Henvendelse af 26/4-24 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. forslag til en uafhængig undersøgelse af internationale adoptioner

Tilhører sager:

Aktører:


    Institut for Menneskerettigheders forslag til en uafhængig undersøgelse af internationale adoptioner, april 2024.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sou/bilag/192/2857640.pdf

    Socialudvalget
    Folketinget, Christiansborg
    1240 København K
    Kopi til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
    ved masz@sm.dk
    WILDERS PLADS 8K
    1403 KØBENHAVN K
    TELEFON 3269 8888
    MAAK@HUMANRIGHTS.DK
    MENNESKERET.DK
    DOK. NR. 24/01022-1
    26. APRIL 2024
    I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R S F O R S L A G
    T I L E N U A F H Æ N G I G U N D E R S Ø G E L S E A F
    I N T E R N A T I O N A L E A D O P T I O N E R
    Som opfølgning på den åbne høring i Socialudvalget om transnationale
    adoptioner den 3. april 2024 sender Institut for Menneskerettigheder
    hermed sit forslag til en undersøgelse af området for internationale
    adoptioner.
    Institut for Menneskerettigheder foreslår, at der gennemføres en
    uafhængig juridisk undersøgelse af internationale adoptioner til
    Danmark på systemniveau.
    Undersøgelsen bør vurdere, om danske myndigheder på området for
    international adoption har levet op til Danmarks internationale
    forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske
    Menneskerettighedskonvention, Børnekonventionen og Haager-
    konventionen af 1993 om internationale adoptioner, samt dansk
    forvaltningsret, herunder særligt i forhold til tilsynsforpligtelser.
    Såfremt udvalget finder, at myndighederne ikke har levet op til
    menneskerettighederne, bør udvalget kunne foreslå initiativer for at
    reparere krænkelserne og sikre oprejsning.
    Undersøgelsen bør efter instituttets vurdering indeholde følgende:
    - Den retlige ramme for de danske myndigheders ansvar
    - Hvilke problematikker udvalget har identificeret
    - Hvilke fejl myndighederne har begået
    - Hvordan myndighederne har håndteret disse fejl
    - Om myndighederne har levet op til forvaltningsretten og til
    Danmarks internationale forpligtelser, særligt menneskeretten
    - Fremadrettede initiativer
    Offentligt
    SOU Alm.del - Bilag 192
    Socialudvalget 2023-24
    2/2
    Institut for Menneskerettigheder står til rådighed for videre drøftelser.
    Med venlig hilsen
    Marya Akhtar
    AFDELINGSLEDER, JURIDISK AFDELING