Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
,29. april 2024
J.nr. 2023 - 1819
Offentligt
L 184 - Bilag 1
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
3F Kastrup 3F Kastrup bemærker, at koblin-
gen mellem grønne afgifter i luft-
farten og finansieringen af ældre-
checken er ulogisk. 3F Kastrup
mener, at bidrag fra afgiften skal
blive i branchen og bruges til
forskning, udvikling og afprøvning
af fx flyvemetoder, nye flymotorer
og ikke forurenede udstyr, som vil
komme dem til gavn, der bor nær
en lufthavn.
Det fremgår af regeringsgrundla-
get, at der skal indføres en passa-
gerafgift på flyrejser på gennem-
snitligt 100 kr., og at provenuet
bl.a. anvendes på grøn indenrigs-
luftfart og en forhøjelse af ældre-
checken. Lovforslaget udmønter
den del af Aftale om Grøn luftfart i
Danmark af 15. december 2023 (heref-
ter Aftale om Grøn Luftfart i Dan-
mark), der indfører en passageraf-
gift på flyrejser, som skal være
med til at finansiere begge formål.
3F Kastrup bemærker, at der bør
overvejes en differentieret afgift,
så fly der støjer og forurener min-
dre, skal betale mindre i afgift.
Aftalepartierne er med Aftale om
Grøn luftfart i Danmark enige om, at
der i 2027 skal være et ”pitstop”,
hvor afgiftens niveau evalueres, og
hvor mulighederne for at ned-
bringe luftfartens udledninger fra
kondensstriber undersøges.
3F Transport og 3F In-
dustri
3F Transport og 3F Industri støt-
ter en passagerafgift på flyrejser
med henblik på at efterleve prin-
cippet om, at forureneren betaler.
Samtidig øger passagerafgiften in-
citamentet til at overveje alterna-
tive transportformer.
3F Transport og 3F Industri un-
drer sig over, at afgiftens provenu,
der fra 2025 til 2030 stiger til 1,2
mia. kr., ikke fuldt ud anvendes til
grøn omstilling af dansk luftfart,
som det anbefales af klimapartner-
skaberne i transportsektoren. 3F
Transport og 3F Industri påpeger,
at der ikke er en logisk kobling
mellem grønne afgifter i luftfarten
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Side 3 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og finansiering af ældrechecken og
opfordrer til, at provenuet fra af-
giften bliver i sektoren.
Billund Lufthavn Billund Lufthavn bemærker, at Bil-
lund Lufthavn med 4 mio. rej-
sende og 120 direkte forbindelser
er afgørende for adgangen til Vest-
danmarks virksomheder, universi-
tetsmiljøer og turisme. Tilgænge-
ligheden til Billund Lufthavn bør
derfor styrkes.
Billund Lufthavn bemærker, at
lovforslaget rejser spørgsmål om
de infrastrukturelle udfordringer
og muligheder, som Billund Luft-
havn står overfor. Billund Luft-
havn er i direkte konkurrence med
de andre lufthavne i Danmark og
anfører, at hvis lufthavnen fortsat
skal kunne konkurrere på lige fod
med disse, kræver det investerin-
ger, der fordeles ligeligt mellem
lufthavnene. Dette kan ved Billund
Lufthavn ske via infrastrukturelle
investeringer, som kan sikre en
bedre adgang til lufthavnen fx med
en videreførelse af Midtjysk Mo-
torvej, eller ved at motorvejsaf-
kørslen ved Billund tager højde for
trafiksituationen.
Lovforslaget implementerer den
del af Aftale om Grøn luftfart i Dan-
mark, der indfører en passageraf-
gift på flyrejser. Det ligger uden
for formålet med dette lovforslag
at regulere infrastrukturelle for-
hold herunder adgang til lufthavne
m.v.
Billund Lufthavn mener, at mid-
lerne til Global Connected bør hæ-
ves og opfordrer til, at disse midler
fordeles efter hvilke lufthavne, der
kan understøtte luftfartsudviklin-
gen bedst. Dermed kan man
komme i mål med et Danmark i
bedre balance og sikre, at de tre
Det følger af Aftale om Grøn Luft-
fart i Danmark, at aftalepartierne er
enige om at afsætte i alt 550 mio.
kr. fra 2025 til 2030 til støtte til
danske lufthavne og luftfartssekto-
ren svarende til 83,3 mio. kr. i
2025 og 94,8 mio. kr. årligt i perio-
den 2026-2030. Rammen til tiltag
Side 4 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
store lufthavne forbliver en kerne i
Europas transportnetværk og kan
tiltrække udenlandske investerin-
ger.
til lufthavne afsættes som en re-
serve på 94,8 mio. kr. årligt efter
2030, og aftalepartierne vil træffe
beslutning om konkret udmønt-
ning af rammen efter 2030 på bag-
grund af oplæg fra regeringen.
Midlerne fordeles på følgende
støtteområder: støtte til mindre,
regionale lufthavne, ruteudvik-
lingsprogrammet, Global Con-
nected, og andre tiltag til danske
lufthavne og luftfartssektoren.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv har koordineret sit
høringssvar med Danmarks Rejse-
bureau Forening (DRF).
Dansk Erhverv er enig i behovet
for en ambitiøs grøn omstilling af
luftfarten og målsætningen om
grøn indenrigsluftfart. Det vil ud-
vikle luftfarten som en bæredygtig
mobilitetsform og bidrage til et
sammenhængende Danmark i ba-
lance. Samtidig vil det være med til
at markedsføre Danmark som en
grøn luftfartsnation og bane vejen
for et nyt eksporteventyr i form af
udviklingen af bæredygtige fly-
brændstoffer, hvilket også kan bi-
drage til danske arbejdspladser.
Dansk Erhverv er kritisk over for,
at en stor del af provenuet fra af-
giften kanaliseres over i en forhø-
jelse af ældrechecken. Dansk Er-
hverv opfordrer til, at provenuet
tilbageføres en-til-en til grøn om-
stilling af branchen, mens pengene
til forhøjelse af ældrechecken
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Side 5 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
findes i råderummet i regeringens
2030-plan.
Dansk Erhverv bemærker, at bran-
chen sidder tilbage med spørgsmå-
let om, hvorfor regeringen fortsæt-
ter Klimapartnerskaberne herun-
der Klimapartnerskabet for Luft-
fart, når man ikke lytter til anbefa-
lingerne herfra. Dansk Erhverv be-
mærker, at Klimapartnerskabet for
Luftfart i sommeren 2023 frem-
lagde et forslag, der omfavnede
ambitionerne i regeringsgrundlaget
og tog højde for den EU-regule-
ring, der er på vej.
Aftale om Grøn luftfart i Danmark
følger samme grundtanke som kli-
mapartnerskabets anbefalinger.
Kernen i den politiske aftale er så-
ledes, at der opkræves en passager-
afgift, og at provenuet føres tilbage
til branchen til den grønne omstil-
ling. Hertil kommer så i den politi-
ske aftale en forhøjelse af ældre-
checken. Klimapartnerskabets an-
befalinger om, at passagerafgiften
skal afhænge af flyrejsens længde,
og at landeopdelingen skal følge
den svenske passagerafgiftsmodel,
indgår ligeledes i aftalen.
Dansk Erhverv bemærker, at det
bør fremgå af lovforslaget, at der
er aftalt et ”pitstop” i 2027, hvor
passagerafgiftens niveau kan evalu-
eres. Det bør også fremgå af lov-
forslaget, at det fortsatte behov for
en passagerafgift skal evalueres i
takt med indfasningen af de fælles
europæiske krav til grøn luftfart.
Dansk Erhverv har den holdning,
at international lovgivning som ud-
gangspunkt er at foretrække, da
både klimaforandringer og luftfart
er grænseoverskridende, og da in-
ternational regulering kan sikre en
grøn omstilling på lige konkurren-
cevilkår.
Det er tilføjet i indledningen til
lovforslaget, at der som følge af
Aftale om Grøn luftfart i Danmark vil
være et ”pitstop” i 2027, hvor pas-
sagerafgiftens niveau mv. kan eva-
lueres. Aftalepartierne vil træffe
beslutning om konkret udmønt-
ning på baggrund af et oplæg fra
regeringen.
Dansk Erhverv advarer mod den
foreslåede model, da den vil inde-
bære betydelig meradministration
og økonomiske byrder for både
Af hensyn til en administrerbar
løsning for de omfattede luftfarts-
selskaber følger det nu af lov-
forslaget, at afgiftspligten
Side 6 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rejse- og luftfartsbranchen. Dansk
Erhverv opfordrer til, at lovforsla-
get justeres, så indberetninger ba-
seres på afrejse frem for salg. Prin-
cippet bør være, at passagerafgif-
ten på flyrejser indføres på flyrej-
ser solgt fra og med den 1. januar
2025.
indtræder på afrejsetidspunktet.
Afgiften vil fortsat blive pålagt fly-
billetter, der er solgt fra og med
den 1. januar 2025.
Dansk Industri Trans-
port og Brancheforenin-
gen Dansk Luftfart
(BFL)
BFL bemærker, at luftfarten er et
internationalt konkurrenceudsat
erhverv, og at nationale særregler
og afgifter vil svække konkurren-
ceevnen. Derfor bør regulering af
luftfarten foregå på EU-niveau for
at sikre lige konkurrence.
Det vurderes, at danske lufthavne i
et vist omfang er i konkurrence
med lufthavne i Nordtyskland og
Sydsverige. Afgiftsniveauet er der-
for indrettet under hensyntagen til
passagerafgiften i andre europæi-
ske lande. Tysklands passagerafgift
udgør pr. den 1. januar 2024 ca.
100 kr. for rejser til europæiske
lande, ca. 240 kr. for rejser til
nord- og centralafrikanske lande,
arabiske, og asiatiske lande og
cirka 420 kr. for øvrige rejser. Sve-
riges passagerafgift udgør pr. den
1. januar 2024 ca. 45 kr. for inden-
rigs/EU-rejser, ca. 180 kr. for
korte interkontinentale rejser og
ca. 290 kr. for øvrige rejser.
Det vurderes, at afgiftssatserne for
passagerafgiften i 2025 vil ligge un-
der det tyske niveau og på niveau
med det svenske. Umiddelbart stil-
les danske lufthavne derfor ikke
konkurrencemæssigt dårligere som
følge af indførelsen af en passager-
afgift, der vil skulle betales af alle
luftfartsselskaber med afgange fra
danske lufthavne.
BFL bemærker, at provenuet i
mindre grad bidrager til reel grøn
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Side 7 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
omstilling, da afgiften også forven-
tes at finansiere en forhøjelse af
ældrechecken. Branchen har svært
ved at se sammenhængen mellem
målsætningen om at finansiere
”Vejen til grøn luftfart”, når over
halvdelen af afgiften bruges til æl-
drechecken.
BFL bemærker, at regeringen des-
værre har valgt en mindre ambitiøs
vej for omstillingen end anbefalin-
gerne fra Klimapartnerskabet for
Luftfart. BDL anerkender, at der
er afsat midler til fx øget iblanding
af bæredygtige flybrændstoffer,
men at klimapartnerskabets anviste
vej ville være mere omkostningsef-
fektiv og klimavenlig for både pas-
sagerer, branchen og samfundet.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv om anbefalingerne
fra Klimapartnerskabet for Luft-
fart.
BFL bemærker, at lovforslaget
konflikter med international prak-
sis, hvor der afregnes og opgøres
afgifter med udgangspunkt i antal-
let af fløjne passagerer. Den fore-
slåede model vil medføre en væ-
sentlig administrativ byrde for er-
hvervet og kan vise sig umulig at
administrere. BFL opfordrer til, at
afregning og opkrævning ændres,
så der tages udgangspunkt i antal-
let af fløjne passagerer, der rejser
på billetter købt fra lovens ikraft-
trædelse den 1. januar 2025.
BFL bemærker, at begrebet
booking i lovforslagets § 3 ikke er
tilstrækkeligt defineret. En
booking indeholder ikke en trans-
aktion og kan ikke henføres til et
bestemt selskab, hvorfor det ikke
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Lovforslaget er justeret, så det
alene er salgstidspunktet, der er
definerende for, hvornår en flybil-
let eller et tilsvarende dokument,
er solgt.
Side 8 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
er egnet til at definere afregnings-
tidspunktet.
BFL bemærker, at den tidligere lov
om afgift af visse flyrejser fortsat
fremgår af bilag 1, liste A i op-
krævningsloven.
Lovforslaget er justeret, så der ta-
ges højde herfor.
BFL bemærker, at lovforslaget
ikke indeholder et afsnit om luft-
fartsselskabets mulighed for at
klage over myndighedernes hånd-
tering af lovens bestemmelser og
opfordrer til, at det tilføjes.
Der er tilføjet et afsnit i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger
om, at skatteforvaltningslovens al-
mindelige processuelle regler ved-
rørende genoptagelse, klage m.v.,
vil finde anvendelse.
BFL bemærker, at der med fordel
kan tilføjes en definition af lov-
forslagets forståelse af privatfly og
helikopterflyvning, og at det bør
fremgå tydeligt, om de er omfattet
af loven. BFL lægger til grund, at
privatfly er undtaget uanset vægt
og passagerkapacitet, når de ikke
anvendes kommercielt. Herudover
bør loven indeholde en definition
af en dansk lufthavn.
Det bemærkes, at det af lovforsla-
gets specielle bemærkninger til § 2
fremgår, at der svares afgift af en
passagers kommercielle flyrejser,
hvorfor lovforslaget ikke omfatter
privatfly.
Lovforslaget omfatter helikopter-
flyvning, hvis disse er godkendt til
mere end 10 passagersæder eller
har en størst tilladt startvægt på
mere end 5.700 kg.
Øvrige definitioner svarer til dem,
der i øvrigt finder anvendelse på
luftfartsområdet.
BFL bemærker, at statsfly ikke fo-
reslås omfattet af afgiften.
Det er korrekt, at lovforslaget ikke
omfatter transport af passagerer i
statsfly.
BFL er uenig i, at de administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet
vurderes at være under 4 mio. kr.
Erhvervsstyrelsens Området for
Bedre Regulering (OBR) har vur-
deret, at lovforslaget har
Side 9 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Den foreslåede model er en nyska-
belse, og luftfartsselskaberne har
ikke it-systemer, der kan håndtere
dette. BFL’s forslag til afregnings-
model vil kunne omfattes af de ek-
sisterende systemer, hvor den ad-
ministrative byrde for erhvervet er
markant mindre.
administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nær-
mere.
Ændring af tidspunktet for afgifts-
pligten indtræden fra flybillettens
salgstidspunkt til passagerens afrej-
setidspunkt vurderes at medføre
færre administrative konsekvenser.
BFL bemærker til de økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, at
fritidsrejsende bør indgå, samt at
der bør nævnes en forventet om-
sætningsreduktion for luftfartssel-
skaberne. Efter BFL’s opfattelse
bør det fremgå, at danske luftfarts-
selskabers indtjeningsevne også re-
duceres, idet hele afgiften ikke
skubbes videre til de rejsende. Det
bør fremgå af lovforslaget, at pas-
sagerafgiften vil medføre øgede
omkostninger foretaget af kom-
munale, regionale og statslige an-
satte.
Passagernedgangen skønnes i 2025
til ca. 7 pct. for indenrigsluftfarten
og knap 1 pct. for udenrigsluftfar-
ten. For 2030 skønnes en passa-
gernedgang på ca. 9 pct. for inden-
rigsluftfarten og godt 1 pct. for
udenrigsluftfarten.
Det fremgår af de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget, at det
skønnes, at luftfartsselskaberne
som følge af nedgangen i passager-
tallet vil få en omsætningsreduk-
tion på ca. 550 mio. kr. i 2030. Der
er tale om usikre estimater. Luft-
havnene og andre erhverv tilknyt-
tet luftfartssektoren såsom catering
vil også få en mindre omsætning
som følge af det lavere passagertal.
Kommunale, regionale og statslige
merudgifter som følge af passager-
afgiften føres tilbage til statskas-
sen.
Dansk Metal Dansk Metal er kritisk overfor, at
provenuet fra passagerafgiften skal
være med til at finansiere en
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Side 10 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forhøjelse af ældrechecken. Afgif-
ten bør gå tilbage til luftfarten.
Dansk Metal finder det problema-
tisk, at afgiften er høj i forhold til
omkringliggende landes afgiftsni-
veau og havde gerne set, at afgif-
ten var på niveau med afgiften i
Tyskland og Sverige.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Industri Transport og
Brancheforeningen Dansk Luft-
farts høringssvar.
Dansk Metal mener, at der bør
være klarhed over hvilke fly, der
bliver pålagt en afgift, og at alle
passagerer og flytyper bør bidrage,
herunder privatfly og statsfly.
Med lovforslaget foreslås det, at
der svares afgift for hver passager,
der rejser med et luftfartøj, der er
godkendt til mere end 10 passager-
sæder eller har den største tilladte
startvægt på mere end 5.700 kg.
Dansk Metal bakker op om Bran-
cheforeningen Dansk Luftfart og
DI Transports høringssvar og hen-
stiller til, at problematikken om-
kring afgiftspligt og den foreslåede
opkrævningsmodel afklares.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Drivkraft Danmark Drivkraft Danmark bemærker, at
forslaget kun har begrænset effekt
på udledningen af emissioner, når
hovedparten af provenuet går til
finansiering af en ældrecheck og
støtter omlægning af indenrigsluft-
farten efter en dråbe-til-dråbe mo-
del frem for massebalance.
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Drivkraft Danmark opfordrer til,
at en større del af provenuet mål-
rettes initiativer, der direkte støtter
en omstilling af luftfarten, herun-
der investeringer i dansk ekspertise
og produktion af VE-brændstoffer
Side 11 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som e-fuels og lav-aromatiske fly-
brændstoffer. Dette vil støtte den
opskalering af PtX-produktion,
der er behov for bl.a. som følge af
kommende EU-krav til luftfart,
skibsfart og industri.
Erhvervsflyvningens
Sammenslutning (ES)
ES bemærker, at der ingen kom-
muner er på høringslisten, hvilket
havde været hensigtsmæssigt. ES
bemærker, om det fra centralt hold
er vurderet, at ingen kommuner
har en direkte interesse.
Skatteministeriets officielle hø-
ringsliste er anvendt i forbindelse
med den offentlige høring af lov-
forslaget. KL har i den forbindelse
modtaget lovforslaget.
ES bemærker, at der ikke skelnes
mellem traditionelle fly med moto-
rer, som bruger almindeligt eller
bæredygtigt brændstof og fremti-
dens elfly. Elfly forventes inden
for de kommende år at kunne
transportere 30-40 passagerer.
Lovforslaget omfattet alle former
for luftfartøjer.
ES bemærker, at helt grønne fly og
flyruter bør friholdes for passager-
afgift. Fritagelse for afgiften kan
fremme grøn omstilling og udvik-
lingen af de små lufthavne.
Passagerafgiften har ikke indbyg-
get et brændstof- eller CO2-ele-
ment. En fritagelse for de flyvnin-
ger, der er 100 pct. grønne, følger
dermed ikke strukturen i afgiftssy-
stemet og vil kunne udgøre stats-
støtte.
ES mener, at provenuet fra passa-
gerafgiften alene bør gå til luftfar-
tens grønne omstilling og ikke til
ældrechecken. ES bemærker, at det
er et problem, at der ikke er nok
penge til at sikre, at producenter
har lyst til at understøtte, udvikle
og producere grønne brændstoffer.
Der henvises til kommentaren til
3F’s høringssvar.
Side 12 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ES bemærker, at det kunne præci-
seres, hvad en kommerciel flyrejse
er, ved at tilføje, at det er en flyv-
ning, som foretages af et fly regi-
streret i et AOC godkendt selskab.
Der henvises til definitionerne i
den gældende regulering af luft-
fartsområdet.
Forbrugerrådet Tænk Forbrugerrådet Tænk støtter over-
ordnet set lovforslaget, men havde
hellere set, at det samlede provenu
blev anvendt til at fremme den
grønne omstilling af passagertrans-
porten, herunder forbedring af
langdistancetog.
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Forbrugerrådet Tænk mener ikke,
at det foreslåede afgiftsniveau er
specielt ambitiøst, da det ikke
overstiger, hvad man finder i na-
bolande, der allerede har indført
en afgift. Det fremgår af lovforsla-
get, at det skønnes at have en be-
grænset klimamæssig effekt. For-
brugerrådet Tænk opfordrer til, at
afgiften kun betragtes som et før-
ste skridt, og at der bør ses på luft-
fartsbranchens fritagelse for ener-
giafgifter og moms.
