Samrådsspm. , hvad ministerens holdning er til, at vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondance mellem styrelser og kommuner, ikke er med i miljøkonsekvensrapporterne

Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Transportudvalget
Til: Transportministeren
Dato: 26. april 2024
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
L 112
Forslag til lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse.
Af transportministeren (Thomas Danielsen)
Samrådsspørgsmål C
I forlængelse af samråd (B) den 25. april 2024, hvor ministeren bad om at få oversendt
materiale for at få mulighed for at kunne forholde sig til det adspurgte, bedes ministeren
på baggrund af vedlagte sagsakter og anden dokumentation på asbest og korrespondan-
ce mellem styrelser og kommuner, hvor asbest i området diskuteres - som både Miljø-
styrelsen, Aalborg Kommune og Transportministeriet er bekendt med, men som ikke er
med i miljøkonsekvensrapporterne – oplyse, hvad ministerens holdning er til dette ud fra
reglerne om VVM-direktivets krav til, at VVM-tilladelsen skal indeholde en "stillingtagen til
alle væsentlige miljøpåvirkninger af projektet", jf. artikel 5, bilag IV?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
På udvalgets vegne
Rasmus Prehn
formand
1/1
Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
eksternt
miljø
og
minimere
risikoen
for
eksponering
af
borgere
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Ifølge
oplysninger
i
Miljøgodkendelsen
og
bilagene
er
dele
af
området
udenfor
det
miljøgodkendte
deponi
tidligere
blevet
opfyldt.
som
er
opfyldt
I
kommunens
ansøgning
fra
1976
er
der
henvist
til:
påbegyndt
før
1.
oktober
1976
af
Aalborg
Portland
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Mange
henvendelser
vedr.
sagen
herunder
en
del
anmodninger
om
aktindsigt
Ligger
i
nærheden
af
linjeføringen
i
forslag
til
3.
Limfjordsforbindelse
Stort
fokus
bl.a
hos
Medierne
Borgerne
Politikerne
GeoHav
Borgerbevægelsen
mod
Egholmforbindelsen
Aalborg
Kommune
På
grund
af
sagens
kompleksitet
og
den
store
bevågenhed
har
Aalborg
Kommune
indhentet
ekstern
bistand
Juridisk
vurdering
af
Mads
Kobberø,
Codex
Advokater
P/S
(notat
af
den
25.
okt.
2021)
Vurdering
af
myndighedsforholdene
Vurdering
af
håndhævelsesmulighederne
Risikovurdering
af
Kim
Haagensen,
WSP
Denmark
A/S
(notat
af
den
12.
nov.
2021)
Vurdering
af
eksponeringsrisiko
ved
forekomst
af
asbestfibre
fra
asbestholdige
fragmenter
på
terrænoverfladerne
Anbefalinger
af
tiltag
Risikovurderingen
er
baseret
på
risikoen
for
indånding,
idet
farligheden
er
knyttet
til
luftbårne
asbestfibre.
Vurderingen
tager
således
ikke
udgangspunkt
i
en
jordforurening
(da
der,
som
bekendt,
ikke
findes
jordkvalitetskriterier
for
asbest),
men
i
risikoen
for
resuspension
af
frie
asbestfibre
fra
jordoverfladen.
Aalborg
Kommune
Vilkår
i
påbud
meddelt
den
18.
jan.
2022
Deponi
og
tilstødende
arealer
med
opfyld
(
9
i
JFL)
Synlige
eternitstykker
beliggende
i
terræn
på
de
interne
sti-
og
vejarealer
på
dele
af
matr.nr.
3a
og
34e,
Gl.
Hasseris
By,
Hasseris
skal
afdækkes
med
min.
15
cm
rene
materialer.
Denne
afdækning
skal
sikres
vedligeholdt.
Områder
med
koncentrerede
forekomster
af
synlige
eternitstykker
i
terræn
på
de
alment
tilgængelige
friarealer
skal
afdækkes
med
min.
15
cm
rene
materialer.
Denne
afdækning
skal
sikres
vedligeholdt.
Kyststrækning
(
46
jf.
43
i
MBL)
løbende
opsamling
af
synlige
eternitstykker
liggende
på
terræn
på
kyststrækningen
På
baggrund
af
de
to
eksterne
notater
varsler
Aalborg
Kommune
påbud
den
19.
nov.
2021
til
grundejer
Aalborg
Kloak
A/S
Aalborg
Kloak
A/S
fik
gentagende
gange
fristforlængelse,
men
havde
ingen
bemærkninger
til
det
varslede
påbud,
hvorfor
påbuddet
blev
meddelt
som
forvarslet.
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kloak
A/S
oplyser
den
28.
jan.
2022,
at
de
er
indstillet
på,
at
opfylde
påbuddet,
men
mener,
at
det
er
behæftet
med
mangler.
De
oplyser,
at
de
ønsker,
at
afhænde
arealet
til
Kommunen.
Aalborg
Kloak
A/S
påklager
den
15.
feb.
2022
kommunens
afgørelse
til
MFKN.
Der
er
dog
ikke
klageadgang
til
den
del
af
påbuddet,
der
er
meddelt
efter
JFL
9.
Aalborg
Kloak
A/S
har
foretaget
afværge
jf.
det
meddelte
påbud
og
har
udlagt
jord
over
synlig
eternit,
samt
samler
løbende
eternit
op
fra
kyststrækningen.
Iht.
aftale
med
kommunen
foretages
der
ugentlig
runderinger
af
kyststrækningen
og
der
rekvireres
opsamling
af
eternit
såfremt
det
konstateres.
Aalborg
Kommune
har
den
20.
apr.
2022
godkendt
de
gennemførte
afværgeforanstaltninger
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Aalborg
Kommune
Igangsat
projekt
om
håndtering
af
asbestaffald
fra
kilde
til
slutdeponering.
Formålet
er
at
minimere
risikoen
for
spredning
af
asbest
til
det
eksternt
miljø
og
minimere
risikoen
Igangsat
projekt
om
udarbejdelse
af
administrationspraksis
i
forbindelse
med
fund
af
asbest
i/på
jord
mm.
Praksissen
baseres
på
risikovurderinger
af
de
forskellige
scenarier,
sammenholdt
med
anvendelsen
af
arealerne
og
eksponeringsmulighederne.
Aalborg
Kommune
Lindholm
Strandpark
(Verdens
Ende)
Tidligere
fyldplads,
der
er
kortlagt
på
V2
efter
JFL
Konstateret
synlig
eternit
enkelte
steder.
Anvendes
som
rekreativt
areal,
så
Aalborg
Kommune
har
sørget
for,
at
synligt
eternit
er
blevet
opsamlet
fra
området.
Ligger
i
område
hvor
forslag
til
3.
Limfjordsforbindelse
er
planlagt
Rærup
Strand
(Peters
Plads)
Tidligere
fyldplads,
men
Regionen
har
vurderet,
at
den
ikke
skal
kortlægges
efter
JFL
Konstateret
synlig
eternit
langs
kyststrækningen
og
i
vandet
Aalborg
Kommune
har
sørget
for,
at
synligt
eternit
er
blevet
opsamlet
på
den
del
af
strækningen,
der
anvendes
som
rekreativt
areal.
Aalborg
Kommune
Administrationspraksis
På
baggrund
af
de
mange
henvendelser
vedr.
asbest
i/på
jord
og
den
store
bevågenhed
på
sagerne
har
vi
igangsat
udarbejdelse
af
en
administrationspraksis
Sagerne
kræver
mange
ressourcer
og
vi
har
behov
for
en
administrationspraksis,
der
bygger
på
en
risikovurdering,
der
tager
højde
for
forskellige
scenarier,
eksponeringer
og
arealanvendelser.
Reguleringen
skal
bl.a.
afhænge
af
om
områdets
anvendelse
og
om
asbestaffaldet
ligger
fri
tilgængeligt
i
overfladen
eller
er
dækket
med
bevoksninger,
er
befugtet
osv.
Praksissen
baseres
på
risikovurderinger
udarbejdet
af
Kim
Haagensen,
WSP
Danmark
A/S.
Mads
Kobberø
er
involveret
i
de
juridiske
forhold
#BREVFLET#
Møde Møde med Miljøstyrelsen og Region Nordjylland
Dato 31.05.2022 kl. 10.00-16.00
Sted Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby
Deltagere Miljøstyrelsen (MST) v/
Region Nordjylland (RN) v/Kenn Bloch Mortensen,
Mette Lund Poulsen, Hanne Grete Walter Kalaff
Aalborg Kommune (AAK) v/ Jens Riise Dalgaard,
Charlotte Roslev, Torben Nygaard Petersen, Rikke
Stilling, Lisbeth Rasmussen og Carina Drivsholm
Afbud -
Referent Aalborg Kommune, AAK
Sag Fund af asbest ved Renseanlæg Vest
1. Mødets baggrund og formål
Mødet afholdes med udgangspunkt i aktuel sag i Aalborg Kommune, hvor miljømyndigheden har fundet
blotlagt asbestholdigt eternit på et areal ved Mølholmsvej 30. Den asbestholdige eternit er fundet både på
et tidligere afsluttet deponi, udenfor deponiet samt i fjorden og på kyststrækningen.
Aalborg Kommune har meddelt påbud om løbende opsamling af synlige eternitstykker på kyststrækningen
samt afdækning af de områder med blotlagt eternit. Påbuddet blev meddelt til Aalborg Kloak A/S som
grundejer. Påbuddet er meddelt med baggrund i en risikovurdering udarbejdet af WSP Danmark A/S og
juridisk notat udarbejdet af Mads Kobberø, Codex advokater.
Aalborg Kloak A/S har efterfølgende påklaget afgørelsen.
I sagen er der opstået flere spørgsmål om myndighedsforhold, bl.a. hvem der er ansvarlig for asbest i van-
det og hvem der ansvarlig for deponier, der er nedlukket og som i princi e
Aalborg Kommune har med baggrund i ovenstående problemstilling aftalt et møde med Miljøstyrelsen og
Region Nordjylland, for fælles at afklare myndighedsfordelingen i ovenstående, samt diskutere lovgivnin-
gen på området og det videre forløb.
Alle parter på mødet er oplyste om sagens genstand, og den vil således ikke blive beskrevet yderligere i
nærværende referat.
Der gøres opmærksom på, at nærværende referat i høj grad skal anses som et beslutningsreferat, hvor der
kun i begrænset omfang er noteret de diskussioner, som sagen har lagt op til. Til referatet hører desuden
oplæg fra Aalborg Kommune og oplæg fra Region Nordjylland.
Klima og Miljø
KM sekretariat og Stab
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Referat
2/4
2. Dagsorden
Kl. 10.00: Kaffe, brød og præsentation af mødedeltagere
Kl. 10.15: Oplæg ved Aalborg Kommune
- Præsentation af sagen ved Mølholmsvej 30 herunder historik, de faktiske forhold (as-
bestfund i fjorden, ved stranden, opfyldte område), kommunens håndhævelse og nuvæ-
rende status
Kl. 10.45: Oplæg ved Region Nordjylland
- Kortlægning af Mølholmsvej 30 (lok.nr. 851-00193)
- Generel kortlægning og registrering af arealer med asbest herunder deponier og fyld-
pladser samt evt. indsats
Kl. 11.05: Drøftelser af eternitforekomster, der ikke bliver registreret som kortlagte efter JFL
Kl. 11.15: Drøftelser af myndighedsroller (Stat, Kommune, Region)
Kl. 11.45: Frokost
Kl. 12.15: Transport og besigtigelse af de faktiske forhold på Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg
Kl. 13.45: Kaffe og drøftelser af den videre proces
Kl. 14.45: eksisterende og fremadrettet
Kl. 15.00: Evt. og afslutning
3. Drøftelser af eternitforekomster, der ikke bliver registreret som kortlagte efter jordforure-
ningsloven
Regionen præsenterede den udførte kortlægning af asbestforekomster i området ved Mølholm og deres
generelle kortlægningskriterier, når det gælder forekomster af asbestholdigt affald. Diffus forurening med
asbest opstået som følge af brand, højtryksspuling, nedrivning m.v. kortlægges ikke, hvorimod punktkilde-
lignende forurening med asbest kortlægges. Det er primært afsluttede deponier med asbestholdigt materi-
ale som fx finbrudt eternit, bremsestøv m.v. der kortlægges (vidensniveau 1).
Hvis fragmenter af asbestholdigt materiale (som fibrene kan frigives fra) ligger på eller i jorden og dermed
kan betragtes som en del af jordmediet fx som en opblanding med jord i en vold eller udlægning/depone-
ring på et areal, er den mulige forurening omfattet af jordforureningsloven og kan V1-kortlægges. Der skal
dog i disse tilfælde være tale om en betydelig og veldokumenteret forekomst før der sker en kortlægning.
Der kortlægges med indsats over for bolig, men ikke over for grundvand og overfladevand.
Det blev diskuteret, hvad der sker med eternitaffald, som ikke bliver registreret som kortlagte efter jordforu-
reningsloven.
Farligheden ved asbest er knyttet til luftbårne asbestfibre. Grundlaget for, at der ikke nødvendigvis sker en
kortlægning af jordforurening på arealer, hvor der er fundet asbest er, at der i Danmark ikke findes jordkva-
litetskriterier for asbest. Kvalitetskriterier for jordforureninger er baseret på indtag og skadevirkninger igen-
nem mave-tarmsystemet, men der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om skadevirkninger ved
indtag af asbest (risikoen for jordspisende børn). Der findes således ikke et jordkvalitetskriterie, der kan an-
vendes i forbindelse med regionernes kortlægningsvurdering efter jordforureningsloven, hvilket udfordrer
regionerne og kommunerne og hele grundlaget for regulering af jordforureninger.
3/4
Der er således situationer, hvor asbestforurenede arealer ikke bliver kortlagt som forurenet efter jordforure-
ningsloven, men hvor asbestfibrene kan udgøre en risiko, hvis de bliver hvirvlet op i luften under særlige
forhold.
Registreringer af asbestforekomster sker kun, hvis en asbestforurening bliver kortlagt som forurenet efter
jordforureningsloven. Viden om asbestforekomster, der ikke er kortlagt som forurenet efter jordforurenings-
loven fremgår ikke af noget system.
MFKN træf den 9. maj 2022 en afgørelse, som udfordrer regulering af asbestforureninger yderligere, idet
kommunerne hidtil har kunne regulere nogle eternitforekomster som affald efter miljøbeskyttelseslovens §§
43 og 46. På baggrund af afgørelsen, kan der fremtidig være en del flere sager, hvor der ikke er hjemmel
til håndhævelse, og dermed vil der være flere sager, der sendes til kortlægningsvurdering ved regionerne.
