Svar på spm. nr. S 865: Hvorfor påstår ministeren at have den ældre i fokus i ældreaftalen, når ældre i plejedistriktet Solvang i Vordingborg kun har mulighed for at modtage mellem 10,5 og 12 minutters reel pleje, hvilket den »historiske« ældreaftale ikke er kommet med nogen konkrete løsningsforslag til?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på §20 S nr. 865.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s865/svar/2044126/2858672.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 23. april 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 865 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 865:
”Hvorfor påstår ministeren at have den ældre i fokus i ældreaftalen, når ældre i
plejedistriktet Solvang i Vordingborg kun har mulighed for at modtage mellem
10,5 og 12 minutters reel pleje, hvilket den »historiske« ældreaftale ikke er
kommet med nogen konkrete løsningsforslag til?”
Svar:
Mens det som ældreminister er mit ansvar at sikre de overordnede rammer for
en ordentlig ældrepleje, er det kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner,
der varetager ansvaret med at tilrettelægge konkrete indsatser for ældre
borgere herunder at sikre, at de ældre får den hjælp og pleje, de har behov for.
Med ældrereformen er det naturligvis fortsat gældende, at den enkelte ældre
skal have dækket sine behov for hjælp og pleje. Jf. ansvarsfordelingen mellem
mit virke som ældreminister og de enkelte kommunalbestyrelsers ansvar for at
tilrettelægge ældreplejen, kan jeg således ikke kommentere på den konkrete
sag, som spørgeren refererer til.
Mere generelt centrerer ældrereformen sig om få bærende værdier: Øget
selvbestemmelse for den ældre. Tillid til medarbejdere og lederes faglighed.
Og et tættere samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Aftalen om en ældreform udgør en ny måde at tænke ældrepleje på med
respekt for menneskers grundlæggende forskelligheder, og hvor
selvbestemmelse, omsorg og gode relationer er helt afgørende. Ældrereformen
udgør således et grundlæggende forsvar for øget kvalitet i fremtidens
ældrepleje. En fremtid hvor alle borgere skal kunne opleve at få den pleje og
omsorg, de har brug for.
Med reformen tages et afgørende opgør med årtiers voksende bureaukrati og
politiske ønsker om at styre ældreplejen, og som har resulteret i
standardiserede enkeltydelser opdelt i minutter. Når regler og kontrol fylder for
meget, så går tiden fra det væsentligste – nemlig plejen og omsorgen. Det er
hverken rimeligt eller værdigt. Og det ønsker regeringen og aftaleparterne bag
ældrereformen at lave om på.
Medarbejderne i ældreplejen skal bruge mindre tid på unødig dokumentation
og mere tid på borgernær omsorg og nærvær. Derfor vil vi med en kommende
Sagsnr.
2024 - 3201
Doknr.
857383
Dato
30-04-2024
Offentligt
Ældreudvalget 2023-24
2
ældrelov understøtte forenklede og mindre bureaukratiske arbejdsgange i
ældreplejen bl.a. med indførelse af helhedspleje og en ny forenklet borgernær
visitation.
Med helhedspleje som det bærende princip skal hjælpen til ældre fremadrettet
tilbydes som et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, der muliggør
planlægningen af omsorg og pleje løbende ud fra den enkeltes aktuelle fysiske,
psykiske og sociale behov.
Helhedsplejen tilrettelægges inden for få rummelige pleje- og omsorgsforløb i
en dialog mellem den ældre, medarbejdere og pårørende. På den måde sikres
kvalitet, fleksibilitet og individuel tilpasning af hjælpen. Derudover bliver
helhedspleje også omfattet af det frie leverandørvalg – herunder rehabilitering
og genoptræning efter serviceloven. Dermed styrkes den enkelte ældres frie
valg.
Med ældrereformen er målet at skabe rammerne for en fremtidig ældrepleje,
hvor den enkelte ældre og dennes behov reelt kommer i fokus.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister