Opdateret lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/3
1. Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er for det første en mindre justering i EM’s
investeringsscreeningslov vedr. screeningstidspunktet, som skal muliggøre øget
parallelitet mellem en ny EU-screening for udenlandske subsidier (FSR) og
investeringsscreening ifm. visse havvindudbud og andre større offentlige
energiprojekter for så vidt muligt at undgå forsinkelser ifm. de kommende udbud samt
forkorte vedståelsesfristerne.
Baggrunden er, at KEFM og EM er blevet opmærksomme på, at screening efter
investeringsscreeningsloven ikke i et tilstrækkeligt omfang kan foregå parallelt med
den nye FSR-screening. Det kan bidrage til at forlænge perioden fra budfrist til
kontraktindgåelse, som først kan finde sted, når budvinder har gennemført evt.
screeninger. Dette kan forsinke opstarten af etableringsfasen og gøre udbuddene
mindre attraktive grundet forlængede vedståelsesfrister. Det risikerer fx at medføre
økonomisk lavere bud fra opstillere (dvs. dårligere bud for staten) på de [snarligt
udbudte] 6 GW havvind.
Lovforslagets anden del om Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed har
til formål at indføre en udtrykkelig lovbestemmelse i lov om gasforsyning om nævnets
nedsættelse og uafhængighed for at leve op til kravet om uafhængighed i EU-retten.
Baggrunden er, at der efter ophævelsen af lov om statstilskud til dækning af udgifter
til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. § 3 i lov nr. 1388
af 5. oktober 2022, ikke længere er udtrykkelige regler om nedsættelse af et
uafhængigt Energiklagenævn. Der henvises i øvrigt til klima-, energi- og
forsyningsministerens brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget af 19. april
2024.
Kommende lovforslag: ”Særskilte tidspunkter for
investeringsscreening i forbindelse med visse
havvindudbud og andre større offentlige
energiprojekter samt Energinævnets nedsættelse
og uafhængighed”
Forslag til lov om ændring af investeringsscreeningsloven og lov om
gasforsyning (Særskilte tidspunkter for investeringsscreening i forbindelse
med visse havvindudbud og andre større offentlige energiprojekter samt
Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed).
Center i departementet
Havvind og energiøer
Kontor
Havvind og kritisk
infrastruktur
Dato
26. april 2024
J nr. 2024-1079
/ CHSTU
Offentligt
L 181 - Bilag 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/3
2. Er lovforslaget implementering af politisk aftale eller forlig?
Lovforslaget implementerer hverken en politisk aftale eller forlig. Lovforslaget løser
fsva. ændringer af investeringsscreeningsloven en udfordring ift. den obligatoriske
procesgang, som fastlagt ved FSR-screening (europæisk screening for udenlandske
subsidier i større udbud, jf. Foreign Subsidies Regulation), men er ikke en
implementering af reglerne. Lovforslaget forholder sig således udelukkende til den
processuelle del af investeringsscreeningsloven i lyset af FSR.
FSR-screeningen foretages af EU-Kommissionen og har til formål i videst mulig
omfang at begrænse konkurrenceforvridning i form af udenlandsk støtte til enten
opstillere eller leverandører til projekter (fx havvindudbud). Dersom
konkurrenceforvridningen ikke kan begrænses, kan det føre til, at ordregiver må
afvise det pågældende tilbud.
3. Udmøntningen af lovforslaget
Lovforslaget planlægges fremsat 30. april 2024 og forventes at træde i kraft den 1.
juli 2024.
Det er for så vidt angår ændringen af investeringsscreeningsloven vigtigt, at denne
del af lovforslaget vedtages i indeværende samling, så der skabes klarhed hos
tilbudsgivere og ordregivere om screeningsprocessen i så god tid som muligt inden
budfristerne for de kommende havvindudbud. Dette også henset til, at Energinet
allerede har igangsat udbud af elteknisk udstyr til Energiø Bornholm med forventet
budfrist i efteråret 2024, hvor problemet med utilstrækkelig parallelitet potentielt kan
medføre forsinkelser, hvis ændringen ikke er på plads inden da.
4. Øvrige oplysninger
(i) Økonomiske konsekvenser for Staten
Det vurderes, at lovforslaget fsva. ændringerne af investeringsscreeningsloven vil
medføre statslige meromkostninger til primært øget sagsbehandling og vejledning i
Erhvervsstyrelsen på 0,4 mio. kr. i 2024 og 0,3 mio. kr. i 2025, faldende til 0,1 mio.
kr. årligt fra 2026 og frem. De statslige meromkostninger er beregnet ud fra
antagelsen om, at der med indførelse af særskilte screeningstidspunkter forventes
et øget antal screeningssager.
For så vidt angår reglerne om Energiklagenævnet vil lovforslaget ikke medføre nye
opgaver, og lovforslaget har derfor ikke økonomiske konsekvenser for staten.
(ii) Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Fremrykningen af ansøgningstidspunktet medfører potentielt, at flere virksomheder
skal screenes. Disse vurderes dog primært at være hjemmehørende uden for
Danmark, hvorfor forslaget ikke vurderes at medføre konsekvenser over 4 mio. kr.
for dansk erhvervsliv. Ændringerne vedrørende Energiklagenævnet vil ikke
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Side 3/3
(iii) Klimamæssige konsekvenser (direkte og indirekte CO2-effekter)
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.