De asbestforureninger, der ikke bliver kortlagt som forurenet efter jordforureningsloven, vil ikke være omfat-
tet af regionernes offentlige indsatspulje, og grundejerne vil kunne ende med at stå i en meget uheldig situ-
ation, hvor hverken kommune eller region kan gøre noget f.eks. i tilfælde af brand af ejendom med as-
bestholdigt eternittag.
Region Nordjylland vil undersøge problemstillingen ift. hvordan disse problemstillinger fremadrettet kan lø-
ses Ligeledes vil de læse op på den pågældende afgørelse fra Roskilde Kommune og snakke med deres
kollegaer for at komme med en vurdering af, hvordan den påvirker deres arbejde fremadrettet.
4. Drøftelse af myndighedsroller (Stat, Kommune, Region)
Myndighedsrollerne og sammenspillet imellem disse blev diskuteret relateret til følgende konkrete eksem-
pler.
Afsluttet deponi
Aalborg Kommune sætter spørgsmålstegn ved, hvem der skal håndtere den manglende afdækning af det
godkendte deponi. Eftersom deponiet nu er afdækket i den pågældende sag, var samtalen baseret fremad-
rettet. MST kunne ikke svare entydigt på, om de, som myndighed for deponier, ligeledes havde ansvaret
for at føre tilsyn og i øvrigt håndhæve afsluttede deponierne. Aalborg Kommune spurgte, om de, hvis de en
anden gang opdager manglende afdækning af et ældre deponi, skal kontakte MST og bede dem håndtere
sagen. Dette vil MST undersøge og melde tilbage med.
Aalborg Kommune mener som udgangspunkt ikke, at det er kommunerne eftersom MST er myndighed på
godkendte deponier.
Såfremt MST ikke er myndighed, er området (nedlukkede og afsluttede deponier) muligvis ureguleret. MST
spørger departementet og melder tilbage.
Kyststrækning
Aalborg Kommune er myndighed for kyststrækningen indenfor daglig lavvandelinje. På baggrund af den ny
afgørelse fra MFKN, har kommunen muligvis ikke hjemmel til at få affaldet fjernet. Roskilde Kommune har
dog stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet og forholdet afventer således afsigelse i retten.
Fjorden
Aalborg Kommune stiller også spørgsmålstegn ved, hvem der er myndighed for affald og håndtering af
dette, når det vedrører affald ude i fjorden. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at de ikke kan finde en
4/4
hjemmel til at håndhæve affald, der befinder sig i fjorden. I den pågældende sag, er det et stort problem
eftersom det asbestholdige affald sandsynligvis skyller ind fra Limfjorden, og dermed befinder sig uden for
dagligt lavvande. Det skyller ind på uskyldige grundejers strand, og ifølge den nye afgørelse fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet, kan de ikke tilpligtes at gøre noget ved affaldet. Derfor er der et væsentligt spørgs-
mål at få afklaret, hvad man skal/kan gøre ved affaldet i fjorden.
MST fortalte om, at der andre steder i landet er lavet særlige indsatser for at imødekomme særlige forure-
ninger, bl.a. med hjælp fra MST. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at de synes, at denne sag er sær-
lig og henviser til, at der sandsynligvis snart skal et kæmpe anlægsprojekt i gang med Vejdirektoratet i
spidsen for den nye limfjordsforbindelse. Heraf kommer også den store interesse for diverse interesseorga-
nisationer mv., som har medført en del mediebevågenhed Staten har således fra flere synspunkter en inte-
resse i at afklare, hvor stort omfanget af asbesten er i Limfjorden.
MST undersøger forholdet og kommer med tilbagemelding vedr. myndighedsforholdet
5. Drøftelser af den videre proces - eksisterende
og fremadrettet
Generelt er der tvivl om regulering af herreløse deponier og andre depoter. De er afsluttet og nedlukket og
der bliver ikke ført tilsyn. Det samme gør sig gældende for fyldpladser (deponier etableret før godkendel-
sesbekendtgørelsen).
MST, RN og AAK er alle enige om, at der er et problem med håndhævelsen af disse
Generelt er der ligeledes et problem med herreløst affald, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
fra Roskilde Kommune ender med at få endelig retsvirkning.
AAK beretter om flere forskellige sager, som vil være yderst problematiske at håndtere fremadrettet med
ærgerlige konsekvenser.
RN vil i den henseende læse op på afgørelsen og vende tilbage med, hvordan den vil påvirke kortlægnin-
gen af grunde forurenet med asbest.
MST vil tage problemstillingerne med til departementet, herunder gøre opmærksom på de huller, der er i
lovgivningen, både som følge af den nye afgørelse, men som til dels også altid har været der, når det kom-
mer til herreløst affald. I henhold til ovenstående omkring myndighedsrollerne, vil MST ligeledes undersøge
de forskellige myndighedsforhold.
AAK oplyste på mødet, at de ville henvende sig til KL og orientere dem om problemstillingen, og at det er et
alvorligt opmærksomhedspunkt, som KL burde støtte op om. Derudover ville AAK fortsat have dialog med
Roskilde Kommune vedrørende deres stillingtagen til afgørelsen, og om de havde tænkt sig at tage sagen
til domstolen.
Roskilde Kommune har efterfølgende oplyst, at de har stævnet klagenævnet og anmodet KL om at blive
biintervenient
MST, RN og AAK aftalte på mødet, at man holder hinanden opdateret på, hvad man får ud af ovenstående.


NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
ASBEST-NOTATET OPFØLGENDE
1 ABSTRAKT
2 I det følgende påvises hvorledes Vejdirektoratet og Transportministeren vildleder det Danske
3 Folketing gennem en ikke fyldestgørende opdateret VVM med ringe dokumentationsniveau samt
4 faktuelt forkerte og udokumenterede besvarelser af spørgsmål stillet opfølgende samrådet i
5 Transportudvalget 10. juni 2021.
6
7 Groft skitseret er sagsakter påvisende et omfattende deponi (markeret med brunt i FIGUR 1,
1
8 herefter benævnt deponiet) indeholdende dokumenteret best case scenarie 95.000 ton
9 asbestholdigt materiale blevet udeladt af to årtiers VVM-processer grundlæggende for den 3.
10 Limfjordsforbindelse. Deponiet henlå i over et årti (1977-1988) uden inddæmning og
11 kystsikring , hvorfor det derfor ikke kan konkluderes med videnskabelig vished at der ikke
2
12 forekommer asbestholdigt materiale i det submarine tracé for Egholmlinjen.
13 Rigsarkivet har bistået GeoHav med at fastslå at Transportministeriets egne sagsakter
14 omkring deponiets omfang, beskaffenhed og tilblivelse ikke er inddraget i VVM-processerne.
15
16 Disse udeladte sagsakter (herefter benævnt S 1200-12) påviser endvidere at deponiets omfang
17 er væsentlig større end skitseret minimalt i VVM-processen. Derfor er inddragelse af
18 S 1200-12 vital, da tilkørselsveje fra Mølholmsvej og Nørholmsvej er linjeført direkte
19 gennem deponiets fulde udbredelse (markeret med gult i FIGUR 1).