Der henvises til kommentaren til
BFL’s høringssvar vedrørende
sammenligning med afgiftsni-
veauer i nabolande.
Det bemærkes i forlængelse heraf,
at Aftale om Grøn luftfart i Danmark
går længere end, hvad man har
gjort i Tyskland og Sverige, i den
forstand, at provenuet fra passa-
gerafgiften i disse lande ikke er
øremærket den grønne omstilling
af luftfarten.
Lovforslaget har til formål at ind-
føre en passagerafgift på flyrejser.
Fritagelse for energiafgifter og
moms falder uden for rammerne
af lovforslaget.
Forbrugerrådet Tænk ser en be-
grænsning i, at passagerafgiften
nedbringer flytrafikken, men ikke
fremmer omstillingen til klimaven-
lige drivmidler, fordi afgiften ikke
afhænger af flyenes
Passagerafgiften er en afgift, der
pålægges på baggrund af antallet af
passagerer, og ikke på baggrund af
det faktiske brændstofforbrug.
Den forventede reduktion i CO2-
udledningerne fra passagerafgiften
Side 13 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
klimabelastning. Forbrugerrådet
Tænk mener derfor, at Danmark,
som Klimarådet har gjort opmærk-
som på, bør arbejde for afgifter el-
ler anden regulering, der mere ef-
fektivt tilskynder til grøn omstil-
ling. Dette kunne fx være ved at
afgiftsbelægge flybrændstof, stille
krav om iblanding af vedvarende
energi og opkræve betaling for kli-
maeffekter ud over CO2.
kommer dermed fra en nedgang i
antallet af passagerer.
Skulle passagerafgiften differentie-
res efter anvendelsen af grønne
brændsler, ville der være tale om
en brændstofafgift. Det er ikke for
nuværende muligt efter EU-retten
at indføre en CO2-afgift på fly-
brændstoffer til udenrigsluftfart.
Forsikring og Pension Forsikring & Pension finder det
positivt og nødvendigt at presse på
med den grønne omstilling over
for luftfarten, men er ærgerlige
over, at afgiftens provenu ikke går
ubeskåret til grønne initiativer.
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
FSR FSR bemærker til lovforslagets § 9,
stk. 2, om indbetaling af afgiften,
at ordet ”stiftes”, synes at være
uden betydning for bestemmelsen,
når det i øvrigt fremgår, at angi-
velse og betaling af afgiften i øvrigt
sker efter reglerne i opkrævnings-
loven. FSR bemærker, at ”stiftes”
skal forstås i relation til opkræv-
ningslovens § 16 a, stk. 3, så når
angivelsen efter lovforslagets § 8 er
sket, vil betalingen blive registreret
på skattekontoen som et skyldigt
beløb.
Lovforslagets § 9, stk. 2, skal imø-
dekomme Skatteforvaltningens be-
hov for præcise stamdata vedrø-
rende bl.a. stiftelsestidspunktet.
Selv uden bestemmelsen ville ud-
gangspunktet være, at afgiften stif-
tes den første dag efter afgiftsperi-
oden, der ifølge lovforslagets § 6
er måneden. Det antages således
traditionelt, at krav, der vedrører
en periode, stiftes, når perioden er
udløbet, dvs. den 1. dag efter peri-
oden. Bestemmelsen har således
blot til formål udtrykkeligt at fast-
slå stiftelsestidspunktet. Bestem-
melsens angivelse af stiftelsestids-
punktet har ingen direkte sammen-
hæng med opkrævningslovens § 16
a, stk. 3, hvorefter krav registreres
på skattekontoen fra det tidspunkt,
hvor der er sket angivelse heraf.
Side 14 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR bemærker, at pålæg af daglige
tvangsbøder uden forudgående på-
bud virker som en voldsom
”straf”. FSR bemærker, at lov-
forslaget indeholder de normale
straffebestemmelser, men med en
skærpelse af opkrævningslovens §
4 a, hvor der kan ske pålæg af dag-
lige bøder, dog kun efter fremsen-
delse af et påbud.
Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til den foreslåede § 13,
stk. 1, at hvis en registreret virk-
somhed ikke rettidigt har angivet
oplysninger i medfør af lovforsla-
gets § 8, kan Skatteforvaltningen
sende en rykker til virksomheden.
