Fremsat den 30. april 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 30. april 2024 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer
(emissionsafgiftsloven)1)
Kapitel 1
Det afgiftspligtige anvendelsesområde og afgiftens størrelse
§ 1. Der betales afgift til statskassen efter bestemmelserne
i denne lov ved udledning af drivhusgasser fra aktiviteter
i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive
økonomiske zone, der er omfattet af lovens bilag 1, og for
hvilke der skal returneres kvoter efter kvoteordningen, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2. Der betales alene afgift for flyvninger omfattet af
stk. 1, hvis disse begynder og slutter i Danmark, herunder
søterritoriet og Danmarks eksklusive økonomiske zone, og
er omfattet af lovens bilag 1 (indenrigsluftfart). Der betales
alene afgift for færgeruter omfattet af stk. 1, hvis disse be-
gynder og slutter i dansk havn eller platform og er omfattet
af lovens bilag 1 (indenrigsfærgefart).
Stk. 3. For aktiviteter, hvor der i kvotedirektivet er fastsat
en gradvis indfasning for returnering af kvoter, betales afgift
af den mængde kvoter, der svarer til den faktiske udledning
i denne periode uden hensyn til indfasning af returnerings-
pligten.
Stk. 4. For udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er
fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales afgift af
udledningen uden hensyn til kvotefritagelse.
§ 2. Afgiften udgør pr. ton udledt CO2-ækvivalent 71,2 kr.
i 2025, 128,1 kr. i 2026, 185,0 kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028,
298,9 kr. i 2029 og 355,8 kr. (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2030, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Satserne nævnt i stk. 1 reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 3. Afgiften udgør pr. ton udledt CO2-ækvivalent fra
mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk re-
duktion og elektrolyse, som er omfattet af lovens bilag 2,
94,9 kr. i 2025, 99,6 kr. i 2026, 104,4 kr. i 2027, 109,1 kr. i
2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6 kr. (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2030. Udledningerne fra mineralogiske og
metallurgiske processer skal ske som følge af opvarmning
i anlæg, og materialerne, der indgår i de nævnte processer,
skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk
eller indre fysisk struktur. Udledningerne omfatter også ik-
keenergirelaterede udledninger fra processerne nævnt i 1.
pkt.
Stk. 4. Satserne nævnt i stk. 3 reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 5. Virksomheder, der betaler afgift efter satsen i stk.
3, skal indberette differencen mellem den lempede afgift
efter stk. 3 og afgiften, som den ville have været, hvis den
skulle beregnes efter de højere afgiftssatser i stk. 1, til told-
og skatteforvaltningen, hvis differencen overstiger 100.000
euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro
skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i
oktober for det år, som indberetningen vedrører, og som of-
fentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen
af afgiftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ind-
beretning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter
stk. 5, og oplysninger om virksomhedens navn, virksom-
hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skat-
teministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at
virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i stk. 3, når
de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at
modtage statsstøtte.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2023-24
Skattemin. j.nr. 2022-14171
AN016300
1) CO2-ækvivalent: Den mængde af en drivhusgas, der
svarer til det globale opvarmningspotentiale af 1 t
kuldioxid (CO2).
2) Driftsleder: En fysisk eller juridisk person, der driver
eller kontrollerer et stationært anlæg, eller som har
fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med
hensyn til den tekniske drift heraf.
3) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), latter-
gas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarbo-
ner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og andre gasformi-
ge bestanddele af atmosfæren, både natur- og menne-
skeskabte, som optager og genudsender infrarød strå-
ling.
4) Kvote: Bevis for retten til at udlede 1 t CO2-
ækvivalent. Retten er nærmere reguleret i kvotedirek-
tivet, der er gennemført ved lov om CO2-kvoter og i
andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i kvotedirek-
tivet (kvoteordningen).
5) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om et system for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Unionen.
6) Kvoteordningen: Reguleringen i lov om CO2-kvoter,
i regler udstedt i medfør af lov om CO2-kvoter og i
EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO2-kvo-
ter.
7) Kvotereturneringspligt: Pligt for driftsledere, luftfart-
soperatører og søfartsoperatører til i medfør af kvote-
ordningen hvert år senest den 30. september i EU-re-
gisteret at returnere et antal kvoter svarende til deres
verificerede udledning i det forudgående kalenderår.
8) Luftfartsoperatør: En luftfartøjsoperatør, erhvervs-
mæssig lufttransportoperatør eller enhver anden, der
er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvo-
ter for drivhusgasemissioner på luftfartens område.
9) MR-forordningen: Kommissionens gennemførelses-
forordning om overvågning og rapportering af driv-
husgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kom-
missionens forordning nr. 601/2012/EU.
10) MRV-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om overvågning, rapportering og verifika-
tion af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring
af direktiv 2009/16/EF.
11) Operatør: En driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsope-
ratør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) el-
ler enhver anden, der er omfattet af EU-regler om
krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.
12) Overvågningsplan: Driftslederens eller luftfartsopera-
tørens plan for overvågning af drivhusgasemissioner,
som den kompetente myndighed har godkendt, jf.
MR-forordningens artikel 11, og søfartsoperatørens
tilsvarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-
forordningens artikel 6, stk. 6-8.
13) Søfartsoperatør: Et rederi eller en reder eller enhver
anden organisation eller person, så som en forval-
ter eller bareboat-charterer, der er omfattet af kvoteo-
rdningens bestemmelser, fordi personen opfylder defi-
nitionen af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3,
litra w.
14) Udledningsrapport: Driftslederens eller luftfartsopera-
tørens verificerede rapport over de årlige emissions-
mængder i rapporteringsperioden, som forelægges den
kompetente myndighed, jf. MR-forordningens artikel
68, og selskabernes tilsvarende rapport for søfart, jf.
MRV-forordningens artikel 11.
15) Udledningstilladelse: Tilladelse til en driftsleder eller
brændstofoperatør til at udlede drivhusgasser, jf. § 4,
stk. 1, i lov om CO2-kvoter.
Kapitel 3
Registrerede virksomheder
§ 4. En virksomhed skal registreres hos told- og skatte-
forvaltningen, hvis den udfører aktiviteter, som kræver, at
driftslederen i medfør af kvoteordningen skal have en tilla-
delse fra Energistyrelsen til at udlede drivhusgasser. Anmel-
delse til registrering skal ske senest 14 dage efter modtagel-
se af udledningstilladelsen. Er driftslederen den 1. januar
2025 i besiddelse af en udledningstilladelse, skal virksom-
heden lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen
senest den 14. januar 2025.
Stk. 2. En virksomhed skal registreres hos told- og skatte-
forvaltningen, hvis den driver indenrigsluftfart i Danmark,
jf. § 1, stk. 3, som kræver, at luftfartsoperatøren i medfør af
kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter. Anmel-
delse til registrering skal ske senest 14 dage efter godken-
delse af overvågningsplan af Energistyrelsen eller en kom-
petent myndighed i et andet EU-land, hvis det forventes, at
virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt,
jf. stk. 4. Har virksomheden i 2024 returneret kvoter, skal
denne lade sig registrere senest den 14. januar 2025.
Stk. 3. En virksomhed skal registreres hos told- og skatte-
forvaltningen, hvis den driver indenrigsfærgefart i Danmark,
som kræver, at søfartsoperatøren i medfør af kvoteordningen
er forpligtet til at returnere kvoter. Anmeldelse til registre-
ring skal ske senest 14 dage efter godkendelse af overvåg-
ningsplan for overvågning og rapportering af årlige CO2-ud-
ledninger af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed
i et andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil
blive omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4. Virksom-
heder, der fra 2025 som søfartsoperatør omfattes af pligt
til at returnere kvoter efter kvotedirektivet, skal, når betin-
gelserne i stk. 4 er opfyldt, lade sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen senest den 14. januar 2025.
Stk. 4. En virksomhed skal, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder, lade sig registrere efter stk. 2 el-
ler 3, hvis virksomheden i det forudgående år var omfattet
af pligt til at returnere kvoter til Energistyrelsen eller en
kompetent myndighed i et andet EU-land. En virksomhed,
som ikke i forudgående år har været i besiddelse af en
overvågningsplan eller har haft pligt til at returnere kvoter,
skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen på
det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at virksomheden
efter årets udgang skal returnere kvoter til Energistyrelsen
2
eller en kompetent myndighed i et andet EU-land. Virksom-
heden er fra registreringstidspunktet eller tidspunktet, hvor
virksomheden skulle have ladet sig registrere efter 2. pkt.,
forpligtet til at angive og afregne afgift.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for
registreringen efter stk. 1-3.
Kapitel 4
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 2. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af
hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige drivhusgasud-
ledning foreløbigt.
Stk. 3. Den foreløbige mængde afgiftspligtige drivhusga-
sudledning i afgiftsperioden opgøres på grundlag af måling
af energiforbrug eller drivhusgasudledning opgjort efter § 6
eller drivhusgasudledningen i de op til 2 forudgående kalen-
derår opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Registrerede virksomheder kan ved den foreløbi-
ge opgørelse af den afgiftspligtige mængde tage hensyn til
oplysninger, som kan have betydning for udledningsopgø-
relsen i det igangværende kalenderår, herunder ændring af
overvågningsplaner grundet kapacitetsudvidelser. Registre-
rede virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udled-
ningsrapporter til Energistyrelsen eller en kompetent myn-
dighed i et andet EU-land efter kvoteordningen, opgør den
afgiftspligtige udledning i det første kalenderår på grundlag
af den forventede udledning i de enkelte afgiftsperioder.
Stk. 5. Foreligger der ikke en godkendt overvågningsplan
efter MRV-forordningen før den 6. juni 2025, kan de fore-
løbige opgørelser, jf. stk. 1, for 2025 ske på grundlag af den
indsendte overvågningsplan og den endelige opgørelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende
dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde
drivhusgasudledning efter stk. 1-4.
§ 6. Efter udløbet af kalenderåret skal registrerede virk-
somheder foretage en endelig opgørelse af den afgiftsplig-
tige mængde udledning. Den endeligt opgjorte afgiftspligti-
ge mængde opgøres som drivhusgasudledningen, jf. § 1,
beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente
myndighed har godkendt efter MR-forordningen og MRV-
forordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 5.
Stk. 2. Registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre
omfanget af udledningen fra indenrigsluftfart.
Stk. 3. Registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre
omfanget af udledningen fra indenrigsfærgefart.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende
dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde
drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 1-3.
Stk. 5. Registrerede virksomheder efter § 4 skal opgøre
omfanget af udledningen relateret til mineralogiske proces-
ser, metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektro-
lyse, der er omfattet af § 2, stk. 3. En forholdsmæssig del
af afgiften kan henregnes til 1. pkt., hvor samme anlæg
forsyner såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre
anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan
opgøres. Ved opgørelse af den forholdsmæssige fordeling
finder § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v., § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af naturgas
og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende
dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde
drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 5.
Kapitel 5
Regnskabsbestemmelser
§ 7. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over
drivhusgasudledninger i Danmark i overensstemmelse med
de opgørelsesregler, der følger af §§ 5 og 6, og kvoteordnin-
gens regler. Registrerede virksomheder skal på forlangende
fremvise dokumentation herfor over for told- og skattefor-
valtningen.
Stk. 2. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmateriale,
herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgø-
relser m.v., i 10 år efter regnskabsårets udløb.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.
Kapitel 6
Afregning af afgiften
§ 8. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode, jf. § 5, stk. 1, angive og betale afgift efter
§ 2 af den foreløbigt opgjorte afgiftspligtige mængde driv-
husgasudledning, jf. § 5, stk. 2-4, til told- og skatteforvalt-
ningen. Angivelse og betaling skal ske senest den 15. i den
første måned efter afgiftsperiodens udløb. Er den sidste ret-
tidige angivelsesdato en banklukkedag, anses den førstkom-
mende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Stk. 2. Angivelse og betaling efter stk. 1 sker efter regler-
ne i opkrævningsloven. Efter kalenderårets udløb foretages
endelig regulering af afgiftstilsvaret, jf. § 9.
§ 9. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hvert
kalenderår angive og betale eventuel restafgift eller angive
overskydende afgift efter § 2 til told- og skatteforvaltnin-
gen. Restafgiften udgøres af det beløb, hvormed det endeligt
opgjorte afgiftstilsvar opgjort efter § 6, måtte overstige de
foreløbigt betalte afgifter, jf. § 8. Overskydende afgift udgø-
res af det beløb, hvormed det endelige afgiftstilsvar opgjort
efter § 6, måtte være mindre end de foreløbigt betalte afgif-
ter, jf. § 8.
Stk. 2. Angivelsen efter stk. 1, 1. pkt., skal hvert år ind-
gives til told- og skatteforvaltningen som en del af den
ordinære angivelse for april måned med angivelsesfrist den
15. maj. Er den sidste rettidige angivelsesdato en banklukke-
dag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige
angivelsesdag.
Stk. 3. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned,
hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest
samtidig med angivelsesfristens udløb. Angivelsen og beta-
lingen sker i øvrigt efter reglerne i opkrævningsloven.
3
Kapitel 7
Kontrolbestemmelser
§ 10. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at fore-
tage eftersyn i registreringspligtige virksomheder, og til at
efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger,
det øvrige regnskabsmateriale, udlednings- og verifikations-
rapport, andre oplysninger omfattet af kvoteordningen samt
korrespondance m.v. I det omfang de nævnte oplysninger
er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltnin-
gens adgang også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Ejere af virksomheder som nævnt i stk. 1 og de
personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told-
og skatteforvaltningen nødvendig vejledning og hjælp ved
foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Oplysninger nævnt i stk. 1 skal på told- og skatte-
forvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til den-
ne.
Stk. 4. Offentlige myndigheder skal efter anmodning til
told- og skatteforvaltningen videregive enhver oplysning til
brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der
omfattes af loven.
Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-
relsen af kontrol efter stk. 1.
Stk. 6. Registrerede virksomheder, der indleverer udled-
ningsrapport m.v. vedrørende afgiftspligtige udledninger til
en kompetent myndighed i et andet land, skal meddele
told- og skatteforvaltningen, hvis den kompetente myndig-
hed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller
aktivitetsniveau. Meddelelse skal ske senest 1 måned, efter
afgørelsen er sendt fra myndigheden. Har afgørelsen betyd-
ning for afgiftspligten, skal denne betydning samtidig med-
deles told- og skatteforvaltningen.
§ 11. Har den registrerede virksomhed ikke rettidigt angi-
vet afgift, jf. §§ 8 og 9, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge daglige tvangsbøder.
Stk. 2. Efterkommes en anmodning til registreret eller
registreringspligtig virksomhed om oplysninger efter § 10,
stk. 3, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om,
at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og
pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og
indtil pålægget efterkommes.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 12. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 2, stk. 5, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 10, stk. 2, 3 eller 6, eller
3) undlader at foretage angivelse, jf. § 8 eller § 9, stk. 1
eller 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser
omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage afgift til det
offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelo-
vens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 13. Opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder tilsvarende
anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af § 2, stk. 3-6, og § 6, stk. 5 og 6.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bilag 1
Aktiviteter som angivet i bilag I i kvotedirektivet
1. Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter
og processer, er ikke omfattet af dette direktiv. Anlæg, hvis der i løbet af den foregående relevante
femårsperiode, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, har været emissioner fra forbrænding af biomasse,
der opfylder kriterierne i artikel 14, som gennemsnitligt bidrager til mere end 95 % af de samlede
gennemsnitlige drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv.
2. Tærskelværdierne nedenfor henviser generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis
flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i det samme anlæg, lægges kapaciteten
af sådanne aktiviteter sammen.
3. Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre,
hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i
alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle
typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne,
brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske
eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW
indgår ikke i denne beregning.
4. Hvis en enhed benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke udtrykkes i nominel indfyret termisk
effekt, har tærskelværdien for denne aktivitet forrang ved beslutningen om medtagelse i EU ETS.
5. Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal
alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller
husholdningsaffald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.
6. Fra den 1. januar 2012 medtages alle flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er
beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse
Aktivitet Drivhusgas
Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt
på mere end 20 MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller
kommunalt affald). Fra den 1. januar 2024 forbrænding af brændsel i anlæg til
forbrænding af kommunalt affald med en samlet nominel indfyret termisk effekt
på mere end 20 MW, jf. kvotedirektivets artikel 14 og 15.
Kuldioxid (CO2)
Raffinering af olie, hvor der drives forbrændingsenheder med en samlet nominel
indfyret termisk effekt på mere end 20 MW
Kuldioxid (CO2)
Produktion af koks Kuldioxid (CO2)
Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm (herunder svovlholdigt
malm)
Kuldioxid (CO2)
Produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende
strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 ton/time
Kuldioxid (CO2)
Produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor
der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere
end 20 MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg,
glødningsovne, smedning, støbning, overfladebelægning og bejdsning
Kuldioxid (CO2)
5
Fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid Kuldioxid (CO2)
og perflourkarboner
(PFC)
Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en
samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW
Kuldioxid (CO2)
Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legerin-
ger, raffinering, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet
nominel indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmid-
del) på over 20 MW
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere
end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50
tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i
andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smeltekapacitet på over 20
tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfa-
ste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75
tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger
med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipspro-
dukter med en produktionskapacitet for brændt gips eller tørret sekundært gips på
over 20 ton/dag
Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer Kuldioxid (CO2)
Fremstilling af papir eller karton med en produktionskapacitet på mere end 20
tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og
destillationsrester forkulles, med en produktionskapacitet på mere end 50 ton/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af salpetersyre Kuldioxid (CO2)
og dinitrogenoxid
(N2O)
Produktion af adipinsyre Kuldioxid (CO2)
og dinitrogenoxid
(N2O)
Produktion af glyoxal og glyoxylsyre Kuldioxid (CO2)
og dinitrogenoxid
(N2O)
Produktion af ammoniak Kuldioxid (CO2)
6
Produktion af organiske kemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld
oxidering eller lignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100
tons/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end
5 ton/dag
Kuldioxid (CO2)
Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogencarbonat (NaH-
CO3)
Kuldioxid (CO2)
Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af dette direktiv med henblik
på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til
direktiv 2009/31/EF
Kuldioxid (CO2)
Transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg,
der er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, med undtagelse af de emissio-
ner, der er omfattet af en anden aktivitet i henhold til nærværende direktiv
Kuldioxid (CO2)
Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til
direktiv 2009/ 31/EF
Kuldioxid (CO2)
Luftfart
Flyvninger mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater, som er
opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk.
3, og flyvninger mellem Schweiz eller Det Forenede Kongerige og de stater, der er
opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25 a, stk.
3, og med henblik på artikel 12, stk. 6 og 8, og artikel 28c alle andre flyvninger
mellem flyvepladser, der er beliggende i to forskellige tredjelande, foretaget af
luftfartøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser:
Kuldioxid (CO2)
a) luftfartøjsoperatørerne er indehavere af et AOC, som er udstedt af en
medlemsstat, eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i
den yderste periferi samt i områder og territorier, der hører under den
pågældende medlemsstat, og
b) de producerer CO2-emissioner på mere end 10.000 t om året fra anven-
delsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5.700 kg,
der foretager flyvninger omfattet af dette bilag, bortset fra fly, der afgår
og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste
periferi i samme medlemsstat, fra den 1. januar 2021; med henblik på
dette litra medregnes emissioner fra følgende typer flyvninger ikke:
3) statslige flyvninger
ii) humanitære flyvninger
iii) ambulanceflyvninger
iv) militære flyvninger
v) brandslukningsflyvninger
vi) flyvninger forud for eller efter en humanitær flyvning, en ambu-
lanceflyvning eller en brandslukningsflyvning, forudsat at de på-
gældende flyvninger blev foretaget med samme luftfartøj og var
7
nødvendige for at udføre de dermed forbundne humanitære, medi-
cinske eller brandslukningsmæssige aktiviteter eller for at ompla-
cere luftfartøjet efter disse aktiviteter med henblik på dets næste
aktivitet.
Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en
medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.
Denne aktivitet omfatter ikke:
a) flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at transportere en
regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, rege-
ringschefer og ministre fra et tredjeland på officiel tjenesterejse, når
dette formål fremgår af en relevant statusindikator i flyveplanen
b) militære flyvninger, der udføres af militærfly, og toldmyndighedernes og
politiets flyvninger
c) eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, huma-
nitære flyvninger og medicinske nødflyvninger, der er godkendt af den
relevante kompetente myndighed
d) flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defi-
neret i bilag 2 til Chicagokonventionen
e) flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet,
og som ikke indebærer nogen mellemlanding
f) træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et
certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating
af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen,
forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt
eller til positionering eller transport af luftfartøjet
g) flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning
eller med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj
eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret
h) flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse
på under 5.700 kg
i) flyvninger, der udføres inden for rammerne af forpligtelser til offentlig
tjeneste, som i henhold til forordning (EØF) nr. 2408/92 pålægges ruter
i regionerne i den yderste periferi som defineret i artikel 299, stk. 2,
i traktaten, eller på ruter, hvor den udbudte kapacitet ikke overstiger
50.000 sæder pr. år
j) flyvninger, som, hvis det ikke var for dette punkt, ville falde ind under
denne aktivitet, og som foretages af en erhvervsmæssig lufttransportope-
ratør, der enten: — i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder
foretager under 243 flyvninger pr. periode, eller — foretager flyvninger
med samlede årlige emissioner på under 10.000 tons. Flyvninger, som
er omhandlet i litra l) og m), eller som udføres udelukkende med det
formål at transportere en regerende monark og dennes nærmeste familie,
8
statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre fra en medlemsstat på
officiel tjenesterejse, kan ikke undtages i henhold til dette litra.
k) fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2030 flyvninger, som,
hvis det ikke var for dette litra, ville falde under denne aktivitet, og
som udføres af en ikkekommerciel luftfartsoperatør, hvis sammenlagte
årlige emissioner er lavere end 1.000 t pr. år (herunder emissioner fra
flyvninger omhandlet i litra l) og m))
l) flyvninger fra flyvepladser beliggende i Schweiz til flyvepladser belig-
gende i EØS
m) flyvninger fra flyvepladser beliggende i Det Forenede Kongerige til
flyvepladser beliggende i EØS.
Søtransport
Søtransportaktiviteter, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757, med undtagel-
se af de søtransportaktiviteter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 a, og, indtil den
31. december 2026, artikel 2, stk. 1 b, i nævnte forordning
Kuldioxid (CO2)
Fra den 1. januar
2026, methan og di-
nitrogenoxid
9
Bilag 2
Mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse
Ved udledninger fra ”mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektroly-
se” forstås ikkeenergirelaterede udledninger fra følgende aktiviteter og udledninger fra energiprodukter
anvendt til følgende aktiviteter:
Direkte ved fremstilling af glas.
Der anvendes direkte ved fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger
og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende
eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomen-
klatur,
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til
fremstilling af porebeton.
Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten,
marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat,
kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst
5 pct. fosfat efter tørring.
Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmono-
xyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne
anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.
Der anvendes direkte til fremstilling af cement.
Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas
samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejd-
ning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål,
ikke yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation
af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt
varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning
af glas samt varmholdelse af smeltet glas.
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Indførelse af ny emissionsafgiftslov
3.1. Gældende ret
3.1.1.CO2-afgiftsloven
3.1.2.Opkrævningsloven
3.1.3.Kvotedirektivet
3.1.3.1. Opgørelse af udledninger fra stationære anlæg
3.1.3.2. Opgørelse af udledninger fra indenrigsluftfart
3.1.3.3. Opgørelse af udledninger fra indenrigssøfart
3.1.3.4. Kontrol af kvoteomfattede udledninger
3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.1.Afgiftsgrundlaget
3.2.2.Afgiftens størrelse
3.2.3.Registreringspligt
3.2.4.Opgørelse af afgift
3.2.4.1. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra stationære anlæg
3.2.4.2. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigsluftfart
3.2.4.3. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigsfærgefart
3.2.5.Angivelse og afregning
3.2.6.Regnskabsbestemmelser
3.2.7.Kontrol og straf
3.2.8.Statsstøtteindberetning
3.2.9.Udveksling af oplysninger
4. Konsekvenser for opfyldelsen FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11
10.Forholdet til EU-retten
10.1.Lempet afgift for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgiftsloven
10.2.Notifikation efter informationsproceduredirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
har med regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra de-
cember 2022 sat ambitiøse klimamål for Danmark. Den
grønne omstilling af den danske industri er et vigtigt og
nødvendigt skridt på vejen til realisering af klimalovens mål
om 70 pct. drivgasreduktion i 2030 og regeringens mål om
fremrykkelse af klimaneutralitet til 2045 fra det oprindeligt
fastsatte mål om klimaneutralitet i 2050. En ny afgift pr. ton
udledt CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s
kvotehandelssystem, skal bidrage til denne omstilling.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de elementer i Af-
tale om grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022
(herefter aftalen Grøn skattereform for industri m.v.), som
vedrører indførelse af en høj og mere ensartet CO2-afgift.
Gennemførelse af aftalen grøn skattereform for industri
m.v. medfører en samlet CO2-reduktion på 4,3 mio. i ton
2030. En højere og mere ensartet CO2-afgift er et vigtigt
instrument til dette. Det er derfor aftalt, at afgiftsniveaet i
2030 skal udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomhe-
der uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton
udledt CO2 for virksomheder inden for EU’s kvotehandels-
system. For mineralogiske processer m.v. udgør afgiften dog
125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030.
Der er i dag energiafgift på visse sektorer, og virksomhe-
der uden for EU’s kvotehandelssystem er omfattet af en
CO2-afgift. Ved dette lovforslag og et følgelovforslag fore-
slås samlet set en ny emissionsafgift på 375 kr. pr. ton
CO2-ækvivalent (CO2e), dog 125 kr. pr. ton CO2e for kvo-
teomfattede mineralogiske processer m.v., en omlægning af
den gældende energi- og CO2-afgift, så CO2-afgiften udgør
750 kr. pr. ton CO2 og en udvidelse til indenrigsluftfart,
indenrigsfærger og fiskere.
Med dette lovforslag foreslås der en ny afgift på 375 kr.
pr. ton udledt CO2e i 2030 for de virksomheder, som er
omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Det foreslås desuden
at indføre en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2e i 2030 for
kvoteomfattede mineralogiske processer m.v. Afgiftsniveau-
et er opgjort i 2022-niveau ligesom i aftalen.
Afgiften foreslås i modsætning til CO2-afgiften, hvor afgif-
ten beregnes direkte eller indirekte af mængden af energi-
produkter eller elektricitet ved overgangen til forbrug, at
være en emissionsafgift, hvor det er selve drivhusgasudled-
ningerne, der pålægges en afgift.
Afgiftsgrundlaget foreslås at være de drivhusgasudlednin-
ger, for hvilke der skal returneres kvoter efter Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003
om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissio-
ner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF
(herefter kvotedirektivet). Kvoteomfattede aktiviteter omfat-
ter drivhusgasudledninger fra stationære anlæg og indenrigs-
luftfart og færgefart. Pligten for søfart til at returnere kvoter
indføres gradvist i perioden 2024-2026. Det foreslås, at der
skal svares afgift af de rapporterede emissioner, dvs. den
faktiske mængde udledninger fra søfart uden hensyn til den
særlige indfasning.
Det foreslås i et følgelovforslag at omlægge CO2- og ener-
giafgifter for så vidt angår ikkekvoteomfattede aktiviteter og
for kvoteomfattet rumvarme m.v. Sidstnævnte vil både være
reguleret af dette lovforslag og af CO2-afgiften. Det foreslås
således at forhøje CO2-afgiftssatsen på 750 kr. pr. ton ud-
ledt CO2 i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet
af EU’s kvotehandelssystem. Afgiften indfases gradvis fra
2025 med fuld effekt i 2030. Det foreslås desuden at indføre
CO2-afgift på fiskeri, indenrigsfærger og indenrigsluftfart.
Det foreslås således at bevare strukturen i de gældende
energiafgiftslove, men at sænke afgiftssatserne i disse love
til minimumssatserne i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskat-
ningsdirektivet).
2. Lovforslagets baggrund
Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti indgik den 24. juni 2022 aftalen Grøn skattere-
form for industri m.v. Aftalen indebærer en samlet CO2-re-
duktion på 1,3 mio. t i 2025 stigende til 4,3 mio. t i 2030.
Ifølge aftalen skal der indføres en ny og ambitiøs CO2-af-
gift, der vil give virksomhederne incitament til at energief-
fektivisere, omstille sig og skabe forudsigelige rammevilkår
for den grønne omstilling.
Samtidig indebærer aftalen en målrettet hjælp til grøn om-
stilling af de virksomheder, der rammes hårdest af CO2-af-
12
giften, så risikoen for, at udledninger og arbejdspladser flyt-
ter til udlandet, mindskes.
Aftalen indebærer, at der for virksomheder uden for EU’s
kvotehandelssystem skal gælde en afgift på 750 kr. pr. ton
udledt CO2 i 2030, og at der for virksomheder inden for
EU’s kvotehandelssystem skal gælde en afgift på 375 kr. pr.
ton udledt CO2 i 2030. For udledninger fra mineralogiske
processer m.v. inden for kvotesektoren skal der gælde en
afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for udledninger
forbundet med anvendelse af energiprodukter og ikkeenergi-
relaterede udledninger fra produktionsprocesser.
Det foreslås, at der indføres en ny afgift med en sats på
375 kr. pr. ton udledt CO2e for virksomheder inden for EU’s
kvotehandelssystem (ETS I), der omfatter visse udledninger
fra aktiviteter på stationære anlæg, luftfart og søfart. Det
foreslås dog, at mineralogiske processer m.v. skal pålægges
en afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2e. Afgifterne foreslås
indfaset fra 2025 til 2030.
Som en del af en høj og mere ensartet CO2-afgift foreslås
fra 1. januar 2025 de gældende energiafgifter på fossile
brændsler omlagt til en samlet CO2-afgift med op til 750
kr. pr. ton CO2. Ifølge aftalen skal så meget som muligt
således omlægges fra energiafgift til CO2-afgift, og det
samlede afgiftsniveau fra disse afgifter skal udgøre 750 kr.
pr. ton CO2. Det foreslås, at omlægningen skal gælde for
energiafgifterne på brændsler til procesformål i industrien
(procesafgifter), energiafgifterne for kollektiv og individuel
varme (rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne
(brændstofafgifter). Med den foreslåede omlægning forhøjes
det samlede afgiftsniveau for proces. Det samlede afgiftsni-
veau efter den foreslåede omlægning af brændstofafgifterne
og rumvarmeafgiften vil svare til det niveau, der inden den
foreslåede omlægning gælder for naturgas.
Kvoteomfattet rumvarme m.v. er i dag både omfattet af
energiafgifter, CO2-afgift og kvoter. Det foreslås, at kvote-
omfattet rumvarme m.v. omfattes af den foreslåede emissi-
onsafgift på 375 kr. pr. ton CO2e og en CO2-afgift på 375
kr. pr. ton CO2. Det samlede afgiftsniveau for kvoteomfattet
rumvarme vil med forslaget svare til det, der gælder for
ikkekvoteomfattet rumvarme m.v.
Det foreslås desuden at udvide CO2-afgiften til at omfat-
te indenrigsluftfart, indenrigsfærger og fiskere, da disse
udledninger også er omfattet af reduktionsmålet i klimalo-
ven. Med indenrigs forstås udledninger fra processer i Dan-
mark, herunder den danske del af Nordsøen, men ikke Færø-
erne og Grønland.
3. Indførelse af ny emissionsafgiftslov
3.1. Gældende ret
Der gælder ikke i dag en emissionsafgiftslov. Der er dermed
ikke lovgivning, der afgiftspålægger den frigivelse af CO2
eller CO2-ækvivalenter (CO2e) i atmosfæren, der sker ved
forbrænding af primært fossile brændsler som kul, olie og
gas.
CO2 er ikke den eneste luftart, der bidrager til drivhuseffek-
ten, og der er stor forskel på, hvor meget udledningen af
de forskellige drivhusgasser påvirker den globale opvarm-
ning. Med henblik på at kunne sammenligne disse drivhus-
gasser omregner man det hele til CO2e, også kaldet CO2-
ækvivalenter, hvilket indebærer, at udledningen af øvrige
drivhusgasser end CO2 som f.eks. metan og lattergas om-
regnes til en ækvivalent udledning af CO2, dvs. en CO2-ud-
ledning med samme klimaeffekt. Omregningen viser, hvor
meget udledningen af en anden drivhusgas vil svare til i
CO2.
CO2e-udledninger fra fossile brændsler beskattes med en
kombination af CO2- og energiafgifter, som er afgifter på
energiproduktet, der anvendes. Derudover er dele af indu-
strien, større energi- og forbrændingsanlæg samt indenrigs-
fly omfattet af EU’s kvotehandelssystem.
I det nuværende afgiftssystem varierer summen af energi-
og CO2-afgifter opgjort i kroner pr. ton CO2e på tværs af
anvendelse, sektorer og brændsler.
En række områder er i dag helt fritaget for CO2- og ener-
giafgifter. Det gælder bl.a. elproduktion omfattet af EU’s
kvotehandelssystem, aktiviteter i den danske del af Nordsø-
en og olieraffinaderier samt indenrigsluftfart, indenrigsfær-
ger og fiskere.
3.1.1. CO2-afgiftsloven
Brændsler og brændstoffer anvendt som energiprodukter til
opvarmning og motorbrændstof er i dag omfattet af lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineral-
olieafgiftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
(herefter kulafgiftsloven), lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. (herefter gasafgiftsloven) og lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter (herefter CO2-afgiftsloven). Disse
love gennemfører sammen med lov om afgift af elektricitet
(herefter elafgiftsloven) energibeskatningsdirektivet.
Afgiftssatsen i energiafgiftslovene (mineralolieafgiftsloven,
kulafgiftsloven, og gasafgiftsloven) for brændsler og brænd-
stoffer anvendt til opvarmning er som udgangspunkt balan-
ceret omkring energiindholdet i brændslet (GJ). Afgiftssat-
sen i CO2-afgiftsloven er balanceret omkring udledning af
CO2 ved anvendelse af brændslerne. CO2-afgiftsloven ud-
gør således en afgift på energiprodukterne og ikke en afgift
på de faktiske emissioner fra afbrænding af disse produk-
ter. Afgiftssatserne er angivet i handelsenheder som f.eks.
kilo og liter.
CO2-afgiften omfatter CO2-udledninger fra energiprodukter
omfattet af mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gas-
afgiftsloven. Efter CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, er bioolier
13
m.v. og ikkesyntetisk metanol, jf. nr. 1, og biogas til varme,
jf. nr. 3, ikke omfattet af afgiften. Efter § 2, stk. 3, skal
der ikke svares afgift af andelen af biobrændstoffer i blan-
dinger, der anvendes som motorbrændstof, dog bortset fra
biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stem-
pelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, jf.
CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2. Efter CO2-afgiftslovens § 7,
stk. 3, er biobrændstoffer i form af flydende eller gasformige
brændstoffer på grundlag af biomasse, der anvendes som
motorbrændstof, fritaget for afgift, jf. dog § 1, stk. 2.
Øvrige energiprodukter baseret på biomasse, som er afgifts-
pligtige efter energiafgiftslovene, og som anvendes som
brændsel, er ikke fritaget for CO2-afgift. Dog er bioaffald
omfattet af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, og affald med et
vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1
pct. fritaget efter § 7 a.
CO2-afgiften betales af registrerede virksomheder til Skat-
teforvaltningen. Registreringspligten følger af mineralolieaf-
giftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven. De registre-
rede virksomheder er bl.a. producenter og leverandører af
energiprodukter samt virksomheder med et større forbrug af
energiprodukter, som ønsker at være registrerede.
Desuden skal virksomheder, som forbruger biogas, der an-
vendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoran-
læg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, registreres
efter CO2-afgiftsloven.
Efter CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, ydes der tilbagebeta-
ling af afgift af varme og visse afgiftspligtige varer, der
anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsen-
heder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om
CO2-kvoter (herefter CO2-kvoteloven), til aktiviteter omfat-
tet af §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om
CO2-kvoter, jf. kvotedirektivet. Tilbagebetalingsmuligheden
omfatter ikke rumvarme, m.v. jf. § 9 a, stk. 2.
Fritagelsen for CO2-afgift for virksomhedernes kvoteomfat-
tede brændselsforbrug i form af tilbagebetalingen medfører,
at det kvoteomfattede brændselsforbrug og brændselsforbru-
get i de virksomheder, der er uden for kvotesystemet, er
ligestillet. CO2-udledningen fra produktion, der er omfattet
af kvotesystemet, belastes med kvoteprisen, mens CO2-ud-
ledningen uden for kvotesystemet belastes med en CO2-af-
gift. Kvotevirksomhederne er således forpligtet til at retur-
nere CO2-kvoter for drivhusgasudledningen, som stammer
fra de kvoteomfattede aktiviteter. Virksomhederne betaler
således allerede i dag for udledningen af CO2 via kvoter i
stedet for CO2-afgift.
Efter CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, kan momsregistrerede
virksomheder få tilbagebetalt afgiften af varme, der leveres
fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2,
jf. lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anvendes
til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter mi-
neralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 og kulaf-
giftslovens § 8.
Efter CO2-afgiftslovens § 9 c kan visse momsregistrerede
virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2, som
anvender afgiftspligtige brændsler omfattet af lovens § 2,
stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, opnå
et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter af før-
nævnte brændsler, der anvendes til procesformål, og som
er tilbagebetalingsberettigede efter mineralolieafgiftslovens
§ 11, gasafgiftslovens § 10 eller kulafgiftslovens § 8. Hvis
bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter
reglerne nævnt i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan virksomheden
opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af
afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til frem-
stilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede
eller afgiftsfrie efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 og
3, gasafgiftslovens § 8, stk. 2 og 3, eller kulafgiftslovens §
7, stk. 1 og 2.
CO2-afgiftslovens anvendelsesområde omfatter dansk terri-
torium, herunder søterritoriet indtil 12 sømil.
3.1.2. Opkrævningsloven
Opkrævningsloven indeholder i kapitel 2 regler om afreg-
ningen af skatter og afgifter m.v. Disse gælder bl.a. ved
afregningen af energiafgifter og CO2-afgift.
For registrerede virksomheder og virksomheder, som ikke er
registrerede, selv om de er pligtige hertil, gælder reglerne i
opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 1, stk. 1.
I opkrævningslovens § 2, stk. 1, bestemmes, at afregnings-
perioden (afgiftsperioden) er kalendermåneden. For hver af-
giftsperiode og hver skat eller afgift m.v. skal der indgives
en angivelse med de oplysninger, der følger af reglerne i
den enkelte skatte- eller afgiftslov. Lovens angivelser vedrø-
rende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til
Skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter
udløbet af afregningsperioden, jf. § 2, stk. 2, 1. pkt. Hvis
den sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses
den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivel-
sesdag, jf. § 2, stk. 3. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) skal
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf.
§ 2, stk. 4.
Angivelser efter opkrævningslovens § 2 skal være under-
skrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. § 3, stk. 1,
men Skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at angivelse
indgives ved elektronisk dataoverførsel, og skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser, jf. §
3, stk. 2. I bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. er det i § 1, stk.
1, fastsat, at skatter og afgifter m.v., der opkræves efter
opkrævningslovens § 2, skal angives digitalt ved brug af de
digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser.
Hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke
14
har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan den
fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v.
foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens
§ 4, stk. 1, 1. pkt. For en sådan foreløbig fastsættelse skal
virksomheden betale en afgift på 800 kr., jf. § 4, stk. 2. Hvis
en virksomhed i fire på hinanden følgende afregningsperio-
der for det samme registreringsforhold har fået foretaget
en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter
eller afgifter m.v., kan Skatteforvaltningen efter forudgående
varsel herom inddrage den registrering, som virksomheden
har hos Skatteforvaltningen, for så vidt angår det pågæl-
dende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden
inddragelsen indgiver de manglende angivelser, jf. § 4, stk.
3, 1. og 3. pkt. Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt
eller groft uagtsomt fortsætter driften af virksomheden, selv
om registreringen er inddraget efter stk. 3, hæfter personligt,
ubegrænset og solidarisk for de af loven omfattede skatter
og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede
virksomhed, jf. opkrævningslovens § 10 b.
Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2, fastsatte
bestemmelser og kan pålægge den afgiftspligtige daglige
bøder efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. § 4 a, stk. 1.
Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig
angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkræv-
ningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der
efter § 4, stk. 1, er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte
beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter
eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt
tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyl-
dige beløb, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. For betalingen af det for
lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på
tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller
godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en ret-
tidig angivelse eller indberetning, anvendelse, jf. 2. pkt.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, el-
ler afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører,
ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber,
kan Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afreg-
ningsperiode eller -dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæs-
sigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. Har en virk-
somhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller
godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomhe-
den derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvaltningen tilsva-
rende fastsætte beløbet skønsmæssigt, jf. 2. pkt. Det fremgår
af 3. pkt., at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for
betalingen af henholdsvis tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og
beløbet efter 2. pkt.
Opkrævningslovens §§ 5 a-5 g indeholder regler om revisor-
pålæg. Skatteforvaltningen kan således – medmindre virk-
somheden er under rekonstruktions- eller konkursbehand-
ling, jf. § 5 a, stk. 3 – efter § 5 a, stk. 1, træffe afgørelse
om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virk-
somheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag
for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den
enkelte skatte- og afgiftslov, hvis 1) virksomheden ikke har
udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgø-
relsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte
skatte- og afgiftslov, eller hvis 2) størrelsen af det tilsvar,
der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskab.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivel-
ser vedrørende betaling efter opkrævningsloven, jf. opkræv-
ningslovens § 6.
Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, kan Skatteforvaltnin-
gen, når det på grund af særlige omstændigheder findes
rimeligt, meddele fritagelse for betaling af 1) afgift for fore-
løbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2, 2) gebyr efter §
6, 3) renter efter § 7 samt 4) renter efter § 16 c, stk. 1 og 2.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om den sikker-
hed, der, hvis visse objektive og subjektive betingelser er
opfyldt, kan afkræves en allerede registreret virksomhed,
jf. stk. 1, eller en virksomhed, der skal registreres, jf. stk.
2. Hvis en virksomhed ikke stiller sikkerhed som påkrævet,
inddrages eller nægtes registreringen, jf. opkrævningslovens
§ 11, stk. 9.
Opkrævningslovens § 12 indeholder regler om Skattefor-
valtningens udbetaling af negative tilsvar og beløb, som en
virksomhed fejlagtigt har betalt for meget, jf. stk. 1. Sådan-
ne beløb skal udbetales senest 3 uger efter den rettidige
modtagelse af angivelsen eller den dag, hvor virksomheden
har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller
hvor Skatteforvaltningen selv har konstateret fejlen, jf. stk.
2. Fristen for udbetaling af negative tilsvar kan dog ifølge
stk. 3 suspenderes, hvis Skatteforvaltningen på grund af
virksomhedens forhold ikke kan foretage kontrol af angivel-
sen. Suspensionen varer, indtil virksomhedens forhold ikke
længere hindrer kontrol. Skatteforvaltningen kan ligeledes,
hvis det skønnes, at udbetaling på det foreliggende grundlag
vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, afbryde
udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse,
indtil virksomhedens forhold er undersøgt.
Beløb, der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan ifølge
stk. 4 tilbageholdes, hvis angivelser vedrørende afsluttede
afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar og even-
tuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen
af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb
efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, hvis virksomheden
ikke rettidigt har afgivet oplysninger til Skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2. Negative tilsvar efter stk. 1,
der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens
tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i kapitel 5
om skattekontoen, kan efter stk. 5 alene udbetales, hvis det
negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter §
16 a, stk. 2, 2. pkt.
Krav på udbetalinger efter opkrævningslovens § 12 kan ik-
ke overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet
15
vedrører, og aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige,
jf. opkrævningslovens § 13, stk. 1. Overdragelser efter stk.
1 kan ifølge stk. 2 ikke overstige det udbetalingsbeløb, der
kan opgøres efter § 12, stk. 5.
Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder regler om skatte-
kontoen, der skal anvendes ved ind- og udbetalinger fra og
til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige
myndigheder og institutioner m.v. Disse betalinger, der bl.a.
vedrører skatter og afgifter m.v. omfattet af § 1, stk. 1 og
2, indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter
reglerne i kapitel 5, jf. § 16.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, er det bestemt, at ind-
og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af §
16 modregnes automatisk efter et saldoprincip, hvorefter
alle ind- og udbetalinger fra og til virksomheder løbende
udlignes, samt at meddelelse om modregning fremgår af
skattekontoen.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at
hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virk-
somhedens konto overstiger den samlede sum af registrere-
de og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør
forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksom-
heden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af
registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksom-
heden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav
på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kredit-
saldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatte-
forvaltningen, jf. 2. pkt.
Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3,
på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse
heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.
Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres)
ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den
seneste rettidige betalingsdag for beløbet.
Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter
stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2
fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkræv-
ningslovens § 16 a, stk. 5.
I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgo-
dehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens
kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgø-
relsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres
efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skatteforvalt-
ningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms
og tilbagebetaling af beløb, der er indbetalt ved en fejl, jf.
stk. 1.
Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter
stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på
det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf.
opkrævningslovens § 16 a, stk. 7.
Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes
til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav,
går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først,
jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.
Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forrentes
efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er
fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten
beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke
fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder
forrentes ikke efter registrering af virksomhedens ophør. En
kreditsaldo forrentes ikke, jf. stk. 3.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at hvis en
debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele
beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender
et rykkerbrev herom til virksomheden. Skatteforvaltningen
udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr.
eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virk-
somheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og
mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist,
der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddri-
velse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af
skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse
af rykkerbrev.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, er det bestemt, at en kre-
ditsaldo udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre
virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling
af en kreditsaldo. En beløbsgrænse for udbetaling af en kre-
ditsaldo kan højst udgøre 200.000 kr., idet den dog til og
med den 1. april 2021 udgjorde 100 mia. kr., jf. § 11, nr.
3, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i
forbindelse med covid-19. Udbetaling af en kreditsaldo kan
ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr. Virksomheder
kan dog anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse
udbetalt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, hvis
virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede
perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter
skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk.
4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en
ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af
virksomhedens ophør. Denne frist kan ikke afbrydes eller
suspenderes.
I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at udbe-
taling af en kreditsaldo afventer skatte- og afgiftskrav, hvis
kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage
fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge
af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er ne-
gativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter udløbet af
fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling efter stk. 1 skal
ske senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholds-
vis indberetningen for den pågældende periode, og såfremt
tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, skal belø-
bet tilbagebetales senest 3 uger efter, at virksomheden har
gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller efter at
Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.
16
Opkrævningslovens kapitel 6 indeholder i §§ 17-19 b straf-
fe- og sanktionsbestemmelser.
3.1.3. Kvotedirektivet
Kvotedirektivet fastlægger et system og et marked for han-
del med CO2-kvoter og er gennemført i dansk ret ved
CO2-kvoteloven og bekendtgørelse nr. 1819 af 28. decem-
ber 2023 om CO2-kvoter (herefter CO2-kvotebekendtgørel-
sen). Med kvotedirektivet gælder der en pligt for virksomhe-
der til at returnere kvoter for visse drivhusgasudledninger,
som stammer fra en aktivitet omfattet af direktivets bilag I
(ETS 1) eller III (ETS 2). Kvoterne sælges på et marked for
disse kvoter, og de har derfor en økonomisk værdi. Gratistil-
deling af kvoter er ved at blive udfaset.
De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af bilag 1 udgør
en række processer i stationære anlæg, herunder særligt
forbrænding af brændsel til rumvarme m.v. og industri på
stationære anlæg, herunder mineralogiske processer, der
overstiger visse kapaciteter, og luftfart. Kvoteomfattede ak-
tiviteter på stationære anlæg (ETS 1) udgør en lang række
produktionsprocesser m.v., herunder fremstilling af cement-
klinker, raffinering af olie og produktion af ammoniak. Der
gælder i en lang række tilfælde en bagatelgrænse, så kun
anlæg med f.eks. en vis produktionskapacitet kan anses for
at udføre kvoteomfattet aktiviteter. Kvotedirektivet omfatter
både energirelaterede og ikkeenergirelaterede udledninger
fra disse aktiviteter.
Fra den 1. januar 2024 udvides bilaget til søfart på skibe
over 5.000 bruttotonnage.
Kvotedirektivet er desuden med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring
af direktiv 2003/87/EF udvidet til at omfatte et nyt kvotesy-
stem (ETS 2), der omfatter CO2e-udledninger fra forbrug
af brændsel og brændstoffer til opvarmning i bygningssek-
toren og som motorbrændstoffer i vejtransportsektoren og
andre sektorer. Kvotereturneringspligten i ETS 2 indtræder
fra 2027.
Luftfart er omfattet af kvotedirektivets ETS 1. Kvoteomfat-
tet luftfart omfatter som udgangspunkt alle flyvninger in-
ternt i EU samt alle flyvninger mellem EU og tredjelan-
de. Dog er flyvninger med luftfartøjer med en tilladt start-
masse under 5700 kg, flyvninger foretaget af kommercielle
operatører, der har under 243 flyvninger for hver 4-måne-
ders periode eller udleder under 10.000 t CO2 pr. år, og
et antal særtilfælde undtaget, herunder transport af den rege-
rende monark m.v., militære flyvninger m.v.
Kvoteomfattet søtransport omfatter søtransportaktiviteter,
der er omfattet af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om over-
vågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra
søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (herefter
MRV-forordningen), med undtagelse af de søtransportaktivi-
teter, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 a, og, indtil den 31.
december 2026, artikel 2, stk. 1 b, i denne forordning. Kvo-
teomfattet søfart omfatter skibe på 5.000 bruttotonnage og
derover, når sejladsen sker med henblik på transport af gods
eller passagerer til kommercielle formål. Fra 2027 omfattes
også offshore-skibe på 5.000 bruttotonnage og derover.
Efter kvotedirektivet skal der ikke returneres kvoter for i øv-
rigt kvoteomfattede udledninger, når udledningen stammer
fra bæredygtig biomasse. Det omfatter f.eks. bionaturgas fra
gasnettet, hvortil en virksomhed anskaffer en oprindelsesga-
ranti.
Aktørerne i kvoteordningen skal overvåge og rapportere de-
res udledninger af drivhusgasser. Desuden skal aktørerne
lade denne overvågning og rapportering verificere af en uaf-
hængig verifikator. Verifikatoren skal akkrediteres af et be-
myndiget akkrediteringsorgan, som i Danmark er DANAK
– Den danske akkrediteringsfond. Endelig skal aktørerne
returnere kvoter svarende til deres udledninger i ton.
Efter regler i CO2-kvoteloven fastsat i medfør af kvotedi-
rektivet skal driftsledere i de omfattede stationære virksom-
heder være i besiddelse af en overvågningsplan og en ud-
ledningstilladelse, før disse kan udlede kvoteomfattede driv-
husgasser.
Med hjemmel i kvotedirektivet er der udstedt to forordnin-
ger vedrørende overvågnings- og rapporteringskrav, Kom-
missionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af
19. december 2018 om overvågning og rapportering af driv-
husgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens
forordning nr. 601/2012/EU (herefter MR-forordningen) og
MRV-forordningen. Det følger bl.a. af disse to forordninger,
at virksomhederne skal udarbejde en overvågningsplan, der
skal godkendes af den nationale kompetente myndighed. Ef-
ter udløbet af et kalenderår skal driftslederen indlevere en
udledningsrapport til den kompetente myndighed. I Dan-
mark er den kompetente myndighed Energistyrelsen.
For udledninger fra luftfart og søfart skal henholdsvis en
luftfartsoperatør og et søfartsoperatør også være i besiddelse
af en overvågningsplan og indlevere en udledningsrapport
til en kompetent myndighed. Overvågningen og rapporterin-
gen verificeres af en akkrediteret verifikator før indlevering
til myndigheden. Der udpeges for hver luftfartsoperatør og
rederi en administrerende medlemsstat. Luftfartsoperatøren
eller rederiet returnerer kvoter til den kompetente myndig-
hed i den administrerende medlemsstat.
Efter kvotedirektivets artikel 18 a er den administrerende
medlemsstat for en luftfartsoperatør a) når det drejer sig
om en luftfartøjsoperatør med en gyldig licens udstedt af
en medlemsstat efter bestemmelserne i Rådets forordning
(EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser
til luftfartsselskaber (1), den medlemsstat, der har udstedt
licensen til den pågældende luftfartøjsoperatør, og b) i alle
andre tilfælde, den medlemsstat, der har de største skønsvist
tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den
17
pågældende luftfartøjsoperatør i basisåret. Kommissionen
vedtager årligt en opdateret forordning med liste over luft-
fartsoperatører omfattet af kvotedirektivet med angivelse
af den til hver luftfartsoperatør hørende administrerende
medlemsstat, senest ved Kommissionens forordning (EU)
2022/455 af 14. marts 2022.
Efter artikel 3gf er den administrerende myndighed for et
rederi 1) i den medlemsstat, hvor rederiet er registreret, b),
hvis rederiet ikke er registreret i en medlemsstat; den med-
lemsstat, hvor rederiet har det største anslåede antal havne-
løb fra sejladser inden for de foregående 4 overvågningsår,
c) hvis rederiet ikke er registreret i en medlemsstat, og som
ikke har udført kvoteomfattede sejladser i de 4 forudgående
år; den medlemsstat, hvor et af rederiets skibe er ankommet
eller har påbegyndt eller afsluttet sin første kvoteomfattede
sejlads.
Der skal således ikke for alle indenrigssejladser eller -fly-
vninger i Danmark indleveres udledningsrapporter til Ener-
gistyrelsen, der er den kompetente myndighed i Danmark.
Prisen for en kvote i ETS I er i dag på ca. 650 kr. pr.
ton CO2. Prisen ændres løbende på baggrund af udbud og
efterspørgsel. Med de seneste ændringer af kvotedirektivet
mindskes udbuddet yderligere med henblik på at få prisen til
at stige.
Kvotedirektivet indebærer en kvotereturneringspligt for
energi- og ikkeenergirelaterede udledninger fra brændsler
og brændstoffer anvendt til udtømmende oplistede processer
samt brændstoffer anvendt til flyvninger inden for EU, som
fremgår af direktivets bilag I.
Med den seneste ændring af kvotedirektivet i 2023 er sejlads
blevet omfattet. Udledninger fra motorbrændstoffer, undta-
gen biobrændstoffer, er i dag omfattet af CO2-afgiftsloven,
mens disse udledninger generelt ikke er omfattet af kvote-
direktivet i dag. Kvotedirektivet omfatter således i dag ud-
ledninger fra aktiviteter oplistet i kvotedirektivets bilag I,
hvilket omfatter udledninger fra oplistede energitunge indu-
striprocesser, luftfart samt søfart.
Kvotedirektivet omfatter også aktiviteter inden for den dan-
ske eksklusive økonomiske zone, herunder udledninger fra
Nordsøen. Den eksklusive økonomiske zone er i De Forene-
de Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 defi-
neret som en kyststats zone, hvor staten har den eksklusive
ret til efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer
i havet samt på havbunden og i dens undergrund samt til
enhver anden økonomisk udnyttelse. Den eksklusive økono-
miske zone må ikke strække sig ud over 200 sømil fra de
basislinjer, fra hvilke søterritoriets bredde måles.
3.1.3.1. Opgørelse af udledninger fra stationære anlæg
Opgørelsen af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter på
stationære anlæg skal ske i overensstemmelse med MR-for-
ordningen. Af forordningens kapitel III fremgår reglerne om
overvågning af emissioner fra stationære anlæg.
Efter forordningens artikel 21 vælger driftslederen for et sta-
tionært anlæg enten at anvende en beregningsbaseret meto-
de eller en målingsbaseret metode. Den beregningsbaserede
metode indebærer, at emissioner fra kildestrømme bestem-
mes ud fra aktivitetsdata, der opnås via målesystemer og
yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standard-
faktorer. Den beregningsbaserede metode kan gennemføres
efter standardmetoden i artikel 24 eller massebalancemeto-
den i artikel 25. Den beregningsbaserede metode er fastlagt
nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 2.
Den målingsbaserede metode indebærer, at emissioner fra
emissionskilder bestemmes ved hjælp af kontinuerlig måling
af koncentrationen af de relevante drivhusgasser i røggas-
sen og kontinuerlig måling af røggasstrømmen, herunder
overvågning af CO2-overførsel mellem anlæg, hvor CO2-
koncentrationen og strømmen af overført gas måles. Den
målingsbaserede metode er fastlagt nærmere i forordningens
kapitel III, afsnit 3.
Forordningens bilag II indeholder desuden regulering af
metodetrin for beregningsfaktorer for forbrændingsemissio-
ner, massebalancer og CO2-procesemissioner. Af bilag IV
fremgår desuden aktivitetsspecifikke overvågningsmetoder
for processer, der foregår på stationære anlæg. Af bilag IV
fremgår desuden referenceværdier for beregningsfaktorer,
herunder støkiometriske emissionsfaktorer for procesemissi-
oner fra bl.a. karbonatnedbrydning.
3.1.3.2. Opgørelse af udledninger fra indenrigsluftfart
Opgørelsen af udledninger fra kvoteomfattet luftfart skal
ske i overensstemmelse med MR-forordningen. Af forord-
ningens kapitel IV fremgår regler om overvågning af emissi-
oner og tonkilometerdata fra luftfart.
Bilag III omhandler desuden beregningsspecifikke metoder
til bestemmelse af drivhusgasser i luftfartssektoren. Ved op-
gørelsen af den afgiftspligtige mængde skal disse opgørel-
sesmetoder derfor anvendes. Af bilag X fremgår desuden
krav til den årlige udledningsrapport for luftfartøjer, herun-
der krav om det samlede antal flyvninger opdelt på par af
stater, der er omfattet af rapporten, samt under afsnit 2, nr.
13, krav om, at luftfartsselskaberne som bilag til den årlige
udledningsrapport vedlægger de årlige emissioner og årlige
antal flyvninger pr. flyvepladspar.
3.1.3.3. Opgørelse af udledninger fra indenrigssøfart
Opgørelsen af udledninger fra kvoteomfattet indenrigssø-
transport skal ske i overensstemmelse med MRV-forordnin-
gen. Af kapitel I, afdeling I, fremgår bl.a. principper og
metoder for overvågning og rapportering. Selskabet, der
kan bestå af skibsejeren eller anden organisation, der har
påtaget sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, skal
overvåge drivhusgasemissioner i overensstemmelse med en
af metoderne i forordningens bilag I og overvåge relevante
oplysninger i overensstemmelse med forordningens bilag II
eller regler vedtaget i henhold til dette.
18
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med hen-
blik på at ændre forordningens bilag I og bilag II.
Efter bilag I kan der ske opgørelse af CO2-udledninger ved
beregning. Det sker ved at gange brændstofforbruget fra
den omfattede sejlads med en emissionsfaktor, der er fast-
sat i bilaget. For brændstoffer, hvor der ikke er fastsat en
standardemissionsfaktor i bilaget, anvendes relevante emis-
sionsfaktorer. Det faktiske forbrug af brændstof for hver
sejlads beregnes ved hjælp af en af 4 metoder: 1) bunkerle-
veringsattest og periodiske opgørelser af brændstoftanke, 2)
overvågning af bunkertanke om bord, 3) flowmålere for de
relevante forbrændingsprocesser eller 4) måling af direkte
CO2-emissioner. Verifikatoren kan tillade, at der anvendes
en kombination af disse metoder.
Efter artikel 9 skal selskaberne for hvert skib, der anløber
eller forlader, og for hver sejlads til eller fra en havn under
en medlemsstats jurisdiktion overvåge bl.a. afgangshavn og
ankomsthavn, herunder dato og tidspunkt for afgang og an-
komst, mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af
brændstof som forbruges i alt, udledt drivhusgas og tilbage-
lagt distance. Denne forpligtelse er bl.a. præciseret i bilag II,
afsnit A, 1. De aggregerede emissionsdata på selskabsniveau
indsendes til den kompetente myndighed sammen med den
årlige udledningsrapport, jf. artikel 11, stk. 1.
3.1.3.4. Kontrol af kvoteomfattede udledninger
Efter kvotedirektivet skal en driftsleder for et stationært an-
læg være i besiddelse af en udledningstilladelse udstedt af
den kompetente myndighed i medlemsstaten, før produkti-
onsenhedens udledning omfattet af direktivet må finde sted,
jf. kvotedirektivets artikel 5, stk. 1. Driftsledere i Danmark
skal ansøge om udledningstilladelse hos Energistyrelsen,
som er den kompetente myndighed her i landet.
Vilkårene for og indholdet af udledningstilladelsen følger
af kvotedirektivets artikel 6, stk. 2, litra a-e. Det følger her-
af, at udledningstilladelsen skal indeholde a) driftslederens
navn og adresse, b) en beskrivelse af aktiviteter og emissio-
ner fra anlægget, c) en overvågningsplan – som bl.a. skal
indeholde oplysninger om produktionsanlægget, hvilken op-
gørelsesmetode, der vil blive anvendt, og hvilket metodetrin
og overvågning, anlægget skal omfattes af, d) rapporterings-
krav, og e) en forpligtelse til at returnere kvoter, der svarer
til anlæggets samlede udledning i hvert kalenderår.
Overvågningsplanen danner grundlag for overvågning og
rapportering af en operatørs produktionsenheds udledninger
i kvotehandelssystemet og er en integreret del af en driftsle-
ders og en brændstofoperatørs udledningstilladelse. Det er
et vilkår for udledningstilladelsen, at overvågningsplanen
lever op til bestemmelserne i MR-forordningen, herunder
at den er korrekt opdateret. Driftsleder indsender et udkast
til overvågningsplan i det elektroniske indberetningssystem
EDO (EnergiData Online).
Når overvågningsplanen er kontrolleret og godkendt af
Energistyrelsen, udsteder Energistyrelsen en udledningstilla-
delse. Driftslederen skal herefter holde Energistyrelsen un-
derrettet om alle planlagte ændringer i anlæggets art eller
drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion
af dets kapacitet, som kan medføre, at udledningstilladel-
sen skal opdateres, eller hvis driftslederen udskiftes. På
baggrund af disse underretninger ajourfører Energistyrelsen
udledningstilladelsen, jf. kvotedirektivets artikel 7.
Luftfartsoperatører og søfartsoperatører skal ikke have ud-
stedt udledningstilladelser, før de kan udlede drivhusgasser.
Det er driftslederen eller brændstofoperatøren, som har an-
svaret for, at der til enhver tid foreligger en gyldig udled-
ningstilladelse som påkrævet ifølge kvoteordningen.
Kvoteomfattede virksomheder skal rapportere udledninger
senest den 31. marts hvert år, for søfartsoperatører og
brændstofoperatører senest den 30. april. Energistyrelsen
fastsætter dog hvert år en anbefalet tidligere tidsfrist. For
at kunne rapportere udledninger skal driftslederen være i
besiddelse af en overvågningsplan og have indgået en afta-
le med en akkrediteret verifikator om verifikation af udled-
ningsrapporten.
Det følger af kvotedirektivets artikel 15, at de rapporter,
som forelægges af driftslederne, skal verificeres af en ak-
krediteret verifikator, der fungerer som en uvildig tredje-
part. Reglerne om verifikation og akkreditering følger af
Kommissionens og Rådets forordning nr. 2018/2067 om ak-
kreditering og verifikation (AV-forordningen).
I Danmark er det akkrediteringsfonden, DANAK, som vare-
tager opgaven som nationalt akkrediteringsorgan, men veri-
fikatorerne kan også arbejde i Danmark på grundlag af en
akkreditering i et andet EU-medlemsland. Med en akkredi-
tering forstås en attestering foretaget af et nationalt akkre-
diteringsorgan af, at verifikatoren opfylder de krav, der er
fastsat i harmoniserede standarder, som anført i artikel 2, nr.
9, i forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter, og krav, der er fastsat i henhold
til AV-forordningen til at udføre verifikationen af en driftsle-
ders rapport, jf. artikel 3, nr. 2.
Med verifikation forstås de aktiviteter, der udføres af verifi-
katoren for at udstede en verifikationsrapport i henhold til
forordningen, jf. artikel 3, nr. 4.
Verifikatorens generelle forpligtelser følger af forordningens
artikel 7 og indebærer bl.a., at verifikatoren i verifikati-
onsrapporten skal rapportere om konstaterede manglende
overholdelse af MR-forordningen, selv om den pågældende
overvågningsplan eller overvågningsmetode er godkendt af
den kompetente myndighed.
Det følger af AV-forordningens artikel 13, at verifikatoren
skal udarbejde et udkast til en verifikationsplan, der står i
forhold til de tilvejebragte oplysninger og de risici, der er
påvist i forbindelse med en strategisk analyse, jf. artikel
19
11, og en risikoanalyse, jf. artikel 12, som skal indeholde
en række minimumskrav som et verifikationsprogram, en
testplan og en dataindsamlingsplan.
Verifikatoren verificerer data i driftslederens rapport ved
at anvende detaljerede test af disse, herunder ved sporing
af data tilbage til den primære datakilde, krydstjek af data
med eksterne datakilder, udførelse af afstemninger, kontrol
af grænseværdier for tilsvarende data og udførelse af genbe-
regninger, jf. artikel 16.
Verifikatoren vurderer ud fra resultatet af risikoanalysen
hvilken type og omfang af kontrol der er nødvendig. Risi-
koanalysen kan f.eks. begrunde en stikprøvebaseret tilgang
eller en tilgang, hvor visse data kontrolleres fuldt ud.
Under verifikationsprocessen foretager verifikatoren et an-
lægsbesøg for bl.a. at vurdere funktionen af målere og over-
vågningssystemer, udføre interviews og indsamle materiale
for bl.a. at kunne afgøre, om udledningsrapporten er fri for
væsentligt ukorrekte angivelser. Der kan i visse tilfælde
opnås fritagelse for anlægsbesøg, eller der kan foretages
virtuelle anlægsbesøg, begge kræver dog godkendelse fra
Energistyrelsen.
Efter verifikationen udarbejder verifikatoren en intern ve-
rifikationsdokumentation, som sammen med den udfyldte
verifikationsrapport skal gennemgås af en uafhængig beslut-
ningstager, f.eks. en verifikator fra samme virksomhed, der
ikke har deltaget i verifikationen.
Verifikatoren indsender den verificerede rapport til Energi-
styrelsen.
Energistyrelsen gennemgår alle rapporter indsendt af drifts-
ledere og verifikatorer og undersøger, hvorvidt der er uover-
ensstemmelser mellem dem. Ved afvigelser korrigerer Ener-
gistyrelsen. Energistyrelsen kan efter CO2-kvotebekendtgø-
relsens § 23 fastsætte den udledning, der er forårsaget af
et aktiv eller en aktivitet omfattet af kvoteordningen, hvis
operatøren ikke har indsendt den årlige udledningsrapport
inden fristen, den årlige udledningsrapport ikke er i overens-
stemmelse med kvoteordningens regler eller udledningsrap-
porten ikke er verificeret i overensstemmelse med kvoteord-
ningen. Denne mulighed følger af MR-forordningens artikel
70.
Europa-Kommissionen kan desuden anmode om, at der gen-
nemføres gennemgående kontrol af et forhold. I disse tilfæl-
de kan der ske bagudrettede reguleringer i overensstemmel-
se med de almindelige formueretlige forældelsesregler.
Efter MR-overvågningsforordningens artikel 67, stk. 1, skal
driftslederen eller luftfartsoperatøren opbevare registreringer
af alle relevante data og oplysninger i mindst 10 år, herunder
oplysninger om de forhold, der er opregnet i forordningens
bilag IX. Det vedrører 1) godkendt overvågningsplan, 2)
dokumentation for valg af overvågningsmetode og midlerti-
dige eller permanente ændringer af overvågningsmetoder,
samt når det er relevant metodetrin, som er godkendt af
den kompetente myndighed, 3) alle relevante opdateringer
af overvågningsplaner meddelt den kompetente myndighed
samt myndighedens svar, 4) alle skriftlige procedurer, der
henvises til i overvågningsplanen, herunder prøvetagning,
procedurerne for datastrømsaktiviteter og procedurerne for
kontrolaktiviteter, 5) liste over alle anvendte versioner af
overvågningsplanen og alle relaterede procedurer, 6) doku-
mentation for ansvarsfordeling i forbindelse med overvåg-
ning og rapportering, 7) risikovurderingen udført af driftsle-
deren eller luftfartsoperatøren, 8) forbedringsrapporterne i
henhold til artikel 69, 9) den verificerede årlige emissions-
rapport, 10) verifikationsrapporten og 11) eventuelle andre
oplysninger, der kræves til verifikation af en årlige emissi-
onsrapport.
Efter bilag IX gælder desuden særlige krav for stationære
kildeanlæg til at opbevare bl.a. følgende oplysninger 1) tilla-
delse til drivhusgasemission og eventuel opdatering heraf,
2) eventuelle usikkerhedsvurderinger, hvis relevant, 3) for
beregningsbaserede metoder bl.a. følgende: a) aktivitetsdata,
der er anvendt til beregning af emissioner for hver kilde-
strøm, kategoriseret efter proces og brændsels- eller materi-
aletype, b) liste over standardværdier, der er anvendt som
beregningsfaktorer, c) det komplette sæt af prøvetagnings-
og analyseresultater til bestemmelsen af beregningsfaktorer,
4) for målingsbaserede metoder bl.a. følgende: a) dokumen-
tation, der begrunder valg af metode, b) data anvendt til ana-
lyse af usikkerhedsmomenterne ved emissionerne fra hver
emissionskilde, kategoriseret efter proces, c) data anvendt
til underbyggende beregning, samt resultat af beregningerne,
og d) detaljeret teknisk beskrivelse af systemet til kontinuer-
lig måling, herunder dokumentation for godkendelse fra den
kompetente myndighed.
Efter bilag IX gælder desuden særlige krav for luftfartsope-
ratører til at opbevare følgende oplysninger: 1) liste over
egne, leased-in og leased-out luftfartøjer samt nødvendig
dokumentation for, at denne liste er fyldestgørende, og for
hvert luftfartøj, den dato, hvor det blev føjet til eller fjer-
net fra luftfartsoperatørens flåde, 2) liste over omfattede
flyvninger for hver rapporteringsperiode og den nødvendige
dokumentation for, at denne liste er fyldestgørende, 3) rele-
vante data, der er anvendt til bestemmelse af brændstoffor-
brug og emissioner, 4) data, der anvendes til bestemmelse af
nyttelast og flyvestrækning af relevans for de år, for hvilke
der rapporteres tonkilometerdata og 5) dokumentation af
metoden i tilfælde af manglende data, antallet af flyvninger,
for hvilke data manglede, de data, der er anvendt til at lukke
datahuller, hvor disse forekom, og – i tilfælde hvor antallet
af flyvninger med manglende data oversteg 5 pct. af de
rapporterede flyvninger – årsagerne til, at data manglede
samt dokumentation for trufne korrigerende foranstaltninger.
3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3.2.1. Afgiftsgrundlaget
Med henblik på at gennemføre aftalen Grøn skattereform
20
for industri m.v. foreslås det at indføre en ny emissionsaf-
gift. Det foreslås samtidig i et følgelovforslag til dette lov-
forslag at omlægge de gældende energi- og CO2-afgifter.
Emissionsafgiften skal omfatte drivhusgasser udledt fra ak-
tiviteter i Danmark, der er omfattet af kvotedirektivets bi-
lag I. Drivhusgasserne, der er omfattet af direktivet, udgør
kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydro-
fluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexa-
fluorid (SF6), når disse udledes fra aktiviteter, som er opli-
stet i direktivets bilag I.
Kvotedirektivets bilag I er en udtømmende oplistning af
aktiviteter, der omfattes af den nye emissionsafgift. Det
er dermed udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter, som
indgår i ETS I, der skal betales afgift af. De omfattede
aktiviteter udgør energiintensiv industri, bl.a. raffinering af
olie, produktion af koks, cementklinker, glas, produktion
af varme, elproduktion, forbrænding af brændsel undtagen
farligt affald, EU-luftfart og EU-søfart. Der gælder bagatel-
grænser for, hvornår aktiviteterne omfattes af kvotedirekti-
vet, jf. kvotedirektivets bilag I. Ligeledes fremgår det også
af kvotedirektivets bilag I, at CO2-fangst under visse betin-
gelser ikke er omfattet af kvoteordningen. I disse tilfælde
vil emissionsafgiften heller ikke finde anvendelse på den
pågældende CO2.
Aktiviteterne i kvotedirektivets bilag I (ETS1) foreslås med-
taget som bilag 1 til dette lovforslag, da emissionsafgiften
lægges på disse aktiviteter.
Med en afgift på drivhusgasudledninger fra kvoteomfattede
aktiviteter omfattes både energirelaterede og ikkeenergirela-
terede udledninger, herunder fra produktion af cement, tegl
m.v., af afgiften.
Afgiften vil kun omfatte drivhusgasudledninger fra aktivite-
ter, der foregår i Danmark. Afgiften vil derfor kun omfatte
udledninger fra stationære anlæg i Danmark, indenrigsluft-
fart og indenrigsfærgefart, som fremgår af lovforslagets bi-
lag 1.
Med indenrigsluftfart forstås kvoteomfattede flyvninger, der
starter og slutter i Danmark, herunder søterritoriet og Dan-
marks eksklusive økonomiske zone. Med det forstås dansk
land- og søterritorium samt den eksklusive økonomiske zo-
ne.
Ifølge kvotedirektivets bilag I er også anden søtransport end
færgefart omfattet. Det vil være meget administrativt byrde-
fuldt for virksomheder og myndigheder at lægge en afgift på
drivhusgasudledninger fra al kvoteomfattet indenrigssøfart
ud over indenrigsfærgefart. Det skyldes, at disse skibe i
højere grad sejler over landegrænser og territorier, og det vil
derfor være nødvendigt at godtgøre en stor del af afgiften fra
søfart. Det ville stille store krav til dokumentation m.v., som
ville være meget omkostningsfuldt.
Det foreslås, at emissionsafgiftsloven skal omfatte udlednin-
ger fra Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eks-
klusive økonomiske zone. Det vil medføre, at det geografi-
ske anvendelsesområde for emissionsafgiftsloven vil svare
til det, der gælder for kvotedirektivet, og dermed for hvilke
udledninger, der vil skulle skal returneres kvoter for. Af-
giften vil dermed også omfatte udledninger fra bl.a. kvote-
omfattede stationære anlæg i den eksklusive økonomiske
zone. Den eksklusive økonomiske zone er i De Forenede
Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 define-
ret som en kyststats zone, hvor staten har eksklusiv ret
til efterforskning og udnyttelse af de naturlige ressourcer
i havet samt på havbunden og i dens undergrund samt til
enhver anden økonomisk udnyttelse. Den eksklusive økono-
miske zone må ikke strække sig ud over 200 sømil fra
de basislinjer, fra hvilke søterritoriets bredde måles. Det
danske CO2-reduktionsmål dækker således udledninger fra
Danmark, herunder Nordsøen, men ikke Færøerne og Grøn-
land.
Emissionsafgiftsloven foreslås desuden at omfatte udlednin-
ger fra bæredygtig bionaturgas med tilhørende oprindelses-
garanti. Oprindelsesgarantierne bliver ikke anvendt i den
gældende CO2-afgiftslov eller energiafgiftslovene, og der
vil derfor heller ikke i emissionsafgiften kunne ske fradrag i
afgiften for udledninger fra bionaturgas, hvortil der er købt
oprindelsesgarantier. Udledningerne fra bæredygtig biona-
turgas fremgår af udledningsrapporten, og udledningerne ve-
rificeres efter de gældende regler i kvotedirektivet.
3.2.2. Afgiftens størrelse
Som led i aftalen Grøn skattereform for industri m.v. fore-
slås det, at emissionsafgiften skal udgøre 75 kr. pr. ton CO2 i
2025, 135 kr. pr. ton CO2 i 2026, 195 kr. pr. ton CO2 i 2027,
255 kr. pr. ton CO2 i 2028, 315 kr. pr. ton CO2 i 2029 og 375
kr. pr. ton CO2 fra og med 2030 (2022-priser).
Afgiftssatsen for emissionsafgiftsloven foreslås baseret på
et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen
reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mi-
neralolieafgiftslovens § 32 a.
Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau
at udgøre 71,2 kr. pr. ton CO2, fra den 1. januar 2026 fore-
slås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 128,1 kr. pr. ton
CO2, fra den 1. januar 2027 foreslås grundbeløbet i 2015-
niveau at udgøre 185,0 kr. pr. ton CO2, fra den 1. januar
2028 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 241,9
kr. pr. ton CO2, fra den 1. januar 2029 foreslås grundbeløbet
i 2015-niveau at udgøre 298,9 kr. pr. ton CO2, og fra og med
den 1. januar 2030 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at
udgøre 355,8 kr. pr. ton CO2.
Det foreslås dog, at afgiften for drivhusgasudledninger fra
mineralogiske processer m.v. skal udgøre 100 kr. pr. ton
CO2 i 2025, 105 kr. pr. ton CO2 i 2026, 110 kr. pr. ton CO2 i
21
2027, 115 kr. pr. ton CO2 i 2028, 120 kr. pr. ton CO2 i 2029
og 125 kr. pr. ton CO2 fra og med 2030 (2022-priser).
Afgiftssatsen for emissionsafgiftsloven foreslås baseret på
et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, hvorefter satsen
reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mi-
neralolieafgiftsloven § 32 a.
Fra den 1. januar 2025 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau
at udgøre 94,9 kr. pr. ton CO2, fra den 1. januar 2026 fore-
slås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 99,6 kr. pr. ton
CO2, fra den 1. januar 2027 foreslås grundbeløbet i 2015-
niveau at udgøre 104,4 kr. pr. ton CO2, fra den 1. januar
2028 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at udgøre 109,1
kr. pr. ton CO2, fra den 1. januar 2029 foreslås grundbeløbet
i 2015-niveau at udgøre 113,9 kr. pr. ton CO2, og fra og med
den 1. januar 2030 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau at
udgøre 118,6 kr. pr. ton CO2.
3.2.3. Registreringspligt
Det foreslås, at virksomheder, for hvilke en driftsleder i
medfør af CO2-kvotelovens § 4 skal være i besiddelse af en
udledningstilladelse udstedt af Energistyrelsen, skal registre-
res hos Skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal
ske senest 14 dage efter modtagelse af udledningstilladelse.
Registreringspligtige virksomheder skal opgøre virksomhe-
dens afgiftsgrundlag og indberette og betale afgift.
Efter kvoteordningen skal en driftsleder for et stationært
anlæg være i besiddelse af en udledningstilladelse fra Ener-
gistyrelsen, før produktionsenhedens kvoteomfattede udled-
ning må finde sted.
Det foreslås, at hvis driftslederen allerede ved lovens ikraft-
træden den 1. januar 2025 er i besiddelse af en udlednings-
tilladelse, skal virksomheden lade sig registrere hos Skatte-
forvaltningen senest den 14. januar 2025.
Det foreslås, at virksomheder, der driver indenrigsluftfart
i Danmark, og for hvilke en luftfartsoperatør er omfattet
af pligten til at returnere kvoter efter kvotedirektivet, skal
registreres hos Skatteforvaltningen.
Forpligtelsen vil kun gælde virksomheder, der har kvoteo-
mfattet indenrigsluftfart i Danmark. Det er ikke en betingel-
se, at virksomheden returnerer kvoter til den danske del
af EU’s kvoteregister, der administreres af Erhvervsstyrel-
sen. Virksomheder, der udfører indenrigsluftfart i Danmark,
men som skal returnere kvoter for flyvninger i Danmark til
EU’s kvoteregister i et andet EU-medlemsland, skal således
også lade sig registrere for emissionsafgift hos Skattefor-
valtningen.
Det foreslås, at virksomheder, der driver indenrigssøfart i
Danmark og er omfattet af pligten til at returnere kvoter ef-
ter kvotedirektivet, skal registreres hos Skatteforvaltningen.
Forpligtelsen vil kun gælde virksomheder, der har kvoteo-
mfattet indenrigsfærgefart i Danmark. Det er dog ikke en
betingelse, at virksomheden returnerer kvoter til den danske
del af EU’s kvoteregister. Virksomheder, der udfører inden-
rigsfærgefart i Danmark, men som skal returnere kvoter for
sejlads i Danmark til EU’s kvoteregister i et andet EU-med-
lemsland, skal således også lade sig registrere for emissions-
afgift hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at anmeldelse til registrering for virksomheder
med kvoteomfattet indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart
vil skulle ske senest 14 dage efter at virksomhedens over-
vågningsplan er godkendt af Energistyrelsen eller en kom-
petent myndighed i et andet EU-land i overensstemmelse
med kvotedirektivet, hvis det forventes, at virksomheden vil
blive omfattet af kvotereturneringspligt.
Det foreslås, at virksomheder med indenrigsluftfart eller in-
denrigsfærgefart, som for 2024 skal returnere kvoter, skal
lade sig registrere hos Skatteforvaltningen senest den 14. ja-
nuar 2025. For indenrigsfærgefart foreslås registreringsplig-
ten den 14. januar 2025 at gælde, uanset om der foreligger
en godkendt overvågningsplan på dette tidspunkt. Baggrun-
den for overgangsreglen for søfart er, at der først fra 2025
vil være søfart, der omfattes af pligt til at returnere kvoter
efter kvotedirektivet, men at der først er krav om, at med-
lemsstaterne godkender overvågningsplaner for søfart senest
den 6. juni 2025.
Det foreslås, at en virksomhed som udgangspunkt forventes
at ville blive omfattet af afgiftspligten, når virksomheden
har været omfattet af pligten til at returnere kvoter til en
kompetent myndighed i det forudgående år, for udledninger
fra aktiviteter, der vil være omfattet af dette lovforslag. Sær-
lige omstændigheder kan dog tale for, at en virksomhed,
der opfylder disse kriterier, ikke har pligt til at lade sig
registrere for emissionsafgift. Det kan f.eks. være, hvis der
er sket større driftsmæssige ændringer, som vurderes at have
betydning for afgiftspligten.
Det foreslås, at en virksomhed, som ikke i forudgående år
har været i besiddelse af en overvågningsplan eller har haft
pligt til at returnere kvoter, skal lade sig registrere hos Skat-
teforvaltningen på det tidspunkt, hvor det måtte formodes, at
virksomheden efter årets udgang skal returnere kvoter til en
kompetent myndighed for udledning fra aktiviteter, der vil
være afgiftspligtige efter emissionsafgiftsloven. Virksomhe-
den er forpligtet til at angive og afregne afgift fra registre-
ringstidspunktet eller tidspunktet, hvor virksomheden burde
have ladet sig registrere.
Lovforslaget følger som udgangspunkt de almindelige regler
for registrering i punktafgiftslovene.
De registreringspligtige virksomheder skal betale afgift til
Skatteforvaltningen for deres afgiftspligtige udledninger.
Virksomheden skal registreres på www.virk.dk for at opnå
en registrering i Erhvervssystemet. Skatteforvaltningen ud-
steder bevis for registreringen. Virksomhederne kan tilgå
22
deres registrering på virk.dk. Der er således ikke tale om en
udstedelse af fysisk bevis.
En virksomhed, der er registreret i Erhvervssystemet,
skal angive afgift for hver afgiftsperiode via TastSelv Er-
hverv. Manglende angivelse medfører, at Skatteforvaltnin-
gen laver en foreløbig fastsættelse. Virksomheden skal be-
tale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse, jf.
opkrævningslovens § 4. Skatteforvaltningen kontrollerer og
efterprøver desuden angivelsen.
Virksomheden skal betale afgift via skattekontoen, og ved
manglende betaling sendes kravet til inddrivelse ved restan-
ceinddrivelsesmyndigheden.
3.2.4. Opgørelse af afgift
Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften skal ske i
overensstemmelse med den godkendte udledningsrapport,
som er udarbejdet i medfør af kvoteordningen.
Regulering af overvågning og rapportering er for stationære
anlæg og luftfart fastsat i MR-forordningen.
Regulering af overvågning og rapportering er for søfart
fastsat i MRV-forordningen. De seneste ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/957 af 10.
maj 2023 om ændring af forordning (EU) 2015/757 mulig-
gør medtagelse af søtransportaktiviteter i EU’s emissions-
handelssystem og overvågning, rapportering og verifikation
af emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra
yderligere skibstyper.
Ifølge forordningerne kan udledningerne opgøres på forskel-
lig vis. Der er således fastlagt anerkendte målemetoder og
anerkendte beregningsmetoder for at opgøre de kvoteomfat-
tede udledninger.
Efter begge forordninger er der krav om, at opgørelsen
over udledninger fra en virksomhed skal ske på grundlag
af en godkendt overvågningsplan, og udledningsrapporten
skal verificeres af en akkrediteret verifikator. Herefter skal
den verificerede udledningsrapport indleveres til Energisty-
relsen, som fører tilsyn med kvoteordningen. Den verifi-
cerede udledning fremgår af udledningsrapporten, der dan-
ner grundlag for kvotereturneringspligten. Derfor kan ud-
ledningsrapporten, som de registrerede virksomheder årligt
udarbejder og indleverer til Energistyrelsen som følge af
pligter fastsat i CO2-kvoteloven, som udgangspunkt anven-
des ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.
Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april
2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af
Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1031/2006, medregnes ik-
ke som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets
artikel 12, stk. 3 a.
Direktivet finder desuden ikke anvendelse på geologisk lag-
ring af CO2 med en samlet påtænkt lagerkapacitet på under
100 kilotons, der tager sigte på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og processer. Der skal ikke
betales afgift af den udledning, der efter kvotedirektivets
artikel 12, stk. 3 a, ikke skal returneres kvoter for.
For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for
hvilke der skal returneres kvoter, fremgå direkte af den årli-
ge udledningsrapport, som virksomheden skal indlevere til
Energistyrelsen senest den 31. marts hvert år. Udledningen
fra bæredygtig bionaturgas vil tilsvarende fremgå af udled-
ningsrapporten, selvom der ikke skal returneres kvoter her-
for.
For luftfart og søfart svarer den udledning, for hvilke der
skal returneres kvoter, ikke til den afgiftspligtige udledning,
da afgiften er begrænset til at omfatte indenrigsfærgefart
og indenrigsluftfart. Der kan herudover være tilfælde, hvor
registrerede virksomheder ikke er returneringspligtige til
den danske del af EU’s kvoteregister, selvom de foretager
danske indenrigsluftfart eller -sejlads. I disse tilfælde vil
virksomheder skulle indlevere udledningsrapport til et an-
det EU-land og returnere kvoter i EU’s kvoteregister i det
pågældende EU-land. Der kan også være tilfælde, hvor regi-
strerede virksomheder er returneringspligtige til det danske
EU-kvoteregister, men kun for en del af den udledning,
som er kvoteomfattet. Det er f.eks. tilfældet, hvis et rederi
ud over indenrigsfærgefart i Danmark udøver anden kvoteo-
mfattet sejlads.
Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ik-
ke af eventuelle nedslag i virksomheders returneringspligt
som følge af indfasning af kvoteregulering for bl.a. søfart. I
sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede udledning,
der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen.
3.2.4.1. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra stationære
anlæg
Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften for stationæ-
re anlæg skal ske på grundlag af udledningsrapporten, som
er udarbejdet og godkendt efter Kommissionens MR-forord-
ning.
Reglerne i MR-forordningens kapitel III skal anvendes ved
opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledninger fra
stationære anlæg. Driftslederen skal anvende samme meto-
de (beregningsbaseret eller målingsbaseret) til opgørelse af
mængden af afgiftspligtige udledninger, som driftslederen
anvender til opgørelse af udledninger fra kvoteomfattede
aktiviteter i medfør af MR-forordningen.
Da der foreslås en lavere afgiftssats for udledninger fra mi-
neralogiske processer m.v., skal opgørelsen af udledninger
fra disse processer ske særskilt fra andre udledninger fra
det stationære anlæg. Den lavere afgift omfatter også de
ikkeenergirelaterede udledninger fra disse processer.
23
3.2.4.2. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigs-
luftfart
Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften for inden-
rigsluftfart skal ske på grundlag af udledningsrapporten,
som er udarbejdet og godkendt efter MR-forordningen, her-
under efter kapitel IV.
Luftfartsselskaber, der udøver kvoteomfattede aktiviteter,
skal indlevere en udledningsrapport og returnere kvoter til ét
EU-land. Det kan være Danmark eller et andet land, uanset
at der foretages indenrigsluftfart i Danmark. Luftfartsselska-
bernes udledningsrapporter vil desuden omfatte alle kvoteo-
mfattede flyvninger, både indenrigs og udenrigs. Kommissi-
onen udsteder årligt en opdateret forordning med liste over
luftfartsoperatører omfattet af kvotedirektivet med angivel-
se af den til hver luftfartsoperatør hørende administrerende
medlemsstat, senest ved Kommissionens forordning (EU)
2022/455 af 14. marts 2022.
