L 112 - svar på spm. 50 om ministeren vil oversende den fuldstændige projektplan for dæmning ved Dall samt henvise til, hvor den projektplan er fuldstændigt behandlet i miljøkonsekvensrapporten med sidehenvisninger og referencer

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 112 spm. 50.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l112/spm/50/svar/2043851/2858189.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
29. april 2024
2024-1452
Transportudvalget har i brev af 26. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112 – Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 50:
Vil ministeren oversende til Folketinget den fuldstændige projekt-
plan for dæmning ved Dall samt henvise til, hvor den projektplan
er fuldstændigt behandlet i miljøkonsekvensrapporten med side-
henvisninger og referencer?
Svar:
Det er uklart for mig, hvad spørgeren specifikt efterspørger med
begrebet ”projektplan”.
Vejdirektoratet har gennemført miljøkonsekvensvurderinger af an-
lægsprojektet for en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm.
På Vejdirektoratets hjemmeside – hvor miljøkonsekvensvurderin-
gerne også er tilgængelige – findes en underside omhandlende are-
albehov (https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/3-limfjordsfor-
bindelse/arealbehov). Her kan man se anlægsprojektets placering
på et zoombart kort, herunder hvilke permanente og midlertidige
ekspropriationer, der vurderes at være nødvendige for at kunne
gennemføre anlægsprojektet. Her kan man zoome langt ned og
bl.a. se, om motorvejen i et givet område – som f.eks. ved Dall –
bliver anlagt på en dæmning.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport er anlægsprojektets
placering, samt det forventede behov for ekspropriationer vist på
forskellige temakort i den supplerende miljøkonsekvensrapport,
herunder figur 4.6 Beskyttede naturområder, vandløb og fredskov
på strækningen st. 101-104. Temakortene er tænkt som et supple-
ment til Sweco’s miljøkonsekvensvurdering af anlægsprojektets på-
virkning i anlægsperioden (anlægsfasen) og efter at motorvejen er
anlagt (driftsfasen).
Offentligt
L 112 - endeligt svar på spørgsmål 50
Transportudvalget 2023-24
Side 2/2
Generelt skal en miljøkonsekvensvurdering se på, hvor et givent
anlægsprojekt har en påvirkning af miljøet eller omgivelserne ge-
nerelt. Hvad den derimod ikke skal beskrive er, hvor der ikke er en
påvirkning. I forhold til udformningen af vejen over depotet ved
Dall forventes der netop ikke en påvirkning af depotet - jf. min for-
gængers besvarelse den 20. juli 2021 af udvalgsspørgsmål nummer
619 - da vejen her ligger på en dæmning.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen