed,
hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for
post, og hvor det samlede afkast på ejerandelen forventes at
blive negativt før medregning af skattegodtgørelser.
Denne definition af en kvalificeret ejerandel er baseret på
OECD’s administrative retningslinjer fra februar 2023 og
forudsætter, at investoren har en ejerandel i den transparente
enheds egenkapital. Regnskabsmæssigt er der forskel på,
hvordan sådanne investeringer skal behandles. Efter f.eks.
IFRS vil investors investering blive anset for at være et
lån til den transparente enhed, mens investeringen efter de
amerikanske regnskabsregler anses for at være en egenkapi-
talinvestering.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som mini-
mumsbeskatningslovens § 4, nr. 50, hvorefter der ved en
kvalificeret ejerandel forstås en investering i en skattemæs-
sigt transparent enhed,
a) der skattemæssigt anses for at være en egenkapitalan-
del i den transparente enhed, og som ville blive anset
for at være en egenkapitalandel efter en godkendt regn-
skabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transparente
enhed opererer,
b) hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering
post for post i koncernens konsoliderede regnskab, og
c) hvor det samlede afkast af investeringen forventes at
blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skat-
tegodtgørelser.
Forslaget vil indebære, at definitionen af begrebet kvalifice-
ret ejerandel flyttes til minimumsbeskatningslovens § 4, som
indeholder lovens almindelige definitioner. Forslaget herom
har sammenhæng med, at definitionen også skal anvendes i
den bestemmelse, der ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås
indsat som minimumsbeskatningslovens § 23 a. Det foreslås
samtidigt, at definitionen opdateres, så den svarer til defini-
tionen i OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023.
Det foreslås dermed i overensstemmelse med OECD’s ad-
ministrative retningslinjer fra juli 2023, at det ikke længere
skal være en forudsætning, at der for investoren regnskabs-
mæssigt skal være tale om en egenkapitalinvestering. Det
vil være tilstrækkeligt, at investeringen i den skattemæssigt
transparente enhed bliver anset for at være en egenkapitals-
andel både skattemæssigt og efter en godkendt regnskabs-
standard i den jurisdiktion, hvor den transparente enhed
opererer.
Der vil kun foreligge en kvalificeret ejerandel, hvis inve-
storen har en ægte økonomisk interesse i den transparente
enhed, hvilket f.eks. ikke vil være tilfældet, hvis investoren
er fuldt beskyttet mod tab ved investeringen.
Det vil som hidtil være en forudsætning, at der ikke er tale
om en koncernenhed, der indgår i den regnskabsmæssige
konsolidering. Det vil også fortsat være en forudsætning,
at der er tale om en enhed, hvor det samlede afkast af
investeringen forventes at blive negativt før medregning af
ikkekvalificerede skattegodtgørelser. Denne vurdering af det
forventede samlede afkast vil skulle foretages på investe-
ringstidspunktet.
Til nr. 4
Overordnet indebærer minimumsbeskatningslovens regler,
at der vil skulle betales en ekstraskat, når den effektive skat-
tesats for kvalificeret indkomst optjent i en jurisdiktion er
mindre end 15 pct. Efter minimumsbeskatningslovens § 12,
stk. 1, er en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab
enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab med
de reguleringer, der følger af §§ 14-20.
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2,
at koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller
21
-tab efter § 12, stk. 1, er enhedens nettoindkomst eller -tab
før eventuelle konsolideringsreguleringer til eliminering af
koncerninterne transaktioner, således som dette nettoresul-
tat er opgjort ved udarbejdelsen af det ultimative moder-
selskabs konsoliderede regnskab, jf. dog minimumsbeskat-
ningslovens § 13, der i visse situationer giver mulighed
for, at der kan anvendes en anden regnskabsstandard end
den, der anvendes ved udarbejdelsen af det konsoliderede
regnskab.
Minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 1 og 2, implemente-
rer EU-direktivets artikel 15, stk. 1, der er baseret på artikel
3.1.2 i OECD’s modelregler. Det fremgår af pkt. 3 i kom-
mentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler, at der
ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst
eller tab som udgangspunkt skal bortses fra reguleringer
som følge af allokering af købesum. Allokering af købesum
(»Purchase Price Allocation – PPA«) skal efter danske og
internationale regnskabsstandarder foretages i forbindelse
med køb af virksomheder og indebærer, at købesummen
allokeres på alle den overtagne virksomheds aktiver og pas-
siver på grundlag af en vurdering af markedsværdien af
disse aktiver og passiver, herunder f.eks. også immaterielle
aktiver, som ikke tidligere er blevet aktiveret.
De regnskabsmæssige reguleringer, der foretages som følge
af allokering af købesum, repræsenterer hverken for køber
eller sælger en reel indtægt eller udgift, hvilket er baggrun-
den for, at disse reguleringer ikke skal medregnes ved opgø-
relsen af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab. Det fremgår af pkt. 3 og 4 i kommentarerne
til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler, at der som udgangs-
punkt også skal bortses fra reguleringer som følge af alloke-
ring af købesum i de tilfælde, hvor disse reguleringer efter
den anvendelige regnskabsstandard er »skubbet ned« i den
overtagne koncernenheds særskilte regnskab (såkaldt »push
down accounting«).
Det fremgår dog af pkt. 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2
i OECD’s modelregler, at der med hensyn til transaktioner
gennemført før den 1. december 2021 kan medregnes re-
guleringer som følge af allokering af købesum, men kun
hvis koncernen ikke er i besiddelse af oplysninger, der
giver mulighed for med rimelig sikkerhed at fastslå den
bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver før er-
hvervelsen. Benyttes denne mulighed for at medregne regu-
leringer som følge af allokering af købesum, skal eventuel-
le udskudte skatteaktiver eller skatteforpligtelser, der har
sammenhæng med transaktionen, ligeledes medregnes ved
opgørelsen af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoind-
komst eller -tab og omfattede skatter.
Derudover fremgår det af pkt. 18 i kommentarerne til kapitel
6 i OECD’s modelregler, at der kan medregnes reguleringer
som følge af allokering af købesum i visse særlige tilfælde,
hvor der er tale om transaktioner, der normalt er skattepligti-
ge efter de lokale skatteregler, og hvor transaktionerne kan
udløse udskudte skatteforpligteler eller -aktiver, der medreg-
nes ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab efter minimumsbeskatningsreglerne.
Selv om minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, ikke in-
deholder udtrykkelige bestemmelser om, hvorledes regule-
ringer som følge af allokering af købesum skal behandles
ved opgørelsen af en koncernenheds regnskabsmæssige net-
toindkomst eller -tab, skal bestemmelsen fortolkes i over-
ensstemmelse med dels kommentarerne til artikel 3.1.2 i
OECD’s modelregler, herunder kommentarernes pkt. 3 og 4
om sådanne reguleringer, dels pkt. 18 i kommentarerne til
kapitel 6 i OECD’s modelregler.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, 2.
pkt., at i koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab efter 1. pkt. medregnes ikke reguleringer som føl-
ge af allokering af købesum.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det i overens-
stemmelse med pkt. 3 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i
OECD’s modelregler udtrykkeligt vil fremgå af minimums-
beskatningslovens § 12, stk. 2, at der som udgangspunkt
skal bortses fra reguleringer som følge af købesum ved op-
gørelsen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller
tab.
Bestemmelsen vil i overensstemmelse med kommentarerne
til OECD’s modelregler skulle gælde, uden hensyn til om
reguleringer som følge af allokering af købesum kun frem-
går af det konsoliderede regnskab, eller om de er »skubbet
ned« i den overtagne koncernenheds særskilte regnskab,
fordi såkaldt »push down accounting« er tilladt efter den
anvendelige regnskabsstandard.
Det foreslås, i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, 3.
pkt., at reguleringer som følge af allokering af købesum skal
dog medregnes, når de vedrører transaktioner omfattet af
§ 36, stk. 8, § 37, stk. 1, eller § 37, stk. 4, og når de vedrø-
rer ikkekvalificerede gevinster eller tab ved transaktioner
omfattet af § 37, stk. 3.
Henvisningen til minimumsbeskatningslovens § 36, stk. 8,
vil indebære, at reguleringer som følge af allokering af kø-
besum skal medregnes, hvor en overtagelse eller afhændelse
af bestemmende indflydelse over en enhed efter minimums-
beskatningsreglerne skal behandles som overtagelse eller
afhændelse af aktiver og passiver.
Det vil være tilfældet, når den jurisdiktion, hvor enheden er
hjemmehørende, eller, hvis der er tale om en skattemæssigt
transparent enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne befinder
sig, behandler overtagelsen eller afhændelsen af den bestem-
mende indflydelse på samme eller tilsvarende måde som
overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver og pålig-
ner sælgeren en omfattet skat på grundlag af differencen
mellem den skattemæssige værdi og enten det vederlag, der
er betalt til gengæld for den bestemmende indflydelse, eller
dagsværdien af aktiverne og passiverne.
Henvisningen til minimumsbeskatningslovens § 37, stk. 1,
22
vil indebære, at reguleringer som følge af allokering af
købesum skal medregnes ved en afhændelse af aktiver og
passiver, når den afhændende koncernenhed, medregner den
gevinst eller det tab, der hidrører fra afhændelsen, ved
beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller kva-
lificerede tab, og den overtagende koncernenhed beregner
sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab på
grundlag af den bogførte værdi af de overtagne aktiver og
passiver, der er opgjort efter den regnskabsstandard, som
anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab.
Endelig vil henvisningen til minimumsbeskatningslovens
§ 37, stk. 4, indebære, at reguleringer som følge af alloke-
ring af købesum skal medregnes, når en koncernenhed med
henblik på den skattemæssige behandling i den jurisdiktion,
hvor den er hjemmehørende, er forpligtet eller berettiget til
at regulere aktiver og passiver til dagsværdi med henblik på
den skattemæssige behandling, og der af den indberettende
koncernenhed er truffet beslutning om, at koncernenheden
skal anvende de særlige regler i bestemmelsen ved opgørel-
sen af sin kvalificerede indkomst og sit kvalificerede tab.
Som beskrevet i pkt. 18 i kommentarerne til kapitel 6 i
OECD’s modelregler er der i alle de omhandlede tilfælde
tale om transaktioner, der normalt er skattepligtige efter
de lokale skatteregler, og hvor transaktionerne kan udløse
udskudte skatteforpligteler eller -aktiver, der medregnes ved
opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalifice-
rede tab efter minimumsbeskatningsreglerne. Det er på den
baggrund retvisende at medregne reguleringerne som følge
af allokering af købesum.
Efter forslaget vil reguleringer som følge af allokering af
købesum endelig skulle medregnes vedrørende transaktioner
omfattet af § 37, stk. 3, når reguleringerne vedrører en ikke-
kvalificeret gevinst eller et ikkekvalificeret tab.
Minimumsbeskatningslovens § 37, stk. 3, vedrører afhæn-
delse af aktiver og passiver i forbindelse med en omstruk-
turering, som medfører en ikkekvalificeret gevinst eller et
ikkekvalificeret tab for den afhændende koncernenhed. I
sådanne tilfælde vil den afhændende koncernenhed skulle
medregne de ikkekvalificerede gevinster eller tab ved bereg-
ningen af enhedens kvalificerede indkomst eller kvalificere-
de tab, og den overtagende koncernenhed vil skulle beregne
sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab efter
overtagelsen ved anvendelse af den afhændende koncernen-
heds bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver som
reguleret i overensstemmelse med den overtagende koncer-
nenheds lokale skatteregler for at tage hensyn til de ikkekva-
lificerede gevinster eller tab.
Ved ikkekvalificerede gevinster eller tab forstås efter mini-
mumsbeskatningslovens § 37, stk. 5, nr. 2, den afhænden-
de koncernenheds gevinst eller tab i forbindelse med en
omstrukturering, som beskattes i den jurisdiktion, hvor den
afhændende koncernenhed er hjemmehørende, dog højst den
regnskabsmæssige gevinst eller det regnskabsmæssige tab i
forbindelse med omstruktureringen. Reguleringer som følge
af allokering af købesum relateret til sådanne ikkekvalifice-
rede gevinster eller tab relaterer sig således til transaktioner,
der er skattepligtige efter de lokale skatteregler, og som kan
udløse udskudte skatteforpligteler eller -aktiver, der medreg-
nes ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det
kvalificerede tab efter minimumsbeskatningsreglerne.
Også i disse tilfælde er det derfor retvisende at medregne
reguleringerne som følge af allokering af købesum, jf. pkt.
18 i kommentarerne til kapitel 6 i OECD’s modelregler.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 2, 4.
pkt., at reguleringer som følge af allokering af købesum kan
endvidere medregnes ved erhvervelser gennemført før den
1. december 2021, hvis koncernen ikke er i besiddelse af
oplysninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed
at fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver og
passiver før erhvervelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det i overens-
stemmelse med pkt. 4 i kommentarerne til artikel 3.1.2 i
OECD’s modelregler udtrykkeligt vil fremgå af minimums-
beskatningslovens § 12, stk. 2, at der kan medregnes regu-
leringer som følge af allokering af købesum med hensyn
til transaktioner gennemført før den 1. december 2021, idet
dette dog kun kan ske, hvis koncernen ikke er i besiddelse af
oplysninger, der giver mulighed for med rimelig sikkerhed
at fastslå den bogførte værdi af de overtagne aktiver og
passiver før erhvervelsen. Det vil være en forudsætning for
at medregne reguleringerne, at de rent faktisk er medregnet
i koncernens regnskaber, herunder i den overtagne koncer-
nenheds særskilte regnskab, når såkaldt »push down accoun-
ting« er tilladt efter den anvendelige regnskabsstandard.
Der bemærkes, at hvis denne mulighed for i visse tilfælde at
medregne reguleringer som følge af allokering af købesum
anvendes, vil dette i overensstemmelse med pkt. 4 i kom-
mentarerne til artikel 3.1.2 i OECD’s modelregler indebære,
at eventuelle udskudte skatteaktiver eller skatteforpligtelser,
der har sammenhæng med transaktionen, ligeledes vil skulle
medregnes ved opgørelsen af koncernenhedens regnskabs-
mæssige nettoindkomst eller -tab og omfattede skatter.
Til nr. 5
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 1.
pkt., at det er et krav, at en koncernenheds koncerninterne
transaktioner med andre koncernenheder skal være sket til
priser og vilkår, der er i overensstemmelse med armslæng-
deprincippet. Bestemmelsen medfører således, at armslæng-
deprincippet skal følges ved opgørelsen af den kvalificerede
indkomst for de involverede koncernenheder.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 2.
pkt., at ingen af de involverede koncernenheders koncernin-
terne transaktioner korrigeres ved opgørelsen af den kvalifi-
cerede indkomst i overensstemmelse med armslængdeprin-
cippet, hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion
efter de lokale selskabsskatteregler i den ene af de relevan-
23
te jurisdiktioner, og denne jurisdiktion har en nominel sel-
skabsskattesats, der er mindre end minimumsskattesatsen,
eller har været en lavskattejurisdiktion for koncernen i beg-
ge de 2 forudgående regnskabsår.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7
og 12, hvorved det foreslås, at bestemmelsen i minimums-
beskatningslovens § 12, stk. 3, justeres og flyttes til mini-
mumsbeskatningslovens § 15. Der henvises derfor til lovfor-
slagets § 1, nr. 7 og 12, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 14, stk. 1,
at en koncernenheds positive indkomst fra international
skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra internatio-
nal skibsfart ikke medtages ved beregningen af enhedens
kvalificerede indkomst eller tab. Tilsvarende gælder, hvis
beregningen af koncernenhedens indkomst fra international
skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra international
skibsfart medfører et underskud. Et sådant samlet underskud
medtages ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalifi-
cerede indkomst eller tab.
Er indkomsten positiv, skal koncernenheden godtgøre, at
den strategiske eller forretningsmæssige drift af alle de på-
gældende skibe rent faktisk udøves fra den jurisdiktion, hvor
koncernenheden er hjemmehørende.
Det fremgår af pkt. 150 i kommentarerne til artikel 3.3.1,
i OECD’s modelregler, at underskud fra koncernenhedens
indkomst fra international skibsfart eller anerkendt accesso-
risk indkomst fra international skibsfart ikke medtages ved
beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst el-
ler tab.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 14, stk. 1, 3.
pkt., at ændre »og« til »eller«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering
af ordlyden, således at den er i overensstemmelse med
OECD’s kommentarer til den bagvedliggende bestemmelse
i OECD’s modelregler. Det vil medføre, at hvis beregnin-
gen af enten koncernenhedens indkomst fra international
skibsfart eller koncernenhedens indkomst fra anerkendt ac-
cessorisk indkomst fra international skibsfart giver et under-
skud, skal dette underskud ikke medtages ved beregningen
af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab. Med-
fører beregningerne, at der f.eks. er overskud vedrørende
koncernenhedens indkomst fra international skibsfart og
underskud vedrørende koncernenhedens indkomst fra aner-
kendt accessorisk indkomst fra international skibsfart, vil
underskuddet ikke skulle medtages i koncernenhedens kvali-
ficerede indkomst eller tab.
Overskuddet vedrørende koncernenhedens indkomst fra in-
ternational skibsfart vil heller ikke skulle medtages, hvis
koncernenheden kan godtgøre, at den strategiske eller forret-
ningsmæssige drift af alle de pågældende skibe rent faktisk
udøves inden for den jurisdiktion, hvor koncernenheden er
hjemmehørende.
Til nr. 7
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 1,
at en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab skal reguleres for en række poster ved beregningen af
en koncernenheds kvalificerede indkomst eller kvalificerede
tab efter § 12.
Bestemmelsen indeholder en oplistning af de reguleringer,
der skal foretages i en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab for at beregne den kvalificerede
indkomst eller det kvalificerede tab. Der er tale om ofte fo-
rekommende reguleringer som følge af permanente forskelle
mellem regnskabsreglerne og skattereglerne. Hver post er
nærmere defineret i minimumsbeskatningslovens § 15, stk.
2-16.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 15, stk.
1, indsættes et nyt nr. 16 om, at der skal reguleres for arms-
længdeprincippet, jf. stk. 17.
De reguleringer, der skal foretages som følge af armslæng-
deprincippet, er nærmere defineret og beskrevet i forslaget
om indsættelse af stk. 17 i minimumsbeskatningslovens
§ 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 8
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 1, nr. 2,
jf. stk. 3, at udelukkede udbytter, som omfatter udbytte eller
andre former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet
i tilknytning til en ejerandel, ikke medregnes i koncernenhe-
dens kvalificerede indkomst eller tab. Det gælder dog bl.a.
ikke udbytte eller andre former for udlodning, der er modta-
get eller tilskrevet i forbindelse med en ejerandel, der ejes
af koncernen i en enhed, og som indebærer rettigheder til
mindre end 10 pct. af den pågældende enheds overskud, ka-
pital eller reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for
udlodning eller afhændelse (porteføljeandel), og økonomisk
er ejet af den koncernenhed, som modtager eller tilskriver
udbytte eller andre former for udlodning, i mindre end 1 år
på datoen for udlodningen.
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 2.
pkt., at den indberettende koncernenhed kan vælge ikke
at udelukke udbytter på porteføljeandele ejet af forsikrings-
selskaber i mindst 1 år på datoen for udlodningen. Valget
træffes for hver enkelt enhed efter reglerne i minimumsbe-
skatningslovens § 54, stk. 1, og gælder i en periode på 5
år fra det år, hvor beslutningen træffes. Beslutningen forlæn-
ges automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed
tilbagekalder beslutningen ved udløbet af 5-årsperioden. Til-
bagekaldelsen af beslutningen gælder i en periode på 5 år fra
udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
Den særlige regel skal ses i sammenhæng med, at forsik-
24
ringsselskaber (særligt livsforsikringsselskaber) meget ofte
investerer i ejerandele på vegne af deres policeindehavere,
herunder porteføljeejerandele, der ejes i mindst 1 år, og
forsikringsselskaberne er forpligtet til at hensætte hele afka-
stet til fordel for policeindehaverne (bortset fra et admini-
strationshonorar). Forsikringsselskabets indkomst reduceres
således med forøgelsen af forpligtelserne over for policein-
dehaverne. Forsikringsselskabet har – bortset fra administra-
tionshonoraret – ingen indkomst fra ejerandelene.
Udgangspunktet i minimumsbeskatningslovens § 15, stk.
6, 1. pkt., er, at forsikringsselskabet ikke har fradrag for
hensættelserne, når udbytterne udelukkes fra opgørelsen af
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab. Ved at
udelukke hensættelser, der relaterer sig til de udelukkede
udbytter, opnås der symmetri. Med valgmuligheden i mini-
mumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 2. pkt., gives der mu-
lighed for, at symmetri i stedet kan opnås ved at medtage
både udlodningerne og hensættelserne ved opgørelsen af
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
Valgmuligheden fremgår af OECD’s administrative ret-
ningslinjer fra februar 2023 og den samtidigt foretagne æn-
dring i pkt. 45 i kommentarerne til den bagvedliggende
bestemmelse i artikel 3.2.1(b) i OECD’s modelregler. Ef-
ter kommentarerne skal valgmuligheden dog gælde for alle
koncernenheder og ikke kun for forsikringsselskaber.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 15, stk.
3, indsættes et nr. 3, om en porteføljeandel, der på datoen
for udlodningen økonomisk har været ejet i mindst 1 år
af den koncernenhed, som modtager eller tilskrives udbytte
eller andre former for udlodning, når den indberettende kon-
cernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, for den
enkelte koncernenhed har valgt ikke at udelukke sådanne
udbytter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udbytte eller
andre former for udlodning, der er omfattet af et valg efter
bestemmelsen, ikke vil skulle anses for udelukkede udbyt-
ter. Samtidigt foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 11,
at ændre minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 2. pkt.,
således at denne bestemmelse ikke indeholder en valgmulig-
hed for forsikringsselskaber, men i stedet henviser til den
foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 15,
stk. 3, nr. 3.
Efter forslaget vil valgmuligheden ikke være begrænset
til porteføljeandele ejet af forsikringsselskaber, selv om
den formentligt vil være mest relevant for forsikringsselska-
ber. Valgmuligheden vil derimod gælde for alle former for
koncernenheder.
Valget vil fortsat skulle træffes for hver enkelt koncernenhed
efter reglerne i minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 1, og
vil være bindende i 5 år ad gangen.
Til nr. 9
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 4,
at alle regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på
ejerandele, bortset fra porteføljeandele, som udgangspunkt
ikke medregnes i den kvalificerede indkomst.
Ifølge minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, kan den
indberettende koncernenhed dog vælge at inkludere visse
regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerande-
le, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatte-
regler i en jurisdiktion. Vælges dette, vil koncernen også
skulle medregne de korresponderende aktuelle og udskudte
skatteudgifter og -aktiver ved opgørelsen af omfattede skat-
ter. Hensigten med denne valgmulighed er, at der dermed
kan opnås symmetri mellem den kvalificerede indkomst og
de omfattede skatter.
Minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, finder ikke anven-
delse på såkaldte kvalificerede ejerandele. Det fremgår af
bestemmelsens 2. pkt., at der ved en kvalificeret ejerandel
forstås en ejerandel i en skattemæssigt transparent enhed,
hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for
post, og hvor det samlede afkast på ejerandelen forventes at
blive negativt før medregning af skattegodtgørelser.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, 2.
pkt., ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 3, hvor det foreslås, at definitionen på en kvalificeret
ejerandel flyttes til minimumsbeskatningslovens § 4.
Til nr. 10
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 4,
at regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejeran-
dele, bortset fra porteføljeandele, som udgangspunkt ikke
medregnes i den kvalificerede indkomst.
Ifølge minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, kan den
indberettende koncernenhed dog vælge at inkludere visse
regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerande-
le, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatte-
regler i en jurisdiktion. Vælges dette, vil koncernen også
skulle medregne de korresponderende aktuelle og udskudte
skatteudgifter og -aktiver ved opgørelsen af omfattede skat-
ter. Hensigten med denne valgmulighed er, at der dermed
kan opnås symmetri mellem den kvalificerede indkomst og
de omfattede skatter.
Minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, 4. pkt., indeholder
en henvisning til bestemmelsens 1.-3. pkt.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 15, stk.
5, 4. pkt., der bliver 3. pkt., henvises til 1. og 2. pkt. i stedet
for 1.-3. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets
§ 1, nr. 9, foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 15, stk.
5, 2. pkt., ophæves.
Til nr. 11
25
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 1.
pkt., at forsikringsselskaber ikke har fradrag for hensæt-
telserne, når udbytterne udelukkes fra opgørelsen af kon-
cernenhedens kvalificerede indkomst eller tab. Ved at ude-
lukke hensættelser, der relaterer sig til de udelukkede udbyt-
ter, opnås der symmetri mellem udbytter og hensættelser.
Den særlige regel skal ses i sammenhæng med, at forsik-
ringsselskaber (særligt livsforsikringsselskaber) meget ofte
investerer i ejerandele på vegne af deres policeindehavere,
herunder porteføljeejerandele, der ejes i mindst 1 år, og
forsikringsselskaberne er forpligtet til at hensætte hele afka-
stet til fordel for policeindehaverne (bortset fra et admini-
strationshonorar). Forsikringsselskabets indkomst reduceres
således med forøgelsen af forpligtelserne over for policein-
dehaverne. Forsikringsselskabet har – bortset fra administra-
tionshonoraret – ingen indkomst fra ejerandelene.
I minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 2. pkt., gives
der mulighed for, at symmetri i stedet kan opnås ved at med-
tage både udlodningerne og hensættelserne ved opgørelsen
af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab. Den
indberettende koncernenhed kan for forsikringsselskabet så-
ledes vælge ikke at udelukke udbytter på porteføljeandele
ejet i mindst 1 år på datoen for udlodningen.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 2.
pkt., affattes således, at 1. pkt. ikke finder anvendelse, hvis
den indberettende koncernenhed har valgt ikke at udelukke
udbytter efter stk. 3, nr. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 8, hvorefter valgmuligheden udvides til andre former for
koncernenheder og flyttes til minimumsbeskatningslovens
§ 15, stk. 3, nr. 3.
Til nr. 12
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 1.
pkt., at det er et krav, at en koncernenheds koncerninterne
transaktioner med andre koncernenheder skal være sket til
priser og vilkår, der er i overensstemmelse med armslæng-
deprincippet. Bestemmelsen medfører således, at armslæng-
deprincippet skal følges ved opgørelsen af den kvalificerede
indkomst for de involverede koncernenheder.
Armlængdeprincippet medfører, at der ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for kontrollerede transaktioner,
dvs. transaktioner mellem interesseforbundne parter, skal
anvendes de priser og vilkår, som ville kunne være opnå-
et, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter. Armslængdeprincippet fortolkes i overensstemmelse
med de til enhver tid gældende »OECD Transfer Pricing
Guidelines for Multinational Enterprises«.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 2.
pkt., at ingen af de involverede koncernenheders koncernin-
terne transaktioner korrigeres ved opgørelsen af den kvalifi-
cerede indkomst i overensstemmelse med armslængdeprin-
cippet, hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion
efter de lokale selskabsskatteregler i den ene af de relevan-
te jurisdiktioner, og denne jurisdiktion har en nominel sel-
skabsskattesats, der er mindre end minimumsskattesatsen,
eller har været en lavskattejurisdiktion for koncernen i beg-
ge de 2 forudgående regnskabsår.
Bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, er
formuleret således, at den finder anvendelse både på græn-
seoverskridende transaktioner, dvs. transaktioner, hvor de to
parter er hjemmehørende i hver sin jurisdiktion, og på rent
nationale transaktioner, dvs. transaktioner, hvor de to parter
er hjemmehørende i samme jurisdiktion.
I OECD’s modelregler, artikel 3.2.3, og i EU-direktivets
artikel 16, stk. 4, skelnes der imidlertid mellem grænseover-
skridende transaktioner og rent nationale transaktioner, idet
der som udgangspunkt ikke skal foretages armslængderegu-
leringer af rent nationale transaktioner.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at minimumsbeskat-
ningslovens § 12, stk. 3, ophæves. Dette skyldes, at bestem-
melsen rent systematisk i både OECD’s modelregler og EU-
direktivet betragtes som en regulering, der skal foretages
i en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab for at beregne den kvalificerede indkomst eller det kva-
lificerede tab. Den bør derfor indgå i minimumsbeskatnings-
loven på samme måde, dvs. at den i stedet bør fremgå af
minimumsbeskatningslovens § 15.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 17,
at enhver transaktion mellem koncernenheder, som ikke
er bogført med det samme beløb i begge koncernenheders
regnskaber, eller som ikke er i overensstemmelse med arms-
længdeprincippet, skal reguleres, således at den opføres med
det samme beløb og er i overensstemmelse med armslæng-
deprincippet. Er koncernenhederne hjemmehørende i samme
jurisdiktion og opgøres den effektive skattesats samlet for
enhederne, skal der kun reguleres for transaktioner, som
ikke er bogført i overensstemmelse med armslængdeprincip-
pet, hvis transaktionen medfører tab ved salg eller anden
overførsel af et aktiv, og det pågældende tab er medtaget
ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller tab. Der
skal ikke foretages reguleringer efter 1. pkt., hvis der kun
er foretaget en armslængdekorrektion efter de lokale ind-
komstskatteregler i den ene af de relevante jurisdiktioner,
og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der
er mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en
lavskattejurisdiktion for koncernen i begge de 2 forudgåen-
de regnskabsår.
Det foreslåede 1. pkt. svarer til den eksisterende bestem-
melse i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, hvorefter
koncernenheder skal anvende armslængdeprincippet på kon-
cerninterne transaktioner, hvorved transaktionerne også skal
bogføres med det samme beløb ved opgørelsen af den kvali-
ficerede indkomst eller tab. Ordlyden foreslås dog justeret,
således at den i højere grad svarer til formuleringen i model-
reglerne og EU-direktivet.
26
Bestemmelsen medfører, at armslængdeprincippet også skal
følges ved opgørelsen af en koncernenheds kvalificerede
indkomst. Dette medfører, at der som udgangspunkt vil være
overensstemmelse mellem de priser og vilkår, der ligger til
grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
den øvrige skattelovgivning, og dem, der ligger til grund for
opgørelsen af den kvalificerede indkomst.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at der som udgangspunkt
ikke skal foretages reguleringer til armslængdevilkår vedrø-
rende rent nationale transaktioner. Dette skyldes, at det som
udgangspunkt ikke vil have nogen betydning for minimums-
beskatningen, hvis indkomsten flyttes fra en koncernenhed
til en anden inden for samme jurisdiktion, da opgørelsen
af den effektive skattesats efter minimumsbeskatningslovens
§ 28 som udgangspunkt opgøres samlet for alle koncernen-
heder i samme jurisdiktion.
Undtagelsen er derfor også begrænset til de koncernenheder,
der indgår i den samme opgørelse af den effektive skattesats
i jurisdiktionen. Transaktioner med f.eks. minoritetsejede
koncernenheder, som indgår i en separat opgørelse af den
effektive skattesats, jf. minimumsbeskatningslovens § 33,
vil derfor ikke være omfattet af undtagelsen. Der vil såle-
des skulle foretages reguleringer til armslængdevilkår, hvis
transaktionerne ikke er bogført til armslængdevilkår.
Der foretages efter minimumsbeskatningslovens § 33 en
samlet opgørelse af den effektive skattesats for medlemmer
af en minoritetsejet underkoncern, der er hjemmehørende i
samme jurisdiktion. Ved transaktioner mellem disse enheder
indbyrdes vil den foreslåede undtagelse derfor skulle finde
anvendelse, således at der ikke vil skulle foretages regulerin-
ger til armslængdevilkår.
Den foreslåede undtagelse efter forslaget til 2. pkt. vil ikke
omfatte transaktioner, som medfører tab ved salg eller anden
overførsel af aktiver, hvis tabet er medtaget ved beregnin-
gen af den kvalificerede indkomst eller tab. Det vil således
ikke være muligt at skabe kunstige tab i en jurisdiktion
ved at anvende andre vilkår end armslængdevilkår. Tabet
vil ikke være medtaget ved beregningen af den kvalifice-
rede indkomst eller tab, hvis koncern har truffet et valg
om anvendelse af regnskabsmæssig konsolidering efter mi-
nimumsbeskatningslovens § 12, stk. 4, idet tabet i givet fald
elimineres.
Uanset det foreslåede 2. pkt. vil rent nationale transaktio-
ner, som ikke er bogført med det samme beløb i begge
koncernenheders regnskaber, skulle reguleres efter 1. pkt.,
således at de opføres med det samme beløb.
Det bemærkes, at danske koncernenheder efter ligningslo-
vens § 2 fortsat vil være forpligtet til at opgøre den skatte-
pligtige indkomst i overensstemmelse med armslængdeprin-
cippet også for rent nationale transaktioner. Armslængde-
princippet kan derfor være afspejlet i bogføringen og regn-
skabet for de danske koncernenheder.
Det foreslåede 3. pkt. svarer til den nuværende bestemmelse
i minimumsbeskatningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Bestem-
melsen medfører, at ingen af de involverede koncernenhe-
ders koncerninterne transaktioner skal reguleres ved opgø-
relsen af den kvalificerede indkomst i overensstemmelse
med armslængdeprincippet, hvis der kun er foretaget en
armslængdekorrektion efter de lokale selskabsskatteregler i
den ene af de relevante jurisdiktioner, og denne jurisdiktion
har en nominel selskabsskattesats, der er mindre end mini-
mumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion
for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår.
Anvendelse af armslængdeprincippet efter de almindelige
lokale skatteregler kan indebære, at skattemyndighederne i
et land foretager ændringer i forhold til de anvendte priser
og vilkår vedrørende koncerninterne transaktioner i den
multinationale koncern. I visse tilfælde sker der ikke en
korresponderende regulering af den anden part i transaktio-
nen efter de almindelige skatteregler i det andet land. Det
kan f.eks. være en følge af, at der er indgået en såkaldt
unilateral prisfastsættelsesforhåndsaftale (unilateral advance
pricing agreement) mellem den ene part i transaktionen og
skattemyndigheden i det land, hvor den pågældende part
er hjemmehørende, at koncernenheden har selvangivet en
anden pris end den bogførte med henblik på at overholde
de lokale skatteregler, eller at skattemyndigheden i den ene
jurisdiktion foretager en korrektion af prisen som led i lig-
ningen af koncernenheden.
I sådanne tilfælde, hvor der alene sker en unilateral kor-
rektion efter de almindelige skatteregler af den ene part i
den kontrollerede transaktion, er udgangspunktet, at der skal
foretages en armslængderegulering i opgørelsen af den kva-
lificerede indkomst og tab for alle parter i transaktionen. Det
antages således, at korrektionen er i overensstemmelse med
armslængdeprincippet. Udgangspunktet hindrer endvidere,
at korrektionen kan give anledning til dobbeltbeskatning,
hvor der sker en unilateral forhøjende korrektion i et høj-
skatteland uden korresponderende regulering (nedsættelse)
i en lavskattejurisdiktion. Uden reguleringen ville der ske
beskatning af ændringen i indkomsten både i højskattelan-
det efter lokale regler og i lavskattelandet som ekstraskat
efter minimumsbeskatningsreglerne. Med reguleringen af
den kvalificerede indkomst udløses der ingen ekstraskat i
lavskattelandet af det beløb, der modsvarer korrektionen i
højskattelandet. En nedsættelse af indkomsten i højskatte-
landet ville tilsvarende kunne give anledning til dobbelt-ik-
kebeskatning, hvis der ikke blev foretaget en regulering af
den kvalificerede indkomst.
Udgangspunktet fraviges imidlertid med 3. pkt., idet der
er risiko for dobbeltbeskatning eller dobbelt-ikkebeskatning,
når jurisdiktionen, der foretager korrektionen, er en lavskat-
tejurisdiktion.
Hvis lavskattejurisdiktionen efter de almindelige skattereg-
ler nedsætter indkomsten for koncernenheden i lavskatteju-
risdiktionen uden en korresponderende regulering (forhøjel-
se) i det andet land, vil det medføre dobbelt-ikkebeskatning,
når den anden jurisdiktion er en højskattejurisdiktion. Ind-
27
komsten beskattes ikke efter de almindelige skatteregler i
nogle af landene, og pålægges ikke ekstraskat efter mini-
mumsbeskatningsreglerne, hvis den kvalificerede indkomst i
lavskattelandet nedsættes.
Hvis lavskattejurisdiktionen forhøjer indkomsten for kon-
cernenheden i lavskattejurisdiktionen uden en korresponde-
rende regulering (nedsættelse) i det andet land, vil det deri-
mod medføre dobbeltbeskatning af indkomsten. Det skyldes,
at forhøjelsen indebærer en ekstraskat i lavskattejurisdiktio-
nen, og at indkomsten allerede beskattes i den anden juris-
diktion efter de almindelige skatteregler, da denne jurisdik-
tion ikke nedsætter selskabsskatteindkomsten.
Bestemmelsen i 3. pkt. medfører, at koncernenhedens kon-
cerninterne transaktioner med andre koncernenheder ikke
reguleres i overensstemmelse med armslængdeprincippet i
forhold til opgørelsen af den kvalificerede indkomst hos
nogen af parterne, når der kun er foretaget en armslæng-
dekorrektion efter de almindelige lokale skatteregler i den
ene af de relevante jurisdiktioner, og denne jurisdiktion har
en nominel selskabsskattesats, der er mindre end minimums-
skattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion for kon-
cernen i begge de to forudgående regnskabsår.
Til nr. 13
Efter minimumsbeskatningslovens § 16, stk. 1, nr. 1 kan
den indberettende koncernenhed beslutte, at en koncernen-
hed skal anvende et realisationsprincip på visse aktiver og
passiver ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab efter § 12.
Valget medfører, at et realisationsprincip skal anvendes på
gevinst og tab på aktiver og passiver, der indregnes til
dagsværdi eller nedskrives som følge af værdiforringelser
i det konsoliderede regnskab. En beslutning om at anvende
realisationsprincippet gælder for 5 år ad gangen og finder
anvendelse på alle koncernenheder, der er hjemmehørende
i den jurisdiktion, for hvilken beslutningen er truffet. Den
indberettende koncernenhed kan dog vælge at begrænse be-
slutningen til koncernenhedernes materielle aktiver eller til
investeringsenhederne.
I minimumsbeskatningsdirektivet § 16, stk. 1, nr. 1, og i den
danske udgave af EU-direktivet fremgår det, at den indbe-
rettende koncernenhed kan vælge at begrænse beslutningen
til koncernenhedernes eller investeringsenhedernes materiel-
le aktiver. Dette er dog hverken i overensstemmelse med
andre sproglige udgaver, herunder den engelske udgave, af
direktivet eller med OECD’s modelregler.
Det foreslås, at der foretages en ændring i minimumsbeskat-
ningslovens § 16, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., således at »eller inve-
steringsenhedernes materielle aktiver« ændres til »materielle
aktiver eller til investeringsenheder«.
Forslaget vil medføre, at bestemmelsen bringes i overens-
stemmelse med OECD’s modelregler og med andre sprogli-
ge udgaver, herunder den engelske udgave, af direktivet.
Til nr. 14
Efter minimumsbeskatningslovens § 16, stk. 1, nr. 1 kan
den indberettende koncernenhed beslutte, at en koncernen-
hed skal anvende et realisationsprincip på visse aktiver og
passiver ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab efter § 12.
Valget medfører, at et realisationsprincip skal anvendes på
gevinst og tab på aktiver og passiver, der indregnes til dags-
værdi eller nedskrives som følge af værdiforringelser i det
konsoliderede regnskab. En beslutning om at anvende reali-
sationsprincippet gælder for 5 år ad gangen og finder anven-
delse på alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den
jurisdiktion, for hvilken beslutningen er truffet, medmindre
den indberettende koncernenhed vælger at begrænse beslut-
ningen til koncernenhedernes eller investeringsenhedernes
materielle aktiver.
Beslutningen om anvendelse af realisationsprincippet kræ-
ver opfyldelse af en række betingelser, der fremgår af mi-
nimumsbeskatningslovens § 16, stk. 2. Den ene af disse
betingelser er, at den bogførte værdi af et aktiv eller passiv
ved opgørelsen af en gevinst eller et tab er den bogførte
værdi på det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor
gælden er stiftet, eller den bogførte værdi på den første dag
i det regnskabsår, hvor beslutningen om valg af realisations-
princippet foretages, alt efter hvilken dato, der ligger senest.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 16, stk. 2,
nr. 2, affattes således, at den bogførte værdi af et aktiv
eller passiv ved opgørelsen af en gevinst eller et tab er den
bogførte værdi justeret for akkumulerede afskrivninger på
det seneste af følgende tidspunkter:
a) Det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor gæl-
den er stiftet.
b) Den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen
efter § 54, stk. 1, foretages.
Med forslaget præciseres det, at den bogførte værdi vil
skulle justeres for akkumulerede afskrivninger, hvis der er
foretaget afskrivninger regnskabsmæssigt.
Til nr. 15
Efter minimumsbeskatningslovens § 16, stk. 1, nr. 1 kan
den indberettende koncernenhed beslutte, at en koncernen-
hed skal anvende et realisationsprincip på visse aktiver og
passiver ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab efter § 12.
Valget medfører, at et realisationsprincip skal anvendes på
gevinst og tab på aktiver og passiver, der indregnes til
dagsværdi, eller nedskrives som følge af værdiforringelser
i det konsoliderede regnskab. En beslutning om at anvende
realisationsprincippet foretages for 5 år ad gangen og finder
anvendelse på alle koncernenheder, der er hjemmehørende
i den jurisdiktion, for hvilken beslutningen er truffet. Den
indberettende koncernenhed kan dog vælge at begrænse be-
28
slutningen til koncernenhedernes materielle aktiver eller til
investeringsenhederne.
Tilbagekaldes en beslutning om anvendelse af realisations-
princippet, skal et beløb svarende til differencen mellem
dagsværdien af aktivet eller passivet og den bogførte værdi
af aktivet eller passivet på den første dag i det regnskabsår,
hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat i henhold til be-
slutningen, medtages. Hvis dagsværdien overstiger den bog-
førte værdi, medtages et positivt beløb. Hvis den bogførte
værdi overstiger dagsværdien, fradrages forskellen ved be-
regningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller
tab.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 16, stk. 3,
affattes således, at tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk.
1, om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1,
skal et beløb svarende til differencen mellem dagsværdien
af aktivet eller passivet og den bogførte værdi justeret for
akkumulerede afskrivninger af aktivet eller passivet på den
første dag i det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foreta-
get og ansat i henhold til beslutningen, medregnes ved be-
regningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller
tab.
Med forslaget præciseres det, at den bogførte værdi vil
skulle justeres for akkumulerede afskrivninger, hvis der er
foretaget afskrivninger regnskabsmæssigt. Hvis dagsværdi-
en overstiger den bogførte værdi justeret for akkumulerede
afskrivninger, vil der skulle medtages et positivt beløb ved
beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst el-
ler tab. Hvis den bogførte værdi justeret for akkumulerede
afskrivninger overstiger dagsværdien, vil forskellen skulle
fradrages ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab.
Til nr. 16
Minimumsbeskatningslovens § 19, stk. 1, vedrører opgørel-
sen af den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed,
der er et ultimativt moderselskab. Ved en gennemløbsenhed
forstås efter minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 12, en en-
hed, der er skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor
enheden er oprettet, medmindre den er skattemæssigt hjem-
mehørende og underlagt en omfattet skat af sin indkomst
eller sit overskud i en anden jurisdiktion.
Efter minimumsbeskatningslovens § 19, stk. 1, nedsættes
den kvalificerede indkomst i den pågældende gennemløbs-
enhed med det beløb af den kvalificerede indkomst, som
kan henføres til indehaveren af en ejerandel, hvis en af to
betingelser er opfyldt.
En sådan nedsættelse skal efter § 19, stk. 1, litra a, ske, hvis
indehaveren pålægges skat af den relevante indkomst for
en beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter
udgangen af regnskabsåret, med en nominel sats svarende
til eller over minimumsskattesatsen. Nedsættelsen skal efter
minimumsbeskatningslovens § 19, stk. 1, litra b, ligeledes
ske, hvis det med rimelighed kan forventes, at det samlede
beløb af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede
skatter og skatter betalt af indehaveren af en ejerandel af en
sådan indkomst senest 12 måneder efter udgangen af regn-
skabsåret svarer til eller overstiger et beløb, der er lig med
denne indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen.
Nedsættelsen af gennemløbsenhedens kvalificerede ind-
komst med den del af indkomsten, der henføres til en inde-
haver af en ejerandel, skal sikre, at denne del af indkomsten
ikke undergives en beskatning efter minimumsbeskatnings-
reglerne, hvis indkomsten er undergivet en beskatning, der
svarer til minimumsbeskatningssatsen, når der tages højde
for den beskatning af indkomsten, der sker hos andre end
gennemløbsenheden.
Hvad angår minimumsbeskatningslovens § 19, stk. 1, litra b,
skal der efter bestemmelsens ordlyd udelukkende tages hen-
syn til det ultimative moderselskabs (gennemløbsenhedens)
regulerede omfattede skatter og skatter betalt af indehaveren
af en ejerandel. Af pkt. 14 og 15 i kommentarerne til den
bagvedliggende bestemmelse i artikel 7.1.1 i OECD’s mo-
delregler fremgår det imidlertid, at der også skal medregnes
skatter betalt af andre enheder i den transparente struktur.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 19, stk. 1, nr.
2, ændres, sådan at »det ultimative moderselskabs regulere-
de omfattede skatter« ændres til »omfattede skatter betalt af
det ultimative moderselskab og andre enheder, der indgår i
den transparente struktur,«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at gennemløbs-
enhedens kvalificerede indkomst vil skulle nedsættes med
den del af indkomsten, der henføres til en indehaver af en
ejerandel i gennemløbsenheden, hvis denne del af indkom-
sten i forvejen er undergivet en beskatning, der svarer til
minimumsbeskatningssatsen, når der tages højde for den
samlede beskatning af indkomsten, der sker hos enten gen-
nemløbsenheden, andre enheder i den transparente struktur
eller indehaveren af ejerandelen.
Det vil herved blive tydeliggjort, at minimumsbeskatnings-
lovens § 19, stk. 1, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmel-
se med den bagvedliggende bestemmelse i artikel 7.1.1 i
OECD’s modelregler, jf. pkt. 14 og 15 i kommentarerne til
denne bestemmelse.
Til nr. 17
Minimumsbeskatningslovens § 20 vedrører anvendelsen af
minimumsbeskatningslovens regler på ultimative modersel-
skaber, der er omfattet af en ordning med fradrag for udlod-
ninger, dvs. en skattemæssig regulering, hvor beskatningen
af enhedens resultat primært sker hos deltagerne. Bestem-
melsen indebærer, at et ultimativt moderselskab, som er
omfattet af en sådan ordning, under nærmere fastsatte betin-
gelser vil kunne nedsætte den kvalificerede indkomst med
de udlodninger, der i det relevante regnskabsår er udloddet
under ordningen.
Minimumsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 2, indebærer,
29
at et ultimativt moderselskab, som er omfattet af en ordning
med fradrag for udlodninger, vil kunne nedsætte den kvali-
ficerede indkomst med de udlodninger, der i det relevante
regnskabsår er udloddet under ordningen, hvis det med ri-
melighed kan forventes, at det samlede beløb af regulerede
omfattede skatter betalt af det ultimative moderselskab og
de skatter, der er betalt af modtageren af udlodningerne,
svarer til eller overstiger denne indkomst multipliceret med
minimumsskattesatsen.
Det fremgår af pkt. 41 i kommentarerne til den bagvedlig-
gende bestemmelse artikel 7.2.1, litra a, i OECD’s model-
regler, at det ikke er nødvendigt at beregne den effektive
skattesats efter minimumsbeskatningsreglerne for at afgøre,
om betingelsen er opfyldt.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr.
2, ændres, således at »det ultimative moderselskabs regule-
rede omfattede skatter« ændres til »omfattede skatter betalt
af det ultimative moderselskab«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være
tilstrækkeligt for at fastslå, at betingelsen er opfyldt, at det
ultimative moderselskab godtgør, at det med rimelighed kan
forventes, at moderselskabet og modtageren (eller modta-
gerne) af udlodningerne samlet vil skulle betale et skattebe-
løb, der svarer til eller overstiger den udloddede indkomst
multipliceret med minimumsskattesatsen.
I overensstemmelse med pkt. 41 i kommentarerne til den
bagvedliggende bestemmelse artikel 7.2.1, litra a, i OECD’s
modelregler, vil det således ikke være nødvendigt, at der
foretages en regulering efter reglerne i minimumsskattelo-
ven af det skattebeløb, som moderselskabet kan forventes at
skulle betale.
Til nr. 18
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 5, at
hvis det kan påvises, at et udskudt skatteaktiv kan henføres
til en koncernenheds kvalificerede tab, og er det udskudte
skatteaktiv i et regnskabsår bogført til en lavere sats end
minimumsskattesatsen, kan det i samme regnskabsår ombe-
regnes til minimumsskattesatsen. Forhøjes et udskudt skatte-
aktiv, nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt
skat tilsvarende.
Bestemmelsen sikrer det altovervejende udgangspunkt,
hvorefter et kvalificeret tab udligner en tilsvarende kvalifi-
ceret indkomst. F.eks. vil et tab på 100, der er indregnet til
en skattesats på 5 pct., umiddelbart medføre et udskudt skat-
teaktiv på 5. Når der efterfølgende opstår indkomst vil det
udskudte skatteaktiv på 5 skulle tilbageføres og tilføjes til
de omfattede skatter gennem det samlede reguleringsbeløb
for udskudt skat. Uden minimumsbeskatningslovens § 23,
stk. 5, ville der skulle pålægges en ekstraskat på 10 på den
efterfølgende indkomst på 100, da der alene er et udskudt
skatteaktiv med en værdi af 5.
Med minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 5, omregnes
det udskudte skatteaktiv til minimumsskattesatsen, hvorved
værdien af det udskudte skatteaktiv forøges fra 5 til 15. Det
sikres dermed, at et tab på 100 kan udligne en indkomst på
100.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 5, 1.
pkt., at »samme regnskabsår « ændres til »regnskabsåret,
hvor tabet lides,«.
Med forslaget vil det blive fastsat, at omregningen foretages
i det år, hvor tabet lides. Herved sker omregning af det
udskudte skatteaktiv i samme regnskabsår, som tabet lides,
hvorved der bliver tidsmæssig symmetri mellem medregnin-
gen af tabet og det udskudte skatteaktiv.
Til nr. 19
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 4,
at regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejeran-
dele, bortset fra porteføljeandele, som udgangspunkt ikke
medregnes i den kvalificerede indkomst.
Ifølge minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, kan den
indberettende koncernenhed dog vælge at inkludere visse
regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerande-
le, når disse beskattes efter de almindelige selskabsskatte-
regler i en jurisdiktion. Dette omfatter bl.a. gevinster og tab,
der hidrører fra ejerandelen i en skattemæssigt transparent
enhed, hvor ejerens andel regnskabsmæssigt opgøres efter
den indre værdis metode, jf. minimumsbeskatningslovens
§ 15, stk. 5, nr. 2.
Vælges dette, vil koncernen også skulle medregne de korre-
sponderende aktuelle og udskudte skatteudgifter og skatte-
aktiver ved opgørelsen af omfattede skatter.
Den direkte eller indirekte ejer af en ejerandel i en skatte-
mæssigt transparent enhed skal i givet fald behandle skat-
tegodtgørelser, der modtages via den transparente enhed,
på baggrund af skattegodtgørelserne karakter. Eksempelvis
skal en kvalificeret skattegodtgørelse, der modtages via en
ejerandel i en skattemæssigt transparent enhed, anses for
at være kvalificeret indkomst. På den anden side skal en
ikkekvalificeret skattegodtgørelse ikke behandles som kvali-
ficeret indkomst, men skal derimod som udgangspunkt redu-
cere ejerens omfattede skatter. Sidstnævnte udgangspunkt
fraviges dog, hvis der er tale om såkaldte kvalificerede gen-
nemløbsskattefordele, der modtages ved ejerskab af kvalifi-
cerede ejerandele.
I OECD’s administrative retningslinjer er der således udar-
bejdet en særlig regel for kvalificerede gennemløbsskatte-
fordele. Disse skattefordele er ikkekvalificerede skattegodt-
gørelser og skattefordele ved fradragsberettigede tab, der
løber igennem en skattemæssigt transparent enhed til en
ejer af en såkaldt kvalificeret ejerandel. Kvalificerede gen-
nemløbsskattefordele kan medregnes som et positivt beløb
i ejerens regulerede omfattede skatter, i det omfang det er
nødvendigt for at neutralisere, at der regnskabsmæssigt er
sket en reduktion af de omfattede skatter.
30
Overstiger afkastet på investeringen, inklusive skattefordele-
ne ved investeringen, selve investeringen, vil et overskyden-
de beløb i form af kvalificerede gennemløbsskattefordele
derimod skulle nedsætte koncernenhedens regulerede omfat-
tede skatter, i det omfang dette ikke allerede er sket regn-
skabsmæssigt.
Der foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som mi-
nimumsbeskatningslovens § 23 a, der gennemfører denne
særregel i de administrative retningslinjer.
Det foreslås i § 23 a, stk. 1, at er der truffet valg om medreg-
ning af regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på
ejerandele efter § 15, stk. 5, reguleres en koncernenheds
regulerede omfattede skatter for et regnskabsår for enhver
kvalificeret gennemløbsskattefordel efter stk. 2-6, når kon-
cernenheden ejer en kvalificeret ejerandel enten direkte eller
indirekte gennem en kæde af skattemæssigt transparente en-
heder, som ikke er koncernenheder i koncernen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hvor der er
truffet valg om medregning af egenkapitalgevinster og -tab
efter minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 5, og en kon-
cernenhed ejer en kvalificeret ejerandel (direkte eller indi-
rekte) i en skattemæssigt transparent enhed, vil koncernen-
hedens regulerede omfattede skatter skulle reguleres for en-
hver kvalificeret gennemløbsskattefordel. De nærmere reg-
ler for den regulering, der vil skulle foretages efter den fore-
slåede bestemmelse, fremgår af de foreslåede bestemmelser
i minimumsbeskatningslovens § 23 a, stk. 2-6, mens stk.
7 indeholder en definition af kvalificeret gennemløbsskatte-
fordel. Der henvises om de foreslåede bestemmelser i mini-
mumsbeskatningslovens § 23 a, stk. 2-7, til gennemgangen
nedenfor.
Forslaget vil skulle finde anvendelse, når der ejes en kvalifi-
ceret ejerandel. En kvalificeret ejerandel foreslås ved lovfor-
slagets § 1, nr. 3, defineret i minimumsbeskatningslovens
§ 4, nr. 50, hvorefter en kvalificeret ejerandel vil være en
investering i en skattemæssigt transparent enhed,
a) der skattemæssigt anses for at være en egenkapitalsan-
del i den transparente enhed, og som ville blive anset
for at være en egenkapitalsandel efter en godkendt
regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den transpa-
rente enhed opererer,
b) hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering
post for post i koncernens konsoliderede regnskab, og
c) hvor det samlede afkast af investeringen forventes at
blive negativt før medregning af ikkekvalificerede skat-
tegodtgørelser.
I § 23 a, stk. 2, foreslås, at ejerens investering anses for re-
duceret ved modtagelse eller gennemløb af følgende beløb:
1) Enhver skattegodtgørelse.
2) Ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med ejerens
nominelle skattesats.
3) Udlodninger fra investeringen.
4) Afståelsessummer vedrørende investeringen.
Efter den foreslåede definition af begrebet kvalificerede
gennemløbsskattefordele, jf. nedenfor om forslaget til mini-
mumsbeskatningslovens § 23 a, stk. 7, vil der kun være
tale om kvalificerede gennemløbsskattefordele, når skatte-
fordelene reducerer ejerens investering i den skattemæssigt
transparente enhed. I stk. 2 foreslås det, hvornår ejerens
investering i en kvalificeret ejerandel i den skattemæssigt
transparente enhed vil skulle anses for reduceret.
Investeringen vil for det første skulle anses for reduceret
med de skattegodtgørelser, der er modtaget eller løbet igen-
nem til ejeren. Skattegodtgørelser vil i denne sammenhæng
omfatte både kvalificerede skattegodtgørelser og ikkekvali-
ficerede skattegodtgørelser.
For det andet vil investeringen skulle anses for reduceret
med den skattefordel, som ejeren får ved at kunne fradrage
tab i den skattemæssigt transparente enhed. Beløbet vil skul-
le beregnes ved at multiplicere det fradragsberettigede tab
med ejerens nominelle skattesats.
Investeringen vil for det tredje skulle anses for reduceret
med de udlodninger, som ejeren modtager fra investerin-
gen. Udlodninger vil også omfatte tilbagebetalinger af den
investerede kapital.
Endeligt vil investeringen skulle anses for reduceret med af-
ståelsessummer ved salg af alle eller dele af de kvalificerede
ejerandele.
I § 23 a, stk. 3 foreslås, at reduceres ejerens investering til
et positivt beløb eller nul ved modtagelse eller gennemløb af
en kvalificeret gennemløbsskattefordel, skal den kvalificere-
de gennemløbsskattefordel tillægges de omfattede skatter, i
det omfang den kvalificerede gennemløbsskattefordel regn-
skabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle
skatteforpligtelser, jf. dog stk. 5 og 6.
Bestemmelsen vil medføre, at der ved modtagelse eller gen-
nemløb af kvalificerede gennemløbsskattefordele skal ske
en neutralisering af det beløb, der medregnes i de omfattede
skatter, så længe investeringen reduceres til et positivt beløb
eller nul.
Det foreslås i § 23 a, stk. 4, at reduceres ejerens investering
til et negativt beløb ved modtagelse eller gennemløb af be-
løb omfattet af stk. 2, skal de regulerede omfattede skatter
nedsættes med reduktionsbeløbet, i det omfang beløbet ikke
regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de
aktuelle skatteforpligtelser. De regulerede omfattede skatter
nedsættes kun som følge af udlodninger, afståelsessummer
eller kvalificerede skattegodtgørelser, i det omfang kvalifi-
cerede gennemløbsskattefordele er medregnet i omfattede
skatter efter stk. 3. jf. dog stk. 5 og 6.
Med denne bestemmelse reguleres, hvordan de omfattede
skatter reguleres, når investeringen er reduceret fuldt ud, og
de samlede reduktionsbeløb overstiger investeringen. Er de
modtagne beløb kvalificerede gennemløbsskattefordele, vil
der skulle ske en nedsættelse af de regulerede omfattede
31
skatter, hvis der ikke allerede regnskabsmæssigt er foretaget
en sådan reduktion af de aktuelle skatteforpligtelser. Er det
modtagne beløb derimod udlodninger, afståelsessummer el-
ler kvalificerede skattegodtgørelser, vil der kun skulle ske
en reduktion af de regulerede omfattede skatter, i det om-
fang kvalificerede gennemløbsskattefordele er medregnet i
omfattede skatter efter stk. 3.
Det foreslåede stk. 4 vil alene finde anvendelse på den del af
det modtagne beløb, der gør investeringen negativ. Hvis in-
vesteringen er på 50 inden modtagelse af f.eks. en ikkekvali-
ficeret skattegodtgørelse på 75, vil de første 50 blive anset
for omfattet af stk. 3, da denne del nedbringer investeringen
til nul. De sidste 25 af den ikkekvalificerede skattegodtgø-
relse omfattes af stk. 4.
Det foreslås i § 23 a, stk. 5, at for en ejer af en kvalificeret
ejerandel, der regnskabsmæssigt anvender proportional ned-
skrivning ved indregningen af investeringen, nedsættes de
regulerede omfattede skatter, i det omfang reduktionen af
ejerens investering, jf. stk. 2, overstiger en proportional ned-
skrivning af ejerens investering i året. Der foretages kun en
nedsættelse, i det omfang reduktionen ikke regnskabsmæs-
sigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatte-
forpligtelser. Den proportionale nedskrivning foretages med
forholdet mellem de skattefordele, der er modtaget eller
gennemløbet i løbet af året, og de samlede forventede skat-
tefordele ved investeringen, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.
Ved OECD’s administrative retningslinjer fra juli 2023 ind-
førtes en administrativ lettelse for de koncerner, der regn-
skabsmæssigt anvender proportional nedskrivningsmetode
(»proportional amortization accounting method«) ved ind-
regningen af kvalificerede ejerandele. Bestemmelsen i for-
slaget til stk. 5 gennemfører denne administrative lettelse.
Koncerner, der regnskabsmæssigt anvender den proportiona-
le nedskrivningsmetode, vil skulle anvende bestemmelserne
i den foreslåede bestemmelse ved reguleringen af de omfat-
tede skatter.
Der vil efter disse bestemmelser skulle foretages en propor-
tional nedskrivning af ejerens investering. Den proportiona-
le nedskrivning vil skulle foretages med forholdet mellem
de skattefordele, der er modtaget eller gennemløbet i løbet
af året, og de samlede forventede skattefordele ved investe-
ringen, jf. stk. 2, nr. 1 og 2. Det bemærkes, at skattefordele-
ne er alle skattefordele omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2, dvs.
inklusive eventuelle kvalificerede skattegodtgørelser.
Hvis den faktiske reduktion af investeringen opgjort efter
stk. 2 overstiger den proportionale nedskrivning af investe-
ringen, vil de regulerede omfattede skatter skulle nedsættes
med forskelsbeløbet, i det omfang dette ikke allerede er
sket regnskabsmæssigt. Der kan henvise til OECD kommen-
tarerne til artikel 3.2.1(c), pkt. 57.7.1 til 57.7.3, som bl.a.
indeholder et eksempel på reglens anvendelse.
Det foreslås i § 23 a, stk. 6, at den indberettende koncernen-
hed kan vælge, at stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for
ejere af en kvalificeret ejerandel, der ikke regnskabsmæs-
sigt anvender proportional nedskrivning ved indregningen
af investeringen. Valget skal træffes i det regnskabsår, hvor
investeringen foretages, eller hvor ejeren omfattes af en kva-
lificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel
om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at koncerner,
der ikke regnskabsmæssigt anvender den proportionale ned-
skrivningsmetode, vil kunne vælge at anvende bestemmel-
sen i forslaget til stk. 5 ved reguleringen af de omfattede
skatter i forhold til den enkelte investering. Der vil være tale
om et uigenkaldeligt valg, der skal foretages af den indbe-
rettende koncernenhed og træffes for det regnskabsår, hvor
investeringen foretages, eller hvor ejeren bliver omfattet af
minimumsbeskatningsregler.
I § 23 a, stk. 7, foreslås det, at der ved kvalificeret gennem-
løbsskattefordel i denne bestemmelse forstås enhver skatte-
godtgørelse, som ikke er en kvalificeret skattegodtgørelse,
og ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med ejerens
nominelle skattesats, der modtages eller løber gennem fra en
kvalificeret ejerandel, i det omfang ejerens investering i den
kvalificerede ejerandel reduceres.
Den foreslåede definition består af to dele.
Den første del vedrører ikkekvalificerede skattegodtgørel-
ser, som er defineret i minimumsbeskatningslovens § 4,
nr. 39. Den anden del vedrører skattefordele, der består i
adgangen til at udnytte fradragsberettigede tab, der løber
igennem den skattemæssigt transparente enhed. Beløbet for
skattefordelen ved sådanne fradragsberettigede tab vil skulle
beregnes ved at multiplicere det fradragsberettigede tab med
ejerens nominelle skattesats.
Til nr. 20
Efter minimumsbeskatningslovens § 24, stk. 1, kan en ind-
berettende koncernenhed træffe en beslutning om kvalifice-
ret tab for en jurisdiktion, hvorefter det kvalificerede tabsbe-
tingede udskudte skatteaktiv ansættes for hvert regnskabsår,
hvor der er et kvalificeret nettotab i jurisdiktionen. Vælges
ordningen, finder den anvendelse i stedet for minimums-
beskatningsbeskatningslovens § 23 om behandlingen af ud-
skudte skatter.
Bestemmelse giver mulighed for at fremføre kvalificerede
tab for en jurisdiktion ved anvendelse af en forenklet meto-
de, hvorefter det kvalificerede nettotab i jurisdiktionen anses
for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv. Det kva-
lificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv er det kvalifi-
cerede nettotab for regnskabsåret for jurisdiktionen multipli-
ceret med minimumsskattesatsen. Dette udskudte skatteaktiv
anvendes herefter i de år, hvor der er en kvalificeret netto-
indkomst i jurisdiktionen. Ordningen minder således om en
ordning med fremførselsberettigede underskud, således som
sådanne ordninger anvendes i sædvanlige selskabsskattesy-
stemer.
32
Det er et krav, at valget for en jurisdiktion træffes for det
første år, hvor en koncern har en koncernenhed i en juris-
diktion. Beslutningen vil således ikke kunne træffes på et
senere tidspunkt. Tilbagekaldes en beslutning om anvendel-
se af ordningen, vil der ikke være mulighed for senere at
genvælge ordningen.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 24, stk. 4,
at et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt
skatteaktiv bortfalder, hvis beslutningen om kvalificeret tab
tilbagekaldes. Bortfaldet sker fra den første dag i det første
regnskabsår, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke læn-
gere er gældende.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 24, stk. 4, 2.
pkt., at eventuelle udskudte skatteaktiver og skatteforpligtel-
ser opgøres, som de ville være opgjort, hvis der var foretaget
opgørelser efter §§ 23 og 51 for tidligere regnskabsår.
Med forslaget vil der blive indført en bestemmelse i over-
ensstemmelse med pkt. 115 i kommentarerne til den bagved-
liggende bestemmelse i artikel 4.5.4 i OECD’s modelregler,
hvorefter udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser vil
skulle beregnes efter minimumsbeskatningslovens §§ 23 og
51 om henholdsvis beregningen af udskudte skatter og be-
regningen ved overgangen til beskatning efter loven, som
de ville være beregnet, hvis der var foretaget opgørelser
for tidligere regnskabsår. Beregningen vil skulle foretages
første gang i det første regnskabsår, hvor beslutningen om
kvalificeret tab ikke længere er gældende.
Til nr. 21
Efter minimumsbeskatningslovens § 24, stk. 1, kan en ind-
berettende koncernenhed træffe en beslutning om kvalifice-
ret tab for en jurisdiktion, hvorefter det kvalificerede tabsbe-
tingede udskudte skatteaktiv ansættes for hvert regnskabsår,
hvor der er et kvalificeret nettotab i jurisdiktionen. Vælges
ordningen, finder den anvendelse i stedet for minimums-
beskatningsbeskatningslovens § 23 om behandlingen af ud-
skudte skatter.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 24, stk. 5,
at beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen med
det første skema med oplysninger om ekstraskat for den
multinationale koncern eller den store nationale koncern, der
omfatter den jurisdiktion, som beslutningen vedrører. Er den
forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdiktionen, skal
beslutningen indgives med skemaet for det første regnskabs-
år, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere
anvendes for jurisdiktionen.
Det er således et krav, at valget for en jurisdiktion træffes
for det første år, hvor en koncern har en koncernenhed i en
jurisdiktion. Beslutningen vil således ikke kunne træffes på
et senere tidspunkt. Tilbagekaldes en beslutning om anven-
delse af ordningen, vil der ikke være mulighed for senere at
genvælge ordningen.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 24, stk. 5, 1.
pkt., at ændre », der omfatter« til »for det første regnskabsår,
hvor koncernen har en koncernenhed i«.
Det vil dermed blive præciseret, at beslutningen om kva-
lificeret tab indgives sammen med det første skema med
oplysninger om ekstraskat for den multinationale koncern
eller den store nationale koncern for det første regnskabsår,
hvor koncernen har en koncernenhed i den jurisdiktion, som
beslutningen vedrører.
Det bemærkes, at det ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås,
at der fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne
i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for
en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvali-
ficeret regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår,
når de tidligere har været omfattet af anvendelsesområdet
for en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat. Det nye
overgangsår medfører bl.a., at fremførte kvalificerede tabs-
betingede udskudte skatteaktiver efter § 24 elimineres, og
den indberettende koncernenhed kan træffe en ny beslutning
efter § 24 om kvalificeret tab for jurisdiktionen.
Til nr. 22
Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, er en såkaldt safe
harbour-bestemmelse, der er udformet i overensstemmelse
med den kvalificerede internationale safe harbour-aftale, der
fremgår af dokumentet om »Safe Harbours and Penalty Re-
lief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two)«, som er
tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework den 15. december
2022.
Ekstraskatten i en jurisdiktion udgør nul, hvis den kva-
lificerede nettoindkomst for jurisdiktionen opgjort efter
minimumsbeskatningslovens § 28, stk. 2, ikke overstiger
det beløb, hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter
den substansbaserede indkomstudelukkelse, jf. minimums-
beskatningslovens § 30. Ekstraskatten i en jurisdiktion ud-
gør ligeledes nul, hvis betingelserne for anvendelse af de
minimis-reglen i minimumsbeskatningslovens § 32, stk. 1,
nr. 1 og 2, er opfyldt. Endelig udgør ekstraskatten i en juris-
diktion nul, hvis den effektive skattesats for jurisdiktionen,
jf. minimumsbeskatningslovens § 28, stk. 1, er lig med eller
højere end minimumsskattesatsen (15 pct.).
Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 1, giver mulighed
for, at koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven
kan anvende forenklede beregninger med henblik på at fast-
slå, at ekstraskatten i en jurisdiktion udgør nul. Bestemmel-
sen kan dog først finde anvendelse, når der i medfør af
minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 3, er fastsat forenkle-
de beregningsregler, da anvendelsen af sådanne forenklede
beregningsregler er en betingelse for anvendelsen af undta-
gelsesbestemmelsen.
Der er i OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023 fastsat forenklede beregningsregler for anvendelse af
undtagelsesbestemmelsen i relation til koncernenheder i en
jurisdiktion, når sådanne enheders regnskab ikke er inklude-
ret i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber
33
udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed (»ikke-
væsentlige koncernenheder«). Retningslinjerne gælder ikke,
hvis en koncernenhed af andre grunde, f.eks. fordi den be-
siddes med henblik på salg, ikke er inkluderet i den multina-
tionale koncerns konsoliderede regnskaber.
Det foreslås, at der i kapitel 7 indsættes en ny bestemmelse
som minimumsbeskatningslovens § 34 a, der gennemfører
de administrative retningslinjer for anvendelsen af safe har-
bour-bestemmelsen i relation til ikkevæsentlige koncernen-
heder.
Det foreslås i § 34 a, stk. 1, at den indberettende koncernen-
hed ved beslutning truffet i overensstemmelse med § 54, stk.
3, kan beslutte, at den ekstraskat, der skal betales for en eller
flere koncernenheder i en jurisdiktion, ansættes til nul, hvis
enhedernes regnskab ikke er inkluderet i den multinationale
koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af
størrelse eller væsentlighed, jf. dog stk. 3, og de koncernen-
heder, som beslutningen vedrører, i jurisdiktionen opfylder
en af følgende betingelser:
1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rappor-
tering er lig med eller mindre end det beløb, hvormed
nettoindkomsten kan nedsættes efter § 30.
2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rappor-
tering er mindre end 1 mio. euro.
3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som
den aktuelle skatteomkostning efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering di-
videret med den samlede omsætning efter det anvende-
lige regelsæt for koncernens land for land-rapportering
er lig med eller højere end minimumsskattesatsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for ikkevæs-
entlige koncernenheder vil være mulighed for at anvende
de i bestemmelsen angivne forenklede beregningsmetoder til
at fastslå, at koncernenhedernes ekstraskat kan fastsættes til
nul.
Der gælder ikke entydige kriterier på tværs af alle regn-
skabsstandarder for, hvornår en koncern kan undlade at
inkludere en koncernenhed i de konsoliderede regnskaber
udelukkende på grund af, at koncernenheden har en så be-
grænset størrelse eller væsentlighed for koncernen, at de
konsoliderede regnskaber kan anses for retvisende, selv om
koncernenheden ikke er inkluderet. De almindeligt anerken-
dte eller godkendte regnskabsstandarders regler herom er
dog baseret på rimeligt ensartede principper, og det vil være
afgørende, om disse principper er blevet overholdt ved und-
ladelsen af at medtage en koncernenhed i de konsoliderede
regnskaber. Bestemmelsen vil derfor kun kunne anvendes,
når de i stk. 3 opregnede betingelser er opfyldt, jf. nærmere
herom nedenfor.
Efter den foreslåede bestemmelse vil et valg om anvendelse
af bestemmelsen skulle træffes for hvert enkelt regnskabsår
og for hver enkelt ikkevæsentlig koncernenhed. Der vil ikke
være pligt til at anvende bestemmelsen på alle koncernens
ikkevæsentlige koncernenheder, ligesom der ikke vil være
pligt til at anvende bestemmelsen på alle ikkevæsentlige
koncernenheder hjemmehørende i en bestemt jurisdiktion.
Vælges den foreslåede bestemmelse anvendt på flere kon-
cernenheder i samme jurisdiktion, vil vurderingen af, om
betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, imidlertid skulle foretages
samlet for de pågældende koncernenheder.
Ekstraskatten vil kunne fastsættes til nul i regnskabsåret,
hvis blot en af de i nr. 1-3 opregnede betingelser er opfyldt.
Efter det foreslåede nr. 1 vil ekstraskatten kunne fastsættes
til nul i regnskabsåret, hvis den samlede omsætning i regn-
skabsåret efter det anvendelige regelsæt for koncernens land
for land-rapportering er lig med eller mindre end det beløb,
hvormed nettoindkomsten kan nedsættes efter minimumsbe-
skatningslovens § 30.
Minimumsbeskatningslovens § 30 indeholder reglerne om
den såkaldte substansbaserede indkomstudelukkelse. Reglen
indebærer, at den kvalificerede indkomst til brug for bereg-
ning af ekstraskatten efter minimumsbeskatningsloven kan
nedsættes med et beløb bestående af summen af 5 pct. af
lønomkostningerne og 5 pct. af den bogførte værdi af ma-
terielle aktiver. Bestemmelsen giver således mulighed for
en nedsættelse af den kvalificerede indkomst, hvor der må
anses for at foreligge en reel aktivitet, og hvor risikoen for
skatteundgåelse derfor må anses for mindre. Det bemærkes,
at procentsatsen til brug for beregning af nedsættelsesbelø-
bet er højere i perioden fra og med 2023 til og med 2032.
Der vil med henblik på anvendelsen af bestemmelsen skul-
le foretages en opgørelse af nedsættelsesbeløbet efter den
substansbaserede indkomstudelukkelse for den eller de ikke-
væsentlige koncernenheder i en jurisdiktion, som er omfattet
af valget om anvendelse af den foreslåede bestemmelse. Be-
tingelsen i nr. 1 vil være opfyldt, hvis den eller de relevante
koncernenheder efter det anvendelige regelsæt for koncer-
nens land for land-rapportering har en samlet omsætning,
der er lavere end nedsættelsesbeløbet. Der henvises til for-
slaget til stk. 4 og bemærkningerne hertil nedenfor om, hvad
der skal forstås ved »det anvendelige regelsæt for koncer-
nens land for land-rapportering«. Det bemærkes herved, at i
Danmark fremgår reglen om, at der i land for land-rapporten
skal indgives oplysninger om den samlede omsætning i en
jurisdiktion, af § 4, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1304 af
14. november 2018 om land for land-rapportering.
Efter det foreslåede nr. 2 vil ekstraskatten ligeledes kunne
fastsættes til nul, hvis den samlede omsætning i regnskabs-
året efter det anvendelige regelsæt for koncernens land
for land-rapportering er mindre end 1 mio. euro. Omfatter
valget efter den foreslåede bestemmelse flere ikkevæsent-
lige koncernenheder i samme jurisdiktion, vil betingelsen
kun være opfyldt, hvis den samlede omsætning for de ikke-
væsentlige koncernenheder i jurisdiktionen, som er omfattet
af valget, er lavere end 1 mio. euro.
34
Endelig vil ekstraskatten efter det foreslåede nr. 3 kunne
ansættes til nul, hvis den effektive skattesats i regnskabsåret
opgjort som den aktuelle skatteomkostning efter det anven-
delige regelsæt for koncernens land for land-rapportering
divideret med den samlede omsætning efter det samme re-
gelsæt er lig med eller højere end minimumsskattesatsen,
altså 15 pct.
Den effektive skattesats vil således kunne opgøres på grund-
lag af de regler, der gælder for koncernens land for land-
rapportering, idet den opgøres som regnskabsårets samlede
aktuelle skatteomkostning i jurisdiktionen for den eller de
koncernenheder, der er omfattet af valget efter stk. 1, divide-
ret med den totale omsætning for de pågældende enheder.
Da den effektive skattesats opgøres på grundlag af den ak-
tuelle skatteomkostning i regnskabsåret ifølge reglerne om
land for land-rapportering, vil der ikke skulle tages hensyn
til udskudte skatter, reguleringer af langfristede poster og
usikre skattepositioner. I Danmark fremgår reglen om, at der
i land for land-rapporten skal indgives oplysninger om den
aktuelle skatteomkostning i en jurisdiktion af § 4, stk. 2, nr.
5, i bekendtgørelse nr. 1304 af 14. november 2018 om land
for land-rapportering.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a, stk. 2, at
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste driftssteder af
koncernenheder, hvis regnskab ikke er inkluderet i den mul-
tinationale koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende
på grund af størrelse eller væsentlighed.
Bestemmelsen vil indebære, at der kan foretages et selv-
stændigt valg for faste driftssteder med hensyn til, om den
foreslåede bestemmelse i § 34 a, stk. 1, skal finde anvendel-
se for det eller de faste driftssteder.
Det bemærkes, at det er en enhed inklusive dens eventuelle
faste driftssteder, der efter regnskabsstandarderne kan være
udeladt af koncernens konsoliderede regnskaber udelukken-
de som følge af enhedens størrelse eller væsentlighed. Når
en enhed ikke er medtaget i de konsoliderede regnskaber, og
enheden har et eller flere faste driftssteder, vil det således
være både hovedenheden og de faste driftssteder, der er
udeladt af de konsoliderede regnskaber.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der i relation til
anvendelsen af stk. 1 vil kunne træffes et selvstændigt valg
for hovedenheden og for hver enkelt af dens faste driftsste-
der. Er der truffet et valg om at anvende bestemmelsen i stk.
1 for et fast driftssted, vil vurderingen af, om betingelserne i
stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, skulle foretages samlet for det fas-
te driftssted og eventuelle andre koncernenheder, herunder
faste driftssteder, for hvilke bestemmelsen er valgt anvendt i
den pågældende jurisdiktion.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a, stk. 3, 1.
pkt., at stk. 1 og 2 alene finder anvendelse, hvis den multi-
nationale koncerns konsoliderede regnskaber er omfattet af
§ 4, nr. 6, litra a eller c, og er revideret af en ekstern revisor.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære,
at der kun vil være mulighed for at anvende den foreslåe-
de særlige undtagelsesregel i minimumsbeskatningslovens
§ 34 a, hvis koncernen har udarbejdet konsoliderede regn-
skaber efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard
som defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 25,
eller efter en godkendt regnskabsstandard som defineret i
minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 26, idet de konsolidere-
de regnskaber i sidstnævnte tilfælde efterfølgende vil skulle
være reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefor-
drejninger, jf. minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 27. Der
henvises herom i øvrigt til pkt. 8 i afsnit 1 i OECD’s admini-
strative retningslinjer fra december 2023.
