Fremsat den 30. april 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 30. april 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om gasforsyning
(Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige
energiprojekter samt Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed)
§ 1
I investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1256 af 27. oktober 2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 14 d indsættes i kapitel 3 a:
»Særskilte tidspunkter for ansøgning om tilladelse til visse
særlige økonomiske aftaler i forbindelse med havvindudbud
og andre større offentlige energiprojekter m.v.
§ 14 e. Ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig
økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, kan indgives efter, at den
udenlandske investor har modtaget eventuel underretning
om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af til-
budsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen,
når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myn-
digheder eller selvstændige offentlige virksomheder
ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for den
særlige økonomiske aftale, er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om udenlandske subsidi-
er, der fordrejer det indre marked.«
§ 2
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj
2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 1 i lov nr. 1594
af 28. december 2022 og § 2 i lov nr. 1787 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 50 indsættes i kapitel 11:
»§ 50 a. Erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt an-
kenævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlem-
mer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretnings-
orden.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 181 Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-12543
DB000889
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse med visse havvindudbud og andre større offentlige
energiprojekter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark er omkranset af store havarealer med gode vind-
ressourcer, og de danske farvande har ressourcemæssigt po-
tentiale til at blive grønne energiværker, der kan forsyne
Danmark og Europa med grøn energi og bidrage til den
grønne omstilling. Danmarkshistoriens største udbud af 9
GW havvind er på vej og kan sikre grøn strøm til millioner
af danske og europæiske husstande og produktion af grøn
brint. Udbud af 6 GW havvind forventes offentliggjort i
løbet af foråret 2024, mens udbudsprocessen vedrørende
Energiø Bornholms eltekniske udstyr allerede er igangsat
på baggrund af Energinets og tyske 50Hertz fælles udbud
og forventes efterfulgt af udbud af de tilknyttede 3 GW
havvind.
Tempoet i den grønne omstilling og udbygningen af vedva-
rende energi, herunder havvind, skal op og barrierer herfor
skal fjernes ved eksempelvis at muliggøre større parallelitet
i nødvendige processer.
Samtidig er sikkerhedstruslen mod Danmark kompleks og
markant skærpet i de senere år, som følge af de nye geopoli-
tiske forskydninger, øget stormagtskonkurrence, klimaforan-
dringer samt demografiske forhold. Der er i stigende grad
behov for at beskytte dansk kritisk infrastruktur, som store
havvindmølleparker kan udgøre, mod fremmede magter, der
potentielt kan udnytte sårbarheder i den kritiske infrastruk-
tur til sabotage eller lignende, hvilket kan udgøre en trussel
mod den nationale sikkerhed og offentlige orden i Danmark.
Som led i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur, gennem-
føres der screeninger af investeringer og bydere i medfør af
investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1256
af 27. oktober 2023, og som noget nyt screenes også i med-
før af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier,
der fordrejer det indre marked (på engelsk »Foreign Subsi-
dies Regulation«, herefter kaldet »FSR«), som trådte i kraft
den 12. juli 2023. Reglerne skal sikre det indre marked mod
konkurrenceforvridende støtte fra lande uden for EU ved
at indføre krav om bl.a. virksomheders forudgående anmel-
delse til Europa-Kommissionen af fusioner og deltagelse i
offentlige udbudsprocedure, der overstiger nærmere tærskel-
værdier. Mange udbud inden for især energisektoren har en
så stor værdi, at de falder inden for anvendelsesområdet
for FSR, hvorved de er underlagt Kommissionens screenin-
gsmekanisme. Det betyder, at endelig kontrakttildeling skal
afvente Kommissionens sagsbehandling, der i tilfælde af
behovet for tilbundsgående undersøgelser kan tage flere må-
neder.
For bl.a. at beskytte den kritiske infrastruktur, er der i inve-
steringsscreeningsloven fastsat regler om såkaldte »særlige
økonomiske aftaler«. De særlige økonomiske aftaler udgø-
res bl.a. af leverandøraftaler og drifts- eller serviceaftaler,
som opfylder nogle nærmere krav i bekendtgørelse nr. 1491
af 25. juni 2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for
lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer
m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven), herefter om-
talt som »anvendelsesbekendtgørelsen«.
Således kan kontrakter, der indgås af virksomheder uden for
2
EU- eller EFTA-lande med danske offentlige myndigheder
inden for kritisk infrastruktur, være omfattet af kravet om
forhåndstilladelse til at indgå aftalen, jf. investeringsscree-
ningslovens § 7, stk. 1. For udbud af en offentlig kontrakt,
som samtidig vurderes at være en særlig økonomisk aftale
efter investeringsscreeningsloven, følger det af Erhvervssty-
relsens fortolkning af reglerne, at Erhvervsstyrelsens screen-
ingstidspunkt, og hermed også den udenlandske investors
ansøgningstidspunkt, forekommer efter, at ordregiver har
fundet frem til, hvilken tilbudsgiver ordregiveren har til hen-
sigt at indgå kontrakten med, men inden kontrakten endeligt
underskrives og indgås.
Kombinationen af de to screeningsmekanismer, der er uaf-
hængige af hinanden, hhv. Kommissionens FSR-screening
og Erhvervsstyrelsens investeringsscreening, for udbud på
især Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, kan
medføre risiko for forsinkede og mindre attraktive udbuds-
processer i offentlige projekter af afgørende vigtighed for
Danmarks grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Der-
til vil der i fastsættelsen af tilbuddenes vedståelsesfrister
skulle tages højde for begge screeningsordninger, hvor der
potentielt kan gå i omegnen af et år fra tilbudsfrist til kon-
traktindgåelse, hvilket udgør et væsentligt risikoelement for
tilbudsgiver, der kan gøre udbuddene mindre attraktive.
For at undgå ovennævnte risici i forhold til processen
for disse udbud af væsentlig økonomisk og samfundsmæs-
sig betydning, indeholder forslaget særskilte ansøgnings-
tidspunkter for de særlige økonomiske aftaler, der indgås
på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, og
hvor deltagelse i udbuddet vil være underlagt FSR-scree-
ning. Disse særskilte ansøgningstidspunkter skal give mulig-
hed for, at udenlandske investorer, der har til hensigt at
indgå sådanne aftaler, kan ansøge om investeringsscreening
allerede efter at være blevet prækvalificeret, hvis udbuddet
indeholder en prækvalifikation (udvælgelse), eller direkte
efter tilbudsfristens udløb under alle omstændigheder. Der-
med skal den udenlandske investor i disse tilfælde ikke
afvente, at tilbudsevalueringen er afsluttet, hvorved der fra
dansk side sikres øget parallelitet i udbudsprocessen mellem
FSR og investeringsscreeningsloven.
Lovforslaget har herudover til formål at fastsætte regler om
Energiklagenævnet. Efter ophævelsen af lov om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomhe-
der med et stort energiforbrug, er der ikke længere udtryk-
kelige regler om nedsættelse af et uafhængigt Energiklage-
nævn. For at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten
foreslås det at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse om
nævnets nedsættelse og uafhængighed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i for-
bindelse med visse havvindudbud og andre større offent-
lige energiprojekter
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 7, stk. 1, i investeringsscreeningsloven,
at en »udenlandsk investor«, som har til hensigt at indgå
en såkaldt »særlig økonomisk aftale« inden for en særligt
følsom sektor eller aktivitet med en dansk virksomhed el-
ler anden dansk enhed, på forhånd skal ansøge Erhvervs-
styrelsen om tilladelse hertil. »Udenlandske investorer« er
bl.a. virksomheder hjemmehørende uden for riget eller EU/
EFTA, eller som er kontrollerede af parter uden for EU/
EFTA. En »dansk enhed« kan ifølge § 3, stk. 3, nr. 2, i
anvendelsesbekendtgørelsen, være offentlige myndigheder
og institutioner inden for kritisk infrastruktur efter investe-
ringsscreeningslovens § 6, stk. 1, nr. 5, jf. denne bekendt-
gørelses § 11. Lovens § 6 opregner de særligt følsomme
sektorer og aktiviteter og omfatter bl.a. virksomheder inden
for kritisk infrastruktur, som igen er nærmere defineret i
anvendelsesbekendtgørelsens § 11.
En »særlig økonomisk aftale« er i anvendelsesbekendtgørel-
sen afgrænset til at omfatte bl.a. leverandøraftaler og drifts-
eller serviceaftaler. Hvad der nærmere forstås ved disse afta-
ler, fremgår af bekendtgørelsens §§ 13 og 14. Det er en for-
udsætning, at den udenlandske investor får kontrol med eller
betydelig indflydelse på den danske virksomhed eller enhed,
hvilket er tilfældet, når aftalens genstand omfatter alle eller
en væsentlig del af aktiviteterne hos den danske aftalepart
og når mindst ét af flere nærmere oplistede forhold forelig-
ger, herunder bl.a., at aftalen er indgået for en længere perio-
de end 24 måneder. Det fremgår af bemærkningerne til det
seneste ændringslovforslag til investeringsscreeningsloven,
jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 127
som fremsat, side 6, at hvis den særlige økonomiske aftale
indgås med en offentlig myndighed eller institution, og gen-
standen for aftalen identificeres af sektormyndigheden som
eksisterende eller kommende kritisk infrastruktur efter op-
førelse/etablering, har Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
administrationen af reglerne lagt til grund, at dette i sig selv
giver en formodning om, at aftalen udgør en væsentlig del af
den offentlige myndigheds eller institutions aktiviteter.
Som det fremgår af investeringsscreeningslovens § 7, stk.
1, påhviler det den udenlandske investor, der har hensigt til
at indgå en særlig økonomisk aftale, på forhånd at ansøge
om tilladelse hertil hos Erhvervsstyrelsen. Inden sagen er
endeligt færdigbehandlet og afgjort i Erhvervsstyrelsen eller
evt. ved erhvervsministeren, må der således ikke underskri-
ves og indgås kontrakt. Det er alene den pågældende uden-
landske investor, som ikke er omfattet af undtagelserne i
§ 2, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, der er pligtsubjekt i forhold
til at skulle ansøge om tilladelse efter § 7, stk. 1. Ved
vurderingen af om en aftale mellem f.eks. en leverandør,
der er hjemmehørende i Danmark, og dennes underleveran-
dør udgør en særlig økonomisk aftale, der er omfattet af
tilladelseskravet i § 7, stk. 1, skal der foretages de samme
vurderinger af, om betingelserne herfor, som redegjort for
ovenfor, er opfyldt. Herunder vil det bl.a. skulle vurderes,
hvorvidt underleverandøren opfylder betingelserne for at
være en udenlandsk investor i henhold til definitionen i
investeringsscreeningslovens § 4, nr. 3. Foruden de særlige
3
regler for energiøen i Nordsøen, indeholder investerings-
screeningsloven således ikke særskilt regulering af underle-
verandører. Det skal dog bemærkes, at i henhold til lovens §
14 c, stk. 1, vil Erhvervsstyrelsen fra ansøgeren til den særli-
ge økonomiske aftale kunne kræve alle oplysninger, som er
nødvendige for at vurdere, om det ansøgte, kan udgøre en
trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden,
herunder oplysninger om brugen af underleverandører.
Ansøgningstidspunktet for så vidt angår særlige økonomiske
aftaler, der er sendt i udbud, er efter det tidspunkt, hvor
den udenlandske investor er blevet udpeget som vinder af
udbuddet, hvilket i de fleste offentlige udbud vil være sam-
menfaldende med tidspunktet for ordregivers indhentelse
af endelig dokumentation fra den byder, som ordregiveren
har til hensigt at tildele kontrakten. Dette er udtryk for
Erhvervsstyrelsens fortolkning af investeringsscreeningsreg-
lerne, og dette ansøgningstidspunkt er desuden ligeledes
fastlagt angående ansøgninger om tilladelser til kontrakter
efter investeringsscreeningslovens § 9 a vedrørende etable-
ring, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen, jf. Fol-
ketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 127 som
fremsat, side 23.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Selvom screeningsmekanismen i FSR forfølger et andet for-
mål end investeringsscreeningsloven, nemlig sikring af EU’s
indre marked mod fordrejninger som følge af støtte fra lande
uden for EU, kan der være offentlige udbudsprocedurer, som
er omfattet af begge screeningsordninger. Ligesom efter in-
vesteringsscreeningslovens § 7, stk. 1, skal ordregiver også
for så vidt angår FSR afvente sagsbehandlingen i form af en
indledende og evt. også en tilbundsgående undersøgelse, før
der kan indgås endelig kontrakt. Der kan dog efter FSR ind-
gås kontrakt, hvis den vindende virksomhed ikke er omfattet
af den tilbundsgående undersøgelse. For udbud af aftaler
omfattet af både FSR og investeringsscreeningsloven, kan
de to sagsbehandlingsprocesser medføre, at der kan gå i om-
egnen af et år fra tilbudsfrist til kontraktindgåelse. Dette kan
bl.a. medføre ekstra lange vedståelsesfrister, der kan gøre
udbuddene mindre attraktive for potentielle tilbudsgivere.
For at undgå dette i udbud af stor betydning for Danmarks
grønne omstilling og forsyningssikkerhed, lægges der op til
i investeringsscreeningsloven at indføre en mulighed for, at
de udenlandske investorer kan indgive ansøgning om tilla-
delse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk.
1, på et tidligere tidspunkt i udbudsprocessen end efter den
gældende retstilstand, såfremt visse betingelser er opfyldt.
