Fremsat den 30. april 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 30. april 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til
stofindtagelsesrum)
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1334 af 9. december 2019, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tiltalefrafald skal meddeles for besiddelse af
euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale forhold
taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk af-
hængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et
længere og vedvarende misbrug heraf. Det gælder også i
gentagelsestilfælde.«
3. I § 3 b, stk. 1, indsættes efter »misbrug af«: »hårde«.
4. I § 3 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Besiddelse af euforiserende stoffer til eget for-
brug strafforfølges ikke, hvis den pågældende er fyldt 18
år, besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde eufori-
serende stoffer, og den pågældende
1) befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindta-
gelsesrum, jf. stk. 3, hvis besiddelsen sker med henblik
på indtagelse i stofindtagelsesrummet, eller
2) er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indta-
gelse af stoffet.
Stk. 3. Politidirektøren, eller den, som denne bemyndiger
hertil, udpeger det område, hvor stk. 2, nr. 1, finder anven-
delse. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en an-
givelse af området.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 3 b, stk. 2, i lov om
euforiserende stoffer forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 3 b, stk. 4, i lov om
euforiserende stoffer, jf. denne lovs § 1, nr. 4.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2023-24
Justitsmin., j.nr. 2024-02060
AA014183
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Advarselsreglen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Særlige regler om strafforfølgning og stofindtagelsesrum
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et trygt Danmark. Det er derfor vigtigt,
at vi slår hårdt ned på de organiserede narkokriminelle, hvis
kriminalitet fører afstumpet vold og utryghed med sig. Poli-
tiet og anklagemyndigheden skal derfor også generelt straf-
forfølge både videresalg og ulovlig besiddelse af euforise-
rende stoffer.
Men regeringen har også den holdning, at et samfund i
høj grad vurderes på, hvordan de allermest udsatte behand-
les. Der findes en særlig gruppe af meget socialt udsatte bor-
gere med stærk afhængighed af bl.a. euforiserende stoffer,
der har behov for at blive mødt af en helt anden indsats og et
helt andet menneskesyn, end de mødes med i dag.
De mest udsatte borgere med stærk stofafhængighed er en
yderst sårbar målgruppe, der ofte har komplekse sociale og
sundhedsmæssige udfordringer som f.eks. hjemløshed og
psykisk sygdom. Regeringen ønsker at sikre mere værdig-
hed for personer med stærk afhængighed af bl.a. euforise-
rende stoffer.
Flere civilsamfundsorganisationer har desuden anbefalet en
præcisering af den såkaldte advarselsregel i lov om euforise-
rende stoffer, der giver mulighed for i visse tilfælde at med-
dele en advarsel frem for bøde eller fængsel for besiddelse
af euforiserende stoffer til eget forbrug, så reglen mere præ-
cist angiver, hvordan bestemmelsen skal anvendes i praksis.
Lovforslagets formål er på den baggrund for det første at
sikre, at denne gruppe af mennesker ikke mødes med straf
for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, men i
stedet meddeles tiltalefrafald (advarsel), når sociale forhold
taler for det, og besiddelsen af stofferne skyldes en stærk af-
hængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug
af hårde euforiserende stoffer.
Lovforslaget har for det andet til formål at tydeliggøre og
samtidig udvide fritagelsen fra strafforfølgning for besiddel-
se af euforiserende stoffer til eget forbrug, når besiddelsen
sker med henblik på indtagelse i et stofindtagelsesrum.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Advarselsreglen
2
2.1.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer kan
advarsel i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale
forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af
stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længe-
re og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 7199 f, at der kan
meddeles advarsel som sanktion for ulovlig besiddelse af
euforiserende stoffer, hvis sociale hensyn taler for at medde-
le en advarsel, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk
afhængighed som følge af et længere og vedvarende mis-
brug af euforiserende stoffer. Det gælder både tilfælde, hvor
den pågældende ikke tidligere er straffet for overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende stoffer, i andengangstilfælde
og i senere tilfælde.
Det følger desuden af bemærkningerne til bestemmelsen,
at det er en forudsætning for at meddele en advarsel, at
gerningspersonens sociale forhold taler herfor. Det vil i
almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende f.eks.
modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har an-
den indkomst eller opsparing af en vis størrelse. Derimod
vil de sociale forhold uanset misbrugets karakter i alminde-
lighed ikke kunne tale for at anvende advarsel, hvis den
pågældende har arbejdsindtægter eller modtager dagpenge.
Det er yderligere en betingelse for at anvende advarsel,
jf. § 3, at brugen af euforiserende stoffer er udslag af en
stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug af euforiserende stoffer. Det fremgår af bemærknin-
gerne til bestemmelsen, at denne betingelse indebærer, at
der som hovedregel kun kan meddeles advarsel til person-
er, som igennem år har opbygget en så stærk afhængighed
af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain og amfetamin, at de
bruger disse stoffer dagligt. Er dette tilfældet, kan der også
meddeles en advarsel over for en sådan person med stærk
stofafhængighed, der ulovligt besidder andre stoffer, eksem-
pelvis cannabis, herunder tilberedningsformen hash, til eget
forbrug.
Uanset om en indkomst alene består af kontanthjælp, inde-
bærer det ovenfor beskrevne, at der ikke kan meddeles ad-
varsel til personer, herunder unge, som kun lejlighedsvis,
f.eks. i weekender eller til fester, bruger euforiserende stof-
fer, selv om den pågældende kan antages at have en vis
afhængighed af stoffet.
Politiet har i almindelighed et godt kendskab til den grup-
pe af personer, hvor både de sociale hensyn og karakteren
af den stærke stofafhængighed taler for anvendelse af en
advarsel. I tvivlstilfælde vil politiet dog kunne indhente op-
lysninger fra f.eks. bopælskommunen.
Ud over en advarsel, der meddeles i stedet for bøde eller
fængsel, hvis sociale hensyn taler herfor, og besiddelsen
af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af
et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende
stoffer, kan der i særlige tilfælde meddeles advarsel, hvis
en person ikke er tidligere straffet for overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer, og det på baggrund af en konkret
vurdering er mest formålstjenligt at anvende denne sank-
tion. Det gælder f.eks., hvis hensynet til en effektiv straf-
forfølgning tilsiger det, eller hvis anvendelse af bødestraf
medfører et administrativt besvær, der ikke står i rimeligt
forhold til sagens beskaffenhed.