20
21 Toneangivende for seneste VVM-proces er særegne interesser hos ekstern rådgiver Rambøll, som
22 forud for udfærdigelse af den opdaterede VVM for Vejdirektoratet havde indgående kendskab
23 til deponiet, hvilket er udeladt af direkte mangelfuld Miljøkonsekvensrapport (MKR 2021).
24 Anno 2021 opskyller eternit kontinuerligt på kysterne omkring Egholm, hvorfor det plausibelt
25 kan formodes at vind-, strøm- og øvrige vejrforhold siden 1977 har mobiliseret materialet i
26 Limfjorden.
27 Den opskyllende eternit repræsenterer i følgende kontekst en kendt viden ligesom S 1200-12
28 repræsenterer flere registrerede deponier beliggende enten i tracéet eller inden for
29 undersøgelseskorridoren for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
30 Endvidere forekommer der uoverensstemmelser mellem VVM-processernes havbundsundersøgelser
31 foretaget i Egholmlinjens trace for sænketunnelen, hvor fejlagtige datasæt er benyttet til
32 at nedtone høje koncentrationer af tungmetaller, hvorfor sedimentundersøgelserne bag VVM
33 2011 samt VVM 2021 bør anses som forfalskninger, da de ifølge Vejdirektoratet ikke oppebæres
34 af saglig videnskabelig dokumentation.
35 International forskning påviser at de tidligere påviste, dog nedtonede koncentrationer af
36 tungmetaller kan skyldes fra udvaskning af mineralske urenheder fra asbestfibre til
37 havmiljøet.
38
39 GeoHav anslår et forsigtigt worst case scenarie for deponiet på Klosterengen til at være
40 omkring 550.000 ton asbestholdigt materiale deponeret i perioden 1960 til 1980.
41 FIGUR 1
Referencer er for så vidt muligt angivet med hyperlinks. For at sikre tilgængeligheden er ekstern
dokumentation hosted på GeoHav’s server. Citater er fremhævet som således.
Dette dokument forefindes i digital udgave ( https://www.geohav.dk/pdfarchive/698662556993664.pdf ) og
er udarbejdet opfølgende på åbent Samråd i Folketingets Transportudvalg 10. juni 2021 samt følgende;
Asbest-notatet, GeoHav 8. juni 2021 ( https://www.geohav.dk/pdfarchive/359493794341518.pdf )
Efterforskningsnotat, Geohav 12. maj 2021 ( https://www.geohav.dk/pdfarchive/672344533276935.pdf )
Stationering 108,8-109,0 / p. 457 3. Limfjordsforbindelse opdatering af VVM for Egholmlinjen
1
Miljøkonsekvensrapport (MKR 2021), Rambøll 2021
linie 94-106 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
2
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
1 13
Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
42 SAGSAKTERNE
43 Ministeriet for offentlige arbejder (idag kendt som Transportministeriet) forvaltede i årene
44 fra 1958 og frem tilladelser til opfyld på søterritoriet ved Aalborg i Mølholm-området under
45 journalnummer S 1200-12. Denne forvaltning skete i samarbejde med øvrige aktører . Disse
3
46 benyttede i de stedfundne brevvekslinger egne interne journalnumre, hvilket besværliggører
47 den fyldestgørende kortlægning.
48 Perspektiverende forvaltede Ministeriet for offentlige arbejder ligeledes i samarbejde med
49 øvrige aktører tilladelser til opfyld på søterritoriet ved Lindholm Fyldplads under
4
50 journalnummer S 1200-21. Sagsakter vedrørende Lindholm Fyldplads er relevante for 3.
51 Limfjordsforbindelse Egholmlinjen, da tracéet skærer igennem “Verdens Ende”. Opfyld ved
52 Lindholm Fyldplads behandles ikke i dette notat, da opfyldning skete efter forudgående
53 inddæmning. GeoHav estimerer dog at anseelige mængder asbestholdigt materiale vil
54 besværliggøre anlæg af Egholmlinjen i dette område.
55
56 Forud for samrådet i Transportudvalget 10. juni 2021 havde anden impliceret statslig
57 myndighed stillet samtlige sagsakter vedrørende opfyld på søterritoriet ved Aalborg til
58 rådighed for GeoHav’s researchere i original form, hvorefter materialet blev digitaliseret.
59
60 MANGLENDE INDDÆMNING/KYSTSIKRING
61 Som det tidligere er gennemgået i Asbest-notatet blev deponiet (markeret med brunt i
62 FIGUR 1) ikke inddæmmet tilstrækkeligt forud for opfyld af fyldmateriale og blev først
63 kystsikret af Rambøll og Hannemann i 1988. Opfyldet umiddelbart øst for dette deponi
64 afgrænset mod øst af Norden’s Bro blev kystsikret i samme tidsrum men var ligeledes ikke
5
65 inddæmmet ved opfyldets påbegyndelse i 1960. En reel inddæmning heraf ses først på flyfotos6
66 i 1974. Fællesnævneren for hele området (markeret med gult i FIGUR 1) er at de er anlagt
67 jvf tilladelser givet under Ministeriet for offentlige arbejder Journalnummer S 1200-12.
68 På et lodfoto (FIGUR 2) fra 1987 ses det ikke kystsikrede med synligt deponeret materiale.
69 FIGUR 2
70
71 AKTINDSIGTER
72 Transportministeriet oplyste 7. juni 2021 til GeoHav at ministeriets sagsakter for S 1200-12
7
73 samt S 1200-21 var oversendt til Rigsarkivet under titlen Søterritorie 1952-1988 og at
74 ministeriet ikke har indhentet akterne fra Rigsarkivet i forbindelse med sagen om 3.
75 Limfjordsforbindelse. Ministeriet er således ikke i besiddelse af de pågældende akter.
76
77 GeoHav anmodede 16. juni 2021 om aktindsigt hos Rigsarkivet i oplysninger om hvilke
78 offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte have rekvireret adgang
79 hvornår for særligt sagsnumrene S 1200-12 og S 1200-21.
80 Rigsarkivet imødekom af denne anmodning 25. juni 2021 med følgende;
8
81 Rigsarkivet er i besiddelse af strukturerede registreringer om bestillinger af
Nordjyllands Amt, Kystinspektoratet, Aalborg Kommune, Det Danske Hedeselskab med flere
3
linie 110-124 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
4
linie 128-136 samt figur 8-10 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
5
Flyfotos 1960-1964, 1973, 1974, 1975, 1976, 1977, 1979, 1980, 1981, 1985, 1986 samt 1987
6
linie 157-180 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
7
Vedlagt som BILAG A
8
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
2 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
82 arkivmateriale fra 2011 og frem. Der er i perioden fra 2011 og frem ikke registreret nogen
83 bestillinger af de pågældende pakker.
84 For perioden frem til 2011 har Rigsarkivet ikke strukturerede oplysninger om benyttelsen af
85 de enkelte arkivpakker. Der kan derfor ikke foretages en tilbundsgående afklaring af
86 hvorvidt de pågældende sager har været fremfundet til brug af myndigheder eller andre.
87 Der er foretaget en række stikprøver i de foreliggende registreringer, men der er i
88 forbindelse med disse ikke fundet nogen ekspeditioner i de pågældende sager.
