L 116 - svar på MFU spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvoraf det tydeligt fremgår, at de foreslåede ændringer i lovforslaget kun omfatter anmodninger om aktindsigt i personalesager

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse 4 (L 116) REU.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l116/spm/4/svar/2043167/2857321.pdf

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven. (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om
aktindsigt) (L116).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) (L116), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Sofie Skou Sandager
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. april 2024
Kontor: Forvaltningsretskontoret
Sagsbeh: Christina Seeneha
Henriksen
Sagsnr.: 2024-04173
Dok.: 3253456
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 116 - endeligt svar på spørgsmål 4
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) (L116):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag,
hvoraf det tydeligt fremgår, at de foreslåede ændringer i
lovforslaget kun omfatter anmodninger om aktindsigt i
personalesager og ikke i andre sager, der indbefatter navne¸ og
vil ministeren redegøre for sin holdning til dette?”
Svar:
Lovforslaget indeholder for det første et forslag om ændring af
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, så det i videre omfang bliver muligt at
afslå anmodninger om aktindsigt, der er motiveret af retsstridige eller
chikanøse hensigter. Derudover vil den foreslåede ændring af
forvaltningslovens § 9 a, stk. 2, lovfæste den i forvaltningsloven forudsatte
adgang til at afslå at behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må
antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.
Adgangen til at afslå aktindsigtsanmodninger efter de gældende regler i
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, og bemærkningerne til
forvaltningslovens § 9 a, omfatter alle anmodninger om aktindsigt og er
således ikke begrænset til anmodninger om aktindsigt i personalesager. Der
lægges med de foreslåede ændringer ikke op til at ændre herpå.
Med den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3, ændres
reglerne om aktindsigt i personalesager, så der i videre omfang tages hensyn
til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal
udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag.
Den foreslåede ændring i offentlighedslovens § 21, stk. 3, vil alene omfatte
anmodninger om aktindsigt i konkrete personalesager som nævnt i
offentlighedslovens § 21, stk. 2. Oplysninger om ansattes navne vil dog ofte
indgå i andre sager end personalesager. Eksempelvis vil den ansattes navn
kunne fremgå af en mailkorrespondance i en tilsynssag hos myndigheden
eller optræde i en afgørelsessag. De beskyttelseshensyn, som begrunder den
foreslåede ændring vil også kunne gøre sig gældende i disse situationer.
Som anført i bemærkningerne til den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 21, stk. 3, forudsættes ændringen også at kunne finde
Side 3/4
anvendelse i relation til andre sager om aktindsigt efter offentlighedsloven
og sager om partsaktindsigt efter forvaltningsloven.
Indgår oplysningerne i en anden sag omfattet af offentlighedsloven,
forudsættes oplysningerne således at kunne undtages fra aktindsigt i medfør
af den såkaldte generalklausul i offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet
i den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Er der tale om en
anmodning om partsaktindsigt efter forvaltningsloven, forudsættes
oplysningerne om den ansattes navn at kunne undtages fra aktindsigt efter
generalklausulen i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den
foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Det bemærkes, at
undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, forudsætter,
at afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den ansattes tryghed taler
herfor, idet der i videre omfang skal tages hensyn til partens (den
aktinsigtssøgendes) behov for at kunne varetage sine interesser i sagen.
På den baggrund har Justitsministeriet forstået spørgsmålet således, at der
ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at den
foreslåede ændring af offentlighedslovens § 21, stk. 3, kun omfatter
anmodninger om aktindsigt i personalesager og ikke i andre sager, der
indeholder navne på offentligt ansatte.
Jeg kan ikke støtte et sådant ændringsforslag, da det efter min opfattelse vil
indebære, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad vil kunne varetage sit
formål om at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt,
ligesom et sådant forslag vil kræve, at anvendelsesområdet for
generalklausulerne i offentlighedslovens § 33, nr. 5, og forvaltningslovens
§ 15 b, nr. 5, begrænses.
Et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede ændring af
offentlighedslovens § 21, stk. 3, kun omfatter anmodninger om aktindsigt i
personalesager og ikke i andre sager, der indeholder navne på offentligt
ansatte, kan imidlertid udformes på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven
(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt) (L 116)
Side 4/4
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 1
1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
01. I § 33 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1, nr. 5, finder ikke anvendelse, når der er tale om hensyn, der
er nævnt i § 21, stk. 3, 2. pkt.«
[Begrænsning af anvendelsesområde for generalklausulen i
offentlighedslovens § 33, nr. 5]
Til § 2
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
01. I § 15 b, nr. 5, indsættes efter som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1, nr. 5, finder ikkeanvendelse, når der er tale om hensyn, der
er nævnt i offentlighedsloven § 21, stk. 3, 2. pkt.«
[Begrænsning af anvendelsesområde for generalklausulen i
forvaltningslovens § 15 b, nr. 5]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1-2
Det foreslås, at anvendelsesområdet for den såkaldte generalklausul i
henholdsvis offentlighedslovens § 33, nr. 5, og forvaltningslovens § 15 b,
nr. 5, begrænses, således at der ikke kan ske begrænsning i retten til
aktindsigt for så vidt angår navne på offentligt ansatte af hensyn til den
ansattes tryghed i andre sager end personalesager.”