Fremsat den 26. april 2024 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Fremsat den 26. april 2024 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om
mediestøtte
(Modernisering af Public Service-Puljen, ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder, ændring af
regler for aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder og ændring af støttelofter for ugeaviser)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som
ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr.
1595 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved et lydprogram forstås indhold, der alene
virker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del,
uanset delens længde, inden for en programflade eller et
katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.«
2. § 11 a affattes således:
»§ 11 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om tilskud
til produktion af dansksprogede public service-lyd- og bil-
ledprogrammer.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan ministeren ikke fastsætte regler
om, at der ydes tilskud til DR, de regionale TV 2-virksom-
heder, tilskudsmodtagere, jf. §§ 43 og 43 a, eller modtagere
af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.«
3. I § 37, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »kulturmi-
nisteren« til: »Kulturministeriet«.
4. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af Rigsrevisio-
nen«.
5. § 37, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
6. I § 37 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en
godkendt revisor.
Stk. 4. Kulturministeren og rigsrevisor kan i henhold til §
9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at
årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virk-
somheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendte revisorers opgaver.«
7. I § 86, stk. 1 og 2, ændres »programvirksomhed« til:
»public service-virksomhed samt DR’s eventuelle anden
programvirksomhed, jf. § 14, stk. l,«.
8. § 92 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om til-
skud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser,
ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, modtagerkreds, udbeta-
ling, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, doku-
mentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og
kontrol.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skrift-
lig kommunikation, som er omfattet af denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem-
te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
§ 2
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som
ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017 og lov 1558 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redaktionel produktionsstøt-
te til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til
publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.
Lovforslag nr. L 178 Folketinget 2023-24
Kulturmin., j.nr. 2024-1821
AK002203
2. Efter § 5 indsættes:
»Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
§ 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser,
der
1) har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk pu-
blikum,
2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
3) har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser,
og som hidrører fra forskellige kilder.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redak-
tionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksi-
malt udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostnin-
ger i året forud for ansøgningen.
Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 1,0 mio.
kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier,
der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte
til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf.
§ 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse
periodiske blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re-
daktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betin-
gelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning
af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til
erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling
af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse,
revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturmini-
steren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som
ugeaviser og et lokalt dansk publikum.
Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner
§ 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske
magasiner, der
1) er redigeret til et bredere dansk publikum,
2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
3) har det alsidige og mangfoldige indhold af samfunds-
mæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakterise-
rer publicistiske magasiner, og som bidrager til den
offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske maga-
siners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publici-
stisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publici-
stiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for
ansøgningen.
Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud
på 3 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier,
der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte
til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud
efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re-
daktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, her-
under om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrund-
lag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning,
tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilba-
gebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rap-
portering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter
endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske ma-
gasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfunds-
mæssig, politisk eller kulturel karakter.«
§ 3
I lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af
lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til
ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner), foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 10, ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af § 1, nr. 2, og §§ 2 og 3. Ministeren kan fastsætte,
at de ændringer, der følger af bestemmelserne, træder i kraft
på forskellige tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af Public Service-Puljen til at omfatte lyd
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af revision af de regionale TV 2-virksomheders regnskab
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af radio- og fjernsynslovens regler om aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Modernisering af mediestøtten
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af støttelofter for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og
Dansk Folkeparti indgik den 14. juni 2023 ”Medieaftale
2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk ind-
hold”.
Forligspartierne er i ”Medieaftale 2023-2026” blandt andet
enige om at modernisere Public Service-Puljen således, at
puljen også skal støtte dansksproget indhold produceret til
radio og podcast.
Lovforslaget har derfor til formål at gennemføre den aftalte
modernisering af Public Service-Puljen, således at der frem-
over kan ydes tilskud til produktion af dansksprogede public
service-lyd- og billedprogrammer.
Lovforslaget gennemfører derudover en ændring af revisi-
onsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder.
Med lovforslaget vil det endvidere blive gjort klart, hvilke
sager og dokumenter vedrørende dele af DR’s og de regio-
nale TV 2-virksomheders virksomhed, der er undtaget fra
offentlighedsloven samt forvaltningslovens kap. 4-6.
Endelig følger det af ”Medieaftale 2023-2026”, at forligs-
partierne er enige om, at der skal oprettes en pulje til
ugeaviser med redaktionelt indhold for at sikre den lokale
nyhedsdækning i hele landet i lyset af disse mediers betyd-
ning for nærdemokratiet og nyhedsformidlingen i de lokale
og regionale områder. Støttelofterne for den redaktionelle
produktionsstøtte til ugeaviser følger ikke af ”Medieaftale
2023-2026”.
Lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov
om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til uge-
aviser og støtte til publicistiske magasiner), der blev vedta-
get af Folketinget den 28. november 2023, udmønter dele
af ”Medieaftale 2023-2026”. Ændringsloven indeholder be-
stemmelser om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner,
der endnu ikke er trådt i kraft. Det følger af disse bestem-
melser, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre
35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året for-
ud for ansøgningen, og at en ugeavis maksimalt kan opnå
tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.
Støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til uge-
aviser har vist sig at være sat for lavt i forhold til formålet
i ”Medieaftale 2023-2026” om i tilstrækkelig grad at under-
støtte nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i de lokale og
regionale områder. En forhøjelse af støttelofterne vil i øget
omfang bidrage til at understøtte ugeavisernes redaktionelle
produktion og nyhedsformidling og dermed nærdemokratiet
i de lokale og regionale områder. Behovet for en forhøjel-
se af støttelofterne skal ses i lyset af en udvikling, hvor
der i øget omfang finder sammenlægninger og konsolide-
ringer af ugeaviser sted, og hvor ugeavisernes økonomi er
udfordret af faldende annonceindtægter, der er afgørende for
mange ugeavisers indtjening. Dette taler for en forhøjelse
af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til uge-
aviser. Med dette lovforslag vil støttelofterne for den redak-
tionelle produktionsstøtte til ugeaviser derfor blive hævet,
så tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct.
af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for
ansøgningen, og en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på
1,0 mio. kr. årligt.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af Public Service-Puljen til at omfatte lyd
2.1.1. Gældende ret
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere ændringer
(herefter radio- og fjernsynsloven), henviser flere steder i
lovteksten til begrebet ”lyd- og billedprogrammer”. Der er
ikke en definition af ”lydprogrammer” i radio- og fjernsyns-
loven. Ved ændringen af radio- og fjernsynsloven blev § 2,
stk. 6, indsat i radio- og fjernsynsloven, der definerer ”bil-
ledprogram”, jf. lov nr. 805 om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed og lov om film, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af
14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om
samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
(direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af
de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303,
side 69.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i radio- og fjernsynsloven, at
der ved et billedprogram forstås et sæt levende billeder med
eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets læng-
de inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af
en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslæng-
de, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer,
børneprogrammer og tv-drama.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2019-20, tillæg A, L 108 som fremsat, side 19,
at der med denne bestemmelse indsættes en definition af
et billedprogram i overensstemmelse med definitionen af et
program i direktivet om audiovisuelle medietjenester. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne, at definitionen fore-
slås afgrænset til ikke at omhandle indhold, der alene virker
gennem hørelsen (lydprogrammer).
Efter § 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere
ændringer (herefter radio- og fjernsynsloven), kan Det Dan-
ske Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde
tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarpro-
4
grammer og public service-tv-programmer for børn og unge
til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de
regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-
stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester til-
hørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og
ikkekommercielle lokal-tv-stationer.
Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at
kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af til-
skud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse
af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende
tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.
Public Service-Puljen blev i henhold til ”Medieaftale
2015-2018”, ændret således, at adgangen til at yde tilskud
til public service-radioprogrammer blev afskaffet, jf. lov nr.
1517 af 27. december 2014 om ændring af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L
22 som fremsat, side 5, at denne ændring bl.a. skete på
baggrund af Det Danske Filminstituts evaluering af Public
Service-puljen 2011-2013 fra 2014. Det fremgik af evalue-
ringen, at det havde vist sig svært at anvende de støttemid-
ler, der var øremærket til radio, på fornuftig vis. Det fremgik
herudover, at det kommercielle radiomarked var domineret
af traditionelt formateret musikradio, og at der i branchen
ikke var ambitioner om at udfordre DR P1 eller den davæ-
rende tilladelseshaver på den fjerde FM-kanal, Radio24syv.
Den eksisterende Public Service-Pulje, der i dag administre-
res af Det Danske Filminstitut, yder støtte til produktion
af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer samt til
produktion af danske public service-tv-programmer, der er
målrettet børn og unge, jf. § 11 a i radio- og fjernsynsloven.
I medfør af radio- og fjernsynslovens § 11 a og § 92 a, stk.
1, er der fastsat regler om Public Service-Puljen i bekendt-
gørelse nr. 1579 af 27. december 2014 om tilskud til produk-
tion af dansk public service-tv (Public Service-Puljen).