89
90 Transportministeriet, Vejdirektoratet, Cowi og Rambøll har således gennem to årtiers VVM-
91 proces ikke inddraget den kendte viden om opfyld på søterritorier inden for Egholmlinjens
9
92 trace og undersøgelseskorridor, hvor der forefindes adskillige deponier plausibelt
93 indeholdende asbestholdigt materiale.
94 Transportministeriet var vel vidende om eksistensen af sagsakter benævnt Søterritorie
95 1952-1988 med sagsnumrene S 1200-12 og S 1200-21, hvorfor det vækker undren at ministeriets
96 kendskab hertil ikke er blevet formidlet til de øvrige aktører i VVM-processerne.
97 1952-1988 med sagsnumrene S 1200-12 og S 1200-21, hvorfor det vækker undren at ministeriets
98 kendskab hertil ikke er blevet formidlet til de øvrige aktører i VVM-processerne.
99
100 VURDERING AF MINISTERSVAR TRU SPØRGSMÅL 619
101 Transportministeren udtalte på samrådet i Transportudvalget 10. juni 2021 at Vejdirektoratet
102 forud havde oplyst ham, at der ikke er registrerede eller kendte forekomster af
103 asbestholdige materialer inden for det planlagt tracé for Egholmlinjen. Denne udtalelse blev
104 Transportministeren 17. juni 2021 bedt om at redegøre for i TRU Spm 619 under dokumenteret
105 inddragelse af relevant materiale.
106 I svaret til TRU spm 619 benævner Ministeren deponiet beliggende ca. 300 m øst for
10
107 motorvejstracéet for Egholmlinjen som den eneste kendte lokalitet forurenet med asbest i og
108 omkring Limfjorden, og at Vejdirektoratet som følge af afstanden vurderer at deponiet ikke
109 vil blive berørt ved etableringen af motorvejen.
110 I svaret på TRU spm 619 gives deponiets baggrund; at det daværende Nordjyllands Amt i 1977 i
111 henhold til miljøbeskyttelsesloven gav tilladelse til opfyldning af et inddæmmet areal af
112 Limfjorden vest for Aalborg med affald fra Dansk Eternit Fabrik. Området er beskrevet i
113 Vejdirektoratets miljøkonsekvensrapport. Det eneste faktuelt korrekte i svaret er, at
114 opfyldet stammede fra Dansk Eternit Fabrik. Opfyldningen af eternit, siporex og blandet
115 affald påbegyndtes i februar 1977 under given tilladelse fra Ministeriet for offentlige
11 12
116 arbejder (idag Transportministeriet) men uden inddæmning og kystsikring. Endvidere er den
117 eneste reelle beskrivelse af deponiet i Rambøll’s Miljøkonsekvensrapport, at det er
118 Potentielt opfyldt med affald/asbest . Ekstern rådgiver Rambøll forestod afsluttende
13
119 kystsikring af området i 1988 og konstaterede ved analyse asbestholdigt affald i
120 området 22. september 2015, hvorfor den ringe inddragelse af viden om asbest i
121 Miljøkonsekvensrapporten vækker bekymring og kan betragtes som værende under forventeligt
122 vidensniveau.
123 Således er Transportministerens svar på TRU Spm 619 faktuelt forkert og inddrager ikke
124 relevant dokumentation som forefindes i Ministeriet for offentlige arbejders sagsakter for
125 Søterritoriesager (1952 - 1988) S 1200-12, da Rigsarkivet fyldestgørende har dokumenteret at
126 materialet ikke er blevet tilgået siden 2011 og formodentlig ej heller siden overdragelsen
127 til Rigsarkivet.
128
129 VURDERING AF MINISTERSVAR TRU SPM 621
130 På baggrund af markante uoverensstemmelser i sedimentundersøgelserne bag VVM 2011 samt
131 opdateret VVM 2021 blev Transportministeren 17. juni 2021 i TRU Spm 621 forespurgt om
14
132 ministeren ville begrunde sedimentundersøgelsernes ægthed, så der præsenteres fyldestgørende
133 DANAK-akkrediterede analyserapporter for samtlige benævnte værdier i tabel 2 samt tabel 3 i
134 reference 405 til Rambølls miljøkonsekvensrapport 2021? Ministeren begrundede ikke
135 sedimentundersøgelsernes ægthed og præsenterede ikke fyldestgørende analysedokumentation for
136 det ønskede. Afslutningsvis angav ministeren at Vejdirektoratet ikke har grund til at
VMM 2003, VVM 2006, VVM 2011 samt opdateret VVM 2021
9
Transportministerens besvarelse af Spørgsmål 619, Transportudvalget 20. juli 2021
10
Skrivelse til Ministeriet for offentlige arbejder, Aalborg Kommune Teknisk forvaltning 5. november 1980
11
Skrivelse til Aalborg Kommune Magistratens 2. afdeling, Ministeriet for offentlige arbejder 15. oktober 1976
12
Stationering 108,8-109,0 / p. 457 3. Limfjordsforbindelse opdatering af VVM for Egholmlinjen
13
Miljøkonsekvensrapport, Rambøll 2021
Transportministerens besvarelse af Spørgsmål 621, Transportudvalget 20. juli 2021
14
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
3 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
137 betvivle sedimentundersøgelsernes ægthed.
138 Vejdirektoratet blev 16. maj 2021 anmodet om i en omfattende aktindsigt fra GeoHav om at
15
139 præsentere fyldestgørende DANAK-akkrediterede analyserapporter for data jvf tabel 4.2 i 3.
140 Limfjordsforbindelse - Hydraulisk modellering for Nordjyllands Amt, COWI september 2006 (Ref
141 364 Doc ID 1100039191-516059084-263).
142 Eneste valide datasæt for sedimentundersøgelserne bag Rapport 380 (VVM 2011) for tracéet for
143 Egholmlinjens sænketunnel er en fil sendt fra miljølaboratoriet Eurofins til Nordjyllands
16 17
144 Amt og Cowi med foreløbige analyseresultater, som afviger markant fra de værdier som er
145 præsenteret i baggrundsrapporterne til Rapport 380 (VVM 2011).
146 Det tekniske notat Hydraulisk modellering indeholdte i tabel 4.4 frigivelsesraten for
18
147 tungmetaller, som benyttes til vurdering af tungmetallers sorptionsprocesser under klapning,
148 mens det tekniske notat Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og arter19
149 indeholdte målte værdier for koncentrationen af tungmetaller i sedimentet i afsnit 5.1.2
150 tabel 4.
151 Sammenholdt med sedimentundersøgelserne bag den opdaterede VVM 2021 udtaget i december 2019
152 af NaturFocus, som er beskrevet i teknisk baggrundsnotat Teknisk baggrundsnotat – Kemiske og
153 fysiske sedimentforhold , var der ikke signifikante forskelle af analyseværdier mellem
20
154 undersøgelserne i 2006 og 2019. Dog afslørede notatets tabel 3 at de ikke signifikante
155 forskelle var konkluderet på baggrund af data fra tabel 4.4 i tekniske notat Hydraulisk
156 modellering.