De to kumulative betingelser er valgt for at indsnævre feltet
af potentielle udenlandske investorer, som kan benytte sig af
muligheden for ansøgning på et tidligere tidspunkt end efter
den gældende retstilstand.
Den første betingelse om, at aftalen skal indgås med Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, herunder de underliggen-
de myndigheder eller ministeriets selvstændige offentlige
virksomheder, er foreslået med afsæt i, at det vurderes at
være på dette område, hvor hovedvægten af udbud omfat-
tet af såvel FSR som investeringsscreeningsloven forelig-
ger. Det er samtidig på dette område, at der er identificeret
en potentiel tidsmæssig udfordring. Eksempelvis kan næv-
nes udbuddene af 6 GW havvindparkerne fordelt på Nordsø-
en I, Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II. Desuden kan
udbuddet af 3 GW, som er tilknyttet Energiø Bornholm,
også nævnes. Det forudsættes således, at de omfattede særli-
ge økonomiske aftaler givetvis vil være i forbindelse med
sådanne havvindudbud og andre større offentlige energipro-
jekter m.v. Hvis ikke denne betingelse indføres, vil det alt
andet lige medføre flere sager og dermed såvel flere statsfi-
nansielle som erhvervsøkonomiske omkostninger.
Den anden betingelse foreslås for at afgrænse, at mulig-
heden for at ansøge tidligere kun finder anvendelse, når
FSR og investeringsscreeningsloven finder anvendelse på de
samme aftaler.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udenlandske investorer kan indgive ansøg-
ning om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale i
henhold til investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, efter, at
den udenlandske investor i den offentlige udbudsprocedure,
for den særlige økonomiske aftale, er blevet prækvalificeret
eller efter tilbudsfristens udløb, når følgende kumulative be-
tingelser er opfyldt: 1) Aftalen indgås med Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, underliggende myndigheder eller
selvstændige offentlige virksomheder ejet af Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, og 2) deltagelsen i den offentlige
udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, er om-
fattet af reglerne i FSR.
Med de særskilte ansøgningstidspunkter hhv. efter eventu-
el meddelelse om at være blevet prækvalificeret og efter
tilbudsfristens udløb vil det sikres, at screeningen ved Er-
hvervsstyrelsen for så vidt angår aftaler, der opfylder de
omtalte krav, kan starte på et tidligere stadie i udbudsproces-
sen, end hvad der følger af den ellers gældende retstilstand,
hvor ansøgningstidspunktet først ligger efter, at tilbudseva-
lueringen er afsluttet, som redegjort for under gældende ret
i pkt. 2.1.1. For alle andre ansøgninger om tilladelse til at
indgå en særlig økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, hvor
de kumulative betingelser i den foreslåede bestemmelse for
tidlig indgivelse af ansøgningen ikke er opfyldt, vil der fort-
sat som efter den gældende retstilstand først kunne ansøges
efter tilbudsevalueringen er foretaget, og den udenlandske
investor dermed er udpeget som vinderen af udbuddet, men
inden kontrakten endeligt er underskrevet.
Det bemærkes, at der ikke er foreslået en pligt til at ind-
sende ansøgningen på de anførte tidspunkter, men blot en
mulighed for at gøre det. Dog er det forventningen, at uden-
landske investorer vil benytte sig af denne mulighed for at
fremme den effektive afholdelse af udbuddet og for at skabe
4
klarhed om egen retsstilling for så vidt angår investeringss-
creeningsloven så hurtigt i processen som muligt.
Den første betingelse om, at den særlige økonomiske aftale
skal indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
underliggende myndigheder eller ministeriets selvstændige
offentlige virksomheder, vil medføre, at den foreslåede ord-
ning først og fremmest kun kan anvendes, når den udenland-
ske investor har til hensigt at indgå aftalen med en af disse.
Den anden betingelse vil medføre, at muligheden for at
ansøge tidligere derudover er betinget af, at deltagelsen i
udbuddet af den pågældende særlige økonomiske aftale er
underlagt FSR.
Den foreslåede ordning er generelt baseret på den allerede
kendte ordning for ansøgninger om tilladelse til særlige
økonomiske aftaler. Der vil således alene være tale om
mulighed for et tidligere screeningstidspunkt for så vidt
angår visse særlige økonomiske aftaler efter § 7, stk. 1,
med den følge, at en virksomhed kan få sin sag behandlet
hos Erhvervsstyrelsen tidligere end først efter budevaluerin-
gen er afsluttet. Ved at den foreslåede ordning baserer sig
på § 7, stk. 1, vil der ikke ske en særskilt regulering af
underleverandører. Der henvises i øvrigt til gennemgangen
af gældende ret i pkt. 2.1.1.
2.2. Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed
2.2.1. Gældende ret
Energiklagenævnet blev nedsat i medfør af § 5, stk. 2, i lov
nr. 405 af 14. juni 1995 om ændring af lov om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug. Det fremgår af bemærkningerne
til § 5 bl.a., at bestemmelsen indeholder hjemmel til at ned-
sætte et uafhængigt, sagkyndigt klageorgan, der er 2. instans
for afgørelser om bl.a. bortfald af tilskud og tilbagebetaling
af tilskud.
Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidaf-
gift i visse virksomheder med et stort energiforbrug blev
ophævet den 1. november 2022, jf. § 3 i lov nr. 1388 af 5.
oktober 2022 om ændring af lov om fremme af besparelser
i energiforbruget og ligningsloven og om ophævelse af lov
om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug. Efter ophæ-
velsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldi-
oxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug,
er der ikke længere udtrykkelige regler om nedsættelse af
Energiklagenævnet og om nævnets uafhængighed.
Energiklagenævnets eksistens og uafhængighed er dog for-
udsat i sektorlovgivning hovedsageligt på energi- og forsy-
ningsområdet, idet en række sektorlove, herunder lov om
gasforsyning og lov om elforsyning, fortsat indeholder reg-
ler om klageadgang til nævnet samt regler for nævnets kom-
petence.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Ophævelsen af § 5, stk. 2, i lov nr. 405 af 14. juni 1995
om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energi-
forbrug, der nedsatte Energiklagenævnet, var en utilsigtet
konsekvens af, at loven blev ophævet i sin helhed.
Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering
har ophævelsen af loven ikke påvirket Energiklagenævnets
sagsbehandling og uafhængighed. Der er herved lagt vægt
på, at det fortsat har været muligt at påklage afgørelser til
nævnet i medfør af de klage- og kompetencebestemmelser,
som fremgår af en række sektorlove, herunder lov om gas-
forsyning og lov om elforsyning. Der er endvidere lagt vægt
på, at nævnet også efter ophævelsen af loven i praksis har
ageret uafhængigt.