Det følger af denne bekendtgørelse, at puljen kan søges
af tv-stationer, hvis programvirksomhed retter sig mod Dan-
mark, under forudsætning af at en række krav til dæknings-
grad og distribution opfyldes. Derudover kan udbydere af on
demand audiovisuelle medietjenester ligeledes søge puljen,
dog under forudsætning af, at det støttede program efterføl-
gende udsendes på en flow-tv-kanal. Der kan ikke ydes
støtte til tv-programmer, der alene distribueres via internet-
tet. Endvidere skal støttede programmer være på dansk. DR
og de regionale TV 2-virksomheder er afgrænset fra at søge.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at der ved støttetil-
delingen lægges vægt på, at et støttet program i indhold,
form og udtryk repræsenterer "originalitet" i forhold til det
traditionelle udbud af programmer, der udsendes på de kom-
mercielle tv-stationer i Danmark, og hermed bidrager til
den kreative udvikling inden for dansk public service-pro-
duktion, "betydning" i den forstand, at et støttet program
vurderes at have kulturel og samfundsmæssig indvirkning
eller bidrager til den almindelige offentlige debat, og "kva-
litet" i den forstand, at et støttet program repræsenterer et
højt kulturelt, fortællemæssigt eller produktionsmæssigt am-
bitionsniveau.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det følger af ”Medieaftale 2023-2026”, at intentionerne fra
den nuværende Public Service-Pulje skal videreføres. Parti-
erne bag ”Medieaftale 2023-2026” finder dog, at den øgede
internationale konkurrence om danskernes medieforbrug gør
det nødvendigt med en moderniseret Public Service-Pulje,
så der kan produceres dansksproget public service-indhold
til flere målgrupper og på nye platforme.
Der eksisterer i dag et anderledes mediebillede end i 2014,
hvor adgangen til at yde tilskud til public service-radiopro-
grammer blev afskaffet. Der er nu en række private aktører
på markedet, som har ambitioner om at lave dansksproget
public service-lydindhold.
Lovforslaget har til formål at understøtte denne udvikling,
hvor flere aktører på tværs af platforme vil kunne få tilskud
til at producere public service-indhold.
Lovforslaget vil medføre, at Public Service-Puljen udvides
til at støtte produktion af dansksprogede public service-lyd-
og billedprogrammer. Der vil dermed fortsat kunne ydes
tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarpro-
grammer og public service-tv-programmer for børn og un-
ge. Udvidelsen af Public Service-Puljen vil bestå i, at der
også vil kunne ydes tilskud til produktion af lydprogram-
mer. Puljen vil kunne søges af tv-stationer, udbydere af
on demand audiovisuelle medietjenester, producenter og ud-
bydere af radio og podcast. Public Service-Puljen vil ikke
kunne søges af DR og de regionale TV 2-virksomheder,
ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere
af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed
efter §§ 43 og 43 a i radio- og fjernsynsloven samt modtage-
re af mediestøtte efter § 1 i lov om mediestøtte.
Det er endvidere hensigten, at kulturministeren med den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte
regler, der udmønter punkterne i ”Medieaftale 2023-2026”
om revision af de nuværende krav til distribution og dæk-
ningsgrad i lyset af medieudviklingen, så det sikres, at det
støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode.
Det er herudover hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen
til at kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af
5
tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anven-
delse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrø-
rende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og
43, vil blive mere nutidig, klar og entydig.
Den foreslåede ordning iværksættes inden for rammerne af
Europa-Kommissionens regler om statsstøtte.
2.2. Ændring af revision af de regionale TV 2-virksom-
heders regnskab
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at
bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsæt-
ter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere
sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.
Det fremgår herudover af lovens § 37, stk. 2, at regnskabet
for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrel-
sen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så
vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet dog af en stats-
autoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges
med revisionens bemærkninger kulturministeren til godken-
delse og sendes derefter til Folketinget til orientering.
De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S,
er herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar,
jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om
revisionen af statens regnskaber m.m. (herefter rigsrevisor-
loven). TV Syd A/S er et aktieselskab, og rigsrevisor har
adgang til at gennemgå regnskabet i medfør af rigsrevisorlo-
vens § 4.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Den ændrede finansiering af de regionale TV 2-virksomhe-
der til finanslovsfinansiering, som var endeligt indfaset i
2022, indebærer, at Rigsrevisionen i udgangspunktet ikke
foretager selvstændig revision af de regionale TV 2-virk-
somheders årsregnskaber som hidtil, idet bevillingen til de
regionale TV 2-virksomheder nu indgår i det almindelige
bevillingssystem og dermed i Rigsrevisionens samlede revi-
sion af Kulturministeriets paragraf i statsregnskabet.
Henset til størrelsen på de enkelte regionale TV 2-virksom-
heders tilskud og for at sikre et tilstrækkeligt tilsynsgrundlag
svarende til tilsynsgrundlaget i henhold til lov om økonomi-
ske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud
fra Kulturministeriet, jf. lov nr. 1531 af 21. december 2010
med senere ændringer (herefter driftstilskudsloven) og der-
tilhørende bekendtgørelse om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet,
jf. bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 (herefter
driftstilskudsbekendtgørelsen), finder Kulturministeriet, at
de enkelte regionale TV 2-virksomheders regnskaber fortsat
skal revideres særskilt.
Med lovforslaget foreslås, at de regionale TV 2-virksomhe-
ders regnskaber fremover ikke vil skulle revideres af Rigsre-
visionen. Med lovforslaget foreslås endvidere, at kulturmini-
steren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9 vil
kunne indgå aftale om, at årsregnskaberne for de enkelte
regionale TV 2-virksomheder fremover revideres og påteg-
nes af en godkendt revisor. Aftalen vil sikre forudsætninger-
ne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin opgave med
revision af statsregnskabet, herunder bevillingerne til de re-
gionale TV 2-virksomheder, samtidig med at årsregnskabet
for den enkelte regionale TV 2-virksomhed revideres og
påtegnes særskilt. Årsregnskabet for TV Syd A/S vil fremo-
ver skulle revideres af godkendt revisor, idet Rigsrevisionen
har adgang til at gennemgå årsrapporten. Med lovforslaget
foreslås ændring af reglerne for revision af de regionale TV
2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte regiona-
le TV 2-virksomheds årsregnskab vil skulle revideres og
påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der er
omfattet af driftstilskudsloven og driftstilskudsbekendtgørel-
sen.
Lovforslaget vil medføre, at budgetterne for de regionale
TV 2-virksomheder fremover vil skulle sendes til Kulturmi-
nisteriet og Folketinget til orientering. Lovforslaget vil med-
føre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regnskaber
fremover ikke vil skulle revideres af Rigsrevisionen. Lov-
forslaget vil endvidere medføre, at alle de regionale TV
2-virksomheders regnskaber fremover vil skulle revideres
af en godkendt revisor og vil skulle forelægges Kulturmini-
steriet med revisors bemærkninger, hvorefter de vil blive
sendt til Folketinget til orientering. Endelig vil lovforslaget
medføre mere ensartede regler for revisionen af de regionale
TV 2-virksomheders regnskaber.
2.3. Ændring af radio- og fjernsynslovens regler om akt-
indsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder
2.3.1. Gældende ret
Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
omfatter som udgangspunkt alle dele af den offentlige for-
valtning, herunder også DR og de regionale TV 2-virksom-
heder. Radio- og fjernsynslovens § 86 indeholder imidlertid
en bestemmelse om, at visse dele af DR’s og de regionale
TV 2-virksomheders sager og dokumenter er undtaget fra
offentlighedsloven samt forvaltningslovens regler om parts-
aktindsigt, partshøring og begrundelse af forvaltningsafgø-
relser.
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1, at
sager og dokumenter vedrørende DR’s og de regionale TV
2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssi-
6
ge forhold i tilknytning hertil er undtaget fra offentligheds-
loven.
Af lovens § 86, stk. 2, fremgår det, at sager og dokumenter
vedrørende DR’s og de regionale TV 2-virksomheders pro-
gramvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknyt-
ning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
Bestemmelsen (dengang § 73 a) blev indført med lov nr.
1101 af 22. december 1993 om ændring af bl.a. lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed. Om baggrunden for bestem-
melsen fremgår det af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte
659 f., at hensynet til informations- og ytringsfriheden og
den kunstneriske frihed generelt tilsiger, at der gives DR
og TV 2 en så fri og uafhængig stilling som muligt, herun-
der særlig vedrørende programlægning og programudøvelse,
samt vedrørende de øvrige dispositioner, der indirekte vil
påvirke programvirksomheden. I bemærkningerne henvises
også til, at det med henblik på at sikre informations- og
ytringsfriheden blev anset for rigtigst generelt at undtage
sager og dokumenter, som har tilknytning til DR’s og TV
2’s programvirksomhed, og at DR og TV 2 for så vidt angår
deres udsendelser herved ligestilles med den trykte presse.
Endelig henvises der i bemærkningerne til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 659 f., til, at DR
og TV 2 befinder sig i en konkurrencesituation i forhold
til andre danske og udenlandske radio og tv-foretagender,
for hvilke der ikke gælder bestemmelser om, at offentlighe-
den har adgang til indsigt i interne forhold, og som heller
ikke er pålagt de særlige bånd, som offentlighedsloven og
forvaltningsloven pålægger DR og TV 2.
På den baggrund blev det fundet naturligt at gennemføre en
vis begrænsning med hensyn til de offentligretlige regler,
der skulle gælde for DR og TV 2.
Det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketings-
tidende 1993-94, tillæg A, spalte 662 f., hvordan ”sager
og dokumenter vedrørende programvirksomheden” skal for-
stås. Dette omfatter bl.a. programlægningen og den redak-
tionelle virksomhed samt alle aftaler indgået i tilknytning
hertil. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at doku-
menter vedrørende programvirksomheden omfatter alle do-
kumenter, som direkte eller indirekte har relation til pro-
gramvirksomheden eller den redaktionelle proces. Som ek-
sempel nævnes i bemærkningerne rejseregnskaber, der vil
kunne afsløre noget om den research, en journalist har fore-
taget.
Som eksempler på sager og dokumenter vedrørende forret-
ningsmæssige forhold, der er omfattet af stk. 1, nævnes som
eksempler kontrakter om varer og tjenesteydelser af enhver
art, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 662 f.
Kravet om, at sager og dokumenter vedrørende forretnings-
mæssige forhold kun er undtaget, hvis de har tilknytning
til programvirksomheden, blev indført ved et ændringslov-
forslag fremsat af kulturministeren i betænkningen over lov-
forslaget på baggrund af 1. behandlingen af lovforslaget i
Folketinget. Der henvises til 1. behandlingen af lovforslaget
samt bemærkningerne til ændringsforslaget for en uddyb-
ning af, hvad der ligger heri, jf. Folketingstidende 1993-94,
tillæg B, spalte 137 f.
Hvad angår stk. 2 (om undtagelse af sager og dokumenter
fra forvaltningslovens kapitel 4-6), er der sammenfald med
de sager og dokumenter, der er omfattet af stk. 1.
Om baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 fremgår det
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1993-94, tillæg A, spalte 669, at forvaltningslovens regler
om partshøring mv. primært sigter på en situation, hvor en
borgers sag er til behandling hos en offentlig myndighed, og
at deres anvendelse forekommer mindre hensigtsmæssig på
de opregnede områder, hvor der typisk vil være tale om for-
handlingssituationer mellem ligeværdige parter, og hvor de
dispositioner, der træffes, er af forretningsmæssig karakter.
Som en konsekvens af omdannelsen af TV 2 til et statsligt
aktieselskab i 2003 blev radio- og fjernsynslovens § 86 ænd-
ret, jf. lov nr. 439 af 10. juni 2003, således at den ikke fandt
anvendelse for TV 2, idet TV 2 som statsligt aktieselskab på
daværende tidspunkt ikke var omfattet af offentlighedsloven
og forvaltningsloven, hvorfor der ikke var behov for undta-
gelsesbestemmelserne i radio- og fjernsynsloven.
I medfør af § 4, stk. 2 i lov nr. 606 af 12. juni 2013 om
offentlighed i forvaltningen og efter forhandling med justits-
ministeren er der fastsat regler om undtagelse af selskaber
fra lov om offentlighed i forvaltningen i bekendtgørelse nr.
1568 af 16. december 2013, hvor det er fastsat, at lov om
offentlighed i forvaltningen ikke finder anvendelse på TV
2/DANMARK A/S, TV 2 Networks A/S, TV 2 Radio A/S,
TV 2 News A/S, TV 2 DTT A/S og TV 2 BIB A/S.
Ved ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nr. 1052 af 17.
december 2002 blev de regionale TV 2-virksomheder selv-
stændigt reguleret i loven. Baggrunden herfor var forbere-
delsen af den på det tidspunkt kommende omdannelse af
TV 2/DANMARK til et statsligt aktieselskab, hvorfor TV
2/DANMARK og de regionale TV 2 virksomheder blev
adskilt økonomisk og organisatorisk, jf. Folketingstidende
2002-03, tillæg A, L 40 som fremsat, side 881. Som følge
heraf blev det fastsat, at lovens § 86 gælder for de regionale
TV 2-virksomheder.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og foreslåede ordning
7
Den gældende affattelse af radio- og fjernsynslovens § 86
sammenholdt med senere tilkomne definitionsbestemmelser
i radio- og fjernsynsloven kan give anledning til tvivl om,
hvilke dele af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders
virksomhed, der er omfattet af bestemmelsen. Det skyldes
især, at DR og TV 2 på tidspunktet for bestemmelsens
indførelse kun udkom via radio og/eller tv, samt producere-
de korte skrevne artikler til publicering på tekst-tv. Bestem-
melsens ordlyd og bemærkningerne til bestemmelsen tager
imidlertid ikke højde for den teknologiske udvikling samt
udviklingen af indholdet af public service-forpligtelserne
over tid.
Begrebet "programvirksomheden" er ikke selvstændigt defi-
neret i bemærkningerne til bestemmelsen. I dag anvendes
begrebet "programvirksomhed" flere steder i radio- og fjern-
synsloven. For eksempel er begrebet "udøvelse af program-
virksomhed" i dag defineret i radio- og fjernsynslovens §
2. Radio- og fjernsynslovens § 2 udgør en teknologisk af-
grænsning af, hvilke distributionsformer, der omfattes af
lovens bestemmelser om udøvelse af programvirksomhed.
Derudover indeholder loven også bestemmelser om "public
service-virksomhed". Begrebet "public service-virksomhed"
blev først indført i radio- og fjernsynsloven i 2010 og anven-
des i dag ligeledes flere steder i loven. Endelig anvendes
også begrebet "public service-programvirksomhed".
Som led i tilpasningen til danskernes forbrugsmønstre er
DR og de regionale TV 2-virksomheder i stigende grad
blevet pålagt at stille public service-indhold til rådighed på
teknologineutralt grundlag og understøtte danskernes brug
af internettet og digitale tjenester. Det fremgår eksempelvis
af radio- og fjernsynslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den
samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og
internet el.lign. skal sikre den danske befolkning et bredt ud-
bud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformid-
ling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Af
den seneste public service-kontrakt for DR for 2024-2026
fremgår det ligeledes, at DR skal "sikre et bredt udbud af
programmer og tjenester til alle borgere via tv, radio, inter-
net, herunder apps og andre relevante platforme, men DR
skal adressere den øgede digitalisering ved distributionen og
udviklingen af DR’s indhold".
Fortolkningen af radio- og fjernsynslovens § 86 kan således
give anledning til tvivl på grund af anvendelsen af begrebet
"programvirksomhed" i bestemmelsen sammenholdt med
udviklingen af public service-forpligtelserne og den teknolo-
giske udvikling over tid.
Som det fremgår af bemærkningerne til radio- og fjernsyns-
lovens § 86, har hensigten med bestemmelsen været at sikre
informations- og ytringsfriheden og den kunstneriske frihed
generelt, hvorfor DR og TV 2 for så vidt angår deres udsen-
delser blev ligestillet med den trykte presse, ligesom der
blev henvist til, at DR og TV 2 befandt sig i en konkurren-
cesituation i forhold til andre danske og udenlandske radio-
og tv-foretagender, for hvilke der ikke gælder bestemmelser
om aktindsigt, partshøring m.v.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at de samme hensyn gør
sig gældende uanset hvilken platform eller teknologi, der
anvendes ved distributionen af indholdet og tjenesterne. Det
nævnes eksempelvis udtrykkeligt i bemærkningerne til ra-
dio- og fjernsynslovens § 86, at formålet med bestemmelsen
har været at ligestille de omfattede medier med den trykte
presse. En retsstilling, hvor dokumenter relateret til en skre-
ven nyhedsartikel på eksempelvis DR’s hjemmeside, dr.dk,
eller et redaktionelt opslag på et socialt medie er omfattet
af offentlighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4-6, ville
således kunne gå imod hensynet om at sikre informations-
og ytringsfriheden, som radio- og fjernsynslovens § 86 blev
indført for at varetage, da de samme hensyn om at beskytte
den redaktionelle proces mv. ligeledes gør sig gældende
for det indhold, DR og de regionale TV 2-virksomheder
udkommer med på fx deres hjemmesider.