Meddelelse af en advarsel i sager omfattet af § 3, stk. 1, 3.
pkt., i lov om euforiserende stoffer sker i praksis i form af
et tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722. Et tiltale-
frafald er en strafferetlig sanktion, idet et tiltalefrafald uden
vilkår imidlertid må anses som den mildeste strafferetlige
sanktion, der kan anvendes uden en retssag. Da der er tale
om en strafferetlig sanktion, vil politiet som udgangspunkt
også beslaglægge og konfiskere de euforiserende stoffer,
som den pågældende er fundet i besiddelse af.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Persongruppen, som er omfattet af § 3, stk. 1, 3. pkt., i
lov om euforiserende stoffer, udgøres af særligt udsatte bor-
gere. Disse borgeres stærke stofafhængighed helbredes ikke
ved, at de straffes for besiddelse af euforiserende stoffer til
eget forbrug. Tværtimod er der behov for ved gennemgåen-
de indsatser at sikre værdigheden for denne gruppe ved at
give dem særvilkår, idet besiddelsen af euforiserende stoffer
til eget forbrug skyldes deres egen afhængighed.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der bør være
et klart retsgrundlag for, at der altid skal meddeles tiltalefra-
fald, når en person i den omfattede persongruppe besidder
euforiserende stoffer til eget forbrug.
Bestemmelsen i § 3 i lov om euforiserende stoffer bør derfor
tydeliggøres, så det klart fremgår, at der skal meddeles tilta-
lefrafald, når betingelserne herfor er opfyldt. Det vil bidrage
til at skabe klarhed for både den omfattede persongruppe og
for myndighederne.
Justitsministeriet er opmærksom på, at politiet i visse situati-
oner vil have svært ved på stedet at foretage den vurdering,
som kræves efter den foreslåede bestemmelse. Det er imid-
lertid samtidig ministeriets opfattelse, at politiet ved sagsbe-
handling og eventuel indhentelse af erklæringer fra øvrige
myndigheder, herunder om indkomstforhold eller stofafhæn-
gighed, kan oplyse sagen til et så tilstrækkeligt niveau, at
det kan afgøres, om borgeren er omfattet af den foreslåede
bestemmelse.
Det er i den forbindelse afgørende, at det ikke bliver bor-
gerens ansvar at løfte dokumentationsbyrden for, at den
pågældende er omfattet af ordningen, men at borgeren i
relevant omfang bidrager hertil. Politiet skal vejlede borge-
ren om muligheden for at modtage et tiltalefrafald, hvis
betingelserne herfor er opfyldt, så den pågældendes mang-
lende kendskab til muligheden ikke risikerer at indebære,
at relevante oplysninger herom ikke fremkommer. Politiet
3
skal endvidere i tvivlstilfælde undlade at søge sagen afgjort
med et bødeforelæg på stedet, men skal i stedet anlægge en
forsigtig tilgang, så der tages mest muligt hensyn til denne
gruppe af særligt udsatte borgere.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforise-
rende stoffer og indføre et nyt stk. 4, hvorefter tiltalefrafald
skal meddeles for besiddelse af stoffer til eget forbrug, når
sociale forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes
en stærk afhængighed som følge af et længere og vedva-
rende misbrug af hårde euforiserende stoffer. Det foreslås
desuden, at dette også skal gælde i gentagelsestilfælde.
Der lægges op til at tydeliggøre den gældende advarselsord-
ning, så den bringes i overensstemmelse med den måde,
ordningen administreres i dag, og så det fremgår klart af
loven, at der skal meddeles et tiltalefrafald, når lovens be-
tingelser er opfyldt. Det kommer således til at fremgå af
bestemmelsen, at det ikke alene er en mulighed at meddele
en advarsel, men at der skal meddeles et tiltalefrafald, når
betingelserne er opfyldt. Der vil være tale om et tiltalefra-
fald uden vilkår, jf. retsplejelovens § 722. Det foreslås også,
at det skal fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at der er
tale om et tiltalefrafald, og at der også skal meddeles tiltale-
frafald i gentagelsestilfælde. Der lægges op til at videreføre
den eksisterende målgruppe.
Der vil fortsat være tale om en strafferetlig sanktion, idet
et tiltalefrafald uden vilkår imidlertid må anses som den
mildeste strafferetlige sanktion, der kan meddeles uden en
retssag. Da der er tale om en strafferetlig sanktion, vil poli-
tiet som udgangspunkt også beslaglægge de euforiserende
stoffer, som den pågældende er i besiddelse af, med henblik
på konfiskation.
Efter de vejledende grænser for, hvornår besiddelsen af
euforiserende stoffer må anses som bestemt til eget forbrug,
der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkoti-
ka, version af 1. marts 2024, pkt. 4.1, kan der ske en fravi-
gelse af grænserne afhængig af sagens konkrete omstændig-
heder. Det vil fortsat skulle bero på en konkret vurdering,
om de euforiserende stoffer er bestemt til eget forbrug, eller
om de besiddes med henblik på videreoverdragelse. Ved
denne vurdering vil mængden spille en stor rolle, og større
kvanta vil almindeligvis ikke kunne anses som bestemt til
eget forbrug. Der vil ikke blive ændret på de vejledende
grænser for, hvad der kan anses som bestemt til eget for-
brug, men det forudsættes, at politiet er særligt opmærksomt
på, at målgruppen for ordningen i visse tilfælde vil have op-
arbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer,
og at det således må antages, at også større mængder, end
hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til
eget forbrug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kun-
ne anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe.
Det forudsættes, at politiet i tvivlstilfælde om, hvorvidt den
foreslåede bestemmelse finder anvendelse, ikke søger sagen
afgjort med bøde eller fængselsstraf, men i stedet oplyser
sagen ved indhentelse af dokumentation fra relevante myn-
digheder, f.eks. om indkomstforhold eller stofafhængighed,
inden der træffes afgørelse i sagen. Sagen vil i tilfælde, der
ikke kan afgøres på stedet, skulle oplyses, så det fremgår af
sagens rapporter, om borgeren er omfattet af bestemmelsen,
ligesom det skal fremgå, om borgeren er blevet vejledt om
muligheden for at modtage et tiltalefrafald, hvis betingelser-
ne herfor er opfyldt, så den pågældendes manglende kend-
skab til muligheden ikke risikerer at indebære, at relevante
oplysninger herom ikke fremkommer.
Borgere med stærk stofafhængighed, som ellers vurderes
omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil ikke skulle
strafforfølges og således heller ikke have beslaglagt og kon-
fiskeret stofferne, hvis den pågældende er over 18 år, alene
besidder de euforiserende stoffer til eget forbrug og er på
vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af
stofferne, idet den pågældende i givet fald vil være omfattet
af den foreslåede nye bestemmelse om undladelse af straf-
forfølgning i forbindelse med stofindtagelsesrum (se herom
pkt. 2.2 nedenfor).
Er der et stofindtagelsesrum, som den pågældende realistisk
set kan indtage stofferne i, forudsættes det, at politiet vej-
leder herom og opfordrer den pågældende til at indtage
stofferne dér. Hvis den pågældende herefter følger denne
opfordring, vil der ikke skulle ske strafforfølgning, herunder
beslaglæggelse med henblik på konfiskation af stofferne.
Politiet vil fortsat skulle være opmærksomt på risikoen for,
at organiserede kriminelle forsøger at omgå lovgivningen
om euforiserende stoffer ved at udnytte persongruppen til at
transportere euforiserende stoffer. I sådanne tilfælde vil der
på samme måde som i dag ikke være tale om besiddelse
til eget forbrug, men om besiddelse med henblik på videreo-
verdragelse, som indebærer, at forholdet som udgangspunkt
skal strafforfølges, og at der skal ske beslaglæggelse med
henblik på konfiskation af de euforiserende stoffer.
2.2. Særlige regler om strafforfølgning og stofindtagel-
sesrum
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 3 b, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer,
at indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse kan meddele konkrete tilladelser til op-
rettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum og stof-
indtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med drifts-
overenskomst med kommunen for personer på 18 år eller
derover med en stærk afhængighed som følge af et længere
og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2011-12 (2. samling), tillæg A, L 185 som
fremsat, side 17, at der således ikke skal indledes straffor-
følgning, hvis personen er over 18 år og har en stærk afhæn-
gighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af
4
euforiserende stoffer, hvis der er tale om besiddelse til eget
forbrug af et stof, der kan indtages i det pågældende stofind-
tagelsesrum, hvis besiddelsen sker i eller i umiddelbar nær-
hed af et stofindtagelsesrum, og det ud fra de foreliggende
omstændigheder må lægges til grund, at den pågældende er
på vej til stofindtagelsesrummet med henblik på indtagelse
af stoffet. I praksis vil politiet i tilfælde, der er omfattet af
ordningen, ikke beslaglægge og konfiskere stoffer hos den
pågældende, ligesom politiet heller ikke i øvrigt vil straffor-
følge den pågældende.
Det er, som ved målgruppen for advarselsreglen i § 3, stk. 1,
3. pkt. (det foreslåede nye § 3, stk. 4), jf. pkt. 2.1, yderligere
en betingelse, at brugen af euforiserende stoffer er udslag
af en stærk afhængighed som følge af et længere og ved-
varende misbrug af euforiserende stoffer. Denne betingelse
indebærer, at kun personer, som igennem år har opbygget en
så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks. heroin, kokain
og amfetamin, at de bruger disse stoffer dagligt, er omfattet
af ordningen.
Målgruppen adskiller sig fra målgruppen for advarselsreglen
i § 3, stk. 1, 3. pkt. (det foreslåede nye § 3, stk. 4), i lov om
euforiserende stoffer ved, at sociale hensyn ikke indgår som
en betingelse for at undlade strafforfølgning, og ved, at der
også kan meddeles advarsel til personer under 18 år.
For andre end personer omfattet af målgruppen håndhæver
politiet fortsat forbuddet mod euforiserende stoffer i eller
i umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrum, også selv om
der alene er tale om besiddelse af euforiserende stoffer til
eget forbrug. I tilfælde af besiddelse af en større stofmæng-
de, end hvad der almindeligvis kan anses for bestemt til
eget forbrug, håndhæves forbuddet for alle, herunder også
personer omfattet af målgruppen. På samme måde som for
øvrige overtrædelser af lov om euforiserende stoffer beror
det på en konkret vurdering, om besiddelsen kan anses som
bestemt til eget forbrug eller videreoverdragelse.
Den enkelte kommune, som ønsker at oprette og drive
stofindtagelsesrum eller at indgå aftale med en selvejende
institution med driftsoverenskomst med kommunen, skal
under hensyn til de lokale forhold tage stilling til, hvilke
stoftyper kommunen ønsker, at der skal være adgang til at
indtage i det enkelte stofindtagelsesrum, og hvilke indtagel-
sesmåder kommunen ønsker, at der skal være adgang til at
benytte. Der henvises i den forbindelse til § 7, stk. 2, nr.
3, i bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2016 om stofindtagel-
sesrum. Beslutning herom skal træffes i samarbejde med
politiet, lokalsamfundet og så vidt muligt de berørte person-
er med stofmisbrug, herunder lokale udsatteråd. Hvis der i
den enkelte kommune er tale om flere stofindtagelsesrum,
skal der med hensyn til stoftyper gælde det samme for alle
stofindtagelsesrummene. Det er alene i forhold til de tilladte
stoftyper, at målgruppens besiddelse af euforiserende stoffer
til eget forbrug forudsættes ikke at blive strafforfulgt af
politiet.
Det er ikke fastlagt i bemærkningerne, hvad der skal betrag-
tes som umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet, da
afgørelsen beror på en konkret vurdering. Ved vurderingen
kan der bl.a. lægges vægt på de geografiske forhold det
pågældende sted. Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om narkotika, pkt. 2.3.2, at i umiddelbar nærhed som
udgangspunkt må omfatte (en del af) gaden, hvor stofindta-
gelsesrummet er beliggende, samt de umiddelbart tilstøden-
de gader.
Det er som nævnt fortsat en politimæssig opgave at hånd-
hæve forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til
andre end medicinske og videnskabelige formål (også) i
stofindtagelsesrum og i umiddelbar nærhed heraf over for
personer, der ikke er omfattet af ordningen, herunder hvis
besiddelsen sker med henblik på videreoverdragelse. Vurde-
ringen af, om forbuddet er overtrådt, er overladt til en politi-
faglig vurdering.
Oprettelsen af kommunale stofindtagelsesrum og stofindta-
gelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsover-
enskomst med kommunen sker efter drøftelse med politiet,
og politiet er således bekendt med det enkelte stofindtagel-
sesrums beliggenhed og de fastsatte vilkår for oprettelsen og
driften af stofindtagelsesrummet. Oplysninger herom skal
sammen med hensynet til at få stofindtagelsesrummet til at
fungere efter hensigten og hensynet til beboerne omkring
stofindtagelsesrummet inddrages i den politifaglige vurde-
ring.
For så vidt angår håndhævelsen af forbuddet mod besiddelse
af euforiserende stoffer til andre end medicinske og viden-
skabelige formål i og uden for stofindtagelsesrum gælder de
almindelige regler i retsplejeloven og i lov om politiets virk-
somhed (politiloven). Politiet kan således foretage kontrol i
og i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, eksempel-
vis med henblik på at sikre, at de fastsatte vilkår for oprettel-
sen og driften af stofindtagelsesrummet efterleves, eller for
at sikre, at der ikke sker videreoverdragelse af euforiserende
stoffer på stedet. Der henvises til Folketingstidende 2011-12
(2. samling), tillæg A, L 185 som fremsat, side 12-14, 17 og
22.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det har hidtil alene været forudsat i bemærkningerne til §
3 b, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer, at brugere af
stofindtagelsesrum ikke skal strafforfølges for besiddelse af
euforiserende stoffer til eget forbrug, hvis den pågældende
er 18 år eller derover og besiddelsen af stoffet skyldes en
stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug af hårde euforiserende stoffer. Det gør sig gælden-
de, hvis den pågældende træffes i eller i umiddelbar nærhed
af et stofindtagelsesrum, og det ud fra de foreliggende om-
stændigheder må lægges til grund, at den pågældende er på
vej til stofindtagelsesrummet, hvor stoftypen må indtages,
med henblik på indtagelse af stoffet.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne fravigelse af
forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre
5
end medicinske og videnskabelige formål bør reguleres di-
rekte i loven.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at der
er tale om en grundlæggende fravigelse af princippet om, at
overtrædelser af strafbelagt lovgivning skal forfølges af de
relevante myndigheder.
Samtidig vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at den
omfattede målgruppe også i tilfælde, hvor den pågældende
ikke er i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum,
ikke strafforfølges, hvis det i øvrigt kan lægges til grund,
at den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum for at
indtage stofferne.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det geografiske områ-
de, der skal anses for at ligge i umiddelbar nærhed af et
stofindtagelsesrum, bedst udpeges af politidirektøren i den
politikreds, hvor stofindtagelsesrummet er placeret, og bør
offentliggøres, så der ikke opstår tvivl om, hvilket område
der kan anses for at være i umiddelbar nærhed af et stofind-
tagelsesrum. Det forudsættes, at politiet inddrager kommu-
nen i beslutningen om den geografiske afgrænsning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 3 b i lov om eufori-
serende stoffer, hvorefter besiddelse af euforiserende stoffer
til eget forbrug ikke strafforfølges, hvis den pågældende er
fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængig-
hed som følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde
euforiserende stoffer, og den pågældende enten 1) befinder
sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis
besiddelsen sker med henblik på indtagelse i stofindtagel-
sesrummet, eller 2) er på vej til et stofindtagelsesrum med
henblik på indtagelse af stoffet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at besiddelse
af euforiserende stoffer fortsat er ulovligt og strafbart efter
lovgivningen om euforiserende stoffer. Det vil imidlertid
tydeligt fremgå, at der ikke skal ske strafforfølgning af over-
trædelser af lov om euforiserende stoffer i de omfattede
tilfælde.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, hvis
det er tilladt at indtage de euforiserende stoffer, som den
pågældende er i besiddelse af, i det stofindtagelsesrum, som
den pågældende befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af
eller er på vej til.
Det vil for så vidt angår nr. 1 i den foreslåede bestemmelse
være en betingelse, at stoffet besiddes med henblik på indta-
gelse i stofindtagelsesrummet. Det indebærer, at der fortsat
vil skulle ske strafforfølgning i tilfælde, hvor besiddelsen ik-
ke sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet,
eksempelvis hvis indtagelsen sker i de tilstødende gader til
stofindtagelsesrummet.
Den foreslåede bestemmelses nr. 2 indebærer, at straffor-
følgning også uden for den umiddelbare nærhed af stofindta-
gelsesrummet vil skulle undlades i tilfælde, hvor den pågæl-
dende er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på
indtagelse af stoffet.
Det vil indledningsvis bero på en politifaglig vurdering,
om den pågældende kan anses som værende på vej til et
stofindtagelsesrum. I denne vurdering vil det bl.a. indgå, om
den pågældende er kendt bruger af stofindtagelsesrummet,
og hvor den pågældende træffes af politiet, f.eks. om det
er langt fra nærmeste stofindtagelsesrum, og andre lignen-
de omstændigheder. Besiddelse i nattelivet, f.eks. på barer,
diskoteker eller lignende, vil som udgangspunkt tilsige, at
den pågældende ikke kan anses som værende på vej til
et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stoffer-
ne. Er der rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt en person i
målgruppen er på vej til et stofindtagelsesrum, forudsættes
det, at tvivlen skal komme den pågældende til gode, og at
politiet i sådanne tilfælde således som udgangspunkt undla-
der at strafforfølge forholdet.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 3
b i lov om euforiserende stoffer, som indebærer, at politidi-
rektøren, eller den, som denne bemyndiger hertil, udpeger
det område, der anses for at ligge i umiddelbar nærhed af et
stofindtagelsesrum. Beslutningen herom skal offentliggøres
og indeholde en angivelse af området. Det vil eksempelvis
kunne ske på politikredsens hjemmeside.
Den nærmere fastlæggelse af området vil bero på en konkret
vurdering af bl.a. de geografiske forhold på stedet, f.eks.
almindelige indfaldsveje til stofindtagelsesrummet m.v. Det
forudsættes, at politiet inddrager kommunen i beslutningen
om den geografiske afgrænsning af området, og at de eksi-
sterende straffrie områder omkring stofindtagelsesrummene
indledningsvis ikke indskrænkes som følge af lovforslaget.
Det er hensigten, at udpegningen skal sikre ensartethed i
politiets håndhævelse samt forbedre retssikkerheden for de
omfattede brugere af stofindtagelsesrummet, idet det bliver
klarere, hvor fritagelsen fra strafforfølgning gælder.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for det offentlige af betydning. De økonomiske konse-
kvenser vil kunne håndteres inden for de eksisterende ram-
mer.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det er forventningen, at forslaget om at tydeliggøre den ek-
sisterende advarselsordning (pkt. 2.1) vil indebære, at færre
personer i den omfattede målgruppe vil modtage bødefore-
læg i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt de opfylder
betingelserne for at blive meddelt et tiltalefrafald.