Uanset dette, vurderes det med henblik på at leve op til kra-
vet om uafhængighed i EU-retten hensigtsmæssigt at indføre
en udtrykkelig lovbestemmelse om nævnets nedsættelse og
uafhængighed.
Baggrunden herfor er, at art. 41, stk. 17, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophæ-
velse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni
2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
og om ændring af direktiv 2012/27/EU stiller krav om, at
medlemsstaterne sikrer klageret til et uafhængigt organ.
2.2.3. Den foreslåede ordning
For at leve op til kravet om uafhængighed i art. 41, stk. 17,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas
og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8,
i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, foreslås
det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i § 50 a i
lov om gasforsyning om Energiklagenævnets nedsættelse
og uafhængighed, således at det udtrykkeligt kommer til
at fremgå af loven, at nævnet er uafhængigt, hvorefter at
nævnet ikke modtager instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Energiklagenævnet er allerede nedsat, og formanden er ud-
peget af ministeren. Nævnet fortsætter og skal ikke nedsæt-
tes på ny som følge af lovforslaget.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
De to ansøgningstidspunkter i investeringsscreeningsloven
henholdsvis efter, at den udenlandske investor har modta-
get eventuel underretning om at være blevet prækvalifice-
ret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige
5
udbudsprocedure for aftalen, er valgt ud fra en afvejning af
såvel statsfinansielle som erhvervsøkonomiske omkostnin-
ger. Dette skal ses i lyset af, at jo flere ansøgninger efter §
7, stk. 1, der kommer, jo flere omkostninger medfører det til
sagsbehandling, idet flere virksomheder samlet set vil have
potentialet til at være omfattet af kravet om forhåndstilladel-
se.
Det vurderes, at lovforslaget for så vidt angår investeringss-
creeningsloven vil medføre statslige meromkostninger til
primært øget sagsbehandling og vejledning i Erhvervsstyrel-
sen på 0,4 mio. kr. i 2024 og 0,3 mio. kr. i 2025, faldende
til 0,1 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. De statslige merom-
kostninger er beregnet ud fra antagelsen om, at der med ind-
førelse af særskilte screeningstidspunkter forventes et øget
antal screeningssager.
For så vidt angår investeringsscreeningsloven at de samlede
omkostninger 2024 og 2025 er større end i 2026 og frem
skyldes, at antallet af udbud i 2024 og 2025 omfattet af
den foreslåede bestemmelse vil være højere i disse år som
følge af udbuddene af de 6 GW havvind, mens der fra 2025
og frem forventes en normalisering i forhold til antallet af
havvindudbud.
Omkostningerne i 2024 forventes at kunne afholdes inden
for Erhvervsstyrelsens økonomiske ramme, mens udgifter i
2025 og frem forventes finansieret i forbindelse med evalue-
ring og mulig justering af øvrige elementer af investeringss-
creeningsloven i 2024.
For så vidt angår reglerne om Energiklagenævnet vil lovfor-
slaget ikke medføre nye opgaver, og lovforslaget har derfor
ikke økonomiske konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regioner og kommuner. Lovforslaget vurderes ikke
at medføre væsentlige implementeringskonsekvenser for Er-
hvervsstyrelsen eller Energiklagenævnet.
Det vurderes, at lovforslaget i videst muligt omfang følger
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
For så vidt angår princip 1) om enkle og klare regler, ef-
terleves det ved dels den klare angivelse af de mulige an-
søgningstidspunkter, ligesom opregningen af de kumulative
betingelser tydeliggør retsstillingen for eventuelle ansøgere.
For så vidt angår princip 2) om digital kommunikation,
vil lovforslaget bygge på den eksisterende ordning for
screening af særlige økonomiske aftaler, der sendes i ud-
bud, hvorfor ansøgningerne fortsat vil ske digitalt via Er-
hvervsstyrelsens eksisterende digitale indberetningsløsning
på virk.dk.
For så vidt angår princip 3) om muliggør automatisk sags-
behandling, er betingelserne i lovforslagets bestemmelse ud-
formet således, at de har en objektiv karakter, hvilket under-
støtter, at administrationen af lovforslagets indhold kan ske
helt eller delvis digitalt.
For så vidt angår princip 4) om sammenhæng på tværs –
ensartede begreb og genbrug af data, er begrebet i den fore-
slåede bestemmelse »offentlig udbudsprocedure« valgt for
at benytte begrebet fra FSR-forordningen, hvor det er nær-
mere defineret. I forlængelse af beskrivelsen af princip 3) vil
data om hvilke virksomheder, der er blevet prækvalificere-
de, såfremt der er en prækvalifikation, samt data om hvilke
virksomheder, der har indsendt tilbud, være i ordregivers
besiddelse, hvorfor disse data nemt vil kunne genbruges på
tværs af myndigheder, herunder i forbindelse med Erhvervs-
styrelsens sagsbehandling.
For så vidt angår princip 5) om tryg og sikker datahåndte-
ring, er de omtalte muligheder under princip 4) for indhen-
telse af oplysninger fra den danske enhed hjemlet i inve-
steringsscreeningslovens § 14 c, stk. 2, hvorved Erhvervs-
styrelsen f.eks. kan verificere om en virksomhed er blevet
prækvalificeret. Desuden er Erhvervsstyrelsens og Erhvervs-
ministeriets ansatte under ansvar efter straffeloven underlagt
tavshedspligt ift. de fortrolige oplysninger, som de får kend-
skab til gennem myndighedsopgavernes varetagelse, jf. in-
vesteringsscreeningslovens § 39.
For så vidt angår princip 6) om anvendelse af offentlig in-
frastruktur, foreslås ordningen at basere sig på de allerede
etablerede løsninger på virk.dk for indgivelse af ansøgninger
efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, hvorved den
eksisterende offentlige infrastruktur anvendes.
For så vidt angår princip 7) om forebygge snyd og fejl,
vurderes det generelt, at omfanget og incitamentet for snyd
er meget lavt ifm. brug af ordningen, da der alene er tale om
en mulighed og et tilbud for virksomhederne til at indsende
ansøgning om investeringsscreening på et tidligere stadie
i udbudsprocessen end tilfældet er i dag. Den foreslåede
ordning vil således ikke medføre større risiko for snyd eller
fejl i forhold til, at en screening gennemføres.
Lovforslaget medfører ingen implementeringskonsekvenser
for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget har for så vidt angår ændringen af investeringss-
creeningsloven været forelagt Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Lovforslaget ændrer for så vidt angår ændringen af inve-
steringsscreeningsloven ikke på den nuværende definition
og afgrænsning af udenlandske investorer for så vidt angår
særlige økonomiske aftaler, der sendes i udbud. Det vil der-
for fortsat primært være de udenlandske investorer, der er
hjemmehørende uden for EU/EFTA, der vil skulle søge om
tilladelse efter den foreslåede bestemmelse.