Luftfartsselskaberne anvender ved opgørelsen af den afgifts-
pligtige mængde udledninger oplysninger om årlige emissi-
oner og årlige antal flyvninger pr. flyvepladspar, som skal
vedlægges den årlige udledningsrapport, jf. MR-forordnin-
gens bilag X, afsnit 2, nr. 13.
Luftfartsselskaber, der foretager indenrigsflyvning, men som
ikke indleverer den årlige udledningsrapport til Energistyrel-
sen, men til en kompetent myndighed i et andet land, skal
lade sig registrere for afgift hos Skatteforvaltningen og an-
vende samme opgørelse af antal flyvninger pr. flyveplads og
emissioner til brug for angivelse af afgift.
3.2.4.3. Opgørelse af afgiftspligtig udledning fra indenrigs-
færgefart
Det foreslås, at opgørelsen af emissionsafgiften for inden-
rigsfærgefart skal ske på grundlag af udledningsrapporten,
som er udarbejdet og godkendt efter MRV-forordningen.
Rederier, der udøver kvoteomfattede aktiviteter, skal ind-
levere en udledningsrapport og returnere kvoter til ét EU-
land. Det kan være Danmark eller et andet land, uanset
at der foretages indenrigssejlads i Danmark. Rederiets ud-
ledningsrapporter vil desuden omfatte alle kvoteomfattede
sejladser, både indenrigs og udenrigs.
Rederierne anvender ved opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde udledninger oplysninger om udledninger og sejlad-
ser, som rederierne har pligt til at overvåge efter forordnin-
gens artikel 9.
Rederier, der foretager indenrigssejlads, men som ikke ind-
leverer den årlige udledningsrapport til Energistyrelsen, men
til en kompetent myndighed i et andet land, skal lade sig
registrere for afgift og anvende samme opgørelse af antal
indenrigssejladser og emissioner til brug for angivelse af
afgift.
3.2.5. Angivelse og afregning
Det foreslås, at processen for angivelse og afregning af
emissionsafgiften følger reglerne i opkrævningsloven.
Opkrævningsloven vil dermed gælde for registrerede virk-
somheder og virksomheder, som ikke er registrerede, selv-
om de er pligtige hertil efter emissionsafgiftsloven.
Registrerede virksomheder vil skulle angive en foreløbig
afgift efter § 2, hvor afgiftsperioden er måneden. Der kan
angives afgift efter både det foreslåede § 2, stk. 1, der udgør
den generelle afgiftssats, og efter § 2, stk. 3, der udgør den
lempede afgiftssats for mineralogiske processer m.v. Den
foreløbige afgift skal som udgangspunkt opgøres på grund-
lag af måling af energiforbrug eller drivhusgasudledningen
efter § 6 eller udledningen i de 2 forudgående kalenderår
opgjort efter reglerne i emissionsafgiftsloven, jf. § 5. For
virksomheder, der ikke tidligere har indleveret udlednings-
rapporter, skal den foreløbige afgift opgøres på grundlag af
udledningen i de enkelte afgiftsperioder. Virksomheder kan
desuden ved angivelse af den foreløbige afgift tage hensyn
til oplysninger, som kan have betydning for udledningsop-
gørelsen i det igangværende kalenderår. Det kan f.eks. være
en løbende opdeling af udledning fra mineralogiske proces-
ser m.v. og andre afgiftspligtige udledninger.
Skatteforvaltningen kan ved kontrol af, om den foreløbige
afgift er opgjort på en rimelig måde, lægge vægt på for-
hold som f.eks. forudgående udledningsrapporter, ændring
af overvågningsplaner og det faktiske energiforbrug.
Registrerede virksomheder vil derfor skulle angive og betale
afgift af den foreløbige mængde afgiftspligtige drivhusga-
sudledning til Skatteforvaltningen senest den 15. i måneden
efter afgiftsperiodens udløb.
Ifølge kvoteordningen skal virksomheder, der udøver kvote-
omfattede aktiviteter, efter udløbet af et kalenderår indlevere
en udledningsrapport til den kompetente myndighed.
Udledningsrapporterne skal efter kvoteordningen indleveres
senest den 31. marts i året efter udløbet af et kalenderår for
stationære anlæg og luftfart og senest den 30. april i året
efter udløbet af et kalenderår for søfart.
Det foreslås, at registrerede virksomheder senest den 15. i
måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden
skal indlevere en udledningsrapport, skal angive eventuel
difference på den kumulerede afgift for det kalenderår, som
udledningsrapporten vedrører, som er angivet og betalt lø-
bende, og den endelige afgift opgjort i forbindelse med
indleveringen af udledningsrapporten, der skal betales for
året. Er der ikke en difference, skal virksomheden angive
dette.
Angivelse af difference skal således ske senest i måneden
efter indlevering af den årlige udledningsrapport til den
kompetente myndighed. For stationære virksomheder er den
kompetente myndighed Energistyrelsen. For luftfart og sø-
fart kan den kompetente myndighed dog i stedet være en
myndighed i et andet EU-land. Forpligtelsen gælder dog,
24
uanset til hvilket lands kompetent myndighed, som udled-
ningsrapporten indleveres til.
Registrerede virksomheder skal dermed angive en eventuel
difference til Skatteforvaltningen senest den 15. maj hvert år
i forbindelse med den ordinære angivelse for måneden. Ved
afregning af differencen fra et tidligere år anvendes afgifts-
satsen fra det kalenderår, som differencen vedrører.
Renter af afgiftskravet, herunder eventuel restafgift, forfal-
der i forbindelse med angivelsen efter opkrævningsloven.
Opkrævningslovens bestemmelser vil desuden finde anven-
delse for opkrævning af emissionsafgift. Med følgelovfor-
slaget om omlægning af energi- og CO2-afgifter foreslås så-
ledes også at indsætte emissionsafgiftsloven i opkrævnings-
lovens bilag 1, liste A.
3.2.6. Regnskabsbestemmelser
Det foreslås, at virksomheder, som skal eller kan lade sig
registrere i henhold til reglerne i dette lovforslag, skal føre
regnskab med afgiftspligtige udledninger fra virksomhedens
anlæg, indenrigsluftfart og indenrigssøfart.
Virksomheder foreslås at skulle føre regnskab i overens-
stemmelse med bogføringslovens almindelige regler. Regn-
skabsbestemmelserne foreslås at svare til bestemmelser i de
øvrige punktafgiftslove.
3.2.7. Kontrol og straf
Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om kontrol, der
overordnet vil svare til kontrolbestemmelser i den øvrige
skattelovgivning.
Skatteforvaltningen skal kunne foretage kontrol med lovens
overholdelse ved bl.a. at føre kontrol med, at registrerede
virksomheder angiver og afregner korrekt afgift. Afgiften
skal angives på baggrund af oplysninger i udledningsrappor-
ten, som registrerede virksomheder årligt har pligt til at
indlevere til en kompetent myndighed. I Danmark er den
kompetente myndighed Energistyrelsen. For luftfartsopera-
tører og søfartsoperatører er der dog udpeget en kompetent
myndighed i ét EU-land, hvortil indlevering skal ske. Det
kan være i et andet land, selvom virksomheden har aktivite-
ter med indenrigssøfart eller indenrigsluftfart i Danmark.
Generelt vil de årlige udledningsrapporter indeholde de op-
lysninger, der er nødvendige til brug for en kontrol af af-
giftstilsvaret. Dog vil det for opgørelsen af afgift for visse
sektorer være nødvendigt, at virksomhederne kan fremvise
anden dokumentation for opdelingen af afgiftspligtige og ik-
keafgiftspligtige udledninger. Det vil f.eks. være nødvendigt
at kunne adskille udledninger fra indenrigsluftfart fra uden-
rigsluftfart, og indenrigsfærgefart fra anden kvoteomfattet
indenrigssøfart m.v. Det vil også være nødvendigt at kunne
fremvise dokumentation for, hvilke udledninger der stam-
mer fra mineralogiske processer m.v., som har en lavere
afgiftssats end øvrige udledninger.
Skatteforvaltningen vil herefter have til opgave at kontrolle-
re, om udledninger, der er omfattet af afgiftspligten, angives
og afregnes korrekt.
Skatteforvaltningen kan ved kontrollen af udledninger
fra stationære anlæg lægge udledningsrapporterne til
grund. Energistyrelsen har kompetence til at kontrollere,
at oplysningerne i udledningsrapporterne er korrekte og
opgjort i overensstemmelse med overvågningsforordningen
for stationære anlæg og luftfart. For kontrol af udlednin-
ger fra mineralogiske processer m.v. og indenrigsluftfart og
indenrigssøfart kan Skatteforvaltningen ikke lægge udled-
ningsrapporterne til grund alene, men i stedet kan anden do-
kumentation og regnskabsbilag, som den registrerede virk-
somhed skal være i besiddelse af efter kvoteordningen og
bogføringsloven, anvendes som kontrolgrundlag.
Det foreslås desuden, at der fastsættes sanktioner, der føl-
ger systematikken i den øvrige skatte- og afgiftslovgiv-
ning. Overtrædelser af denne lov skal således kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
3.2.8. Statsstøtteindberetning
Den foreslåede lavere emissionsafgift for mineralogiske pro-
cesser m.v. (mineralogiske processer, metallurgiske proces-
ser, kemisk reduktion og elektrolyse) udgør statsstøtte i
forhold til den generelle afgiftssats efter § 2, stk. 1. Den-
ne støtteordning er omfattet af Europa-Kommissionens Ret-
ningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og ener-
gi 2022 (2022/C 80/01), herunder gennemsigtighedskravet.
Der følger af disse retningslinjer en pligt for medlemsstater-
ne til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte. Det er en
betingelse for anvendelsen af retningslinjerne, at medlems-
staterne offentliggør en række oplysninger om støttetildelin-
ger. For så vidt angår støttetildelinger på over 100.000 euro
stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers
navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens tildeling
og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i form
af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i interval-
ler fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og
derover. Dette følger af Kommissionens retningslinjer afsnit
3.2.1.4.
Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder,
at den tildelte støtte ikke lever op til retningslinjerne og
betingelserne for godkendelsen i medfør heraf, og støtten
vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre uforenelig
statsstøtte.
Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger
i statsstøtteregisteret, at Skatteforvaltningen er i besiddelse
af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser
i de forskellige afgiftslove. Indberetningssystemet er ikke i
dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan
hentes, hvorfor det er nødvendigt, at virksomhederne indbe-
retter disse data.
25
Det foreslås derfor, at virksomheder, der angiver afgift efter
§ 2, stk. 3, skal indberette værdien af afgiftslempelsen til
Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 100.000 euro i
et kalenderår. Det vil medføre, at virksomheder, der betaler
den pågældende lavere afgift, pålægges at indberette værdi-
en af den støtte, som de modtager, til Skatteforvaltningen,
hvis denne overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Det forudsættes, at skatteministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og offentliggørelse af ovennævnte ind-
berettede oplysninger og oplysninger om virksomhedens
navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling. De nærmere regler om indberetning af sådanne op-
lysninger følger af bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december
2023 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på
skatteområdet. Bekendtgørelsen vil blive udvidet til også at
omfatte afgiftslempelsen for mineralogiske processer m.v.
efter denne lov.
Det foreslås herudover, at skatteministeren derudover fast-
sætter nærmere regler om, at virksomheder ikke kan an-
vende afgiftssatsen i § 2, stk. 3, når de ikke opfylder de
til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøt-
te. Virksomheder, der ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2,
stk. 3, vil være omfattet af den generelle afgiftssats i den
foreslåede § 2, stk. 1.
Det vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid
gældende EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som
har betydning for lempelsen for mineralogiske processer
m.v. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kunne
angive, hvilke betingelser der vil skulle være opfyldt for
at modtage statsstøtte i form af den lavere afgiftssats for
mineralogiske processer m.v. efter den foreslåede emissions-
afgiftslovs § 2, stk. 3, herunder at kriseramte virksomheder
ikke må benytte sig af ordningen.
Skatteministeren har fastsat nærmere regler for at modtage
statsstøtte i bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023
om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatte-
området i medfør af bl.a. CO2-afgiftslovens § 7, stk. 10, §
7 b, stk. 5, § 9 b, stk. 6 og § 9 c, stk. 11. Af bekendtgørel-
sen følger dermed generelle regler om efterlevelse af regler
for tildeling af statsstøtte på skatteområdet. Det omfatter
bl.a. regler om indberetning igennem TastSelv m.v. samt
om forbuddet mod at yde støtte til kriseramte virksomhe-
der. Det forudsættes, at de nærmere betingelser for tildeling
af statsstøtte omfattet af den foreslåede emissionsafgiftslov,
vil fremgå af samme bekendtgørelse.
3.2.9. Udveksling af oplysninger
Skatteforvaltningen vil skulle udveksle oplysninger med
Energistyrelsen, der modtager udledningsrapporter fra virk-
somheder med kvoteomfattede aktiviteter på stationære an-
læg i Danmark samt fra rederier og luftfartsoperatører, der
returnerer kvoter til Energistyrelsen.
Der vil derfor blive indgået en dataudvekslingsaftale mellem
Skatteforvaltningen og Energistyrelsen.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslagene vurderes at understøtte FN’s verdensmål for
bæredygtig udvikling, delmål 7.2 om, at andelen af ved-
varende energi i det globale energimix inden 2030 øges
væsentligt, og for klimaindsats, delmål 13.2 om at indbyg-
ge tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker, posi-
tivt. Der henvises til pkt. 9 om klimamæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige
er vurderet sammen med følgelovforslaget om gennemførel-
se af aftalen Grøn skattereform for industri m.v.
Forslagene skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
merprovenu på 725 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 2.050
mio. kr. i 2030, jf. tabel 1. Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes merprovenuet at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2030.
Adfærden skønnes at blive påvirket allerede fra 2023 som
følge af, at aftalen Grøn skattereform for industri m.v. blev
indgået i 2022. Den aftalte højere beskatning af CO2-udled-
ninger fra 2025 skønnes at reducere afgiftsbelagt energifor-
brug allerede fra 2023 svarende til et mindreprovenu på ca.
25 mio. kr. i 2023 og 2024, jf. tabel 1.
Opgjort i varig virkning skønnes virkningen efter tilbageløb
og adfærd med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 375 mio.
kr. Selv om afgifterne indekseres, er den varige virkning
mindre end provenuet i 2030, da grundlaget skønnes at være
faldende over tid.
26
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af afgiftsmæssige ændringer af aftalen Grøn skattereform for industri m.v.
Mio. kr. i 2022-niveau 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt
Umiddelbar virkning - - 725 1.075 1.400 1.675 1.875 2.050 825
Virkning efter tilbageløb - - 525 800 1.025 1.250 1.400 1.525 600
Virkning efter tilbageløb
og adfærd -25 -25 425 600 750 850 875 900 375
Anm.: Beregningerne er opgjort på samme model og grundlag som anvendt i forbindelse med indgåelse af aftale om Grøn skattereform for industri m.v. Der er afrundet til hele 25 mio. kr.
I 2030 udgør merprovenuet ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb
og adfærd. Provenueffekten dækker over to modsatrettede
effekter. Der er et merprovenu på ca. 1,1 mia. kr. efter tilba-
geløb og adfærd i 2030 som følge af udvidelse af grundlaget
og højere afgiftsniveau for CO2-beskatningen. Afskaffelse
af bundfradraget i CO2-afgiften skønnes at medføre et mer-
provenu på ca. 50 mio. kr. Hertil kommer et mindreprovenu
på ca. 0,2 mia. kr. efter adfærd som følge af omlægningen
af afgifterne af rumvarme m.v. Omlægningen af rumvarme
er neutral for naturgas, men øger beskatningen for olie, kul
og fossilt affald. For biogent affald reduceres beskatningen,
hvilket samlet set medføre en lempelse for rumvarme m.v.
Opgørelsen af provenueffekt er opgjort med stor usikker-
hed. Der er tale om markante afgiftsforhøjelser på en række
forskelligartede grundlag, hvor effekterne er uden for erfa-
ringsområdet. Hertil kommer usikkerheden som følge af ud-
vikling i priser på brændsler, kvotepriser, fremskrivninger af
afgiftsgrundlaget m.v. Indretning af den aftalte omstillings-
støtte og tilskud til fangst og lagring af CO2 (CCS) kan
ligeledes påvirke afgiftsgrundlaget.
Lovforslagene forventes at reducere arbejdsudbuddet med
ca. 200 fuldtidspersoner, mens det ikke skønnes at påvirke
Gini-koefficienten, jf. tabel 2. Den samfundsøkonomiske
virkning skønnes til ca. 700 mio. kr. Der skønnes en CO2-re-
duktion på ca. 2,6 mio. t CO2, hvilket medfører en skønnet
skyggepris på ca. 275 kr. pr. ton CO2.
Tabel 2. Effekter af afgiftsmæssige ændringer af aftalen Grøn skattereform for industri m.v.
2030 (2022-niveau) Umiddelbar
virkning
Virkning efter
tilbageløb og
adfærd
Arbejdsudbud Ændring i
Ginikoeffi-
cient
Samfunds-
økonomi
CO2-reduktion Skyggepris
Mio. kr. Mio. kr.
Fuldtidsper-
soner Pct.-point Mio. kr. Mio. ton Co2
Kr. pr. ton
CO2
Effekter med lovforslag 2.050 900 -200 0 -700 2,6 275
Anm.: Beregningerne er opgjort efter samme model og på samme grundlag som anvendt i forbindelse med indgåelse af aftalen Grøn skattereform for industri m.v. Den samfundsøkonomi-
ske virkning er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., mens provenuvirkningen er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Der er afrundet til hele 100 fuldtidspersoner. Endelig er der afrundet til
25 mio. t CO2 og kr. pr. ton CO2. Ved opgørelse af fordelingsvirkninger er der antaget fuldt tilbageløb på den andel, der påhviler den offentlige sektor, hvilket bl.a. indebærer, at det
offentliges forbrug ikke påvirker Gini-koefficienten. Skyggeprisen er opgjort i faktorpriser.
Med implementering af aftalen Grøn skattereform for indu-
stri m.v. målrettes energiafgifter m.v. i højere grad efter
CO2-beskatning fra og med 2025. Skatteudgifter på området
vurderes dermed at udgøres af afvigelse fra CO2-beskatnin-
gen inden for lovgivningen. Det indebærer, at skatteudgif-
ten vedrørende afgiftsfritagelser og lempelser vedrørende
færger, fly, jordbruget m.v. bortfalder. Ligeledes foreslås
bundfradraget i CO2-afgiftsloven afskaffet med følgelovfor-
slaget. Det reducerer skatteudgifterne med ca. 2,5 mia. kr.
Ligeledes vurderes, at afgiftsfritagelse for biomasse bortfal-
der som skatteudgift, hvilket reducerer skatteudgifterne med
ca. 5,6 mia. kr.
Med aftalen indføres en lempet CO2e-afgift for kvoteomfat-
tede mineralogiske processer m.v., der omfattes af en af-
giftssats på 125 kr. pr. ton CO2e mod den generelle sats på
375 kr. pr. ton CO2e. Den lempede sats vurderes at udgøre
en ny skatteudgift på usikkert 0,6 mia. kr. frem mod de fuldt
indfasede afgifter i 2030.
Lovforslagets skønnes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for kommuner og regioner.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2024,
1,2 mio. kr. i 2025, 0,5 mio. kr. årligt i 2026-2029 og 0,4
mio. kr. varigt til kontrol, vejledning og systemtilpasning.
Det er en forudsætning, at der indgås en dataaftale med
Energistyrelsen, som har kompetence til at kontrollere ud-
ledningsrapport m.v. Skattestyrelsen vil dermed i nogle til-
fælde kunne anvende data, som Energistyrelsen leverer, som
kontrolgrundlag.
27
Emissionsafgiften vil som udgangspunkt blive opgjort på
grundlag af den allerede udarbejdede og verificerede udled-
ningsrapport, som indleveres til Energistyrelsen i medfør af
kvoteordningen.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige
konsekvenser for kommuner og regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er
vurderet sammen med følgelovforslaget om gennemførelse
aftalen Grøn skattereform for industri m.v.
Belastningen ved forslaget dækker over to modsatrettede
effekter, hvor udvidelsen af grundlaget og det højere afgifts-
niveau for CO2-beskatningen øger belastningen, mens om-
lægningen af afgifterne af rumvarme m.v. skønnes i mindre
grad at medføre en reduceret belastning.
Samlet set skønnes forslagene at medføre en øget belastning
på erhverv på ca. 825 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 2.250
mio. kr. i 2030. For husholdninger skønnes belastningen at
blive reduceret med ca. 100 mio. kr. i 2025 stigende til ca.
175 mio. kr. i 2030.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v. er vurderet sammen med følgelovforslaget om gennem-
førelse af aftalen Grøn skattereform for industri m.v.
Erhvervsstyrelsen har på baggrund af oplysninger fra Skat-
teministeriet (og med betydelig usikkerhed) opgjort de ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet ved implemen-
teringen til ca. 30 mio. kr. i løbende omkostninger og ca. 2
mio. kr. i omstilling.
Der skal derfor foretages en AMVAB-måling for at kvantifi-
cere omkostningerne nærmere. Resultaterne af målingen vil
blive tilsendt Skatteudvalget i forbindelse med behandlingen
af lovforslaget.
De administrative omkostninger består bl.a. i, at kvoteo-
mfattede virksomheder indenfor luftfart og søfart, hvis der
foretages indenrigstransport, vil kunne anmode om godtgø-
relse af CO2-afgift, og at virksomheder med ikkekvoteo-
mfattet procesformål kan anmode om godtgørelse af ener-
giafgift for anvendelser og brændsler, hvoraf der betales
CO2-afgift. Denne angivelse vil også kunne medføre admi-
nistrative omstillingsomkostninger.
Forslaget medfører også administrative lettelser for virk-
somheder. Lettelserne består bl.a. i, at virksomheder, herun-
der færger og fiskere, der omfattes af afgift, ikke vil skulle
anmode om bevilling fra Skatteforvaltningen til at modtage
brændstof afgiftsfrit. Og virksomheder, der omfattes af af-
gift, vil ikke skulle anmode om godtgørelse.
Innovations- og iværksættertjekket for erhvervsrettet regule-
ring vurderes ikke at være relevant for dette lovforslag.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets klimamæssige konsekvenser er vurderet sam-
men med følgelovforslaget om gennemførelse af aftalen
Grøn skattereform for industri m.v.
Forslagene skønnes samlet set at medføre en reduceret CO2-
udledning på ca. 1,3 mio. t CO2 i 2025 stigende til ca. 2,6
mio. t CO2 i 2030. Effekten består af en CO2-reduktion på
ca. 2,5 mio. t CO2 som følge af udvidelse af grundlaget og
højere afgiftsniveau for CO2-beskatningen, samt en CO2-re-
duktion på ca. 0,1 mio. t CO2 som følge af omlægningen af
afgifterne af rumvarme m.v.
Efter indgåelse af aftalen er der foretaget to justeringer. En
højere sats end forudsat for kvoteomfattet almindelige pro-
cesformål og gartnerier, som medfører en reduceret CO2-ud-
ledning på ca. 0,02 mio. t CO2 i 2030. Hertil kommer en
øget CO2-udledning på ca. 0,02 mio. t CO2 i 2030 som
følge af en lavere sats for indenrigssøfart. Effekterne af dis-
se to justeringer udligner dermed hinanden. Justeringen for
indenrigssøfart skal ses i lyset af, at kvotesystemet udvides,
hvilket skønnes at medføre en CO2-reduktion på ca. 0,08
mio. t CO2 i 2030.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Lempet afgift for mineralogiske processer m.v. i
emissionsafgiftsloven
Det følger af lovforslaget, at der skal gælde en generel af-
giftssats på 375 kr. pr. ton CO2 i emissionsafgiftsloven og en
lempet afgiftssats på 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske
processer m.v. En sådan lempelse udgør statsstøtte i medfør
af TEUF artikel 107, som skal anmeldes til Kommissionen i
medfør af TEUF artikel 108, og ved anvendelse af Kommis-
sionens Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyt-
telse og energi 2022 (2022/C 80/01) med senere ændringer.
Statsstøtte, der opfylder betingelserne i TEUF artikel 107 –
dvs. støtte som ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordr-
ejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at
begunstige visse virksomheder eller visse produktioner – er
28
som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Hvis
Kommissionen finder, at støtten er uforenelig med det indre
marked, træffer den afgørelse om, at støtteforanstaltningen
skal ophæves. Der kan desuden træffes afgørelse om, at støt-
ten skal tilbagebetales af de virksomheder, der har modtaget
den.
Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt anmeldes til og
godkendes af Kommissionen, medmindre støtten er omfattet
af anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelses-
forordning (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014
af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108, med senere ændringer). Den foreslåede ordning vurde-
res dog ikke at kunne omfattes af denne forordning, hvorfor
ordningen omfattes af anmeldelsesproceduren i TEUF arti-
kel 108.
Det følger af TEUF artikel 108, stk. 3, at medlemsstater-
ne ikke må gennemføre sådanne foranstaltninger, før Kom-
missionen har truffet afgørelse om, at foranstaltningen ud-
gør forenelig statsstøtte, den såkaldte stand still-forpligtel-
se. Dette indebærer, at den lave sats for mineralogiske pro-
cesser m.v. ikke kan sættes i kraft, før Kommissionen har
truffet afgørelse om, at ordningen ikke er uforenelig med det
indre marked i henhold til TEUF artikel 107.
Det følger derfor af lovforslagets § 14, stk. 2, at skattemini-
steren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2,
stk. 3-6, og § 6, stk. 5 og 6. Det er forudsat i aftalen Grøn
skattereform for industri m.v., at loven skal træde i kraft
den 1. januar 2025, idet det dog også fremgår, at initiativer-
ne skal gennemføres i overensstemmelse med EU-retlige
forpligtelser. Ikrafttrædelse af § 2, stk. 3-6, og § 6, stk. 5 og
6, forudsætter Kommissionens forudgående godkendelse af
den lavere afgiftssats for mineralogiske processer m.v.
Det følger herudover af lovforslagets § 2, stk. 5, at virk-
somheder skal indberette værdien af afgiftslempelsen til
Skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 100.000 euro
i et kalenderår. Det følger af lovforslagets § 2, stk. 6, at
ministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5, og
om at virksomheder ikke kan anvende afgiftssatsen i § 2,
stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte, jf. nærmere pkt. 3.1.2.8
og bemærkningerne til § 2, stk. 5 og 6. Disse regler skal
sikre, at Danmark overholder Kommissionens krav til støtte-
ordninger, og at Kommissionen kan godkende den lavere
sats for mineralogiske processer m.v.
10.2 Notifikation efter informationsproceduredirektivet
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-
skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor
der ikke gælder nogen stand still-periode.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar
2024 til den 8. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds-
og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerheds-
chefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for De-
central Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchefor-
eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranch-
en, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, Ce-
vea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-
ter, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerfor-
ening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Off-
shore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske
Halmleverandører, Danske Rederier, DANVA, Dataetisk
Råd, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport,
Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, Eksportrådet,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Ener-
gistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Område for
Bedre Regulering (OBR), FH – Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrå-
det Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, GAFSAM,
GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for
grafisk kommunikation, medier og markedsføring), Green-
peace Danmark, Green Power Denmark, HK-Kommunal,
HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Investering Danmark, Ju-
stitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-
skatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,
Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljø-
styrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Mil-
jø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Ox-
fam IBIS, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangø-
rer i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, SEGES Innova-
tion P/S, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD –
Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skat-
teankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin
og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien,
29
VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økonomistyrelsen og
Økologisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
for det offentlige er vurderet sammen
med følgelovforslaget om gennemførelse
af aftalen Grøn skattereform for industri
m.v.
Lovforslagene skønnes samlet set at med-
føre et umiddelbart merprovenu på ca.
725 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 2.050
mio. kr. i 2030. Efter tilbageløb og ad-
færd skønnes merprovenuet at udgøre ca.
900 mio. kr. i 2030. Varigt skønnes virk-
ningen efter tilbageløb og adfærd usikkert
at udgøre ca. 375 mio. kr.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at medfø-
re administrative omkostninger for Skatte-
forvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2024, 1,2 mio.
kr. i 2025, 0,5 mio. kr. årligt i 2026-2029 og
0,4 mio. kr. varigt til kontrol, vejledning og
systemtilpasning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet er vurderet sammen med føl-
gelovforslaget om gennemførelse af aftalen
Grøn skattereform for industri m.v.
Belastningen ved forslaget dækker over to
modsatrettede effekter, hvor udvidelsen af
grundlaget og det højere afgiftsniveau for
CO2-beskatningen øger belastningen, mens
omlægningen af afgifterne af rumvarme m.v.
skønnes at medføre en reduceret belastnin-
gen i mindre grad.
Samlet set skønnes forslagene at medføre en
øget belastning på erhverv på ca. 825 mio.
kr. i 2025 stigende til ca. 2.250 mio. kr. i
2030. For husholdninger skønnes belastnin-
gen at blive reduceret med ca. 100 mio. kr. i
2025 stigende til ca. 175 mio. kr. i 2030.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Lovforslagets administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v. er vurderet sammen
med følgelovforslaget om gennemførelse af
aftalen Grøn skattereform for industri m.v.
Erhvervsstyrelsen har på baggrund af oplys-
ninger fra Skatteministeriet (og med bety-
delig usikkerhed) opgjort de administrative
30
konsekvenser for erhvervslivet ved imple-
menteringen til ca. 30 mio. kr. i løbende
omkostninger og ca. 2 mio. kr. i omstilling.