Heraf skal det fremgå, at hvis virk-
somheden ikke har angivet inden
en i rykkeren fastsat dato, kan
Skatteforvaltningen pålægge dag-
lige tvangsbøder.
Lovforslagets § 13 er udformet i
lighed med bl.a. skattekontrollo-
vens § 72 og minimumsbeskat-
ningslovens § 60. Den foreslåede
bestemmelse afviger dermed ikke
indholdsmæssigt fra, hvad der i
øvrigt gælder for anvendelsen af
daglige tvangsbøder.
International Air
Transport Association
(IATA)
IATA anfører, at den foreslåede
opkrævningsmodel strider mod
den internationale praksis på luft-
fartsområdet, hvor afgifter normalt
fastsættes på baggrund af antallet
af afrejsende passagerer. Ifølge
IATA vil den foreslåede model
medføre en betydelig administrativ
byrde for luftfartsindustrien, som
samtidig vil være umulig at admini-
strere for både industrien og myn-
dighederne. IATA støtter luftfarts-
branchens anmodning om, at op-
krævning af afgiften ændres, så
den baserer sig på antallet af afrej-
sende passagerer, der rejser på bil-
letter købt fra den 1. januar 2025.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Side 15 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Rejsearrangører i Dan-
mark
RID vurderer, at den foreslåede
model for beregning og indberet-
ning af afgiftspligtige flyrejser vil
indebære betydelig meradministra-
tion og økonomiske byrder for
branchen. RID anbefaler, at passa-
gerafgiften på flyrejser indføres på
flyrejser solgt og afrejst fra 1. ja-
nuar 2025.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Grøn omstilling står højt på RIDs
dagsorden. Siden regeringsgrundla-
get og Aftale om Grøn luftfart i Dan-
mark har rejsebranchen håbet på,
at provenuet i endnu højere grad
vil blive anvendt til at fremme
grøn luftfart, end tilfældet er.
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar
Ved at afgiften indtræder ved
salgstidspunktet, skal rejsearrangø-
rer udarbejde en liste med både
fremadrettede salg og bagudret-
tede annulleringer. RID anfører, at
det vil indebære betydelige, admi-
nistrative byrder for rejse- og luft-
fartsbranchen, og estimatet af de
administrative merudgifter for er-
hvervslivet på 4 mio. kr. forekom-
mer langt fra tilstrækkeligt. RID
anfører, at det vil være en ulykkelig
situation, hvis der skal anvendes
betydelige ressourcer på at leve op
til opgørelseskravene.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs og Dansk Indu-
stri Transport og Brancheforenin-
gen Dansk Luftfarts høringssvar.
RID anbefaler, at passagerafgiften
indføres på flyrejser solgt og afrejst
fra og med den 1. januar 2025.
Dette vil lette indrapporteringen,
og RID forventer, at den samlede
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar.
Side 16 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rejse- og luftfartsbranche vil bakke
op.
Rådet for Bæredygtig
Trafik
Rådet for Bæredygtig Trafik bifal-
der den foreslåede afgift, men me-
ner ikke, at afgiften kan stå alene,
hvorfor den bør følges op af andre
afgifter med et mere målrettet sigte
på at beskatte forureneren.
Med Aftale om grøn skattereform for
industri m.v. 2022 er det aftalt at
indføre en CO2-afgift på flybrænd-
stof til indenrigsluftfarten.
Rådet for Bæredygtig Trafik be-
mærker, at luftfart er begunstiget i
forhold til andre rejseformer ved,
at der ikke er afgifter på flybrænd-
stof, moms på internationale rej-
ser, og afgifter, der matcher trans-
portmidlets klimaskadelig effekter.
Der henvises til kommentaren til
Forbrugerrådets Tænks hørings-
svar.
Rådet for Bæredygtig Trafik fore-
slår, at provenuet fra afgiften øre-
mærkes til andre og mere klima-
venlige transportformer fx ved at
gå direkte til at subsidiere togrejser
eller til støtte af ruter med forskel-
lige operatører. Provenuet bør så-
ledes gå til at sikre billigere og
mere klimavenlige alternativer til
flyvning.
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Sikkerhedsstyrelsen Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningens
Skatteudvalg
Ingen bemærkninger.
Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn bemærker, at
den samlede prisstigning for en re-
turbillet (indenrigs) er 200 kr. i
2030. Dette skal ses i lyset af, at
Skatteministeriet skønner passa-
gernedgangen i 2025 til ca. 7 pct.
for indenrigsluftfarten. For 2030
Side 17 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
der i EU er vedtaget regulering i
form af Fit-for-55, der i tillæg til
den danske passagerafgift pålægger
luftfartsbranchen yderligere om-
kostninger. Som følge heraf for-
ventes den samlede passagerned-
gang på danske indenrigsflyvninger
at udgøre 16 pct. Dermed vil en
passagerafgift ramme dansk inden-
rigsluftfart uproportionalt hårdt.
skønnes en passagernedgang på ca.
9 pct. for indenrigsluftfarten.
Aalborg Lufthavn bemærker, at
den markante passagernedgang ri-
sikerer at ramme særligt de mindre
regionale lufthavne og henviser til
lovforslagets bemærkninger,
hvoraf det fremgår, at luftfartssel-
skaberne forventes at opleve en re-
duktion i omsætningen på ca. 550
mio. kr., mens lufthavne og andet
erhverv vil opleve en nedgang i de-
res omsætning som følge af et la-
vere passagertal. Aalborg Lufthavn
er bekymret for konsekvenserne af
forslaget, herunder om det vil føre
til lukning af mindre regionale luft-
havne, som bidrager til mobilitet
på tværs af landet.
Der henvises til kommentaren til
høringssvar fra Dansk Industri
Transport og Brancheforeningen
Dansk Luftfart om reduktion i
omsætning.
Aalborg Lufthavn påpeger, at den
foreslåede afgift risikerer at få ne-
gative konsekvenser for Danmarks
yderområder, herunder Region
Nordjylland. Gode flyforbindelser
er afgørende for vækst og er-
hvervslivet. Afgiften kan give ud-
fordringer for rekruttering af kvali-
ficeret arbejdskraft og en markant
økonomisk udgift, der kan med-
føre, at pendlere må fraflytte regio-
nen. Dette risikerer at betyde en
øget centralisering, og at vilkårene
Der henvises til kommentaren til
Billunds Lufthavns høringssvar.
Side 18 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for at bosætte sig og arbejde i
yderområder forringes. Aalborg
Lufthavn er bekymret for, at for-
slaget vil svække sammenhængs-
kraften på tværs af landet og op-
fordrer til at sænke afgiftsniveauet.
Aalborg Lufthavn bemærker, at
det ikke er klart, hvor de grønne
brændsler, som bl.a. skal sikre en
grøn indenrigsrute i 2030, skal
komme fra, og at etablering af en
national produktion kræver priori-
tering af økonomiske ressourcer
mod at skabe en national værdi-
kæde og udbygning af vedvarende
energi til elektrolyse.
Lovforslaget har til formål at ind-
føre en passagerafgift på flyrejser.
Tilvejebringelse af grønne brænds-
ler ligger uden for rammerne af
lovforslaget.
Aalborg Lufthavn anbefaler, at
provenuet tilbagebetales ubeskåret
til luftfartsbranchen, så ambitio-
nerne om en helt grøn indenrigs-
luftfart sikres optimale vilkår, og at
udviklingen af grønne teknologier
understøttes bedst muligt.
Der henvises til kommentaren til
3F Kastrups høringssvar.
Aalborg Lufthavn anbefaler, at føl-
gende bør indgå i den planlagte
evaluering af afgiften i 2027: be-
tydningen for klimaet, antallet af
rejsende og indenrigsflyvninger,
dansk luftfarts konkurrenceevne
og indfasning af EU-regulering.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhvervs høringssvar om
pitstop.
Aalborg Lufthavn anbefaler, at
man undlader at gennemføre lov-
forslaget i sin nuværende form og
henstiller til, at afgiftsniveauet sæn-
kes, og at afgiftens provenu tilba-
geføres ubeskåret til branchen for
For så vidt angår anvendelsen af
provenu henvises der til kommen-
taren til 3F Kastrups høringssvar.
Side 19 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at understøtte luftfartens grønne
omstilling.