Fremsat den 30. april 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 30. april 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om passagerafgift på flyrejser1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Der svares afgift til statskassen efter bestemmelserne
i denne lov for hver passager, der rejser med et luftfartøj,
som afgår fra Danmark.
§ 2. Der svares alene afgift af en passagers kommercielle
flyrejse i et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passa-
gersæder, eller som har største tilladte startvægt på mere end
5.700 kg, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der svares ikke afgift for
1) transit- og transferpassagerer, hvis rejsen står i direkte
forbindelse med en anden flyrejse inden for 24 timer
med afgang fra Danmark,
2) luftfartsselskabets personale på tjenesterejse og
3) børn under 2 år.
Kapitel 2
Afgiftens størrelse
§ 3. Afgiften udgør følgende:
1) For en flyrejse med en slutdestination, som fremgår af
lovens bilag 1, 30 kr. fra og med den 1. januar 2025 til
og med den 31. december 2027, 40 kr. fra og med den
1. januar 2028 til og med den 31. december 2029. Fra
og med den 1. januar 2030 udgør afgiften efter 1. pkt.
50 kr. (2030-niveau).
2) For en flyrejse med en slutdestination, som fremgår af
lovens bilag 2, 250 kr. fra og med den 1. januar 2025
til og med den 31. december 2025, 260 kr. fra og med
den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026,
270 kr. fra og med den 1. januar 2027 til og med den
31. december 2027, 280 kr. fra og med den 1. januar
2028 til og med den 31. december 2028, 300 kr. fra og
med den 1. januar 2029 til og med den 31. december
2029. Fra og med den 1. januar 2030 udgør afgiften
efter 1. pkt. 310 kr. (2030-niveau).
3) For en flyrejse med en anden slutdestination end de
slutdestinationer, som fremgår af bilag 1 og 2, 300 kr.
fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31.
december 2025, 320 kr. fra og med den 1. januar 2026
til og med den 31. december 2026, 340 kr. fra og med
den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2027,
350 kr. fra og med den 1. januar 2028 til og med den
31. december 2028, 390 kr. fra og med den 1. januar
2029 til og med den 31. december 2029. Fra og med
den 1. januar 2030 udgør afgiften efter 1. pkt. 410 kr.
(2030-niveau).
Stk. 2. Afgiftssatserne som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2. pkt., nr.
2, 2. pkt., og nr. 3, 2. pkt., reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik,
jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen sker
første gang for kalenderåret 2031.
Stk. 3. Reguleringen, jf. stk. 2, foretages på grundlag af
nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det
kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes
eller nedsættes med samme procent som den, hvormed net-
toprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2028. Den
procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser,
der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nær-
meste hele tal.
Kapitel 3
Afgiftspligten og registrerede virksomheder
§ 4. Afgiftspligten, jf. § 1, indtræder på det tidspunkt,
hvor luftfartøjet afgår fra Danmark.
Stk. 2. Afgiftspligten, jf. § 1, påhviler det ansvarlige luft-
fartsselskab.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2023-24
Skattemin., j.nr. 2023-1819
AN016291
§ 5. Virksomheder, der som ansvarlige luftfartsselskaber
er afgiftspligtige, jf. § 4, stk. 2, skal anmelde deres virksom-
hed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Afgifts- og registreringspligtige virksomheder om-
fattet af stk. 1, som har forretningssted i et andet EU-land
eller i et land uden for EU, med hvilket Danmark har en
aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reg-
lerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en fysisk
person, der er bosiddende her i landet, eller ved en juridisk
person, der har forretningssted her i landet.
Stk. 3. Afgifts- og registreringspligtige virksomheder om-
fattet af stk. 1, som har forretningssted i et land uden for
EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig
bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU,
skal lade sig registrere ved en fysisk person, der er bosid-
dende her i landet, eller ved en juridisk person, der har
forretningssted her i landet.
Stk. 4. Anmeldelse til registrering efter stk. 1, skal ske se-
nest 8 dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyn-
des. Ændringer i en virksomheds eksisterende registrerings-
forhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest
8 dage efter ændringen. Virksomheder, der ophører med at
drive registreringspligtig virksomhed efter denne lov, skal
underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens
ophør senest 8 dage efter ophøret.
Stk. 5. Told- og Skatteforvaltningen udsteder et bevis til
de registrerede virksomheder.
Kapitel 4
Angivelse og opkrævning af betaling
§ 6. Afgiftsperioden er måneden.
§ 7. De registrerede virksomheder, jf. § 5, skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode, jf. § 6, som
antallet af afrejsende passagerer omfattet af afgiftspligten,
jf. § 1, jf. dog § 2.
§ 8. De registrerede virksomheder, jf. § 5, skal efter ud-
løbet af hver afgiftsperiode, jf. § 6, og senest den 15. i
den følgende måned, jf. dog § 9, stk. 3, over for told- og
skatteforvaltningen angive antallet af afrejsende passagerer
opgjort efter § 7 pr. afgiftskategori efter afgiftssatserne i § 3,
stk. 1.
§ 9. De registrerede virksomheder, jf. § 5, skal indbetale
afgiften til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Krav på betaling af afgiften stiftes og forfalder den
første dag i den måned, hvor angivelsen i medfør af § 8 skal
angives, og skal indbetales senest samtidig med angivelses-
fristens udløb. Angivelsen og betalingen af afgiften sker i
øvrigt efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 3. Er den sidste rettidige angivelses- eller betalings-
dag en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag
som sidste rettidige angivelses- eller betalingsdag.
§ 10. Er en virksomhed registreret ved en repræsentant
efter § 5, stk. 3, hæfter de solidarisk for betaling af afgiften.
Kapitel 5
Regnskabsbestemmelser
§ 11. De registrerede virksomheder skal føre et regnskab
over afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige passagerer for
hver flyrejse, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om
afgiften af de afgiftspligtige passagerer er betalt korrekt.
Stk. 2. Regnskabet efter stk. 1, skal kunne dokumente-
res ved fakturaer, kvitteringer eller andre fysiske eller elek-
troniske dokumenter og danne grundlag for opgørelse af
den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode efter
§ 7 og for kontrol med afgiftens betaling. De registrerede
virksomheder skal opbevare kopi af fakturaer, kvitteringer
eller andre fysiske eller elektroniske dokumenter, som dan-
ner grundlag for afgiftsberegningen. Opbevaringen kan ske
elektronisk. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets udløb.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 12. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til hos afgiftspligtige virksomheder, jf.
§ 4, stk. 2, eller en fysisk eller juridisk person omfattet
af § 5, stk. 2 og 3, at gennemgå forretningsbøger, andet
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., der kan ha-
ve betydning for kontrollen med betaling af afgiften. Ved
gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig
oplysninger som nævnt i 1. pkt. I det omfang de nævnte
oplysninger er registreret elektronisk, omfatter told- og skat-
teforvaltningens kontroladgang også en elektronisk adgang
hertil.
Stk. 2. Ved kontrollen efter stk. 1, skal ejeren af virksom-
heden og dennes ansatte yde told- og skatteforvaltningen
den nødvendige vejledning og hjælp.
Stk. 3. Oplysninger nævnt i stk. 1, herunder i elektronisk
form, skal efter anmodning udleveres eller indsendes til
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Offentlige myndigheder skal efter anmodning fra
told- og skatteforvaltningen videregive enhver oplysning,
herunder fortrolige oplysninger, til brug for registrering af
og kontrol med afgiftspligtige virksomheder omfattet af
denne lov.
Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt told- og skatteforvalt-
ningen bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1.
§ 13. Har den registrerede virksomhed ikke rettidigt angi-
vet antallet af afrejsende passagerer pr. afgiftskategori, jf.
§ 8, kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden
daglige tvangsbøder, indtil virksomheden har angivet antal-
let af afrejsende passagerer pr. afgiftskategori.
Stk. 2. Efterkommes en anmodning om udlevering af
oplysninger efter § 12, stk. 3, ikke, kan told- og skattefor-
valtningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes
inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra
fristens overskridelse, indtil pålægget efterkommes.
2
Stk. 3. Klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 har ikke
opsættende virkning. Landsskatteretten kan dog tillægge en
klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende virkning,
hvis særlige omstændigheder taler herfor. Landsskatterettens
afgørelse kan træffes af en retsformand.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 14. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, jf. § 12
eller
2) overtræder § 5, stk. 1, 3 eller 4, § 8 eller § 11, stk. 1
eller 2.
Stk. 2. Den, der begår én af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage afgift til det offentlige, straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 15. Reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder
tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne
lov.
§ 16. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse på passagerers
kommercielle flyrejser fra og med den 1. januar 2025, hvor
en flybillet eller det tilsvarende dokument, der giver en pas-
sager adgang til flyrejsen, er solgt den 1. januar 2025 eller
senere.
Stk. 3. For virksomheder, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er registreringspligtige, jf. § 5, stk. 1, indtræder
registreringspligten efter § 5, stk. 4, den 15. januar 2025.
Kapitel 9
Ændring i anden lovgivning
§ 18. I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711
af 20. december 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. Bilag 1, liste A, nr. 20, affattes således:
»20) Lov om passagerafgift på flyrejser.«
Kapitel 10
Territorialbestemmelse
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bilag 1
Slutdestinationer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1:
Albanien Moldova
Andorra Monaco
Belarus Montenegro
Belgien Nederlandene
Bosnien-Hercegovina Nordmakedonien
Bulgarien Norge
Cypern Polen
Danmark Portugal
Estland Rumænien
Finland San Marino
Frankrig Schweiz
Færøerne Serbien
Grækenland Slovakiet
Grønland Slovenien
Irland Spanien
Island Storbritannien
Italien Sverige
Kosovo Tjekkiet
Kroatien Tyrkiet
Letland Tyskland
Liechtenstein Ukraine
Litauen Ungarn
Luxembourg Vatikanstaten
Malta Østrig
4
Bilag 2
Slutdestinationer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2:
Afghanistan Libanon
Algeriet Libyen
Armenien Mali
Aserbajdsjan Marokko
Bahrain Mauretanien
Burkina Faso Niger
Canada Oman
Djibouti Pakistan
Egypten Palæstina
Elfenbenskysten Qatar
Eritrea Rusland
Etiopien Saudi-Arabien
De Forenede Arabiske Emirater Senegal
Gambia Sudan
Georgien Syrien
Guinea Tadsjikistan
Guinea-Bissau Tchad
Irak Tunesien
Iran Turkmenistan
Israel Usbekistan
Jordan USA
Kap Verde Yemen
Kasakhstan
Kirgisistan
Kuwait
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Indførelse af en passagerafgift på visse flyrejser
2.1. Gældende ret
2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1.Afgiftsgrundlaget
2.2.2.Afgiftens størrelse
2.2.3.Afgifts- og registreringspligt
2.2.4.Angivelse og afregning
2.2.5.Regnskabsbestemmelser
2.2.6.Kontrol- og straffebestemmelser m.v.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev med Aftale om
Grøn luftfart i Danmark af den 15. december 2023 enige
om en grøn omstilling af indenrigsluftfarten i Danmark og
om at understøtte den teknologiske udvikling af en mere
bæredygtig luftfart.
Med det formål er aftalepartierne enige om at indføre en
passagerafgift på flyrejser, som skal bidrage til at finansiere
den grønne omstilling af indenrigsluftfarten, fremme udvik-
lingen af grønne teknologier på området samt forhøje ældre-
checken for de pensionister, der har mindst.
Med lovforslaget foreslås det, at en passagerafgift på flyrej-
ser indføres fra den 1. januar 2025. Afgiften differentieres
efter flyrejsens længde, så den højeste afgift svares ved de
længere flyrejser, der belaster klimaet mest.
Passagerafgiften på flyrejser skønnes at have en positiv sam-
fundsøkonomisk virkning i størrelsesordenen 750 mio. kr.
fra 2030. Det skyldes, at udenlandske rejsende betaler stør-
stedelen af afgiften.
Det foreslås, at passagerafgiften vil stige fra i gennemsnit
70 kr. pr. rejse i 2025 til i gennemsnit 100 kr. pr. rejse i
2030. Afgiften vil blive prisindekseret fra 2031 og frem. Af-
giftens størrelse vil afhænge af, hvor lang flyrejsen er. Det
betyder, at afgiften vil være lavest på indenrigsrejser og
rejser inden for Europa og højest på lange rejser.
Afgiftspligten foreslås at indtræde på det tidspunkt, hvor
luftfartøjet afgår fra Danmark.
Det foreslås, at afgiften pålægges kommercielle flyrejser,
hvor flybilletter eller tilsvarende dokument, der giver en
passager adgang til flyrejsen, er solgt den 1. januar 2025
eller senere. Det betyder, at flybilletter eller tilsvarende do-
kumenter, der er solgt før den 1. januar 2025 til en rejse efter
den 1. januar 2025, ikke vil blive afgiftsbelagt.
Undtaget fra afgiften foreslås at være passagerer under 2
år, luftfartsselskabets personale på tjenesterejse og transfer-
6
og transitpassagerer, hvis rejsen står i direkte forbindelse
med en anden flyrejse inden for 24 timer med afgang fra
Danmark.
Det forhold, at transfer- og transitpassagerer er undtaget fra
afgiften, betyder, at der ikke svares afgift ved mellemlan-
ding i Danmark, hvis rejsen står i direkte forbindelse med en
anden flyrejse inden for 24 timer.
Passagerafgiften skønnes at medføre et provenu efter tilba-
geløb og adfærd på 820 mio. kr. i 2025, 920 mio. kr. i 2026,
950 mio. kr. i 2027, 1.050 mio. kr. i 2028, 1.100 mio. kr.
2029 og 1.200 mio. kr. i 2030 og frem (2024-niveau).
Aftalepartierne bag Aftale om Grøn luftfart i Danmark af
den 15. december 2023 er desuden enige om, at der i 2027
vil være et ”pitstop”, hvor passagerafgiftens niveau kan
evalueres. Ved pitstoppet undersøges mulighederne for at
nedbringe luftfartens udledninger fra kondensstriber.
2. Indførelse af en passagerafgift på visse flyrejser
2.1. Gældende ret
Der gælder i dag ikke en passagerafgift på flyrejser i Dan-
mark.
Der har tidligere været en lov om afgift af visse flyrejser, der
blev indført den 1. september 1991 og ophævet den 1. januar
2007.
2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre Aftale om Grøn
luftfart i Danmark af 15. december 2023, hvor det blev
aftalt at indføre en passagerafgift på flyrejser. Det foreslås,
at afgiften skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås, at loven finder anvendelse på passagerers kom-
mercielle flyrejser fra og med den 1. januar 2025, hvor en
flybillet eller det tilsvarende dokument, der giver en passa-
ger adgang til flyrejsen, er solgt den 1. januar 2025 eller
senere.
2.2.1. Afgiftsgrundlaget
Det foreslås, at afgiften skal svares for hver passager, der
rejser med et luftfartøj, som afgår fra Danmark.
Ved en kommerciel flyrejse forstås rute- og charterflyvnin-
ger og enhver anden flytransport af passagerer, som udføres
mod betaling. Lovforslaget omfatter således ikke transport
af passagerer i f.eks. militærfly, statsfly, ambulancefly, efter-
søgnings- og redningsfly, humanitære fly og politifly eller
privatfly.
Det foreslås, at der alene svares afgift af en passagers flyrej-
se i et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæ-
der, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700
kg.
Denne afgrænsning svarer omtrent til afgrænsningen af de
luftfartøjer, der er omfattet af safety-bidraget i lufthavnslo-
ven til finansiering af Trafikstyrelsens løbende tilsyn, jf. be-
kendtgørelse nr. 1692 af 20. december 2023 om Trafikstyrel-
sens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet. Safety-bidraget
opkræves hos luftfartsselskaberne pr. passager, der befordres
med luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæ-
der, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700
kg, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 2. Safety-bidraget adskiller
sig dog fra den foreslåede passagerafgift, da safety-bidraget
ikke kun opkræves ved afgang fra en dansk lufthavn, men
også fra en færøsk eller grønlandsk lufthavn.
Det foreslås, at transfer- og transitpassagerer, som mel-
lemlander i Danmark, luftfartsselskabernes personale, børn
under 2 år og passagerer, der ikke er nået frem til deres
slutdestination, ikke skal være omfattet af den foreslåede
afgiftspligt.
Forslaget skal i forhold til transfer- og transitpassagerer ses i
sammenhæng med, at der pålægges afgift efter slutdestinati-
onen.
2.2.2. Afgiftens størrelse
Det foreslås, at afgiftssatsens størrelse skal afhænge af, hvor
lang flyrejsen er, og at det er den afgiftssats, der er gældende
på passagerens afrejsetidspunkt, der er bestemmende for af-
giftens størrelse.
Afgiften vil efter forslaget være lavest på indenrigsrejser og
rejser inden for Europa og højest på lange rejser.
Det er slutdestinationen, der er afgørende for afgiftssat-
sen. Dette sikrer, at der f.eks. ikke skal betales afgift to
eller flere gange for en passager, der starter sin rejse fra en
dansk lufthavn og via en eller flere lufthavne skal videre til
sin slutdestination. Det forudsættes at der i det land, hvor
passageren mellemlander, er en tilsvarende afgiftsfritagelse
for transfer- og transitpassagerer, som efter denne foreslåede
nationale afgiftslov. I de tilfælde, hvor der er mellemlan-
dinger, skal slutdestinationen dog fremgå af billetten. Der
skal således være tale om en sammenhængende billet. Ved
en sammenhængende billet forstås en samlet flybillet eller
et tilsvarende dokument, hvis udvisende giver passageren
adgang til to eller flere flyrejser, der til sammen skal brin-
ge passageren til sin slutdestination. En sammenhængende
billet kræver, at der sker en samlet indtjekning, og at der
kan fremvises rejsedokumentation, som angiver afgangssted
og slutdestination samt dato og klokkeslæt for henholdsvis
afrejse og ankomst. Den angivne slutdestination vil være
bestemmende for den afgiftssats, der skal betales.
Det foreslås, at det er tidspunktet for passagerens flyrejse,
der er afgørende for hvilken afgiftssats, der skal betales. Det
foreslås, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor
luftfartøjet afgår fra Danmark.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Hvis
flybilletten eller det tilsvarende dokument, der giver en pas-
7
sager adgang til en flyrejse, er solgt den 1. januar 2025 eller
senere, vil der således skulle betales afgift.
Afgiftssatserne foreslås at stige hvert år indtil den 1. januar
2030, hvor afgiften er fuldt ud indfaset.
Som led i Aftale om Grøn luftfart i Danmark foreslås
en inddeling af destinationer i kategorierne ”Intra-Europa”,
”Mellemlange rejser” og ”Lange rejser”. Inddelingen svarer
til den, der følger af den svenske afgiftslov lag (2017:1200)
om skatt på flygresor.
Af det foreslåede bilag 1 fremgår lande og territorier med
slutdestinationer i kategorien ”Intra-Europa”: Albanien, An-
dorra, Belarus, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien,
Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne,
Grækenland, Grønland, Irland, Island, Italien, Kosovo, Kro-
atien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta,
Moldova, Monaco, Montenegro, Nederlandene, Nordmake-
donien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino,
Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritan-
nien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn,
Vatikanstaten og Østrig.
Det foreslås, at for slutdestinationer i lande og territorier,
der er omfattet af kategorien, ”Intra-Europa”, i bilag 1 skal
afgiften pr. passager på flyrejsen udgøre 30 kr. fra og med
den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2027 og 40
kr. fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. decem-
ber 2029. Fra og med den 1. januar 2030 udgør afgiften 50
kr. (2030-niveau).
Af det foreslåede bilag 2 fremgår lande og territorier med
slutdestinationer i kategorien ”Mellemlange rejser”: Afgha-
nistan, Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Bahrain, Burkina
Faso, Canada, Djibouti, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea,
Etiopien, De Forenede Arabiske Emirater, Gambia, Georgi-
en, Guinea, Guinea-Bissau, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kap
Verde, Kasakhstan, Kirgisistan, Kuwait, Libanon, Libyen,
Mali, Mauretanien, Marokko, Niger, Oman, Pakistan, Palæ-
stina, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Senegal, Sudan, Sy-
rien, Tadsjikistan, Tchad, Tunesien, Turkmenistan, Usbeki-
stan, USA og Yemen.
Det foreslås, at for slutdestinationer i lande og territorier,
der er omfattet af kategorien, ”Mellemlange rejser”, i bilag 2
skal afgiften pr. passager på flyrejsen udgøre 250 kr. fra og
med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2025,
260 kr. fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31.
december 2026, 270 kr. fra og med den 1. januar 2027 til
og med den 31. december 2027, 280 kr. fra og med den 1.
januar 2028 til og med den 31. december 2028 og 300 kr.
fra og med den 1. januar 2029 til og med den 31. december
2029. Fra og med den 1. januar 2030 udgør afgiften 310 kr.
(2030-niveau).
Det foreslås, at slutdestinationer i lande og territorier, der
er omfattet af kategorien ”Lange rejser”, vil omfatte alle
slutdestinationer, der geografisk ikke hører til de lande og
territorier, som fremgår af de foreslåede bilag 1 og 2.
Det foreslås, at for slutdestinationer i lande og territorier,
der er omfattet af kategorien ”Lange rejser”, skal afgiften
udgøre 300 kr. fra og med den 1. januar 2025 til og med den
31. december 2025, 320 kr. fra og med den 1. januar 2026
til og med den 31. december 2026, 340 kr. fra og med den
1. januar 2027 til og med den 31. december 2027, 350 kr.
fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december
2028 og 390 kr. fra og med den 1. januar 2029 til og med
den 31. december 2029. Fra og med den 1. januar 2030
udgør afgiften 410 kr.
Det foreslås, at afgiftssatserne reguleres årligt efter udvik-
lingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks
Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Regu-
leringen foreslås at skulle ske første gang for kalenderåret
2031.
2.2.3. Afgifts- og registreringspligt
Det foreslås, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet, hvor
et luftfartøj afgår fra Danmark.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Af-
giftspligtens indtræden forudsætter dog, at flybilletten eller
det tilsvarende dokument, der giver en passager adgang til
flyrejsen, er solgt den 1. januar 2025 eller senere.
Ved salg af en flybillet forstås den juridiske transaktion,
hvorved retten til en plads i et luftfartøj på en rejse med
afgang fra Danmark sker som modydelse til en pengebeta-
ling. Begrebet salg i denne lov omfatter dog ikke kun pen-
gebetaling, men også anvendelse af bonuspoint eller tilsva-
rende ordninger, som i en konkret situation kan substituere
et bestemt pengebeløb. Det kan f.eks. være udstedelse af
en flybillet eller et tilsvarende dokument som en gave fra
luftfartsselskabet, en pris vundet i en konkurrence eller som
en del af en ansættelseskontrakt.
Det foreslås, at afgiftspligten efter denne lov skal påhvile
det ansvarlige luftfartsselskab. Med det ansvarlige luftfarts-
selskab forstås det luftfartsselskab, der har det kommercielle
ansvar for passagerens flyrejse med et luftfartøj, der afgår
fra Danmark. Luftfartsselskabet med det overordnede ansvar
vil være afgiftspligtigt, uanset om flyvningen sker med luft-
fartsselskabets eget luftfartøj og besætning, eller flyvningen
sker med et lejet, leaset eller chartret luftfartøj med besæt-
ning.
Virksomheder, der skal svare afgift, vil skulle anmelde deres
virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.
Hvis det ansvarlige luftfartsselskab har forretningssted i et
land uden for EU, hvor Danmark ikke har aftale om gensi-
dig bistand til inddrivelse, skal luftfartsselskabet registreres
ved en fysisk eller juridisk person i Danmark. Den foreslåe-
de regel svarer til, hvad der gælder i andre punktafgiftslove
samt momslovens § 47, stk. 2.
Afgiftspligtige virksomheder, som har forretningssted i et
andet EU-land eller i et land uden for EU, med hvilket Dan-
8
mark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der
svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved
en fysik person, der er bosiddende her i landet, eller ved en
juridisk person, der har forretningssted her i landet, hvis de
ønsker det. Hvis en virksomhed, som har forretningssted i et
andet EU-land, ikke ønsker at registrere sig ved en person,
der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der
har forretningssted her i landet, skal de blot registrere deres
virksomhed hos Skatteforvaltningen efter samme procedure
for udenlandske virksomheder, som det kendes fra andre
punktafgiftslove.
Lovforslaget foreslås at følge de almindelige regler for
registrering i punktafgiftslovene. Virksomheden vil skulle
registreres på www.virk.dk for at opnå en registrering i Er-
hvervssystemet.
Skatteforvaltningen udsteder bevis for registreringen. Virk-
somhederne kan tilgå deres registrering på Skatteforvaltnin-
gens hjemmeside. Der er således ikke tale om udstedelse af
fysisk bevis.
2.2.4. Angivelse og afregning
Det følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at opkrævnings-
loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter, i det
omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden
lovgivning. Opkrævningsloven vil dermed gælde for både
registrerede virksomheder og virksomheder, der ikke er regi-
strerede, selv om de er pligtige hertil efter denne lov.
Det indebærer bl.a., at processen for angivelse og afregning
vil skulle følge reglerne i opkrævningsloven. Denne proces
vil svare til, hvad der kendes fra andre punktafgiftslove.
Det foreslås, at de registrerede virksomheder for hver måned
og senest den 15. i den følgende måned over for Skattefor-
valtningen skal angive antallet af afrejsende passagerer for
hver af afgiftskategorierne i det foreslåede § 3, stk. 1.
Den foreslåede angivelsesfrist vil være i overensstemmelse
med, hvad der i øvrigt gælder for de fleste punktafgiftslove,
der er omfattet af opkrævningslovens bilag 1, liste A.
Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i
lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger
tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald, jf. § 2,
samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningsloven indehol-
der desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende
angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af
registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.
Der gælder i opkrævningsloven desuden regler om betaling
af afgifter ved urigtig eller ikke rettidig angivelse, jf. § 5,
om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt
til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf.
§§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling
af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med
betalingen, jf. § 7, og særlige fritagelser for betaling af f.eks.
renter, jf. § 8.
Opkrævningsloven indeholder desuden regler i kapitel 4 om
hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a
om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og
sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævnings-
lovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er
registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.
Det foreslås, at opkrævningslovens bilag 1, liste A, nyaffat-
tes, så lov om passagerafgift på flyrejser vil fremgå. Heref-
ter vil opkrævningslovens bestemmelser finde tilsvarende
anvendelse i den foreslåede lov.
2.2.5. Regnskabsbestemmelser
Det foreslås, at virksomheder, der skal lade sig registrere
efter regler i dette lovforslag, skal føre regnskab over af-
giftspligtige og ikke-afgiftspligtige passagerer med afgang
fra Danmark, der skal danne grundlag for opgørelse af af-
giftstilsvaret for hver afgiftsperiode efter § 7 og for kontrol
med afgiftens betaling.
Regnskabet vil skulle danne grundlag for opgørelse af af-
giftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skatteforvaltnin-
gens kontrol med afgiftens betaling. Regnskabet vil kunne
føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab efter
reglerne i bogføringsloven. Regnskabsbestemmelserne fore-
slås at svare til bestemmelserne i de øvrige punktafgiftslove.
2.2.6. Kontrol- og straffebestemmelser m.v.
Skatteforvaltningslovens almindelige processuelle regler
vedrørende genoptagelse, klage, m.v. vil finde anvendelse.
Det foreslås, at der fastsættes sanktioner, der følger systema-
tikken i den øvrige skattelovgivning. Der vil således for
overtrædelser af denne lov kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Desuden fastsættes bestemmelser om kontrol, der ligeledes
vil svare til kontrolbestemmelser i den øvrige skattelovgiv-
ning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede passagerafgift på flyrejser vil stige fra i gen-
nemsnit 70 kr. pr. rejse i 2025 til i gennemsnit 100 kr. pr.
rejse i 2030. Det skønnes at, den lave sats efter § 3, stk. 1,
nr. 1, vil skulle betales for ca. 85 pct. af de rejsende, mens
passagerer på de mellemlange og lange rejser efter § 3, stk.
1, nr. 2, og § 3, stk. 1, nr. 3, udgør resten. Afgiften vil blive
prisindekseret fra og med 2031.
Afgiften omfatter alle passagerers flyrejser i et luftfartøj,
der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som
har største tilladte startvægt på mere end 5.700 kg, hvilket
med usikkerhed skønnes at medføre et umiddelbart prove-
nu på ca. 920 mio. kr. i 2025 stigende til 1,4 mia. kr. i
9
2030 (2024-priser), jf. tabel 1. Der er usikkerhed forbundet
med, hvornår rejseaktiviteten vil være fuldt genoprettet efter
COVID-19 pandemien. Den faktiske udvikling i rejseaktivi-
teten vil være afgørende for provenuets størrelse. Provenu-
skønnet er foretaget med udgangspunkt i, at passagertallet
for 2025 skønnes at være tilbage på 2019-niveau, der grun-
det COVID-19 pandemien er det seneste år med normal
rejseaktivitet. Efter 2025 er passagertallet fremskrevet med
den forventede vækstrate for flytrafikken fra Klimastatus og
-fremskrivning 2023 (KF23).