Dertil kommer, at det i langt de fleste tilfælde ikke er mu-
ligt at udskille dokumenter, der vedrører den redaktionelle
proces (fx researchmateriale eller medvirkenaftaler), alt efter
hvilken måde, indholdet udkommer på. Det skyldes både,
at den samme redaktionelle research ofte resulterer i publi-
cering i forskellige formater på flere forskellige medier og
platforme, og at der også i mediebilledet løbende opstår nye
udgivelsesformater, fx en sammenblanding af tekstbaseret
indhold og audiovisuelt indhold. En sådan forståelse af ra-
dio- og fjernsynslovens § 86 synes da også stridende mod
hensynene bag radio- og fjernsynslovens § 86.
Det er på den baggrund Kulturministeriets opfattelse, at
hensynene bag og formålet med radio- og fjernsynslovens
§ 86 taler for, at hele DR og de regionale TV 2-virksomhe-
ders public service-virksomhed skal anses for omfattet af
bestemmelsen.
Den gældende affattelse af bestemmelsen kan imidlertid
give anledning til tvivl om, hvorvidt hele DR og de regio-
nale TV 2-virksomheders public service-virksomhed er om-
fattet af bestemmelsen. Kulturministeriet finder det derfor
hensigtsmæssigt, at bestemmelsen ændres, således at det
fremgår, at bestemmelsen omfatter sager og dokumenter
vedrørende hele DR og de regionale TV 2-virksomheders
public service-virksomhed.
Med lovforslaget foreslås derfor, at bestemmelsen i radio-
og fjernsynslovens § 86 ændres, så det fremgår, at bestem-
melsen ikke kun omfatter sager og dokumenter vedrørende
programvirksomheden, men også sager og dokumenter ved-
8
rørende hele public service-virksomheden, samt DR’s even-
tuelle programvirksomhed i medfør af § 14, stk. 1.
Med "public service-virksomheden" forstås det samlede pu-
blic service-tilbud. Dette vil ikke kun omfatte indhold og
tjenester udbudt via tv og radio, men også indhold og tjene-
ster udbudt via internettet og andre platforme, eksisterende
som fremtidige. Også tekstbaserede nyheder, der er en del
public service-virksomheden, vil være omfattet. For DR’s
vedkommende vil public service-virksomheden også omfat-
te DR’s ensemblers koncertvirksomhed og transmissioner.
Med ændringen vil radio- og fjernsynslovens § 86 blive
opdateret og fremtidssikret til det ændrede mediebillede og
gøres teknologi- og platformsneutral.
Med "DR’s eventuelle anden programvirksomhed" henvises
der til den mulighed, som DR i dag har efter radio- og
fjernsynslovens § 14, stk. 1, for at udøve anden program-
virksomhed efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel
8, dvs. efter reglerne om landsdækkende og regional pro-
gramvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller regi-
strering. DR udnytter ikke pt. denne adgang, og denne del af
radio- og fjernsynslovens § 86᾽s tiltænkte anvendelsesområ-
de er derfor ikke aktuel på nuværende tidspunkt. DR’s even-
tuelle programvirksomhed efter radio- og fjernsynslovens §
14, stk. 1, anses for omfattet af den eksisterende ordlyd af
§ 86, og det findes derfor hensigtsmæssigt med en eksplicit
henvisning til § 14, stk. 1, som følge af ændringen af § 86 i
øvrigt.
Der er ikke ud over den foreslåede ændring tilsigtet nogen
ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.
2.4. Modernisering af mediestøtten
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte, at tilskud i
form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, også kan
ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende
billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en bety-
delig del af nyhedsmediets samlede indhold.
Bestemmelsen blev indsat ved en nyaffattelse af § 1 i lov
om mediestøtte ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om
ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten,
støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). Be-
stemmelsen omfatter ikke redaktionel produktionsstøtte til
ugeaviser, jf. forslag til ny § 5 a, og redaktionel produktions-
støtte til publicistiske magasiner, jf. forslag til ny § 5 b, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, at det
med bestemmelsen ikke alene er nyhedsmedier, der primært
består af skrevne nyheder, der kan ydes redaktionel pro-
duktionsstøtte. Den skrevne nyhedsformidling kan hermed
i højere grad suppleres af øvrige formater, fx levende bil-
leder, lyd, radio, podcast, animation m.v., og den redaktio-
nelle produktionsstøtte er mere platforms- og teknologineu-
tral. Det er endvidere forudsat, at skrevne nyheder fortsat
skal udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede ind-
hold forstået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets
samlede indhold. Det er endvidere forudsat, at nyhedsind-
holdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selv-
stændig værdi forstås, at det skrevne nyhedsindhold skal
være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold. Skrevet
indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., fx i
form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., kan
således ikke betragtes som skrevet nyhedsindhold med selv-
stændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoind-
slag, podcast m.v., kan kun betragtes som skrevet nyheds-
indhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver
indholdet en anden funktion for brugeren, jf. Folketingsti-
dende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side 12.
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af ”Medieaftale 2023-2026”, at der for at imø-
dekomme danskernes ændrede mediebrug inden udrednings-
arbejdet om den fremtidige indretning af den offentlige me-
diestøtte er afsluttet, foretages en justering af reglerne for
den redaktionelle produktionsstøtte.
Kulturministeriet vurderer, at en ændring af § 1, stk. 2, i lov
om mediestøtte til at omfatte redaktionel produktionsstøtte
til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicisti-
ske magasiner vil medvirke til, at det bliver muligt også
at yde redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og publi-
cistiske magasiner med nyhedsindhold i form af levende
billeder, lyd m.v. og ikke alene til ugeaviser og publicistiske
magasiner, der primært består af tekstindhold. Hermed vil
den skrevne nyhedsformidling i ugeaviser og publicistiske
magasiner i højere grad kunne suppleres af fx lyd og le-
vende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle
udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold,
hvilket skal forstås som minimum én tredjedel af nyhedsme-
diets samlede indhold. Nyhedsindholdet vil samtidig skulle
have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås,
at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af ny-
hedsmediets øvrige indhold. Kulturministeriet vurderer, at
ændringen af bestemmelsen vil medføre, at redaktionel pro-
duktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøt-
te til publicistiske magasiner vil kunne ydes på et lige så
platforms- og teknologineutralt grundlag som redaktionel
produktionsstøtte, jf. § 3-5.
Med lovforslaget foreslås det, at redaktionel produktions-
støtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte ikke
alene vil kunne ydes til nyhedsmedier, der primært består
af tekstindhold, men også vil kunne ydes til nyhedsmedier,
9
hvor den skrevne nyhedsformidling i højere grad suppleres
af fx lyd og levende billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog
fortsat skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets sam-
lede indhold.
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, vil medføre, at tilskud
i form af redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og re-
daktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner også
kan ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af
levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre
en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med forslag til ny § 5 a om redaktionel produktions-
støtte til ugeaviser og 5 b om redaktionel produktionsstøtte
til publicistiske magasiner i lov om mediestøtte, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 2.
2.5. Ændring af støttelofter for redaktionel produktions-
støtte til ugeaviser
2.5.1. Gældende ret
Regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og re-
daktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner blev
vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring
af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til
ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (herefter æn-
dringsloven).
Med ændringslovens § 1, nr. 10, blev der i lov om medie-
støtte bl.a. indsat en ny bestemmelse om redaktionel produk-
tionsstøtte til ugeaviser, § 5 a, og en ny bestemmelse om
redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, § 5
b. Ændringslovens § 1, nr. 10, er endnu ikke trådt i kraft,
idet kulturministeren først fastsætter tidspunktet for denne
del af lovens ikrafttræden, jf. ændringslovens § 2, stk. 1,
når Europa-Kommissionens godkendelse af disse støtteord-
ninger foreligger.
§ 5 a, stk. 2, fastsætter, at der ydes tilskud i forhold til
ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en
ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redak-
tionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side
16-17, at loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redak-
tionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre,
indføres ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en
vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretnings-
mæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af
samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant
produkt. Det fremgår endvidere, at formålet med loftet des-
uden er, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i
støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.
§ 5 a, stk. 3, fastsætter, at en ugeavis maksimalt kan opnå
tilskud på 0,35 mio. kr. årligt. Det følger af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L
36 som fremsat, side 17, at hensigten med den foreslåede
bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de
store ugeaviser, så flere ugeaviser kan få en rimelig andel i
støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden,
herunder mindre og nye ugeaviser.
Støttelofterne for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
i henhold til ovenstående ikke ikrafttrådte regler indebærer,
at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct.
af ugeavisens redaktionelle omkostninger, og at en ugeavis
maksimalt vil kunne opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 36 som fremsat, side
7.
2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det følger af ”Medieaftale 2023-2026”, at der etableres en
pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne. Den
gruppe af nyhedsmedier, der ønskes tilgodeset, er trykte og
digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, da de har
en særlig betydning for nyhedsformidlingen og nærdemo-
kratiet i de lokale og regionale områder.