157 FIGUR 3
Anmodning om aktindsigt, GeoHav 16. maj 2021
15
Resultater28072006.xls, Eurofins 28. juli 2006
16
Vedlagt som BILAG B
17
Teknisk notat - 3. Limfjordsforbindelse - Hydraulisk modellering, COWI september 2006 (optræder som reference
18
364 til MKR 2021)
Teknisk notat - Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og arter, COWI september 2006 (optræder som
19
reference 363 til MKR 2021)
Teknisk baggrundsnotat – Kemiske og fysiske sedimentforhold, Naturfocus 20-04-2020
20
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
4 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
158 Således blev frigivelsesraten for tungmetaller målt i 2006 sammenholdt (FIGUR 3) med de
159 faktiske koncentrationer målt i 2019 uden hensyntagen til at det tekniske notat
160 Konsekvensvurdering for marine Natura 2000 habitater og arter præsenterede langt højere
161 faktiske koncentrationer i sedimentet målt i 2006.
162 GeoHav formoder at Vejdirektoratet alene har tilvejebragt det tekniske notat Hydraulisk
163 modellering som baggrundsmateriale forud for sedimentundersøgelserne i 2019, hvorfor
164 NaturFocus har draget forkerte konklusioner.
165
166 FIGUR 4 sammenholder sedimentundersøgelserne af 2019 med de faktiske koncentrationer målt i
167 2006, hvor der optræder signifikante forskelle.
168 Sedimentet indeholdte i 2006 markante koncentrationer af tungmetaller i forhold til
169 analyseresultaterne af 2019. Særligt af Bly, Cadmium og Kviksølv lå over Miljøstyrelsens
170 nedre aktionsniveau, som er en indikator for den naturligt forekommende koncentration af et
171 stof i jordskorpen. Værdier målt i 2006 er alle under Miljøstyrelsens øvre aktionsniveau,
172 hvorfor det ikke giver mening at forsøge at skjule de høje koncentrationer.
173
174 Vejdirektoratet har fortsat ikke kunne præsenteret analyseresultaterne i henhold til
175 aktindsigt af 16. maj 2021 men dog meddelt GeoHav 15. juni 2021 at Vejdirektoratet, Cowi og
21
176 Eurofins har eftersøgt analysedokumentationen fra 2006, men uden held.
177 GeoHav vurderer derfor at både sedimentundersøgelserne af 2006 samt 2019 mister enhver
178 integritet, da de ikke bygger på sagligt dokumentation. Således er ministerens besvarelse af
179 TRU spørgsmål 621 et falsum.
180 FIGUR 4
181
182 NEDBRYDNING AF ASBEST I AKVATISKE MILJØER?
183 Tilgængelig dokumentation kan efterlade formodningen om at asbest opløses og nedbrydes i
184 vand, særligt i miljøer med lav pH under 10. WHO’s Environmental Health Criteria beretter
22
185 at Chrysotil-asbest er kemisk stabil under basiske forhold, men magnesium frigivelse fra
23
Vedlagt som BILAG C
21
afsnit 8.1.1 EHC203 CHRYSOTILE ASBESTOS, WORLD HEALTH ORGANIZATION 1998
22
Chrysotil-asbest er også kendt som hvid asbest; den mest udbredte asbestmineral benyttet i industrielle
23
processer på verdensplan. Kilde: asbestos.com
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
5 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
186 fibrenes overfladiske brucit-lag under sure forhold afhængig af miljøets elektrokemiske
24
187 parametre. Herved kan fibrene adsorbere øvrige organiske bindinger på overfladen.
188 Et studie fra University of Cambridge konkluderer at disse frigivelsesprocesser er så
25
189 langsomme, at sandsyndligheden for reduktion af faren ved asbest gennem fuldstændig
190 opløsning i vand er lille.
191
192 UDVASKNING AF TUNGMETALLER FRA ASBEST
193 Et studie fra University of British Columbia beretter om hvordan særligt tungmetallerne
26
194 Nikkel, Chrom, Mangan og Cobolt er bestanddele i stort set al Chrysotil asbest, at Chrysotil
195 asbest er kemisk ustabil i miljøer med pH under 7 og afhængig af miljøets elektrokemiske
196 parametre, hvorved magnesium og tungmetallerne Nikkel, Chrom, Mangan samt Cobolt frigives
197 fra brucit-laget.
198 Et ældre studie understøtter at visse tungmetaller kan erstatte magnesium i brucit-laget i
27
199 Chrysotil asbest, hvor særligt den galvaniske spændingsrække har stor betydning for
200 frigivelse. Særligt konkluderes at tungmetaller i asbest er forbundet med mineralske
201 urenheder i brucit-laget, hvorfor frigivelse af tungmetallerne afhænger af den mineralske
202 sammensætning i asbesten, hvor geologien i det geografiske oprindelsessted er et parameter.
203 Grundet de varierende mineralske sammensætninger er det ikke muligt at angive en tendens
204 for koncentrationerne af tungmetaller i asbest.
205 Der er i det foregående taget udgangspunkt i det oftest benyttede Chrysotil asbest. Dog
206 præsenterer et studie værdier for tungmetaller i Crocidolit asbest. Studiets målte værdier
28 29
207 præsenteres i TABEL 1 og er for de følgende tungmetaller repræsenteret i FIGUR 4;
208
209 Minimum Middel
210 Bly 9.7 32.19 mg/KG asbest
211 Chrom 20.47 34.69 mg/KG asbest
212 Kobber 6.64 20.46 mg/KG asbest
213 Nikkel 23.11 58.06 mg/KG asbest
214 Zink 45.53 196.65 mg/KG asbest
215
216 TABEL 1
217
218 Ovenstående værdier skal proportioneres efter mængden af asbest benyttet i de
219 kildematerialer, som der skal vurderes udvaskning fra. GeoHav har ikke kunne tilvejebringe
220 lignende data for Chrysotil asbest, men værdierne formodes ud fra konklusionerne i studiet
221 fra University of British Columbia at kunne benyttes som generel tendens for
222 tungmetalindhold i gængs asbest.
223 Et ældre amerikansk studie påviser frigivelse af cadmium fra bindinger i zink gennem
30
224 deponering, hvorfor de forholdvis høje koncentrationer for zink i TABEL 1 bør sammenlignes
225 med værdierne i FIGUR 4.
226
227 BEREGNINGER
228 Jvf S 1200-12 skrivelse til Nordjyllands amtsråd angives opfyldets beskaffenhed i estimater
31
229 som 35% eternit, 55% siporex samt 10% diverse. En eventuel usikkerhed på tallene elimineres
230 af diverse-fraktionen, da denne ifølge dokumentationen bestod af blandt andet støv fra
32
231 Dansk Eternit fabrik. Fabrikken fik i løbet af 1970’erne etableret meget kraftige støvsuger-
Den minerale form af magnesiumhydroxid
24
The dissolution of asbestos fibres in water, University of Cambridge 1985
25
Asbestos fibres introduce trace metals into streamwater and sediments, H. Schreier University of British
26
Columbia 1987
Some observations on the distribution of trace metals in chrysotile asbestos, Atomic Energy Research
27
Establishment 1973
Concentrations of asbestos fibers and metals in drinking water caused by natural crocidolite asbestos in the
28
soil from a rural area, Environmental Monitoring and Assessment August 2012
Crocidolit asbest er også kendt som blå asbest og er benyttet industrielt til isolering og bestanddel i plastik,
29
cement samt maling. Kilde: asbestos.com
A risk-benefit framework applied to cadmium and asbestos, U.S. Environmental Protection Agency 1977
30
Vedr.: Opfyldning af søteritoriet vest for Aalborg ved "Norden", Stadsgartneren Aalborg Kommune Teknisk
31
Forvaltning 22. november 1976
Håndskrevet notat, 4. januar 1976
32
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
6 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
232 og støvudsugningsanlæg, der skulle fjerne asbeststøv fra produktionsapparatet , hvorfor
33
233 støvet benævnt i diverse-fraktionen plausibelt kan stamme derfra og dermed indeholde asbest.
