Justitsministerens talepapir til brug for høring om opioider den 3. april 2024

Tilhører sager:

Aktører:


Udkast til tale.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/bilag/211/2858783.pdf

1
Justitsministeriet Dato: 2. april 2024
Dok.: 3224149
Sagnr.: 2024-03872
Tale til Folketingets Retsudvalgs åbne høring
om opioider den 3. april 2024
Tak for ordet. Og tak for invitationen til at deltage
i dagens høring om et meget vigtigt og alvorligt
emne.
Jeg tror, at vi har været vant til primært at tænke på
opioider som medicin, der kan fås på recept. Og det
har skygget for, hvor vanedannende opioider også
er – og hvor farligt det er at anvende opioider som
rusmiddel.
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 211
Retsudvalget 2023-24
2
Jeg har for nyligt været i USA, hvor jeg bl.a. havde
lejlighed til at drøfte den opioidkrise, som hærger
landet, med de amerikanske myndigheder.
Og man skal ikke tage fejl. Det er en alvorlig krise,
som landet befinder sig i.
Alene i perioden fra 2021 til 2022 har opioider re-
sulteret i mere end 100.000 dødelige overdoser i
USA. Mange af dem var helt almindelige unge
mennesker med hele livet foran sig.
Det er tal, som er vanskelige at forstå. Men det er
mere end blot tal. Det er menneskeskæbner og
smadrede familier.
3
Turen har kun bekræftet mig i, at vi er nødt til at
gøre alt i vores magt for at undgå amerikanske til-
stande i Danmark.
[USA-turen]
I USA startede krisen i slutningen af 1990´erne bl.a.
med en stigning i udskrivelsen af opioider som Tra-
madol eller Oxycontin som smertestillende medi-
cin.
I takt med den store interesse, der var fra den ame-
rikanske befolkning, voksede et illegalt marked
frem.
Nu er det ikke længere Tramadol eller Oxycontin,
der driver udviklingen.
4
Tramadol og Oxycontin er før længst blevet erstat-
tet af det syntetisk smertestillende stof fentanyl, der
er 50 gange stærkere end heroin.
Man ser også eksempler på, at fentanyl bliver blan-
det sammen med andre typer opioider, der underti-
den får fatale konsekvenser, fordi unge indtager det
uden at vide det.
For at blive klogere på, hvordan vi kan sætte ind
over for en eventuel kommende krise, drøftede jeg
problemstillingen med mange forskellige myndig-
heder og aktører.
Det var alt fra den amerikanske minister for inden-
landsk sikkerhed, Mayorkas, til den føderale ankla-
5
gemyndighed, til tænketanke og grænsekontrollen
ved havnene.
Fælles for drøftelserne var en opfordring fra de
amerikanske myndigheder om at handle nu – før
udviklingen løber løbsk, og det går så galt, som det
har gjort i USA.
Særligt mine drøftelser med Anne Milgram, som er
direktør i den føderale myndighed DEA (Drug En-
forcement Administration), gjorde stort indtryk –
f.eks. i forhold til, hvordan de arbejder med at kort-
lægge, efterforske og retsforfølge organiserede kri-
minelle, som smugler fentanyl ind over grænsen.
Jeg vil navnlig fremhæve to ting, jeg har taget med
mig hjem fra USA:
6
- Vigtigheden af, at vi monitorerer området tæt,
så vi nøje kan se eventuelle nye tendenser og
mønstre, og
- Vigtigheden af, vi arbejder med information
og oplysning; både over for vores børn og
unge, men også over for fagpersoner, lærere,
pædagoger, misbrugsbehandlere osv.
[Udviklingen i Danmark]
Lige nu er vi heldigvis langt fra at stå i samme situ-
ation herhjemme. Men noget tyder desværre på, at
misbruget i Danmark er i stigning.
Flere unge bliver indlagt med opioidforgiftning og
omkring halvdelen af alle narkotikaforgiftningsre-
7
laterede dødsfald kan formodentligt henføres til
opioid-forgiftning.
Noget tyder også på, at opioider er alt for nemme at
få fat på, blandt andet via sociale medier. Vi har
også set eksempler på, at man kan gå ind i kiosker
og købe opioider uden problemer – også som helt
ung.
Jeg er meget bekymret over udviklingen, som jeg
ser som et tydeligt signal om, at vi er nødt til at
handle.
[Afrunding]
Selvom vi ikke er i samme situation herhjemme
som den, der hærger i USA, så er der virkelig fare-
8
truende signaler. Misbrug af opioider må ikke få
fodfæste blandt vores unge mennesker.
Derfor forventer regeringen inden længe at præsen-
tere en række initiativer, der skal gribe målrettet ind
over for illegale opioiders tilgængelighed og sætte
ind med mere forebyggelse og oplysning.
Det er for mig at se helt afgørende, at vi udviser
rettidig omhu på det her område – det skylder vi vo-
res børn og unge.
Tak for ordet.


Oversendelsesbrev.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/reu/bilag/211/2858782.pdf

Side 1/1
Vedrørende oversendelse af ministerens talepapir til brug for
Folketingets Retsudvalgs åbne høring om opioider den 3. april 2024
Folketingets Retsudvalg har anmodet mig om at oversende mit talepapir til
brug for mit indlæg til udvalgets åbne høring om opioider den 3. april 2024.
Jeg vedlægger hermed det talepapir, som dannede grundlag for mit indlæg
til høringen. Jeg bemærker, at mit indlæg i vidt omfang afveg fra det
vedlagte talepapir.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. april 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Lukas Alexander
Schomacker
Sagsnr.: 2024-03872
Dok.: 3257582
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 211
Retsudvalget 2023-24