En multinational koncern vil således ikke skulle kunne an-
vende den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatnings-
lovens § 34 a, hvis koncernen ikke udarbejder konsoliderede
regnskaber og til brug for opgørelserne efter minimumsbe-
skatningsreglerne derfor baserer sig på de regnskaber, der
ville være blevet udarbejdet, hvis koncernen havde udarbej-
det konsoliderede regnskaber, jf. minimumsbeskatningslo-
vens § 4, nr. 6, litra d.
Det bemærkes, at minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 6,
litra b, vedrører de konsoliderede regnskaber for en koncern,
der udelukkende består af hovedenheden og et eller flere
faste driftssteder. For en sådan koncern vil der slet ikke være
mulighed for at udelade koncernenheder fra de konsolidere-
de regnskaber med henvisning til, at de er ikkevæsentlige,
og bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 34 a vil
derfor allerede af den grund ikke kunne anvendes.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at
det er en betingelse, at de konsoliderede regnskaber har væ-
ret undergivet ekstern revision. Det ligger heri, at regnska-
berne skal være revideret af en person, der efter de relevante
nationale regler i det ultimative moderselskabs jurisdiktion
kan varetage en sådan ekstern revision. De konsoliderede
regnskaber vil ikke kunne anses for at have været undergivet
ekstern revision, medmindre revisor har godkendt, at de
relevante ikkevæsentlige koncernenheder er udeladt af de
konsoliderede regnskaber udelukkende som følge af deres
størrelse eller væsentlighed.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a, stk. 3,
2. pkt., at er en koncernenheds samlede omsætning, herun-
der omsætningen i enhedens eventuelle faste driftssteder, i
regnskabsåret højere end 50 mio. euro efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering, finder
stk. 1 og 2 alene anvendelse for koncernenheden, hvis det
regnskab for enheden, der anvendes ved udarbejdelsen af
koncernens land for land-rapport, er udarbejdet i overens-
stemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt
regnskabsstandard.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for kon-
cernenheder, hvis samlede omsætning, herunder i eventuel-
le faste driftssteder, i regnskabsåret er højere end 50 mio.
euro, gælder en særlig betingelse om, at det særskilte regn-
35
skab for koncernenheden, der anvendes som grundlag for
koncernens land for land-rapportering, skal være udarbejdet
i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt eller god-
kendt regnskabsstandard, jf. definitionerne i minimumsbe-
skatningslovens § 4, nr. 25 og 26.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 34 a, stk. 4, at i
denne bestemmelse forstås ved det anvendelige regelsæt for
koncernens land for land-rapportering:
1) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om ind-
holdet af den land for land rapport, der indgives af det
ultimative moderselskab.
2) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om ind-
holdet af den land for land-rapport, der indgives af et
stedfortrædende moderselskab, når det ultimative mo-
derselskab ikke indgiver en land for land-rapport.
3) OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan
13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflyt-
ning og OECD’s retningslinjer om land for land-rap-
portering i OECD’s Guidance on Transfer Pricing Do-
cumentation and Country-by-Country Reporting, hvis
det ultimative moderselskab ikke indgiver en land for
land-rapport, og koncernen ikke er forpligtet til at ind-
give en land for land-rapport i nogen jurisdiktion.
For koncerner, der er forpligtet til at indgive en land for
land-rapport, vil den foreslåede bestemmelse indebære, at
der ved udtrykket »det anvendelige regelsæt for koncernens
land for land-rapportering« forstås reglerne om indholdet af
land for land-rapporten i det ultimative moderselskabs juris-
diktion (nr. 1), eller, hvis moderselskabet ikke har indgivet
rapporten, reglerne om indholdet af land for land-rapporten
i den jurisdiktion, hvor det stedfortrædende moderselskab er
hjemmehørende (nr. 2). Ved stedfortrædende moderselskab
forstås den koncernenhed, som indgiver land for land-rap-
porten på koncernens vegne.
Er koncernen ikke forpligtet til at indgive en land for land-
rapport efter reglerne i nogen jurisdiktion, vil udtrykket efter
forslaget til stk. 4, nr. 3, skulle forstås som en henvisning
til OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan
13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflytning
(OECD’s BEPS Action 13 Final Report, hvor BEPS er en
forkortelse for Base Erosion and Profit Shifting) og reglerne
om land for land-rapportering i OECD’s Guidance on Trans-
fer Pricing Documentation and Country-by-Country Repor-
ting (2022).
De nævnte regler vil skulle anvendes dels ved opgørelsen af
den totale omsætning i regnskabsåret efter bestemmelserne
i forslaget til § 34 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt.,
dels ved opgørelsen af den aktuelle skatteomkostning i regn-
skabsåret efter bestemmelsen i forslaget til § 34 a, stk. 1, nr.
3.
Til nr. 23
Minimumsbeskatningslovens § 35, stk. 2, indeholder nær-
mere regler om, hvordan det skal fastlægges, om omsæt-
ningsgrænsen på 750 mio. euro, jf. minimumsbeskatnings-
lovens § 1, stk. 1, er overskredet, når en enhed, der ikke
indgår i en koncern, overtager eller fusionerer med en anden
enhed eller koncern. Bestemmelsen har til hensigt at fast-
lægge, hvordan denne omsætningsgrænse skal opgøres, når
den overtagende enhed ikke har konsoliderede regnskaber.
Efter ordlyden af bestemmelsens 1. pkt. finder bestemmel-
sen anvendelse, når en enhed, der ikke indgår i en kon-
cern (målenheden), fusionerer med en enhed eller en kon-
cern (den overtagende enhed) i løbet af kontrolregnskabs-
året. Denne ordlyd er i overensstemmelse med ordlyden af
både den bagvedliggende bestemmelse i artikel 6, stk. 1, nr.
1, litra b, i OECD’s modelregler og den tilsvarende bestem-
melse i EU-direktivets artikel 33. stk. 3, 1. pkt.
Som det fremgår af pkt. 41 i OECD’s kommentarer til den
bagvedliggende bestemmelse i artikel 6, stk. 1, nr. 1, litra b,
i OECD’s modelregler, er ordlyden imidlertid upræcis, idet
den problemstilling, bestemmelsen skal regulere, som nævnt
er de tilfælde, hvor en enhed, der ikke indgår i en koncern,
overtager en enhed eller en koncern. Den førstnævnte enhed
er således rettelig den overtagende enhed og ikke målenhe-
den.
Det bemærkes, at hvis den overtagende enhed indgår i en
koncern, vil der foreligge et konsolideret regnskab, og der
vil derfor ikke være behov for at anvende den særlige regel
om opgørelsen af omsætningstærsklen.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 35, stk. 2,
ændres, således at »(målenheden)« ændres til »(den overta-
gende enhed)« og »( den overtagende enhed)« ændres til
»(målenheden)«.
Forslaget indebærer en præcisering af bestemmelsens ord-
lyd, således at ordlyden bringes i overensstemmelse med
den præcisering, der fremgår af pkt. 41 i OECD’s kommen-
tarer til den bagvedliggende bestemmelse i artikel 6, stk. 1,
nr. 1, litra b, i OECD’s modelregler.
Til nr. 24
Minimumsbeskatningslovens § 40 indeholder særlige be-
stemmelser om opgørelsen af ekstraskat for investeringsen-
heder som defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr.
30. Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 1, skal
der foretages en særskilt opgørelse af investeringsenheders
effektive skattesats, dvs. uden at der tages hensyn til den
kvalificerede indkomst og de regulerede omfattede skatter
for andre koncernenheder i jurisdiktionen.
Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på investerings-
enheder, der er transparente gennemløbsenheder.
Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 2, svarer inve-
steringsenhedens effektive skattesats til enhedens regulerede
omfattede skatter divideret med et beløb svarende til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede ind-
36
komst eller tab. Er mere end en investeringsenhed hjemme-
hørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effekti-
ve skattesats ved at sammenlægge enhedernes regulerede
omfattede skatter og den multinationale koncerns eller den
store nationale koncerns allokerbare andel af enhedernes
kvalificerede indkomst eller tab.
Minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 3, fastsætter, at en
investeringsenheds regulerede omfattede skatter er de regu-
lerede omfattede skatter, som kan henføres til den multina-
tionale koncerns eller den store nationale koncerns alloker-
bare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst
eller tab og omfattede skatter, der er allokeret til investe-
ringsenheden, jf. § 25. Investeringsenhedens regulerede om-
fattede skatter omfatter ikke skatter, som påhviler investe-
ringsenheden, og som kan henføres til indkomst, der ikke
indgår i den multinationale koncerns eller den store nationa-
le koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens ind-
komst.
Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 1. og 2.
pkt., er en investeringsenheds ekstraskat et beløb svarende
til procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat multi-
pliceret med et beløb svarende til differencen mellem den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede ind-
komst og den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er
beregnet for investeringsenheden. Procentsatsen for en inve-
steringsenheds ekstraskat udgør et positivt beløb svarende til
differencen mellem minimumsskattesatsen og den effektive
skattesats for den pågældende investeringsenhed.
Dette indebærer, at den andel af investeringsenhedens kva-
lificerede indkomst, der kan allokeres til den multinatio-
nale koncern eller den store nationale koncern, nedsættes
med det beløb, der kan beregnes for investeringsenheden ef-
ter reglerne om den substansbaserede indkomstudelukkelse,
hvorefter enhedens ekstraskat beregnes.
Ordlyden af minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 1.
pkt., er i overensstemmelse med ordlyden af de bagvedlig-
gende bestemmelser i artikel 7.4.5 i OECD’s modelregler og
EU-direktivets artikel 41, stk. 4, 1. pkt.
Som det fremgår af pkt. 86 i kommentarerne til den bagved-
liggende bestemmelse i artikel 7.4.5 i OECD’s modelregler
er ordlyden imidlertid upræcis, idet det følger af artikel 2.2
i OECD’s modelregler, der er implementeret i minimums-
beskatningslovens § 10, at den ekstraskat, som et modersel-
skab skal betale for en lavt beskattet koncernenhed efter
reglen om indkomstmedregning, udgør den ekstraskat, som
er beregnet for den lavt beskattede koncernenhed efter § 29,
multipliceret med den andel af denne ekstraskat, som for
regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet.
Efter ordlyden af minimumsbeskatningslovens § 10 og § 40,
stk. 4, 1. pkt., vil ekstraskatten for en investeringsenhed
således 2 gange blive reduceret med den andel, der ikke
kan allokeres til den multinationale koncern eller den store
nationale koncern. Dette er utilsigtet.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4,
1. pkt., udgår »den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns allokerbare andel i«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ekstraskatten
for en investeringsenhed vil skulle beregnes på grundlag
af enhedens samlede kvalificerede indkomst og ikke blot
for den del af denne indkomst, der svarer til den multinati-
onale koncerns eller den store nationale koncerns allokerba-
re andel heraf. Når reglen om indkomstmedregning finder
anvendelse, vil den ekstraskat, moderselskabet vil skulle
betale, efter minimumsbeskatningslovens § 10 svare til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af ekstraskatten.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det i overensstem-
melse med pkt. 86 i kommentarerne til den bagvedliggende
bestemmelse i artikel 7.4.5 i OECD’s modelregler vil blive
sikret, at den ekstraskat, som moderselskabet skal betale,
ikke utilsigtet nedsættes 2 gange med den andel, der ikke
kan allokeres til koncernen.
Det bemærkes, at den indenlandske ekstraskat efter mini-
mumsbeskatningslovens § 49 udgør den fulde ekstraskat,
der efter reglerne om indkomstmedregning kan beregnes for
en koncernenhed efter minimumsbeskatningslovens § 29,
dog uden at der fratrækkes et beløb for kvalificeret inden-
landsk ekstraskat. Den indenlandske ekstraskat udgør såle-
des den fulde ekstraskat, der beregnes for koncernenheden
efter minimumsbeskatningslovens § 29, selv om koncernen-
heden kun delvis ejes af koncernen, idet reglerne i mini-
mumsbeskatningslovens kapitel 4, herunder allokeringsreg-
len i § 10, ikke finder anvendelse med hensyn til den inden-
landske ekstraskat.
Det har sammenhæng med, at en indenlandsk ekstraskat kun
vil kunne anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat,
når den udgør den fulde ekstraskat, der beregnes efter mi-
nimumsbeskatningslovens § 29, jf. pkt. 118.10 i OECD’s
kommentarer til modelreglernes artikel 10.1.
Den foreslåede ændring vil sikre, at den indenlandske eks-
traskat for investeringsenheder hjemmehørende i Danmark
ikke reduceres, når investeringsenheden kun delvis ejes af
koncernen, og ændringen vil dermed også sikre, at den dan-
ske indenlandske ekstraskat vil kunne anses for en kvalifice-
ret indenlandsk ekstraskat.
Til nr. 25
Minimumsbeskatningslovens § 40 indeholder særlige be-
stemmelser om opgørelsen af ekstraskat for investeringsen-
heder som defineret i minimumsbeskatningslovens § 4, nr.
30. Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 1, skal
der foretages en særskilt opgørelse af investeringsenheders
effektive skattesats, dvs. uden at der tages hensyn til den
kvalificerede indkomst og de regulerede omfattede skatter
37
for andre koncernenheder i jurisdiktionen. Bestemmelsen
finder dog ikke anvendelse på investeringsenheder, der er
transparente gennemløbsenheder.
Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 2, svarer inve-
steringsenhedens effektive skattesats til enhedens regulerede
omfattede skatter divideret med et beløb svarende til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede ind-
komst eller tab. Er mere end en investeringsenhed hjemme-
hørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effekti-
ve skattesats ved at sammenlægge enhedernes regulerede
omfattede skatter og den multinationale koncerns eller den
store nationale koncerns allokerbare andel af enhedernes
kvalificerede indkomst eller tab.
Minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 3, fastsætter, at en
investeringsenheds regulerede omfattede skatter er de regu-
lerede omfattede skatter, som kan henføres til den multina-
tionale koncerns eller den store nationale koncerns alloker-
bare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst
eller tab og omfattede skatter, der er allokeret til investe-
ringsenheden, jf. § 25. Investeringsenhedens regulerede om-
fattede skatter omfatter ikke skatter, som påhviler investe-
ringsenheden, og som kan henføres til indkomst, der ikke
indgår i den multinationale koncerns eller den store nationa-
le koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens ind-
komst.
Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 1. og 2.
pkt., er en investeringsenheds ekstraskat et beløb svarende
til procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat multi-
pliceret med et beløb svarende til differencen mellem den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede ind-
komst og den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er
beregnet for investeringsenheden. Procentsatsen for en inve-
steringsenheds ekstraskat udgør et positivt beløb svarende til
differencen mellem minimumsskattesatsen og den effektive
skattesats for den pågældende investeringsenhed.
Minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 3. pkt., vedrører
tilfælde, hvor mere end en investeringsenhed er hjemmehø-
rende i samme jurisdiktion. I sådanne tilfælde skal der ef-
ter bestemmelsen ske en beregning af enhedernes effektive
skattesats ved at sammenlægge enhedernes beløb for den
substansbaserede indkomstudelukkelse og den multinationa-
le koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare
andel af enhedernes kvalificerede indkomst eller tab.
Ordlyden af minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 3.
pkt., er i overensstemmelse med ordlyden af de bagvedlig-
gende bestemmelser i artikel 7.4.5 i OECD’s modelregler og
EU-direktivets artikel 41, stk. 4, 3. pkt.
Som det fremgår af pkt. 86 i kommentarerne til den bag-
vedliggende bestemmelse i artikel 7.4.5 i OECD’s model-
regler er ordlyden imidlertid upræcis, idet det følger af
artikel 2.2 i OECD’s modelregler, der er implementeret i
minimumsbeskatningslovens § 10, at den ekstraskat, som et
moderselskab skal betale for en lavt beskattet koncernenhed
efter reglen om indkomstmedregning, udgør den ekstraskat,
som er beregnet for den lavt beskattede koncernenhed efter
§ 29, multipliceret med den andel af denne ekstraskat, som
for regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet. Af pkt.
85 i kommentarerne til den bagvedliggende bestemmelse i
OECD’s modelregler fremgår endvidere, at der burde være
henvist til enhedernes procentsats for ekstraskat i stedet for
til enhedernes effektive skattesats.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4,
3. pkt., ændres »effektive skattesats« til »procentsats for
ekstraskat«, og »den multinationale koncerns eller den store
nationale koncerns allokerbare andel af« udgår.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ekstraskat-
ten for flere investeringsenheder, der er hjemmehørende i
samme jurisdiktion, vil skulle beregnes på grundlag af en-
hedernes samlede kvalificerede indkomst og ikke blot den
del af denne samlede indkomst, der svarer til den multinati-
onale koncerns eller den store nationale koncerns allokerba-
re andel heraf. Når reglen om indkomstmedregning finder
anvendelse, vil den ekstraskat, moderselskabet vil skulle
betale, efter minimumsbeskatningslovens § 10 svare til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af ekstraskatten for de pågældende inve-
steringsenheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det i overensstem-
melse med pkt. 86 i kommentarerne til den bagvedliggende
bestemmelse i artikel 7.4.5 i OECD’s modelregler vil blive
sikret, at den ekstraskat, som moderselskabet skal betale, ik-
ke utilsigtet nedsættes 2 gange med koncernens allokerbare
andel af ekstraskatten for investeringsenhederne.
Det bemærkes, at den indenlandske ekstraskat efter mini-
mumsbeskatningslovens § 49 udgør den fulde ekstraskat,
der efter reglerne om indkomstmedregning kan beregnes for
en koncernenhed efter minimumsbeskatningslovens § 29,
dog uden at der fratrækkes et beløb for kvalificeret inden-
landsk ekstraskat. Den indenlandske ekstraskat udgør så-
ledes den fulde ekstraskat, der beregnes for koncernenhe-
den efter minimumsbeskatningslovens § 29, selv om kon-
cernenheden kun delvis ejes af koncernen, idet reglerne i
lovens kapitel 4, herunder allokeringsreglen i minimumsbe-
skatningslovens § 10, ikke finder anvendelse med hensyn til
den indenlandske ekstraskat.
Det har sammenhæng med, at en indenlandsk ekstraskat kun
vil kunne anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat,
når den udgør den fulde ekstraskat, der beregnes efter mi-
nimumsbeskatningslovens § 29, jf. pkt. 118.10 i OECD’s
kommentarer til modelreglernes artikel 10.1.
Den foreslåede ændring vil sikre, at den indenlandske eks-
traskat for investeringsenheder hjemmehørende i Danmark
ikke reduceres, når investeringsenhederne kun delvis ejes
af koncernen, og ændringen vil dermed også sikre, at den
38
danske indenlandske ekstraskat vil kunne anses for en kvali-
ficeret indenlandsk ekstraskat.
Derudover vil den foreslåede ændring – i overensstemmel-
se med pkt. 85 i kommentarerne til den bagvedliggende
bestemmelse i artikel 7.4.5 i OECD’s modelregler – indebæ-
re, at der henvises til investeringsenhedernes procentsats for
ekstraskat, som er den faktor, der burde være henvist til.
Til nr. 26
Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 4. pkt., an-
sættes den substansbaserede indkomstudelukkelse for en
investeringsenhed efter reglerne i minimumsbeskatningslo-
vens § 30, stk. 1-7. Den substansbaserede indkomstudeluk-
kelse for den eller de investeringsenheder, der er hjemmehø-
rende i jurisdiktionen, beregnes således særskilt for disse
enheder.
Det bemærkes, at den substansbaserede indkomstudelukkel-
se efter minimumsbeskatningslovens § 30 som udgangs-
punkt skal beregnes samlet for koncernenhederne i en juris-
diktion, men at denne samlede beregning dog ikke omfatter
investeringsenheder, jf. minimumsbeskatningslovens § 30,
stk. 8.
Efter minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 5. pkt., ned-
sættes de berettigede lønomkostninger til berettigede ansat-
te og de berettigede materielle aktiver, der er indregnet
for den pågældende investeringsenhed ved beregningen af
den substansbaserede indkomstudelukkelse, i forhold til den
multinationale koncerns eller den store nationale koncerns
allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede ind-
komst divideret med den pågældende investeringsenheds
samlede kvalificerede indkomst.
Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 40, stk. 4, 5.
pkt., ophæves.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 24
og 25, hvorved det er foreslået at ændre minimumsbeskat-
ningslovens § 40, stk. 4, 1. og 3. pkt. med henblik på at
sikre, at den ekstraskat, som moderselskabet skal betale for
en eller flere investeringsenheder i en koncern, ikke utilsig-
tet nedsættes 2 gange med koncernens allokerbare andel af
ekstraskatten. Disse foreslåede ændringer vil indebære, at
ekstraskatten efter minimumsbeskatningslovens § 40 vil bli-
ve beregnet på grundlag af investeringsenhedernes samlede
kvalificerede indkomst og ikke blot på grundlag af koncer-
nens allokerbare andel heraf.
Forslaget vil som modstykke til disse ændringer skulle sikre,
at den substansbaserede indkomstudelukkelse, der beregnes
for en eller flere investeringsenheder efter reglerne i mini-
mumsbeskatningslovens § 30, stk. 1-7, ligeledes fratrækkes
fuldt ud og ikke kun med den andel heraf, der svarer til
koncernens allokerbare andel heraf.
Til nr. 27
Minimumsbeskatningslovens § 51 fastlægger, hvordan der
vil skulle tages højde for udskudte skatteaktiver og -forplig-
telser, der vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor
koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven.
Efter minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, baseres
grundlaget for aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, der
overføres mellem koncernenheder efter den 30. november
2021 og før begyndelsen af et overgangsår, på den afhæn-
dende koncernenheds bogførte værdi af de overdragne ak-
tiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og
skatteforpligtelser ansættes på dette grundlag.
Minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 3, skal sikre, at der
ikke vil være mulighed for at opnå en opskrivning af vær-
dien af de pågældende aktiver, uden at den modsvarende
gevinst indgår i den indkomst, der beskattes efter regelsæt-
tet. Det fremgår af bestemmelsens 2.-6. pkt., at der skal und-
tages fra reglen, i det omfang den afhændende koncernen-
hed beskattes ved den koncerninterne overdragelse efter de
almindelige selskabsbeskatningsregler.
Bestemmelsen finder anvendelse for aktiver, der overføres
inden overgangsåret.
Overgangsåret er det første regnskabsår, hvor en multinatio-
nal koncern eller en stor national koncern falder ind under
lovens anvendelsesområde, dvs. omfattes af en kvalificeret
regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om un-
derbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om inden-
landsk ekstraskat, for så vidt angår den pågældende jurisdik-
tion. Er den forenklede beregning efter overgangsreglen i
minimumsbeskatningslovens § 72 valgt for jurisdiktionen,
er overgangsåret det første regnskabsår, hvor den forenklede
beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktio-
nen. Dette fremgår af minimumsbeskatningslovens § 51, stk.
4.
Den afhændende koncernenhed og den overtagende kon-
cernenhed kan have forskellige overgangsår, f.eks. hvis ale-
ne den ene af enhederne er omfattet af overgangsreglen i
§ 72, eller en af koncernenhederne omfattes af en kvalifice-
ret regel om indenlandsk ekstraskat.
OECD har i administrative retningslinjer offentliggjort i juli
2023 uddybet kommentarerne til den bagvedliggende mo-
delregel, artikel 9.1.3. Det fremgår af de nye pkt. 10.2 og
10.2.1 i kommentarerne til artikel 9.1.3, at der ikke vurderes
at være behov for reglen, når den afhændende koncernenhed
er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning,
en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en
kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat i det regnskabs-
år, hvor transaktionen foregår.
Det afgørende for reglens anvendelse efter OECD’s ret-
ningslinjer er således, om transaktionen sker før eller efter,
at den afhændende koncernenhed omfattes af minimums-
beskatningsreglerne. Anvender den afhændende koncernen-
hed den forenklede beregning efter overgangsreglen i mini-
mumsbeskatningslovens § 72, anses den afhændende kon-
39
cernenhed i denne sammenhæng ikke for omfattet af mini-
mumsbeskatningsreglerne.
Det foreslås, at § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at »et
overgangsår« ændres til »den afhændende koncernenheds
overgangsår«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår udtryk-
keligt af bestemmelsens ordlyd, at bestemmelsen finder an-
vendelse ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder
før begyndelsen af den afhændende koncernenheds over-
gangsår.
Bestemmelsen vil herefter finde anvendelse på overførsler
efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af den af-
hændende koncernenheds overgangsår, herunder overførsler
efter den overtagende koncernenhed omfattes af minimums-
beskatningsreglerne. Grundlaget for de overtagne aktiver
baseres i givet fald på den afhændende koncernenheds bog-
førte værdi af de overdragne aktiver ved afhændelsen, idet
de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på
dette grundlag.
Til nr. 28
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4, 1.
pkt., at der ved overgangsår for en jurisdiktion forstås det
første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en
stor national koncern falder ind under lovens anvendelses-
område, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Det fremgår af pkt. 10.2.1 i kommentarerne til artikel 9.1.3
i OECD’s modelregler, at overgangsåret er det første regn-
skabsår, hvor en multinational koncern falder ind under
anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om indkomst-
medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-
skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat,
for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4, 1.
pkt., ændres »lovens anvendelsesområde« til »anvendelses-
området for en kvalificeret regel om indkomstmedregning,
en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en
kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat«.
Forslaget medfører en præcisering, således at det vil fremgå
udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at overgangsåret i re-
lation til en jurisdiktion er det regnskabsår, hvor koncernen
i jurisdiktionen falder ind under regler, der medfører en
beskatning i overensstemmelse med OECD’s modelregler,
herunder som følge af, at jurisdiktionen har gennemført en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Til nr. 29
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4, at
der ved overgangsår for en jurisdiktion forstås det første
regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor
national koncern falder ind under lovens anvendelsesområ-
de, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion. Er den
forenklede beregning efter overgangsreglen i minimumsbe-
skatningslovens § 72 valgt for jurisdiktionen, er overgangs-
året ifølge § 51, stk. 4, 2. pkt., det første regnskabsår, hvor
den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes
for jurisdiktionen. Denne undtagelse i 2. pkt. finder dog
ikke anvendelse i forhold til minimumsbeskatningslovens
§ 51, stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er hjem-
mehørende i en jurisdiktion, hvor enheden omfattes af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret
regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel
om indenlandsk ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed
beskattes ved overførslen af aktiverne, jf. stk. 3, 2.-6. pkt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 27, at det relevante over-
gangsår i forhold til minimumsbeskatningslovens § 51, stk.
3, er den afhændende koncernenheds overgangsår. Hvis den
forenklede beregning efter overgangsreglen i minimumsbe-
skatningslovens § 72 er valgt for den jurisdiktion, hvor den
afhændende koncernenhed er hjemmehørende, kan den af-
hændende koncernenhed ikke samtidigt være omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret
regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel
om indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 51, stk.