Kulturministeriet vurderer, at med oprettelse af en særskilt
pulje, hvorefter der ydes redaktionel produktionsstøtte til
ugeaviser, vil nyhedsformidlingen og nærdemokratiet i de
lokale og regionale områder blive understøttet. Kulturmini-
steriet vurderer, at de støttelofter for redaktionel produkti-
onsstøtte til ugeaviser, som blev vedtaget ved lov nr. 1558 af
12. december 2023, jf. lovens § 1, nr. 10, og som endnu ikke
er sat i kraft, er fastsat for lavt i forhold til formålet i ”Me-
dieaftale 2023-2026” om at understøtte nyhedsformidlingen
og nærdemokratiet i de lokale og regionale områder.
Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelofterne
i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser vil bety-
de, at ugeaviserne vil modtage en større del af bevillingen
afsat til formålet. Kulturministeriet vurderer, at en forhø-
jelse af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte
til ugeaviser i øget omfang vil bidrage til at understøtte
ugeavisernes redaktionelle produktion og nyhedsformidling
og dermed nærdemokratiet i de lokale og regionale områ-
der. Kulturministeriet vurderer, at en forhøjelse af støttelof-
terne skal ses i lyset af en udvikling, hvor der i øget omfang
finder sammenlægninger og konsolideringer af ugeaviser
sted, og ugeavisernes økonomi er udfordret af faldende
annonceindtægter, der er afgørende for mange ugeavisers
indtjening. Kulturministeriet vurderer, at dette taler for en
forhøjelse af støttelofterne i den redaktionelle produktions-
10
støtte til ugeaviser, idet grænsen for maksimal støtteinten-
sitet for ugeaviser dog dermed bliver højere end grænsen
for maksimal støtteintensitet i hovedordningen i den redak-
tionelle produktionsstøtte for landsdækkende nyhedsmedier
og lokale og regionale nyhedsmedier og højere end grænsen
for maksimal støtteintensitet i den redaktionelle produkti-
onsstøtte for publicistiske magasiner.
Med lovforslaget foreslås det at foretage en ændring af
støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til uge-
aviser. Det foreslås derfor at ophæve § 1, nr. 10, i ændrings-
loven, da denne bestemmelse endnu ikke er trådt i kraft, og
på ny at indsætte bestemmelser i lov om mediestøtte om
redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel
produktionsstøtte til publicistiske magasiner. De foreslåede
bestemmelser vil være delvist identiske med dem, som tidli-
gere er vedtaget, idet støttelofterne for redaktionel produkti-
onsstøtte til ugeaviser dog vil blive ændret. De foreslåede §
5 a, stk. 1, 4 og 5, og § 5 b, stk. 1-5, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2, er identiske med de tilsvarende bestemmelser i § 1,
nr. 10, i ændringsloven. De foreslåede § 5 a, stk. 2 og 3, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2, er ikke identiske med de tilsvarende
bestemmelser i ændringslovens § 1, nr. 10, da støttelofterne i
disse bestemmelser foreslås ændret.
Det foreslås, at det i § 5 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2, vil blive fastsat, at tilskuddet til en ugeavis mak-
simalt vil kunne udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle
omkostninger i året forud for ansøgningen.
Det foreslås, at det i § 5 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr.
2, vil blive fastsat, at en ugeavis maksimalt vil kunne opnå
tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.
Den foreslåede § 5 a, stk. 2, pkt. 2, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2, vil i forhold til ændringslovens § 1, nr. 10, som er
vedtaget men endnu ikke trådt i kraft, medføre, at loftet
for, hvor stor en andel tilskuddet til en ugeavis kan udgøre
af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for
ansøgningen, hæves fra 35 pct. til 60 pct.
Den foreslåede § 5 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, vil i
forhold til ændringslovens § 1, nr. 10, som er vedtaget men
endnu ikke trådt i kraft, medføre, at loftet for, hvor meget
støtte en ugeavis maksimalt kan modtage årligt, hæves fra
0,35 mio. kr. til 1,0 mio. kr. årligt.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre begrænsede negative konsekvenser
for staten i forbindelse med oprettelsen af den nye pulje til
ugeaviser og pulje til publicistiske magasiner. Lovforslaget
vil i øvrigt ikke medføre yderligere økonomiske konsekven-
ser for staten end de økonomiske konsekvenser, som de
gældende støtteordninger på området har.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes endvidere at have mindre negative
implementeringskonsekvenser for staten, idet der lægges op
til en udvidelse af den eksisterende Public Service-Pulje for
så vidt angår lydprogrammer. Lovforslaget vurderes at have
mindre negative implementeringskonsekvenser for staten,
idet der lægges op til en udvidelse af den eksisterende me-
diestøtteordning for så vidt angår en ny pulje til ugeaviser
og en ny pulje til publicistiske magasiner, hvilket kan med-
føre et øget antal ansøgninger om tilskud. Det bemærkes, at
det er muligt at anvende allerede eksisterende IT-løsninger.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for
regioner og kommuner.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Særligt kan
princip 2 om digital kommunikation fremhæves, da dette
lovforslag vil medføre, at der indføres en hjemmel til, at
kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommuni-
kation, herunder at ansøgning om tilskud til produktion af
dansksprogede public service-lyd- og billedprogrammer ef-
ter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed skal ske digitalt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at medføre, at ugeaviser og publici-
stiske magasiner kan få tilskud til en større andel af deres
redaktionelle omkostninger.
Lovforslaget forventes også at medføre en vis omfordeling
af den offentlige støtte mellem virksomheder, der producerer
public service-lyd- og billedprogrammer.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre en begrænset
merudgift for de regionale TV 2-virksomheder i forbindelse
med de foreslåede ændringer vedrørende revision af deres
regnskaber.
Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering (OBR) med henblik på vurdering af
de administrative byrder ved lovforslaget. Det er vurderet,
at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel
til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administra-
11
tive konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 11
a i radio- og fjernsynsloven (jf. lovforslagets § 1, nr. 2),
hvor kulturministeren fastsætter nærmere regler om Public
Service-Puljen og § 5 a, stk. 5, og § 5 b, stk. 5, i lov om
mediestøtte (jf. lovforslagets § 2, nr. 2), hvor kulturministe-
ren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktions-
støtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til pub-
licistiske magasiner. De administrative konsekvenser består
bl.a. af fastsættelse af krav til ansøgning, rapportering samt
tilsyn og kontrol ved redaktionel produktionsstøtte til uge-
aviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske ma-
gasiner. De administrative konsekvenser vil blive vurderet,
når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgø-
relsesniveau.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da regule-
ringen ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres mu-
ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og
innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede ordning vedrørende Public Service-Puljen
iværksættes inden for rammerne af Europa-Kommissionens
regler om statsstøtte.