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved implementering af passagerafgiften
Mio. kr. i 2024-niveau 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033
Umiddelbart provenu 920 1.040 1.050 1.200 1.250 1.400 1.400 1.400 1.400
Provenu efter tilbageløb 840 960 1.000 1.1.00 1.150 1.300 1.300 1.300 1.300
Provenu efter adfærd og
tilbageløb 820 920 950 1.050 1.100 1.200 1.200 1.200 1.200
Anm: Tal er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. med undtagelse af 2025 og 2026, hvor der er afrundet til nærmeste 20 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet.
Grundet tilbageløbseffekter reduceres det umiddelbare pro-
venu. Tilbageløbseffekten begrænses dog af, at en betydelig
andel af passagererne vil være udenlandske borgere, hvorfor
der ikke regnes en tilbageløbseffekt fra disse. Det skønnes
med usikkerhed, at omkring 60 pct. af passagererne vil være
udenlandske.
Hertil kommer adfærdseffekter, der reducerer provenu-
et. Dette skønnes primært at skyldes et mindre fald i antallet
af passagerer som konsekvens af de øgede billetpriser og
en afledt effekt på arbejdsudbuddet. Efterspørgselseffekten
regnes for alle typer af passagerer, hvor den procentuelt
største effekt forventes for private indenrigspassagerer. Det
skyldes, at private indenrigspassagerer forventes at få en re-
lativt højere prisstigning som følge af passagerafgiften, bl.a.
da passagerafgiften betales to gange for returindenrigsrejser,
og samtidig vurderes de lettere at kunne skifte fra fly til
anden transport. Der skønnes en procentuelt lavere stigning i
billetprisen for erhvervsrejsende til længere distancer. Trods
differentieringen i passagerafgiften, så afgiftsbeløbet er hø-
jere for længere rejser, forventes en procentuelt begrænset
merpris på længere erhvervsrejser, da disse rejser som ud-
gangspunkt skønnes at have højere billetpriser.
Det skønnes således med betydelig usikkerhed, at passager-
afgiften vil medføre et provenu efter adfærd og tilbageløb
på ca. 0,8 mia. kr. i 2025 stigende til ca. 1,2 mia. kr. i 2030
(2024-priser), jf. tabel 1. Usikkerheden ved provenuskønnet
er ikke mindst knyttet til udviklingen i rejseaktiviteten, her-
under genopretningen og vækstudsigter for passagertallet ef-
ter COVID-19 pandemien. De samlede provenukonsekven-
ser af implementeringen af passagerafgiften kan dermed kun
opgøres med stor usikkerhed.
Arbejdsudbudseffekten ved passagerafgiften skønnes sva-
rende til ca. -100 fuldtidspersoner i 2030, jf. tabel 2. Ind-
førelsen af passagerafgiften indebærer, at danske hushold-
ninger vil have ekstra udgifter ved private flyrejser, som
beløbsmæssigt skønnes størst for de største indkomster, hvor
udgifter til flyrejser generelt er større. Den samlede virkning
på Gini-koefficienten skønnes svarende til 0,00 procentpoint
i 2030, jf. tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser
2030 (2024-niveau) Umiddelbar pro-
venuvirkning
Provenu efter til-
bageløb og ad-
færd
Arbejdsudbud Ændring i Ginikoef-
ficient
Samfundsøkonomi
Mio. kr. Fuldtidspersoner Procentpoint Mio. kr.
Effekter med lovforslag 1.400 1.200 -100 0,00 +750
Anm: Tal er afrundet til nærmeste 50 mio. kr. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.
Kilde: Skatteministeriet
Passagerafgiften skønnes at have en positiv samfundsøkono-
misk virkning i størrelsesordenen 750 mio. kr. fra 2030. Det
skyldes, at udenlandske rejsende betaler størstedelen af af-
giften.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger i Skatteforvaltningen for 0,1 mio. kr. i 2024,
3,2 mio. kr. i 2025, 2,4 mio. kr. årligt i 2026-2029 og 2,3
mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører opgaver til kon-
trol, vejledning, straffesager og systemtilpasning.
Lovforslaget kan medføre merudgifter for ordningen med
omkostningsgodtgørelse. Udgiftsskønnet er behæftet med
10
stor usikkerhed, men vurderes at være ca. 1 mio. kr. årligt
fra 2025 og varigt.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Lovforslaget vurderes desuden at medføre begrænsede mer-
udgifter for myndighederne i straffesagskæden, som kan af-
holdes inden for de eksisterende rammer.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. Lovforslaget
vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
Det vurderes, at princip 1 er iagttaget, da den foreslåede
afgiftsstruktur er differentieret efter tre foruddefinerede af-
giftskategorier, betalingen af afgiften skal ske via Skattekon-
toen, mens afgiftspligten indtræder på tidspunktet for passa-
gerens flyrejse efter den 1. januar 2025. Endvidere er der
udarbejdet enkle og klare regler for transferpassagerer.
Det vurderes, at princip 2 og princip 3 er iagttaget, da skat-
tekontoen anvendes til betaling af afgiften, og angivelse af
betaling foretages i Skatteforvaltningens eksisterende syste-
mer.
Princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data er
delvist iagttaget, da der introduceres en ny afgift med nye
begreber. Der genbruges dog begreber indenfor nuværende
registrerings- og angivelsesprocesser, herunder de eksister-
ende systemer.
Det vurderes, at princip 5 om tryg og sikker datahåndtering
er efterlevet.
Det vurderes, at princip 6 er iagttaget, da opkrævningen vil
ske via skattekontoen, som virksomhederne kender fra andre
ind- og udbetalinger inden for afgifts- og skatteområdet.
Endelig vurderes, at princip 7 om forebyggelse af snyd og
fejl er efterlevet, da lovforslaget tager højde for en efterføl-
gende kontrol.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Indførelse af en passagerafgift forventes at blive væltet over
i billetpriserne grundet konkurrencesituationen mellem luft-
fartsselskaberne. Erhverv, der køber flyrejser, vil opleve hø-
jere omkostninger som følge af højere priser på flyrejser, og
flyerhvervet ventes at opleve en faldende omsætning som
følge af et lavere passagertal.
Det skønnes, at de erhvervsrejsende i 2030 vil have merom-
kostninger ved flyrejser på ca. 450 mio. kr. som følge af af-
giften. Luftfartsselskaberne skønnes som følge af nedgangen
i passagertallet at få en reduktion i omsætning på skønnet
ca. 550 mio. kr. Der er tale om usikre estimater. Lufthavnene
og andet erhverv tilknyttet luftfartssektoren såsom catering
vil også få en mindre omsætning som følge af det lavere
passagertal.
Det vurderes, at lovforslaget vil medføre administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærme-
re.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have begrænsede klimamæssige
konsekvenser. Lovforslaget kan påvirke de klimamæssige
konsekvenser af luftfarten gennem et reduceret passageran-
tal. Passagertallet skønnes at reducere procentuelt mest på
indenrigsluftfarten, hvor den klimamæssige effekt skal ses
i sammenhæng med indfasningen af en helt grøn indenrigs-
luftfart i 2030, jf. Aftale om Grøn luftfart i Danmark af 15.
december 2023. På udenrigsluftfarten skønnes en begrænset
reduktion i passagertallet som følge af lovforslaget.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Loven har til formål at indføre en passagerafgift på flyrejser
i Danmark. Der findes ikke harmoniserede regler inden for
EU på dette område.
Passagerafgiften på flyrejser vurderes at være forenelig med
EU-retten, herunder reglerne for statsstøtte og energibeskat-
ningsdirektivet.
I henhold til artikel 14, stk. 1, litra b, i Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter (ener-
gibeskatningsdirektivet), skal flybrændstof fritages for af-
gift, medmindre det anvendes til ikke-erhvervsmæssig pri-
vatflyvning.
Det er dog muligt inden for rammerne af energibeskatnings-
direktivet at afgiftspålægge flybrændstof anvendt til inden-
rigsflyvninger, når der tankes i Danmark, og til flyvninger
inden for EU, hvis der er indgået bilaterale aftaler herom
mellem de enkelte EU-medlemsstater.
Den foreslåede afgift vurderes at være i overensstemmelse
med energibeskatningsdirektivet, da afgiften ikke differen-
tierer mellem fly med forskelligt brændstofforbrug og hver-
ken er direkte eller indirekte forbundet med brændstoffor-
bruget.
11
Den foreslåede afgift vurderes ikke at indebære statsstøtte,
jf. artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsområde (TEUF), idet afgiften er et generelt
tiltag, der har til formål at afgiftspålægge kommercielle fly-
vninger med transport af passagerer, og som derved ikke
er rettet mod eller påvirker bestemte luftfartsselskaber. Til-
svarende medfører lovforslagets afgiftsfritagelser ikke, at
bestemte luftfartsselskaber begunstiges i forhold til andre
selskaber.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-
skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster. Der er tale om en skattemæssige foranstaltning, hvorfor
der ikke gælder nogen stand still-periode.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar
2024 til den 8. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Aluminium Dan-
mark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Associationen
Dansk Biobrændsel (ADB), Biobrændselsforeningen, Blik-
og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme, Brintbranchen, Business Danmark, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvar-
me, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Luftfart, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk Person-
Transport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advo-
kater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Mariti-
me, Danske Rederier, Danske Speditører, DANVA, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, DBU, De Samvirkende Købmænd,
Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI, DI
Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eks-
portrådet, Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Er-
hvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervsstyrelsen –
Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Flyvebranchens Personale Union,
Finans Danmark, Finansforbundet, FOA, Forbrugerrådet
Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-
gen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie
Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRA-
KOM (erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for gra-
fisk kommunikation, medier og markedsføring), Greenpeace
Danmark, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Pri-
vat, HOFOR, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark,
Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Be-
kæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Polio-,
Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolke-
ligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforenin-
gen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-
tionalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikker-
nes Landsforening, Nævnenes Hus, Oxfam IBIS, Rejsear-
bejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, SEGES Innovation
P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankefor-
valtningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sty-
relsen for dataforsyning og intrastruktur (SDFI), Vedvaren-
de Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
WWF, Ældre Sagen, Økonomistyrelsen, Økologisk Lands-
forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at
passagerafgiften vil medføre et provenu
efter adfærd og tilbageløb på ca. 0,8 mia.
kr. i 2025 stigende til ca. 1,2 mia. kr. i
2030 (2024-priser).
Ingen.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre
administrative omkostninger i Skatteforvalt-
ningen for 0,1 mio. kr. i 2024, 3,2 mio. kr.
i 2025, 2,4 mio. kr. årligt i 2026-2029 og
2,3 mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører
opgaver til kontrol, vejledning, straffesager
og systemtilpasning.
12
Lovforslaget kan medføre merudgifter
for ordningen med omkostningsgodtgørel-
se. Udgiftsskønnet er behæftet med stor
usikkerhed, men vurderes at være ca. 1 mio.
kr. årligt fra 2025 og varigt.
Lovforslaget vurderes ikke at have konse-
kvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes desuden at medføre
begrænsede merudgifter for myndighederne
i straffesagskæden, som kan afholdes inden
for de eksisterende rammer.
Lovforslaget vurderes at overholde princip-
perne for digitaliseringsklar lovgivning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Det skønnes, at de erhvervsrejsende i 2030
vil have meromkostninger ved flyrejser på
ca. 450 mio. kr. som følge af afgiften. Luft-
fartsselskaberne skønnes som følge af ned-
gangen i passagertallet at opleve en reduk-
tion i omsætningen på skønnet ca. 550 mio.
kr. Det bemærkes, at der er tale om usikre
estimater. Lufthavnene og andet erhverv til-
knyttet luftfartssektoren, såsom catering, vil
også få en mindre omsætning som følge af
det lavere passagertal.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Lovforslaget har administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have begrænse-
de klimamæssige konsekvenser.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om en
skattemæssige foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved
implementering af ikke-erhvervs-
rettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det gælder i dag ikke en passagerafgift på flyrejser i Dan-
mark.
Det foreslås i § 1, at der svares afgift til statskassen efter
bestemmelserne i denne lov for hver passager, der rejser
med et luftfartøj, som afgår fra Danmark.
Uden for lovens anvendelsesområde falder dermed transport
af gods og post, og det samme gælder privatfly, militære og
medicinske flyvninger, rednings- og eftersøgningstjeneste
m.v.
Der henvises til § 2 for en nærmere gennemgang af lovens
anvendelsesområde.
Ved en passager efter denne lov menes en person, der trans-
porteres i et luftfartøj. Ved afgang fra Danmark efter denne
lov vil afgang fra en lufthavn, flyveplads eller lignende være
omfattet. Ved et luftfartøj efter denne lov vil alle former for
luftfartøjer være omfattet.
Afgiftspligten vil efter det foreslåede § 4, stk. 1, indtræde på
det tidspunkt, hvor luftfartøjet afgår fra Danmark.
Det følger af det foreslåede § 17, stk. 1, at loven foreslås at
træde i kraft den 1. januar 2025. Det følger af det foreslåede
§ 17, stk. 2, at loven alene finder anvendelse på passagerers
kommercielle flyrejser fra og med den 1. januar 2025, hvis
den flybillet eller det tilsvarende dokument, der giver en
passager adgang til flyrejsen, er solgt den 1. januar 2025
eller senere.
Det foreslås, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grøn-
land, da skatte- og afgiftsområdet er hjemtaget. Det følger
ligeledes af Aftale om Grøn luftfart i Danmark, at afgiften
pålægges ved afrejse fra en dansk lufthavn, samt at Færøer-
ne og Grønland er omfattet af afgiftskategorien i det foreslå-
ede § 3, stk. 1, nr. 1. Der henvises nærmere til bemærknin-
gerne til territorialbestemmelsen i lovforslagets § 19. Det
vil medføre, at der pålægges afgift ved afgang fra Danmark
til Færøerne, men at der ikke pålægges afgift af en flyrejse
med afgang fra Færøerne til Danmark eller andre lande. Det
vil ligeledes medføre, at der pålægges afgift af en passagers
flyrejse med afgang fra Danmark til Grønland, men at der
ikke pålægges afgift af en flyrejse med afgang fra Grønland
til Danmark eller til andre lande.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at der alene svares afgift af en pas-
sagers kommercielle flyrejse i et luftfartøj, der er godkendt
til mere end 10 passagersæder, eller som har største tilladte
startvægt på mere end 5.700 kg, jf. dog stk. 2.
Med en kommerciel flyvning forstås rute- og charterflyvnin-
ger og enhver anden flytransport af passagerer, som udføres
mod betaling. Lovforslaget omfatter således ikke transport
af passagerer i militærfly, statsfly, ambulancefly, eftersøg-
nings- og redningsfly, humanitære fly og politifly eller pri-
vatfly.
Afgrænsningen af afgiftspligten i det foreslåede § 2, stk. 1,
indebærer, at der ikke vil skulle betales afgift for passagerer,
der transporteres i luftfartøjer med en maksimal startvægt
under 5.700 kg., eller et luftfartøj, der er godkendt til færre
end 10 sæder.
Med luftfartøjets maksimal startvægt forstås vægt i henhold
til certificeringen, inklusive passagerer, bagage, brændstof
m.v.
Denne afgrænsning svarer omtrent til afgrænsningen af de
luftfartøjer, der er omfattet af safety-bidraget i lufthavnslo-
ven til finansiering af Trafikstyrelsens løbende tilsyn, jf. be-
kendtgørelse nr. 1692 af 20. december 2023 om Trafikstyrel-
sens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet. Safety-bidraget
opkræves hos luftfartsselskaberne pr. passager, der befordres
med luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæ-
der, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700
kg, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 2. Safety-bidraget adskiller
sig dog fra den foreslåede passagerafgift, da safety-bidraget
ikke kun opkræves ved afgang fra en dansk lufthavn, men
også fra en færøsk eller grønlandsk lufthavn.
Det foreslås i § 2, stk. 2, nr. 1, at der ikke svares afgift
for transit- og transferpassagerer, hvis rejsen står i direkte
forbindelse med en anden flyrejse inden for 24 timer med
afgang fra Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at passagerer, der
mellemlander i Danmark, ikke skal betale afgift.
Transitpassagerer er passagerer, der ankommer til lufthav-
nen i et fly og fortsætter flyrejsen med det samme fly eller et
andet fly, hvor rutenummeret ikke ændres og den planlagte
destination for rutenummeret er et andet sted, end stedet
hvor flyvningen startede. Ved transferpassagerer forstås pas-
sagerer, der er ankommet med fly og inden for 24 timer
afrejser fra samme lufthavn med andet fly eller med samme
fly med ændret rutenummer.
Fælles for transit- og transferpassagerer er, at de ikke star-
ter deres rejse fra den pågældende lufthavn. Denne foreslå-
ede fritagelse skal samtidig sikre, at der ikke skal betales
afgift to gange for en passager, der starter sin rejse fra en
dansk lufthavn og skal videre fra en anden dansk lufthavn
på en sammenhængende billet. Der vil dermed ikke skulle
betales afgift for en passager, der flyver fra Karup med en
mellemlanding i København, inden passageren flyver videre
til Stockholm. Her vil der efter den foreslåede lov skulle
betales afgift for afrejsen fra Karup til Stockholm.
Ved en sammenhængende billet forstås en samlet flybillet
eller et tilsvarende dokument, hvis udvisende giver passage-
ren adgang til to eller flere flyrejser, der til sammen skal
bringe passageren til sin slutdestination. En sammenhæn-
gende billet kræver, at der sker en samlet indtjekning, og der
14
kan fremvises rejsedokumentation, som angiver afgangssted
og slutdestination samt dato og klokkeslæt for henholdsvis
afrejse og ankomst. Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk.
2, nr. 1, vil medføre, at der ikke skal svares afgift af passa-
gerer, der mellemlander i Danmark.
For at opretholde status som transferpassager foreslås det,
at det skal være afgørende, at der opnås direkte forbindelse
med et andet fly inden for 24 timer. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med, at der i de fleste andre europæiske lande er
tilsvarende passagerafgifter, der tilsvarende fritager transfer-
og transitpassager med det formål at fastholde lufthavnene
som trafikknudepunker og for at undgå dobbeltbeskatning.
Det foreslås dog, at status som transferpassager ikke bortfal-
der med den konsekvens, at der skal betale afgift ved flyets
afgang fra Danmark, hvis flyet er forsinket, og passageren
derfor ikke inden for 24 timer opnår forbindelse med et
andet fly. Hvis passageren afbryder sin rejse, vil denne ikke
længere have status som transferpassager, og der vil skulle
betales passagerafgift ved en evt. ny afrejse.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der ikke skal be-
tales afgift for en rejse fra Stockholm til New York med en
mellemlanding i København efter den foreslåede lov. Hvis
passageren under mellemlandingen i København afbryder
sin rejse til New York, som den sammenhængende billet
giver passageren adkomst til, og i stedet køber en flybillet til
Madrid, vil der skulle betales afgift efter den foreslåede lov
for flyrejsen fra København til Madrid. Om der skal betales
afgift for rejsen fra Stockholm til New York, vil bero på de
svenske regler herom.
Det foreslås i § 2, stk. 2, nr. 2, at der ikke svares afgift for
luftfartsselskabets personale på tjenesterejse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke skal
svares afgift for personale, der er i tjeneste under flyvnin-
gen. Omvendt vil den foreslåede bestemmelse medføre, at
der skal svares afgift af luftfartsselskabets personale, som
f.eks. kabinepersonale, der er med på en flyrejse, hvor luft-
fartøjet afgår fra Danmark, men ikke er på arbejde under
flyrejsen.
Det foreslås i § 2, stk. 2, nr. 3, at der ikke svares afgift for
børn under 2 år.
Det er ikke afgørende for afgiftspligten, om barnet under 2
år sidder på skødet af en anden passager eller har sit eget
sæde. Hvis barnet ikke er fyldt 2 år på dagen for afrejse, skal
der ikke betales afgift, uanset om barnet har sit eget sæde på
flyrejsen eller ej.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 4 for
en nærmere gennemgang af afgiftspligten.
Til § 3
De foreslåede afgiftssatser for en passagers flyrejse fremgår
af § 3, stk. 1.
Det foreslås, at afgiftssatsen vil afhænge af flyrejsens læng-
de, og slutdestinationen er dermed afgørende for afgiftssat-
sens størrelse. Det vil betyde, at afgiften vil være lavest på
indenrigsrejser og rejser inden for Europa og højest på lange
rejser.
Med slutdestination forstås den destination, som er anført på
en flybillet eller et tilsvarende dokument, der fremvises ved
check-in eller ved en sammenhængende billet, hvor destina-
tionen er den sidste flyvning.
Den foreslåede definition af slutdestination skal forstås i
overensstemmelse med det tilsvarende begreb om et ende-
ligt bestemmelsessted, der følger af artikel 2, litra h, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af
11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation
og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og
ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af
forordning (EØF) nr. 295/91.
Hvis den samlede flyrejse alene består af én flyvning, vil
slutdestinationen være det ankomststed, som er anført på
flybilletten eller det tilsvarende dokument, der fremvises
ved afgang. Ved en sammenhængende billet vil slutdestinati-
onen være ankomststedet for den sidste flyvning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ingen betyd-
ning har, om der foretages en eller flere mellemlandinger
for at nå slutdestinationen, hvis der er tale om en sammen-
hængende billet. Ved en sammenhængende billet skal der
kunne fremvises en sammenhængende rejsedokumentation,
som angiver afgangssted og slutdestination samt dato og
klokkeslæt for henholdsvis afrejse og ankomst.
Et eksempel på en sammenhængende billet er for en flyrejse
med afgang fra København til New York med en mellemlan-
ding i Amsterdam. Hvis der er tale om en sammenhængende
billet, vil den foreslåede afgiftssats i § 3, stk. 1, nr. 2, finde
anvendelse, hvor New York er slutdestinationen.
Ved en slutdestination forstås et stop på over 24 timer. Her
vil en passager typisk ikke længere anses for at være en
transfer- og transitpassager.
Ved en slutdestination forstås et land eller et territorium og
ikke f.eks. en enkelt lufthavn.
De foreslåede afgiftssatser i § 3, stk. 1, er gældende for et
land og et territorium, hvilket også omfatter områder, der
hører ind under et land, selvom disse geografisk er adskilt
fra landet. Det vil f.eks. medføre, at den afgiftssats, der
gælder for Spanien, også gælder for De Kanariske Øer, og
den afgiftssats, der gælder for Portugal, gælder ligeledes for
Azorerne og Madeira.
Det følger af det foreslåede § 4, stk. 1, at det er det tids-
punkt, hvor luftfartøjet afgår fra Danmark, der er afgørende
for hvilken afgiftssats, der skal betales efter det foreslåede §
3, stk. 1.
15
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at afgiften udgør for
en flyrejse med en slutdestination i et land, som fremgår af
bilag 1, 30 kr. fra og med den 1. januar 2025 til og med den
31. december 2027, 40 kr. fra og med den 1. januar 2028 til
og med den 31. december 2029 pr. passager.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., at fra og med den 1.
januar 2030 udgør afgiften efter 1. pkt. 50 kr. (2030-niveau).
Ifølge det foreslåede bilag 1 er følgende lande og territo-
rier omfattet: Albanien, Andorra, Belarus, Belgien, Bosni-
en-Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Fin-
land, Frankrig, Færøerne, Grækenland, Grønland, Irland,
Island, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Li-
tauen, Luxemburg, Malta, Moldova, Monaco, Montenegro,
Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal,
Rumænien, San Marino, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slo-
venien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet,
Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at afgiften udgør for
en flyrejse med en slutdestination i et land, som fremgår af
bilag 2, 250 kr. fra og med den 1. januar 2025 til og med den
31. december 2025, 260 kr. fra og med den 1. januar 2026
til og med den 31. december 2026, 270 kr. fra og med den
1. januar 2027 til og med den 31. december 2027, 280 kr.
fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31. december
2028, 300 kr. fra og med den 1. januar 2029 til og med den
31. december 2029.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at fra og med den
1. januar 2030 udgør afgiften efter 1. pkt. 310 kr. (2030-ni-
veau).
Ifølge det foreslåede bilag 2 er følgende lande og territo-
rier omfattet: Afghanistan, Algeriet, Armenien, Aserbajd-
sjan, Bahrain, Burkina Faso, Canada, Djibouti, Egypten,
Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, De Forenede Arabiske
Emirater, Gambia, Georgien, Guinea, Guinea-Bissau, Irak,
Iran, Israel, Jordan, Kap Verde, Kasakhstan, Kirgisistan,
Kuwait, Libanon, Libyen, Mali, Mauretanien, Marokko, Ni-
ger, Oman, Pakistan, Palæstina, Qatar, Rusland, Saudi-Ara-
bien, Senegal, Sudan, Syrien, Tadsjikistan, Tchad, Tunesien,
Turkmenistan, Usbekistan, USA og Yemen.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., at afgiften udgør for
en flyrejse med en anden slutdestination end de slutdestina-
tioner, som fremgår af bilag 1 og 2, 300 kr. fra og med den
1. januar 2025 til og med den 31. december 2025, 320 kr.
fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2026, 340 kr. fra og med den 1. januar 2027 til og med den
31. december 2027, 350 kr. fra og med den 1. januar 2028 til
og med den 31. december 2028 og 390 kr. fra og med den 1.
januar 2029 til og med den 31. december 2029.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at fra og med den
1. januar 2030 udgør afgiften efter 1. pkt. 410 kr. (2030-ni-
veau).
Den foreslås i § 3, stk. 2, at afgiftssatserne som nævnt i stk.
1, nr. 1, 2. pkt., nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 2. pkt., reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af
Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-
deks. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2031.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de foreslåede
afgiftssatser indekseres årligt efter udviklingen i nettopris-
indekset efter lov om beregning af et nettoprisindeks. En
indeksering følger ligeledes af en række andre punktafgifts-
love, herunder i § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at reguleringen, jf. stk. 2, foretages
på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år
forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Satser-
ne forhøjes eller nedsættes med samme procent som den,
hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet
i 2028. Den procentvise ændring beregnes med en deci-
mal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen,
afrundes til nærmeste hele tal.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de forslåede
afgiftssatser i stk. 1, nr. 1, 2. pkt., stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og stk.
1, nr. 3, 2. pkt., reguleres på grundlag af nettoprisindeksets
årsgennemsnit to år forud for det kalenderår, som satsen skal
gælde for. Reguleringen, der foretages første gang for kalen-
deråret 2031, sker således på grundlag af nettoprisindeksets
årsgennemsnit for 2029. Årsgennemsnittet beregnes som et
uvægtet gennemsnit af kalenderårets 12 måneder med en
decimal.
Ændringsprocenten beregnes med én decimal, og de satser,
der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.
Eksempel på beregning af satser gældende i 2031: Hvis det
antages, at årsgennemsnittet for nettoprisindekset for 2028
og 2029 udgør henholdsvis 96,2 og 98,0, skal en sats i 2030
reguleres med: (98,0/96,2 – 1) x 100 pct. = 1,915 pct., som
afrundet udgør 1,9 pct. En afgiftssats på f.eks. 50 kr. pr.
flyrejse i 2030 vil i 2031 efter regulering med 1,9 pct. og
afrunding udgøre 51 kr. pr. rejse.
Følgende er et eksempel på beregning af satser gældende
i 2032. Hvis det antages, at årsgennemsnittet for nettoprisin-
dekset for 2028 og 2030 udgør henholdsvis 96,2 og 100,0,
skal en sats i 2030 reguleres med: (100,0/96,2 – 1) x 100
pct. = 3,950 pct, som afrundet udgør 4,0 pct. En afgiftssats
på 50 kr. pr. rejse i 2030 vil i 2032 efter regulering med 4,0
pct. og afrunding udgøre 52 kr. pr. rejse.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at afgiftspligten, jf. § 1, indtræder
på det tidspunkt, hvor luftfartøjet afgår fra Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres
en afgiftspligt på afrejsetidspunktet for passagerens flyrejse
med et luftfartøj, der afgår fra Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgiftspligten
16
indtræder på det tidspunkt, hvor luftfartøjet letter. Afgifts-
pligten indtræder på det tidspunkt, hvor luftfartøjet afgår
fra Danmark, uanset om flyrejsens slutdestination er i Dan-
mark eller i udlandet. For en flyrejse til udlandet vil det
være afgørende, hvornår luftfartøjet letter og ikke, hvornår
luftfartøjet forlader det danske luftrum.
Det følger af det foreslåede § 17, stk. 1, at denne lov vil
træde i kraft den 1. januar 2025. Den foreslåede bestemmel-
se i § 4, stk. 1, vil medføre, at der skal betales afgift for
flyrejser med afgang fra Danmark fra og med den 1. januar
2025, hvor flybilletten eller det tilsvarende dokument, der
giver en passager adgang til flyrejsen, er solgt den 1. januar
2025 eller senere.
Hvis luftfartøjet ikke afgår planmæssigt, vil det være det
planlagte afgangstidspunkt, der vil være afgørende for hvil-
ken afgiftssats, der vil skulle betales efter den foreslåede §
3, og ikke det faktiske afgangstidspunkt.
Det følger af den foreslåede § 3, at afgiftssatsen vil afhænge
af, hvor lang flyrejsen er. Slutdestinationen ved udrejse er
afgørende for afgiftssatsen.
Som et eksempel kan nævnes en flyrejse til Marokko med
afgang fra Danmark den 10. januar 2028. Efter dette lov-
forslag er Marokko omfattet af det foreslåede bilag 2 og
dermed af afgiftssatsen, der følger af den foreslåede § 3, stk.