4, 3. pkt., udgår »hvis den afhændende koncernenhed er
hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalifi-
ceret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel
om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat, eller«.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre nogen indholds-
mæssig ændring, idet forslaget udelukkende har sammen-
hæng med, at den passage, som efter forslaget vil udgå, vil
være overflødig som følge af den ved lovforslagets § 1, nr.
27, foreslåede ændring af bestemmelsen i minimumsbeskat-
ningslovens § 51, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 30
Minimumsbeskatningslovens § 51 fastlægger, hvordan der
skal tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtel-
ser, der vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor
koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af en kva-
lificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret
regel om underbeskattet overskud.
Ifølge minimumsbeskatningslovens § 48, stk. 1, gælder lo-
vens § 51 også ved opgørelsen og beregningen af den in-
denlandske ekstraskat efter lovens afsnit IV. Andre landes
regler om en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat
skal indeholde tilsvarende regler om overgangen.
Koncernenhederne i en jurisdiktion kan blive omfattet af
en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, inden de
omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning
eller en kvalificeret regel om underbeskattet overskud.
Det er derfor nødvendigt at sikre et koordineret resultat, når
koncernenheder bliver omfattet af en kvalificeret regel om
40
indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbe-
skattet overskud, når de i forvejen har været omfattet af en
kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra juli
2023, at der skal fastsættes et nyt overgangsår, hvis kon-
cernenhederne i en jurisdiktion falder ind under anvendel-
sesområde for en kvalificeret regel om indkomstmedregning
eller en kvalificeret regel om underbeskattet overskud i et
regnskabsår, hvor de tidligere har været omfattet af anven-
delsesområdet for en kvalificeret regel om indenlandsk eks-
traskat. Det er i de administrative retningslinjer endvidere
opregnet, hvad der specifikt skal være konsekvensen af, at
der fastsættes et nyt overgangsår. Disse konsekvenser vedrø-
rer anvendelsen af bestemmelserne i minimumsbeskatnings-
lovens § 22, stk. 5 og 6, § 23, stk. 6, § 24 og § 51, stk. 1 og
2.
Minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 5, indeholder en sær-
regel, som finder anvendelse i særlige tilfælde, hvor der ikke
er en kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og kon-
cernenheden har et udskudt skatteaktiv, der er opstået som
følge af permanente afvigelser mellem den regnskabsmæssi-
ge behandling og behandlingen efter minimumsbeskatnings-
reglerne. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis en juris-
diktion har regler, der medfører, at en koncernenhed kan få
et fradrag i den skattepligtige indkomst, der overstiger det
beløb, der er opgjort i regnskabet, og hvor denne forskel
mellem reglerne i minimumsbeskatningsloven (eller lignen-
de regler) og de regnskabsmæssige opgørelser ikke vil blive
udlignet over tid.
Bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 5,
medfører, at et beløb svarende til differencen mellem belø-
bet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de
forventede regulerede omfattede skatter betragtes som en
yderligere ekstraskat for det pågældende regnskabsår. Den
indberettende koncernenhed kan i stedet vælge, at beløbet
fremføres som yderligere negativ ekstraskat til modregning
i koncernens positive regulerede skatter i jurisdiktionen i
senere regnskabsår, hvor der er positiv kvalificeret nettoind-
komst i jurisdiktionen.
Minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 6, indeholder en
obligatorisk regel om fremførsel af yderligere negativ eks-
traskat. Den medfører, at hvis der i et regnskabsår er posi-
tiv kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og beløbet
for regulerede omfattede skatter for den pågældende juris-
diktion er negativt, skal beløbet for regulerede omfattede
skatter for det pågældende regnskabsår sættes til nul. Det
negative beløb for regulerede omfattede skatter for den
pågældende jurisdiktion fremføres til modregning i koncer-
nens positive regulerede skatter i jurisdiktionen i senere
regnskabsår, hvor der er positiv kvalificeret nettoindkomst
i jurisdiktionen.
Minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6, er en efterbeskat-
ningsbestemmelse, der medfører, at visse udskudte skatte-
forpligtelser skal efterbeskattes, når de er indregnet i kon-
cernenhedens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat,
men hverken tilbageført eller betalt inden for den følgende
femårsperiode.
Minimumsbeskatningslovens § 24 indebærer, at en indberet-
tende koncernenhed kan træffe en beslutning om kvalificeret
tab for en jurisdiktion. Bestemmelsen giver mulighed for at
fremføre kvalificerede tab for en jurisdiktion ved anvendelse
af en forenklet metode, hvorefter det kvalificerede nettotab
i jurisdiktionen anses for et kvalificeret tabsbetinget udskudt
skatteaktiv. Dette udskudte skatteaktiv vil herefter kunne an-
vendes i de år, hvor der er en kvalificeret nettoindkomst i ju-
risdiktionen. Ordningen minder således om en ordning med
fremførselsberettigede underskud, således som sådanne ord-
ninger anvendes i sædvanlige selskabsskattesystemer. Har
den indberettende koncernenhed valgt, at bestemmelsen skal
finde anvendelse, vil den skulle finde anvendelse i stedet
for minimumsbeskatningslovens § 23 om behandlingen af
udskudte skatter.
Minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 1, indeholder regler
om behandlingen af udskudte skatteaktiver og skatteforplig-
telser, når en koncern i en jurisdiktion overgår til at blive
beskattet efter minimumsbeskatningslovens regler. Bestem-
melsen indebærer, at koncernen ved ansættelsen af den
effektive skattesats for en jurisdiktion i overgangsåret og
for hvert efterfølgende regnskabsår skal indregne alle de
udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som
er afspejlet eller medtaget i alle koncernenhedernes regnska-
ber, med minimumsskattesatsen eller med den gældende in-
denlandske skattesats, hvis denne er lavere end minimums-
skattesatsen. Et udskudt skatteaktiv, der er opført med en
lavere skattesats end minimumsskattesatsen, vil dog kunne
indregnes med minimumsskattesatsen, hvis det kan påvises,
at det udskudte skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret
tab. For et udskudt skatteaktiv vil der skulle ses bort fra
virkningen af en eventuel værdiregulering eller regulering af
den regnskabsmæssige værdi.
Endelig indeholder minimumsbeskatningslovens § 51, stk.
2, en særlig regel, der indebærer, at der ved anvendelsen af
bestemmelsen i § 51, stk. 1, dog ikke vil skulle tages hensyn
til udskudte skatteaktiver, når de har sammenhæng med tab,
som ikke ville være et kvalificeret tab efter loven, og tabet
er opstået efter den 30. november 2021, dvs. umiddelbart
inden eller efter det tidspunkt, hvor OECD’s modelregler
blev aftalt. Efter den 30. november 2021 har det således ikke
været muligt at udløse et ikkekvalificeret tab, der skaber
et skatteaktiv, der vil kunne udnyttes efter overgangen til
beskatning efter regelsættet.
Det foreslås, at der indsættes to nye stykker som minimums-
beskatningslovens § 51, stk. 5 og 6.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 5, at
der fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne i
en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en
kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalifi-
ceret regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår, når
41
de tidligere har været omfattet af anvendelsesområdet for en
kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i overens-
stemmelse med OECD’s administrative retningslinjer fra juli
2023 vil skulle fastsættes et nyt overgangsår i de tilfælde,
hvor koncernenhederne i en jurisdiktion bliver omfattet af
kvalificerede regler om indkomstmedregning eller beskat-
ning af underbeskattet overskud, og koncernenhederne i for-
vejen i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende, har
været omfattet af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås i minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 6, at
det nye overgangsår medfører, at
1) fremført yderligere negativ ekstraskat efter § 22, stk. 5
og 6, elimineres,
2) § 23, stk. 6, ikke finder anvendelse på udskudte skatte-
forpligtelser, som er indregnet ved opgørelsen af den
effektive skattesats i forhold til den kvalificerede regel
om indenlandsk ekstraskat, og som ikke er efterbeskat-
tet inden det nye overgangsår,
3) fremførte kvalificerede tabsbetingede udskudte skatte-
aktiver efter § 24 elimineres, og den indberettende kon-
cernenhed kan træffe en ny beslutning efter § 24 om
kvalificeret tab for jurisdiktionen,
4) stk. 1, finder fornyet anvendelse, og
5) stk. 2, finder fornyet anvendelse på transaktioner, der
har fundet sted efter den 30. november 2021 og før
begyndelsen af det nye overgangsår, idet udskudte skat-
teaktiver ikke skal anses for at hidrøre fra poster, der
er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst
eller tab, jf. kapitel 5, hvis kvalificeret indenlandsk
ekstraskat skulle betales som følge af § 22, stk. 5.
De foreslåede konsekvenser af det nye overgangsår svarer til
de konsekvenser, som fastsættelsen af det nye overgangsår
vil skulle have efter OECD’s administrative retningslinjer
fra juli 2023. Konsekvenserne vil skulle indtræde, uanset om
der er tale om danske koncernenheder, der har været omfat-
tet af den danske kvalificerede indenlandske ekstraskat, jf.
minimumsbeskatningslovens kapitel 13, og nu omfattes af
en udenlandsk kvalificeret regel om indkomstmedregning
eller en udenlandsk kvalificeret regel om underbeskattet
overskud, eller om der er tale om udenlandske koncernen-
heder, der har været omfattet af en udenlandsk kvalificeret
indenlandsk ekstraskat og nu omfattes af den danske kva-
lificerede regel om indkomstmedregning eller den danske
kvalificerede regel om underbeskattet overskud.
Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens
§ 51, stk. 6, nr. 1, vil medføre, at fremført yderligere negativ
ekstraskat efter minimumsbeskatningslovens 22, stk. 5 og 6,
elimineres som følge af indtræden af det nye overgangsår.
Nr. 2 i den foreslåede bestemmelse, vil medføre, at der ik-
ke vil ske efterbeskatning efter minimumsbeskatningslovens
§ 23, stk. 6, af udskudte skatteforpligtelser, som er indregnet
ved opgørelsen af den effektive skattesats i forhold til den
kvalificerede regel om indenlandsk ekstraskat, når der ikke
er sket efterbeskatning inden det nye overgangsår.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 3 vil fremførte kva-
lificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiver efter mini-
mumsbeskatningslovens § 24 ligeledes blive elimineret som
følge af det nye overgangsår. Den indberettende koncernen-
hed vil endvidere kunne træffe en ny beslutning efter mini-
mumsbeskatningslovens § 24 om kvalificeret tab for juris-
diktionen.
Den fornyede anvendelse af minimumsbeskatningslovens
§ 51, stk. 1, efter det foreslåede stk. 6, nr. 4, vil medføre, at
den multinationale koncern eller den store nationale koncern
ved ansættelsen af den effektive skattesats for en jurisdik-
tion i det nye overgangsår og for hvert efterfølgende regn-
skabsår vil skulle indregne alle de udskudte skatteaktiver og
udskudte skatteforpligtelser, som er afspejlet eller medtaget
i alle koncernenhedernes regnskaber, i en jurisdiktion for det
nye overgangsår.
Den fornyede anvendelse af minimumsbeskatningslovens
§ 51, stk. 2, efter det foreslåede stk. 6, nr. 5, vil medføre,
at udskudte skatteaktiver hidrørende fra poster, der er ude-
lukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf.
minimumsbeskatningslovens kapitel 5, ikke vil være omfat-
tet af beregningen efter den foreslåede bestemmelses nr. 4,
når disse udskudte skatteaktiver er opstået i forbindelse med
en transaktion, der har fundet sted efter den 30. november
2021.
I medfør af det foreslåede nr. 5 vil udskudte skatteaktiver
dog ikke skulle anses for at hidrøre fra poster, der er ude-
lukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf.
minimumsbeskatningslovens kapitel 5, hvis kvalificeret in-
denlandsk ekstraskat skulle betales som følge af den ovenfor
beskrevne bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 22,
stk. 5.
Til nr. 31
Koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven,
skal indgive et standardskema til Skatteforvaltningen med
oplysninger om ekstraskatten. Som udgangspunkt er hver
enkelt af de danske koncernenheder, herunder joint ventures
hjemmehørende i Danmark, jf. minimumsbeskatningslovens
§ 4, nr. 2, forpligtet til og ansvarlig for at indgive skemaet
til Skatteforvaltningen. De danske koncernenheder kan dog
vælge at udpege en af de danske koncernenheder til på alles
vegne at indgive standardskemaet til Skatteforvaltningen, jf.
minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1.
De danske koncernenheder er efter minimumsbeskatnings-
lovens § 53, stk. 2, ikke forpligtet til at indgive standard-
skemaet til Skatteforvaltningen, hvis standardskemaet med
oplysninger om ekstraskat er indgivet af det ultimative mo-
derselskab eller en udpeget indberettende enhed, forudsat
at moderselskabet henholdsvis den indberettende enhed er
hjemmehørende i et land, som har indgået en aftale med
42
Danmark om automatisk udveksling af det årlige skema med
oplysning om ekstraskat.
Hvor standardskemaet indgives af det ultimative modersel-
skab eller en udpeget indberettende enhed, skal den eller de
danske koncernenheder eller den på deres vegne udpegede
danske koncernenhed indgive en meddelelse til Skattefor-
valtningen med oplysning om identiteten på den enhed, der
indgiver standardskemaet, og det land hvor den pågældende
enhed er hjemmehørende, jf. minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 3.
Efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, er fristen
for indgivelse af standardskemaet og eventuelle meddelelser
senest 15 måneder efter udløbet af rapporteringsåret, dog
senest 18 måneder efter udløbet af rapporteringsåret, hvor
dette er et overgangsår. Rapporteringsåret er det regnskabs-
år, der skal indgives oplysninger om. Ved overgangsår for-
stås det første regnskabsår, hvor en koncern falder ind under
minimumsbeskatningslovens anvendelsesområde, jf. § 51,
stk. 4.
I lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 5 i minimumsbeskatningslovens § 51, hvorefter der
fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne i en
jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en kva-
lificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret
regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår, når de
tidligere har været omfattet af anvendelsesområdet for en
kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, 2.
pkt., ændres »efter 51, stk. 4,« til »efter § 51, stk. 4 eller 5,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen for indgivelse
af standardskemaet og eventuelle meddelelser også er senest
18 måneder efter udløbet af rapporteringsåret, hvor dette
er et nyt overgangsår efter den i lovforslagets § 1, nr. 30,
foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 51,
stk. 5.
Til nr. 32
Koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven,
skal indgive et standardskema til Skatteforvaltningen med
oplysninger om ekstraskatten. Som udgangspunkt er hver
enkelt af de danske koncernenheder, herunder joint ventures
hjemmehørende i Danmark, jf. minimumsbeskatningslovens
§ 4, nr. 2, forpligtet til og ansvarlig for at indgive skemaet
til Skatteforvaltningen. De danske koncernenheder kan dog
vælge at udpege en af de danske koncernenheder til på alles
vegne at indgive standardskemaet til Skatteforvaltningen, jf.
minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1.
De danske koncernenheder er efter minimumsbeskatnings-
lovens § 53, stk. 2, ikke forpligtet til at indgive standard-
skemaet til Skatteforvaltningen, hvis standardskemaet med
oplysninger om ekstraskat er indgivet af det ultimative mo-
derselskab eller en udpeget indberettende enhed, forudsat
at moderselskabet henholdsvis den indberettende enhed er
hjemmehørende i et land, som har indgået en aftale med
Danmark om automatisk udveksling af det årlige skema med
oplysning om ekstraskat.
Hvor standardskemaet indgives af det ultimative modersel-
skab eller en udpeget indberettende enhed, skal den eller de
danske koncernenheder eller den på deres vegne udpegede
danske koncernenhed indgive en meddelelse til Skattefor-
valtningen med oplysning om identiteten på den enhed, der
indgiver standardskemaet, og det land hvor den pågældende
enhed er hjemmehørende, jf. minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 3.
Efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, er fristen
for indgivelse af standardskemaet og eventuelle meddelel-
ser senest 15 måneder efter udløbet af rapporteringsåret,
dog senest 18 måneder efter udløbet af rapporteringsåret,
hvor dette er et overgangsår. Rapporteringsåret er det regn-
skabsår, der skal indgives oplysninger om. Ved overgangsår
forstås det første regnskabsår, hvor en koncern falder ind
under minimumsbeskatningslovens anvendelsesområde, jf.
minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4.
Det bemærkes, at minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 4,
ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås ændret, således at det
fremgår, at overgangsåret er det første år, hvor en koncern
i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for
en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalifice-
ret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret
regel om indenlandsk ekstraskat. Endvidere foreslås der ved
lovforslagets § 1, nr. 30, indsat en ny bestemmelse som
minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 5, som vil indebære,
at der i visse tilfælde fastsættes et nyt overgangsår.
I pkt. 5 i OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023 er det fastsat, at ingen koncerner skal være forpligtet
til at indgive oplysninger om ekstraskatten før den 30. juni
2026.
Med henblik på at gennemføre pkt. 5 i OECD’s administra-
tive retningslinjer fra december 2023 foreslås det i mini-
mumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, at indsætte et nyt 3.
pkt., om, at udløber fristen efter 1. og 2. pkt. før den 30. juni
2026, er fristen for indgivelse dog den 30. juni 2026.
Med forslaget foreslås det at indføre en regel, som har
betydning for koncerner, som måtte blive omfattet af mini-
mumsbeskatningsloven inden for de første år efter lovens
ikrafttræden, og hvor der i denne periode indgår et regn-
skabsår på mindre end 12 måneder.
Minimumsbeskatningsloven har virkning for regnskabsår,
der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. For
koncerner med et regnskabsår på 12 måneder, der omfat-
tes af minimumskatningsloven fra virkningstidspunktet, vil
standardskema og eventuelle meddelelser skulle indsendes
til Skatteforvaltningen senest 18 måneder efter den 31. de-
cember 2024, dvs. senest den 30. juni 2026.
Hvis koncernens regnskabsår ved overgangen på virknings-
43
tidspunktet derimod kun er på f.eks. 6 måneder, således
at regnskabsåret slutter den 30. juni 2024, vil standardske-
ma og eventuelle meddelelser efter minimumsbeskatnings-
lovens § 53, stk. 4, 2. pkt., skulle indsendes til Skatteforvalt-
ningen senest 18 måneder efter den 30. juni 2024, dvs. se-
nest den 31. december 2025. Forslaget vil betyde, at fristen
for indsendelse af standardskema og eventuelle meddelelser
til Skatteforvaltningen i denne situation vil blive udskudt,
således at fristen for indsendelse vil blive 30. juni 2026 og
dermed den samme, som hvis koncernens regnskabsår havde
været på 12 måneder.
Hvis en koncern omfattes af minimumskatningsloven fra
virkningstidspunktet og på det tidspunkt har et regnskabsår
på 12 måneder, mens der for 2025 indtræder ændringer, som
betyder, at regnskabsåret for 2025 bliver på mindre end 3
måneder, f.eks. fra den 1. januar til den 28. februar 2025, vil
standardskema og eventuelle meddelelser vedrørende 2024
efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, 2. pkt., skulle
indsendes til Skatteforvaltningen senest 18 måneder efter
den 31. december 2024, dvs. senest den 30. juni 2026,
mens standardskema og eventuelle meddelelser vedrørende
2025 efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, 1. pkt.
vil skulle indsendes til Skatteforvaltningen senest 15 måne-
der efter den 28. februar 2025, dvs. senest den 31. maj
2026. Forslaget vil betyde, at fristen for indsendelse af stan-
dardskema og eventuelle meddelelser til Skatteforvaltningen
vedrørende 2025 vil blive udskudt, således at fristen for ind-
sendelse vil blive den 30. juni 2026 og dermed den samme
som for 2024.
Til nr. 33
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 1, 1.
pkt., at en beslutning efter bl.a. minimumsbeskatningslovens
§ 12, stk. 4, og § 15, stk. 4-6, gælder i en periode på 5 år fra
det år, hvor beslutningen træffes.
Lovforslagets § 1, nr. 5, medfører, at minimumsbeskatnings-
lovens § 12, stk. 4, bliver § 12, stk. 3.
Det er ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslået, at bestem-
melsen i minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 6, 2. pkt.,
ændres, og at det bl.a. indebærer, at der ikke længere for
forsikringsselskaber vil være mulighed for at træffe en be-
slutning omfattet af § 54, stk. 1 og 3. Denne valgmulighed
er er ved lovforslagets § 1, nr. 8, i stedet foreslås udvidet
til alle koncernenheder ved en ny bestemmelse, der foreslås
indsat som minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3.
De ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 11, foreslåede ændringer
vil således medføre, at et valg omfattet af minimumsbeskat-
ningslovens § 54, stk. 1, træffes i medfør af § 15, stk. 3,
mens der derimod ikke længere vil være hjemmel til at
træffe et sådant valg i medfør af § 15, stk. 6.
Det foreslås derfor, at i minimumsbeskatningslovens § 54,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 12, stk. 4, § 15, stk. 4-6,«
til: »§ 12, stk. 3, § 15, stk. 3-5,«.
Til nr. 34
Den indberettende koncernenhed har i en række henseender
mulighed for at træffe et valg med hensyn til anvendelsen
af minimumsbeskatningslovens regler. Loven giver adgang
til valg, der gælder for hele koncernen, men også valg
vedrørende anvendelsen af lovens bestemmelser for enkelte
koncernenheder eller for enkelte jurisdiktioner.
Minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3, indeholder en op-
regning af de valg, der skal oplyses til Skatteforvaltningen
ved indgivelsen af det i minimumsbeskatningslovens § 53
omhandlede standardskema.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 54, stk.
3, efter »§ 34, stk. 1,« indsættes »§ 34 a, stk. 1,«.
Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 22, hvorved der foreslås indsat en ny
bestemmelse som minimumsbeskatningslovens § 34 a. Ef-
ter dette forslag fastsættes der forenklede beregningsregler
for anvendelsen af den permanente undtagelsesbestemmelse
for koncernenheder i en jurisdiktion, når sådanne enheders
regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns
konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse
eller væsentlighed. Efter forslaget til minimumsbeskatnings-
lovens § 34 a, stk. 1, skal den indberettende koncernenhed
træffe et valg om anvendelse af bestemmelsen i overens-
stemmelse med minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3.
I overensstemmelse hermed indebærer forslaget, at der i op-
regningen i minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3, af de
valg, der skal oplyses til Skatteforvaltningen ved indgivel-
sen af det i minimumsbeskatningslovens § 53 omhandlede
standardskema, vil blive indsat en henvisning til bestemmel-
sen i minimumsbeskatningslovens § 34 a, stk. 1.
Til nr. 35
Minimumsbeskatningslovens § 69 indeholder regler om op-
krævning af ekstraskatten efter loven.
Efter minimumsbeskatningslovens § 69, stk. 1, opkræves
ekstraskatten med en sidste rettidig betalingsdag, der er
16 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Som
en undtagelse herfra gælder efter minimumsbeskatningslo-
vens § 69, stk. 2, at den sidste rettidige betalingsdag er
19 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der
efter § 51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår. Efter
minimumsbeskatningslovens § 69, stk. 3, er stiftelsesdagen
for kravet på ekstraskatten 15 måneder efter den sidste dag
i rapporteringsåret eller 18 måneder efter den sidste dag i
det rapporteringsår, der efter § 51, stk. 4, er det omhandlede
overgangsår.
I lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 5 i minimumsbeskatningslovens § 51, hvorefter der
fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernenhederne i en
jurisdiktion falder ind under anvendelsesområdet for en kva-
lificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret
44
regel om underbeskattet overskud i et regnskabsår, når de
tidligere har været omfattet af anvendelsesområdet for en
kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 69, stk. 2 og
3, ændres »§ 51, stk. 4,« til: »§ 51, stk. 4 eller 5,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at sidste rettidige be-
talingsdag for ekstraskatten også vil skulle være 19 måne-
der efter udløbet af rapporteringsåret, hvor dette er et nyt
overgangsår efter den i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede
bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 5.
Ligeledes vil stiftelsesdagen for kravet på ekstraskatten væ-
re 18 måneder efter udløbet af rapporteringsåret, hvor dette
er et nyt overgangsår efter den i lovforslagets § 1, nr. 30,
foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 51,
stk. 5.
Til nr. 36
Efter minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 2, har loven
virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december
2023 eller senere, jf. dog stk. 3 og 4.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 3,
1. pkt., at kapitel 12, dvs. reglen om beskatning af under-
beskattet overskud, først har virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2024 eller senere. Som en
undtagelse herfra har reglen om underbeskattet overskud
efter minimumsbeskatningslovens § 71, stk. 3, 2. pkt., dog
virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december
2023 eller senere, når den lavt beskattede koncernenhed er
hjemmehørende i en jurisdiktion, der har valgt at anvende
artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december
2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multi-
nationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.
Efter EU-direktivets artikel 50, stk. 1, kan medlemslande,
hvor højst 12 ultimative moderselskaber i koncerner, der er
omfattet af direktivet, er beliggende, beslutte ikke at anven-
de reglen om indkomstmedregning og reglen om underbe-
skattet overskud i seks på hinanden følgende regnskabsår,
som begynder den 31. december 2023. Det følger af direkti-
vets artikel 50, stk. 2, at hvis det ultimative moderskab i
en multinational koncern er beliggende i et medlemsland,
som har truffet en beslutning i henhold bestemmelsen i arti-
kel 50, stk. 1, skal andre medlemslande end det, hvor det
ultimative moderselskab er beliggende, sikre, at koncernen-
hederne i det medlemsland, hvor de er beliggende, er under-
lagt ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede
overskud, der er allokeret til det pågældende medlemsland
for regnskabsår, der begynder den 31. december 2023 eller
senere.
Direktivets artikel 50, stk. 2, skal bidrage til at sikre, at kon-
cernenheder pålægges en ekstraskat med virkning for regn-
skabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller sene-
re, og hvis det ultimative moderselskab er hjemmehørende
i et EU-medlemsland, der i medfør af direktivets artikel 50,
stk. 1, har valgt at undlade at anvende reglen om indkomst-
medregning og reglen om underbeskattet overskud. I det
omfang der er koncernenheder, der er hjemmehørende i de
øvrige EU-medlemslande, vil disse koncernenheder således
skulle pålægges en ekstraskat efter reglen om underbeskattet
overskud for alle koncernens underbeskattede koncernenhe-
der.
Minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 3, 2. pkt., skal im-
plementere direktivets artikel 50, stk. 2. Lovbestemmelsen
er dog formuleret således, at den gælder, hvor en underbe-
skattet koncernenhed – og ikke det ultimative moderselskab
– er hjemmehørende i en jurisdiktion, der i medfør af direk-
tivets artikel 50, stk. 1, har valgt at undlade at anvende reg-
len om indkomstmedregning og reglen om underbeskattet
overskud
Det foreslås, at ændre minimumsbeskatningslovens § 71,
stk. 3, 2. pkt., således at »den lavt beskattede koncernenhed
er hjemmehørende i en jurisdiktion« ændres til »det ulti-
mative moderselskab er hjemmehørende i et EU-medlems-
land«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at ordlyden af bestem-
melsen præciseres, så den i overensstemmelse med den bag-
vedliggende direktivbestemmelse finder anvendelse, når det
ultimative moderselskab er hjemmehørende i et EU-med-
lemsland, der har besluttet ikke at anvende reglen om ind-
komstmedregning og reglen om underbeskattet overskud i
seks på hinanden følgende regnskabsår, som begynder den
31. december 2023 eller senere.
Forslaget vil indebære, at reglerne i minimumsbeskatnings-
lovens kapitel 12 om underbeskattet overskud vil finde an-
vendelse i forhold til en eller flere danske koncernenheder,
når det ultimative moderselskab er hjemmehørende i et af de
EU-medlemslande, der har gjort brug af valgmuligheden i
direktivets artikel 50, stk. 1. Den eller de danske koncernen-
heder vil således blive pålagt den eventuelle ekstraskat, der
efter reglerne i minimumsbeskatningslovens kapitel 12 be-
regnes og allokeres til danske koncernenheder i relation til
alle underbeskattede koncernenheder, uanset hvor disse er
hjemmehørende.
Det bemærkes, at 5 EU-medlemslande har gjort brug af
muligheden i EU-direktivets artikel 50, stk. 1, jf. EU-Kom-
missionens meddelelse af 12. december 2023 om beslutning
om forsinket anvendelse af reglen om indkomstmedregning
og reglen om underbeskattede overskud i henhold til søjle
2-direktivets artikel 50 (EU-Tidende 2023, nr. C 1536).
Efter minimumsbeskatningslovens generelle regelorden fin-
der reglerne i minimumsbeskatningslovens kapitel 12 om
ekstraskat efter reglen om underbeskattet overskud kun an-
vendelse i tilfælde, hvor det underbeskattede overskud ikke
er blevet pålagt den beregnede ekstraskat efter reglen om
indkomstmedregning. I tilfælde, hvor ekstraskatten for en
underbeskattet koncernenhed pålægges et mellemliggende
moderselskab, fordi det er hjemmehørende i en jurisdiktion,
45
der har gennemført reglen om indkomstmedregning, vil der
således ikke blive pålagt de danske koncernenheder en eks-
traskat efter reglen om underbeskattet overskud. Det vil og-
så skulle gælde i forhold til den foreslåede bestemmelse.
Til nr. 37
Minimumsbeskatningslovens § 72 indeholder en adgang til i
en overgangsperiode at fastsætte ekstraskatten til nul i en ju-
risdiktion, hvis den multinationale koncern opfylder mindst
en af følgende tre betingelser, der er opregnet i § 72, stk. 1,
1) den multinationale koncern ifølge koncernens kvalifi-
cerede land for land-rapport for regnskabsåret har en
samlet omsætning i jurisdiktionen på mindre end 10
mio. euro og et samlet resultat før skat i jurisdiktionen
på mindre end 1 mio. euro, eller
2) den multinationale koncern for regnskabsåret har en
forenklet effektiv skattesats i jurisdiktionen, der er lig
med eller større end overgangssatsen (15 pct. i 2023 og
2024, 16 pct. for 2025 og 17 pct. for 2026), eller
3) den multinationale koncern har et resultat før skat i
jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end det
substansbaserede indkomstudelukkelsesbeløb beregnet
efter minimumsbeskatningslovens § 30 for de koncer-
nenheder, der efter land for land-rapporten er hjemme-
hørende i jurisdiktionen.
Overgangsperioden dækker efter minimumbeskatningslo-
vens § 72, stk. 1, 1. pkt., regnskabsår, der begynder den
31. december 2026 eller før og slutter senest den 30. juni
2028.
Opgørelserne i de tre betingelser skal være baseret på kvali-
ficerede land for land-rapporter. Ved en kvalificeret land for
land-rapport forstås efter minimumsbeskatningslovens § 72,
stk. 4, nr. 4, en land for land-rapportering, der er udarbejdet
og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber.
Ved et kvalificeret regnskab forstås efter minimumsbeskat-
ningslovens § 72, stk. 4, nr. 5,
a) de bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den
multinationale koncerns ultimative moderselskabs kon-
soliderede regnskaber,
b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er ud-
arbejdet i overensstemmelse med en almindeligt aner-
kendt eller godkendt regnskabsstandard, dog forudsat
at oplysningerne i regnskaber udarbejdet efter en god-
kendt regnskabsstandard er pålidelige, eller
c) en koncernenheds regnskab, der er anvendt ved udar-
bejdelsen af koncernens land for land-rapport, hvis
koncernenhedens regnskab ikke er inkluderet i en mul-
tinational koncerns konsoliderede regnskaber udeluk-
kende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 7, fastsætter, at der
ved opgørelsen af resultatet før skat skal fratrækkes et ure-
aliseret nettotab, der er et resultat af ændringer i markeds-
værdien af aktiebesiddelser, der ikke er en porteføljeandel,
hvis dette nettotab overstiger 50 mio. euro i en jurisdik-
tion. Bortset herfra indeholder minimumsbeskatningslovens
§ 72 ikke regler om, at der ved vurderingen af, om betingel-
serne i § 72, stk. 1, er opfyldt, skal ske korrektioner i forhold
til de oplysninger, der fremgår af en kvalificeret land for
land-rapport.
Minimumsbeskatningslovens § 72 indebærer en administra-
tiv lettelse for koncerner omfattet af loven, idet koncernen
i overgangsperioden slipper for at skulle udarbejde de me-
re komplekse beregninger efter minimumsbeskatningslovens
kapitel 5-7, hvis mindst en af betingelserne i § 72, stk. 1, er
opfyldt i en jurisdiktion.
Minimumsbeskatningslovens § 72 er udformet i overens-
stemmelse med de herfor angivne retningslinjer i afsnit 1 i
dokumentet Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-
Base Erosion Rules (Pillar Two), der blev tiltrådt af OECD’s
Inclusive framework den 15. december 2022. I relation til
omtalen af, at der ved et kvalificeret regnskab bl.a. forstås
de bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den mul-
tinationale koncerns ultimative moderselskabs konsolidere-
de regnskaber, jf. minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 4,
nr. 5, litra a, fremgår det af nævnte dokument fra december
2022, at dette svarer til (»mirrors«) artikel 3.1.2 i OECD’s
modelregler. Dette kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt
der skulle bortses fra reguleringer som følge af allokering
af købesum i forbindelse med køb af virksomheder, idet
udgangspunktet er, at der skal bortses fra sådanne regulerin-
ger ved opgørelsen af en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab.
I afsnit 1 i OECD’s administrative retningslinjer fra decem-
ber 2023 er der nu fastsat regler om, i hvilket omfang en
land for land-rapportering, der er udarbejdet på baggrund
af kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum, kan lægges til grund ved
anvendelsen af den regel, der i minimumsbeskatningsloven
er gennemført ved § 72.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 72, stk.
4, nr. 4, indsættes 3 nye punktummer som 3-5. pkt., der
gennemfører afsnit 1 i OECD’s administrative retningslinjer
fra december 2023.
Det foreslås i § 72, stk. 4, nr. 4, 3. pkt., at en land for land-
rapport udarbejdet på baggrund af kvalificerede regnskaber,
der medregner reguleringer som følge af allokering af købe-
sum, kun anses for en kvalificeret land for land-rapport, hvis
reguleringerne vedrørende koncernenheden er medregnet i
alle koncernens land for land-rapporter, der er indgivet for
regnskabsår, der begynder efter den 31. december 2022,
eller en koncernenhed ved lov eller anden offentligretlig
regulering har været forpligtet til at ændre det regnskab, som
land for land-rapporteringen er udarbejdet på baggrund af,
således at reguleringer for købesum medregnes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en land for land-
rapportering, der er baseret på kvalificerede regnskaber, som
udgangspunkt kan anses for en kvalificeret land for land-
46
rapport, uanset om rapporten er udarbejdet på baggrund af
kvalificerede regnskaber, der medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum. Allokering af købesum
(»Purchase Price Allocation – PPA«) skal efter danske og
internationale regnskabsstandarder foretages i forbindelse
med køb af virksomheder og indebærer, at købesummen
allokeres på alle den overtagne virksomheds aktiver og pas-
siver på grundlag af en vurdering af markedsværdien af
disse aktiver og passiver, herunder f.eks. også immaterielle
aktiver, som ikke tidligere er blevet aktiveret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer dog, at en land for
land-rapportering ikke vil kunne anses for en kvalificeret
land for land-rapport, hvis den medregner reguleringer som
følge af allokering af købesum, og disse reguleringer ikke
har været medregnet i alle koncernens land for land-rappor-
ter, der er indgivet for regnskabsår, der begynder efter den
31. december 2022. Der stilles således krav om, at koncer-
nen har haft en konsekvent praksis med hensyn til medtagel-
se af reguleringerne for den pågældende koncernenhed.
Endelig indebærer den foreslåede bestemmelse, at kravet om
konsistent praksis med hensyn til medtagelse af regulerin-
gerne dog ikke gælder, hvis en koncernenhed som følge af
lov eller anden offentligretlig regulering har været forpligtet
til at ændre det regnskab, som land for land-rapporteringen
er udarbejdet på baggrund af, således at reguleringer for
købesum medregnes.
Det foreslås i § 72, stk. 4, nr. 4, 4. pkt., at en land for land-
rapport kun anses for en kvalificeret land for land-rapport,
hvis eventuelle tab ved værdiforringelse af goodwill konsta-
teret ved transaktioner gennemført efter den 30. november
2021, der er medregnet ved opgørelsen af resultatet før skat,
er tilbageført ved vurderingen af, om koncernen i jurisdikti-
onen opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en undtagelse i de
tilfælde, hvor der efter den foreslåede bestemmelse i 3. pkt.
kan medregnes reguleringer som følge af allokering af kø-
besum. Efter forslaget til 4. pkt. vil sådanne reguleringer
således skulle tilbageføres ved opgørelsen af resultatet før
skat, når reguleringerne består i medregning af tab ved vær-
diforringelse af goodwill, der er konstateret i forbindelse
med transaktioner gennemført efter den 30. november 2021.
Undtagelsen vil dog kun finde anvendelse ved vurderingen
af, om koncernen i jurisdiktionen opfylder betingelserne i
minimumsbeskatningslovens § 72, stk. 1, nr. 2 og 3. Ved
vurderingen af, om en koncern opfylder betingelsen i § 72,
stk. 1, nr. 1, om en samlet omsætning i jurisdiktionen på
mindre end 10 mio. euro og et samlet resultat før skat i
jurisdiktionen på mindre end 1 mio. euro, er det således
ikke nødvendigt at tilbageføre reguleringer som følge af
allokering af købesum, der består i medregning af tab ved
værdiforringelse af goodwill.
Endelig foreslås det i § 72, stk. 4, nr. 4, 5. pkt., at 4. pkt. dog
ikke finder anvendelse ved vurderingen af, om koncernen i
jurisdiktionen opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, hvis tabet
ved værdiforringelse af goodwill modsvares af en tilbage-
førsel af en udskudt skatteforpligtelse eller af en medregning
eller forøgelse af et udskudt skatteaktiv som følge af værdi-
forringelsen af goodwill.
Bestemmelsen vil indebære, at hvor der efter den foreslåede
bestemmelse i 3. pkt. kan medregnes reguleringer som følge
af allokering af købesum, vil der i relation til vurderingen
af betingelsen i § 72, stk. 1, nr. 2, ikke være behov for
at tilbageføre reguleringer i form af medregning af tab ved
værdiforringelse af goodwill, der er konstateret i forbindelse
med transaktioner gennemført efter den 30. november 2021,
hvis dette tab modsvares af en tilbageførsel af en udskudt
skatteforpligtelse eller af en medregning eller forøgelse af
et udskudt skatteaktiv som følge af værdiforringelsen af
goodwill.
Dette har sammenhæng med, at betingelsen i § 72, stk. 1,
nr. 2, afhænger af den multinationale koncerns forenklede
effektive skattesats i jurisdiktionen for regnskabsåret. Når
det ved værdiforringelse af goodwill, der er medregnet i re-
sultatet før skat, modsvares af en tilbageførsel af en udskudt
skatteforpligtelse eller af en medregning eller forøgelse af
et udskudt skatteaktiv, vil den forenklede effektive skattesats
ikke være påvirket som følge af medregningen af tabet ved
værdiforringelse af goodwill.
Til nr. 38
Minimumsbeskatningslovens § 72 indeholder en adgang til i
en overgangsperiode at fastsætte ekstraskatten til nul i en ju-
risdiktion, hvis den multinationale koncern opfylder mindst
en af følgende tre betingelser, der er opregnet i § 72, stk. 1,
1) den multinationale koncern ifølge koncernens kvalifi-
cerede land for land-rapport for regnskabsåret har en
samlet omsætning i jurisdiktionen på mindre end 10
mio. euro og et samlet resultat før skat i jurisdiktionen
på mindre end 1 mio. euro,
2) den multinationale koncern for regnskabsåret har en
forenklet effektiv skattesats i jurisdiktionen, der er lig
med eller større end overgangssatsen (15 pct. i 2023 og
2024, 16 pct. for 2025 og 17 pct. for 2026), eller
3) den multinationale koncern har et resultat før skat i
jurisdiktionen, der er lig med eller mindre end det
substansbaserede indkomstudelukkelsesbeløb beregnet
efter minimumsbeskatningslovens § 30 for de koncer-
nenheder, der efter land for land-rapporten er hjemme-
hørende i jurisdiktionen.
Overgangsperioden dækker efter minimumbeskatningslo-
vens § 72, stk. 1, 1. pkt., regnskabsår, der begynder den
31. december 2026 eller før, og som slutter senest den 30.
juni 2028.
Opgørelserne i de tre betingelser skal være baseret på kva-
lificerede land for land-rapporter. De multinationale kon-
cerner udarbejder land for land-rapporter med henblik på
opfyldelse af transfer pricing dokumentationskravene, som
47
fremgår af OECD’s transfer pricing guidelines. Det er en
forudsætning for anvendelse af overgangsreglen, at land
for land-rapporterne er kvalificerede, hvorved forstås, at de
er baseret på kvalificerede regnskaber, jf. minimumsbeskat-
ningslovens § 72, stk. 4, nr. 4.
Ved kvalificeret regnskab forstås efter minimumsbeskat-
ningslovens § 72, stk. 4, nr. 5:
a) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den
multinationale koncerns ultimative moderselskabs kon-
soliderede regnskaber,
b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er ud-
arbejdet i overensstemmelse med en almindeligt aner-
kendt eller godkendt regnskabsstandard, dog forudsat
at oplysningerne i regnskabet udarbejdet efter en god-
kendt regnskabsstandard er pålidelige, eller
c) en koncernenheds regnskab, der er anvendt ved udar-
bejdelsen af koncernens land for land-rapport, hvis
koncernenhedens regnskab ikke er inkluderet i en mul-
tinational koncerns konsoliderede regnskaber udeluk-
kende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Disse land for land-rapporter udgør kun et risikovurderings-
værktøj i forhold til at kunne fastlægge, om der med
overvejende sandsynlighed ville kunne pålægges en ekstra-
skat. Hvis ingen af betingelserne er opfyldte, skal der fore-
tages en opgørelse af ekstraskatten for koncernen i den
pågældende jurisdiktion efter minimumsbeskatningslovens
almindelige bestemmelser.
Bestemmelsen indebærer en administrativ lettelse for kon-
cernen, idet koncernen dermed i overgangsperioden slipper
for at skulle udarbejde de mere komplekse beregninger efter
minimumsbeskatningslovens kapitel 5-7, hvis mindst en af
betingelserne er opfyldt i en jurisdiktion.
Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra de-
cember 2023, afsnit 2.6, at der ved vurderingen af, om en
koncern i en given jurisdiktion kan benytte overgangsreg-
len, skal foretages justeringer for hybride arrangementer, der
indgås efter 15. december 2022.
Der foreslås en bestemmelse, der gennemfører dette pkt.
2.6 i OECD’s administrative retningslinjer fra december
2023. Der foreslås således indsat en ny bestemmelse som
minimumsbeskatningslovens § 72 a om behandlingen af
hybride arrangementer i forbindelse med den særlige over-
gangsregel i minimumsbeskatningslovens § 72.
Det foreslås i § 72 a, stk. 1, at ved vurderingen af, om § 72
kan finde anvendelse i en jurisdiktion, udelukkes
1) alle udgifter og tab, der opstår som følge af hybride
arrangementer, der er indgået efter 15. december 2022,
og som resulterer i fradrag uden medregning eller dob-
belt fradrag for tab, fra opgørelsen af resultatet før skat,
og
2) alle skatteudgifter, der opstår som følge af hybride ar-
rangementer, der er indgået efter 15. december 2022,
og som resulterer i dobbelt medregning af skatteudgif-
ter, fra opgørelsen af forenklede omfattede skatter.
Bestemmelsen vil indebære, at udgifterne, tabene og skatte-
udgifterne ikke medregnes i opgørelserne af resultatet før
skat og forenklede omfattede skatter ved vurderingen efter
overgangsreglen i minimumsbeskatningslovens § 72.
I stk. 2, nr. 1, foreslås, at ved hybride arrangementer i denne
bestemmelse forstås arrangementer, der resulterer i
a) fradrag uden medregning.
b) dobbelt fradrag for tab, eller.
c) dobbelt medregning af skatteudgifter.
Disse tre typer af arrangementer defineres nærmere i de ef-
terfølgende tre numre (nr. 2-4). Regler om hybride mismatch
arrangementer, der medfører fradrag uden medregning og
dobbelt fradrag for tab, kendes også fra selskabsskattelovens
§§ 8 C – 8 E.
Udtrykket arrangement vil ligesom i forbindelse med mi-
nimumsbeskatningslovens § 15, stk. 12, om nægtelse af
medregning af visse koncerninterne finansieringsomkostnin-
ger omfatte aftaler, planer eller en fælles forståelse og inklu-
derer alle de skridt og transaktioner, som effektuerer arran-
gementet. Om der findes et arrangement, vil være genstand
for en objektiv test, som baseres på de faktiske transaktioner
og den tilgængelige information for de parter, der er invol-
veret i arrangementet. En serie af transaktioner vil skulle
behandles som en del af et arrangement, hvis en objektiv
beskuer med overvejende sandsynlighed ville konkludere, at
de var en del af et arrangement. Testen vil være objektiv
og baseres på en vurdering af den faktiske transaktion, der
fandt sted, set i lyset af det overordnede udfald, som blev
opnået med transaktionen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der ved et arrangement, der
resulterer i fradrag uden medregning, forstås et arrangement,
hvor en koncernenhed direkte eller indirekte yder kredit til
eller på anden måde foretager en investering i en anden
koncernenhed, som medfører, at en udgift eller et tab med-
regnes i den ene koncernenheds regnskab, jf. dog stk. 3, i
det omfang
a) der ikke er en tilsvarende indtægt eller avance i regn-
skabet hos den anden koncernenhed, eller
b) den anden koncernenhed ikke med rimelighed kan for-
ventes i arrangementets levetid at have en tilsvarende
forhøjelse af dens skattepligtige indkomst.
Et standardeksempel på et arrangement, der vil blive omfat-
tet af litra a, er et arrangement, hvor en koncernenhed har
en renteudgift, som medregnes i dens regnskab, idet arran-
gementet anses for at være gæld for denne koncernenhed,
samtidig med at en anden koncernenhed (investor) opgør
sit regnskab efter et anderledes regnskabsregelsæt, hvor be-
talingen ikke medregnes i resultatopgørelsen. Debitorselska-
bet kan ved at indgå i et sådant arrangement nedbringe sit
resultat før skat til nul. Koncernenheden ville dermed – uden
48
den foreslåede bestemmelse – kunne opfylde betingelserne i
overgangsreglen, hvorved ekstraskatten kunne sættes til nul.
Litra b omfatter bl.a. tilfælde, hvor den anden koncernenhed
(investor) anser investeringen for at være en egenkapitalin-
vestering og derfor anser betalingen for at være (dattersel-
skabs)udbytte, som ikke medregnes i den skattepligtige ind-
komst.
Bestemmelsen i litra b vil finde anvendelse, når det ikke
med rimelighed kan forventes, at den anden koncernenhed
vil have en tilsvarende forhøjelse af dens skattepligtige ind-
komst i arrangementets levetid. Hvornår en koncernenhed
vil kunne anses ikke for at have en tilsvarende forhøjelse af
dens skattepligtige indkomst, er uddybet i det foreslåede stk.
7, som gennemgås nedenfor. Varigheden og de forventede
udfald af arrangementet skal ligesom den lignende formule-
ring i minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 12, vurderes på
et objektivt grundlag.
I stk. 2, nr. 3, foreslås, at et arrangement, der resulterer i
dobbelt fradrag for tab, er et arrangement, som medfører en
udgift eller et tab i en koncernenheds regnskab, i det omfang
a) udgiften eller tabet også medregnes som en udgift eller
et tab i en anden koncernenheds regnskab, medmindre
beløbet modsvares af indtægt, der medregnes i begge
koncernenheders regnskaber, eller
b) arrangementet medfører, at et tilsvarende beløb er fra-
dragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for en anden koncernenhed i en anden juris-
diktion, medmindre beløbet modsvares af indtægter,
som både medregnes i regnskabet hos den koncernen-
hed, der medregner udgiften eller tabet i regnskabet,
og i den skattepligtige indkomst hos den koncernenhed,
der tager fradraget for udgiften eller tabet.
Bestemmelsen vil indebære, at udgifterne og tabene ikke
medregnes i opgørelserne af resultatet før skat ved vurde-
ringen efter overgangsreglen i minimumsbeskatningslovens
§ 72. Det er alle tabene, der ikke medregnes i opgørelser-
ne. Det er således begge koncernenheder, som udelukkes
fra at medregne udgifterne i tilfælde, hvor der er dobbelt
medregning af udgifterne. I stk. 4 foreslås en undtagelse
herfra, hvor koncernenhederne er hjemmehørende i samme
jurisdiktion, se nærmere herom nedenfor.
Bestemmelsen vil dog ikke finde anvendelse, i det omfang
den dobbelte medregning af udgifterne eller tabene modreg-
nes i indkomst, der medregnes i begge koncernenheder.
Den foreslåede bestemmelse kan illustreres med følgende to
eksempler:
Eksempel 1: Et moderselskab i jurisdiktion A har et dat-
terselskab i jurisdiktion B. De to selskaber er separate
koncernenheder og behandles i begge jurisdiktioner som
selvstændige skattesubjekter. Efter regnskabsreglerne i juris-
diktion A anses datterselskabet for at være en del af moder-
selskabet, således at det er én enkelt regnskabsenhed. Efter
regnskabsreglerne i jurisdiktion B opgøres der et særskilt
regnskab for datterselskabet. Datterselskabet har erhvervs-
indkomst på 80 og rentebetalinger på 100. Udgiften på 100
medregnes således i regnskaberne for begge selskaber, men
det er kun et beløb på 20, der udelukkes fra resultatet før
skat i begge jurisdiktioner, da erhvervsindkomsten på 80
medregnes i begge jurisdiktioner.
Eksempel 2: Et moderselskab i højskattejurisdiktionen A
har et datterselskab i jurisdiktionen B. Datterselskabet har
en indkomst på 100, men betaler ingen selskabsskat på ind-
komsten, da jurisdiktion B har ikke noget selskabsskattesy-
stem. Moderselskabet opretter et nyt datterselskab i jurisdik-
tion B, som efter skattereglerne i jurisdiktion A ikke anses
for at være et selvstændigt skattesubjekt. Det nye dattersel-
skab overtager gæld fra moderselskabet og foretager derfor
en rentebetaling på 100 til et uafhængigt pengeinstitut. Ren-
tebetalingen kan fradrages ved opgørelsen af moderselska-
bets skattepligtige indkomst i jurisdiktion A. Samtidigt re-
ducerer rentebetalingen det regnskabsmæssige resultat før
skat i jurisdiktion B for de to datterselskaber, således at det
regnskabsmæssige resultat før skat bliver nul, hvorved over-
gangsreglen er opfyldt, for så vidt angår jurisdiktion B. Ind-
komsten i det oprindelige datterselskab medregnes ikke hos
moderselskabet, hvorfor der ikke er dobbelt medregning af
indkomsten. Renteudgiften på 100 skal derfor udelukkes ved
vurderingen efter overgangsreglen i begge jurisdiktioner.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at et arrangement, der resulterer
i dobbelt medregning af skatteudgifter, er et arrangement,
som medfører, at mere end en koncernenhed helt eller del-
vis medregner den samme skatteudgift i dens regulerede
omfattede skatter eller ved opgørelsen af dens forenklede
effektive skattesats. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten
medregnes som skattepligtig i alle koncernenhedernes regn-
skaber. Der er ikke tale om dobbelt medregning af skatteud-
gifter, hvis den dobbelte medregning kun opstår som følge
af, at opgørelsen af den forenklede effektive skattesats for
en koncernenhed ikke kræver allokering af skatteudgifter
til en anden koncernenhed, hvor skatteudgiften ville blive
allokeret til en anden koncernenhed ved opgørelsen af først-
nævnte koncernenheds regulerede omfattede skatter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at dobbelt
medregnede skatteudgifter ikke medregnes i opgørelserne
af forenklede omfattede skatter ved vurderingen efter over-
gangsreglen i minimumsbeskatningslovens § 72. Det er alle
skatteudgifterne, der ikke medregnes i opgørelserne. Det
er således begge koncernenheder, som udelukkes fra at
medregne skatteudgifterne i tilfælde, hvor der er dobbelt
medregning af skatteudgifterne.
Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis indkomsten
medregnes som skattepligtig indkomst i alle de koncernen-
heder, som medregner skatteudgiften.
Der vil endvidere ikke være tale om dobbelt medregning
af skatteudgifter, hvis den dobbelte medregning kun opstår
som følge af, at opgørelsen af den forenklede effektive
skattesats for en koncernenhed ikke kræver allokering af
49
skatteudgifter til en anden koncernenhed, hvor skatteudgif-
ten ville blive allokeret til en anden koncernenhed ved opgø-
relsen af førstnævnte koncernenheds regulerede omfattede
skatter. Bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse,
hvis den dobbelte medregning af skatteudgiften f.eks. alene
skyldes, at et dansk moderselskab medregner skatteudgiften
af CFC-indkomst i et udenlandsk datterselskab ved opgørel-
sen af den forenklede effektive skattesats, mens skatteudgif-
ten allokeres til datterselskabet ved opgørelsen af de regu-
lerede omfattede skatter efter minimumsbeskatningslovens
almindelige regler.