Europa-Kommissionen har den 24. oktober 2023 godkendt
ordningen for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
som forenelig med statsstøttereglerne (SA. 108315 (2023/
N)). Lovforslaget kræver i forhold til ændring af støttelofter-
ne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og ord-
ning om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske ma-
gasiner anmeldelse ved Europa-Kommissionen, jf. reglerne
om statsstøtte i EU-Traktaten, før disse dele af loven kan
træde i kraft.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. februar
2024 til den 18. marts 2024 (26 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
24syv, A4 Medier, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media,
Alrow Media, Altinget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejderen, Arkaden, Atlas Magasin, Avisen.dk, BEAM
Audio Agency, Bauer Media, Berlingske, Berlingske Media,
Bladpuljens fordelingsudvalg, Bonnier Publications, Born-
holms Tidende, Brancheforeningen af Danske Distributions-
virksomheder, Brande Bladet APS, Brønshøj-Husum Avis
A/S, BT, BUPL, Bydelsaviserne, Byggefakta A/S, Børne-
avisen, Børsen, Center for Podcasting, Christiansfeld Avis,
Computerworld, Copydan, cphpost.dk ApS, Dagbladet Bør-
sen A/S, Dagens Byggeri, Dagens Medicin A/S, Danmarks
Fonde ApS, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund
(DJ), Danske Advokater, Danske Annoncører og Markeds-
førere (DAOM), Danske Forlag, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Lokalaviser, Danske Medier, Danske Regio-
ner, Danwatch, Den Erhvervsdrivende Fond Sermitsiaq. AG,
Den Uafhængige, Den2radio, Der Nordschleswiger, Det
Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det Nordjy-
ske Mediehus, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektro-
niske Medier), Din Avis A/S, dknyt Aps, DMJX, DR, Ekstra
Bladet, Erhvervsstyrelsen, Fagbladet Folkeskolen ApS, FBG
Mediehus, FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), Filmma-
gasinet Ekko, Finans, Flensborg Avis, Folkebladet For Glo-
strup og Vestegnen A/S, Folkeuniversitetet, Fonden Herlev
Bladet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen
Globalnyt, Foreningen Pio, Foreningen af lokale, fritståen-
de, journalistiske internetmedier, Freeway Media ApS, Fri-
hedsbrevet, FSR – Danske Revisorer, Føljeton, Gaffa, Glad-
saxe Bladet Aps, Globalnyt, GoLittle, Grakom, Gyldendal,
Heartbeats, Helsingør Dagblad, Herning Bladet A/S, Her-
ning Folkeblad, Hovedstadens Mediehus A/S, Hus Forbi,
Hvidovre Avis A/S, Høreforeningen, IFPI, Information, In-
geniøren, Inside Media, InsideBusiness, Institut for menne-
skerettigheder, IT-Branchen, JFM, Jobindex Media A/S, JP/
Politikens Hus A/S, Jyllands-Posten, Kirke & Medier, Kjer-
teminde Avis Aps, KL (Kommunernes Landsforening), KO-
DA, Kommunen ApS, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kontrast.dk aps, Kreativitet & Kommunikation, Kristeligt
Dagblad, Landsorganisationen i Danmark (LO), Licitationen
- Byggeriets Dagblad, Lolland-Falsters Folketidende, Maga-
sinet F5, Magasinet KBH, Mandag Morgen ApS, Mediasca-
le, Medicinske Tidsskrifter ApS, Mediegruppen A/S, Medie-
husene Midtjylland, Mediehuset København, Medienævnet,
Medierådet for Børn og Unge, Medietrends, Midtjyllands
Avis, Midtjyllands Ugeaviser A/S, Mofibo/Storytel, Moni-
tormedier A/S, MonoMono, NB Medier, Netavisen Pio,
newsbreak.dk Aps, NordenNu, Nordiske Medier, Nordjy-
ske Stiftstidende, Nordvestnyt, Nye Medier, Odsgard A/S,
Podimo, Politiken, POV International, Pressenævnet, Pro-
ducentforeningen, Publicistklubben, Rabøl A/S, Radio- og
tv-nævnet, Radio4, Rakkerpak, Randers Amtsavis, Recreati-
on media, Rigsrevisionen, Rødovre Lokal Nyt Aps, Salling
Bogtrykkeri Aps, Samarbejdsforum for danske Lytter- og
Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen af Medier i
Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, Samsø Posten
12
Aps, Samvirke, ScienceReport ApS, SEISMO, Sermitsiaq,
Silkeborg Avis A/S, Sjællandske Medier A/S, Skive Folke-
blad A/S, Slots- og Kulturstyrelsen, Solidaritet, Story House
Egmont, Støvring Bogtryk / Offset Aps, Tech Media, Tekno-
logiens Mediehus, The Copenhagen Post, Third Ear, TV 2
DANMARK A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/FYN, TV 2/Kos-
mopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S,
TV Midt Vest, TV Syd A/S, Ud & Se, Udfordringen, Uge-
avisen Esbjerg A/S, Ugeaviserne af 15/6-2017 A/S, Vadeha-
vets Mediecenter ApS, Version 2, Watch Medier A/S, Week-
endavisen, Zetland, Ældre Sagen, Økonomisk Ugebrev, År-
hus Stiftstidende og Aarhus Universitetsforlag.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget vil medføre begrænsede ne-
gative konsekvenser for staten i forbindel-
se med oprettelsen af den nye pulje til
ugeaviser og pulje til publicistiske magasi-
ner. Lovforslaget vil i øvrigt ikke medfø-
re yderligere økonomiske konsekvenser for
staten end de økonomiske konsekvenser,
som de gældende støtteordninger på områ-
det har. Lovforslaget vil ikke have økono-
miske konsekvenser for kommuner og re-
gioner.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget vurderes endvidere at ha-
ve mindre negative implementeringskonse-
kvenser for staten, idet der lægges op til
en udvidelse af den eksisterende Public
Service-Pulje for så vidt angår lydprogram-
mer. Lovforslaget vurderes at have mindre
negative implementeringskonsekvenser for
staten, idet der lægges op til en udvidelse
af den eksisterende mediestøtteordning for
så vidt angår en ny pulje til ugeaviser og
en ny pulje til publicistiske magasiner, hvil-
ket kan medføre et øget antal ansøgninger
om tilskud. Det bemærkes, at det er muligt
at anvende allerede eksisterende IT-løsnin-
ger. Der vurderes ikke at være implemente-
ringskonsekvenser for regioner og kommu-
ner.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at medføre, at ugeavi-
ser og publicistiske magasiner kan få tilskud
til en større andel af deres redaktionelle om-
kostninger.
Lovforslaget forventes at medføre en min-
dre merudgift for de regionale TV 2-virk-
somheder i forbindelse med de foreslåe-
de ændringer vedrørende revision af deres
regnskaber.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Den foreslåede ordning vedrørende Public Service-Puljen iværksættes inden for rammer-
ne af Europa-Kommissionens regler om statsstøtte. Europa-Kommissionen har den 24.
13
oktober 2023 godkendt ordningen for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser som
forenelig med statsstøttereglerne (SA. 108315 (2023/N)). Lovforslaget kræver i forhold til
ændring af støttelofterne i den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og ordning om
redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner anmeldelse ved Europa-Kommis-
sionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før disse dele af loven kan træde i kraft.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af § 2 i radio- og fjernsynsloven fremgår en række defini-
tioner på begreber, som anvendes i loven. Begrebet ”billed-
program” er defineret i radio- og fjernsynslovens § 2, stk.
6. Der findes ikke i dag en bestemmelse i radio- og fjern-
synsloven, som definerer begrebet ”lydprogram”.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 2 indsæt-
tes et nyt stk. 7, hvorefter der ved et lydprogram forstås
indhold, der alene virker gennem hørelsen, og som udgør en
individuel del uanset dets længde inden for en programflade
eller et katalog, herunder radioprogrammer og podcasts.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
definition af begrebet ”lydprogram” i radio- og fjernsynslo-
ven, således at begrebet ligesom ”billedprogram” vil blive
defineret i loven.
Den foreslåede bestemmelse med definition af begrebet
”lydprogram” skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 2, om Public Service-Puljen. Det er ikke hensigten,
at indførelsen af en definition af begrebet ”lydprogram” vil
skulle have konsekvenser i forhold til eksisterende program-
tilladelser, herunder public service-programtilladelser, samt
Radio- og tv-nævnets praksis over for indehavere af disse
tilladelser.
Til nr. 2
Efter § 11 a i radio- og fjernsynsloven, kan Det Danske
Filminstitut efter regler fastsat af kulturministeren yde til-
skud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarpro-
grammer og public service-tv-programmer for børn og un-
ge. Der kan alene ydes tilskud til udsendelse på andre fjern-
synsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder
og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand
audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de
regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-
stationer, jf. lovens § 92 a. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 11 a nyaffattes.
Efter den foreslåede § 11 a, stk. 1, vil kulturministeren kun-
ne fastsætte regler om tilskud til produktion af dansksproge-
de public service-lyd- og billedprogrammer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Public Service-
Puljen på baggrund af ”Medieaftale 2023-2026” vil blive
udvidet til at støtte produktion af dansksprogede public ser-
vice-lyd- og billedprogrammer. Der vil dermed fortsat kunne
ydes tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumen-
tarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og
unge, ligesom der kan ydes tilskud til animation. Udvidelsen
af Public Service-Puljen vil bestå i, at der fremover også vil
kunne ydes tilskud til produktion af lydprogrammer, herun-
der radioprogrammer og podcasts.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke læn-
gere vil være en betingelse for tilskud, at der er tale om
produktion af en bestemt type af programmer. Det vil dog
være en betingelse, at de pågældende lyd- og billedprogram-
mer betragtes som dansksprogede og som public service i
henhold til principperne i radio- og fjernsynslovens § 10.
Efter den foreslåede § 11 a, stk. 2, vil kulturministeren ikke
kunne fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til DR,
14
de regionale TV 2-virksomheder, tilskudsmodtagere, jf. §§
43 og 43 a, eller modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov om
mediestøtte.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Public Service-
Puljen på baggrund af ”Medieaftale 2023-2026” vil blive
afgrænset således, at DR, de regionale TV 2-virksomheder,
ikkekommercielle lokalradio- og tv-stationer og modtagere
af tilskud til udøvelse af public service-programvirksomhed,
jf. §§ 43 og 43 a, samt modtagere af mediestøtte, jf. § 1 i lov
om mediestøtte ikke vil kunne opnå tilskud gennem Public
Service-Puljen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at tilskudsmodtagere,
der er omfattet af de nærmere angivne tilskudsordninger
i henholdsvis radio- og fjernsynsloven samt lov om medie-
støtte, ikke vil kunne opnå tilskud gennem Public Service-
Puljen, ligesom DR og de regionale TV 2-virksomheder
fortsat ikke vil kunne få tilskud gennem Public Service-Pul-
jen.