Det er forventningen, at de foreslåede ændringer om undla-
delse af strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum
(pkt. 2.2) vil indebære, at målgruppen i mindre grad end i
dag vil blive strafforfulgt og få beslaglagt og konfiskeret de
euforiserende stoffer, som det er tilladt at indtage i stofindta-
gelsesrum.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts til den
4. april 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Kommune, Aarhus Retshjælp, Advokatrå-
det, Aids-Fondet, Antidote Danmark, Blå Kors Danmark,
Bopam – Børn og Pårørende af Misbrugere, Brugerforenin-
gen, Brugernes Akademi, Center for Rusmiddelforskning,
Centerlederforeningen, Danske Advokater, Danske Regio-
ner, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv
Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje-
råd, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventi-
ve Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Embedslægeforeningen, Fagligt Selskab for Addiktiv Syge-
pleje, FAKL - Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, Institut for Men-
neskerettigheder, Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbej-
de, KL, Københavns Kommune, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Lands-
foreningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen for So-
cialpædagoger (LFS), LOS – De private sociale tilbud,
Lægeforeningen, Manderådet, Udvalg for Familieret, Mæn-
denes Hjem, Odense Kommune, Politiforbundet, Pårøren-
de Netværket Antistigma, Retspolitisk Forening, Retssikker-
hedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen
af Boformer for Hjemløse i Danmark (SBH), Sammenslut-
ningen af Værestedsbrugere i Danmark (SVID), SAND
– De Hjemløses Landsorganisation, SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Stenbroens Jurister, Syddansk Universitet (Juridisk
Institut), Vejle Kommune og Vesterbro Retshjælp.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen af betydning. Ingen af betydning.
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Det er forventningen, at forslaget om at ty-
deliggøre den eksisterende advarselsordning
(pkt. 2.1) vil indebære, at færre personer i
den omfattede målgruppe vil modtage bøde-
forelæg i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvor-
vidt de opfylder betingelserne for at blive
meddelt et tiltalefrafald.
Ingen.
7
Det er forventningen, at de foreslåede æn-
dringer om undladelse af strafforfølgning i
tilknytning til stofindtagelsesrum (pkt. 2.2)
vil indebære, at målgruppen i mindre grad
end i dag vil blive strafforfulgt og få beslag-
lagt og konfiskeret de euforiserende stoffer,
som det er tilladt at indtage i stofindtagelses-
rum.
Klimamæssige konsekven-
ser
Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem
principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ifølge § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer kan
advarsel i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale
forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af
stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge af et længe-
re og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Det foreslås at ophæve § 3, stk. 1, 3. pkt.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 4, som
erstatter § 3, stk. 1, 3. pkt.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer kan
advarsel i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale
forhold taler for at meddele en advarsel, og besiddelsen af
stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et
længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Der kan som hovedregel kun meddeles advarsel (tiltalefra-
fald) efter bestemmelsen til personer, som igennem år har
opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks.
heroin, kokain og amfetamin, at de bruger disse stoffer dag-
ligt. Er dette tilfældet, kan der også meddeles en advarsel
som sanktion over for en sådan person med stofmisbrug,
der ulovligt besidder andre stoffer, eksempelvis cannabis,
herunder tilberedningsformen hash, til eget forbrug.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 4, 1. pkt., hvorefter
tiltalefrafald skal meddeles for besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug, når sociale forhold taler herfor, og
besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed af hårde
euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende
misbrug heraf.
Formålet med bestemmelsen er, at der fremover altid skal
meddeles tiltalefrafald for besiddelse af euforiserende stof-
fer til eget forbrug, hvis sociale forhold taler for at meddele
tiltalefrafald, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk af-
hængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug
af hårde euforiserende stoffer.
Med ændringen tydeliggøres det, at meddelelse af tiltalefra-
fald ikke kun er en mulighed, men at tiltalefrafald skal
meddeles, hvis gerningspersonen opfylder betingelserne i
bestemmelsen. Det kommer desuden til at fremgå, at der er
tale om tiltalefrafald. Der vil være tale om et tiltalefrafald
uden vilkår i medfør af retsplejelovens § 722, som således
ikke vil komme til at fremgå af den pågældendes straffeatte-
ster.
Der lægges ikke op til at ændre den omfattede persongrup-
pe, der således vil forblive den samme. Det vil således
fortsat være den samme vurdering af pågældendes sociale
forhold, der skal foretages. Det indebærer, at betingelsen
i almindelighed vil være opfyldt, hvis den pågældende er
helt uden indkomst eller f.eks. modtager kontanthjælp eller
førtidspension og ikke har anden indkomst eller opsparing
af en vis størrelse. Derimod vil sociale forhold uanset stof-
afhængighedens karakter i almindelighed ikke kunne tale
8
for at anvende advarsel, hvis den pågældende har arbejds-
indtægter eller modtager dagpenge.
Det vil desuden fortsat være et krav, at besiddelsen skyldes
en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvaren-
de misbrug af hårde euforiserende stoffer.
Kravet om stærk afhængighed som følge af et længere og
vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer vil inde-
bære, at der alene vil kunne meddeles tiltalefrafald efter den
foreslåede bestemmelse til personer, som igennem år har
opbygget en så stærk afhængighed af hårde stoffer, f.eks.
heroin, kokain og amfetamin, eller stoffer der kan sammen-
lignes med disse i farlighed, at de bruger disse stoffer dag-
ligt. Det forudsættes i den forbindelse, at cannabisbaserede
euforiserende stoffer ikke kan anses som hårde euforiseren-
de stoffer. Er kravet om stærk afhængighed som følge af
et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende
stoffer opfyldt, vil der også skulle meddeles tiltalefrafald for
ulovlig besiddelse af andre stoffer, eksempelvis hash, til eget
forbrug. Der lægges således ikke op til at ændre på, hvilke
stoffer der kan begrunde meddelelse af et tiltalefrafald. Det
forudsættes i den forbindelse, at indskrivning i lægelig mis-
brugsbehandling med substitutionsmedicin vil kunne indgå
som en omstændighed, der taler for, at borgeren må anses
som værende stærkt afhængig i den foreslåede bestemmel-
ses forstand.
Det vil i første omgang være overladt til politiet at vurde-
re, om betingelserne for meddelelse af tiltalefrafald efter
bestemmelsen er opfyldt.