Der skal derfor foretages en AMVAB-må-
ling for at kvantificere omkostningerne nær-
mere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslagets klimamæssige konsekven-
ser er vurderet sammen med følgelovfor-
slaget om gennemførelse af aftalen Grøn
skattereform for industri m.v.
Forslaget skønnes samlet set at medføre
en reduceret CO2-udledning på ca. 1,3
mio. t CO2 i 2025 stigende til ca. 2,6 mio.
t CO2 i 2030.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Det følger af lovforslaget, at der skal gælde en generel afgiftssats på 375 kr. pr. ton CO2
i emissionsafgiftsloven og en lempet afgiftssats på 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske
processer m.v. En sådan lempelse udgør statsstøtte i medfør af TEUF artikel 107, som
skal anmeldes til Kommissionen i medfør af TEUF artikel 108, og ved anvendelse af
Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022
(2022/C 80/01) med senere ændringer.
Ikrafttrædelse af § 2, stk. 3-6, og § 6, stk. 5 og 6, forudsætter således Kommissionens
forudgående godkendelse af den lave afgiftssats for mineralogiske processer m.v. Det
følger derfor af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse, at ministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af lovens § 2, stk. 3-6, og § 6, stk. 5 og 6. Det er forudsat i den
politiske aftale, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om en
skattemæssige foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikkeerhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes i dag ikke en emissionsafgift. Det foreslås derfor
at indføre en emissionsafgiftslov.
Det foreslås i stk. 1, at der betales afgift til statskassen
efter bestemmelserne i denne lov ved udledning af drivhus-
gasser fra aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og
Danmarks eksklusive økonomiske zone, der er omfattet lo-
vens bilag 1, og for hvilke der skal returneres kvoter efter
kvoteordningen, jf. dog stk. 2-4.
Det vil medføre, at der vil skulle betales afgift af drivhusga-
sudledninger fra aktiviteter omfattet af bilag I i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om et system for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (herefter kvote-
31
direktivet), som finder sted i Danmark. Kvotedirektivets bi-
lag I er foreslået indsat som bilag 1 til loven. Afgiftspligten
omfatter alle aktiviteter, der i dag indgår i kvotehandelssy-
stemet ETS I, og som finder sted i Danmark.
Med de foreslåede § 1, stk. 2, foreslås afgiftspligten dog
begrænset, så afgiftspligten for flyvninger er begrænset til
indenrigsluftfart, og søfart er begrænset til indenrigsfærge-
fart.
Det geografiske anvendelsesområde er afgrænset til i Dan-
mark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive økono-
miske zone. Der skal således betales emissionsafgift af ud-
ledninger fra Danmark, herunder det danske land- og søter-
ritorium og Danmarks eksklusive økonomiske zone. Søterri-
toriet udgøres af det ydre og indre territorialfarvand. Bred-
den af det danske ydre territorialfarvand er på 12 sømil
(22,224 km). Den danske afgræsning af søterritoriet fremgår
af lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritori-
et.
Inden for den eksklusive økonomiske zone har kyststaten
eksklusiv ret til efterforskning og udnyttelse af de naturli-
ge ressourcer på havbunden og dens undergrund samt til
enhver anden økonomisk udnyttelse. Miljøjurisdiktion kan
desuden håndhæves inden for zonen. Den eksklusive økono-
miske zone kan maksimalt udstrækkes til 200 sømil (ca. 370
km) fra basislinjen. Regulering af den danske eksklusive
økonomiske zone sker i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om
eksklusive økonomiske zoner og er bl.a. udmøntet nærmere
ved bekendtgørelse nr. 1662 af 17. november af 2020 om
Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Det foreslåede geografiske anvendelsesområde svarer til det,
der er omfattet af CO2-kvotelovens anvendelsesområde, jf.
CO2-kvotelovens § 1, dog afgrænset til alene at omfatte
afgift på emissioner i Danmark, herunder søterritoriet og
Danmarks eksklusive økonomiske zone.
Med kvotedirektivet gælder der en pligt for virksomheder
til at returnere kvoter, for visse drivhusgasudledninger, som
stammer fra en aktivitet omfattet af direktivets bilag I (ETS
1) eller III (ETS 2). Pr. ton udledt CO2e skal der returneres
en kvote til den kompetente myndighed i den medlemsstat,
der er har ansvaret for, at en virksomhed returnerer kvo-
ter. I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myn-
dighed. Kvoterne sælges på et marked for disse kvoter, og
de har derfor en økonomisk værdi. Gratistildeling af kvoter
i medfør af kvotedirektivets artikel 10 a-10 c er ved at blive
udfaset.
Kvotedirektivets bilag I omfatter både energi- og ikkeener-
girelaterede udledninger fra stationære produktionsanlæg
med en vis kapacitet, visse flyvninger og med den seneste
udvidelse også visse søtransportaktiviteter med skibe over
5.000 bruttotonnage (ETS 1).
Direktivet er i 2023 blevet udvidet med et kapitel Iva og
bilag III, der omfatter energirelaterede udledninger fra trans-
port, bygninger og mindre proces. Disse udledninger vil
blive omfattet af kvotedirektivets nye handelssystem (ETS
2), som træder i kraft den 1. januar 2027.
Med dette lovforslag foreslås det alene at lægge en afgift
på emissioner fra aktiviteter, som er gengivet i lovens bi-
lag I. Dette indebærer, at loven alene lægger en afgift på
aktiviteter omfattet af ETS 1, dvs. kvotedirektivets bilag
I. Derimod omfatter lovforslaget ikke aktiviteter omfattet af
kvotedirektivets bilag III, dvs. ETS 2.
Der skal returneres kvoter for udledninger af drivhusgasser,
der stammer fra aktiviteter oplistet i kvotedirektivets bilag
I. Af kvotedirektivets bilag II fremgår, at udledning af kul-
dioxid (CO2), metan (CH4), nitrogenoxid (N2O) hydrofluor-
karboner (HFC), perfluorkarboner (PFC) og svovlhexafluo-
rid (SF6) er omfattet af kvoteordningen, når disse stammer
fra aktiviteter, som er oplistet i direktivets bilag I.
De kvoteomfattede virksomheder, der udøver kvoteomfatte-
de aktiviteter i Danmark, skal opgøre deres udledning og
skal årligt indlevere en udledningsrapport til en kompetent
myndighed. Udledningsrapporten skal verificeres af en ak-
krediteret verifikator. Endelig returnerer virksomheden på
baggrund af udledningsrapporten kvoter. Virksomheder, der
skal indlevere en udledningsrapport til Energistyrelsen, skal
returnere kvoter til den danske del af EU’s kvoteregister, der
i Danmark administreres af Erhvervsstyrelsen.
De kvoteomfattede aktiviteter omfattet af kvotedirektivets
bilag I omfatter i hovedtræk aktiviteter på stationære pro-
duktionsenheder, luftfart og søfart, jf. kvotedirektivets arti-
kel 3 a, og aktiviteter, der har en væsentlig teknisk forbin-
delse med sådanne aktiviteter, jf. kvotedirektivets artikel
3h. Energistyrelsen har kompetence til at afgøre hvilke an-
læg, der er kvoteomfattede.
Kvoteomfattede aktiviteter på stationære produktionsenhe-
der eller aktiviteter, der har en væsentlig teknisk forbindelse
med sådanne aktiviteter, er udtømmende oplistet i kvotedi-
rektivets bilag I, som er gengivet i lovens bilag 1. Ved sta-
tionære produktionsenheder forstås enheder der, bortset fra
under transport, ikke flyttes fra det sted, hvorfra de produ-
cerer. Udledninger fra stationære anlæg omfatter aktiviteter
i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive
økonomiske zone. Det omfatter bl.a. produktionsenheder på
offshoreanlæg, som anvendes til indvinding af kulbrinter,
herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone. Det omfatter desuden flydende anlæg til produktion af
kulbrinter, som er placeret på en fast position med henblik
på produktion. Stationære anlæg omfatter således ikke trans-
portmidler.
Kvotedirektivets bilag I omfatter bl.a. ikke produktionsenhe-
der eller dele af produktionsenheder, der benyttes til forsk-
ning, udvikling og testning af nye produkter. Produktions-
enheder eller dele af produktionsenheder, der udelukkende
anvender biomasse, er heller ikke omfattet af kvotereturne-
ringspligten.
32
Luftfartsaktiviteter omfattet af kvotedirektivet er angivet
nærmere i direktivets bilag I og omfatter flyvninger mellem
to flyvepladser, der er beliggende i to forskellige stater,
som er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget
i henhold til artikel 25 a, stk. 3, og visse andre oplistede
udenrigsflyvninger.
Det følger bl.a. heraf, at luftfartsoperatøren skal være inde-
haver af et AOC (luftfartsoperatørcertifikat til flyvning med
kommercielle formål), og at luftfartsoperatøren skal produ-
cere CO2-emissioner på mere end 10.000 t om året for an-
vendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på
over 5.700 kg, der foretager flyvninger omfattet af bilag I,
bortset fra fly, der afgår og ankommer i samme medlemsstat,
herunder regioner i den yderste periferi i samme medlems-
stat. Emissioner fra visse nærmere angivne typer flyvninger
medregnes dog ikke ved opgørelse af de 10.000 t om året.
Direktivet omfatter desuden flyvninger, der afgår fra eller
ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en med-
lemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse, dog med
en række undtagelser for bl.a. træningsflyvninger, militære
flyvninger, eftersøgnings- og redningsflyvninger samt en
række andre særlige undtagelsestilfælde, der fremgår af bi-
lag I.
Rederier er med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv
2003/87/EF om et system for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814
om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i for-
bindelse med Unionens system for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner blevet omfattet af pligten til at retur-
nere kvoter for udledninger fra søfartsaktiviteter. Søtrans-
portaktiviteter omfattet af denne forpligtelse følger ligeledes
af bilag I til kvotedirektivet, jf. lovforslagets bilag 1. Søfart-
saktiviteter er her angivet som de aktiviteter, der er omfattet
af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2015/757, og fra 1.
januar 2027 også de aktiviteter, der er omfattet af forordnin-
gens artikel 2, stk. 1 b.
Forordningens artikel 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000
bruttotonnage og derover, for så vidt angår de drivhusgase-
missioner, der udledes under deres sejlads med henblik på
transport af gods eller passagerer til kommercielle formål
fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn
under en EU-medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn
under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbs-
havn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.
Forordningens artikel 2, stk. 1 b, omfatter offshore-skibe
på 5.000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de driv-
husgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres
seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats
jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats
jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne
under en medlemsstats jurisdiktion. Denne type skibe driver
ikke færgefart, og drivhusgasudledninger fra skibenes akti-
viteter vil derfor ikke blive omfattet af den foreslåede afgift.
Forordningen omfatter desuden ikke krigsskibe, marinehjæl-
pefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk,
træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives
ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikke-
kommercielle formål, jf. artikel 2, stk. 2.
Kvoteomfattet søfart skal returnere kvoter for CO2 udledt
fra 2024. Fra 2026 skal den kvoteomfattede søfart også
returnere kvoter for udledt metan (CH4) og dinitrogenoxid
(N2O).
Returneringsforpligtelsen efter kvotedirektivet indfases for
søfart, så der skal returneres kvoter for 40 pct. af den verifi-
cerede udledning for 2024, 70 pct. af den verificerede udled-
ning for 2025 og 100 pct. af den verificerede udledning fra
2026. Denne indfasning håndteres i forhold til afgiften i det
foreslåede § 1, stk. 4.
Det er med kvotedirektivets artikel 12, stk. 3-d, muligt at
fritage rederier for kvoteforpligtelsen for emissioner, der ud-
ledes til og med den 31. december 2030 fra sejladser udført
med andre passagerskibe end krydstogtskibe og med ro-ro-
passagerskibe mellem en havn på en ø under medlemssta-
tens jurisdiktion uden nogen vej- eller jernbaneforbindelse
med fastlandet og med en befolkning på færre end 200.000
fastboende indbyggere i henhold til de seneste bedste til-
gængelige data i 2022 og en havn under samme medlems-
stats jurisdiktion og fra sådanne skibes aktiviteter i en havn
i forbindelse med sådanne aktiviteter. Denne fritagelsesmu-
lighed er anvendt i Danmark for så vidt angår færgeruten
Rønne-Køge, som således først omfattes af kvoteforpligtel-
ser fra og med den 1. januar 2031. Det vil medføre, at
udledninger fra disse aktiviteter, hvor fritagelsen er anvendt,
først omfattes af den foreslåede afgiftspligt fra den 1. januar
2031.
Der forventes at være ca. 8 virksomheder, der skal returnere
kvoter for indenrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan der-
udover være andre luftfartsselskaber, som er kvotepligtige
for indenrigsluftfart i Danmark, som skal returnere kvoter til
andre lande, men som også vil blive omfattet af afgiftsplig-
ten.
Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sæl-
vig, Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft,
som skal returnere kvoter for indenrigssøfart. Desuden vil
containerskibe m.v. på over 5.000 tonnage være omfattet
af kvotesystemet, men undtaget fra afgiftspligten, jf. det
foreslåede stk. 3.
Regler om afgiftsperiode og opgørelsesmetoden for udled-
ninger fra disse aktiviteter er fastsat i lovforslagets §§
5-6. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmel-
ser.
Udvidelsen af kvotedirektivets anvendelsesområde til vejgå-
ende transport, bygning og andet proces (ETS 2) fremgår af
direktivets kapitel Iva og bilag III. Der gælder endnu ikke
33
en pligt til at returnere kvoter for drivhusgasudledninger fra
disse aktiviteter. Loven omfatter ikke disse sektorer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der alene betales afgift for
flyvninger omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter
i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive
økonomiske zone, og er omfattet af lovens bilag 1 (inden-
rigsluftfart).
Det vil medføre, at der v betales afgift efter denne lov af
udledninger fra indenrigsluftfart, der er kvoteomfattede, og
fra indenrigsfærgefart, der er kvoteomfattet.
For luftfart vil dette medføre, at kun kvoteomfattede fly-
vninger, der sker indenfor Danmark, er omfattet af afgifts-
pligten efter emissionsafgiftsloven.
For en beskrivelse af, hvilke flyvninger der er kvoteomfat-
tede, henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1. Med in-
denrigsluftfart forstås flyvninger, der begynder og slutter
inden for lovens geografiske anvendelsesområde som fore-
slået i § 1, stk. 1. Ved indenrigsflyvning forstås desuden
ikke flyvninger, der starter eller slutter på Færøerne eller i
Grønland.
Der forventes at være 8 virksomheder, der skal returnere
kvoter for indenrigsluftfart til Danmark i 2025. Der kan
derudover være andre luftfartsselskaber, som er kvotepligti-
ge for indenrigsluftfart, som skal returnere kvoter til andre
lande, men som også vil blive omfattet af afgiftspligten efter
emissionsafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der alene betales afgift for
færgeruter omfattet af stk. 1, hvis disse begynder og slutter
i dansk havn eller platform og er omfattet af lovens bilag 1
(indenrigsfærgefart).
For søfart vil dette medføre, at kun kvoteomfattet færgefart
inden for Danmark omfattes af afgiftspligten efter emissi-
onsafgiftsloven. Søtransport er kvoteomfattet, når sejladsen
sker med et fartøj på 5.000 bruttotonnage eller derover.
Ved indenrigsfærgefart forstås desuden ikke færgefart, der
starter eller slutter på Færøerne eller i Grønland.
Der forventes i 2024 at være 3 færgeforbindelser, Hou-Sæl-
vig, Sjællands Odde-Aarhus og Sjællands Odde-Ebeltoft,
som skal returnere kvoter for indenrigsfærgefart, og som
derfor vil være omfattet af den foreslåede afgift.
Det foreslås i stk. 3, at for aktiviteter, hvor der i kvotedi-
rektivet er fastsat en gradvis indfasning for returnering af
kvoter, betales afgift af den mængde kvoter, der svarer til
den faktiske udledning i denne periode uden hensyn til ind-
fasning af returneringspligten.
Det vil medføre, at der vil skulle betales afgift af den
faktiske CO2-udledning fra en aktivitet, der er kvoteomfat-
tet. Den særlige indfasningsmodel for kvotereturnering for
søfart i kvotedirektivets artikel 3gb vil dermed ikke have
virkning for afgiftsgrundlaget, der til enhver tid vil udgøre
100 pct. af den verificerede udledning, som vil skulle frem-
gå af virksomhedens udledningsrapport.
Indfasningen af returneringsforpligtelsen vil således ikke få
betydning for afgiftspligten efter emissionsafgiftsloven.
Det foreslås i stk. 4, at for udledninger fra bæredygtig biona-
turgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, skal der
betales afgift af udledningen uden hensyn til kvotefritagelse.
Der vil således gælde afgiftspligt for udledninger fra bæ-
redygtig bionaturgas, uanset om virksomheder har tilkøbt
oprindelsesgarantier for disse udledninger og derfor vil være
fritaget for kvotereturneringspligt. Udledninger fra bæredyg-
tig bionaturgas fremgår af udledningsrapporten, som verifi-
ceres og kontrolleres i medfør af kvoteordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at afgiften udgør 71,2 kr. i 2025, 128,1
kr. i 2026, 185,0 kr. i 2027, 241,9 kr. i 2028, 298,8 kr. i 2029
og 355,8 kr. fra og med den 1. januar 2030 (2015-niveau) pr.
ton udledt CO2-ækvivalent (CO2e), jf. dog stk. 3.
Det vil medføre, at virksomheder registreret efter de foreslå-
ede § 4, stk. 1-3, skal svare afgift af hvert ton udledt CO2e
på 75 kr. i 2025, 135 kr. i 2026, 195 kr. i 2027, 255 kr. i
2028, 315 kr. i 2029 og 375 kr. (2022-priser) fra og med den
1. januar 2030.
I 2025-priser vil afgiften efter § 2, stk. 1, udgøre 85,2 kr. i
2025, 153,3 kr. i 2026, 221,4 kr. i 2027, 289,6 kr. i 2028,
357,8 kr. i 2029 og 425,9 kr. fra og med den 1. januar 2030
pr. ton udledt CO2e.
Afgiften vil skulle svares ved udledning af CO2e fra aktivi-
teter omfattet af kvotedirektivets bilag I, når disse sker i
Danmark, og når der skal returneres kvoter efter kvoteord-
ningen for disse udledninger, jf. lovforslagets § 1. Kvote-
pligten omfatter også andre drivhusgasser end CO2, hvis
de fremgår af kvotedirektivets bilag I. Der skal således
også svares emissionsafgift af metan (CH4), nitrogenoxid
(N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC)
og svovlhexafluorid (SF6), når disse stammer fra aktiviteter
som listet i bilag I, og der skal returneres kvoter for udled-
ningen.
Det foreslås i stk. 2, at satserne nævnt i stk. 1 reguleres efter
mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at de foreslåede afgiftssatser skal indek-
seres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset ligesom af-
giftssatser i CO2-afgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kul-
afgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om afgift
34
af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af
svovl.
Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatser-
ne i en række punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-ni-
veau. Satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettopris-
indekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov
om beregning af et nettoprisindeks.
Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettopris-
indeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår,
i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes
med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset
er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise æn-
dring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer
efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015
er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering
og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en
sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved
regulering og afrunding også angives uden decimaler.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgiften i 2015-niveau pr.
udledt ton CO2e fra mineralogiske processer, metallurgiske
processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet
af lovens bilag 2, udgør 94,9 kr. i 2025, 99,6 kr. i 2026,
104,4 kr. i 2027, 109,1 kr. i 2028, 113,9 kr. i 2029 og 118,6
fra og med den 1. januar 2030.
Det vil medføre, at virksomheder registreret efter det fore-
slåede § 4, stk. 1, vil skulle svare afgift af hvert ton udledt
CO2e, når udledningen stammer fra mineralogiske proces-
ser, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektroly-
se, som er omfattet af bilag 2, på 100 kr. i 2025, 105 kr. i
2026, 110 kr. i 2027, 115 kr. i 2028, 120 kr. i 2029 og 125
kr. fra og med den 1. januar 2030 (2022-priser).
I 2025-priser vil afgiftssatsen i § 2, stk. 3, 1. pkt., udgøre
113,6 kr. i 2025, 119,2 kr. i 2026, 125,0 kr. i 2027, 130,6 kr.
i 2028, 136,3 kr. i 2029 og142,0 kr. fra og med den 1. januar
2030 niveau pr. udledt ton CO2e.
Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår hvilke ikkeener-
girelaterede udledninger og udledninger fra energiprodukter
anvendt til processerne, der kan anses for at være mineral-
ogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion
og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og
CO2-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det fore-
slås, at en tilsvarende afgrænsning anvendes i denne lov,
jf. også det foreslåede 2. og 3. pkt. Det vil medføre, at
følgende processer i emissionsafgiftsloven anses for at være
mineralogiske processer m.v.:
- Udledninger, der stammer fra fremstilling af glas. Det
omfatter udledninger fra energiprodukter anvendt direkte i
fremstillingen af glas og ikkeenergirelaterede udledninger
fra fremstillingen af glas.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af
slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet
vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende eks-
panderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varme-
isolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske
stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede
nomenklatur.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af
glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019
i EU’s kombinerede nomenklatur.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte til keramisk bræn-
ding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt
til fremstilling af porebeton.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte til opvarmning, ind-
dampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten,
marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, mo-
ler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og
calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på
mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af
hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmono-
xyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i
trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhe-
dens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne
afsættes.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte ved fremstilling af
cement.
- Ikkeenergirelaterede udledninger direkte fra og udlednin-
ger fra energiprodukter anvendt direkte til smeltning af
metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og
glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert
støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs
og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og
lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet
ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsan-
læg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas
forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader
samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i
fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt
varmholdelse af smeltet glas.
I kvotedirektivets bilag I er det nærmere afgrænset, hvil-
ke konkrete aktiviteter, der er omfattet af kvoteordningen,
hvorfor bilaget foreslås optaget som bilag 1 til dette lovfor-
slag.
Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære mineralogi-
ske processer, er bl.a.:
- fremstilling af cementklinker i roterovne med en produkti-
35
onskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne
med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag,
- fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magne-
sit i roterovne eller i andre ovne med en produktionskapaci-
tet på mere end 50 tons/dag,
- fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smelteka-
pacitet på mere end 20 tons/dag,
- fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig
tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn,
med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag,
- fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af
glas, sten eller slagger med en smeltekapacitet på mere end
20 tons/dag, og
- tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipspla-
der og andre gipsprodukter med en produktionskapacitet for
brændt gips eller tørret sekundært gips på over 20 tons/dag.
Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære metallurgiske
processer, er bl.a.:
- ristning eller sintring, herunder pelletering af malm (herun-
der svovlholdig malm),
- produktion af jern eller stål (første eller anden smeltning)
med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på
mere end 2,5 tons/time,
- produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder
ferrolegeringer), hvor der drives fyringsenheder med en
samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20
MW. Forarbejdningen omfatter bl.a. valseværker, genop-
varmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning, over-
fladebelægning og bejdsning,
- fremstilling af primær aluminium eller aluminiumoxid,
samt PFC-udledning herfra,
- produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fy-
ringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt
på mere end 20 MW, og
- produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herun-
der produktion er legeringer, raffineringer, støbning osv.,
hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel
indfyret termisk effekt (herunder brændsel anvendt som re-
duktionsmiddel) på mere end 20 MW.
Kvoteomfattede aktiviteter, som kan indebære elektrolyse,
er bl.a.:
- produktion af brint (H2) og syntesegas med en produkti-
onskapacitet på mere end 5 tons/dag.
Kemisk reduktion kan indgå ved fremstillingen af metaller
og i visse andre processer og forekommer f.eks. i forbindel-
se med processer med jernmalm.
Det er ikke alle de ovennævnte aktiviteter, som finder sted i
Danmark i dag.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udledningerne fra mineral-
ogiske og metallurgiske processer skal ske som følge af
opvarmning i anlæg, og materialerne, der indgår i de nævnte
processer, skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre
kemisk eller indre fysisk struktur.
Det vil medføre, at der gælder samme afgrænsning af,
hvilke processer, der anses for at udgøre mineralogiske og
metallurgiske processer i denne lov, som der gælder efter
energi- og CO2-afgiftslovene. I disse love er dog kun energi-
relaterede udledninger omfattet, mens emissionsafgiftsloven
også vil omfatte ikkeenergirelaterede udledninger, jf. det
foreslåede 3. pkt.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at udledningerne også omfatter
ikkeenergirelaterede udledninger fra disse processer.
Dermed vil der skulle svares afgift af både energi- og ik-
keenergirelaterede udledninger fra de af loven omfattede
aktiviteter med mineralogiske processer, metallurgiske pro-
cesser, kemisk reduktion og elektrolyse.
Det foreslås i stk. 4, at satserne nævnt i stk. 3 reguleres efter
mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Det vil medføre, at de foreslåede afgiftssatser skal indek-
seres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset ligesom af-
giftssatser i CO2-afgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kul-
afgiftsloven, gasafgiftsloven, elafgiftsloven, lov om afgift
af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven) og lov om afgift af
svovl.
Efter mineralolieafgiftslovens § 32 a reguleres afgiftssatser-
ne i en række punktafgiftslove med udgangspunkt i 2015-ni-
veau. Satserne reguleres årligt efter udviklingen i nettopris-
indekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov
om beregning af et nettoprisindeks.
Reguleringen af satserne foretages på grundlag af nettopris-
indeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår,
i hvilket satsen skal gælde. Satserne forhøjes eller nedsættes
med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset
er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise æn-
dring beregnes med en decimal. De satser, der fremkommer
efter procentreguleringen, afrundes. Hvis en sats for 2015
er angivet med decimaler, skal denne sats ved regulering
og afrunding angives med samme antal decimaler. Hvis en
sats for 2015 er angivet uden decimaler, skal denne sats ved
regulering og afrunding også angives uden decimaler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 og 3.2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 5 at indsætte regler om registrerede virk-
somheders pligt til at indberette modtaget statsstøtte til Skat-
teforvaltningen.
36
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der betaler
afgift efter satsen i stk. 3, skal indberette differencen mel-
lem den lempede afgift efter stk. 3, og afgiften, som den
ville have været, hvis den skulle beregnes efter de højere
afgiftssatser i stk. 1, til Skatteforvaltningen, hvis differencen
overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i 2.
pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter
den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober for
det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres
i Den Europæiske Unions Tidende. Det foreslås i 3. pkt.,
at opgørelsen af afgiftslempelsen efter 1. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed.
Det vil medføre, at virksomheder, der benytter sig af den
lavere afgift efter § 2, stk. 3, 1. pkt., pålægges at indberette
værdien af den støtte, som de modtager, til Skatteforvaltnin-
gen, hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Det foreslåede § 2, stk. 3, udgør en støtteordning i form af
en lempet afgiftssats for udledt CO2e fra mineralogiske pro-
cesser m.v. i forhold til afgiftssatsen efter § 2, stk. 1. Denne
støtteordning er omfattet af Kommissionens Retningslinjer
for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022
(2022/C 80/01), herunder gennemsigtighedskravet.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte følger
bl.a. af ovenstående retningslinjer. Det følger heraf, at det
er en betingelse for anvendelsen af retningslinjerne, at med-
lemsstaterne offentliggør en række oplysninger om støttetil-
delinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 100.000
euro, stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemod-
tagers navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens
tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte
i form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i
intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro
og derover. Dette følger af Kommissionens retningslinjer
afsnit 3.2.1.4.
Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet betyder,
at den tildelte støtte ikke lever op til retningslinjerne og
betingelserne for godkendelsen i medfør heraf, og støtten
vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre uforenelig
statsstøtte.
Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger
i statsstøtteregisteret, at Skatteforvaltningen er i besiddelse
af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser
i de forskellige afgiftslove. Indberetningssystemet er ikke i
dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan
hentes ud fra de tilgængelige data, hvorfor det er nødven-
digt, at virksomhederne indberetter disse data.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter
nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af op-
lysninger indberettet efter stk. 5 og oplysninger om virk-
somhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse
og dato for tildeling.
De nærmere regler om indberetning af sådanne oplysninger
følger af bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023 om
efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteom-
rådet. Bekendtgørelsen vil blive udvidet til også at omfatte
afgiftslempelsen for mineralogiske processer m.v. efter dette
lovforslag.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at skatteministeren derudover
fastsætter nærmere regler om, at virksomheder ikke kan an-
vende afgiftssatsen i § 2, stk. 3, når de ikke opfylder de til
enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af de til enhver tid
gældende EU-regler for tildeling af forenelig statsstøtte, som
har betydning for lempelsen for mineralogiske processer
m.v. Skatteministeren vil herefter i en bekendtgørelse kun-
ne angive, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at
modtage statsstøtte efter emissionsafgiftslovens § 2, stk. 3,
herunder at kriseramte virksomheder ikke må benytte sig
af ordningen. Skatteministeren vil kunne revidere bekendt-
gørelsen, hvis der fastsættes nye EU-regler på området, som
har betydning for ordningen.
Kriseramte virksomheder som defineret i punkt 14 i Kom-
missionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbe-
skyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01), er ikke berettiget
til at modtage støtte, og vil derfor ikke have ret til at betale
lempet afgiftssats efter § 2, stk. 3. Det følger heraf, at støt-
te til miljøbeskyttelse og energi ikke må ydes til kriseram-
te virksomheder som defineret i rammebestemmelserne for
statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-
finansielle virksomheder (Meddelelse fra Kommissionen —
Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstruk-
turering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (2014/C
249/01), som er blevet forlænget til udgangen af 2025 ved
meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2023). Kri-
seramte virksomheder er her defineret i pkt. 20 og 24.
Det følger af pkt. 20, at ”[i] disse rammebestemmelser anses
en virksomhed for at være kriseramt, når den uden statslig
indgriben næsten med sikkerhed vil være nødt til at indstille
sin aktivitet på kort eller mellemlang sigt. Derfor anses en
virksomhed for at være kriseramt, hvis mindst en af følgen-
de omstændigheder indtræffer:
a) For virksomheder med begrænset ansvar, når over halvde-
len af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge
af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratræk-
ning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre
poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksom-
hedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret
beløb på over halvdelen af den tegnede kapital.
b) For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdelta-
gerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over
halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhe-
dens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede
tab.
c) Når virksomheden er under konkursbehandling eller efter
37
de nationale regler opfylder kriterierne for konkursbehand-
ling på begæring af dens kreditorer.
d) Når virksomheden ikke er en SMV og i de seneste to år
har haft og stadig har:
i. en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og
egenkapital, på over 7,5 og
ii. en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0.
Dog følger det af pkt. 24 i disse retningslinjer, at SMV’er,
der har eksisteret i mindre end 3 år, ikke vil blive anset for
at være kriseramte, medmindre de opfylder betingelserne i
punkt 20, c.
Skatteministeren har fastsat nærmere regler for at modtage
statsstøtte i bekendtgørelse nr. 1821 af 28. december 2023
om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatte-
området. Det omfatter bl.a. regler om indberetning igennem
TastSelv m.v. samt forbuddet mod at yde støtte til kriseramte
virksomheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i § 3 at definere en række begreber, der anven-
des i loven. Definitionerne svarer til dem, der anvendes i lov
om CO2-kvoter, regler fastsat i medfør heraf og i EU-retsak-
ter om forhold omfattet af lov om CO2-kvoter.
Det foreslås i nr. 1 at definere CO2-ækvivaltent som den
mængde af en drivhusgas, der svarer til det globale opvarm-
ningspotentiale af 1 t kuldioxid (CO2)
Definitionen følger af kvoteordningen, herunder definitio-
nen i kvotedirektivets artikel 3, litra f).
Udtrykket »ton CO2-ækvivalent« skal forstås i overens-
stemmelse med kvotedirektivets definition af »ton kuldioxi-
dækvivalent«, jf. artikel 3, litra f), hvorefter der herved
forstås et ton kuldioxid (CO2) eller enhver anden af de i
direktivets bilag II nævnte drivhusgasser i en mængde med
et tilsvarende globalt opvarmningspotentiale.
Det foreslås i nr. 2 at definere driftsleder som den juridiske
eller fysiske person, der driver eller kontrollerer et statio-
nært anlæg, eller som har fået overdraget afgørende økono-
miske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 3 at definere drivhusgasser som kuldioxid
(CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorkarboner
(HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og
andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur-
og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød
stråling.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven
og kvotedirektivets bilag II.
Det foreslås i nr. 4, 1. pkt., at definere kvote som et bevis
for retten til at udlede 1 t CO2-ækvivalent i en nærmere
angivet periode. Det foreslås i 2. pkt., at retten er nærmere
reguleret i kvotedirektivet, der er gennemført ved lov om
CO2-kvoter og i andre EU-retsakter fastsat med hjemmel i
kvotedirektivet (kvoteordningen).
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven.
Det foreslås i nr. 5 at definere kvotedirektivet som Europa-
Parlamentets og Rådets direktivom et system for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 6 at definere kvoteordningen som regule-
ringen i lov om CO2-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov
om CO2-kvoter og i EU-retsakter om forhold omfattet af lov
om CO2-kvoter.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 7 at definere kvotereturneringspligt som
pligt for driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører
til i medfør af kvoteordningen hvert år senest den 30. sep-
tember i EU-registeret at returnere et antal kvoter svarende
til deres verificerede udledning i det forudgående kalender-
år.
Definitionen er inspireret af kvotelovens §§ 10 og 12, stk. 1.
Det foreslås i nr. 8 at definere luftfartsoperatør som den
fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på
det tidspunkt, hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter,
der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis
førstnævnte person er ukendt eller ikke identificeret af eje-
ren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute-
eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med
henblik på personbefordring, godstransport eller transport af
postforsendelser.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 9 at definere MR-forordningen som Kom-
missionens gennemførelsesforordning om overvågning og
rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring
af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
38
MR-forordningen er vedtaget som Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december
2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissi-
oner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning
nr. 601/2012/EU, og er senest ændret ved Kommission-
ens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1371 af 5. august
2022.
Det foreslås i nr. 10 at definere MRV-forordningen som
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning,
rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtrans-
port og om ændring af direktiv 2009/16/EF.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
MRV-forordningen er vedtaget som Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om over-
vågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra
søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF, og er se-
nest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/957 af 10. maj 2023
Det foreslås i nr. 11 at definere operatør som en driftsleder,
luftfartsoperatør, søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør
(reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfattet af EU-
regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissio-
ner.
Definitionen svarer til den, der anvendes i CO2-kvoteloven.
Det foreslås i nr. 12 at definere overvågningsplan som drifts-
lederens eller luftfartsoperatørens plan for overvågning af
drivhusgasemissioner, som den kompetente myndighed har
godkendt, jf. MR-forordningens artikel 11, og søfartsopera-
tørens tilsvarende plan for overvågning af søfart, jf. MRV-
forordningens artikel 6, stk. 6-8.
Definitionen af overvågningsplan svarer til de definitioner,
der følger af MR-forordningen og MRV-forordningen, og er
dermed de definitioner der anvendes i kvoteordningen.
Det foreslås i nr. 13 at definere søfartsoperatør som et rederi
eller en reder eller enhver anden organisation eller person,
så som en forvalter eller bareboat-charterer, der er omfattet
af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder
definitionen af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3, li-
tra w.
Definitionen svarer til den, der anvendes CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
Det foreslås i nr. 14 at definere udledningsrapport som
driftslederens eller luftfartsoperatørens verificerede rapport
over de årlige emissionsmængder i rapporteringsperioden,
som forelægges den kompetente myndighed, jf. MR-forord-
ningens artikel 68, og selskabernes tilsvarende rapport for
søfart, jf. MRV-forordningens artikel 11.
Definitionen af udledningsrapport svarer således til de defi-
nitioner, der følger af MR-forordningen og MRV-forordnin-
gen, og er dermed de definitioner der anvendes i kvoteord-
ningen, da forordningerne har direkte virkning i dansk ret.
Det foreslås i nr. 15 at definere udledningstilladelse som en
tilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør til udled-
ning af drivhusgasser, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO2-kvoter.
Definitionen svarer til den, der anvendes CO2-kvotebe-
kendtgørelsen.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en virksomhed skal registreres
hos Skatteforvaltningen, hvis den udfører aktiviteter, som
kræver, at driftslederen skal have en tilladelse fra Energisty-
relsen til at udlede drivhusgasser.
Det vil medføre, at virksomheder med kvoteomfattede akti-
viteter på stationære anlæg, der efter kvoteordningen skal
være i besiddelse af en udledningstilladelse forud for påbe-
gyndelse af den kvoteomfattede aktivitet, vil skulle registre-
res for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.
Efter kvotedirektivets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre,
at anlæg kun udfører de i bilag I opførte aktiviteter, hvorved
der udledes en for den pågældende aktivitet anførte gas, hvis
anlæggets driftsleder er i besiddelse af en tilladelse udstedt
af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel
5 og 6 i direktivet, eller hvis anlægget er undtaget fra kvote-
handelssystemet i medfør af artikel 27.
Efter CO2-kvotelovens § 4 skal driftsledere være i besiddel-
se af en udledningstilladelse udstedt af Energistyrelsen. An-
søgning om udledningstilladelse indgives til Energistyrel-
sen.
Ifølge kvotedirektivets artikel 6, stk. 2, litra a-e, indehol-
der udledningstilladelsen bl.a. en beskrivelse af aktiviteter
og emissioner fra anlægget, en overvågningsplan, rapporte-
ringskrav og en forpligtelse til at returnere kvoter, der svarer
til anlæggets samlede udledning.
Når et anlæg har modtaget en udledningstilladelse, skal
driftslederen holde den kompetente myndighed underrettet
om ændringer vedrørende anlægget, der medfører, at udled-
ningstilladelsen ikke længere er retvisende. Det er f.eks.
ændringer, der har betydning for anlæggets udledning, jf.
kvotedirektivets artikel 7, 1. pkt. Hvis sådanne ændringer
af anlægget sker, skal den kompetente myndighed ajourføre
tilladelsen, jf. kvotedirektivets artikel 7, 2. pkt.
Udstedelsestilladelsen samordnes med vilkår og proceduren
for en godkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets Di-
rektiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle
emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af for-
urening), hvor det er relevant, jf. kvotedirektivets artikel
8. Direktivet om industrielle emissioner omfatter aktiviteter
39
som oplistet i bilag I, jf. direktivets kapitel II, jf. artikel 2,
stk. 1.
Efter CO2-kvotelovens § 10, stk. 1, skal driftsledere i over-
ensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år senest
den 30. september i EU-registreret returnere et antal kvoter
svarende til deres verificerede udledning i det foregående
kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ef-
ter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning, rap-
portering og verifikation i forbindelse med udledning af
drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.
I afgiftsreguleringen er virksomheden almindeligvis den re-
gistrerings- og afgiftspligtige person. Derfor foreslås det,
at den virksomhed, som driftslederen har opnået en udled-
ningstilladelse for, vil skulle lade sig registrere.
Virksomheden vil skulle registreres på www.virk.dk for at
opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der
er registreret i Erhvervssystemet, skal angive afgift for hver
afgiftsperiode via TastSelv Erhverv.
Manglende angivelse vil medføre, at Skatteforvaltningen fo-
retager en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar for
afgiftsperioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksom-
heden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig
fastsættelse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kon-
trollere og efterprøve angivelsen. Virksomheden vil desuden
skulle betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende
betaling vil kravet blive sendt til inddrivelse ved Gældssty-
relsen. De nærmer krav til registrerede virksomheder følger
af den foreslåede emissionsafgiftslov.
Det foreslås i 2. pkt., at registrering skal ske senest 14 dage
efter modtagelse af udledningstilladelsen.
Det vil medføre, at virksomheder har 14 dage fra modta-
gelse af udledningstilladelsen til at lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen.
Det forslås i 3. pkt., at driftsledere omfattet af det foreslåede
stk. 1, som den 1. januar 2025 er i besiddelse af en udled-
ningstilladelse, skal lade sig registrere hos Skatteforvaltnin-
gen senest den 14. januar 2025.
Det vil medføre, at driftsledere omfattet af § 4, stk. 1, som
den 1. januar 2025 er i besiddelse af en udledningstilladelse,
med udgangen af den 14. januar 2025 vil være registreret
hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en virksomhed skal registreres
hos Skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsluftfart i
Danmark, jf. § 1, stk. 3, som kræver, at luftfartsoperatøren
i medfør af kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvo-
ter.
Det foreslåede 1. pkt., medfører, at virksomheder, der driver
kvoteomfattet indenrigsluftfart i Danmark, skal registreres
for emissionsafgift hos Skatteforvaltningen.
Efter kvotedirektivets artikel 3g skal medlemsstaterne sikre,
at hver luftfartsoperatør indsender en overvågningsplan til
den i medlemsstaten kompetente myndighed, hvori der rede-
gøres for foranstaltninger til overvågning og rapportering af
emissioner og tonkilometerdata, og at sådanne planer god-
kendes af den kompetente myndighed.
Luftfartsoperatører er omfattet af denne forpligtelse, hvis de
har aktiviteter som fastsat i kvotedirektivets bilag I.
Efter artikel 12, stk. 3, litra b, er medlemsstaterne forpligtet
til at sikre, at hver luftfartøjsoperatør returnerer et antal kvo-
ter, der svarer til vedkommendes samlede emissioner i det
foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse
med artikel 15.
Denne forpligtelse for luftfartsoperatører til at returnere
kvoter er fastsat i CO2-kvotebekendtgørelsens § 19. Be-
kendtgørelsen fastlægger dog kun en sådan forpligtelse
for de luftfartsoperatører, der skal returnere kvoter til Dan-
mark. Med lovforslaget vil pligten til at lade sig registrere
for afgift dog også kunne omfatte luftfartsoperatører, der
ikke er forpligtet til at returnere kvoter til Danmark, men
som alligevel driver indenrigsluftfart.
Efter CO2-kvotelovens § 10, stk. 1, skal luftfartsoperatører
i overensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år
senest den 30. september i EU-registreret returnere et antal
kvoter svarende til deres verificerede udledning i det fore-
gående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning,
rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af
drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheden med aktiviteter,
der medfører udledninger, vil være den registrerings- og
afgiftspligtige person. Det stemmer overens med punktaf-
giftsreguleringen, hvor virksomheden almindeligvis er den
registreringspligtige og afgiftspligtige person.
Virksomheden vil skulle registreres på www.virk.dk for at
opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der
er registreret i Erhvervssystemet, vil skulle angive afgift
for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende
angivelse vil medføre at Skatteforvaltningen foretager en
foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar for afgiftspe-
rioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden vil
skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsæt-
telse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kontrollere
og efterprøve angivelsen. Virksomheden vil desuden skulle
betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende betaling
vil kravet blive sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. De
nærmere krav til registrerede virksomhederne følger af den
foreslåede emissionsafgiftslov.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmeldelse til registrering
skal ske senest 14 dage efter godkendelse af overvågnings-
plan af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et
40
andet EU-land, hvis det forventes, at virksomheden vil blive
omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at virksomheden senest
skal anmelde registrering 14 dage efter at Energistyrelsen
eller en kompetent myndighed i et andet EU-land har god-
kendt virksomhedens overvågningsplan, hvis det forventes,
at virksomheden vil blive omfattet af kvotereturneringspligt,
jf. stk. 4.
Det forslås i 3. pkt., at virksomheder, som har haft kvote-
omfattet aktivitet i 2024, skal lade sig registrere efter det
foreslåede stk. 2, hos Skatteforvaltningen senest den 14.
januar 2025.
Det vil medføre, at virksomheder, som har haft kvoteomfat-
tet aktivitet i 2024, med udgangen af den 14. januar 2025 vil
være registreret hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en virksomhed skal registreres
hos Skatteforvaltningen, hvis den driver indenrigsfærgefart
i Danmark, som kræver, at søfartsoperatøren i medfør af
kvoteordningen er forpligtet til at returnere kvoter.
Det vil medføre, at virksomheder, der driver kvoteomfattet
indenrigsfærgefart, vil skulle registreres for emissionsafgift
hos Skatteforvaltningen.
Efter kvotedirektivets artikel 3gd skal medlemsstaterne sik-
re, at et rederi, der udfører søfartsaktiviteter som oplistet
i bilag I under dens ansvar, overvåger og rapporterer de
relevante parametre i en rapporteringsperiode og indsender
aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til den
kompetente myndighed i overensstemmelse med kapitel II
i MRV-forordningen.
Søfartsaktiviteterne oplistet i kvotedirektivets bilag I omfat-
ter søtransportaktiviteter, med undtagelse af de søtranspor-
taktiviteter, der er omfattet af MRV-forordningens artikel 2,
stk. 1 a og 1 b. Fra den 1. januar 2027 er også aktiviteter,
der er omfattet af artikel 2, stk. 1 b, i MRV-forordningen,
omfattet af kvotedirektivet.
Forordningens artikel 2, stk. 1, omfatter skibe på 5.000
bruttotonnage og derover, for så vidt angår de drivhusgase-
missioner, der udledes under deres sejlads med henblik på
transport af gods eller passagerer til kommercielle formål fra
sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under
en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en
medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i
anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.
Efter CO2-kvotelovens § 10, stk. 1, skal søfartsoperatører
i overensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år
senest den 30. september i EU-registreret returnere et antal
kvoter svarende til deres verificerede udledning i det fore-
gående kalenderår. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan efter § 21, stk. 3, fastsætte regler om bl.a. overvågning,
rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af
drivhusgasser omfattet af kvoteordningen.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheden med aktiviteter,
der medfører udledninger, vil være den registrerings- og
afgiftspligtige person. Det stemmer overens med punktaf-
giftsreguleringen, hvor virksomheden almindeligvis er den
registreringspligtige og afgiftspligtige person.
Virksomheden vil skulle registreres på www.virk.dk for at
opnå en registrering i Erhvervssystemet. En virksomhed, der
er registreret i Erhvervssystemet, vil skulle angive afgift
for hver afgiftsperiode via TastSelv Erhverv. Manglende
angivelse vil medføre at Skatteforvaltningen foretager en
foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar for afgiftspe-
rioden, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1. Virksomheden vil
skulle betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsæt-
telse, jf. stk. 2. Skatteforvaltningen vil desuden kontrollere
og efterprøve angivelsen. Virksomheden vil desuden skulle
betale afgift via Skattekontoen, og ved manglende betaling
vil kravet blive sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. De
nærmere krav til registrerede virksomhederne følger af den
foreslåede emissionsafgiftslov.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at anmeldelse til registrering
skal ske senest 14 dage efter godkendelse af overvågnings-
plan for overvågning og rapportering af årlige CO2-udled-
ninger af Energistyrelsen eller en kompetent myndighed i et
andet EU-land, hvis det forventes at virksomheden vil blive
omfattet af kvotereturneringspligt, jf. stk. 4.
Det vil medføre, at virksomheder har 14 dage fra godken-
delse af overvågningsplanen til at lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen, hvis det forventes, at virksomheden vil
blive omfattet af kvotereturneringspligt.
Det forslås i 3. pkt., at virksomheder, der fra 2025 som
søfartsoperatør omfattes af pligt til at returnere kvoter efter
kvotedirektivet, skal, når betingelserne i stk. 4 er opfyldt,
lade sig registrere efter stk. 3, hos Skatteforvaltningen senest
den 14. januar 2025.
Det vil medføre, at virksomheder, der fra 2025 som søfart-
soperatør omfattes af pligt til at returnere kvoter efter kvo-
tedirektivet, når betingelserne i det foreslåede § 4, stk. 4
er opfyldt, med udgangen af den 14. januar 2025 vil være
registreret hos Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at en virksomhed, medmindre
der foreligger særlige omstændigheder, skal lade sig regi-
strere efter stk. 2 eller 3, hvis virksomheden i det forudgåen-
de år var omfattet af pligt til at returnere kvoter til Energi-
styrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land.
Virksomheder vil dermed som udgangspunkt skulle lade
sig registrere efter § 4, stk. 2 og 3, hvis virksomheden i
det forudgående år skulle returnere kvoter til en kompetent
myndighed, medmindre der er sket ændringer, som gør at
virksomheden har en stærk formodning for, at den ikke vil
skulle returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent
myndighed i et andet EU-land.
Disse særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge når en
41
virksomhed ikke forventer at opfylde kravene til antal fly-
vninger, der medfører, at der skal svares kvoter, eller hvis
en virksomhed ikke længere anvender et søfartøj, der er
omfattet af kvoteordningens krav om kvotereturnering. En
virksomhed skal dog uanset sådanne særlige omstændighe-
der forblive registreret med henblik på at kunne afregne
endelig afgift efter lovens foreslåede § 9.
Virksomhederne vil blive omfattet af lovens pligt til løbende
at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Der
skal ikke angives og betales afgift af udledninger, som er
sket forud for registreringstidspunktet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at en virksomhed, som ikke
i forudgående år har været i besiddelse af en overvågnings-
plan eller har haft pligt til at returnere kvoter, skal lade sig
registrere hos Skatteforvaltningen på det tidspunkt, hvor det
måtte formodes, at virksomheden efter årets udgang skal
returnere kvoter til Energistyrelsen eller en kompetent myn-
dighed i et andet EU-land.
En virksomhed, der ikke har været returneringspligtig for
kvoter i det forudgående år, skal lade sig registrere på tids-
punktet, hvor virksomheden har eller burde have kendskab
til, at virksomheden efter årets udgang vil skulle returnere
kvoter til en kompetent myndighed. I den forbindelse kan
der lægges vægt på bl.a. forudgående udledningsrapporter,
godkendte overvågningsplaner og virksomhedens aktivitet
normalt blive lagt til grund.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheden fra registre-
ringstidspunktet eller tidspunktet, hvor virksomheden skulle
have ladet sig registrere efter 2. pkt., er forpligtet til løbende
at angive og afregne afgift.
Det vil medføre, at virksomheden fra tidspunktet, hvor virk-
somheden skulle have ladet sig registrere hos Skatteforvalt-
ningen, omfattes af lovens pligt til løbende at angive og
afregne afgift
Det foreslås i stk. 5, at Skatteforvaltningen udsteder et bevis
for registreringen efter stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-
ningen udsteder bevis for registrering til de registrerede
virksomheder. Beviset dannes digitalt og vil kunne rekvire-
res af virksomheden via Skatteforvaltningens hjemmeside.
Dette bevis vil bl.a. kunne anvendes som dokumentation
for, at virksomheden til den kvoteomfattede aktivitet kan
fritages for CO2-afgift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at afgiftsperioden er måneden.
Registrerede virksomheder vil dermed månedligt skulle be-
tale afgift af den afgiftspligtige drivhusgasudledning. Opgø-
relse af afgiften vil ske i overensstemmelse med § 5, stk.
2-5, og § 6. Afgiften vil skulle angives til Skatteforvaltnin-
gen i overensstemmelse med §§ 8 og 9.
Det foreslås i stk. 2, at registrerede virksomheder efter ud-
løbet af hver afgiftsperiode skal opgøre den afgiftspligtige
mængde drivhusgasudledning foreløbigt.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter § 4 ef-
ter udløbet af hver måned vil skulle opgøre en foreløbig
mængde af den afgiftspligtige drivhusgasudledning efter §
1. Opgørelsen reguleres nærmere i det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at den foreløbige mængde drivhusga-
sudledning i afgiftsperioden opgøres på grundlag af måling
af energiforbrug eller drivhusgasudledningen efter § 6 eller
drivhusgasudledningen i de op til 2 forudgående kalenderår
opgjort efter § 6, jf. dog stk. 4.
Det vil medføre, at de foreløbige opgørelser efter stk. 2
skal ske på grundlag af den måling af energiforbrug eller
drivhusgasudledning efter § 6 eller udledningen i de op til
2 forudgående kalenderår, når en virksomhed tidligere har
opgjort den afgiftspligtige udledning efter § 6.
Den målte udledning vil kunne anvendes, når en registreret
virksomhed opgør udledningen enten ved måling af energi-
forbrug i overensstemmelse med opgørelse efter kvoteord-
ningen eller efter energi- og CO2-afgiftslovene eller ved
direkte måling af udledning. Registrerede virksomheder, der
også er afgiftspligtige af ikkeenergirelaterede udledninger,
vil dog skulle medtage disse i den foreløbige opgørelse.
Som alternativ kan opgørelse ske efter § 6 i overensstem-
melse med overvågnings- og rapporteringskravene i kvote-
direktivet, dog med særlige regler for luftfart og søfart, hvor
kun indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart medtages. Der-
med kan udledningsrapporter fra de op til 2 forudgående
kalenderår og oplysninger, der ligger til grund for disse
rapporter, også lægges til grund for den foreløbige opgørel-
se. Den foreløbige opgørelse kan således udgøres af f.eks.
det månedlige gennemsnit for de to år eller anden opgørelse,
der tager afsæt i udledningsrapporterne m.v., evt. reguleret
for forhold omfattet af det foreslåede stk. 4.
Ved den foreløbige opgørelse kan forhold nævnt i det fore-
slåede stk. 4 tages i betragtning.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at registrerede virksomheder
ved den foreløbige opgørelse af den afgiftspligtige mængde
kan tage hensyn til oplysninger, som kan have betydning for
udledningsopgørelsen i det igangværende kalenderår, herun-
der ændring af overvågningsplaner grundet kapacitetsudvi-
delser.
Det vil medføre, at ved den foreløbige opgørelse af den
afgiftspligtige mængde efter stk. 2, som udgangspunkt skal
opgøres efter stk. 3, kan en række øvrige forhold tages i
betragtning, så det sikres, at den så vidt muligt afspejler den
42
faktiske CO2-udledning, som den vil blive opgjort efter årets
udgang, jf. § 6.
Forhold, der kan tages i betragtning, omfatter bl.a. forudgå-
ende udledningsrapporter om verificerede udledninger fra
samme anlæg, overvågningsplaner, da disse efter kvotedi-
rektivet skal opdateres, hvis der sker større ændringer, som
kan have betydning for opgørelsesmetode og udledning fra
anlægget, bl.a. kapacitetsudvidelser, samt det faktiske ener-
giforbrug på anlægget inden for perioden.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at registrerede virksomheder, der
ikke tidligere har indleveret udledningsrapporter til Energi-
styrelsen eller en kompetent myndighed i et andet EU-land
efter kvoteordningen, opgør den afgiftspligtig udledning i
det første kalenderår på grundlag af den forventede udled-
ning i de enkelte afgiftsperioder.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder, der ikke tid-
ligere har indleveret udledningsrapporter til en kompetent
myndighed efter kvoteordningen, vil skulle opgøre den af-
giftspligtige udledning i det første kalenderår på grundlag af
den forventede udledning i de enkelte afgiftsperioder. Ved
opgørelsen kan forhold som nævnt i 1. pkt. indgå.
Det foreslås i stk. 5, at foreligger der ikke en godkendt over-
vågningsplan efter MRV-forordningen før den 6. juni 2025,
kan de foreløbige opgørelser, jf. stk. 1, for 2025 ske på
grundlag af den indsendte overvågningsplan og den endelige
opgørelse.
Det vil medføre, at rederier med kvoteomfattet indenrigsfær-
gefart skal opgøre udledningen på baggrund af den indsend-
te overvågningsplan, hvis der ikke foreligger en godkendt
overvågningsplan før den 6. juni 2025.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler
vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftsplig-
tige mængde drivhusgasudledning efter stk. 1-4.
Sådanne regler forudsættes at kunne vedrøre dokumentation,
der ligger til grund for virksomhedernes foreløbige opgørel-
se af afgiftspligtig drivhusgasudledning, herunder dokumen-
tation for måling af udledning og øvrige forhold omfattet af
stk. 1-4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at efter udløbet af kalenderåret
skal registrerede virksomheder foretage en endelig opgørel-
se af den afgiftspligtige mængde udledning.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter udløbet
af et kalenderår vil skulle lave en endelig opgørelse over
udledning, hvoraf der vil skulle betales afgift. Opgørelse vil
skulle ske i overensstemmelse med reglerne, der følger af
det foreslåede stk. 1, 2. pkt., samt stk. 2-6, så opgørelsen
følger reglerne om anvendelse af metoder m.v. ved rapporte-
ring og verifikation efter kvotedirektivet.
Det foreslås i 2. pkt., at den endeligt opgjorte afgiftspligti-
ge mængde opgøres som drivhusgasudledningen, jf. § 1,
beregnet efter den udledningsrapport, som den kompetente
myndighed har godkendt efter MR-forordningen og MRV-
forordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 5.
Det vil medføre, at den afgiftspligtige mængde for udled-
ninger fra stationære anlæg og luftfart skal opgøres på bag-
grund af Kommissionens MR-forordning, og at den afgifts-
pligtige mængde for udledninger fra søfart skal opgøres på
baggrund af MRV-forordningen.
Det vil desuden medføre, at det er de metoder for opgørelse
af udledninger, der er fastlagt i den registrerede virksomheds
godkendte overvågningsplan, der vil skulle anvendes ved
opgørelsen af den afgiftspligtige udledning.
Opgørelse af den afgiftspligtige udledning fra kvoteomfatte-
de aktiviteter i Danmark vil således kunne opgøres ved at
anvende udledningsrapportens resultat, når der er sammen-
fald mellem de kvoteomfattede aktiviteter, der indgår i rap-
porten, og det afgiftspligtige område, jf. lovforslagets § 1.
Efter kvotedirektivets artikel 14, stk. 3, og artikel 15, skal
opgørelsen af udledninger fra stationære anlæg og luftfart,
hvoraf der skal svares kvoter, ske i overensstemmelse med
MR-forordningen.
Efter kvotedirektivets artikel 3ge skal opgørelsen for søfart
ske i overensstemmelse med MRV-forordningen.
Disse forordninger indeholder krav til opgørelse af udled-
ninger fra kvoteomfattede aktiviteter, og krav om at virk-
somheder skal udarbejde en overvågningsplan på grundlag
af disse regler, som skal godkendes af den kompetente myn-
dighed, dvs. for Danmarks vedkommende af Energistyrel-
sen. Herudover indeholder forordningerne også måletekni-
ske krav og krav til proceduren for opgørelse og verifikation
af udledningerne.
Det følger også af forordningerne, at en virksomhed med
kvoteomfattede aktiviteter skal udarbejde en udledningsrap-
port, som skal verificeres af en akkrediteret verifikator.
Den verificerede udledning fremgår af udledningsrappor-
ten, der danner grundlag for kvotereturneringspligten. Ud-
ledningsrapporten indleveres årligt til den kompetente myn-
dighed, hvilket i Danmark er Energistyrelsen.
Ifølge kvotedirektivets artikel 4 og 5 skal udledningsrappor-
ter vedr. udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter på sta-
tionære anlæg leveres til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor anlægget er placeret.
Ifølge kvotedirektivets artikel 18 a skal udledningsrapporter
vedr. udledninger fra kvoteomfattet luftfart leveres til den
kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt
en gyldig licens efter Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92
43
af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselska-
ber, eller, når dette ikke er tilfældet, den medlemsstat, der
har de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra
flyvninger udført af den pågældende luftfartsoperatør i ba-
sisåret.
