L 116 - svar på MFU spm. 7 om teknisk bistand til ændringsforslag, der præciserer kriterierne for, hvad der skal betragtes som “væsentlige” og “tungtvejende” hensyn samt ”ansattes tryghed”

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven. (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt) (L116).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) (L116), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Sofie Skou Sandager
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. april 2024
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Christina Seeneha
Henriksen
Sagsnr.: 2024-04173
Dok.: 3253498
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 116 - endeligt svar på spørgsmål 7
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) (L116):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der
præciserer kriterierne for, hvad der skal betragtes som
“væsentlige” og “tungtvejende” hensyn samt ”ansattes
tryghed”, og vil ministeren redegøre for sin holdning til dette?”
Svar:
Det fremgår af den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3,
at der ikke meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis
væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.
Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at
myndigheden skal foretage en vurdering af, om »væsentlige hensyn« til den
ansattes tryghed taler imod udlevering af oplysninger om den ansattes navn,
og at denne vurdering forudsættes at skulle foretage på baggrund af den
ansattes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet i forbindelse
med en underretning af den ansatte i medfør af offentlighedslovens § 41.
Hvis den ansatte udtaler sig imod udlevering af pågældendes navn, og dette
er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at
udlevere oplysninger om den ansattes navn.
Det bemærkes i den forbindelse, at kravet om »væsentlige hensyn«
indebærer, at ikke ethvert hensyn til den ansattes tryghed kan medføre, at
udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet tilkendegivelse fra den
ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn vil udløse en følelse af
utryghed, vil således ikke være tilstrækkelig. Tilsvarende vil den
omstændighed, at den aktindsigtssøgende tidligere har udtalt sig i en lidt
hård eller ubehagelig tone over for den ansatte, eller at der foreligger en
uoverensstemmelse mellem den ansatte og den aktindsigtssøgende, normalt
ikke være tilstrækkeligt til at nægte indsigt i den ansattes navn.
Såfremt den ansatte tidligere har været udsat for vold, repressalier, trusler,
chikane eller anden intimiderende adfærd fra den aktindsigtssøgende eller
fra personer med tilknytning til denne, vil der derimod som det klare
udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Den
foreslåede bestemmelse vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne anvendes,
hvor den ansatte som følge af trusler, chikane mv. fra andre end den
Side 3/4
aktindsigtssøgende har udviklet en arbejdsrelateret psykisk
belastningsreaktion eller lignende, og det må frygtes, at udlevering af den
ansattes navn til den aktindsigtssøgende vil medføre en forværring af den
ansattes helbredsmæssige tilstand.
Derudover fremgår det af bemærkningerne til den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 21, stk. 3, at såfremt aktindsigtsanmodningen er
indgivet af et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en forsker
tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, vil myndigheden skulle meddele
indsigt i oplysningerne om den ansattes navn efter princippet om
meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, medmindre der foreligger
meget tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse
af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den ansatte vil
blive udsat for vold, trusler eller chikane mv. fra personer, der via medierne
får kendskab til den pågældendes identitet.
Det må antages at svare til den gældende retstilstand, hvorefter oplysninger
om identiteten på enkeltpersoner under de nævnte omstændigheder kan
undtages i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5. Der kan bl.a. henvises
til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2021-35, der også er omtalt
i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1. I sagen fandt
ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere, at en journalist var blevet
meddelt afslag på aktindsigt i navnet på en læge, der havde udarbejdet en
lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan
anvende i forbindelse med ledsagede udsendelser. Ombudsmanden lagde i
den forbindelse bl.a. vægt på, at myndighedernes vurdering af, at der aktuelt
var et sikkerhedsmæssigt begrundet behov for at beskytte identiteten på
personer, som medvirker ved sådanne udsendelser, under henvisning til bl.a.
nyere eksempler på chikane, voldsomme demonstrationer og afbrudte
udsendelser.
Sådanne tungtvejende hensyn vil efter den foreslåede ændring fortsat kunne
begrunde, at der efter de konkrete omstændigheder ikke meddeles indsigt i
oplysninger om den ansattes navn, og der lægges således ikke op til at ændre
på, hvad pressen kan få aktindsigt i.
Spørgsmålet om vurderingen efter den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 21, stk. 3, er behandlet i lovforslagets bemærkninger,
Side 4/4
og det er efter Justitsministeriet opfattelse ikke hensigtsmæssigt at behandle
i lovteksten.
Det fremgår af Folketingets Håndbog i folketingsarbejdet, Bilag 2 -
Vejledning om opstilling af ændringsforslag til fremsatte lov- og
beslutningsforslag, pkt. 1.9, at der kun kan stilles ændringsforslag til selve
lovteksten i et lovforslag og ikke til lovforslagets bemærkninger. Hvis der
er behov for at korrigere bemærkningerne til et forslag, må dette gøres på
en anden måde, f.eks. ved at der optages en tekst om det i den betænkning,
som det pågældende folketingsudvalg afgiver over forslaget.