Til nr. 3
Det fremgår af § 37, stk. 1, i radio- og fjernsynsloven, at
bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed årligt fastsæt-
ter budgettet for virksomheden. Budgettet skal endvidere
sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.
Det fremgår af § 37, stk. 2, at regnskabet for de regionale
TV 2-virksomheder udarbejdes af bestyrelsen og direktio-
nen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV
Syd A/S, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret
revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revi-
sionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og
sendes derefter til Folketinget til orientering.
Det foreslås, at § 37, stk. 1 og 2, ændres således, at »kultur-
ministeren« ændres til: »Kulturministeriet«.
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, vil medføre, at det
årligt fastsatte budget for alle de regionale TV 2-virksomhe-
der vil skulle sendes til Kulturministeriet.
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, vil medføre, at fore-
læggelse af de regionale TV 2-virksomheders regnskaber vil
skulle ske til Kulturministeriet. Hermed vil det være Kultur-
ministeriet som hovedtilskudsyder og ikke kulturministeren,
der godkender regnskabet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6, samt
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at
regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes
af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisio-
nen. For så vidt angår TV Syd A/S, revideres regnskabet
dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte
år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministe-
ren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til
orientering.
Det foreslås, at i § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af
Rigsrevisionen«.
Den foreslåede ændring af lovens § 37, stk. 2, 1. pkt.,
vil medføre, at alle de regionale TV 2-virksomheders regn-
skaber fremover ikke vil skulle revideres af Rigsrevisio-
nen. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng
med, at de regionale TV 2-virksomheder er fuldt finanslov-
finansieret i form af driftstilskud, hvor Kulturministeriet er
hovedtilskudsyder. Med den foreslåede ændring af § 37,
stk. 2, 1. pkt. vil reglerne for revision af de regionale TV
2-virksomheders regnskaber i højere grad afspejle reglerne
for selvejende institutioner, der modtager driftstilskud fra
Kulturministeriet i overensstemmelse med lov om økonomi-
ske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud
fra Kulturministeriet og dertilhørende bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og pkt.
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2.
pkt., at for så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet af en
statsautoriseret revisor.
Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 37, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
Det følger af den foreslåede ændring, at årsregnskabet for
TV Syd A/S fremover vil blive revideret af en godkendt
revisor, idet Rigsrevisionen har adgang til at gennemgå års-
rapporten. Hermed vil alle de regionale TV 2-virksomheders
regnskaber fremover revideres af en godkendt revisor og
forelægges Kulturministeriet med revisors bemærkninger til
godkendelse, hvorefter det sendes til Folketinget til oriente-
ring. Med en godkendt revisor skal forstås en statsautorise-
ret eller registreret revisor.
Den foreslåede ændring vil medføre mere ensartede regler
for revisionen af samtlige regionale TV 2-virksomheders
regnskaber, idet alle de regionale TV 2-virksomheders regn-
skaber efter aftale mellem kulturministeren og rigsrevisor
fremover kan revideres af en godkendt revisor.
15
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og pkt.
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 37, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven, at
regnskabet for de regionale TV 2-virksomheder udarbejdes
af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisio-
nen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af
en statsautoriseret revisor.
De regionale TV 2-virksomheder, bortset fra TV Syd A/S, er
herudover omfattet af Rigsrevisionens revisionsansvar, jf. §
2 i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisio-
nen af statens regnskaber m.m. (herefter rigsrevisorloven).
TV Syd A/S er et aktieselskab, og rigsrevisor har adgang til
at gennemgå regnskabet i medfør af rigsrevisorlovens § 4.
De regionale TV 2-virksomheder er finanslovfinansieret i
form af driftstilskud fra Kulturministeriet. Kulturministeriet
vil med lovforslaget ændre reglerne for revision af de regio-
nale TV 2-virksomheders regnskaber således, at den enkelte
regionale TV 2-virksomheds årsregnskab fortsat revideres
og påtegnes særskilt svarende til selvejende institutioner, der
er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (”drifts-
tilskudsloven”) og dertilhørende bekendtgørelse om økono-
miske og administrative forhold for modtagere af driftstil-
skud fra Kulturministeriet (”driftstilskudsbekendtgørelsen”).
Kulturministeren og rigsrevisor kan på baggrund heraf indgå
aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om, at årsregnska-
berne for de enkelte regionale TV 2-virksomheder fremover
revideres og påtegnes af en godkendt revisor. Aftalen sikrer
forudsætningerne for, at Rigsrevisionen vil kunne løse sin
opgave med revision af statsregnskabet, herunder bevillin-
gerne til de regionale TV 2-virksomheder, samtidig med at
årsregnskabet for den enkelte regionale TV 2-virksomhed
revideres og påtegnes særskilt.
Det følger af den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, at
regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes
af bestyrelsen og direktionen, og at revisionsbestemmelser-
ne for de regionale TV 2-virksomheder, herunder TV Syd,
udgår af § 37, stk. 2.
Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 indsæt-
tes nye stykker.
Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 ind-
sættes et nyt stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse skal
årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en godkendt
revisor.
De foreslåede bestemmelser i § 37, stk. 3, vil medføre, at al-
le de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale
mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover vil kunne
revideres af en godkendt revisor og vil kunne forelægges
Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendel-
se, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering.
Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 ind-
sættes et nyt stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan
kulturministeren og rigsrevisor i henhold til § 9 i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at årsregnska-
berne for hver af de øvrige regionale TV 2-virksomheder
ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.
De foreslåede bestemmelser i § 37, stk. 4, vil medføre, at al-
le de regionale TV 2-virksomheders regnskaber efter aftale
mellem kulturministeren og rigsrevisor fremover vil kunne
revideres af en godkendt revisor og vil kunne forelægges
Kulturministeriet med revisors bemærkninger til godkendel-
se, hvorefter det sendes til Folketinget til orientering.
Med en godkendt revisor skal forstås en statsautoriseret eller
registreret revisor.
Den foreslåede ændring vil derfor medføre mere ensartede
regler for revisionen af de regionale TV 2-virksomheders
regnskaber.
Det foreslås, at der i radio- og fjernsynslovens § 37 ind-
sættes et nyt stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse kan
kulturministeren fastsætte nærmere regler om de godkendte
revisorers opgave, som nævnt i stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
de foreslåede ændringer vedrørende revision af de regionale
TV 2-virksomheders regnskaber.
Med bestemmelsen fastsættes en bemyndigelsesbestemmel-
se således, at kulturministeren i en bekendtgørelse vil kunne
fastsætte nærmere regler for de godkendte revisorers opga-
ve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslovs § 86,
stk. 1, at sager og dokumenter vedrørende DR’s og de re-
gionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forret-
16
ningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov
om offentlighed i forvaltningen.
Det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketingsti-
dende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, at bestemmelsen bl.a.
omfatter programlægningen og den redaktionelle virksom-
hed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Det fremgår
desuden, at dokumenter vedrørende programvirksomheden
omfatter alle dokumenter, som direkte eller indirekte har re-
lation til programvirksomheden eller den redaktionelle pro-
ces.
Som eksempel nævnes rejseregnskaber, der vil kunne afsløre
noget om den research, en journalist har foretaget. Som
eksempler på materiale, der er omfattet af stk. l, kan næv-
nes kontrakter om køb af programmer, researchmateriale og
medvirkenaftaler, samt kontrakter om varer og tjenesteydel-
ser, der har tilknytning til programvirksomheden.
For så vidt angår sager og dokumenter vedrørende forret-
ningsmæssige forhold, er disse kun undtaget, hvis de har
tilknytning til programvirksomheden.
Som eksempler på sager, der ifølge bemærkningerne, jf.
Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, ikke er
omfattet af radio- og fjernsynslovens § 86, stk. l, og dermed
er omfattet af offentlighedsloven, kan nævnes sager vedrø-
rende de af ministeren udmeldte budgetrammer, ministerens
godkendelse af institutionernes regnskaber og DR’s vareta-
gelse af licensopkrævningen. Det samme gælder institutio-
nernes sager om klager efter medieansvarsloven vedrørende
genmæle eller god presseskik i relation til enkeltprogram-
mer eller programserier. I disse tilfælde er klagen og de
dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med klagesagen,
således omfattet af offentlighedsloven.
Det fremgår af den gældende radio- og fjernsynslovs §
86, stk. 2, at sager og dokumenter vedrørende DR’s og
de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og
forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget
fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
Forvaltningslovens kapitel 4-6 indeholder regler om parts-
aktindsigt, partshøring og begrundelse mv.
Det fremgår af bemærkningerne til stk. 2, jf. Folketingsti-
dende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, at bestemmelsen bl.a.
omfatter programlægningen og den redaktionelle virksom-
hed samt alle aftaler indgået i tilknytning hertil. Dokumenter
vedrørende programvirksomheden omfatter alle dokumen-
ter, som direkte eller indirekte har relation til programvirk-
somheden eller den redaktionelle proces. Som eksempler på
materiale, der er omfattet af stk. 2, kan nævnes kontrakter
om køb af programmer og medvirkenaftaler, samt kontrakter
om varer og tjenesteydelser, der har tilknytning til program-
virksomheden. Sådanne sager og dokumenter er altså ikke
omfattet af forvaltningslovens regler om partsaktindsigt,
partshøring og begrundelse mv.