Ifølge kvotedirektivets artikel 3gf, stk. 1, er den administre-
rende myndighed for så vidt angår et rederi 1) hvis der er
tale om et rederi, der er registreret i en medlemsstat, den
medlemsstat, hvor rederiet er registreret, 2) hvis der er tale
om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, den
medlemsstat, der har det største anslåede antal havneløb
fra sejladser udført af det pågældende rederi inden for de
foregående overvågningsår, og som falder inden for det i
artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde, eller 3) hvis der er
tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, og
som ikke har udført sejladser, der er omfattet af artikel 3ga
i de 4 forudgående overvågningsår, den medlemsstat, hvor
et af rederiets skibe er ankommet eller har påbegyndt eller
afsluttet sin første sejlads, som er omfattet af nævnte artikel.
Det er således ikke alle udledninger fra sejladser og flyvnin-
ger, der foregår mellem to danske destinationer, som frem-
går af de udledningsrapporter, som i medfør af kvotedirekti-
vet skal indleveres til Energistyrelsen. Opgørelse af disse
den afgiftspligtige mængde fra disse aktiviteter, vil derfor
skulle ske efter det foreslåede stk. 2 for indenrigsluftfart og
stk. 3 for indenrigsfærgefart.
Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv
2009/31 om geologisk lagring af kuldioxid, medregnes ikke
som returneringspligtig udledning efter kvotedirektivets arti-
kel 12, stk. 3 a.
Efter MR-forordningen og MRV-forordningen er det fast-
lagt, hvornår virksomheder med kvoteomfattede aktiviteter
skal udarbejde en overvågningsplan, der bl.a. fastlægger
hvilke metoder og usikkerheder, der accepteres ved opgørel-
sen af kvoteomfattede udledninger.
Af MR-forordningens kapitel III fremgår reglerne om over-
vågning af emissioner fra stationære anlæg.
Efter MR-forordningens artikel 21 vælger driftslederen for
et stationært anlæg enten at anvende en beregningsbaseret
metode eller en målingsbaseret metode. Den beregningsba-
serede metode indebærer, at emissioner fra kildestrømme
bestemmes ud fra aktivitetsdata, der opnås via målesyste-
mer og yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller
standardfaktorer. Den beregningsbaserede metode kan gen-
nemføres efter standardmetoden i artikel 24 eller masseba-
lancemetoden i artikel 25. Den beregningsbaserede metode
er fastlagt nærmere i forordningens kapitel III, afsnit 2.
Den målingsbaserede metode indebærer, at emissioner fra
emissionskilder bestemmes ved hjælp af kontinuerlig måling
af koncentrationen af de relevante drivhusgasser i røggas-
sen og kontinuerlig måling af røggasstrømmen, herunder
overvågning af CO2-overførsel mellem anlæg, hvor CO2-
koncentrationen og strømmen af overført gas måles. Den
målingsbaserede metode er fastlagt nærmere i forordningens
kapitel III, afsnit 3.
MR-forordningens bilag II indeholder desuden regulering af
metodetrin for beregningsfaktorer for forbrændingsemissio-
ner, massebalancer og CO2-procesemissioner. Af bilag IV
fremgår desuden aktivitetsspecifikke overvågningsmetoder
for processer, der foregår på stationære anlæg. Af bilag IV
fremgår desuden referenceværdier for beregningsfaktorer,
herunder støkiometriske emissionsfaktorer for procesemissi-
oner fra bl.a. karbonatnedbrydning.
Af kapitel IV fremgår regler om overvågning af emissio-
ner og tonkilometerdata fra luftfart. Bilag III omhandler
desuden beregningsspecifikke metoder til bestemmelse af
drivhusgasser i luftfartssektoren. Ved opgørelsen af den af-
giftspligtige mængde skal disse opgørelsesmetoder derfor
anvendes. Af bilag X fremgår desuden krav til den årlige
udledningsrapport for luftfartøjer, herunder krav om det
samlede antal flyvninger opdelt på par af stater, der er om-
fattet af rapporten.
Af MRV-forordningen fremgår regler om opgørelse, over-
vågning og verifikation af drivhusgasudledninger fra sø-
transport. Af kapitel I, afdeling I, fremgår bl.a. principper
og metoder for overvågning og rapportering. Selskabet, der
kan bestå af skibsejeren eller anden organisation, der har
påtaget sig ansvaret for driften af skibet for skibsejeren, skal
overvåge drivhusgasemissioner i overensstemmelse med en
af metoderne i forordningens bilag I og overvåge relevante
oplysninger i overensstemmelse med forordningens bilag II
eller regler vedtaget i henhold til dette.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter med hen-
blik på at ændre MRV-forordningens bilag I og II.
Efter bilag I kan der ske opgørelse af CO2-udledninger
ved beregning. Det sker ved at gange brændstofforbruget
fra den omfattede sejlads med en emissionsfaktor, der er
fastsat i bilaget. Det faktiske forbrug af brændstof for hver
sejlads beregnes ved hjælp af én af 4 metoder: 1) bunkerle-
veringsattest og periodiske opgørelser af brændstoftanke, 2)
overvågning af bunkertanke om bord, 3) flowmålere for de
relevante forbrændingsprocesser eller 4) måling af direkte
CO2-emissioner. Verifikatoren kan tillade, at der anvendes
en kombination af disse metoder.
Bilag II præciserer selskabernes overvågningspligt, herunder
pr. sejlads. Det omfatter bl.a. oplysninger om dato og tids-
punkt for afgang fra kaj og ankomst til kaj, den tilbagelagte
distance, som enten kan være den mest direkte rute mellem
afgangs- og ankomsthavn eller den reelt tilbagelagte distan-
ce.
Udledninger fra luftfart og søfart er kun afgiftspligtige, når
udledningerne hidrører fra indenrigstransport. Udlednings-
rapporterne vil ofte også omfatte udledninger fra udenrigs-
transport, og de vil derfor ikke direkte kunne lægges til
44
grund ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udled-
ning.
Der foreslås med lovforslagets § 2, stk. 3, en lavere afgifts-
sats for afgiftspligtige udledninger fra mineralogiske og me-
tallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse end
fra øvrige aktiviteter. Disse udledninger vil derfor skulle
opgøres særskilt fra øvrige udledninger.
Af det foreslåede § 6, stk. 2-4, fremgår præciseringer af,
hvilke udledninger, der skal medtages ved opgørelse af
afgiftspligtig udledning fra mineralogiske og metallurgiske
processer, kemisk reduktion og elektrolyse, indenrigsluftfart
og indenrigssøfart.
Udledninger, der er lagret i overensstemmelse med direktiv
2009/31, medregnes ikke som returneringspligtig udledning
efter kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a. Sådanne udlednin-
ger er derfor heller ikke afgiftspligtige.
For udledninger fra stationære anlæg vil den udledning, for
hvilke der skal returneres kvoter, fremgå direkte af udled-
ningsrapporten.
For luftfart og søfart svarer den udledning, for hvilke der
skal returneres kvoter dog ikke til den afgiftspligtige udled-
ning, da afgiften er begrænset til at omfatte indenrigsfær-
gefart og indenrigsluftfart. Der kan derfor være tilfælde,
hvor registrerede virksomheder ikke er returneringspligtige
til den danske del af EU’s kvoteregister, selv om de foreta-
ger indenrigsluftfart eller indenrigsfærgefart i Danmark. Der
kan også være tilfælde, hvor registrerede virksomheder er
returneringspligtige til den danske del af EU’s kvoteregister,
men kun skal svare emissionsafgift for en del af den udled-
ning, som er kvoteomfattet. Det er f.eks. tilfældet, hvis et
rederi ud over indenrigsfærgefart også udøver kvoteomfattet
udenrigssejlads.
Den afgiftspligtige mængde udledning påvirkes desuden ik-
ke af eventuelle nedslag i virksomheders returneringspligt
som følge af indfasning af kvoteregulering for bl.a. søfart. I
sådanne tilfælde lægges den fulde verificerede udledning,
der er omfattet af afgift, til grund for afgiftsberegningen.
Efter det foreslåede stk. 4 kan skatteministeren fastsætte
regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den af-
giftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres
efter stk. 1-3.
Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virk-
somheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med
stk. 1, skal være i besiddelse af.
Det foreslåes i stk. 2, at registrerede virksomheder efter § 4
skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsluftfart.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle op-
gøre afgiftspligtige udledninger fra indenrigsluftfart i med-
før af MR-forordningen og den godkendte overvågnings-
plan, jf. MR-forordningens artikel 11.
Udledninger fra indenrigsluftfart fremgår ikke særskilt af
udledningsrapporten, som skal indleveres til den kompetente
myndighed. Udledningerne fra indenrigsluftfart indgår dog
i den samlede udledning, der fremgår af udledningsrappor-
ten. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne laver en
særskilt opgørelse af de udledninger fra indenrigsluftfart,
der skal omfattes af emissionsafgiften.
Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udled-
ning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overens-
stemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af
udledninger efter overvågningsplanen.
Efter det foreslåede stk. 4 kan skatteministeren fastsætte
regler vedrørende dokumentation for opgørelsen af den af-
giftspligtige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres
efter stk. 1-3. Dette medfører, at skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om hvilken dokumentation registrere-
de virksomheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse
med stk. 2, skal være i besiddelse af.
Det foreslås i stk. 3, at registrerede virksomheder efter § 4
skal opgøre omfanget af udledningen fra indenrigsfærgefart.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle op-
gøre afgiftspligtige udledninger fra indenrigsfærgefart.
Udledninger fra indenrigsfærgefart fremgår ikke særskilt af
udledningsrapporten, som skal indleveres til den kompetente
myndighed. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne
laver en særskilt opgørelse af de udledninger fra indenrigs-
færgefart, der skal omfattes af emissionsafgiften.
Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udled-
ning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overens-
stemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af
udledninger efter overvågningsplanen, jf. MRV-forordnin-
gens kapitel II.
Det følger af MRV-forordningen, at virksomheder skal ind-
levere overvågningsplan til de kompetente myndigheder i
2024, men at der først er krav om, at disse er godkendt
den 6. juni 2025. Da det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2025, vil der derfor muligvis ikke foreligge
nogen godkendte overvågningsplaner for indenrigsfærger i
de første 5 måneder, efter loven er trådt i kraft.
Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren kan fastsætte regler
vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftsplig-
tige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter
stk. 1-3.
Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte
regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder,
der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 1-3, skal
være i besiddelse af. Det kan f.eks. indebære krav til doku-
mentation af målinger, der ligger til grund for fordelingen
45
mellem opgørelsen efter stk. 1, 2 og 3, samt dokumentation
for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra
indenrigsluftfart og indenrigsfærgefart.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at registrerede virksomheder
efter § 4 skal opgøre omfanget af udledningen relateret til
mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemiske
reduktioner og elektrolyse, der er omfattet af § 2, stk. 3.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle op-
gøre omfanget af udledningen fra mineralogiske processer,
metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse.
Efter det foreslåede § 2, stk. 3, 1. pkt., vil der gælde en la-
vere afgiftssats for udledninger fra mineralogiske processer,
metallurgiske processer, kemiske reduktioner og elektrolyse
end for øvrige udledninger. Det er derfor nødvendigt, at
virksomheden opgør disse udledninger særskilt med henblik
på angivelse og afregning af afgiften.
Af det foreslåede bilag 2 til loven fremgår, hvilke ikkeener-
girelaterede udledninger og udledninger fra energiprodukter
anvendt til processerne, der kan anses for at være mineral-
ogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion
og elektrolyse (mineralogiske processer m.v.). I energi- og
CO2-afgiftslovene er disse processer afgrænset. Det fore-
slås, at en tilsvarende afgrænsning anvendes i denne lov. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
stk. 3.
Metoden for opgørelse af en registreret virksomheds udled-
ning skal ske efter det foreslåede § 6, stk. 1, og i overens-
stemmelse med den metode, der anvendes til opgørelse af
udledninger efter overvågningsplanen.
Opgørelsen sker således i overensstemmelse med MR-for-
ordningen.
Det foreslåede medfører, at opgørelsen af udledninger fra
processer omfattet af stk. 1 som udgangspunkt sker på
samme måde, som opgørelser af udledninger fra kvoteo-
mfattede aktiviteter skal foretages efter kvotedirektivet.
Af MR-forordningens kapitel III fremgår regler om overvåg-
ning af emissioner fra stationære anlæg, herunder med en
beregningsbaseret metode og en målemetode. Af MR-for-
ordningens bilag IV fremgår aktivitetsspecifikke overvåg-
ningsmetoder for stationære anlæg, herunder for produktion
af varer, der fremstilles ved mineralogiske og metallurgiske
processer, kemiske reduktioner og elektrolyse.
Opgørelsen af udledninger skal være i overensstemmelse
med metoderne fastsat i MR-forordningen og overvågnings-
planen godkendt af Energistyrelsen efter forordningens arti-
kel 11.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at en forholdsmæssig del af af-
giften kan henregnes til 1. pkt., hvor samme anlæg forsyner
såvel anvendelser omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser
i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Det
foreslås i stk. 5, 3. pkt., at ved opgørelse af den forholds-
mæssige fordeling finder § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energi-
afgift af mineralolieprodukter m.v., § 11, stk. 5, nr. 4, i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 4, i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. tilsvarende
anvendelse.
Det foreslåede 2. og 3. pkt. vil medføre, at virksomheden
vil kunne lave en forholdsmæssig fordeling af udledningen
i tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser
omfattet af 1. pkt. som andre anvendelser i virksomheden,
når en sådan fordeling kan opgøres. Ved opgørelse af den
forholdsmæssige fordeling finder mineralolieafgiftslovens §
11, stk. 5, nr. 4, gasafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, og
kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, som indeholder enslyden-
de opgørelsesregler, tilsvarende anvendelse. Efter disse be-
stemmelser er det bl.a. muligt at lave en forholdsmæssig
fordeling, hvis virksomheden installerer de nødvendige må-
lere. Hovedreglen er, at udledningen omfattet af det foreslå-
ede 1. pkt. om mineralogiske processer m.v. skal opgøres. I
visse tilfælde kan det dog være lettere at måle udledning
omfattet af afgiftssatsen i § 2, stk. 1.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4,
at en forholdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og
varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel
varme, kulde og varmt vand, der er fremstillet på et selv-
stændigt anlæg, ville kunne være tilbagebetalingsberettiget,
som ikketilbagebetalingsberettiget varmeleverance, kuldele-
verance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholds-
mæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberetti-
gede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side
den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsbe-
rettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den
samlede mængde fremstillet varme og kulde.
På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller
anlæg, hvor den ikketilbagebetalingsberettigede del udgør
mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den
ikketilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200
GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre ande-
len, der anvendes i ikketilbagebetalingsberettigede anlæg,
efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikketil-
bagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjor-
te mængde opgøres som den mængde energi, der forbru-
ges til ikketilbagebetalingsberettigede formål, divideret med
energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Den-
ne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis
målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget,
der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den
resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebeta-
lingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede
anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg
0,80.
I dette lovforslag skal tilbagebetalingsberettiget del forstås
som udledninger fra mineralogiske processer, metallurgiske
processer, kemisk reduktion og elektrolyse.
46
Da udledninger fra de fleste kvoteomfattede aktiviteter, be-
regnes på baggrund af brændselsforbrug, vil fordelingsreg-
lerne efter energiafgiftslovene kunne anvendes.
Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler
vedrørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftsplig-
tige mængde drivhusgasudledning, der skal opgøres efter
stk. 5.
Det foreslåede medfører, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om hvilken dokumentation registrerede virk-
somheder, der skal opgøre afgift i overensstemmelse med
stk. 5, skal være i besiddelse af.
Det forudsættes at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om hvilken dokumentation registrerede virksomheder,
der skal opgøre afgift i overensstemmelse med stk. 5, skal
være i besiddelse af. Det kan f.eks. indebære krav til doku-
mentation af målinger, der ligger til grund for fordelingen
mellem opgørelsen efter stk. 5, samt dokumentation for op-
gørelsen af den afgiftspligtige mængde udledning fra inden-
rigsluftfart og indenrigsfærgefart.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.4 og 3.2.8 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomheder
skal føre regnskab over drivhusgasudledninger i Danmark
i overensstemmelse med de opgørelsesregler, der følger af
§§ 5 og 6, og kvoteordningens regler. Det foreslås i 2. pkt.,
at registrerede virksomheder på forlangende skal fremvise
dokumentation herfor over for Skatteforvaltningen.
Det vil medføre, at regnskaberne vil skulle overholde gæl-
dende regulering fastsat i medfør af CO2-kvotelovens §
21 om bl.a. overvågning, verifikation og rapportering af
drivhusgasudledninger omfattet af CO2-kvoteloven, herun-
der regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om
forhold omfattet af loven. Henvisningen til kvoteordningens
regler medfører, at der stilles samme krav til overholdelse
af kvoteordningens regler for luftfart og søfart i de tilfælde,
hvor virksomheder skal rapportere udledninger og indlevere
kvoter i en anden EU-medlemsstat, og som derfor ikke er
omfattet af CO2-kvotebekendtgørelsen.
Det vil desuden medføre, at virksomheden vil skulle føre
regnskab over drivhusgasudledninger på en måde, hvor ud-
ledningerne kan opgøres efter reglerne i §§ 5 og 6, herun-
der med særskilt opgørelse af udledningen fra mineralogi-
ske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og
elektrolyse, af indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart.
Det foreslås i stk. 2, at virksomhederne m.v. skal opbevare
regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsa-
gedokumenter, opgørelser m.v., i 10 år efter regnskabsårets
udløb.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder m.v. vil skul-
le opbevare regnskabsmaterialet i overensstemmelse med
bogføringslovens kapitel 4 om opbevaring af regnskabsma-
teriale. Pligten til at opbevare regnskabsmaterialet svarer
til den pligt, der følger af bogføringslovens § 12, stk. 1,
1. pkt., hvorefter virksomheder på betryggende vis skal
opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det
regnskabsår, materialet vedrører. Det følger også af § 92,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023 om
merværdiafgift, at virksomheder skal opbevare regnskaber,
regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale, herunder be-
stillingsbøger, fabrikationssedler, lageroptællingslister m.v.,
samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det
pågældende regnskabsår. For regnskabsmateriale, der er re-
levant for opgørelser efter emissionsafgiftslovens §§ 5 og 6,
foreslås pligten dog udvidet til 10 år, henset til den længere
pligt til opbevaring af relevante data og oplysninger efter
kvoteordningen.
Virksomheder skal desuden i overensstemmelse med artikel
67, stk. 1, i MR-forordningen, opbevare registreringer af
alle relevante data og oplysninger i mindst 10 år, herunder
oplysninger om de forhold, der er opregnet i forordningens
bilag IX.
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter
stk. 1.
Skatteforvaltningen vil dermed f.eks. kunne fastsatte regler
om, hvordan virksomheden skal føre regnskab over opgørel-
ser efter §§ 5 og 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 8
Efter kvotereordningen opgøres CO2-udledningen fra kvote-
omfattede aktiviteter årligt. Udledningen fra stationære an-
læg og luftfart skal således opgøres og verificeres senest
den 31. marts, og kvoterne skal returneres senest den 30.
september hvert år for det forudgående år. Udledningen fra
søtransport skal opgøres og verificeres senest den 30. april,
og kvoterne skal senest returneres den 30. september hvert
år for det forudgående år.
Den endelige verificerede udledning for et kalenderår ken-
des således ikke før den 31. marts for stationære anlæg og
luftfart, mens den ikke kendes før den 30. april for søtrans-
port.
Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i
lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger
tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald, jf. § 2,
samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningsloven indehol-
der desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende
angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af
registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.
Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urig-
47
tig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om
virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdel-
sen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskri-
velser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig be-
taling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige
fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8.
Opkrævningslovens indeholder desuden regler i kapitel 4
om hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a
om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og
sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævnings-
lovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er
registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksom-
heder efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. § 5, skal an-
give og betale afgift efter § 2 af den foreløbigt opgjorte
mængde drivhusgasudledning, jf. § 5, stk. 2-4, til Skattefor-
valtningen. Det foreslås i 2. pkt., at angivelse og betaling
skal ske senest den 15. i den første måned efter afgiftsperio-
dens udløb. Det foreslås i 3. pkt., at er den sidste rettidige
angivelsesdato en banklukkedag, anses den førstkommende
bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder månedligt
skal angive og betale afgift for afgiftsperioden til Skattefor-
valtningen.
Virksomheder registreret efter § 4, stk. 1-3, vil således efter
udløbet af hver måned skulle angive den foreløbige mængde
af den drivhusgasudledning, hvoraf der skal betales afgift,
jf. § 5, samt afgiftsbeløbet opgjort efter satserne angivet i
§ 2. Opgørelsen og angivelsen af afgiften vil skulle ske i
overensstemmelse med §§ 5 og 6 og med MR-forordningen
og MRV-forordningen.
Det foreslås i § 8, stk. 2, 1. pkt., at angivelse og betaling
efter stk. 1 sker efter reglerne i opkrævningsloven. Det fore-
slås i 2. pkt., at efter kalenderårets udløb foretages endelig
regulering af afgiftstilsvaret, jf. § 9.
Registrerede virksomheder vil skulle angive og indbetale
afgift i overensstemmelse med reglerne i opkrævningsloven.
Det følger af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
at afregnings- og afgiftsperioden er kalendermåneden. Angi-
velse af afgiften vil skulle ske senest den 15. i den første
måned efter udløbet af afgiftsperioden, jf. opkrævningslo-
vens § 2, stk. 2. Afgiften vil forfalde til betaling den 1. i
den måned, hvor angivelsen vil skulle indgives, og vil skulle
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4. Angivelser efter § 2 vil skul-
le være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse,
jf. opkrævningslovens § 3.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode efter afleveringsfristens udløb, vil Skatte-
forvaltningen kunne fastsætte virksomhedens tilsvar af af-
gifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For betalingen
af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen,
der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning,
anvendelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.
Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for en
foreløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2. Der
gælder desuden efter § 4, stk. 3, regler om, at Skattefor-
valtningen vil kunne inddrage en virksomheds registrering,
såfremt en virksomhed i fire på hinanden følgende afreg-
ningsperioder for det samme registreringsforhold har fået
foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar
af skatter eller afgifter m.v. Skatteforvaltningen vil desu-
den kunne inddrage virksomhedens øvrige registreringer, så-
fremt Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil
kunne fortsætte uden registreringsforholdet, der inddrages.
Skatteforvaltningen vil desuden kunne give den afgiftsplig-
tige påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte
bestemmelser, og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves, jf. opkrævningslo-
vens § 4 a.
Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urig-
tig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om
virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdel-
sen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskri-
velser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig be-
taling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige
fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8, vil desuden
finde anvendelse på emissionsafgiftsloven.
Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i
kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og
registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestem-
melser vil tilsvarende finde anvendelse på emissionsafgifts-
loven. Herunder vil betaling af afgiften efter de foreslåede
§§ 8 og 9 skulle ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens
§ 16, nr. 1.
Efter udløbet af kalenderåret foretages en opgørelse af det
endelige afgiftstilsvar, jf. den foreslåede § 9. I den forbin-
delse skal virksomheden angive restafgiften på baggrund af
udledningerne for hvilke, der skal betales afgift efter § 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Efter kvoteordningen opgøres CO2-udledningen fra kvoteo-
mfattede aktiviteter årligt. Udledningen fra stationære anlæg
og luftfart skal således opgøres og verificeres senest den 31.
marts, og kvoterne skal returneres senest den 30. september
hvert år for det forudgående år. Udledningen fra søtransport
skal opgøres og verificeres senest den 30. april, og kvoterne
skal returneres senest den 31. september hvert år for det
forudgående år.
Den endelige verificerede udledning for et kalenderår ken-
des således ikke før den 31. marts for stationære anlæg og
48
luftfart, mens den ikke kendes før den 30. april for søtrans-
port.
Opkrævningsloven gælder for skatter og afgifter oplistet i
lovens bilag 1, liste A og B. Opkrævningsloven fastlægger
tidspunktet for angivelse af afgiften og for forfald, jf. § 2,
samt krav til angivelsen, jf. § 3. Opkrævningsloven indehol-
der desuden bestemmelser om konsekvenser ved manglende
angivelse, herunder foreløbige fastsættelser, inddragelse af
registrering, påbud og daglige bøder, jf. §§ 4 og 4 a.
Der gælder desuden regler om betaling af afgifter ved urig-
tig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om
virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdel-
sen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, gebyr for erindringsskri-
velser, jf. § 6, betaling af rente ved manglende rettidig be-
taling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt særlige
fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8.
Opkrævningsloven indeholder desuden regler i kapitel 4 om
hæftelse m.v., i kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a
om anmeldelse og registrering og i kapitel 6 om straffe- og
sanktionsbestemmelser. Det følger således af opkrævnings-
lovens § 16, nr. 1, at skatter og afgifter, for hvilke der er
registreringspligt, vil skulle betales til skattekontoen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at registrerede virksomhe-
der efter udløbet af hvert kalenderår skal angive og betale
eventuel restafgift eller angive overskydende afgift efter § 2
til Skatteforvaltningen. Det foreslås i 2. pkt., at restafgiften
udgøres af det beløb, hvormed det endeligt opgjorte afgifts-
tilsvar opgjort efter § 6, måtte overstige de foreløbigt betalte
afgifter, jf. § 8. Det foreslås i 3. pkt., at overskydende afgift
udgøres af det beløb, hvormed det endelige afgiftstilsvar op-
gjort efter § 6, måtte være mindre end de foreløbigt betalte
afgifter, jf. § 8.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter udløbet
af kalenderåret vil skulle beregne afgift af den endelige op-
gørelse af den afgiftspligtige mængde udledning efter § 6,
og beregne differencen mellem den afgift og den foreløbigt
betalte afgift efter § 8. Hvis der er betalt mindre i foreløbig
afgift, end der er opgjort som endelig afgift, vil denne restaf-
gift skulle angives og betales til Skatteforvaltningen. Hvis
der er betalt mere i foreløbig afgift, end der er opgjort som
endelig afgift, vil denne overskydende afgift skulle angives
til Skatteforvaltningen.
En registreret virksomhed vil således i umiddelbar forbin-
delse med indsendelsen af udledningsrapporten til den kom-
petente myndighed skulle beregne differencen mellem den
afgift, der vil kunne opgøres på baggrund af udledningsrap-
porten for et kalenderår, og den afgift, der efter § 8 løbende
vil blive angivet og betalt til Skatteforvaltningen for udled-
ninger i samme kalenderår.
Beregner en registreret virksomhed således den endelige
afgift for et kalenderår til 550.000 kr., og er der løbende
for samme kalenderår betalt afgift på i alt 500.000 kr., vil
den registrerede virksomhed i overensstemmelse med det
foreslåede § 9, stk. 1, skulle angive restafgiften på 50.000
kr. og betale afgiften. Betaling vil som udgangspunkt skulle
ske ved modregning i angivelsen.
Afgiftssatsen for restafgiften er den sats, der var gældende
for det år, som kravet vedrører.
Beregner en registreret virksomhed således den endelige
afgift for et kalenderår til 550.000 kr., og er der løbende
for samme kalenderår betalt afgift på i alt 600.000 kr., vil
den registrerede virksomhed i overensstemmelse med det
forslåede § 9, stk. 1, skulle angive overskydende afgift på
50.000 kr., som vil blive fradraget i angivelsen.
Afgiftssatsen for den overskydende afgift er den sats, der
var gældende for det år, som kravet vedrører.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at angivelsen efter stk. 1, 1. pkt.
hvert år skal indgives til Skatteforvaltningen som en del af
den ordinære angivelse for april måned med angivelsesfrist
den 15. maj.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder efter § 4, stk.
1 og 2, vil skulle angive restafgiften eller overskydende
afgift senest sammen med den ordinære angivelse, jf. § 8,
for april måned med angivelsesfrist den 15. maj.
Angivelsesfristerne er fastsat på baggrund af fristerne i kvo-
tedirektivet for indlevering af en udledningsrapport. Virk-
somheder registreret efter § 4, stk. 1 og 2, vil senest den 31.
marts hvert år skulle indlevere en udledningsrapport til den
kompetente myndighed, mens virksomheder registreret efter
§ 4, stk. 3, vil skulle indlevere en udledningsrapport til den
administrerende myndighed senest den 30. april hvert år.
Det foreslås i 2. pkt., at hvis den sidste rettidige angivelses-
dato er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag
som sidste rettidige angivelsesdag.
Det vil medføre, at hvis den sidste rettidige angivelsesdato
er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som
sidste rettidige angivelsesdag.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgiften forfalder til betaling
den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Det
foreslås i 2. pkt., at angivelsen og betalingen i øvrigt sker
efter reglerne i opkrævningsloven.
Det vil medføre, at afgiften forfalder til betaling den 1. i
den måned, hvor angivelsen vil skulle indgives, og vil skulle
indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, og
at opkrævningslovens øvrige regler finder anvendelse.
Angivelser efter § 2 vil således skulle være underskrevet af
virksomhedens ansvarlige ledelse, jf. opkrævningslovens §
3.
Hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget angivelse for en
afregningsperiode inden angivelsesfristens udløb, vil Skat-
teforvaltningen kunne fastsætte virksomhedens tilsvar af af-
49
gifter foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. For betalingen
af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen,
der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning,
anvendelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.
Virksomheden vil skulle betale en afgift på 800 kr. for
en foreløbig fastsættelse, jf. opkrævningslovens § 4, stk.
2. Skatteforvaltningen vil desuden kunne inddrage en virk-
somheds registrering, såfremt en virksomhed i fire på hin-
anden følgende afregningsperioder for det samme registre-
ringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af
virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., jf. op-
krævningslovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen vil desu-
den kunne inddrage virksomhedens øvrige registreringer, så-
fremt Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil
kunne fortsætte uden registreringsforholdet, der inddrages.
Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud
om at efterleve de i opkrævningslovens § 2, stk. 1 og 2,
fastsatte bestemmelser, og pålægge den afgiftspligtige dag-
lige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil påbuddet
efterleves, jf. opkrævningslovens § 4 a.
Opkrævningslovens regler om betaling af afgifter ved urig-
tig angivelse, jf. § 5, om Skatteforvaltningens afgørelse om
virksomheders pligt til at anvende revisorer ved udarbejdel-
sen af et regnskab, jf. §§ 5 a-5 g, om gebyr for erindrings-
skrivelser, jf. § 6, om betaling af rente ved manglende retti-
dig betaling eller henstand med betalingen, jf. § 7, samt om
særlige fritagelser for betaling af f.eks. renter, jf. § 8, vil
desuden finde anvendelse på loven.
Opkrævningslovens regler i kapitel 4 om hæftelse m.v., i
kapitel 5 om én skattekonto, i kapitel 5 a om anmeldelse og
registrering og i kapitel 6 om straffe- og sanktionsbestem-
melser vil tilsvarende finde anvendelse på loven. Herunder
vil betaling af afgiften efter § 11 og § 12, stk. 1 og 2, skulle
ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen til enhver
tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har ad-
gang til at foretage eftersyn i registreringspligtige virksom-
heder, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger,
forretningsbøger, det øvrige regnskabsmateriale, udlednings-
og verifikationsrapport, andre oplysninger omfattet af kvote-
ordningen samt korrespondance m.v. Det foreslås i 2. pkt.,
at i det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektro-
nisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også en elektro-
nisk adgang hertil.
Det vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne foretage
kontrol hos de af bestemmelsen omfattede virksomheder,
hvis det anses for nødvendigt for kontrollen med lovens
overholdelse, f.eks. fordi virksomhederne ikke har imøde-
kommet en anmodning fra Skatteforvaltningen om at ind-
sende oplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse i
§ 10, stk. 3.
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3,
at virksomheder, der har afgiftspligtige udledninger, jf. § 1,
skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registreret
efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1-3, men der
foreligger en formodning for, at virksomhederne er registre-
ringspligtige efter disse bestemmelser, vil disse virksomhe-
der også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i §
10.
Tilsvarende vil virksomheder, som Skatteforvaltningen har
en formodning for driver uregistreret virksomhed, og som
har afgiftspligtige udledninger, være omfattet. Formodning
for, at der drives uregistreret virksomhed, vil f.eks. kunne
foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret,
men registreringen er blevet inddraget, eller hvis virksomhe-
den er omfattet af kvoteordningen uden at være registreret
efter emissionsafgiftsloven.
Skatteforvaltningen vil ved kontrollen have adgang til virk-
somhedernes forretningslokaler og andre lokaler, der benyt-
tes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksom-
hed.
Skatteforvaltningen vil skulle tilstræbe, at kontrolbesøget
ikke hindrer virksomheden i at udføre sin daglige virksom-
hed. Desuden vil det skulle tilstræbes, at virksomhedsbesøg
foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i
samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således
alene kunne foretages, hvis det skønnes, at formålet med
kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling.
Kontrollen vil som udgangspunkt være varslet og vil blive
foretaget efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvalt-
ningen, hvilket også vil gøre det lettere for virksomheden at
finde det nødvendige og relevante materiale frem. Denne af-
tale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse
af materiale eller ved besøg i virksomheden.
Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation
i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen vil det
skulle fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne re-
præsenterer Skatteforvaltningen. Kontrolbesøget vil kunne
foretages uden retskendelse.
Efter bestemmelsen vil Skatteforvaltningen i forbindelse
med kontrollen have adgang til at efterse varebeholdnin-
ger, godkendte overvågningsplaner, udledningsrapporter ef-
ter kvotedirektivets artikel 14, opgørelser udarbejdet efter
regler fastsat i medfør af denne lov og øvrige oplysninger
om virksomhedens afgiftspligtige udledning, verifikations-
rapporter, andre oplysninger omfattet af MR-forordningen
og MRV-forordningen, forretningsbøger, øvrige regnskabs-
materiale samt korrespondance m.v. Afgørende for, om
Skatteforvaltningen har adgang til materialet, vil være, om
materialet har betydning for kontrollen med lovens overhol-
delse.
Skatteforvaltningens kontroller vil ikke vedrøre kontroller
50
af, om udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter i de verifi-
cerede udledningsrapporter er opgjort korrekt, da Energisty-
relsen, og kompetente myndigheder i andre medlemsstater,
har denne kompetence i medfør af kvoteordningens regler.
Det foreslåede medfører, at Skatteforvaltningen vil have
adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form, og
til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens
systemer.
Skatteforvaltningen vil ikke under en kontrol efter den fore-
slåede bestemmelse i § 10, stk. 1, kunne koble sit eget
it-udstyr til virksomhedens udstyr, hvis virksomheden ikke
giver tilladelse hertil. Skatteforvaltningen må i så fald nøjes
med at få adgang via virksomhedens systemer og enten få
materialet udskrevet på papir eller få en elektronisk kopi,
f.eks. på et krypteret USB-stik. Skatteforvaltningen vil ikke
uden virksomhedens samtykke kunne medtage originalt fy-
sisk materiale. Der vil i givet fald være tale om beslaglæg-
gelse, der efter den foreslåede bestemmelse skal ske efter
retsplejelovens regler og fordrer politiets og domstolenes
mellemkomst.
Der vil undtagelsesvist kunne være personoplysninger i det
materiale, som er relevant for kontrollen, og som Skattefor-
valtningen derfor har krav på at få adgang til. Indsamling
af personoplysninger om f.eks. ansatte af relevans for kon-
trollen vil kunne indsamles, hvis de opfylder databeskyttel-
sesforordningens regler, men den ansatte vil ifølge databe-
skyttelsesforordningens artikel 14 skulle underrettes af Skat-
teforvaltningen om indsamlingen (registreringen) af oplys-
ningerne. Hvis der findes personoplysninger i det materiale,
som er relevant for kontrollen, og som Skatteforvaltningen
derfor har krav på at få adgang til, vil de kun kunne ind-
samles under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningens
regler.
Bestemmelserne i § 10 har til formål til at sikre, at Skatte-
forvaltningen kan foretage kontrol med lovens overholdel-
se. Energistyrelsen og øvrige kompetente myndigheder kon-
trollerer opgørelser bag udledningsrapporter m.v.
Det foreslås i stk. 2, at ejere af virksomheder som nævnt i
stk. 1 og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne,
skal yde Skatteforvaltningen nødvendig vejledning og hjælp
ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Bestemmelsen vil medføre, at alle ansatte som udgangs-
punkt vil have en pligt til at yde Skatteforvaltningen vejled-
ning og hjælp ved kontrollen. Normalt vil der ikke være
mistanke om, at der foregår noget strafbart, når Skattefor-
valtningen foretager kontrol.
Skatteforvaltningen vil skulle iagttage retssikkerhedslovens
§ 9 om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af
tvangsindgreb og § 10 om forbuddet mod selvinkriminering.
Retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod
selvinkriminering. Hvis der under et kontrolbesøg i virk-
somheden foretaget efter den foreslåede bestemmelse opstår
en konkret mistanke om, at virksomheden har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil virksomhedens
indehaver og de i virksomheden beskæftigede personer ef-
ter retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, ikke have pligt til at
meddele oplysninger til Skatteforvaltningen, medmindre det
kan udelukkes, at oplysningerne, som søges tilvejebragt, kan
have betydning for bedømmelsen af den formodede lovover-
trædelse.
Skatteforvaltningen skal vejlede en mistænkt om, at
vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov-
overtrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at
afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
tilsvarende anvendelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3076ff., at forbud-
det mod selvinkriminering omfatter den juridiske person
som sådan, dvs. enhver fysisk person med tilknytning til
den juridiske person f.eks. dennes ansatte. For ansatte i en-
keltmandsvirksomheder sker der derimod ikke identifikation
med virksomheden, så de vil ikke være undtaget fra oplys-
ningspligten, men vil have pligt til at meddele oplysninger,
i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at oplysninger nævnt i stk. 1 på Skatte-
forvaltningens anmodning skal udleveres eller indsendes til
denne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomhe-
der, som er omfattet af loven, efter anmodning fra Skatte-
forvaltningen vil skulle indsende oplysninger som nævnes
i den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, til Skatteforvalt-
ningen.
Virksomhederne vil være pligtige til at indsende oplysnin-
ger, uanset om anmodningen fremsendes efter et kontrolbe-
søg, der er foretaget i henhold til den foreslåede bestemmel-
se i § 10, stk. 1, hos virksomhederne, eller uden at der er
foretaget et sådant kontrolbesøg forud for anmodningen.
Hvis der er tale om virksomheder, som ikke er registrerede
efter de foreslåede bestemmelser i § 4, men der foreligger en
formodning for, at virksomhederne er registreringspligtige
efter disse bestemmelser, vil disse virksomheder også væ-
re omfattet. Tilsvarende vil virksomheder være omfattet af
bestemmelsen, hvis Skatteforvaltningen har en formodning
for, at virksomheden driver uregistreret virksomhed. For-
modning for, at der drives uregistreret virksomhed, vil f.eks.
kunne foreligge, hvor virksomheden tidligere har været re-
gistreret, men registreringen er blevet inddraget, og Skatte-
forvaltningen er i besiddelse af oplysninger, der giver en
formodning for, at virksomheden er fortsat eller genoptaget
efter registreringen inddragelse, f.eks. hvis virksomheden
fortsat driver virksomhed omfattet af CO2-kvoteordningen.
51
En anmodning om indsendelse af oplysninger vil skulle kon-
kretiseres. Skatteforvaltningen vil skulle gøre det klart, hvad
formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle væ-
re en konkret formodning for, at det materiale, der begæres
udleveret, har betydning for kontrollen med overholdelse af
bestemmelser i loven. Skatteforvaltningen vil skulle redegø-
re for, at der mangler relevante oplysninger, der er nødven-
dige til et givent formål, og at Skatteforvaltningen vil kunne
forvente at finde disse oplysninger i de ønskede dokumen-
ter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at
virksomhederne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant
materiale, men at Skatteforvaltningen alene anmoder om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehand-
lingen.
Skatteforvaltningens kontrol vil skulle foretages under iagt-
tagelse af reglerne i retssikkerhedsloven. Det følger bl.a.
af retssikkerhedslovens § 9, at hvis en enkeltperson eller
juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have
begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over
for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysnin-
ger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder
dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik
på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af
andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Det følger desuden
af retssikkerhedslovens § 10, at en borger eller virksomhed
ikke har pligt til at meddele oplysninger til en myndighed,
hvis der er konkret mistanke om, at borgeren eller virksom-
heden har begået en strafbar lovovertrædelse. Retssikker-
hedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivnin-
gen m.v. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til
en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtræ-
delse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller
gennemtvinges ved pålæg af f.eks. daglige bøder.
Det foreslås i stk. 4, at offentlige myndigheder efter anmod-
ning skal til Skatteforvaltningen videregive enhver oplys-
ning til brug for registrering af og kontrol med virksomhe-
der, der omfattes af loven.
Det vil medføre, Skatteforvaltningen kan anmode andre of-
fentlige myndigheder om at udlevere oplysninger til brug for
registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes
af loven. Disse offentlige myndigheder vil skulle udlevere
oplysninger, som Skatteforvaltningen vil skulle anvende til
disse formål. Det kan bl.a. omfatte Energistyrelsen og Sø-
fartsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 5, at politiet om nødvendigt yder bistand
til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at politiet om nødvendigt vil
kunne yde Skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1,
hvis virksomheden vægrer sig mod at give Skatteforvaltnin-
gen adgang til virksomhedens lokaler m.v.
Politiets bistand efter bestemmelsen vil begrænse sig til
overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af
kontrollen, f.eks. at skaffe adgang til et aflåst rum. Selve
kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere fra Skat-
teforvaltningen. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne
i lov om politiets virksomhed (herefter politiloven). Politiets
bistand til andre myndigheder vil som politiets øvrige opga-
ver være underlagt politiets prioritering af ressourcer. Politi-
et vil derfor i givet fald kunne afslå en konkret anmodning
om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til at
kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens §
2, stk. 1, nr. 6. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand
ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er – eller i forbindel-
se hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold,
herunder straffesager, som kan behandles administrativt, vil
politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden
har karakter af efterforskning.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at registrerede virksomheder, der
indleverer udledningsrapport m.v. vedrørende afgiftspligtige
udledninger til en kompetent myndighed i et andet land, skal
meddele Skatteforvaltningen, hvis den kompetente myndig-
hed træffer afgørelse vedrørende drivhusgasudledning eller
aktivitetsniveau. Det foreslås i 2. pkt., at meddelelse skal
ske senest 1 måned, efter afgørelsen er sendt fra myndig-
heden. Det foreslås i 3. pkt., at har afgørelsen betydning
for afgiftspligten, skal denne betydning samtidig meddeles
Skatteforvaltningen.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder vil skulle hol-
de Skatteforvaltningen orienteret om forhold, som har eller
kan have betydning for afgiftspligten, herunder ændringer af
afgiftsgrundlaget.
Det bemærkes, at i sådanne tilfælde, hvor der sker ændring
af en registreret virksomheds udledningsrapport, herunder
hvis det er den kompetente myndighed, der træffer afgørelse
herom, vil den registrerede virksomhed skulle foretage en
ny angivelse efter § 9 af den endelige mængde udledning
efter § 6. Dette vil skulle ske i overensstemmelse med skat-
teforvaltningslovens regler, og uanset om der er tale om en
ændret ansættelse som følge af en udenlandsk myndigheds
eller Energistyrelsens afgørelse om ændret udledningsrap-
port.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at hvis den registrerede virksomhed
ikke rettidigt har angivet afgift, jf. §§ 8 og 9, kan Skattefor-
valtningen pålægge daglige tvangsbøder.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skattefor-
valtningen vil få mulighed for at kunne anvende daglige
tvangsbøder som pressionsmiddel til at gennemtvinge, at
registrerede virksomheder angiver og betaler afgift.
Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af §§ 8 og 9.
52
Ansvaret for at angive og betale afgift ligger hos den enkelte
virksomhed, der er registreringspligtig efter § 4.
Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sank-
tion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handle-
pligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalen-
derdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil
skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, og der vil ved fast-
sættelsen af tvangsbødens størrelse skulle tages hensyn til
den indberetningspligtiges økonomiske formåen, så tvangs-
bøden vil have den tilsigtede effekt. De daglige tvangsbøder
vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en allerede
pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil svare til
den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og afgiftslov-
givningen i øvrigt.
Når den registrerede virksomhed har angivet og betalt afgift
efter §§ 8 og 9, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er
betalt, bortfalde. Allerede betalte tvangsbøder vil ikke skulle
tilbagebetales.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at hvis Skatteforvaltnin-
gen ikke rettidigt har modtaget angivelse og betaling af
afgift, vil Skatteforvaltningen kunne sende en rykker. I ryk-
keren vil det skulle fremgå, at hvis ikke der sker angivelse
og betaling inden en i rykkeren fastsat frist, vil Skattefor-
valtningen pålægge daglige tvangsbøder, for hver dag fristen
overskrides.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der
under hensyn til de konkrete omstændigheder i den enkelte
sag vil skulle anvendes daglige tvangsbøder. Ved vurderin-
gen vil det bl.a. kunne indgå, om der anses at foreligge
undskyldende omstændigheder ved den manglende rettidige
angivelse og om den samme virksomhed tidligere ikke har
angivet rettidigt.
Det foreslås i stk. 2, at efterkommes en anmodning til en re-
gistreret eller registreringspligtig virksomhed om oplysnin-
ger efter § 10, stk. 3, ikke, kan Skatteforvaltningen give
pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat
frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskri-
delse, og indtil pålægget efterkommes.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, vil Skatte-
forvaltningen kunne anmode den registrerede virksomhed
om at indsende materiale til brug for kontrol af virksomhe-
dens afgiftstilsvar.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvalt-
ningen, når en anmodning om oplysninger efter § 10 ikke
er efterkommet, vil kunne give et pålæg om at indsende
de oplysninger, der er anmodet om. Efterkommes pålægget
ikke inden en i pålægget fastsat frist, vil Skatteforvaltningen
kunne anvende daglige tvangsbøder, indtil pålægget efter-
kommes.
Praksis for tvangsbødernes størrelse m.v., der beskrevet
ovenfor under bemærkningerne til den foreslåede bestem-
melse i § 11, stk. 1, vil tilsvarende finde anvendelse i rela-
tion til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2.
Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der
under hensyn til sagens omstændigheder vil skulle anvendes
daglige tvangsbøder eller bødeforelæg. Ved vurderingen vil
det bl.a. kunne indgå, om der anses at foreligge undskylden-
de omstændigheder ved den manglende rettidige angivelse
og om den samme virksomhed tidligere ikke har angivet
rettidigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at med bøde straffes den, som for-
sætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskon-
trollen.
Ved »urigtige« forstås, at en oplysning er egentlig usand og
i strid med faktiske forhold. Ved »vildledende« forstås, at
oplysningerne i et vist omfang kan være korrekte, men at
oplysningerne i deres helhed alligevel er utilstrækkelige til
at give et fyldestgørende billede af faktum.
Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger vil f.eks.
kunne ske i forbindelse med afgivelse af oplysninger i med-
før af de foreslåede bestemmelser i §§ 8 eller 9. Straf efter
det foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1, vil imidlertid ikke forud-
sætte, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet
i denne forbindelse. Urigtige eller vildledende oplysninger,
der har betydning for afgiftskontrollen, og som er afgivet
f.eks. før angivelsen, vil således også være omfattet af be-
stemmelsen. Det strafbare forhold vil i de nævnte tilfælde
være realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Skat-
teforvaltningen.
Fortielse af oplysninger vil f.eks. kunne ske, hvis den pågæl-
dende virksomhed helt har undladt at foretage angivelse. I
dette tilfælde vil forholdet også være omfattet af den fore-
slåede bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, og det objektive
gerningsindhold vil være realiseret, når fristen for angivelse
er overskredet.
Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1, vil alene
finde anvendelse i tilfælde, hvor overtrædelsen sker som led
i unddragelse af afgift. Det forudsatte sanktionsniveau er
derfor beskrevet nærmere nedenfor ved beskrivelsen af § 12,
stk. 3, der angår overtrædelser, der begås med forsæt til at
unddrage afgift.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, at med bøde straffes den,
som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, stk. 5, §
4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2, eller § 10, stk. 2, 3 eller 6.
I den foreslåede bestemmelse henvises til § 2, stk. 5, der
angår pligten til at indberette værdien af afgiftslempelse,
hvis beløbet overstiger 100.000 euro i et kalenderår, § 4,
53
stk. 1-3, der angår pligten til at lade sig registrere hos
Skatteforvaltningen, såfremt en virksomhed har afgiftsplig-
tige udledninger, § 7, stk. 1 og 2, der angår pligten til at
føre regnskab over afgiftspligtige udledninger, § 10, stk. 2,
der angår virksomhedens, ejeren og de ansattes pligter i for-
bindelse med Skatteforvaltningens kontrol heraf, § 10, stk.
3, der angår virksomhedens pligt til at udlevere materiale
nævnt i § 10, stk. 1, på Skatteforvaltningens anmodning, og
§ 10, stk. 6, der angår pligter for virksomheder, som indleve-
rer udledningsrapporter m.v. til kompetente myndigheder i
andre lande, til at meddele Skatteforvaltningen om relevante
forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder,
der forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder forpligtelser
fastsat i § 2, stk. 5, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 1 eller 2, eller §
10, stk. 2, 3 eller 6, vil kunne straffes med bøde. Sagen vil
dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovfor-
slagets § 13.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af disse be-
stemmelser vil kunne straffes med en bøde af ordensmæssig
karakter på 10.000 kr. Det skyldes, at bestemmelsen isoleret
set har karakter af en ordensforskrift.
Efter omstændighederne vil en overtrædelse af bestemmel-
serne imidlertid kunne ske som led i, at der unddrages af-
gift. Hvis dette er tilfældet, vil overtrædelsen være omfattet
af den sanktionspraksis, der er beskrevet nærmere nedenfor i
bemærkningerne til det foreslåede § 12, stk. 3.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 3, at den, der forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at foretage rettidig angivelse, jf. § 8
eller § 9, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Registrerede virksomheder vil efter den foreslåede bestem-
melse i § 8 efter udløbet af hver afgiftsperiode skulle angive
en foreløbig mængde af den drivhusgasudledning, hvoraf
virksomheden vil skulle betale afgift og indbetale afgiften
for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen.
Registrerede virksomheder vil efter den foreslåede bestem-
melse i § 9, stk. 1, efter udløbet af kalenderåret skulle
opgøre det endelige afgiftstilsvar og angive restafgiften på
baggrund af den verificerede drivhusgasudledning, for hvil-
ken der vil skulle betales afgift, og indbetale restafgiften for
kalenderåret til Skatteforvaltningen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, vil angivelsen
skulle indgives til Skatteforvaltningen senest den 15. maj
hvert år.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at angive af-
gift efter § 8 og § 9, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med
bøde. Sagen vil dermed kunne afsluttes administrativt af
Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nærmere nedenfor i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 12.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af disse be-
stemmelser vil kunne straffes med en bøde af ordensmæssig
karakter på 10.000 kr. Det skyldes, at bestemmelsen isoleret
set har karakter af en ordensforskrift.
Efter omstændighederne vil en overtrædelse af bestemmel-
serne imidlertid kunne ske som led i, at der unddrages af-
gift. Hvis dette er tilfældet, vil overtrædelsen være omfattet
af den sanktionspraksis, der er beskrevet nærmere nedenfor i
bemærkningerne til det foreslåede § 12, stk. 3.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifterne.
Det følger af det foreslåede § 2, stk. 6, at skatteministeren
fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørel-
se af oplysninger indberettet efter stk. 5, og oplysninger om
virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrel-
se og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudo-
ver nærmere regler om, at virksomheder ikke kan anvende
afgiftssatsen i stk. 3, når de ikke opfylder de til enhver tid
gældende betingelser for at modtage statsstøtte.
Det følger af det foreslåede § 5, stk. 6, at skatteministeren
kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørel-
sen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning efter
stk. 1-4.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 4, at skatteministeren
kan fastsætte regler vedrørende dokumentation for opgørel-
sen af den afgiftspligtige mængde drivhusgasudledning, der
skal angives efter stk. 1-3. Det følger desuden af det foreslå-
ede § 6, stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte regler ved-
rørende dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde drivhusgasudledning, der skal angives efter stk. 5.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, at
Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for virk-
somhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, vil medføre, at der i forskrifter,
der er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 6, § 5, stk. 6, § 6, stk.
4 og 6, og § 7, stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser
i forskrifterne. En sag om overtrædelse af bestemmelserne
vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med
et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,
54
jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets §
13.
Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af bestem-
melser i forskrifterne vil kunne straffes med en bøde af
ordensmæssig karakter på 10.000 kr.
Det foreslås i stk. 3, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage
afgift til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
Henvisningen til straffelovens § 289 vil medføre, at de
kvalificerede overtrædelser, dvs. særligt grove forhold, vil
kunne straffes efter denne bestemmelse, hvor strafferammen
er fængsel indtil 8 år.
Med lovforslaget er det forudsat, at den sanktionspraksis,
der finder anvendelse ved overtrædelser, der er sket som led
i unddragelse af afgift, vil skulle svare til den sanktionsprak-
sis, der i dag finder anvendelse ved overtrædelser, der er
sket som led i unddragelse af betaling af skatter og afgifter.
For det første forudsættes det således, at der vil kunne idøm-
mes straf i form af fængsel ved fysiske personers forsætlige
unddragelser på 500.000 kr. eller derover. Sagen vil da skul-
le sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En
unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som udgangs-
punkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædel-
se af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor
strafferammen er indtil 8 års fængsel.
I andre unddragelsestilfælde vil der kunne straffes med bø-
de, jf. nærmere om normalbøder nedenfor. Det gælder såle-
des tilfælde, hvor en fysisk person forsætligt har unddraget
for et beløb, der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, hvor
en fysisk person har unddraget ved grov uagtsomhed, eller
hvor unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt
af en juridisk person. I disse tilfælde vil sagen kunne afslut-
tes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødefore-
læg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. nærmere
nedenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 13.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen for fysiske personers for-
sætlige unddragelse på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse
i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende
fysiske person forsætligt unddrager skatter eller afgifter for
mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet
straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end
250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel
og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne be-
løb. Det vil gælde, uanset om der idømmes fængselsstraf
i medfør af denne lov eller i medfør af straffelovens §
289. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således
have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fæng-
selsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det andet forudsættes det, at der i tillæg til en fængsels-
straf straffes med en bøde, der svarer til det dobbelte af
unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg,
jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der
svarer til det unddragne beløb.
For det tredje forudsættes det, at der i sager om unddragelse
af afgift, der ikke kan medføre straf i form af fængsel, gives
en normalbøde. Normalbøden vil udgøre én gang det und-
dragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagt-
somhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser,
der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes, at der i førstegangstilfælde vil
skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil
kunne rejses en sag om unddragelse af afgift. Den forudsatte
minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragel-
sen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der i førstegangs-
tilfælde kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skul-
le udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller
groft uagtsomt.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålæg-
ges juridiske personer strafansvar for overtrædelse af be-
stemmelserne i denne lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 13
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulig-
hed for at afslutte straffesager administrativt med et bøde-
forelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en
overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende
55
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan
forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivel-
sen. Det følger af 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sag-
er om overtrædelse af bestemmelser i opkrævningslovens
sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Det foreslås i § 13, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18
og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædel-
se af denne lov.
Tilsvarende bestemmelser gælder i henhold til de øvrige
punktafgiftslove.
Det betyder bl.a., at hvis en overtrædelse ikke vil medføre
højere straf end bøde, vil sagen kunne afsluttes administra-
tivt uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender
sig skyldig og betaler den fastsatte bøde. Betales bøden
eller bliver den inddrevet eller afsonet, sker der ikke videre
forfølgning. Gæld til det offentlige inddrives af restanceind-
drivelsesmyndigheden i henhold til lov om inddrivelse af
gæld til det offentliges regler herom, hvilket vil sige, at der
også vil kunne ske lønindeholdelse for fysiske personer og
udpantning.
Retsplejelovens § 752 vil finde anvendelse i sager, der af-
sluttes administrativt, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 1, 2.
pkt.
Ransagning vil skulle ske overensstemmelse med retspleje-
loven, jf. opkrævningslovens § 19.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025, jf. dog stk. 2.
Det vil medføre, at emissionsafgiftsloven træder i kraft den
1. januar 2025, jf. dog stk. 2, og at de dele af aftalen Grøn
skattereform for industrien m.v., som loven gennemfører,
træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelsen af det foreslåede § 2, stk. 3-6, og § 6,
stk. 5 og 6.
§ 2, stk. 3, fastsætter den lavere sats for mineralogiske
processer m.v. (dvs. mineralogiske processer, metallurgiske
processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som er omfattet
af bilag 2). Ændringen indebærer, at den lave sats for mine-
ralogiske processer m.v. først vil kunne finde anvendelse,
når skatteministeren sætter denne del af loven i kraft. Det
skyldes, at den lempede sats i § 2, stk. 3, udgør statsstøtte
i medfør af TEUF art. 107, som skal anmeldes til Kommis-
sionen i medfør af TEUF art. 108, og ved anvendelse af
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, mil-
jøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01) med senere
ændringer, og som kræver godkendelse af Europa-Kommis-
sionen. Der henvises i øvrigt til pkt. 10.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
§ 2, stk. 4, vedrører indeksering af satsen i § 2, stk. 3. § 2,
stk. 5 og 6, vedrører virksomhedernes indberetningspligt for
udbetalt statsstøtte efter § 2, stk. 3, hvis værdien af afgifts-
lempelsen udgør over 100.000 euro, samt skatteministerens
hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom, samt at fast-
sætte regler om, at virksomheder ikke kan opnå den lave
afgiftssats, hvis de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.
§ 6, stk. 5, vedrører virksomhedernes forpligtelse til at ud-
arbejde en særskilt opgørelse af udledningen relateret til
mineralogiske processer m.v. § 6, stk. 6, vedrører hjemmel
til at skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende doku-
mentation for opgørelse af den afgiftspligtige drivhusgasud-
ledning, der skal angives efter stk. 5.
Det følger således af bestemmelserne, at den lave afgiftssats
for mineralogiske processer m.v., som følger af forslagets §
2, stk. 3, først vil kunne finde anvendelse, når skatteministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden ved bekendtgørel-
se.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den lave-
re sats udgør statsstøtte efter TEUF artikel 107, og at den la-
vere sats først kan træde i kraft, når Kommissionen har truf-
fet afgørelse om, at foranstaltningen ikke udgør uforenelig
statsstøtte, den såkaldte stand still-forpligtelse, jf. nærmere
bemærkningerne pkt. 10 i de almindelige bemærkninger om
forholdet til EU-retten.
Det bemærkes, at aftalen Grøn skattereform for industri
m.v. indeholder forskellige indfasningsprofiler af emissions-
afgiftssatserne frem mod 2030 for henholdsvis den generelle
sats på 375 kr. og den lave sats for mineralogiske processer
m.v. på 125 kr. (2022-priser). Dette medfører, at det først er i
2026, at den generelle afgiftssats overstiger afgiftssatsen for
mineralogiske processer m.v., hvorfor det først er fra 2026,
at den lave sats slår igennem som en afgiftslempelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.8 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 15
Det foreslås at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde
skyldes, at sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grøn-
land, og loven derfor hverken skal gælde eller skal kunne
sættes i kraft overfor Færøerne og Grønland.
56