Ved tvivlstilfælde vil sagen ikke kunne afgøres på stedet,
hvorfor det forudsættes, at der vil ske yderligere sagsbe-
handling med henblik på oplysning af sagen, inden der
kan træffes afgørelse. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt
gerningspersonen opfylder betingelserne i den foreslåede
bestemmelse, vil politiet således skulle indhente oplysnin-
ger fra øvrige myndigheder, herunder f.eks. om gernings-
personens indtægtsforhold eller en lægeerklæring om den
pågældendes stofafhængighed, inden der træffes afgørelse
i sagen. Er der rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt den på-
gældende opfylder betingelserne for at modtage tiltalefrafald
i medfør af bestemmelsen, vil politiet således ikke skulle
søge forholdet afgjort med et bødeforelæg på stedet. Det
er i den forbindelse afgørende, at det ikke bliver borgerens
ansvar at løfte dokumentationsbyrden for, at der ikke skal
gives en bøde, men at borgeren i relevant omfang bidrager
til sagsoplysningen. Politiet vil således i forbindelse med sin
sagsbehandling skulle løfte sagsoplysningen til et niveau,
hvor det med rimelig sikkerhed kan konstateres, om sagen
falder indenfor eller udenfor anvendelsesområdet for den
foreslåede bestemmelse. De undersøgte omstændigheder vil
skulle fremgå af politiets rapporter. Politiet vil i den forbin-
delse desuden skulle vejlede om muligheden for at blive
meddelt et tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
så den pågældendes manglende kendskab til muligheden
ikke risikerer at indebære, at relevante oplysninger herom
ikke fremkommer.
Borgere med stærk stofafhængighed, som ellers vurderes
omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil ikke skulle med-
deles tiltalefrafald eller i øvrigt strafforfølges, og således
heller ikke have beslaglagt og konfiskeret stofferne, hvis den
pågældende er over 18 år, alene besidder de euforiserende
stoffer til eget forbrug, og er på vej til et stofindtagelsesrum
med henblik på indtagelse af stofferne, idet den pågældende
i givet fald vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse
om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindta-
gelsesrum, jf. § 3 b, stk. 2, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 4).
Er der et stofindtagelsesrum, som den pågældende realistisk
kan indtage stofferne i, forudsættes det, at politiet vejleder
herom og opfordrer den pågældende til at indtage stofferne
dér. Hvis den pågældende herefter følger denne opfordring,
vil der ikke skulle ske strafforfølgning, herunder beslaglæg-
gelse med henblik på konfiskation af stofferne.
Der vil alene kunne meddeles tiltalefrafald, når stoffer be-
siddes til eget forbrug. Efter de vejledende grænser for,
hvornår besiddelsen af euforiserende stoffer må anses som
bestemt til eget forbrug, der fremgår af Rigsadvokatmedde-
lelsens afsnit om narkotika, pkt. 4.1, kan der ske en fravigel-
se af grænserne afhængig af sagens konkrete omstændighe-
der. Det vil indledningsvis være overladt til en konkret poli-
tifaglig vurdering, om besiddelsen vurderes at være til eget
forbrug. Vurderingen skal foretages på samme måde som
ved øvrige overtrædelser af lovgivningen om euforiserende
stoffer. Ved vurderingen vil mængden spille en stor rolle,
og større kvanta vil almindeligvis ikke kunne anses som be-
stemt til eget forbrug. Det forudsættes imidlertid, at politiet
er særligt opmærksomt på, at målgruppen for bestemmelsen
i visse tilfælde vil have oparbejdet en større tolerance over
for de pågældende stoffer, og at det således må antages, at
også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne
betragtes som bestemt til eget forbrug, af den årsag vil kun-
ne være til eget forbrug for denne målgruppe. Der vil dog
altid skulle foretages en konkret vurdering.
Besiddelse af euforiserende stoffer i en såkaldt salgspose
vil således ikke isoleret set indebære, at besiddelsen skal an-
ses som med henblik på videreoverdragelse. Der vil fortsat
altid skulle foretages en konkret vurdering af de samlede
omstændigheder i den enkelte sag, hvor det eksempelvis
også indgår, om den pågældende er i besiddelse af værk-
tøj (vægt m.v.) til opvejning af små mængder narkotika,
et regnskab over gennemførte salg af euforiserende stoffer
eller eventuelt større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt
forhold til den pågældendes indkomst. Politiet vil fortsat
skulle strafforfølge tilfælde, hvor der er tale om besiddelse
med henblik på videreoverdragelse.
Endvidere er det, som i øvrige straffesager, anklagemyndig-
heden, som skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om
besiddelse med henblik på videreoverdragelse, hvis dette er
formodningen efter politiets efterforskning og oplysning af
sagen.
Politiet vil fortsat skulle være opmærksomt på risikoen for,
9
at organiserede kriminelle forsøger at omgå lovgivningen
om euforiserende stoffer ved at udnytte persongruppen til at
transportere euforiserende stoffer. I sådanne tilfælde vil der
på samme måde som i dag ikke være tale om besiddelse
til eget forbrug, men om besiddelse med henblik på videreo-
verdragelse, som indebærer, at forholdet som udgangspunkt
skal strafforfølges, og at der skal ske beslaglæggelse med
henblik på konfiskation af de euforiserende stoffer.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke have betydning for
adgangen til i sager om overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer, som ikke er omfattet af den foreslåede
bestemmelse, at meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens
§ 722 og bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2018 om poli-
tidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde
tiltale. Der vil herunder fortsat kunne meddeles tiltalefrafald
i særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en konkret vur-
dering er mest formålstjenligt at anvende denne sanktion,
herunder f.eks. hvis hensynet til en effektiv strafforfølgning
tilsiger det, eller hvis anvendelse af bødestraf medfører et
administrativt besvær, der ikke står i rimeligt forhold til
sagens beskaffenhed. Der vil således kunne meddeles tiltale-
frafald i sådanne sager i samme omfang som hidtil.
Efter det foreslåede § 3, stk. 4, 2. pkt., skal der også medde-
les tiltalefrafald i gentagelsestilfælde.
Det vil medføre, at der ikke vil være begrænsninger for,
hvor mange gange en borger omfattet af bestemmelsen vil
kunne modtage tiltalefrafald for besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug, når den pågældende opfylder betin-
gelserne herfor efter det foreslåede 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 3 b, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer,
at indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse kan meddele konkrete tilladelser til op-
rettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum og stof-
indtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med drifts-
overenskomst med kommunen for personer på 18 år eller
derover med en stærk afhængighed som følge af et længere
og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Det foreslås i § 3 b, stk. 1, efter »misbrug af« at indsætte
»hårde«.
Den foreslåede ændring indebærer, at kravet til den afhæn-
gighed, der er en forudsætning for, at en person er omfattet
af bestemmelsen, kommer til at fremgå af bestemmelsens
ordlyd.