234 Eventuel usikkerhed på deponiets volumen opvejes af måltagning uden medregning af
235 kystsikringen. Således beregnes der med følgende konstanter;
236
237 Deponiets areal 68.000 m²
238 Opfyldskote 2 m
239 Deponiets volumen 136.000 m³ (68.000 m² x 2 m)
240 Densitet eternit 2 t/m³
241 Densitet siporex 0,55 t/m³
242 Densitet asbest 2,55 t/m³
34
243 Eternit asbestindhold 10 %
35
244
245 Deponiets dokumenterede indhold;
246
247 136.000 m³ x 0,55 = 74.800 m³ siporex
248 74.800 m³ x 0,550 t = 41.140 t siporex
249 136.000 m³ x 0,10 = 13.600 m³ diverse (bla støv fra asbestindustrien)
250 136.000 m³ x 0,35 = 47.600 m³ eternit
251 47.600 m³ x 2 t = 95.200 t asbestholdigt materiale
252 95.200 t x 0,1 = 9.520 t ren asbest
253
254 En fortsat ubekendt er diverse-fraktionen af fyldmaterialet, som dokumenteret indeholdte en
255 ukendt og antageligvis variabel mængde støv. I det følgende beregnes på den samlede mængde
256 asbest i diverse-fraktion ud fra hypotetiske procent-angivelser af asbestholdigt støv;
257
258 1% støv x 13.600 m³ x 2,55 t/m³ = 348 t asbest
259 5% støv x 13.600 m³ x 2,55 t/m³ = 1.734 t asbest
260 10% støv x 13.600 m³ x 2,55 t/m³ = 3.468 t asbest
261 25% støv x 13.600 m³ x 2,55 t/m³ = 8.670 t asbest
262 50% støv x 13.600 m³ x 2,55 t/m³ = 17.340 t asbest
263
264 S 1200-12 berammer ikke støvets andel af diverse-fraktionen, hvorfor hypotetiske beregninger
265 på mængden af asbestholdigt støv heri alene er medtaget for at illustrere at deponiets
266 indhold af asbest kan være mere omfattende end 95.000 ton asbestholdigt materiale.
267
268 I februar 1979 var øjebliksbilledet for affaldsmængden ca. 800 m³/uge. Opfyld af deponiet
36
269 begyndte Deponiet blev påbegyndt februar 1977 og afsluttet i november 1980, hvilket giver
270 estimeret 190 ugers aktivitet. Hypotetisk foretages en referenceberegning med 800 m³/uge som
271 plausibelt gennemsnit for affaldsmængden medtagende de øvrige konstanter;
272 190 uger x 800 m³ = 152.000 m³ fyldmateriale
273 152.000 m³ x 0,35 = 53.200 m³ eternit
274 53.200 m³ x 2 t = 106.400 t asbestholdigt materiale
275 106.400 m³ x 0,1 = 10.640 t ren asbest
276
277 Referenceberegningen ligger 11,7% over deponiets indhold jvf dokumentationen i S 1200-12
278 Såfremt affaldets beskaffenhed fortsat antages at være som beskrevet i S 1200-12 giver
279 konstanterne følgende på ugentlig basis;
280
281 800 m³ x 0,55 = 440 m³/uge siporex
282 440 m³ x 0,550 t = 242 t/uge siporex
283 800 m³ x 0,10 = 80 m³/uge diverse (bla støv fra asbestindustrien)
284 800 m³ x 0,35 = 280 m³/uge eternit
285 280 m³ x 2 t = 560 t/uge asbestholdigt materiale
286 560 t x 0,1 = 56 t/uge ren asbest
287
288 I det følgende beregnes på den samlede mængde asbest i den ugentlige diverse-fraktion ud fra
Dansk Eternit Fabrik A/S - aspekter af virksomheden og dens historie, Morten Pedersen 2004
33
Asbest i Jord, Miljøstyrelsen 2011
34
Afhængigt af mineralsammensætningen svinger asbest’s densitet mellem 2,55 - 3,5 g/cm³. Chrysotil asbest har den
laveste densitet af asbest-mineraler på 2,55 g/cm³ ~ 2,55 t/m³
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/om-asbest/asbestguide/byggematerialer-med-asbest/
35
Skrivelse til Nordjylands Amtskommune, Dansk Eternik Fabrik A/S 23. februar 1979
36
samt linie 14-16 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
7 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
289 hypotetiske procent-angivelser af asbestholdigt støv;
290
291 1 % støv x 80 m³ x 2,55 t/m³ = 2 t/uge asbest
292 5 % støv x 80 m³ x 2,55 t/m³ = 10 t/uge asbest
293 10 % støv x 80 m³ x 2,55 t/m³ = 20 t/uge asbest
294 25 % støv x 80 m³ x 2,55 t/m³ = 51 t/uge asbest
295 50 % støv x 80 m³ x 2,55 t/m³ = 102 t/uge asbest
296 75 % støv x 80 m³ x 2,55 t/m³ = 153 t/uge asbest
297
298 De ugentlige data kan benyttes til at estimere Klosterengens belastningsgrad (markeret med
299 gul i FIGUR 1) og angive et worst case scenarie for hele perioden, hvor lossepladsen på
37
300 matrikel 1n, klosterengen samt området omkring Norden’s bro ved det nuværende Renseanlæg
38
301 Vest blev benyttet til bortskaffelse af affaldsmateriale fra cement- og eternitproduktionen
302 i perioden 1960 til 1980 (1040 uger);
303
304 1040 uger x 800 m³ = 832.000 m³
305 832.000 m³ x 0,55 = 457.600 m³ siporex
306 457.600 m³ x 0,550 t = 251.680 t siporex
307 832.000 m³ x 0,10 = 83.200 m³ diverse
308 832.000 m³ x 0,35 = 291.200 m³ eternit
309 291.200 m³ x 2 t = 582.400 t asbestholdigt materiale
310 582.400 t x 0,1 = 58.240 t ren asbest
311
312 1 % støv 83.200 m³ x 2,55 t/m³ = 2.121 t asbest
313 5 % støv 83.200 m³ x 2,55 t/m³ = 10.608 t asbest
314 10 % støv 83.200 m³ x 2,55 t/m³ = 21.216 t asbest
315 25 % støv 83.200 m³ x 2,55 t/m³ = 53.040 t asbest
316 50 % støv 83.200 m³ x 2,55 t/m³ = 106.080 t asbest
317
318 Således estimeres et konservativt worst case scenario for deponi på Klosterengen siden 1960
319 til omkring 550.000 ton asbestholdigt materiale.
320
321 VURDERING AF ANFØRT GRAVESPILD
322 I Hydraulisk Modellering (referencenotat til MKR 2021) opsummeres spildprocenter fra
39
323 tidligere VVM-redegørelser (FIGUR 5) til i Miljøkonsekvensrapportens afsnit 3.4.5 at
40
324 vurdere at der Ved gravearbejder ifm. udgravning til tunnelen forudsættes en spildprocent på
325 10% for ler og 20% for gytje for gravemængder, som er opgjort på to typer sediment; hhv.