1, nr. 2. Det følger af § 3, stk. 1, nr. 2, at afgiften udgør
280 kr. fra og med den 1. januar 2028 til og med den 31.
december 2028. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for
passagerens flyrejse, og afgiften vil derfor udgøre 280 kr.
Det har derfor ingen betydning for afgiftssatsen, hvornår
flyrejsen er solgt, jf. dog § 17, stk. 2, hvor det foreslås, at
loven finder anvendelse på passagerers kommercielle flyrej-
ser fra og med den 1. januar 2025, hvis flyrejsen, herunder
flybilletten eller det tilsvarende dokument, der giver en pas-
sager adgang til flyrejsen, er solgt den 1. januar 2025 eller
senere.
Der vil ikke indtræde en afgiftspligt for forholdene oplistet
i § 2, stk. 2, nr. 1-3, der falder uden for lovens anvendelses-
område.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at afgiftspligten, jf. § 1, påhviler
det ansvarlige luftfartsselskab.
Forslaget indebærer, at den afgiftspligtige vil være det luft-
fartsselskab, der har det overordnede ansvar for en passagers
flyrejse med et luftfartøj, der afgår fra Danmark efter § 1.
Med det overordnede ansvar for en passagers flyrejse me-
nes det luftfartsselskab, der har det kommercielle ansvar
for passagerens flyrejse med et luftfartøj, der afgår fra Dan-
mark. Luftfartsselskabet med det overordnede ansvar vil
være afgiftspligtigt, uanset om flyrejsen sker med luftfarts-
selskabets eget luftfartøj og besætning, eller flyrejsen sker
med et lejet, leaset eller chartret luftfartøj med besætning.
Luftfartsselskabet med det overordnede og dermed kommer-
cielle ansvar vil typisk kunne identificeres ved den såkald-
te IATA-kode, der er gældende for den pågældende flyv-
ning. IATA-koden er en kode, der består af to bogstaver
udstedt af the International Air Transport Association.
Hvis der ikke består en IATA-kode, vil det være flyets regi-
strerede ejer på tidspunktet for flyrejsen, der er afgiftsplig-
tig.
I tilfælde, hvor en passager har købt en sammenhængende
billet, der giver en passager adgang til to eller flere flyrejser,
der til sammen skal bringe passageren til sin slutdestination,
vil det afgiftspligtige luftfartsselskab være det luftfartssel-
skab, der har det overordnede ansvar for den første afgifts-
pligtige flyvning. Det skyldes, at forpligtelsen til at betale
afgift opstår, når flyet afgår på den første flyrejse.
Det vil medføre, at hvis en passager har købt en flyrejse fra
Aarhus til Singapore med en mellemlanding i København,
der varer mindre end 24 timer, og hvor det luftfartsselskab,
der foretager flyrejsen mellem Aarhus og København, er
forskelligt fra det luftfartsselskab, der foretager flyrejsen
mellem København og Singapore, vil det afgiftspligtige luft-
fartsselskab være det, der er ansvarlige for flyvningen mel-
lem Aarhus og København.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at virksomheder, der som ansvarli-
ge luftfartsselskaber er afgiftspligtige, jf. § 4, stk. 2, skal
anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvalt-
ningen.
Det følger af den foreslåede § 17, stk. 3, at for virksomhe-
der, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er registre-
ringspligtige, jf. § 5, stk. 1, indtræder registreringspligten
efter § 5, stk. 4, den 15. januar 2025.
I afgiftsreguleringen er virksomheden almindeligvis den re-
gistrerings- og afgiftspligtige. Derfor foreslås det, at den
virksomhed, der er det ansvarlige luftfartsselskab, skal lade
sig registrere.
Virksomheden skal forinden påbegyndelsen af den afgifts-
pligtige virksomhed registreres på www.virk.dk for at opnå
en registrering i Erhvervssystemet, hvilket under normale
omstændigheder kan tage op til 14 dage. En virksomhed,
der er registreret i Erhvervssystemet, skal angive afgift for
hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Afgiftsperioden er
nærmere defineret i § 6.
En manglende angivelse vil medføre, at Skatteforvaltningen
kan foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens til-
svar for afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk.
1. Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en
foreløbig fastsættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen kontrol-
lerer og efterprøver desuden angivelsen. Virksomheden skal
desuden betale afgift via skattekontoen, og ved manglende
betaling sendes kravet til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
17
En for sen angivelse og dermed en for sen betaling vil
medføre, at der skal betales renter af kravet.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at afgifts- og registreringspligtige
virksomheder omfattet af stk. 1, som har forretningssted i
et andet EU-land eller i et land uden for EU, med hvilket
Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse,
der svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere
ved en fysisk person, der er bosiddende her i landet, eller
ved en juridisk person, der har forretningssted her i landet.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, vil betyde, at disse
virksomheder vil have ret til at være registreret hos Skatte-
forvaltningen ved at registrere sig ved en fysisk person, der
er bosiddende her i landet, eller ved en juridisk person, der
har forretningssted her i landet, men det vil ikke være et
krav.
Forslaget vil sikre, at hvis en afgiftspligtig virksomhed efter
§ 5, stk. 2, ønsker at udpege og få registreret en sådan
repræsentant, så vil det være muligt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af Rå-
dets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig
bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skat-
ter, afgifter og andre foranstaltninger, at Danmark kan få
bistand fra andre EU-lande til at inddrive skatter og afgifter,
herunder den foreslåede afgift. Dermed vil afgiften kunne
inddrives hos virksomheden, hvis denne har forretningssted
i sådanne lande.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at afgifts- og registreringspligtige
virksomheder omfattet af stk. 1, som har forretningssted i et
land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale
om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne
inden for EU, skal lade sig registrere ved en fysisk person,
der er bosiddende her i landet, eller ved en juridisk person,
der har forretningssted her i landet.
Den foreslåede § 5, stk. 3, vil betyde, at afgiftspligtige virk-
somheder, som har forretningssted i et land uden for EU,
med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand
til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal
registreres ved en fysisk person, der er bosiddende her i
landet, eller ved en juridisk person, der har forretningssted
her i landet.
Det foreslås i § 5, stk. 4, 1. pkt., at anmeldelse til registrering
efter stk. 1, skal ske senest 8 dage, inden registreringspligtig
virksomhed påbegyndes.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en frist til at an-
melde sig til registrering hos Skatteforvaltningen. Det vil
medføre, at virksomheder senest 8 dage inden registrerings-
pligtig virksomhed påbegyndes skal registreres hos Skatte-
forvaltningen.
Efter det foreslåede § 17, stk. 1, træder denne lov i kraft
den 1. januar 2025. Det følger af det foreslåede § 17, stk. 3,
at for virksomheder, som på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den er registreringspligtige, jf. § 5, stk. 1, indtræder registre-
ringspligten efter § 5, stk. 4, den 15. januar 2025.
Det foreslås i § 5, stk. 4, 2. pkt., at ændringer i en virk-
somheds eksisterende registreringsforhold skal meddeles til
Skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.
Det foreslås i § 5, stk. 4, 3. pkt., at virksomheder, der ophø-
rer med at drive registreringspligtig virksomhed efter denne
lov, skal underrette Skatteforvaltningen om virksomhedens
ophør senest 8 dage efter ophøret. Dette ville f.eks. være
tilfældet, hvis en virksomhed går konkurs.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en frist til at anmel-
de sig til registrering, til at meddele Skatteforvaltningen
diverse ændringer i registreringsforholdet og til at meddele
Skatteforvaltningen, at virksomheden ikke længere driver
virksomhed, som medfører registreringspligt. Fristen for an-
meldelse til registrering er således efter forslaget 8 dage for-
ud for, at den registreringspligtige virksomhed påbegyndes,
og fristen for at meddele senere ændringer i registreringsfor-
holdet eller ophør af den registreringspligtige virksomhed er
8 dage efter ændringen eller ophøret. Bestemmelsen svarer
til reglerne i andre punktafgiftslove.
Det foreslås i § 5, stk. 5, at Skatteforvaltningen udsteder et
bevis til de registrerede virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-
ningen udsteder et bevis for registrering til de registrerede
virksomheder. Beviset dannes digitalt og ville kunne rekvi-
reres af virksomheden på Skatteforvaltningens hjemmeside
via TastSelv.
Til § 6
Det foreslås i § 6, at afgiftsperioden er måneden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de registrerede
virksomheder hver måned skal opgøre antallet af afgiftsplig-
tige afrejsende passagerer omfattet af afgiftspligten efter § 7
pr. afgiftskategori efter afgiftssatserne i det foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 1-3, for hver kalendermåned.
Afregningsperioden følger, hvad der gælder for øvrige punk-
tafgiftslove og er i overensstemmelse med opkrævningslo-
vens § 2, stk. 1, 1. pkt., hvor det fremgår, at afregningspe-
rioden er kalendermåneden. Der er tale om en bagudrettet
opgørelse.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at de registrerede virksomheder, jf. § 5,
skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperio-
de, jf. § 6, som antallet af afrejsende passagerer omfattet af
afgiftspligten, jf. § 1, jf. dog § 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registrerede
virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode, der er må-
neden, jf. § 6, skal opgøre antallet af afrejsende passagerer
omfattet af afgiftspligten.
18
Der henvises til den foreslåede § 11, der omhandler det
regnskab, de registrerede virksomheder skal føre for afgifts-
pligtige og ikke-afgiftspligtige passagerer for hver flyrejse,
som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de
afgiftspligtige flyrejser er betalt.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at de registrerede virksomheder, jf. § 5,
skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. § 6, og senest
den 15. i den følgende måned, jf. dog § 9, stk. 3, over for
Skatteforvaltningen skal angive antallet af afrejsende passa-
gerer opgjort efter § 7 pr. afgiftskategori efter afgiftssatserne
i § 3, stk. 1.
Registrerede virksomheder vil dermed månedligt skulle be-
tale afgift af antallet af afgiftspligtige passagerer, der rejser
med et luftfartøj fra Danmark, pr. afgiftskategori efter af-
giftssatserne i § 3, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at for en opgørelse
af antallet af afgiftspligtige passagerers flyrejser for f.eks.
marts måned, der vil angivelsesfristen være den 15. april,
der er den 15. i den følgende måned.
Den foreslåede angivelsesfrist vil være i overensstemmelse
med, hvad der ellers gælder for de fleste punktafgiftslove,
der er omfattet af opkrævningslovens bilag 1, liste A, og
dermed opkrævningslovens regler.
Der henvises til den foreslåede § 18, hvor det foreslås, at
lov om passagerafgift på flyrejser indsættes i opkrævnings-
lovens bilag 1, liste A.
Angivelser efter § 8 vil skulle være underskrevet af virk-
somhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslovens § 3,
stk. 1.
Der henvises til det foreslåede § 9, stk. 3, hvor det foreslås,
at hvis den sidste rettidige angivelses- eller betalingsdag er
en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som
sidste rettidige angivelses- og betalingsdag. Det vil betyde,
at hvis den sidste rettidige angivelsesdag f.eks. er en søndag,
der er en banklukkedag, så anses den efterfølgende mandag,
der er den førstkommende bankdag, som sidste rettidige
angivelsesdag.
Til § 9
Opkrævningsloven gælder for bl.a. skatter og afgifter opli-
stet i lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fast-
lægger tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald,
jf. § 2, samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningslo-
ven indeholder desuden bestemmelser om konsekvenser ved
manglende angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, ind-
dragelse af registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og
4 a.
Der gælder i opkrævningsloven desuden regler om betaling
af afgifter ved urigtig eller ikkerettidig angivelse, jf. § 5,
om Skatteforvaltningens afgørelse om virksomheders pligt
til at anvende revisorer ved udarbejdelsen af et regnskab, jf.
§§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling
af rente ved manglende rettidig betaling eller henstand med
betalingen, jf. § 7, samt særlige fritagelser for betaling af
f.eks. renter, jf. § 8.
Opkrævningsloven indeholder desuden regler i kapitel 4 om
hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a
om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og
sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævnings-
lovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er
registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at de registrerede virksomheder, jf.
§ 5, skal indbetale afgiften til Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at virksomheder, der
efter § 4, stk. 2, er afgiftspligtige, skal anmelde deres virk-
somhed til registrering hos Skatteforvaltningen. Der er et
krav om, at afgiftspligtige virksomheder skal lade sig regi-
strere, og det er dermed ikke en fritagelse for afgiftspligten,
hvis en afgiftspligtig virksomhed ikke lader sig registrere.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at krav på betaling af
afgiften stiftes og forfalder den første dag i den måned, hvor
angivelsen skal angives, og skal indbetales senest samtidigt
med angivelsesfristens udløb.
Den foreslåede bestemmelse har ikke indvirkning på, hvor-
når afgiftspligten indtræder, der følger af den foreslåede § 4,
stk. 1, og indtræder på det tidspunkt, hvor luftfartøjet afgår
fra Danmark.
Det forhold, at afgiftstilsvaret forfalder til betaling den 1.
i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbeta-
les senest samtidigt med angivelsesfristens udløb, vil være
i overensstemmelse med opkrævningslovens § 2, stk. 4, 1.
pkt. Det fremgår af opkrævningslovens § 2, stk. 4, 1. pkt.,
at skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling
den 1. i den måned, hvor angivelsen skal angives, og skal
indbetales senest samtidigt med angivelsesfristens udløb.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 2. pkt., at angivelsen og betalingen
af afgiften sker i øvrigt efter reglerne i opkrævningsloven.
Den foreslåede bestemmelse følger allerede af, at opkræv-
ningsloven finder anvendelse, medmindre andet er bestemt
i denne lov, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1. Det foreslås
dog, at det fremgår udtrykkeligt i denne lov.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode efter afleveringsfristens udløb, vil Skatte-
forvaltningen kunne fastsætte virksomhedens tilsvar af af-
gifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, som skal betales
senest 14 dage efter påkrav, jf. opkrævningslovens § 4, stk.
1.
Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en fo-
reløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Skat-
teforvaltningen vil desuden kunne inddrage en virksomheds
19
registrering, såfremt en virksomhed i 4 på hinanden følgen-
de afregningsperioder for det samme registreringsforhold
har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens
tilsvar af skatter eller afgifter m.v., jf. opkrævningslovens
§ 4, stk. 3. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage
virksomhedens øvrige registreringer, såfremt Skatteforvalt-
ningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte
uden registreringsforholdet, der inddrages.
Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud
om at efterleve de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2,
fastsatte bestemmelser og pålægge den afgiftspligtige dag-
lige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil påbuddet
efterleves, jf. opkrævningslovens § 4 a.
Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urig-
tig eller ikkerettidig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltnin-
gens afgørelse om virksomheders pligt til at anvende en
revisor ved udarbejdelsen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g,
gebyr for erindringsskrivelser, jf. § 6, betaling af rente ved
manglende rettidig betaling eller henstand med betalingen,
jf. § 7, samt særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter,
jf. § 8, vil desuden finde anvendelse på afgifter efter denne
lov.
Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i
kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og
registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestem-
melser vil tilsvarende finde anvendelse for afgifter efter den-
ne lov. Herunder vil betaling af afgiften efter det foreslåede
§ 9, skulle ske til skattekontoen, jf. i opkrævningslovens §
16, nr. 1.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at hvis den sidste rettidige angivel-
ses- eller betalingsdag er en banklukkedag, anses den først-
kommende bankdag som sidste rettidige angivelses- eller
betalingsdag.
Den foreslåede bestemmelse svarer til indholdet i opkræv-
ningslovens § 2, stk. 3, men det foreslås, at det fremgår
udtrykkeligt i denne lov.
Det foreslåede § 9, stk. 3, vil medføre, at hvis den sidste
rettidige angivelses- og betalingsdag er en banklukkedag,
anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige an-
givelses- og betalingsdag. Det vil betyde, at hvis den sidste
rettidige betalingsdag f.eks. er en søndag, der er en bankluk-
kedag, så anses den efterfølgende mandag, der er den først-
kommende bankdag, som den sidste rettidige betalingsdag.
Til § 10
Det foreslås i § 10, at er en virksomhed registreret ved
en repræsentant efter § 5, stk. 3, hæfter de for betaling af
afgiften.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en person bo-
siddende i Danmark eller en virksomhed med forretnings-
sted i Danmark, som den afgiftspligtige virksomhed er re-
præsenteret ved efter den foreslåede § 5, stk. 3, vil hæfte
solidarisk med den afgiftspligtige virksomhed. Det vil være
tilfældet for de virksomheder, der har forretningssted i et
land uden for EU, som Danmark ikke har en mellemstatslig
samarbejdsaftale med, der svarer til samarbejdet inden for
EU.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Danmark har indgået
aftaler med andre EU-lande om gensidig bistand ved inddri-
velse af fordringer. Har Danmark indgået en lignende aftale
med et land uden for EU, vil der ligeledes ikke være et krav
om, at en afgiftspligtig virksomhed med forretningssted i et
sådant land, skal registreres ved en person eller virksomhed
efter det foreslåede § 5, stk. 3. En virksomhed i et land,
hvor Danmark har indgået en aftale om gensidig bistand, vil
derfor hæfte for afgiften, også selvom de har valgt at lade
sig registrere hos en herboende repræsentant efter § 5, stk. 2.
Det foreslåede § 10 er tilsvarende bestemmelser i andre
punktafgiftslove samt momslovens § 46, stk. 8.
Til § 11
I lovforslagets § 11, stk. 1-3, foreslås regnskabsbestemmel-
ser for registrerede luftfartsselskaber.
Det foreslås, at regnskabsbestemmelserne udformes på til-
svarende måde som de regler, der er gældende for andre
punktafgifter.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at de registrerede virksomheder
skal føre et regnskab over afgiftspligtige og ikke-afgiftsplig-
tige passagerer, som kan danne grundlag for opgørelsen af,
om afgiften af de afgiftspligtige passagerer er betalt korrekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at luftfartsselska-
berne vil skulle føre et regnskab over de afgiftspligtige
og ikke-afgiftspligtige passagerer, der rejser med fly med
afgang fra Danmark efter § 1, der kan danne grundlag for
opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for
kontrol med afgiftens betaling.
Regnskabet vil som minimum skulle oplyse dato og klokke-
slæt for den pågældende afgang, rutenummer, registrering
(identifikation af fly), destination, antal passagerer i alt, an-
tal afgiftspligtige passagerer og salgstidspunktet af flybillet-
terne eller de tilsvarende dokumenter, der giver en passager
adgang til en rejse med afgang fra Danmark.
Regnskabet vil kunne føres i virksomhedens almindelige
forretningsregnskab efter reglerne i bogføringsloven.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at regnskabet efter stk.
1, skal kunne dokumenteres ved fakturaer, kvitteringer el-
ler andre fysiske eller elektroniske dokumenter og danne
grundlag for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for
hver afgiftsperiode efter § 7 og for kontrol med afgiftens
betaling. Udover fakturaer, kvitteringer vil andre fysiske el-
ler elektroniske dokumenter f.eks. kunne være passagerlister
eller billetkopier.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regnskabet kan
20
være integreret i det almindelige forretningsregnskab hos
det afgiftspligtige luftfartsselskab eller dets repræsentant, jf.
§ 5, stk. 3.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt. at de registrerede virk-
somheder skal opbevare kopi af fakturaer, kvitteringer eller
andre fysiske eller elektroniske dokumenter, som danner
grundlag for afgiftsberegningen.
For afgiftspligtige virksomheder efter § 5, stk. 2, som har
forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark
ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der
svarer til reglerne inden for EU, skal efter det foreslåede § 5,
stk. 3, registreres ved en fysisk person, der er bosiddende
her i landet, eller ved en juridisk person, der har forretnings-
sted her i landet.
Her vil opbevaringen af en kopi af de omtalte dokumenter
skulle være tilgængelig hos deres repræsentant efter § 5, stk.
2 og 3.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 3. pkt., at opbevaringen kan ske
elektronisk.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 4. pkt., at regnskabsmaterialet skal
opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de registrerede
virksomheder skal opbevare regnskabsmaterialet i overens-
stemmelse med bogføringslovens regler om opbevaring af
regnskabsmateriale. Den foreslåede bestemmelse om at op-
bevare regnskabsmaterialet vil dermed svare til den pligt,
der følger af bogføringslovens § 12, stk. 1, hvorefter virk-
somheder på betryggende vis skal opbevare regnskabsma-
teriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet
vedrører.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsæt-
te nærmere regler for de registrerede virksomheders regn-
skabsførelse efter stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges Skatteforvalt-
ningen til at fastsætte regler for regnskabsførelse over af-
giftspligtige og ikke-afgiftspligtige passagerer, som kan dan-
ne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftsplig-
tige passagerer er betalt efter stk. 1.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til hos afgiftsplig-
tige virksomheder, jf. § 4, stk. 2, eller en fysik person eller
juridisk person efter § 5, stk. 2 og 3, at gennemgå forret-
ningsbøger, andet regnskabsmateriale samt korrespondance
m.v., der kan have betydning for kontrollen med betaling af
afgiften.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skattefor-
valtningen skal kunne foretage udgående kontrol hos en
afgiftspligtig virksomhed eller en repræsentant i medfør af §
5, stk. 2 og 3, når det efter Skatteforvaltningens skøn er nød-
vendigt, og under kontrolbesøget have adgang til materiale,
der kan have betydning for kontrollen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-
ningen uden retskendelse vil have adgang til at kunne fore-
tage en kontrol på en afgiftspligtig virksomheds eller dennes
repræsentants lokaliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt
øjemed, med henblik på at gennemgå materiale, der kan
have betydning for, om den afgiftspligtige virksomhed af-
regner afgift i overensstemmelse med reglerne i dette lovfor-
slag.
Skatteforvaltningens skøn af, om det er »nødvendigt«, vil
skulle indeholde en afvejning af hensynet til den, der er
genstand for kontrollen, over for hensynet til at kunne føre
en effektiv kontrol med betaling af afgiften. Hvis formålet
med en kontrol ikke gør det nødvendigt for Skatteforvaltnin-
gen at være fysisk til stede, vil kontrollen kunne gennemfø-
res ved, at Skatteforvaltningen anmoder om at få tilsendt
oplysninger i medfør af det foreslåede stk. 3. Hvis formålet
med en kontrol gør det nødvendigt at være fysisk til stede,
vil Skatteforvaltningen som udgangspunkt skulle varsle om
kontrolbesøget forud herfor, medmindre formålet med kon-
trollen herved vil forspildes.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvalt-
ningen under kontrolbesøget vil have adgang til at gennem-
gå »forretningsbøger, andet regnskabsmateriale samt korre-
spondance m.v.«. Opregningen er ikke udtømmende, jf.
»m.v.«, og det er hensigten, at Skatteforvaltningen skal kun-
ne gennemgå ethvert materiale, som vil kunne have betyd-
ning for kontrollen med korrekt betaling af afgiften.
Skatteforvaltningen vil ved et kontrolbesøg i medfør af den
foreslåede bestemmelse skulle fremvise behørig legitima-
tion. Legitimationen vil skulle indeholde identifikationsop-
lysninger om den medarbejder, der er mødt hos den afgifts-
pligtige virksomhed eller dennes repræsentant i forbindelse
med kontrolbesøget. Legitimationen vil desuden skulle inde-
holde oplysning om, at medarbejderen repræsenterer Skatte-
forvaltningen.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med et kontrolbesøg
skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven. Det vil bl.a.
medføre, at den afgiftspligtige virksomhed som udgangs-
punkt skal modtage et skriftligt varsel senest 14 dage, inden
kontrolbesøget vil blive gennemført, jf. retssikkerhedslovens
§ 5, stk. 1 og 2.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret
hos Skatteforvaltningen i medfør af de foreslåede regler,
men der foreligger en formodning for, at virksomheden er
registreringspligtig, vil disse virksomheder også være om-
fattet af den foreslåede bestemmelse. En formodning for,
at virksomheden er registreringspligtig, vil for eksempel fo-
religge, når virksomheden skønnes at udbyde kommercielle
flyrejser med luftfartøjer, der afgår fra Danmark.
21
Det foreslås i § 12, stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen ved
gennemgangen kan sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at, hvis Skattefor-
valtningen skønner det nødvendigt, kan Skatteforvaltningen
sikre sig oplysninger som bl.a. forretningsbøger, andet regn-
skabsmateriale samt korrespondance, der kan have betyd-
ning for kontrollen med korrekt betaling af afgiften. At
Skatteforvaltningen vil kunne sikre sig oplysninger, vil inde-
bære, at Skatteforvaltningen bl.a. vil kunne notere sig eller
udarbejde en kopi af oplysninger, der kan have betydning
af kontrollen, med henblik på at kunne foretage en nærme-
re behandling af oplysningerne efter kontrolbesøgets afslut-
ning. Ved »nødvendigt« forstås, at der skal være en konkret
anledning til at sikre sig oplysningerne.
Det foreslås i § 12, stk. 1, 3. pkt., at i det omfang oplysnin-
ger som er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltnin-
gens adgang også en elektronisk adgang hertil.
Formålet med forslaget er at sikre, at Skatteforvaltningens
adgang til at kontrollere materiale ikke er begrænset til fy-
sisk materiale. Adgangen vil dermed også gælde for materi-
ale, som eksisterer digitalt.
Kravet om Skatteforvaltningens adgang kan opfyldes ved,
at den afgiftspligtige virksomhed eller dennes repræsentant
giver online-adgang til det elektroniske materiale, så at der
via f.eks. en computer med adgang til internettet kan op-
nås adgang til materialet. Det er i så fald uden betydning,
om den server, materialet opbevares på, fysisk er placeret
her i landet eller i udlandet. Det samme gælder, hvis den
afgiftspligtige virksomhed anvender en cloud-løsning, hvor
serverens fysiske placering ikke er kendt.
Skatteforvaltningens adgang til elektronisk opbevaret mate-
riale omfatter ikke dataspejling. Ved dataspejling tages der
en fuldstændig kopi af alle data, der findes på f.eks. en
harddisk, herunder slettede filer.
Skatteforvaltningen vil kunne benytte såkaldt dataanalyse
ved kontrollen. Ved dataanalyse foretages en analyse af
indholdet af datamedier. Dataanalyse vil kunne foregå på
den afgiftspligtige virksomheds eller dennes repræsentants
datamedier eller på IT-udstyr, som Skatteforvaltningen med-
bringer, og kun elektroniske dokumenter, der er relevante
for kontrolsagen, medtages fra virksomheden. Hvis der ved
dataanalysen findes relevante dokumenter til kontrolsagen,
vil disse blive markeret. Udpegning af relevante dokumen-
ter kan også ske efter den afgiftspligtige virksomheds eller
dennes repræsentants anvisning. Der er således udelukkende
tale om en elektronisk gennemgang af indholdet af datame-
dier, og kun relevante dokumenter vil blive kopieret og
forlade den, som er genstand for kontrollen. Den, der er
blevet kontrolleret, vil modtage en elektronisk kopi af det
kopierede og en elektronisk dokumentliste, inden kontrollen
afsluttes. Den afgiftspligtige virksomhed eller dennes repræ-
sentanter har under hele forløbet mulighed for at kommente-
re og drøfte relevansen af de udvalgte dokumenter. Brug af
specielle it-værktøjer sikrer, at der ikke kan ske utilsigtede
ændringer på den kontrolleredes datamedier, f.eks. sletning
af dokumenter, og giver samtidig en garanti for, at autentici-
teten af dokumenterne bevares, da det ikke efterfølgende vil
være muligt at ændre dokumenternes indhold, metadata m.v.
It-værktøjerne sikrer i den sammenhæng den afgiftspligtige
virksomhed eller dennes repræsentant, at det materiale, der
indgår i Skatteforvaltningens kontrolsag, er en eksakt kopi
af det originale dokument, og at der ikke kan ske menneske-
lige fejl ved håndteringen af materialet.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol kunne koble
sit eget it-udstyr til den kontrolleredes udstyr, hvis den på-
gældende ikke giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må
i så fald nøjes med at få adgang via den afgiftspligtige
virksomheds eller dennes repræsentants systemer og enten
få materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi,
f.eks. på et krypteret USB-stik.
Hvis der findes personoplysninger i det materiale, som er
relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen derfor
har krav på at få adgang til, vil de kun kunne indsamles
under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningens regler.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at ejeren af virksomheden og
dennes ansatte ved kontrollen skal yde Skatteforvaltningen
den nødvendige vejledning og hjælp.
Forslaget vil medføre, at ejeren eller ejerne af virksomheden
og dennes ansatte som udgangspunkt vil have pligt til at yde
Skatteforvaltningen vejledning og hjælp i forbindelse med
kontrollen, jf. dog det følgende om retssikkerhedslovens an-
vendelse.
Som anført ovenfor vil retssikkerhedslovens regler finde
anvendelse på kontrolbesøg, der bliver gennemført af Skat-
teforvaltningen. Udgangspunktet om pligt til at yde Skatte-
forvaltningen vejledning og hjælp vil dermed efter omstæn-
dighederne skulle fraviges. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis
der er konkret mistanke om, at en fysisk eller juridisk per-
son har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. I
så fald gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt
til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen ikke med
hensyn til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes,
at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betyd-
ning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. I
forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser
i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger,
i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at oplysninger nævnt i stk. 1,
herunder i elektronisk form, efter anmodning skal udleveres
eller indsendes til Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at den afgiftspligtige virksomhed el-
ler dennes repræsentant vil have en pligt til at imødekomme
en anmodning fra Skatteforvaltningen om at udlevere eller
indsende de oplysninger, som Skatteforvaltningen anmoder
om, uanset om oplysningerne er opbevaret elektronisk.
22
Skatteforvaltningen vil under et kontrolbesøg kunne anmode
om at få forelagt bestemt materiale eller konkrete typer af
oplysninger med henblik på en kontrolgennemgang heraf. I
kontrolsager, hvor Skatteforvaltningen ikke tager på udgåen-
de kontrol, vil Skatteforvaltningen kunne anmode om, at
materialet eller oplysningerne bliver indsendt med henblik
på kontrolgennemgangen. En anmodning vil skulle indehol-
de en frist, der vil skulle give den, der er genstand for
kontrollen, behørig tid til at fremskaffe og indsende mate-
rialet. Fristens længde vil dermed bero på anmodningens
nærmere indhold og omfanget af det materiale eller de op-
lysninger, Skatteforvaltningen anmoder om.
Pligten til at imødekomme en anmodning fra Skatteforvalt-
ningen vil for det første finde anvendelse for afgiftspligtige
virksomheder, jf. § 4, stk. 2, og personer og virksomheder
efter § 5, stk. 2 og 3. Pligten vil desuden finde anvendelse
for øvrige virksomheder, hvor Skatteforvaltningen har en
formodning for, at en virksomhed er omfattet af lovforsla-
gets regler og dermed registreringspligtig.
Skatteforvaltningen vil så vidt muligt skulle konkretisere sin
anmodning om materiale, og det vil være en forudsætning,
at der hos Skatteforvaltningen er en konkret formodning for,
at det materiale, der anmodes om, vil have betydning for
kontrollen.
Hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at
en fysisk person eller juridisk person har begået en lovov-
ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger ikke i
forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at
de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis
den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger,
finder reglerne i retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, 2. og 3.
pkt., tilsvarende anvendelse. I forhold til andre end den mis-
tænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til
at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges
tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end
fastsættelse af straf.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at offentlige myndigheder efter
anmodning fra Skatteforvaltningen skal videregive enhver
oplysning, herunder fortrolige oplysninger, til brug for re-
gistrering af og kontrol med afgiftspligtige virksomheder
omfattet af denne lov.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
alle oplysninger, som Skatteforvaltningen har vurderet som
relevante til brug for registrering og kontrol i medfør af
denne lov, kan tilvejebringes.
Forslaget vil medføre, at f.eks. fortrolige oplysninger om
juridiske personer vil kunne tilvejebringes af Skatteforvalt-
ningen, jf. hertil forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, jf.
stk. 1. Hvis en anmodning fra Skatteforvaltningen vedrører
personoplysninger, vil behandlingsgrundlaget bero på data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Skatteforvaltningen vil kun kunne anmode om oplysninger,
når formålet er registrering af og kontrol med en afgiftsplig-
tig virksomhed eller dennes repræsentant, som er omfattet
af reglerne i dette lovforslag. Det vil desuden være en forud-
sætning, at oplysningerne er vurderet nødvendige til dette
formål til for eksempel en kontrol med en afgiftspligtig virk-
somhed. Skatteforvaltningen vil dermed ikke kunne anmode
om at få videregivet oplysninger, hvis Skatteforvaltningen
ikke forud for anmodningen har et konkret og sagligt formål
med oplysningerne.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at politiet om nødvendigt yder
Skatteforvaltningen bistand med gennemførelse af kontrol-
len efter stk. 1.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til
overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af
kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve
kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere hos Skat-
teforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne
i lov om politiets virksomhed. Hvis der på tidspunktet for
politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er,
eller der i forbindelse hermed opstår, konkret mistanke om
et strafbart forhold, vil politiets bistand til gennemførelsen
af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelo-
vens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at har den registrerede virksom-
hed ikke rettidigt angivet antallet af afrejsende passagerer
pr. afgiftskategori, jf. § 8, kan Skatteforvaltningen pålægge
virksomheden daglige tvangsbøder, indtil virksomheden har
angivet antallet af afrejsende passagerer pr. afgiftskategori.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skattefor-
valtningen kan pålægge daglige tvangsbøder med henblik på
at fremme, at den registrerede virksomhed angiver antallet
af afrejsende passagerer omfattet af afgiftspligten i overens-
stemmelse med den foreslåede § 8.
Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af den foreslåede
§ 8, det vil sige senest den 15. i den følgende måned, som
angivelsen vedrører, jf. dog lovforslagets § 9, stk. 3.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det vil være
den registrerede virksomhed, som vil kunne blive pålagt en
daglig tvangsbøde.
En daglig tvangsbøde vil ikke være en strafferetlig sanktion,
men et middel til at søge at gennemtvinge en handlepligt. En
daglig tvangsbøde vil kunne gives for hver kalenderdag, det
vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være
på mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover kunne
fastsættes skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen tages
hensyn til den registrerede virksomheds økonomiske formå-
en, så at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. Daglige
tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en
allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil
23
svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og
afgiftslovgivningen i øvrigt.
Når den oplysningspligtige har angivet i overensstemmelse
med § 8, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt,
bortfalde. Allerede betalte tvangsbøder vil ikke skulle til-
bagebetales. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget en an-
givelse af antallet afrejsende passagerer omfattet af afgifts-
pligten i overensstemmelse med den foreslåede § 8, vil
Skatteforvaltningen kunne sende en rykker. I rykkeren vil
det skulle fremgå, at hvis ikke angivelsen foretages inden
en i rykkeren fastsat dato, vil Skatteforvaltningen pålægge
daglige tvangsbøder, for hver dag fristen overskrides, indtil
virksomheden angiver som foreskrevet.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der
under hensyn til de konkrete omstændigheder i den enkelte
sag vil skulle anvendes daglige tvangsbøder. Ved vurderin-
gen vil det bl.a. kunne indgå, om der anses at foreligge
undskyldende omstændigheder ved den manglende rettidige
angivelse og om den samme virksomhed tidligere ikke har
angivet rettidigt.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at efterkommes en anmodning om
udlevering af oplysninger efter § 12, stk. 3, ikke, kan Skatte-
forvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsen-
des inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder
fra fristens overskridelse, indtil pålægget efterkommes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når en anmod-
ning om oplysninger i medfør af det foreslåede § 12, stk.
3, ikke er efterkommet, vil Skatteforvaltningen kunne give
et pålæg om at indsende de oplysninger, der er anmodet
om. Efterkommes pålægget ikke inden en i pålægget fastsat
frist, vil Skatteforvaltningen kunne anvende daglige tvangs-
bøder. Pålægget vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand, hvorefter forvaltningslovens regler om bl.a. vejled-
ning og begrundelse vil skulle iagttages.
En daglig tvangsbøde vil kunne gives for hver kalenderdag,
det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være
på mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover kunne
fastsættes skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen tages
hensyn til den registrerede virksomheds økonomiske formå-
en, så at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. Daglige
tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en
allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil
svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og
afgiftslovgivningen i øvrigt.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der
under hensyn til de konkrete omstændigheder i den enkelte
sag vil skulle anvendes daglige tvangsbøder.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at klage over et pålæg efter
stk. 1 og 2 ikke har opsættende virkning. Landsskatteretten
kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og
2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler
herfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en rets-
formand.
Et »pålæg« vil være en afgørelse i forvaltningslovens for-
stand og vil derfor kunne påklages. Klagen vil skulle være
modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af pålægget,
jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Hvis Landsskat-
teretten giver Skatteforvaltningen medhold, vil Landsskatte-
retten skulle fastsætte en frist for, hvornår virksomheden vil
skulle have indsendt oplysningerne til Skatteforvaltningen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil udgangspunktet være,
at en klage over pålægget ikke vil have opsættende virk-
ning. At en klage tillægges opsættende virkning, betyder, at
pligten til at komme med oplysninger, og pligten til at betale
daglige tvangsbøder, er suspenderet, mens Landsskatteretten
behandler klagesagen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Landsskatteret-
ten dog kan tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og
2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler
herfor. Særlige omstændigheder, der vil kunne tale for at
tillægge en klage opsættende virkning, vil f.eks. kunne være,
at Landsskatteretten finder, at der er en begrundet tvivl om,
hvorvidt der er pligt til at indsende oplysningerne.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Landsskatteret-
tens afgørelse vil kunne træffes af en retsformand. Formå-
let med forslaget er at sikre, at der hurtigt vil kunne blive
truffet en afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende
virkning, selv om der vil være tale om en sag, som vil skulle
behandles af Landsskatteretten.
Til § 14
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, at med bøde straffes den,
som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen, jf. § 12.
Ved »urigtig« forstås, at en oplysning er usand og i strid
med faktiske forhold. Ved »vildledende« forstås, at en kon-
kret oplysning for så vidt er korrekt, men at den som en del
af en helhed eller større sammenhæng er utilstrækkelig til
at give et fyldestgørende billede af de faktiske forhold. Ved
»fortier« forstås, at den pågældende undlader at give de nød-
vendige oplysninger til Skatteforvaltningen. Det er et fælles-
træk ved begreberne, at Skatteforvaltningen gives en forkert
opfattelse af de forhold, der vil indgå i afgiftskontrollen og
dermed den korrekte afgiftsafregning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne
idømmes straf i form af bøde til den, der forsætligt eller
groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
eller fortier oplysninger over for Skatteforvaltningen til brug
for afgiftskontrollen. Bestemmelsen vil finde anvendelse på
enhver oplysning, der bliver afgivet eller fortiet, når det
er til brug for afgiftskontrollen. Den vil dermed ikke være
begrænset til den månedlige angivelse, der følger af den
foreslåede § 8, eller til oplysninger, som Skatteforvaltningen
24
måtte modtage på grundlag af en anmodning i medfør af
det foreslåede § 12, stk. 3. Det objektive gerningsindhold
vil dermed være realiseret, når oplysningerne er kommet
frem til Skatteforvaltningen. I tilfælde af fortielse af oplys-
ningerne vil gerningsindholdet være realiseret, hvis den, der
skulle have afgivet oplysninger, undlader dette, eller hvis
den pågældende undlader at korrigere tidligere afgivne op-
lysninger, som senere viser sig ukorrekte.
Hvis en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 14,
stk. 1, nr. 1, er begået forsætligt, vil straffebestemmelsen i
praksis kun finde anvendelse, hvis overtrædelsen medfører
eller er egnet til at medføre unddragelse af afgift. Der henvi-
ses derfor til bemærkningerne til stk. 2, for en beskrivelse af
det forudsatte sanktionsniveau.
Hvis en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse begås
groft uagtsomt, og overtrædelsen medfører eller er egnet til
at medføre unddragelse af afgift, forudsættes bøden at skulle
udgøre et beløb, der svarer til unddragelsens størrelse.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, at med bøde straffes den,
som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 5, stk. 1, 3
eller 4, § 8 eller § 11, stk. 1 eller 2.
Efter det foreslåede § 5, stk. 1, skal virksomheder, der efter
§ 4, stk. 2, skal svare afgift, anmelde sin virksomhed til regi-
strering hos Skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering
skal ske, senest 8 dage inden registreringspligtig virksomhed
påbegyndes, jf. § 5, stk. 4, 1. pkt. Det objektive gerningsind-
hold vil være realiseret, når den anmeldelsespligtige ikke
inden for den anførte frist anmelder sin virksomhed til regi-
strering hos Skatteforvaltningen.
Det forudsættes, at en overtrædelse af det foreslåede § 5,
stk. 1, vil skulle sanktioneres med en bøde på 10.000 kr.,
uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt.
Efter det foreslåede § 5, stk. 3, skal afgiftspligtige virksom-
heder efter § 4, stk. 2, som har forretningssted i et land uden
for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig
bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU,
registreres ved en fysisk person, der er bosiddende her i
landet, eller ved en juridisk person, der har forretningssted
her i landet. Anmeldelse til registrering skal ske, senest 8
dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyndes, jf.
§ 5, stk. 4, 1. pkt. Det objektive gerningsindhold vil være
realiseret, når der ikke inden for den anførte frist er sket
anmeldelse til registrering hos Skatteforvaltningen.
Det forudsættes, at en overtrædelse af det foreslåede § 5,
stk. 3, vil skulle sanktioneres med en bøde på 10.000 kr.,
uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt.
Efter det foreslåede § 5, stk. 4, 1. pkt., skal anmeldelse
til registrering ske senest 8 dage inden registreringspligtig
virksomhed påbegyndes. Med hensyn til overtrædelser, som
knytter sig til stk. 4, 1. pkt., henvises til omtalen ovenfor om
overtrædelse af § 5, stk. 1 og 3.
Efter det foreslåede § 5, stk. 4, 2. pkt., skal ændringer i
en virksomheds eksisterende registreringsforhold meddeles
til Skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen. Det
objektive gerningsindhold vil være realiseret, når der ikke
inden for den angivne frist er givet meddelelse til Skattefor-
valtningen i overensstemmelse med § 5, stk. 4, 2. pkt.
Det forudsættes, at en overtrædelse af det foreslåede § 5,
stk. 4, 2. pkt., vil skulle sanktioneres med en bøde på 10.000
kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt.
Efter det foreslåede § 5, stk. 4, 3. pkt., skal virksomheder,
der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed
efter denne lov, underrette Skatteforvaltningen om virksom-
hedens ophør senest 8 dage efter ophøret. Det objektive
gerningsindhold vil være realiseret, når der ikke inden for
den angivne frist er givet meddelelse til Skatteforvaltningen
i overensstemmelse med § 5, stk. 4, 3. pkt.
Det forudsættes, at en overtrædelse af det foreslåede § 5,
stk. 4, 3. pkt., vil skulle sanktioneres med en bøde på 10.000
kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt.
Efter den foreslåede § 8 skal de registrerede virksomheder,
jf. § 5, efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. § 6, og senest
den 15. i den følgende måned, jf. dog § 9, stk. 3, over for
Skatteforvaltningen angive antallet af afrejsende passagerer
opgjort efter § 7 pr. afgiftskategori efter afgiftssatserne i § 3,
stk. 1. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når
der ikke rettidig er sket angivelse som foreskrevet i medfør
af § 8.
Det forudsættes, at en overtrædelse af den foreslåede § 8 vil
skulle sanktioneres med en bøde på 10.000 kr., uanset om
overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Efter det foreslåede § 11, stk. 1, skal de registrerede virk-
somheder føre et regnskab over afgiftspligtige og ikke-af-
giftspligtige passagerer for hver flyrejser, som kan danne
grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige
flyrejser er betalt. Regnskabet skal kunne danne grundlag
for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode efter
§ 7 og for kontrol med afgiftens betaling. Regnskabet kan
føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab efter
reglerne i bogføringsloven.
Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når det
kan konstateres, at der ikke foreligger et regnskab i overens-
stemmelse med det foreslåede § 11, stk. 1. Det vil til eksem-
pel kunne være tilfældet, hvis der i medfør af det foreslåede
§ 11, stk. 3, bliver fastsat nærmere regler for regnskabsførel-
sen, og regnskabet ikke er i overensstemmelse med disse
regler.
Det forudsættes, at en overtrædelse af det foreslåede § 11,
25
stk. 1, vil skulle sanktioneres med en bøde på 10.000 kr.,
uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt.
Efter det foreslåede § 11, stk. 2, skal de registrerede virk-
somheder opbevare kopi af fakturaer, kvitteringer eller andre
fysiske eller elektroniske dokumenter, som danner grund-
lag for afgiftsberegningen. Opbevaringen kan ske elektro-
nisk. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regn-
skabsårets udløb. Det objektive gerningsindhold vil være
realiseret, enten ved at materiale som angivet i bestemmel-
sen slet ikke bliver opbevaret, eller ved at opbevaringen kun
sker for en kortere periode.
Det forudsættes, at en overtrædelse af det foreslåede § 11,
stk. 2, vil skulle sanktioneres med en bøde på 10.000 kr.,
uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt.
Efter omstændighederne vil en overtrædelse af de foreslåede
§ 5, stk. 1, 3 eller 4, § 8 eller § 11, stk. 1 eller 2, kunne
ske som led i, at der sker en unddragelse af afgift. Hvis
dette er tilfældet, vil overtrædelsen være omfattet af den
sanktionspraksis, der er beskrevet nedenfor til det foreslåede
stk. 2.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage
afgift til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når en gerning
omfattet af stk. 1 er begået med forsæt til at unddrage
afgift til det offentlige, vil strafferammen være bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289 om bl.a. afgiftssvig
af særlig grov karakter. Den foreslåede bestemmelse svarer
til straffebestemmelsen for unddragelsesovertrædelser i den
øvrige skatte- og afgiftslovgivning, og det forudsættes, at
denne sanktionspraksis vil skulle finde anvendelse i unddra-
gelsessager efter denne lov.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle
være »forsæt til at unddrage«. Det vil således ikke være et
krav for at kunne sanktionere efter bestemmelsen, at en und-
dragelse er realiseret. Det vil derimod være tilstrækkeligt, at
den pågældende har haft forsæt til at unddrage afgift. Det
objektive gerningsindhold vil være realiseret, når en gerning
omfattet af stk. 1 er begået. Det vil desuden være en forud-
sætning, at gerningen relaterer sig til opgørelsen af afgiftstil-
svaret og er egnet til at medføre en for lav eller helt undladt
afgiftsafregning.
Det forudsættes, at der ved en overtrædelse af den foreslåe-
de bestemmelse, hvor strafsubjektet er en fysisk person, vil
kunne idømmes straf i form af fængsel, når unddragelsen er
500.000 kr. eller derover. Det forudsættes, at en unddragelse
på 500.000 kr. eller derover som udgangspunkt vil være
omfattet af straffelovens § 289. Det vil imidlertid bero på
en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen vil skulle hen-
føres til straffelovens § 289. Hvis der i sagen foreligger for-
mildende omstændigheder, vil forholdet ikke nødvendigvis
skulle henføres til straffelovens § 289, selv om unddragelsen
udgør 500.000 kr. eller derover.
Det forudsættes desuden, at der i tillæg til fængselsstraffen
vil skulle gives en bøde, der svarer til to gange det unddrag-
ne beløb. Det vil skulle gælde, uanset om der er idømt
fængselsstraf i medfør af denne lov eller i medfør af straffe-
loven. I sager, hvor der dømmes for forsøg, jf. straffelovens
§ 21, stk. 1, er det forudsat, at bøden vil skulle udmåles til
en gange det beløb, der er forsøgt unddraget.
Det forudsættes, at udgør unddragelsen ikke 500.000 kr.
eller derover, vil der skulle idømmes en bøde, der vil skulle
udmåles til to gange det unddragne beløb.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende
fysiske person forsætligt unddrager skatter eller afgifter for
mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet
straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel
og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne be-
løb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således
have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fæng-
selsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Det forudsættes, at hvis strafsubjektet er en juridisk person,
vil der skulle idømmes en bøde, der vil skulle udmåles til
to gange det unddragne beløb. Hvis unddragelsen udgør
500.000 kr. eller derover, vil overtrædelsen som udgangs-
punkt være omfattet af straffelovens § 289. Det vil imidler-
tid bero på en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen
vil skulle henføres til straffelovens § 289. Hvis der i sagen
foreligger formildende omstændigheder, vil forholdet ikke
nødvendigvis skulle henføres til straffelovens § 289, selv om
unddragelsen udgør 500.000 kr. eller derover.
Det forudsættes, at der i førstegangstilfælde i sager om und-
dragelse vil skulle være unddraget for mere end 40.000 kr.,
før der vil kunne rejses en sag om unddragelse af afgift. Den
26
forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om
unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der i førstegangs-
tilfælde kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skul-
le udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller
groft uagtsomt.
Der vil skulle ske fuld kumulation. Det vil sige, at straffen
for de enkelte forhold vil skulle lægges sammen. Dette vil
også gælde, når der udmåles en tillægsbøde til en fængsels-
straf, jf. hertil straffelovens § 50, stk. 2.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Straffelovens 5. kapitel består af §§ 25-27, hvor § 25 fast-
sætter, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er
bestemt ved eller i medfør af lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålæg-
ges juridiske personer strafansvar for overtrædelse af be-
stemmelserne i denne lov.
Til § 15
Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 1, at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede
til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning
kan forlænges at betale en bøde, der er angivet i tilkende-
givelsen. Retsplejelovens § 752, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
En tilkendegivelse i medfør af opkrævningslovens § 18, stk.
1, skal indeholde de oplysninger, der følger af retsplejelo-
vens § 834, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3. Det er bl.a. oplysning om
straffehjemmelen og en kort beskrivelse af det forhold, der
rejses tiltale for.
Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 3, at hvis en bøde
bliver betalt i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen ind-
drevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Bøder i
sager, der afgøres administrativt, opkræves af Skatteforvalt-
ningen, jf. stk. 4.
Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager
om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overens-
stemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i
sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Det foreslås i § 15, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18
og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædel-
se af denne lov.
Formålet med bestemmelsen er for det første at give Skatte-
forvaltningen mulighed for at kunne afslutte en straffesag
administrativt, når en overtrædelse af denne lov ikke skøn-
nes at medføre højere straf end bøde, og den sigtede erklæ-
rer sig skyldig i overtrædelsen. Efter forslaget kan fristen for
betaling af den angivne bøde efter begæring forlænges. Det
vil være Skatteforvaltningen, der, hvis begæringen imøde-
kommes, fastsætter den nye frist.
Den foreslåede bestemmelse vil som anført medføre, at
Skatteforvaltningen vil kunne afslutte en straffesag admini-
strativt, når betingelserne i opkrævningslovens § 18 er op-
fyldt, herunder kravet til indholdet af et bødeforelæg.
Hvis den, der har modtaget et bødeforelæg, ikke ønsker at
vedtage bødeforelægget, f.eks. fordi den pågældende ikke
ønsker at erklære sig skyldig, kan vedkommende få sin sag
prøvet ved domstolene ved at afvise at vedtage bødeforelæg-
get.
Hvis overtrædelsen skønnes at kunne føre til straf i form af
fængsel for den sigtede, kan Skatteforvaltningen ikke afslut-
te sagen administrativt og skal derfor sende den til politiet
med henblik på domstolsbehandling.
Det forudsættes, at der vil kunne idømmes straf i form af
fængsel, når en forsætlig unddragelse udgør 500.000 kr. el-
ler derover, og ansvarssubjektet er en fysisk person. Dette
medfører, at Skatteforvaltningen vil kunne afslutte en straf-
fesag med et bødeforelæg, når en forsætlig unddragelse ikke
udgør 500.000 kr. eller derover.
En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ik-
ke fastsættes forvandlingsstraf. Det indebærer, at alle straffe-
sager inden for Skatteforvaltningens område, hvor ansvars-
subjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt af
Skatteforvaltningen. Det forudsættes imidlertid, at hvis und-
dragelsen udgør 500.000 kr. eller derover, vil overtrædelsen
som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289. I
dette tilfælde vil sagen skulle oversendes til politiet med
henblik på domstolsbehandling.
Som anført vil straffesagen blive afsluttet administrativt af
Skatteforvaltningen, hvis den sigtede vedtager bødeforelæg-
get. Bødevedtagelsen erstatter således en domstolsbehand-
ling. Et bødeforelæg kan genoptages efter en konkret vurde-
ring efter anmodning fra den sigtede eller Skatteforvaltnin-
gen. Genoptagelse vil f.eks. kunne ske som følge af ugyl-
dighedsgrunde eller sagsbehandlingsfejl. Et bødeforelæg er
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da det kun
får retsvirkninger, hvis det vedtages af den sigtede.
Formålet med den foreslåede § 15 er for det andet at sikre,
27
at opkrævningslovens § 19 finder tilsvarende anvendelse på
sager om overtrædelse af reglerne i dette lovforslag.
Anvendelse af retsplejelovens tvangsindgreb, f.eks. ransag-
ning og beslaglæggelse, forudsætter en sigtelse for overtræ-
delse af en straffebestemmelse. Anmodning om tvangsind-
grebet fremsættes af Skatteforvaltningen til politiet. Ransag-
ning kan således ikke foretages af Skatteforvaltningen selv,
men kun ved inddragelse af politiet og domstolene. Ransag-
ning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der forelig-
ger særlige forhold, der bevirker, at ransagningens øjemed
forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. Dette beror på
politiets vurdering i den konkrete situation.
Den foreslåede bestemmelse vil give politiet mulighed for
også at foretage ransagning i sager, hvor strafferammen ale-
ne indeholder bødestraf.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at der i forskrifter, der udstedes i medfør
af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Det følger af det foreslåede § 11, stk. 3, at Skatteforvaltnin-
gen kan fastsætte nærmere for virksomhedernes regnskabs-
førelse efter § 11, stk. 1.
Den foreslåede § 16 vil medføre, at der i forskrifter, der
er udstedt med hjemmel i det foreslåede § 11, stk. 3, kan
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
En sag om overtrædelse af bestemmelserne vil kunne afslut-
tes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforlæg,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. § 14.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af bestem-
melser i forskrifterne vil kunne straffes med en bøde af
ordensmæssig karakter på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 17
Det foreslås i § 17, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2025.
Det følger af det foreslåede § 4, stk. 1, at afgiftspligten ind-
træder på det tidspunkt, hvor et luftfartøj afgår fra Danmark.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at loven finder alene anvendelse
på passagerers kommercielle flyrejser fra og med den 1.
januar 2025, hvor en flybillet eller et tilsvarende dokument,
der giver en passager adgang til flyrejsen, er solgt den 1.
januar 2025 eller senere.
Ved salg af en flybillet eller et tilsvarende dokument forstås
den juridiske transaktion eller bindende aftale, hvorved ret-
ten til en plads på et luftfartøj på en kommerciel flyrejse
med afgang fra f.eks. en dansk lufthavn sker som modydelse
til en pengebetaling.
Begrebet salg i denne lov omfatter dog ikke kun pengebeta-
ling, men også anvendelse af bonuspoint eller tilsvarende,
som i en konkret situation kan substituere et bestemt penge-
beløb, udstedes som en gave fra luftfartsselskabet, en pris
vundet i en konkurrence eller som en del af en ansættelses-
kontrakt.
Salg af en flybillet vil ligeledes kunne ske som en del af en
pakkerejse, hvor en flybillet er en del af kontrakten.
Som tilsvarende dokumenter til en flybillet forstås f.eks. et
klippekort, månedskort, periodekort, lejekontrakter eller an-
dre dokumenter, der som en flybillet giver en passager eller
en gruppe af passagerer adgang til en eller flere kommerci-
elle flyrejser i et luftfartøj med afgang fra Danmark. Der kan
ligeledes være tale om et tilsvarende dokument, der giver
adgang til at leje eller chartre et helt luftfartøj.
Aftaler mellem rejseselskaber og luftfartsselskaber, der ale-
ne giver rejseselskaberne en sikkerhed for ledige sæder på
en bestemt flyafgang, anses ikke for at være et salg af en
flybillet eller et tilsvarende dokument, da en sådan aftale
ikke i sig selv giver en passager adgang til en kommerciel
flyrejse.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at for virksomheder, som på
tidspunktet for lovens ikrafttræden er registreringspligtige jf.
§ 5, stk. 1, indtræder registreringspligten efter § 5, stk. 4,
den 15. januar 2025.
Selvom registreringspligten efter den foreslåede bestemmel-
se tidligst kan indtræde fra og med den 15. januar 2025,
skal virksomhederne stadig udfærdige et regnskab og angive
afgiftspligtige passagerers flyrejser fra og med den 1. januar
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder,
der er registreringspligtige efter det foreslåede § 5, stk. 1, i
forbindelse med denne lovs ikrafttræden vil skulle anmelde
sig til registrering hos Skatteforvaltningen senest den 15.
januar 2025.
Til § 18
Til nr. 1
Opkrævningsloven indeholder bestemmelser om opkræv-
ning af skatter og afgifter. Lovens bilag 1, liste A og B,
indeholder en liste over de skatte- og afgiftslove, som op-
krævningsloven regulerer.
28
Det foreslås i § 18, at Bilag 1, liste A, nr. 20, affattes som
»Lov om passagerafgift på flyrejser«.
Bilag 1, liste A, nr. 20 har været pladsholder for den tidli-
gere lov om afgift af visse flyrejser, der blev ophævet den
1. januar 2007. Ændringen har derfor ingen materiel betyd-
ning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at opkrævningslo-
ven vil finde anvendelse i forbindelse med opkrævning af
afgift efter den foreslåede lov.
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven ikke vil
gælde for Færøerne og Grønland.
Det følger af det foreslåede § 1, at der svares afgift til
statskassen for hver passager, der rejser med et luftfartøj,
som afgår fra Danmark, jf. dog § 2.
Der vil således blive pålagt afgift for en passagers flyrejse
med afgang fra Danmark med en destination på Færøerne
eller i Grønland, men ikke på en flyrejse med afgang fra
Færøerne eller Grønland.
Baggrunden herfor er, at sagsområdet for skatter og afgifter
er overtaget af Færøerne og Grønland.
29
Bilag 3
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 18
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1795 af
28. december 2023, foretages følgende ændring:
Bilag 1
Liste A
1-31) --- 1. I Bilag 1, liste A, nr. 20, affattes således:
»20) Lov om passagerafgift på flyrejser.«
30