Bestemmelsen kan illustreres med følgende eksempel: Et
moderselskab i jurisdiktion A har et datterselskab i juris-
diktion B. Datterselskabet anses efter regnskabsreglerne i
jurisdiktion A for at være en del af moderselskabet. Datter-
selskabet modtager en rentebetaling fra et andet selskab i
koncernen, der er hjemmehørende i jurisdiktion C. Rentebe-
talingen videreføres straks til moderselskabet, idet der er
tale om rentebetaling på et back-to-back lån. Der pålægges
en kildeskat på rentebetalingen i jurisdiktion C. Denne kil-
deskat medregnes i land for land-rapporterne i både jurisdik-
tion A og B, og der sker således dobbelt medregning af
skatteudgiften. Indkomsten medregnes derimod kun én en-
kelt gang, idet datterselskabets nettoindkomst fra rentebeta-
lingerne er nul efter regnskabsreglerne i jurisdiktion B. Det
er således alene moderselskabet, der anses for at modtage
rentebetalingen fra det andet koncernselskab. Det bemærkes,
at rentebetalingen fra datterselskabet elimineres efter regn-
skabsreglerne i jurisdiktion A.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at der ved en koncernenheds regn-
skab vil skulle forstås enten det regnskab, der er anvendt til
at opgøre koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab,
eller koncernenhedens kvalificerede regnskab efter § 72.
Koncernenhedens regnskab vil således være enten det regn-
skab, som anvendes ved opgørelsen af den kvalificere-
de indkomst efter minimumsbeskatningslovens almindelige
regler eller det kvalificerede regnskab, som anvendes ved
opgørelsen efter overgangsreglen.
Hvad angår det regnskab, som anvendes ved opgørelsen af
den kvalificerede indkomst efter minimumsbeskatningslo-
vens almindelige regler, følger det af minimumsbeskatnings-
lovens § 13, stk. 1, at en koncernenheds regnskabsmæssige
nettoindkomst eller -tab er det resultat, som enheden har
fastsat efter den regnskabsstandard, der anvendes ved udar-
bejdelsen af det konsoliderede regnskab for det ultimative
moderselskab. Er det ikke med rimelighed praktisk muligt at
ansætte den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regn-
skabsmæssige nettotab for en koncernenhed på grundlag
af den almindeligt anerkendte eller godkendte regnskabs-
standard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative
moderselskabs konsoliderede regnskab, kan den regnskabs-
mæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab
for koncernenheden for regnskabsåret dog ansættes ved an-
vendelse af en anden almindeligt anerkendt regnskabsstan-
dard eller en godkendt regnskabsstandard, forudsat at en
række betingelser er opfyldte.
Ved det kvalificerede regnskab, som anvendes i overgangs-
reglen i minimumsbeskatningslovens § 72, forstås efter mi-
nimumsbeskatningslovens § 72, stk. 4, nr. 5:
a) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den
multinationale koncerns ultimative moderselskabs kon-
soliderede regnskaber,
b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er ud-
arbejdet i overensstemmelse med en almindeligt aner-
kendt eller godkendt regnskabsstandard, dog forudsat
at oplysningerne i regnskaber udarbejdet efter en god-
kendt regnskabsstandard er pålidelige, eller
c) en koncernenheds regnskab, der er anvendt ved udar-
bejdelsen af koncernens land for land-rapport, hvis
koncernenhedens regnskab ikke er inkluderet i en mul-
tinational koncerns konsoliderede regnskaber udeluk-
kende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Bestemmelsen vil udgøre en undtagelse fra definitionen af
arrangement, der resulterer i fradrag uden medregning. Den
vil alene finde anvendelse for så vidt angår hybrid kerneka-
pital udstedt af et pengeinstitut (såkaldt additional tier one
capital). Den vil således have et snævrere anvendelsesområ-
de end minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 13, som også
finder anvendelse på hybrid kernekapital udstedt af forsik-
ringsselskaber (såkaldt restricted tier one capital).
Hybrid kernekapital bliver regnskabsmæssigt normalt be-
handlet som egenkapital. Fradrag uden medregning vil der-
for sjældent kunne opstå, da der regnskabsmæssigt ikke vil
være fradrag for betalinger på instrumentet. Hvis fradrag
uden medregning undtagelsesvist opstår på pengeinstitutters
hybride kernekapital, vil bestemmelsen medføre, at arrange-
mentet ikke vil kunne anses for at være et hybridt arrange-
ment efter den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskat-
ningslovens § 72 a.
I stk. 4 foreslås, at opstår et arrangement med dobbelt fra-
drag for tab, jf. stk. 2, nr. 3, litra a, hvor alle koncernenhe-
der, som medregner udgiften eller tabet i deres regnskaber,
er hjemmehørende i samme jurisdiktion, skal udgiften eller
tabet ikke udelukkes i regnskabet hos en af koncernenheder-
ne.
Bestemmelsen vil udgøre en undtagelse fra reglen om, at det
er alle udgifterne og alle tabene, der udelukkes fra opgørel-
sen af resultatet før skat efter minimumsbeskatningslovens §
72. Hvis alle koncernenhederne er hjemmehørende i samme
jurisdiktion, vil udgiften eller tabet kunne medregnes i en af
koncernenhedernes regnskab.
Normalt skal opgørelserne efter minimumsbeskatningslo-
vens § 72 baseres på samme type af kvalificerede regnska-
ber. Der vil derfor normalt ikke blive anvendt forskellige
regnskabstandarder inden for den samme jurisdiktion. Hvis
der blandt koncernenhederne er faste driftssteder eller enhe-
der, der alene på grund af deres (lille) størrelse eller på
50
grund af væsentlighed, er udeladt af det ultimative moder-
selskabs konsoliderede regnskaber, vil der imidlertid kun-
ne være anvendt forskellige regnskabstandarder inden for
samme jurisdiktion.
Det bemærkes, at koncernenheder ikke vil skulle anses for at
være hjemmehørende i den samme jurisdiktion som eventu-
elle joint ventures og tilknyttede joint ventures i koncernen,
da disse behandles som en selvstændig enhed eller en selv-
stændig koncern, hvorfor der vil skulle foretages en separat
opgørelse for joint venturet eller joint venture-gruppen.
Det foreslås i stk. 5, at koncernenheder i denne bestemmelse
også omfatter enheder, der efter denne lov behandles på
samme måde som koncernenheder, og enhver enhed med et
kvalificeret regnskab, der medtages i opgørelsen efter § 72,
uanset om enheden er i den samme jurisdiktion.
Enheder, der efter minimumsbeskatningsloven behandles
som koncernenheder, vil omfatte joint ventures og tilknytte-
de joint ventures, jf. minimumsbeskatningslovens § 38. Det-
te vil medføre, at bestemmelsen også vil finde anvendelse,
hvis det hybride arrangement indgås mellem en koncernen-
hed og et joint venture, selv om joint venturet behandles
som en del af en separat koncern, jf. minimumsbeskatnings-
lovens § 72, stk. 3.
I stk. 6 foreslås, at et arrangement anses i denne bestem-
melse for indgået efter den 15. december 2020, hvis en af
følgende betingelser er opfyldt efter den 15. december 2022:
1) Arrangementet ændres eller overføres,
2) Opfyldelsen af rettigheder eller forpligtelser i arrange-
mentet afviger fra opfyldelsen inden den 15. december
2022, inklusive tilfælde, hvor betalingerne reduceres
eller ophører med den følge, at forpligtelsen i arrange-
mentet forøges.
3) Der er en ændring i den regnskabsmæssige behandling
af arrangementet.
Denne bestemmelse vil indebære, at der skal anlægges en
bred forståelse af, hvornår et arrangement anses for indgå-
et. Det vil f.eks. også omfatte tilfælde, hvor koncernen har et
eksisterende lånearrangement, hvor der sker et kreditorskif-
te, eller hvor arrangementet ændres, f.eks. således at kvalifi-
kationen af arrangementet ændres efter regnskabsreglerne i
den ene jurisdiktion, men ikke i den anden.
Det vil også omfatte tilfælde, hvor arrangementet og parter-
ne i arrangementet ikke ændres, men der sker en ændring i
den regnskabsmæssige behandling af arrangementet.
Med stk. 7 foreslås, at en koncernenhed i denne bestemmel-
se ikke anses for at have en tilsvarende forhøjelse af dens
skattepligtige indkomst, i det omfang en af følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Beløbet medregnet i den skattepligtige indkomst mod-
svares af anvendelsen af fremførte underskud eller be-
skårne låneomkostninger m.v., som regnskabsmæssigt
har været værdireguleret eller ville have været værdire-
guleret uden skatteelementerne i hybride arrangementer
indgået efter 15. december 2022.
2) Betalingen, der giver anledning til udgiften eller ta-
bet, også vil være en fradragsberettiget udgift eller
et fradragsberettiget tab for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den kon-
cernenhed, der modtager betalingen, uden at udgiften
eller tabet medregnes i resultatet før skat i den jurisdik-
tion.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle anvendes i forhold til
definitionen af arrangementer, der resulterer i fradrag uden
medregning, hvor der efter stk. 2, nr. 2, skal ske en udeluk-
kelse af udgifter og tab i en koncernenhed, i det omfang den
anden koncernenhed ikke med rimelighed kan forventes i
arrangementets levetid at have en tilsvarende forhøjelse af
dens skattepligtige indkomst.
Der vil ikke være en tilsvarende forhøjelse, selv om indkom-
sten umiddelbart medregnes i den skattepligtige indkomst,
men medregningen reelt ikke forhøjer indkomsten, men blot
medfører, at et fremført underskud eller en fremført beskåret
låneomkostning m.v., der ellers ikke ville være anvendt, kan
anvendes. Et fremført underskud eller en fremført beskåret
låneomkostning m.v. vil skulle anses for uanvendeligt, hvis
der regnskabsmæssigt er foretaget en værdiregulering af un-
derskuddet eller låneomkostningen m.v. eller der ville være
foretaget en værdiregulering, hvis der ikke var indgået hy-
bride arrangementer efter den 15. december 2022.
Der vil ikke være en tilsvarende forhøjelse, hvis betalingen
også vil være en fradragsberettiget udgift eller et fradrags-
berettiget tab for en koncernenhed, der er hjemmehørende
i den samme jurisdiktion som den koncernenhed, der mod-
tager betalingen, og udgiften eller tabet ikke medregnes i
resultatet før skat i jurisdiktionen. Medregnes udgiften eller
tabet i resultatet før skat i jurisdiktionen, vil der kunne ske
udelukkelse af udgiften eller tabet som følge af, at arrange-
mentet resulterer i dobbelt regnskabsmæssigt fradrag.
Nr. 2 kan illustreres med følgende eksempel: Et modersel-
skab i jurisdiktion A har et datterselskab i jurisdiktion A
og et datterselskab i lavskattejurisdiktionen B. Datterselska-
bet i jurisdiktion B er et hybridt selskab, dvs. at det anses
for at være et selvstændigt skattesubjekt i jurisdiktion B,
men en skattemæssigt transparent enhed i jurisdiktion A. En
fradragsberettiget betaling fra datterselskabet i jurisdiktion
B til datterselskabet i jurisdiktion A vil ikke skulle anses
for at medføre en tilsvarende forhøjelse af indkomsten hos
datterselskabet i jurisdiktion A, når moderselskabet også har
fradrag for betalingen ved opgørelsen af dets skattepligtige
indkomst som følge af, at datterselskabet i jurisdiktion B
anses for transparent.
Endeligt foreslås det i stk. 8, at en udgift eller et tab i
denne bestemmelse ikke anses for at være medregnet i en
transparent koncernenheds regnskab, i det omfang udgiften
eller tabet medregnes i regnskabet hos den transparente kon-
cernenheds ejere.
51
Bestemmelsen vil medføre, at udgifter og tab anses for at
være den transparente koncernenheds ejeres udgifter og tab,
når ejerne medregner udgifterne og tabene i deres regnska-
ber.
Til § 2
Til nr. 1-3
Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra
den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger
(skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU’s sortliste
over skattely.
De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag
for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehø-
rende i de berørte lande. Der er heller ikke fradragsret i det
tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehø-
rende i et af de berørte lande, hvis modtageren ikke er beta-
lingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til
en modtager i et af de berørte lande. Dette gælder dog ikke,
hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige
modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom
fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.
Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj ud-
bytteskat (44 pct.) af udbytter af hovedaktionæraktier, dat-
terselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæs-
sige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret
i et af de oplistede lande. Denne særlige høje udbytteskat
gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ik-
ke er skattemæssigt hjemmehørende i et af de berørte lande,
men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer,
og udbyttet videreføres til en modtager i et af de berørte
lande. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2,
stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og
§ 65, stk. 12 og 13.
Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lan-
de er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk
Samoa, Anguilla, Antigua og Barbuda, Bahamas, Belize, De
Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Rus-
land, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, Turks- og
Caicosøerne og Vanuatu.
Det foreslås at ligningslovens § 5 H, stk. 2, nr. 4, 5, 13 og
15, ophæves.
Det vil medføre, at Bahamas, Belize, Seychellerne og Turks-
og Caicosøerne fjernes fra listen over lande, der er omfat-
tet af de defensive foranstaltninger over for lande på EU’s
sortliste over skattely. Dermed vil skattepligtige selskaber,
personer m.v., jf. ligningslovens § 5 H, stk. 1, 1. pkt., kun-
ne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens
almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesub-
jekter, der er hjemmehørende i Bahamas, Belize, Seycheller-
ne eller Turks- og Caicosøerne.
Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, dattersel-
skabsaktier og koncernselskabsaktier ikke længere være om-
fattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indehol-
delses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den
retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registre-
ret i Bahamas, Belize, Seychellerne eller Turks- og Caicosø-
erne.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det vil medføre, at loven sættes i kraft i overensstemmelse
med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lov-
givning.
Det foreslås i stk. 2, at § 1 har virkning for regnskabsår, der
påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.
Det bemærkes, at lovens § 1, nr. 38, der gennemfører
OECD’s administrative retningslinjer fra december 2023 om
hybride arrangementer, medfører en skærpelse af reglerne,
da der vil være koncerner, der udelukkes fra at anvende
overgangsreglen i minimumsbeskatningslovens § 72 i for-
hold til visse jurisdiktioner. Tilbagevirkende kraft for bebyr-
dende regler bør kun indføres, når afgørende hensyn gør det
påkrævet. Samtidigt bør tidsrummet med tilbagevirkende
kraft gøres så kort som muligt.
Det vurderes, at minimumsbeskatningslovens regler let kan
omgås, hvis ændringerne ikke indføres med virkning for
regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller
senere. OECD’s retningslinjer angiver således, hvordan om-
gåelsen kan foretages. Det vil derfor være relativt enkelt for
koncernerne at konstruere disse koncerninterne arrangemen-
ter, som bortset fra skattefordelen ikke har nogen betydning
for koncernen samlet set.
De danske regler, der gennemfører retningslinjerne om hy-
bride arrangementer, bør derfor have virkning for regnskabs-
år, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. Det-
te er tidspunktet, hvor minimumsbeskatningsloven trådte i
kraft og fik virkning.
De øvrige foreslåede ændringer må anses for præciseringer
eller ændringer, der indebærer en (administrativ) lempelse
for de berørte koncerner. Dog vil det vil kunne afhænge af
de konkrete forhold, om lovens § 1, nr. 30, om, at der i visse
tilfælde skal fastsættes et nyt overgangsår, vil indebære en
fordel eller en ulempe for de berørte koncernerne. Det vur-
deres imidlertid, at det må anses for usandsynligt, at denne
regel vil få virkning i praksis før i 2025.
På den baggrund og under hensyntagen til, at minimums-
beskatningsreglerne bør anvendes ensartet i alle de lande,
der har tiltrådt OECD-aftalen, foreslås det, at lovens § 1
om ændringer i minimumsbeskatningsloven i sin helhed har
virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december
2023 eller senere, således at ændringerne får virkning fra
52
samme tidspunkt, som minimumsbeskatningslovens øvrige
regler.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de
love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
53
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. decem-
ber 2023, foretages følgende ændringer:
§ 4. I denne lov forstås ved:
1-13) ---
14) Ultimativt moderselskab:
a) En enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende 1. I § 4, nr. 14, litra a, indsættes som 2. pkt.:
indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke
direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestem-
mende indflydelse over den.
»Statslige investeringsfonde omfattet af nr. 9, litra b, nr. ii,
anses ikke for at have bestemmende indflydelse over andre
enheder.«
b) Hovedenheden i en koncern, jf. nr. 3, litra b.
15-44) ---
45) Omsætning: Indtægter, der opstår i forbindelse med en 2. § 4, nr. 45, ophæves.
virksomheds ordinære drift, herunder varesalg, levering af
tjenesteydelser, honorarer, renter, udbytter og royalties.
Nr. 46-50 bliver herefter nr. 45-49.
46-49) ---
50) Rapporteringsår: Det regnskabsår, der skal indgives op- 3. I § 4, indsættes som nr. 50:
lysninger om efter kapitel 15. »50) Kvalificeret ejerandel: En investering i en skattemæs-
sigt transparent enhed,
a) der skattemæssigt anses for at være en egenkapitalan-
del i den transparente enhed, og som ville blive anset
for at være en egenkapitalandel efter en godkendt
regnskabsstandard i den jurisdiktion, hvor den trans-
parente enhed opererer,
b) hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering
post for post i koncernens konsoliderede regnskab,
og hvor det samlede afkast af investeringen forventes
at blive negativt før medregning af ikkekvalificerede
skattegodtgørelser.«
§ 12. ---
Stk. 2. Koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst 4. I § 12, stk. 2, indsættes som 2.-4. pkt.:
eller -tab efter stk. 1 er enhedens nettoindkomst eller -tab
før eventuelle konsolideringsreguleringer til eliminering af
koncerninterne transaktioner, således som dette nettoresultat
er opgjort ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs
konsoliderede regnskab, jf. dog § 13.
»I koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller
-tab efter 1. pkt. medregnes ikke reguleringer som følge af
allokering af købesum. Reguleringer som følge af allokering
af købesum skal dog medregnes, når de vedrører transaktio-
ner omfattet af § 36, stk. 8, § 37, stk. 1, eller § 37, stk. 4, og
Stk. 3. Det er et krav, at koncernenhedens koncerninterne
transaktioner med andre koncernenheder skal være sket til
priser og vilkår, der er i overensstemmelse med armslængde-
princippet. Kravet efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der kun
er foretaget en armslængdekorrektion efter de lokale regler i
den ene af de relevante jurisdiktioner og denne jurisdiktion
har en nominel selskabsskattesats, der er mindre end mini-
mumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion
når de vedrører ikkekvalificerede gevinster eller tab ved
transaktioner omfattet af § 37, stk. 3. Reguleringer som
følge af allokering af købesum kan endvidere medregnes
ved erhvervelser gennemført før den 1. december 2021, hvis
koncernen ikke er i besiddelse af oplysninger, der giver
mulighed for med rimelig sikkerhed at fastslå den bogførte
værdi af de overtagne aktiver og passiver før erhvervelsen.«
for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår. 5. § 12, stk. 3, ophæves.
Stk. 4. --- Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 14. En koncernenheds positive indkomst fra internatio-
nal skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra interna-
tional skibsfart medtages ikke ved beregningen af enhedens
6. I § 14, stk. 1, 3. pkt., ændres »og« til: »eller«.
54
kvalificerede indkomst eller tab efter § 12, jf. dog stk. 4. Det
er en betingelse, at koncernenheden godtgør, at den strate-
giske eller forretningsmæssige drift af alle de pågældende
skibe rent faktisk udøves inden for den jurisdiktion, hvor
koncernenheden er hjemmehørende. Medfører beregningen
af koncernenhedens indkomst fra international skibsfart og
anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart et
underskud, medtages dette underskud ikke ved beregningen
af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab efter §
12.
Stk. 2-7. ---
§ 15. Ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede
indkomst eller tab efter § 12 skal enhedens regnskabsmæssi-
ge nettoindkomst eller -tab reguleres for følgende poster:
1) Koncernenhedens nettoskatteudgifter, jf. stk. 2.
2-14) ---
15) Udelukkede gevinster ved gældseftergivelser og mod- 7. I § 15, stk. 1, indsættes som nr. 16:
svarende tab på fordringerne, jf. stk. 15 og 16. »16) Armslængdeprincippet, jf. stk. 17.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udelukkede udbytter omfatter udbytte eller andre
former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i til-
knytning til en ejerandel. Det gælder dog ikke udbytte eller
andre former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i
forbindelse med følgende:
1) En ejerandel, der
a) ejes af koncernen i en enhed og indebærer rettigheder
til mindre end 10 pct. af den pågældende enheds overskud,
kapital, reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for
udlodning eller afhændelse (porteføljeandel) og
b) økonomisk er ejet af den koncernenhed, som modtager
eller tilskriver udbytte eller andre former for udlodning, i
mindre end 1 år på datoen for udlodningen.
2) En ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for
en beslutning efter § 42.
8. I § 15, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) En porteføljeandel, der på datoen for udlodningen øko-
nomisk har været ejet i mindst 1 år af den koncernenhed,
som modtager eller tilskrives udbytte eller andre former for
udlodning, når den indberettende koncernenhed i overens-
stemmelse med § 54, stk. 1, for den enkelte koncernenhed
har valgt ikke at udelukke sådanne udbytter.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. Uanset stk. 4 kan den indberettende koncernenhed
i overensstemmelse med § 54, stk. 1, vælge at inkludere
alle regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejer-
andele som nævnt i nr. 1-3 i dette stykke, bortset fra porte-
føljeandele, som er ejet af koncernenheder i en jurisdiktion,
medmindre der er tale om en kvalificeret ejerandel. Ved en
kvalificeret ejerandel forstås en ejerandel i en skattemæs-
sigt transparent enhed, hvor der regnskabsmæssigt ikke sker
konsolidering post for post, og hvor det samlede afkast af
ejerandelen forventes at blive negativt før medregning af
skattegodtgørelser. Der kan efter udløbet af den i § 54, stk.
9. § 15, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
1, omhandlede periode ikke ske ændring af valget for en
ejerandel, hvis et samlet tab er medregnet i den kvalificerede
10. I § 15, stk. 5, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »1.-3.
pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
55
indkomst i tilvalgsperioden. 1.-3. pkt. finder anvendelse på
følgende egenkapitalgevinster og -tab:
Stk. 6. Vedrører et forsikringsselskabs hensættelser i regn- 11. § 15, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
skabsåret udelukkede udbytter eller udelukkede egenkapital-
gevinster og -tab, jf. stk. 3 og 4, fra en ejerandel ejet på
vegne af en policeindehaver, indgår hensættelserne ikke i
opgørelsen af den kvalificerede indkomst. Uanset 1. pkt. kan
den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med §
54, stk. 1, for hver enkelt koncernenhed i stedet vælge ikke
at udelukke udbytter omfattet af stk. 3, nr. 1, litra b.
»1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den indberettende kon-
cernenhed har valgt ikke at udelukke udbytter efter stk. 3, nr.
3.«
Stk. 7-16. ---
12. I § 15 indsættes som stk. 17:
»Stk. 17. Enhver transaktion mellem koncernenheder, som
ikke er bogført med det samme beløb i begge koncernenhe-
ders regnskaber, eller som ikke er i overensstemmelse med
armslængdeprincippet, skal reguleres, således at den opføres
med det samme beløb og er i overensstemmelse med arms-
længdeprincippet. Er koncernenhederne hjemmehørende i
samme jurisdiktion, og opgøres den effektive skattesats sam-
let for enhederne, skal der kun reguleres for transaktioner,
som ikke er bogført i overensstemmelse med armslængde-
princippet, hvis transaktionen medfører tab ved salg eller
anden overførsel af et aktiv, og det pågældende tab er med-
taget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller
tab. Der skal ikke foretages reguleringer efter 1. pkt., hvis
der kun er foretaget en armslængdekorrektion efter de lokale
indkomstskatteregler i den ene af de relevante jurisdiktioner,
og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der
er mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en
lavskattejurisdiktion for koncernen i begge de 2 forudgående
regnskabsår.«
§ 16. Ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede
indkomst eller tab efter § 12 kan koncernenheden efter den
indberettende koncernenheds beslutning foretage følgende
reguleringer af enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst
eller -tab:
1) Valg om at anvende et realisationsprincip på gevinst og
tab på aktiver og passiver, der indregnes til dagsværdi eller
er udsat for værdiforringelse i det konsoliderede regnskab,
under de betingelser, der fremgår af stk. 2. En beslutning om
at foretage denne regulering skal træffes i overensstemmelse
med § 54, stk. 1, og finder anvendelse på alle koncernenhe-
der, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, for hvilken
beslutningen er truffet, medmindre den indberettende kon-
cernenhed vælger at begrænse beslutningen til koncernenhe-
dernes eller investeringsenhedernes materielle aktiver.
13. I § 16, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »eller investeringsen-
hedernes materielle aktiver« til: »materielle aktiver eller til
investeringsenheder«.
2-3) ---
Stk. 2. En beslutning om anvendelse af realisationsprincip-
pet, jf. stk. 1, nr. 1, er betinget af følgende:
1) ---
2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørelsen 14. § 16, stk. 2, nr. 2, affattes således:
af en gevinst eller et tab er den bogførte værdi på det tids-
punkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor gælden er stiftet,
eller den bogførte værdi på den første dag i det regnskabsår,
hvor beslutningen efter § 54, stk. 1, foretages, alt efter hvil-
»2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørel-
sen af en gevinst eller et tab er den bogførte værdi justeret
for akkumulerede afskrivninger på det seneste af følgende
tidspunkter:
56
ken dato der ligger senest. a) Det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor
gælden er stiftet, eller
b) Den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen
efter § 54, stk. 1, foretages.«
Stk. 3. Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om an- 15. § 16, stk. 3, affattes således:
vendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, skal et be-
løb svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet
eller passivet og den bogførte værdi af aktivet eller passivet
på den første dag i det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er
foretaget og ansat i henhold til beslutningen, medtages ved
beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst el-
ler tab, hvis dagsværdien overstiger den bogførte værdi, eller
fratrækkes, hvis den bogførte værdi overstiger dagsværdien.
»Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om anvendel-
se af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, skal et beløb
svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller
passivet og den bogførte værdi justeret for akkumulerede
afskrivninger af aktivet eller passivet på den første dag i
det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat
i henhold til beslutningen, medregnes ved beregningen af
koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.«
Stk. 4-6. ---
§ 19. Den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed,
der er det ultimative moderselskab, nedsættes for regnskabs-
året med det beløb af den kvalificerede indkomst, som kan
henføres til indehaveren af en ejerandel (indehaveren) i gen-
nemløbsenheden, hvis
1) indehaveren pålægges skat af denne indkomst for en
beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter ud-
gangen af dette regnskabsår, med en nominel sats svarende
til eller over minimumsskattesatsen eller
2) det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb
af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter
og skatter betalt af indehaveren af denne indkomst senest
12 måneder efter udgangen af regnskabsåret svarer til eller
overstiger et beløb, der er lig med denne indkomst multipli-
ceret med minimumsskattesatsen.
16. I § 19, stk. 1, nr. 2, ændres »det ultimative modersel-
skabs regulerede omfattede skatter« til: »omfattede skatter
betalt af det ultimative moderselskab og andre enheder, der
indgår i den transparente struktur,«.
Stk. 2-5. ---
§ 20. For et ultimativt moderselskab i en multinational
koncern eller i en stor national koncern, der er omfattet
af en ordning med fradrag for udlodninger, nedsættes den
kvalificerede indkomst indtil nul for regnskabsåret med det
beløb, der er distribueret som fradragsberettigede udlodnin-
ger senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, hvis
1) udlodningen er medregnet i modtagerens skattepligtige
indkomst i et indkomstår, der udløber senest 12 måneder ef-
ter udgangen af regnskabsåret, og beskattes med en nominel
sats svarende til eller over minimumsskattesatsen eller
2) det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb
af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter
og skatter betalt af modtageren af denne udlodning svarer
til eller overstiger denne indkomst multipliceret med mini-
mumsskattesatsen.
17. I § 20, stk. 1, nr. 2, ændres »det ultimative modersel-
skabs regulerede omfattede skatter« til: »omfattede skatter
betalt af det ultimative moderselskab«.
Stk. 2-6. ---
§ 23. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kan det påvises, at et udskudt skatteaktiv kan hen-
føres til en koncernenheds kvalificerede tab, og er det ud-
skudte skatteaktiv i et regnskabsår bogført til en lavere sats
end minimumsskattesatsen, kan det i samme regnskabsår
omberegnes til minimumsskattesatsen. Forhøjes et udskudt
18. § 23, stk. 5, 1. pkt., ændres »samme regnskabsår « til:
»regnskabsåret, hvor tabet lides,«.
57
skatteaktiv efter 1. pkt., nedsættes det samlede regulerings-
beløb for udskudt skat tilsvarende.
Stk. 6-9. ---
19. Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23 a. Er der truffet valg om medregning af regnskabs-
mæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele efter §
15, stk. 5, reguleres en koncernenheds regulerede omfattede
skatter for et regnskabsår for enhver kvalificeret gennem-
løbsskattefordel efter stk. 2-6, når koncernenheden ejer en
kvalificeret ejerandel enten direkte eller indirekte gennem
en kæde af skattemæssigt transparente enheder, som ikke er
koncernenheder i koncernen.
Stk. 2. Ejerens investering anses for reduceret ved modta-
gelse eller gennemløb af følgende beløb:
5) Enhver skattegodtgørelse.
6) Ethvert fradragsberettiget tab multipliceret med eje-
rens nominelle skattesats.
7) Udlodninger fra investeringen.
8) Afståelsessummer vedrørende investeringen.
Stk. 3. Reduceres ejerens investering til et positivt beløb
eller nul ved modtagelse eller gennemløb af en kvalifice-
ret gennemløbsskattefordel, skal den kvalificerede gennem-
løbsskattefordel tillægges de regulerede omfattede skatter,
i det omfang den kvalificerede gennemløbsskattefordel regn-
skabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle
skatteforpligtelser, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 4. Reduceres ejerens investering til et negativt beløb
ved modtagelse eller gennemløb af beløb omfattet af stk. 2,
skal de regulerede omfattede skatter nedsættes med reduk-
tionsbeløbet, i det omfang beløbet ikke regnskabsmæssigt
er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforplig-
telser. De regulerede omfattede skatter nedsættes kun som
følge af udlodninger, afståelsessummer eller kvalificerede
skattegodtgørelser, i det omfang kvalificerede gennemløbs-
skattefordele er medregnet i de regulerede omfattede skatter
efter stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5. For en ejer af en kvalificeret ejerandel, der regn-
skabsmæssigt anvender proportional nedskrivning ved ind-
regningen af investeringen, nedsættes de regulerede omfatte-
de skatter, i det omfang reduktionen af ejerens investering,
jf. stk. 2, overstiger en proportional nedskrivning af ejerens
investering i året. Der foretages kun en nedsættelse, i det
omfang reduktionen ikke regnskabsmæssigt er indregnet
som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser. Den
proportionale nedskrivning foretages med forholdet mellem
de skattefordele, der er modtaget eller gennemløbet i løbet af
året, og de samlede forventede skattefordele ved investerin-
gen, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 6. Den indberettende koncernenhed kan vælge, at stk.
5 finder tilsvarende anvendelse for ejere af en kvalificeret
ejerandel, der ikke regnskabsmæssigt anvender proportional
nedskrivning ved indregningen af investeringen. Valget skal
træffes i det regnskabsår, hvor investeringen foretages, eller
hvor ejeren omfattes af en kvalificeret regel om indkomst-
medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-
skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
58
Stk. 7. Ved kvalificeret gennemløbsskattefordel efter den-
ne bestemmelse forstås enhver skattegodtgørelse, som ikke
er en kvalificeret skattegodtgørelse, og ethvert fradragsbe-
rettiget tab multipliceret med ejerens nominelle skattesats,
der modtages eller løber gennem fra en kvalificeret ejeran-
del, i det omfang ejerens investering i den kvalificerede
ejerandel reduceres.«
§ 24. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Trækkes en beslutning om kvalificeret tab tilbage, 20. I § 24, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
bortfalder et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget
udskudt skatteaktiv fra den første dag i det første regnskabs-
år, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er
gældende.
»Eventuelle udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser op-
gøres, som de ville være opgjort, hvis der var foretaget
opgørelser efter §§ 23 og 51 for tidligere regnskabsår.«
Stk. 5. Beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen
med det første skema med oplysninger om ekstraskat, jf. §
53, for den multinationale koncern eller den store nationale
koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen
vedrører. Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for
jurisdiktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for
det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter §
72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen.
21. I § 24, stk. 5, 1. pkt., ændres », der omfatter« til: »for det
første regnskabsår, hvor koncernen har en koncernenhed i«.
Stk. 6. ---
22. Efter § 34 indsættes i kapitel 7:
Ȥ 34 a. Den indberettende koncernenhed kan ved beslut-
ning truffet i overensstemmelse med § 54, stk. 3, beslutte,
at den ekstraskat, der skal betales for en eller flere koncer-
nenheder i en jurisdiktion, ansættes til nul, hvis enhedernes
regnskab ikke er inkluderet i den multinationale koncerns
konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse
eller væsentlighed, jf. dog stk. 3, og de koncernenheder,
som beslutningen vedrører, i jurisdiktionen opfylder en af
følgende betingelser:
1) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rap-
portering er lig med eller mindre end det beløb, hvor-
med nettoindkomsten kan nedsættes efter § 30.
2) Den samlede omsætning i regnskabsåret efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rap-
portering er mindre end 1 mio. euro.
3) Den effektive skattesats i regnskabsåret opgjort som
den aktuelle skatteomkostning efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering
divideret med den samlede omsætning efter det an-
vendelige regelsæt for koncernens land for land-rap-
portering er lig med eller højere end minimumsskat-
tesatsen.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for faste drifts-
steder af koncernenheder, hvis regnskab ikke er inkluderet
i den multinationale koncerns konsoliderede regnskaber ude-
lukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse, hvis den mul-
tinationale koncerns konsoliderede regnskaber er omfattet
af § 4, nr. 6, litra a eller c, og er revideret af en ekstern
revisor. Er en koncernenheds samlede omsætning, herunder
omsætningen i enhedens eventuelle faste driftssteder, i regn-
59
skabsåret højere end 50 mio. euro efter det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering, finder
stk. 1 og 2 alene anvendelse for koncernenheden, hvis det
regnskab for enheden, der anvendes ved udarbejdelsen af
koncernens land for land-rapport, er udarbejdet i overens-
stemmelse med en almindeligt anerkendt eller godkendt
regnskabsstandard.
Stk. 4. I denne bestemmelse forstås ved det anvendelige
regelsæt for koncernens land for land-rapportering:
1) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om
indholdet af den land for land-rapport, der indgives af
det ultimative moderselskab.
2) Det nationale regelsæt, der indeholder reglerne om
indholdet af den land for land-rapport, der indgives af
et stedfortrædende moderselskab, når det ultimative
moderselskab ikke indgiver en land for land-rapport.
3) OECD’s endelige rapport fra 2015 om handlingsplan
13 i OECD’s projekt om skatteudhuling og skatteflyt-
ning og OECD’s retningslinjer om land for land-rap-
portering i OECD’s Guidance on Transfer Pricing
Documentation and Country-by-Country Reporting,
hvis det ultimative moderselskab ikke indgiver en
land for land-rapport, og koncernen ikke er forpligtet
til at indgive en land for land-rapport i nogen juris-
diktion.«
§ 35. ---
Stk. 2. Fusionerer en enhed, der ikke indgår i en koncern
(målenheden), med en enhed eller en koncern (den overta-
gende enhed) i løbet af kontrolregnskabsåret, og har enten
målenheden eller den overtagende enhed ikke konsoliderede
regnskaber i et af de sidste 4 på hinanden følgende regn-
skabsår umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, anses
den konsoliderede omsætningsgrænse for den multinationale
koncern eller den store nationale koncern for at være opfyldt
for det pågældende år, hvis summen af den omsætning, der
indgår i hvert af målenhedens eller den overtagende enheds
regnskaber eller konsoliderede regnskaber for det pågælden-
de regnskabsår, udgør 750 mio. euro eller derover.
23. I § 35, stk. 2, ændres »(målenheden)« til: »(den overta-
gende enhed)«, og »( den overtagende enhed)« ændres til:
»(målenheden)«.
Stk. 3-4. ---
§ 40. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. En investeringsenheds ekstraskat, jf. stk. 1, er et
beløb svarende til procentsatsen for investeringsenhedens
24. I § 40, stk. 4, 1. pkt., udgår: »den multinationale kon-
cerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i«.
ekstraskat multipliceret med et beløb svarende til differen-
cen mellem den multinationale koncerns eller den store na-
tionale koncerns allokerbare andel i investeringsenhedens
kvalificerede indkomst og den substansbaserede indkomst-
udelukkelse, der er beregnet for investeringsenheden. Pro-
centsatsen for en investeringsenheds ekstraskat er et positivt
beløb svarende til differencen mellem minimumsskattesat-
sen og den effektive skattesats for den pågældende inve-
steringsenhed. Er mere end én investeringsenhed hjemme-
hørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effek-
tive skattesats ved at sammenlægge enhedernes beløb for
substansbaseret indkomstudelukkelse og den multinationale
25. I § 40, stk. 4, 3. pkt., ændres »effektive skattesats«
til: »procentsats for ekstraskat«, og »den multinationale kon-
cerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel
af« udgår.
60
koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare an-
del af enhedernes kvalificerede indkomst eller tab. Den sub-
stansbaserede indkomstudelukkelse for en investeringsenhed
ansættes efter § 30, stk. 1-7. De berettigede lønomkostninger
til berettigede ansatte og de berettigede materielle aktiver,
der er indregnet for den pågældende investeringsenhed, ned-
sættes i forhold til den multinationale koncerns eller den
store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsen-
hedens kvalificerede indkomst divideret med den pågælden-
de investeringsenheds samlede kvalificerede indkomst.
26. § 40, stk. 4, 5. pkt., ophæves.
Stk. 5. ---
§ 51. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder
efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et over-
gangsår baseres grundlaget for de overtagne aktiver bortset
fra lagerbeholdningen på den afhændende koncernenheds
bogførte værdi af de overdragne aktiver ved afhændelsen,
idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansæt-
tes på dette grundlag. Den overtagende koncernenhed kan
uanset 1. pkt. indregne et udskudt skatteaktiv som følge
af overførslen, i det omfang den afhændende koncernenhed
beskattes ved overførslen af aktiverne. Det udskudte skatte-
aktiv kan maksimalt indregnes med et beløb svarende til det
skatteaktiv, som den afhændende koncernenhed kunne have
indregnet efter stk. 1, hvis overførslen ikke havde fundet
sted. Anvender den overtagende koncernenhed regnskabs-
mæssigt dagsværdien af de overtagne aktiver, og ville den
kunne indregne et udskudt skatteaktiv med beløbet i 3. pkt.,
kan den overtagende koncernenhed i stedet basere grundla-
get for de overdragne aktiver på den regnskabsmæssigt bog-
førte værdi. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter
enhver situation, hvor den overtagende koncernenhed skaber
eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt, mens
den afhændende koncernenhed regnskabsmæssigt indtægts-
fører et tilsvarende beløb. Overførsel af aktiver efter 1.-4.
pkt. omfatter ligeledes enhver situation, hvor en koncernen-
hed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæs-
sigt og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb,
selv om aktiverne ikke overføres til en anden koncernenhed.
27. I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »et overgangsår« til: »den
afhændende koncernenheds overgangsår«.
Stk. 4. Ved overgangsår for en jurisdiktion forstås efter
denne bestemmelse det første regnskabsår, hvor en multina-
tional koncern eller en stor national koncern falder ind under
lovens anvendelsesområde, for så vidt angår den pågælden-
de jurisdiktion. Er den forenklede beregning efter § 72 valgt
for jurisdiktionen, er overgangsåret det første regnskabsår,
hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere an-
vendes for jurisdiktionen. 2. pkt. finder ikke anvendelse i
28. I § 51, stk. 4, 1. pkt., ændres »lovens anvendelsesområ-
de« til: »anvendelsesområdet for en kvalificeret regel om
indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskat-
tet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk eks-
traskat«.
forhold til stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er 29. I § 51, stk. 4, 3. pkt., udgår:
hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalifi-
ceret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel
om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om
indenlandsk ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed
beskattes ved overførslen af aktiverne, jf. stk. 3, 2.-6. pkt.
»hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i
en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel om ind-
komstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet
overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstra-
skat, eller«.
30. I § 51 indsættes som stk. 5 og 6:
61
»Stk. 5. Der fastsættes et nyt overgangsår, hvis koncernen-
hederne i en jurisdiktion falder ind under anvendelsesområ-
det for en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en
kvalificeret regel om underbeskattet overskud i et regnskabs-
år, hvor de tidligere har været omfattet af anvendelsesområ-
det for en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat.
Stk. 6. Det nye overgangsår medfører, at
1) fremført yderligere negativ ekstraskat efter § 22, stk. 5
og 6, elimineres,
2) § 23, stk. 6, ikke finder anvendelse på udskudte skat-
teforpligtelser, som er indregnet ved opgørelsen af
den effektive skattesats i forhold til den kvalificerede
regel om indenlandsk ekstraskat, og som ikke er ef-
terbeskattet inden det nye overgangsår,
3) fremført kvalificerede tabsbetingede udskudte skatte-
aktiver efter § 24 elimineres, og den indberettende
koncernenhed kan træffe en ny beslutning efter § 24
om kvalificeret tab for jurisdiktionen,
4) stk. 1 finder fornyet anvendelse og
5) stk. 2 finder fornyet anvendelse på transaktioner, der
har fundet sted efter den 30. november 2021 og før
begyndelsen af det nye overgangsår, idet udskudte
skatteaktiver ikke skal anses for at hidrøre fra poster,
der er udelukket fra beregningen af kvalificeret ind-
komst eller tab, jf. kapitel 5, hvis kvalificeret inden-
landsk ekstraskat skulle betales som følge af § 22,
stk. 5.«
§ 53. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Det i stk. 1 omhandlede standardskema med oplys-
ninger om ekstraskat samt eventuelle meddelelser efter stk.
3 skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 15
31. I § 53, stk. 4, 2. pkt., ændres »51, stk. 4,« til: »§ 51, stk.
4 eller 5,«.
måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Uanset 1. 32. I § 53, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
pkt. skal det i stk. 1 omhandlede standardskema med oplys-
ninger om ekstraskat samt meddelelser indgives til told- og
skatteforvaltningen senest 18 måneder efter den sidste dag i
det rapporteringsår, der efter 51, stk. 4, er det omhandlede
overgangsår.
»Udløber fristen efter 1. og 2. pkt. før den 30. juni 2026, er
fristen for indgivelse dog den 30. juni 2026.«
§ 54. De i § 2, stk. 3, § 12, stk. 4, § 15, stk. 4-6, § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 2, § 41, stk. 1, og § 42,
stk. 1, omhandlede beslutninger gælder i en periode på 5
år fra det år, hvor beslutningen træffes. Beslutningen forlæn-
ges automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed
tilbagekalder beslutningen ved udløbet af 5-årsperioden. Til-
bagekaldelsen af beslutningen gælder i en periode på 5 år fra
udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
33. I § 54, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, ændres »§ 12, stk. 4« til:
»§ 12, stk. 3«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. De i § 2, stk. 3, § 12, stk. 4, § 15, stk. 4-6, § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 2, § 22, stk. 5, § 23, stk. 8, §
26, stk. 2, § 27, stk. 1, § 30, stk. 1, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1,
og §§ 41 og 42 omhandlede beslutninger oplyses til told- og
skatteforvaltningen i medfør af § 53.
34. I § 54, stk. 3, indsættes efter »§ 34, stk. 1,«: »§ 34 a, stk.
1,«.
§ 69. ---
62
Stk. 2. Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1 er den sidste rettidige
betalingsdag 19 måneder efter den sidste dag i det rapporte-
ringsår, der efter § 51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår
35. I § 69, stk. 2 og 3, ændres »§ 51, stk. 4,« til: »§ 51, stk. 4
eller 5,«.
Stk. 3. Stiftelsesdagen for kravet for ekstraskatten er 15
måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret eller 18
måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter §
51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.
§ 71. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kapitel 12 har virkning for regnskabsår, der på-
begyndes den 31. december 2024 eller senere. Kapitel 12
har dog virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31.
december 2023 eller senere, når den lavt beskattede koncer-
nenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der har valgt at
anvende artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats
for multinationale koncerner og store nationale koncerner i
Unionen
36. I § 71, stk. 3, 2. pkt., ændres »den lavt beskattede kon-
cernenhed« til: »det ultimative moderselskab«.
§ 72. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I denne bestemmelse forstås ved:
1-3)
4) Kvalificeret land for land-rapport: En land for land-rap- 37. I § 72, stk. 4, nr. 4, indsættes som 3.-5. pkt.:
portering, der er udarbejdet og indgivet på baggrund af kva-
lificerede regnskaber.
»En land for land-rapport udarbejdet på baggrund af kvalifi-
cerede regnskaber, der medregner reguleringer som følge af
5-7) allokering af købesum, anses kun for en kvalificeret land for
Stk. 5. --- land-rapport, hvis reguleringerne vedrørende koncernenhe-
den er medregnet i alle koncernens land for land-rapporter,
der er indgivet for regnskabsår, der begynder efter den 31.
december 2022, eller en koncernenhed ved lov eller anden
offentligretlig regulering har været forpligtet til at ændre det
regnskab, som land for land-rapporteringen er udarbejdet
på baggrund af, således at reguleringer for købesum medreg-
nes. En land for land-rapport anses kun for en kvalificeret
land for land-rapport, hvis eventuelle tab ved værdiforringel-
se af goodwill konstateret ved transaktioner gennemført efter
den 30. november 2021, der er medregnet ved opgørelsen af
resultatet før skat, er tilbageført ved vurderingen af, om kon-
cernen i jurisdiktionen opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2
og 3. 4. pkt. finder dog ikke anvendelse ved vurderingen af,
om koncernen i jurisdiktionen opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 2, hvis tabet ved værdiforringelse af goodwill modsvares
af en tilbageførsel af en udskudt skatteforpligtelse eller af
en medregning eller forøgelse af et udskudt skatteaktiv som
følge af værdiforringelsen af goodwill.«
38. Efter § 72 indsættes:
»§ 72 a. Ved vurderingen af, om § 72 kan finde anvendel-
se i en jurisdiktion, udelukkes
1) alle udgifter og tab, der opstår som følge af hybride
arrangementer, der er indgået efter den 15. december
2022, og som resulterer i fradrag uden medregning
eller dobbelt fradrag for tab, fra opgørelsen af resul-
tatet før skat, og
63
2) alle skatteudgifter, der opstår som følge af hybride
arrangementer, der er indgået efter den 15. decem-
ber 2022, og som resulterer i dobbelt medregning af
skatteudgifter, fra opgørelsen af forenklede omfattede
skatter.
Stk. 2. I denne bestemmelse forstås ved:
1) Hybride arrangementer: Arrangementer, der resulterer
i
a) fradrag uden medregning,
b) dobbelt fradrag for tab eller
c) dobbelt medregning af skatteudgifter.
2) Arrangement, der resulterer i fradrag uden medreg-
ning: Et arrangement, hvor en koncernenhed direkte
eller indirekte yder kredit til eller på anden måde
foretager en investering i en anden koncernenhed,
som medfører, at en udgift eller et tab medregnes i
den ene koncernenheds regnskab, jf. dog stk. 3, i det
omfang
a) der ikke er en tilsvarende indtægt eller avance i
regnskabet hos den anden koncernenhed, eller
b) den anden koncernenhed ikke med rimelighed
kan forventes i arrangementets levetid at have en
tilsvarende forhøjelse af dens skattepligtige ind-
komst.
3) Arrangement, der resulterer i dobbelt fradrag for tab:
Et arrangement, som medfører en udgift eller et tab i
en koncernenheds regnskab, i det omfang
a) udgiften eller tabet også medregnes som en udgift
eller et tab i en anden koncernenheds regnskab,
medmindre beløbet modsvares af indtægt, der
medregnes i begge koncernenheders regnskaber,
eller
b) arrangementet medfører, at et tilsvarende beløb
er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst for en anden koncernenhed i en
anden jurisdiktion, medmindre beløbet modsvares
af indtægter, som både medregnes i regnskabet
hos den koncernenhed, der medregner udgiften
eller tabet i regnskabet, og i den skattepligtige
indkomst hos den koncernenhed, der tager fradra-
get for udgiften eller tabet.
4) Arrangement, der resulterer i dobbelt medregning af
skatteudgifter: Et arrangement, som medfører, at me-
re end en koncernenhed helt eller delvis medregner
den samme skatteudgift i dens regulerede omfattede
skatter eller ved opgørelsen af dens forenklede effek-
tive skattesats. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten
medregnes som skattepligtig i alle koncernenheder-
nes regnskaber. Der er ikke tale om dobbelt medreg-
ning af skatteudgifter, hvis den dobbelte medregning
kun opstår som følge af, at opgørelsen af den forenk-
lede effektive skattesats for en koncernenhed ikke
kræver allokering af skatteudgifter til en anden kon-
cernenhed, hvor skatteudgiften ville blive allokeret til
en anden koncernenhed ved opgørelsen af førstnævn-
te koncernenheds regulerede omfattede skatter.
64
5) Koncernenheds regnskab: Det regnskab, der er an-
vendt til at opgøre koncernenhedens kvalificerede
indkomst eller tab, eller koncernenhedens kvalificere-
de regnskab efter § 72.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udgiften
eller tabet udelukkende vedrører et instrument udstedt af
et pengeinstitut i henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid
kernekapital for pengeinstitutter).
Stk. 4. Opstår et arrangement med dobbelt fradrag for
tab, jf. stk. 2, nr. 3, litra a, hvor alle koncernenheder, som
medregner udgiften eller tabet i deres regnskaber, er hjem-
mehørende i samme jurisdiktion, udelukkes udgiften eller
tabet ikke i regnskabet hos en af koncernenhederne.
Stk. 5. Koncernenheder i denne bestemmelse omfatter og-
så enheder, der efter denne lov behandles på samme måde
som koncernenheder, og enhver enhed med et kvalificeret
regnskab, der medtages i opgørelsen efter § 72, uanset om
enheden er i den samme jurisdiktion.
Stk. 6. Et arrangement anses i denne bestemmelse for
indgået efter den 15. december 2022, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt efter den 15. december 2022:
1) Arrangementet ændres eller overføres.
2) Opfyldelsen af rettigheder eller forpligtelser i arran-
gementet afviger fra opfyldelsen inden den 15. de-
cember 2022, inklusive tilfælde, hvor betalingerne re-
duceres eller ophører med den følge, at forpligtelsen i
arrangementet forøges.
3) Der er en ændring i den regnskabsmæssige behandling
af arrangementet.
Stk. 7. En koncernenhed anses i denne bestemmelse ikke
for at have en tilsvarende forhøjelse af dens skattepligtige
indkomst, i det omfang en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Beløbet medregnet i den skattepligtige indkomst
modsvares af anvendelsen af fremførte underskud el-
ler beskårne låneomkostninger m.v., som regnskabs-
mæssigt har været værdireguleret eller ville have væ-
ret værdireguleret uden skatteelementerne i hybride
arrangementer indgået efter den 15. december 2022.
2) Betalingen, der giver anledning til udgiften eller ta-
bet, også vil være en fradragsberettiget udgift eller
et fradragsberettiget tab for en koncernenhed, der er
hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den
koncernenhed, der modtager betalingen, uden at ud-
giften eller tabet medregnes i resultatet før skat i den
jurisdiktion.
Stk. 8. En udgift eller et tab anses i denne bestemmelse
ikke for at være medregnet i en transparent koncernenheds
regnskab, i det omfang udgiften eller tabet medregnes i
regnskabet hos den transparente koncernenheds ejere.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 710 af 13. juni
2023, § 3 i lov nr. 712 af 13. juni 2023, lov nr. 107 af 31.
januar 2024 og senest ved § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024,
foretages følgende ændringer:
65
§ 5 H. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på betalinger til modta-
gere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret
efter reglerne i:
1) Amerikansk Samoa.
2) Anguilla.
3) Antigua og Barbuda.
4) Bahamas. 1. § 5 H, stk. 2, nr. 4 og 5, ophæves.
5) Belize. Nr. 6-12 bliver herefter nr. 4-10.
6) De Amerikanske Jomfruøer.
7) Fiji.
8) Guam.
9) Palau.
10) Panama.
11) Rusland.
12) Samoa.
13) Seychellerne. 2. § 5 H, stk. 2, nr. 13, ophæves.
14) Trinidad og Tobago. Nr. 14 bliver herefter nr. 11.
15) Turks- og Caicosøerne.
16) Vanuatu. 3. § 5 H, stk. 2, nr. 15, ophæves.
Stk. 3. --- Nr. 16 bliver herefter nr. 12.
66