Lovforslaget for så vidt angår ændringen af investeringss-
6
creeningsloven forventes alt andet lige at medvirke til korte-
re vedståelsesfrister i de omfattede udbud, hvilket vil betyde
en kortere bindingsperiode på virksomhedernes ressourcer
og dermed åbne mulighed for, at virksomhederne kan tilby-
de mere konkurrencedygtige priser.
På samfundsniveau vurderes det, at lovforslaget hverken vil
medføre direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser over 50
mio. kr., eller en virkning på strukturelt BNP større end 100
mio. kr.
Ændringen vedrørende Energiklagenævnet vil ikke medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
Lovforslaget forventes ikke at medføre nye efterlevelses-
konsekvenser.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke relevant
for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder en henvisning til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der
fordrejer det indre marked (kaldet »FSR« efter det engelske
navn »Foreign Subsidies Regulation«). De regler, der er re-
levant for især udbud, trådte i kraft d. 12. oktober 2023. For-
målet med FSR er sikring af EU’s indre marked mod for-
drejninger som følge af støtte fra lande uden for EU. Sags-
behandlingsproceduren ifm. især anmeldelsespligten til Eu-
ropa-Kommissionen i kombination med sagsbehandlingen
efter investeringsscreeningsloven, kan medføre negative føl-
gevirkninger for udbuddet, herunder bl.a. ekstra lange ved-
ståelsesfrister. Derfor indføres mulighed for tidligere ansøg-
ning efter investeringsscreeningslovens § 7, stk. 1, for at sik-
re en større parallelitet mellem hhv. FSR og investeringss-
creeningsloven. Da der dog hverken er tale om implemen-
tering af EU-lovgivning eller supplerende regulering til en
forordning, vurderes de fem principper for implementering
af EU-regulering ikke at være relevante.
For at leve op til kravet om uafhængighed i art. 41, stk. 17,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas
og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF og art. 60, stk. 8,
i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, foreslås
det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i § 50 a i lov
om gasforsyning om Energiklagenævnets nedsættelse og
uafhængighed, således at det kommer til at fremgå af en
udtrykkelig lovbestemmelse, at nævnet er uafhængigt, hvor-
efter at nævnet ikke modtager instruktioner om den enkelte
sags behandling og afgørelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag for så vidt angår investeringsscree-
ningsloven har i perioden fra den 20. marts 2024 til den
7. april 2024 (19 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
360 law firm advokat partnerselskab, A-Leaf, AB Inventech,
ABB, Abildå Vindkraft I/S, ADIPA - Association of Danish
Intellectual Property Attorneys, Aalborg Universitet, Aar-
hus BSS, Aarhus Universitet, Accura Advokatpartnersel-
skab, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Advores Advoka-
ter& Rechtsanwälte Part GmbH, Aegir Wind Solutions ApS,
Agri Nord, AIP Management P/S, Aktive ejere (Danish
Venture Capital and Private Equity Association), Akker-
man Engineering Solutions, Aluwind Alvac Industry, AM-
GROS, Amnesty International Danmark, Ankenævnet på
Energiområdet, Andel, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion (ATP), Asfaltindustrien, Atlantsammenslutningen, ATE
Energy, Atlas Copco Industrial Technique, Aura, Ausum-
gaard Vindmøllelaug I/S, Aventi Wind System, B.energy,
Baettr BattMan Energy, Banedanmark, Bech-Bruun Advo-
katpartnerselskab, Be Green Solar, Best Energy, BILA, Bird
& Bird Advokatpartnerselskab, Bladena, Blaest, BlueWa-
terShipping, BMS, Bonus Green Energy, Bornholms Ener-
gi&Forsyning, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore
Vindmøller, Brintbranchen, Bruun & Hjejle Advokatpartner-
selskab, BPI, Brinckmann Group, BSB Industry, C.c. Jen-
sen, Cabicon, Cadeler, CEPOS Center for Militære Studier,
KU, Center for Electric Power and Energy (DTU), Cen-
ter for War Studies, SDU, Centrica Energy, CEPOS, Cer-
tex Danmark, Cerius-Radius, CEREDA, CIP, Concito, Con-
nected Wind Servises, CE Copenhagen Energy, COindu-
stri, Copenhagen Business School, COWI, CSR Forum Da-
nish Export Association, Danish Tech Startups Association
Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibs-
kredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Uni-
versitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fore-
ning for Selskabsret, Dansk Industri (DI), Dansk IT, Dansk
Institut for Internationale studier, Dansk Investor Relations
Forening (DIRF), Dansk Iværksætter Forening, Dansk Mil-
jøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Per-
sonTransport, Dansk Transport og Logistik, Danske Advo-
kater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne,
Danske Maritime, Danske Medier, Dansk Offshore, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR), Dan-
7
ske Service, Danske Universiteter, DANVA, Danwatch, Da-
nish Wind Power Academy, Dansk Vindenergi, DCC Ener-
gy, Danish Export Association, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Dan-
ske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds sekretari-
at, DKCPC, DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab,
DOF BirdLife, Domstolsstyrelsen, DTU – Myndighedsbe-
tjening, Dyrlund Advice Aps, EA Energianalyse, E. ON
Denmark, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energi-
fællesskaber, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammen-
slutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Egebjerg
Vindkraft I/S, Elpress, Energi Danmark, EnergiFyn, Ener-
grid, Energy Cluster Denmark, Envision Energy, EPConsult
Energies Nord, European Energy, Evida, Eurowind Ener-
gy, EWII A/S, EXPO-NET, Exowave Aps, EY, Godkendt
Revisionspartnerselskab, Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on, Finansiel Stabilitet, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finansforeningen, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-
alkreditrådet – FinansDanmark, Foreningen Danske Reviso-
rer (FDR), Foreningen af Interne Revisorer (IIA), Forenin-
gen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Rådgiven-
de, Ingeniører, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet,
Forsvarsakademiet, Gorrissen Federspiel Advokatpartnersel-
skab, Green Power Denmark, GNL Wind Service, Go´Ener-
gi, Green Dealflow, Green-Ener-Tech ApS, GreenGo Ener-
gy Group, Greenpeace, GreenTech Advisor, H2M Offshore
Accommondations, HAWE Energy Solutions, HEMPEL,
HJHansen Wind Decom, HOFOR Vind A/S, Holst, Advoka-
ter Advokatpartnerselskab, Horten Advokatpartnerselskab,
HMS Industi, Hydra Specma, HYTOR, Intertek-DIC, In-
geniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menneske-
rettigheder, IT –Branchen, IT -Universitetet, Jysk Energi
Holding, Jyske Bank, Kasus Advokater P/S, Kingo Wind,
Kirk Larsen &Ascanius, Kjærulf Pedersen, KK Wind Soluti-
ons, Klagenævnet for udbud, Klimarådet, KlimaEnergi A/S,
Kommunekredit Kommunernes Landsforening (KL), Kro-
mann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Lufthav-
ne A/S, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Larko Mag-
net Wind ApS, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisati-
on, LEMAN, Liftra, LM Wind Power, Lokale Pengeinsti-
tutter, Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab, Lundg-
rens Advokatpartnerselskab, Lægemiddelindustriforeningen
(LIF), MacArtney Offshore Wind Solutions, MAN Energy
Solutions, MARTEC, Magnusson Denmark Advokatpartner-
selskab, Mazanti -Andersen Advokatpartnerselskab, Metro-
selskabet I/S, Middelgrundens Vindmøllelaug, Moalem Wei-
temeyer Advokatpartnerselskab, NASDAQ Copenhagen,
Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, N1,
NORDUnet, NIRAS, NKT A/S, NOAH Energi og Klima,
Nordic Wind Consultans, Nordic Wind Technology ApS,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energit, Nordisk Ener-
girådgivning ApS, NORLYS, NorSea Denmark, Novo Nor-
disk, NRGi Renewables A/S, Obton, OK A.m.b. A, OSK-
Offshore A/S, OX2 AB, P&J Windpower ApS, Parker Han-
nifin, AARSLEFF, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Ad-
vokatpartnerselskab, Poul Schmith/Kammeradvokaten I/S,
Power Curve, PM PowerMart, Rambøll, Ren Energi Oplys-
ning (REO), Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Roskilde
Universitet Seed Capital, RWE Renewables Denmark A/S,
Rådet for grøn omstilling, Scanenergi SEGES SKI (Staten
og Kommunernes Indkøbsservice), SEF, Semco Maritime,
Shell, Siemens Energy, Siemens Gemesa, Skyborn Rene-
wables, SMVdanmark, Statsadvokaten for Særlig Krimina-
litet, Sund & Bælt, Spica Technology, Spiras, StarWind
Hyperconvergene, Syddansk Universitet, SWECO, Swire
Energy Services, TEKNIQ Teleindustrien, TEKNOS, TER-
MA, TOWII Renewables, United Wind Force, Vattenfall
A/S, Vedvarende Energi, Vento Maritime, Vestas Wind sy-
stems A/S, VindEnergiDarnmark, VP Securities, Weindmül-
ler, Welcon, Wind Denmark, Wind Estate, Windpal, Wind-
tech, Wintershall Nordszee B. V., Ziehl-Abegg, ZITON, Ør-
sted, og Aalborg Energikoncern.
Det bemærkes, at den del af lovforslaget, der vedrører Ener-
giklagenævnet, ikke har været i offentlig høring, fordi lov-
forslaget ikke vil medføre reelle ændringer for Energiklage-
nævnets klagebehandling.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at lovforslaget vil medføre
statslige meromkostninger til primært øget
sagsbehandling og vejledning i Erhvervssty-
relsen på 0,4 mio. kr. i 2024 og 0,3 mio.
kr. i 2025, faldende til 0,1 mio. kr. årligt fra
2026 og frem. De statslige meromkostninger
er beregnet ud fra antagelsen om, at der med
indførelse af særskilte screeningstidspunkter
forventes et øget antal screeningssager.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes ikke at medføre væ-
sentlige implementeringskonsekvenser for Er-
hvervsstyrelsen.
8
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget forventes ikke at medføre nye
efterlevelseskonsekvenser.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes alt andet lige at
medvirke til kortere vedståelsesfrister i de
omfattede udbud, hvilket vil betyde en kor-
tere bindingsperiode på virksomhedernes
ressourcer og dermed åbne mulighed for, at
virksomhederne kan tilbyde mere konkur-
rencedygtige priser.
Det vurderes, at forslaget kan medføre admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Dis-
se konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten For at leve op til kravet om uafhængighed i art. 41, stk. 17, i direktiv 2009/73/EF af 13.
juli 2009 og art. 60, stk. 8, i direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 foreslås det at indsæt-
te en udtrykkelig bestemmelse i § 50 a i lov om gasforsyning om Energiklagenævnets
nedsættelse og uafhængighed.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 1, i investeringsscreeningsloven, at
en udenlandsk investor, som ikke er omfattet af undtagelser-
ne i § 2, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, og som har til hensigt
at indgå en særlig økonomisk aftale inden for en særligt
følsom sektor eller aktivitet, der er omfattet af § 6, med
en virksomhed hjemmehørende i Danmark eller en enhed
omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, på forhånd
skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til aftalen. En
»dansk enhed« er ifølge § 3, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse
nr. 1491 af 25. juni 2021 om afgrænsning af anvendelses-
området for lov om screening af visse udenlandske direkte
investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven),
bl.a. offentlige myndigheder og institutioner inden for kri-
tisk infrastruktur efter investeringsscreeningslovens § 6, stk.
1, nr. 5, jf. denne bekendtgørelses § 11.
Hvis den særlige økonomiske aftale er udbudspligtig og
således skal indgås på baggrund af en udbudsprocedure,
følger det af Erhvervsstyrelsens fortolkning af de gældende
investeringsscreeningsregler, at ansøgningstidspunktet fore-
ligger efter det tidspunkt, hvor den udenlandske investor er
blevet udpeget som vinder af udbuddet, men inden kontrak-
ten endeligt underskrives og indgås. Dette vil i de fleste
offentlige udbud være sammenfaldende med tidspunktet for
ordregivers indhentelse af endelig dokumentation i henhold
til f.eks. udbudslovens § 151, stk. 1. Hvis tilbudsgiveren i et
udbud af en særlig økonomisk aftale, der er omfattet af tilla-
delseskravet i § 7, stk. 1, kan defineres som en »udenlandsk
investor«, vil det alene være tilbudsgiveren som udenlandsk
investor, der på forhånd skal ansøge om tilladelse til afta-
len. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af gældende ret
under pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14 e, hvorefter ansøgning
om tilladelse til at indgå en særlig økonomisk aftale efter
§ 7, stk. 1, kan indgives efter, at den udenlandske inve-
stor har modtaget eventuel underretning om at være blevet
prækvalificeret eller efter udløbet af tilbudsfristen for den
offentlige udbudsprocedure for aftalen, når følgende to ku-
mulative betingelser er opfyldt: 1) Den særlige økonomiske
aftale indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige
virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet. 2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for
den særlige økonomiske aftale, er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der
fordrejer det indre marked (FSR).
»Offentlig udbudsprocedure« skal i denne sammenhæng for-
stås i overensstemmelse med definitionen på en »offentlig
udbudsprocedure« i FSR art. 2, nr. 3, litra a-d. Det kan frem-
hæves, at efter litra a indbefattes enhver tildelingsprocedure,
der er omfattet af direktiv 2014/24/EU med henblik på ind-
gåelse af en offentlig kontrakt eller direktiv 2014/25/EU
med henblik på indgåelse af en vareindkøbs-, bygge- og
anlægs- og tjenesteydelseskontrakt. Direktiv 2014/24/EU er
9
i dansk ret implementeret i udbudsloven, mens der for så
vidt angår direktiv 2014/25/EU er tale om forsyningsvirk-
somhedsdirektivet, jf. udbudslovens § 24, nr. 12, der i dansk
ret er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni
2022. På samme måde vil, ifølge FSR art. 2, nr. 3, litra b,
en procedure med henblik på tildeling af en koncession på
bygge- og anlægsarbejder eller på tjenesteydelser, som er
omfattet af direktiv 2014/23/EU (»koncessionsdirektivet«,
jf. udbudslovens § 24, nr. 19), falde ind under definitionen
på en »offentlig udbudsprocedure«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en udenlandsk
investor, der opfylder betingelse nr. 1 og 2, kan indgive
ansøgningen efter § 7, stk. 1, på to tidspunkter: Enten efter
eventuel underretning om at være blevet prækvalificeret el-
ler efter udløbet af tilbudsfristen for den offentlige udbuds-
procedure.
For så vidt angår tidspunktet efter eventuel underretning
om at være blevet prækvalificeret, skal der hermed forstås
ordregivers underretning til virksomheden om, at denne er
blevet opfordret til at afgive tilbud, deltage i en dialog eller
lignende i en udbudsprocedure, der indeholder en udvælgel-
sesfase. Der vil i overensstemmelse med definitionen af
en »trinvis procedure« i FSR art. 2, nr. 6, være tale om
følgende procedurer: »en offentlig udbudsprocedure i over-
ensstemmelse med artikel 28-32 i direktiv 2014/24/EU og
artikel 46-52 i direktiv 2014/25/EU, enten det begrænsede
udbud, et udbud med forhandling, et udbud med forhandling
uden forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget
dialog eller et innovationspartnerskab, eller en tilsvarende
procedure i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU.«
For så vidt angår udbudsloven, vil der således i henhold til
udbudslovens § 145, stk. 1, være tale om opfordringen til
at afgive tilbud, jf. udbudslovens § 59, stk. 5, for begrænset
udbud, § 64, stk. 2, for udbud med forhandling, og § 75,
stk. 3, for innovationspartnerskaber, samt opfordringen til at
deltage i dialogen, jf. § 69, stk. 2, for konkurrencepræget
dialog.
Som det fremgår af bestemmelsen ordlyd, skal den uden-
landske investor have modtaget underretning om at være
blevet prækvalificeret, dvs. meddelt at være blevet opfordret
til f.eks. at afgive tilbud, hvorimod selve indsendelsen af an-
modningen om at blive prækvalificeret ikke er tilstrækkeligt.
Da det ikke er alle udbud efter f.eks. udbudsloven, der har
en prækvalifikation (udvælgelse), herunder proceduren »of-
fentlige udbud« i henhold til udbudslovens §§ 56 og 57, er
det angivet, at ansøgningen efter § 7, stk. 1, kan indsendes
efter »eventuel« underretning om at være blevet prækvalifi-
ceret. Såfremt den offentlige udbudsprocedure ikke indehol-
der en prækvalifikation, vil der i sagens natur heller ikke
kunne ansøges om screening efter meddelelse om at være
blevet prækvalificeret, men derimod først efter udløbet af
tilbudsfristen, hvis de to betingelser i øvrigt er opfyldt. Såle-
des er det ikke i sig selv en betingelse, at den pågældende
offentlige udbudsprocedure indeholder en prækvalifikation
for at kunne gøre brug af muligheden for tidligere screening
i den foreslåede § 14 e.
For så vidt angår tidspunktet efter udløbet af tilbudsfristen
for den offentlige udbudsprocedure, vil der her være tale om
udløbet af den tilbudsfrist, som er angivet i udbudsmateria-
let.
En forudsætning for at en ansøgning efter § 7, stk. 1, kan
behandles er, at den udenlandske investor »har til hensigt«
at indgå en særlig økonomisk aftale. Hvis den udenlandske
investor således ikke har indsendt et tilbud inden udløbet
af tilbudsfristen, og dermed ikke indgår i evalueringen af
de indkomne tilbud, kan den udenlandske investor heller
ikke anses for at have til hensigt at indgå en særlig økono-
misk aftale i henhold til § 7, stk. 1. Selvom det undervejs
i udbudsprocessen måtte vise sig, at den udenlandske inve-
stor har afgivet et ukonditionsmæssigt tilbud eller, at det
f.eks. efter indhentelse af endelig dokumentation viser sig,
at tilbudsgiveren er omfattet af en udbudsretlig udelukkel-
sesgrund, påvirker dette isoleret set ikke sagsbehandlingen
af ansøgningen efter § 7, stk. 1, afgivet inden for rammerne
af den foreslåede § 14 e. Såfremt ordregiveren annullerer det
pågældende udbud, vil der ikke længere foreligge en hensigt
til at indgå en særlig økonomisk aftale i henhold til § 7, stk.
1, hvorfor sagsbehandlingsprocessen kan afbrydes. En uden-
landsk investor kan som sædvanligt altid meddele Erhvervs-
styrelsen, at ansøgningen ikke længere ønskes behandlet og
derved selv afbryde sagsbehandlingsprocessen. Dette kan
især være relevant, hvis det viser sig, at den pågældende
udenlandske investor ikke vandt kontrakten, men hvor sags-
behandlingen hos Erhvervsstyrelsen stadig pågår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis betingel-
serne i nr. 1 og 2 er opfyldt, kan en ansøgning efter § 7, stk.
1, indsendes straks efter de oven for omtalte to tidspunkter,
om end det skal bemærkes, at der alene er tale om en mu-
lighed og ikke en pligt til at indsende ansøgningen efter
disse tidspunkter, jf. i øvrigt beskrivelsen af den foreslåede
ordning i pkt. 2.1.3. i de almindelige bemærkninger. Centralt
er dog stadigvæk, som det følger af § 7, stk. 1, at der på
forhånd ansøges om tilladelse, og at der således ikke indgås
kontrakt inden tilladelsen er meddelt.
For at sikre sig, at virksomheden faktisk er blevet prækvali-
ficeret eller har indsendt et tilbud, kan Erhvervsstyrelsen i
henhold til § 14 c, stk. 1, kræve alle relevante oplysninger
fra ansøger, herunder dokumentation, der bekræfter prækva-
lificering hhv. afgivet tilbud, ligesom Erhvervsstyrelsen ef-
ter den gældende § 14 c, stk. 2, kan indhente oplysninger
hos f.eks. den pågældende ordregiver til brug for bl.a. verifi-
cering af oplysningerne fra ansøger.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse, så-
fremt de angivne kumulative betingelser i § 14 e er opfyldt.
Det foreslås som nr. 1, at den særlige økonomiske aftale
skal indgås med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
underliggende myndigheder eller selvstændige offentlige
10
virksomheder ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet. Der er således tale om et ordregiverspecifikt krav om,
at den særlige økonomiske aftale indgås med en af disse
aktører. Et eksempel på en underliggende myndighed under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er Energistyrel-
sen, mens Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed
oprettet og ejet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et. Det forudsættes derfor, at de relevante aftaler, der vil væ-
re omfattet, vil være i forbindelse med visse havvindudbud
og andre større offentlige energiprojekter m.v.
Det foreslås som nr. 2, at deltagelsen i den offentlige ud-
budsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, skal være
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.
Forordningen »FSR«, finder under visse betingelser anven-
delse på virksomheders deltagelse i offentlige udbudsproce-
durer og medfører således en række pligter i forbindelse
med afgivelse af tilbud på de udbud, der er omfattet af
FSR. Således vil der bl.a. være krav om forudgående anmel-
delse af såkaldte »finansielle bidrag« til Europa-Kommissio-
nen efter art. 29, stk. 1, når betingelserne i art. 28, stk. 1 og
2 er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at den anslåede værdi
af det pågældende offentlige udbud, eksklusive moms, er på
mindst 250 mio. euro, jf. art. 28, stk. 1, litra a.
Hvorvidt en virksomhed vil være omfattet af anmeldelses-
pligten i art. 29, skal angives af ordregiveren i udbudsbe-
kendtgørelsen eller i det resterende udbudsmateriale, jf.
art. 28, stk. 6, om end det følger af samme bestemmelse,
at manglende angivelse heraf ikke berører anvendelsen af
forordningen på kontrakter, der falder ind under dens anven-
delsesområde.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af ud-
gifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug, er der ikke længere udtrykkelige regler om
nedsættelse af Energiklagenævnet og om nævnets uafhæn-
gighed.
Det foreslås i § 50 a, stk. 1, 1. pkt., at erhvervsministeren
nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der
består af op til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsi-
digt kendskab til erhvervs- og energimæssige forhold samt
besidde teknisk og juridisk sagkundskab. Det foreslås i § 50
a, stk. 1, 2. pkt., at nævnets formand udpeges af ministeren.
Det foreslåede vil indebære en udtrykkelig hjemmel til at
nedsætte et uafhængigt, sagkyndigt klageorgan, der er 2.
instans for de afgørelser, der henlægges til nævnet også efter
anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en udtrykkelig
regel om, at Energiklagenævnet i forhold til behandling og
afgørelse af de enkelte klagesager er uafhængigt af instruk-
tioner. Energiklagenævnet vil således med den foreslåede
bestemmelse fortsat være uafhængigt af regeringen og af
enhver part eller interesse i afgørelsen af de konkrete sager.
Ministerens kompetence til at nedsætte Energiklagenævnet
vil omfatte sammensætning og udpegning af medlemmer til
ankenævnet. Energiklagenævnet vil således fortsat være et
sagkyndigt nævn, hvor erhvervs- og energimæssig, teknisk
og juridisk indsigt er repræsenteret. Den foreslåede § 50 a,
stk. 1, vil supplere § 53, stk. 1, i lov om gasforsyning, der
giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af
afgørelser efter lov om gasforsyning eller regler udstedt i
medfør heraf.
Ministerens kompetence til at nedsætte nævnet ventes ud-
møntet ved, at erhvervsorganisationerne kan indstille et eller
to medlemmer.
Energiklagenævnet er allerede nedsat, og formanden er ud-
peget af ministeren. Nævnet fortsætter og skal ikke nedsæt-
tes på ny som følge af lovforslaget.
Bestemmelsen indsættes i kapitel 11 i lov om gasforsyning,
som efter gældende ret omhandler klageadgang til Energik-
lagenævnet.
Det foreslås i § 50 a, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter
nævnets forretningsorden.
Den foreslåede ændring vil medføre, at erhvervsministeren
vil kunne fastsætte regler for nævnets virksomhed og opga-
vevaretagelse, og at dette skal ske i en bekendtgørelse om
forretningsorden for nævnet. Forretningsordenen vil herefter
bl.a. kunne indeholde generelle regler om nævnets virkemå-
de.
Beskrivelsen af indholdet i forretningsordenen er ikke ud-
tømmende, idet forretningsordenen i almindelighed skal in-
deholde de regler, som er relevante for at understøtte en
funktionsdygtig nævnsorganisation.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslåede vil medføre, at ansøgninger efter § 7, stk.
1, der opfylder de to betingelser i den foreslåede § 14 e,
kan indsendes efter de nævnte tidspunkter i denne bestem-
melse. Dermed er det underordnet, hvornår den offentlige
udbudsprocedure, for den særlige økonomiske aftale, blev
offentliggjort, ligesom det er underordnet, hvor langt i pro-
cessen allerede offentliggjorte udbud er. Hvis den udenland-
ske investor således inden 1. juli 2024 allerede har modta-
get underretning om at være blevet prækvalificeret, eller
tilbudsfristen allerede er udløbet inden 1. juli 2024, og den
udenlandske investor har afgivet tilbud i den pågældende
udbud, kan der således 1. juli 2024 indgives ansøgning i
henhold til den foreslåede § 14 e.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne el-
11
ler Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da investeringsscreeningsloven og lov om gasfor-
syning ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. investeringss-
creeningslovens § 50 og § 65 i lov om gasforsyning.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I investeringsscreeningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1256 af 27. oktober 2023, foretages følgende ændring:
1. Efter § 14 d indsættes i kapitel 3 a:
»Særskilte tidspunkter for ansøgning om tilladelse til visse
særlige økonomiske aftaler om større offentlige energipro­
jekter m.v.
§ 14 e. Ansøgning om tilladelse til at indgå en særlig
økonomisk aftale efter § 7, stk. 1, kan indgives efter, at den
udenlandske investor har modtaget eventuel underretning
om at være blevet prækvalificeret eller efter udløbet af til-
budsfristen for den offentlige udbudsprocedure for aftalen,
når følgende betingelser er opfyldt:
1) Den særlige økonomiske aftale indgås med Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, underliggende myn-
digheder eller selvstændige offentlige virksomheder
ejet af Klima-,
2) Deltagelsen i den offentlige udbudsprocedure, for den
særlige økonomiske aftale, er omfattet af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om udenlandske subsidi-
er, der fordrejer det indre marked.«
§ 2
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj
2011, § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 1 i lov nr. 1594
af 28. december 2022 og § 2 i lov nr. 1787 af 28. december
2023 foretages følgende ændring:
1. Efter § 50 indsættes i kapitel 11:
»§ 50 a. Erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt an-
kenævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlem-
mer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretnings-
orden.«
13