326 ”fed og meget fed ler” samt ”blødbund (gytje)”. Udgravningsmængderne for de to sedimenttyper
327 er oplyst til ca. 300.000 m³ og ca. 700.000 m³, dvs. den totale udgravningsmængde er ca.
328 1.000.000 m³.
329 GeoHav vurderer at forudsætningerne for vurdering af spild ved gravearbejdet i forbindelse
330 med anlæg af Egholmlinjens sænketunnel ikke er funderet i reelle erfaringer men blot på
331 skødeløs research, da der ved gennemgang af de benyttede referencer er ikke fundet fagligt
332 soliditerede erfaringer. Gennemgangen viser at gravespildprocenten forventes, antages eller
333 vurderes spildprocenten uden yderligere reference og saglig dokumentation.
334 Cowi’s vurdering (fodnote 40 C) bag VVM 2011 er et Skære-/sugefartøj tømmer i en pram med
335 overløb. Overløbet fra prammene vil indebære normalt et sedimentspild på 20-30 % (Sund &
336 Bælt, 1999) for blødt sediment. Der vælges en spildprocent for siltfraktionen på 25 % i
337 denne modellering. Spildprocenten for gytjen regnes at være 100 % på grund af gytjens lave
338 densitet. Materialet antages at blive bort-sejlet og klappet på klapplads udenfor
339 Limfjorden. GeoHav finder denne vurdering valid, da anerkendte værdier for gytjes
41
340 gennemsnitlige densitet på 1.28 g/ml kun er en brøkdel højere end havvand - med forbehold
341 for variationer i salinitet og temperatur. Gytje vil således blive suspenderet i enhver
linie 70-91 samt figur 4 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
37
linie 125-136 samt figur 8-10 Asbest-Notatet, GeoHav 8. juni 2021
38
tabel 6 3. Limfjordsforbindelse - Opdatering af VVM for Egholmslinjen - Hydraulisk modellering, Rambøll 2021 /
39
Ref 11 til MKR 2021
A: VVM-redegørelse for Kalundborg Ny Vesthavn, Kalundborg Kommune, Kystdirektoratet og NIRAS A/S 2008
40
B: VVM for Skærbæk Havn, Bilag 10 Spredningsscenarier, Niras 2010
C: Teknisk notat - 3. Limfjordsforbindelse - Hydraulisk modellering, COWI september 2006
D: afsnit 11.3.1.1 Udvidelse af Greenå Havn - Samlet miljøredegørelse (VVM og MV), Niras 2017
E: afsnit 3.3 VVM-redegørelse og miljøvurdering for etape 3 udvidelse af Skagen Havn, COWI 2018
F: Miljøkonsekvensvurdering Lillebælt Syd Vindmøllepark Bilag F HYDROGRAFI OG VANDKVALITET, COWI 2019
figur 13 Søulykkesrapport om kæntring, Den Maritime Havarikommission 10. marts 2018
41
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
8 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
342 væske og mobiliseres med denne. Rambøll’s fastsættelse af en spildprocent på 20% for gytje
343 er derfor alene af teoretisk karakter.
344 FIGUR 5
345
346 Rambøll angiver således saglig dokumentation i Miljøkonsekvensrapporten anslåede
347 gravspildsprocenter som ved videre beregning (TABEL 2) estimerer et gravespild på 170.000 m³
348 som bortledes af strømmen i vandsøjlen. GeoHav påpeger at der med et massivt gravespild på
349 170.000 m³, bør foreligge nyere og konkrete vurdinger på bedst anvendelig teknologi til
350 anlægsarbejde under de givne strømforhold.
351
352 10 % spild af 300.000 m³ ler = 30.000 m³
353 20 % spild af 700.000 m³ gytje = 140.000 m³
354 beregnet gravespild i alt = 170.000 m³
355
356 TABEL 2
357
358 Et asbestdeponi på dokumenteret 95.000 ton asbestholdigt eternit henlå i Limfjorden uden
359 kystsikring i 11 år under påvirkning af vind- og strømforhold, hvilket med stor troværdighed
360 er skyld i kontinuerligt opskyllende eternit på samme kystlinie anno 2021. Derfor forventes
361 det at Limfjordens havbund indeholder markante mængder eternit og asbest, som influerer
362 direkte på den totale udgravningsmængde på 1.000.000 m³ havbund.
363 GeoHav vurderer at markante koncentrationer af mikroskopiske asbestfibre kan frigøres til
364 vandsøjlen som følge af udgravning og derpå følgende spild af 170.000 m³ sediment, hvorfor
365 der bør gennemføres en reel og saglig undersøgelse af havbundens tilstand med fyldestgørende
366 prøvetagninger for spormetaller og asbestfibre. Førend en sådan foreligger kan det derfor
367 ikke konkluderes med videnskabelig vished at de 1.000.000 kubikmeter havbundsmateriale, som
368 skal bortgraves i forbindelse med etableringen af Egholmlinjens sænketunnel, ikke indeholder
369 anseelige mængder eternit og/eller udvaskede asbestfibre.
370
371 VURDERING
372 Forekomsterne af synligt eternit på søterritoriet og kystlinjen omkring Egholm er forbundet
373 med så store uklarheder og forekommer så hyppigt at det uetisk ikke at undersøge fænomenet
374 fyldestgørende inden vedtagelse af anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen.
375
376 Blot fordi ministeriel inkompetence eller øvrige særegne interesser har resulteret i
377 udeladelse og/eller manglende inddragelse af ministeriets eget materiale S 1200-12 gennem to
378 årtiers VVM-processer er indholdet af S 1200-12 ikke et udtryk for at nogen opfinder sin
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
9 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
379 egen virkelighed.
380 Transportministeren bruger faktuelt forkerte oplysninger i sin besvarelse af TRU spørgsmål
381 619 og afgiver forsætligt i strid med lovbundne pligter et utilstrækkeligt svar i TRU
382 spørgsmål 621, som medfører at potentielt strafbare forhold ikke klarlægges.
383 Grundet Tranportministerens manglende forståelse for disse voldsomme problematikker i sagen
384 om asbest i tracéet og undersøgelseskorridoren for den 3. Limfjordsforbindelse Egholmlinjen
385 bør folketinget overveje, hvorvidt der fortsat kan opretholdes tillid til
386 Transportministeren.
387
388 EFTERSKRIFT
389 Rigsarkivet har 22. september 2021 efter færdiggørelsen af dette notat imødekommet GeoHav’s
390 forespørgsel på hvilke offentlige myndigheder eller øvrige eksterne rådgivere, som måtte
391 have rekvireret adgang hvornår for de i dette notat specifikke sagsakter i perioden 16. juni
392 2021 til medio september 2021; Der er ingen offentlige myndigheder eller øvrige eksterne
393 rådgivere, der har bestilt (og dermed ej heller set) de to specifikke magasinenheder i
394 perioden juni til september d.å.
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
10 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
BILAG A
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
11 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
BILAG B
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
12 13
NOTAT
22. september 2021
Intitialer: JJ, MR, SR, TH www.geohav.dk
BILAG C
DOC ID 698662556993664 Side ! af !
13 13


Offentligt
L 112 - Samrådsspørgsmål C
Transportudvalget 2023-24