Der er således tale om en videreførelse af det eksisterende
krav om, at der skal være tale om en stærk afhængighed som
følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde eufori-
serende stoffer, som f.eks. heroin, kokain og amfetamin. Det
forudsættes i den forbindelse, at cannabisbaserede euforise-
rende stoffer ikke kan anses som hårde euforiserende stoffer.
Til nr. 4
Det følger af § 3 b, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer,
at indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning fra en
kommunalbestyrelse kan meddele konkrete tilladelser til op-
rettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum og stof-
indtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med drifts-
overenskomst med kommunen for personer på 18 år eller
derover med en stærk afhængighed som følge af et længere
og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2011-12 (2. samling), tillæg A, L 185 som
fremsat, side 17, at besiddelse af euforiserende stoffer til
eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et kommunalt
stofindtagelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en
selvejende institution med driftsoverenskomst med kommu-
nen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis den
pågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og
vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer har en
stærk afhængighed, og det ud fra de foreliggende omstæn-
digheder må lægges til grund, at den pågældende er på vej
til stofindtagelsesrummet, hvor den pågældende stoftype er
tilladt at indtage, med henblik på indtagelse af stoffet. I
praksis vil politiet i tilfælde, der er omfattet af ordningen,
ikke beslaglægge og konfiskere stoffer hos den pågældende,
ligesom politiet heller ikke i øvrigt vil strafforfølge den
pågældende.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter besiddelse
af euforiserende stoffer til eget forbrug ikke strafforfølges,
hvis den pågældende er fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet
skyldes en stærk afhængighed som følge af et længere og
vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den
pågældende 1) befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af
et stofindtagelsesrum, hvis besiddelsen sker med henblik på
indtagelse i stofindtagelsesrummet, eller 2) er på vej til et
stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stoffet.
Der lægges ikke op til at ændre målgruppen for ordnin-
gen. Det indebærer, at personer på 18 år eller derover med
en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvaren-
de misbrug af hårde euforiserende stoffer vil være omfattet
af den foreslåede bestemmelse. Med et længere og vedva-
rende misbrug skal forstås, at den pågældende igennem år
har opbygget en så stærk afhængighed af hårde euforiseren-
de stoffer, at denne bruger disse stoffer dagligt. Der er med
forslaget således ikke lagt op til en ændring af, hvad der skal
forstås som et længere og vedvarende misbrug af euforise-
rende stoffer, men der lægges op til, at det fremgår af lov-
teksten. Det forudsættes i den forbindelse, at indskrivning
i lægelig misbrugsbehandling med substitutionsmedicin vil
kunne indgå som en omstændighed, der taler for, at borgeren
10
må anses som værende stærkt afhængig i den foreslåede
bestemmelses forstand.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, hvis
det er tilladt at indtage de euforiserende stoffer, som den
pågældende er i besiddelse af, i det stofindtagelsesrum, som
den pågældende befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af
eller er på vej til. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes
finde anvendelse i tilfælde, hvor det pågældende stofindta-
gelsesrum er midlertidigt lukket, f.eks. som følge af uro i
brugergruppen eller lignende forbigående årsager, der med-
fører lukninger i kortere tidsrum.
Strafforfølgning vil alene kunne undlades, når euforiserende
stoffer besiddes til eget forbrug. Politiet vil således fortsat
skulle strafforfølge tilfælde, hvor der er tale om besiddelse
med henblik på videreoverdragelse.
Efter de vejledende grænser for, hvornår besiddelsen af
euforiserende stoffer må anses som bestemt til eget forbrug,
der fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkoti-
ka, pkt. 4.1, kan der ske en fravigelse afhængig af sagens
konkrete omstændigheder. Det vil fortsat bero på en konkret
vurdering, om de euforiserende stoffer er bestemt til eget
forbrug, eller om de besiddes med henblik på videreoverdra-
gelse. Ved denne vurdering vil mængden spille en stor rolle,
og større kvanta vil almindeligvis ikke kunne anses som
bestemt til eget forbrug. Der vil ikke blive ændret på de
vejledende grænser for, hvad der kan anses som bestemt
til eget forbrug, men det forudsættes, at politiet er særligt
opmærksomt på, at målgruppen for bestemmelsen i visse til-
fælde vil have oparbejdet en større tolerance over for de på-
gældende stoffer, og at det således må antages, at også større
mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes
som bestemt til eget forbrug, af den årsag efter en konkret
vurdering vil kunne anses som værende til eget forbrug for
denne målgruppe.
Besiddelse af euforiserende stoffer i en såkaldt salgspose vil
således ikke isoleret set indebære, at besiddelsen skal anses
som med henblik på videreoverdragelse. Der vil fortsat al-
tid skulle foretages en konkret vurdering af de samlede om-
stændigheder i den enkelte sag, hvor det eksempelvis også
indgår, om den pågældende er i besiddelse af værktøj (vægt
m.v.) til opvejning af små mængder narkotika, et regnskab
over gennemførte salg af euforiserende stoffer eller eventu-
elt større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt forhold til
den pågældendes indkomst.
Det er, som i øvrige straffesager, anklagemyndigheden, som
skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om besiddelse med
henblik på videreoverdragelse, hvis dette er formodningen
efter politiets efterforskning og oplysning af sagen.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, strafforfølges besiddelse
af euforiserende stoffer til eget forbrug ikke, hvis den på-
gældende er fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet skyldes en
stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den pågældende
befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindtagel-
sesrum, hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i
stofindtagelsesrummet.
Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til at ska-
be et klart retsgrundlag for de personer med stærk stofaf-
hængighed, der anvender stofindtagelsesrummene, og for
myndighederne, så der ikke kan være tvivl om, at personer
omfattet af den foreslåede bestemmelse ikke vil skulle straf-
forfølges, når de befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af
et stofindtagelsesrum, og de besidder stoffer til eget forbrug
med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil det være en betingel-
se, at stoffet besiddes med henblik på indtagelse i stofindta-
gelsesrummet. Det indebærer, at der fortsat vil skulle ske
strafforfølgning i tilfælde, hvor besiddelsen ikke sker med
henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet, eksempelvis
hvis indtagelsen sker i de tilstødende gader til stofindtagel-
sesrummet.
Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, strafforfølges besiddelse
af euforiserende stoffer til eget forbrug ikke, hvis den på-
gældende er fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet skyldes en
stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende
misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den pågældende
er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse
af stoffet.
Med den foreslåede bestemmelse vil der således ske en ud-
videlse af området, hvor der ikke skal ske strafforfølgning,
da den foreslåede bestemmelse også vil gælde uden for de
angivne områder, hvis den pågældende er på vej til et stof-
indtagelsesrum, hvor stoffet må indtages. I vurderingen af,
hvorvidt den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum,
kan eksempelvis inddrages, om den pågældende er kendt
bruger af et stofindtagelsesrum, og hvor langt der er til
rummet. Besiddelse i nattelivet, f.eks. på barer, diskoteker
e.l., vil som udgangspunkt tilsige, at den pågældende ikke
kan anses som værende på vej til et stofindtagelsesrum med
henblik på indtagelse af stofferne. Er der rimelig begrundet
tvivl om, hvorvidt en person i målgruppen er på vej til et
stofindtagelsesrum, forudsættes det, at tvivlen kommer den
pågældende til gode, og at politiet i sådanne tilfælde således
som udgangspunkt undlader at strafforfølge forholdet.
Det vil være overladt til en politifaglig vurdering, om den
pågældende er omfattet af bestemmelsen. Vurderingen af,
om den pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum for at
indtage stofferne, vil skulle foretages på stedet. Politiet har
i almindelighed et godt kendskab til den gruppe af personer,
der anvender stofindtagelsesrummene.
Hvis politiet efterfølgende konstaterer, at der er beslaglagt
euforiserende stoffer hos en person omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse, vil stofferne ikke skulle tilbageleveres,
idet der er tale om euforiserende stoffer, hvis besiddelse er
ulovlig til andre end medicinske og videnskabelige formål.
Det foreslås at indsætte et nyt § 3 b, stk. 3, 1. pkt., hvorefter
11
politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil, ud-
peger det område, hvor stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.
Den nærmere fastlæggelse af området vil bero på en konkret
vurdering af bl.a. de geografiske forhold på stedet. Det for-
udsættes, at området som minimum omfatter (en del af) ga-
den, hvor stofindtagelsesrummet er beliggende, og de umid-
delbart tilstødende gader, herunder indfaldsveje, der leder til
gaden, hvor stofindtagelsesrummet ligger.
Det forudsættes, at politiet inddrager kommunen i beslutnin-
gen om den geografiske afgrænsning af området, og at de
eksisterende straffrie områder omkring stofindtagelsesrum-
mene indledningsvis ikke indskrænkes som følge af lovfor-
slaget.
En beslutning om at udpege det område, hvor det foreslåede
stk. 2, nr. 1, finder anvendelse, vil skulle rettes mod et
afgrænset geografisk område, hvortil der som udgangspunkt
vil være almindelig adgang. Dette udpegede område for
umiddelbar nærhed til stofindtagelsesrummet vil således ik-
ke være rettet mod en enkelt borger eller en bestemt flerhed
af borgere, men derimod en ubestemt og potentielt vekslen-
de flerhed af borgere. Udpegningen af området for umiddel-
bar nærhed til stofindtagelsesrummet må således karakteri-
seres som en generel forvaltningsakt (i modsætning til en
konkret forvaltningsakt). Politiets beslutninger om at udpege
området vil dermed ikke være omfattet af de bestemmelser
i forvaltningsloven, der vedrører partsbeføjelser, herunder
partshøring, partsaktindsigt og begrundelse, og som alene
finder anvendelse i forhold til konkrete forvaltningsakter,
medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at antage,
at enkelte bliver så individuelt berørt af et udpeget område
for umiddelbar nærhed til stofindtagelsesrummet, at de bør
tillægges partsbeføjelser. En beslutning om udpegning af
et område for umiddelbar nærhed til stofindtagelsesrummet
skal i øvrigt træffes under iagttagelse af de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitet og
saglighed.
Efter det foreslåede § 3 b, stk. 3, 2. pkt., skal beslutningen
offentliggøres og indeholde en angivelse af området.
Beslutningen vil således skulle offentliggøres, så den er til-
gængelig for offentligheden, herunder brugerne af stofindta-
gelsesrummet. Det vil eksempelvis kunne ske på politikred-
sens hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 3 b, stk.
2, i lov om euforiserende stoffer forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3 b, stk.
4, i lov om euforiserende stoffer, jf. denne lovs § 1, nr. 4.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt-
tes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
For Grønland er den regelfastsættende myndighed på sund-
hedsområdet overgået til Hjemmestyret, jf. lov nr. 369 af 6.
juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1334 af 9. december 2019, foretages følgende ændringer:
§ 3. Overtrædelse af denne lov eller de i medfør af den
udfærdigede forskrifter straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år. Ved udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse
af bøder, skal der lægges vægt på skadevirkningerne af de
pågældende stoffer. Advarsel kan i almindelighed ikke med-
deles, medmindre sociale forhold taler for at meddele en
advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk af-
hængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug
af euforiserende stoffer. På samme måde straffes den, der
ved meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler ved svigagtig fortielse opnår eller søger at opnå tilladelse
i henhold til loven eller forskrifterne, eller som handler i
strid med vilkår for en given tilladelse. På samme måde
straffes endvidere den, der ved henvendelse om en recept
eller rekvisition på et af de i § 2 eller § 2 a, jf. § 2, omhand-
lede stoffer eller om anden ordination af stoffet giver urigtig
skriftlig oplysning om sit navn, sin bopæl eller sin stilling.
1. § 3, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2 og 3. ---
2. I § 3 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tiltalefrafald skal meddeles for besiddelse af
euforiserende stoffer til eget forbrug, når sociale forhold
taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk af-
hængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et
længere og vedvarende misbrug heraf. Det gælder også i
gentagelsestilfælde.«
§ 3 b. Sundheds- og ældreministeren kan efter ansøgning
fra en kommunalbestyrelse meddele konkrete tilladelser til
oprettelse og drift af kommunale stofindtagelsesrum og stof-
indtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med drifts-
overenskomst med kommunen for personer på 18 år eller
derover med en stærk afhængighed som følge af et længere
og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. 3. I § 3 b, stk. 1, indsættes efter »misbrug af«: »hårde«
Stk. 2. ---
4. I § 3 b indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug
strafforfølges ikke, hvis den pågældende er fyldt 18 år, be-
siddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende
stoffer, og den pågældende
1) befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et stofindta-
gelsesrum, jf. stk. 3, hvis besiddelsen sker med henblik
på indtagelse i stofindtagelsesrummet, eller
2) er på vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indta-
gelse af stoffet.
Stk. 3. Politidirektøren, eller den, som denne bemyndiger
hertil, udpeger det område, hvor stk. 2, nr. 1, finder anven-
13
delse. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en an-
givelse af området.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
14