Som eksempler på sager, der ifølge bemærkningerne, jf.
Folketingstidende, 1993-94, tillæg A, spalte 662f, ikke er
omfattet af § 86, stk. 2 – og hvor forvaltningslovens regler
om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse derfor finder
anvendelse i relevant omfang – kan nævnes sager vedrøren-
de DR’s varetagelse af licensopkrævningen samt institutio-
nernes sager om klager efter medieansvarsloven vedrørende
genmæle eller god presseskik i relation til enkeltprogram-
mer og programserier.
For så vidt angår sager og dokumenter vedrørende forret-
ningsmæssige forhold, er disse kun er undtaget, hvis de har
tilknytning til programvirksomheden.
Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 86, stk. 1 og 2,
ændres således, at »programvirksomhed« ændres til: »public
servicevirksomhed samt DR’s eventuelle anden program-
virksomhed, jf. § 14, stk. l.«
Med den foreslåede ændring af stk. 1 og 2, vil bestemmelsen
ikke kun omfatte sager og dokumenter vedrørende program-
virksomheden, men også sager og dokumenter vedrørende
hele public service-virksomheden, samt DR’s eventuelle
programvirksomhed i medfør af § 14, stk. l.
Med "public service-virksomhed" forstås det samlede public
service-tilbud. Dette vil ikke kun omfatte indhold og tjene-
ster udbudt via tv og radio, men også indhold og tjenester
udbudt via internettet og andre relevante platforme. Også
tekstbaserede nyheder, der er en del public service-virksom-
heden, vil være omfattet. For DR’s vedkommende vil public
service-virksomheden også omfatte DR’s ensemblers kon-
certvirksomhed og transmissioner.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sager og doku-
menter vedrørende hele DR’s og de regionale TV 2-virk-
somheders public service-virksomhed er undtaget fra offent-
lighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4-6. Undtagelsen
fra offentlighedsloven gælder også researchmateriale, der
relaterer sig til skrevne nyhedsartikler m.v., eller andre sager
eller dokumenter, der vedrører indhold og tjenester, der ikke
udbredes via radio og tv, men i øvrigt er omfattet af public
service-virksomheden.
Med "DR’s eventuelle anden programvirksomhed" henvises
der til den mulighed, som DR har efter lovens § 14, stk.
l, for at udøve anden programvirksomhed efter reglerne i
radio- og fjernsynslovens kapitel 8, dvs. efter reglerne om
landsdækkende og regional programvirksomhed på grund-
lag af særlig tilladelse eller registrering. DR udnytter ikke
17
pt. denne adgang, og denne del af § 86’s tiltænkte anvendel-
sesområde er derfor ikke aktuel på nuværende tidspunkt.
Selvom en sag eller et dokument vil være undtaget fra of-
fentlighedsloven som følge af den foreslåede ændring af §
86, stk. l, vil DR og de regionale TV 2-virksomheder – som
i dag – i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere spørgsmålet om
aktindsigt også i lyset af principperne om meroffentlighed.
Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 92 a, stk. 1, at
kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af til-
skud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse
af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende
tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.
Der findes ikke regler om digital kommunikation i den gæl-
dende radio- og fjernsynslov.
Det foreslås, at lovens § 92 a, stk. 1, ophæves, og at der i
stedet indsættes et nyt stk. 1-3.
Det foreslås med ny § 92 a, stk. 1, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og
43, herunder om betingelser, ansøgningsform, tidsfrister, vil-
kår, modtagerkreds, udbetaling, klagefrister, tilbagebetaling
af tilskud og renter, dokumentation, regnskab, revision og
rapportering samt tilsyn og kontrol.
Forslaget vil medføre, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om tilskud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder
om betingelser for at opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfri-
ster, vilkår for tilskud, modtagerkreds, udbetaling af tilskud,
klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, dokumenta-
tion, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og kon-
trol.
Med den foreslåede § 92 a, stk. 2, kan kulturministeren fast-
sætte regler om, at skriftlig kommunikation, som er omfattet
af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil
blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at
indgivelse af ansøgning om støtte skal foregå digitalt, og at
ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital
selvbetjening, afvises.
Med den foreslåede § 92 a, stk. 3, kan kulturministeren
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der i bekendtgørelse
fastsættes bestemmelse om krav om anvendelse af bestemte
it-systemer, digitale formater og digital signatur el.lign.
Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse
med de til enhver tid gældende regler om den danske natio-
nale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruk-
tur.
Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i
overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herun-
der § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en
meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med den foreslåede nyaffattelse af radio- og fjernsyns-
lovens § 11 a om Public Service-Puljen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om mediestøtte, at tilskud
i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også
ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende
billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en bety-
delig del af nyhedsmediets samlede indhold.
Det foreslås, at i lovens § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud
i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redak-
tionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktio-
nel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.
Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er,
at den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser og den
redaktionelle produktionsstøtte til publicistiske magasiner
vil kunne ydes på et lige så platforms- og teknologineutralt
grundlag som redaktionel produktionsstøtte, jf. § 3-5.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil redaktio-
nel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produkti-
onsstøtte til publicistiske magasiner ikke alene kunne ydes
til nyhedsmedier, der primært består af tekstindhold, men
vil også kunne ydes til nyhedsmedier, hvor den skrevne ny-
18
hedsformidling i højere grad suppleres af fx lyd og levende
billeder m.v. Skrevne nyheder vil dog fortsat skulle udgøre
en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Den
skrevne nyhedsformidling vil hermed også for ugeaviser
og publicistiske magasiner i højere grad kunne suppleres
af øvrige formater, fx levende billeder, lyd, radio, podcast,
animation m.v.
Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgø-
re en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold for-
stået som minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede
indhold.
Det foreslås endvidere, at nyhedsindholdet samtidig skal ha-
ve en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås, at
det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyheds-
mediets øvrige indhold.
Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v.,
fx i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v.,
vil således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold
med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på
videoindslag, podcast m.v., vil således kun kunne betragtes
som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra
elementer, der giver indholdet en anden funktion for bruge-
ren.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at
redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. den foreslåe-
de § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske
magasiner, jf. den foreslåede § 5 b, også kan ydes til nyheds-
medier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd
m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af
nyhedsmediets samlede indhold.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med forslag til reglerne om redaktionel produktions-
støtte til ugeaviser, jf. den foreslåede § 5 a, og redaktionel
produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. den foreslå-
ede § 5 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og
redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner er
vedtaget ved lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring
af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til
ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) (herefter æn-
dringsloven). Med ændringslovens § 1, nr. 10, blev der i lov
om mediestøtte indsat en ny bestemmelse om redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser, § 5 a, og en ny bestemmelse
om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner,
§ 5 b. Bestemmelserne er endnu ikke trådt i kraft, idet kul-
turministeren først fastsætter tidspunktet for denne del af
lovens ikrafttræden, når Europa-Kommissionens godkendel-
se af støtteordningerne foreligger.
Det foreslås, at der i lov om mediestøtte i kapitel 1 efter
§ 5 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse om re-
daktionel produktionsstøtte til ugeaviser og en ny overskrift
og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til
publicistiske magasiner.
Da ændringslovens § 1, nr. 10, ikke er trådt i kraft og for
at kunne foretage ændringer i § 5 a, er det af lovtekniske
grunde nødvendigt i dette lovforslag at medtage hele den
ændring, som følger af ændringslovens § 1, nr. 10. Samtidig
foreslås det med lovforslaget, at ændringslovens § 1, nr. 10,
ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
(Til § 5 a)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser.
De foreslåede stk. 1, 4 og 5, er identiske med 5 a, stk. 1, 4
og 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om
ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten,
støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner). De
foreslåede stk. 2 og 3, er ikke identiske med § 5, stk. 2 og
3, i ændringslovens § 1, nr. 10, da støttelofterne foreslås
ændret.
Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og
digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret
til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journali-
stisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karak-
teriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at støtten
ydes til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel pro-
duktion, der fremmer lokaljournalistik til borgerne. Tilskud-
det vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen
af redaktionelt indhold, så ugeaviserne øger deres samfunds-
mæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt
i det lokale eller regionale område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes
tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et ind-
hold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler
selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blande-
de indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra
forskellige kilder. Der henvises med den foreslåede bemyn-
digelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om
redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder hvad
der anses som ugeaviser mv., jf. stk. 5.
19
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til
ugeavisernes redaktionelle omkostninger.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud
vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostnin-
ger for de enkelte ugeaviser og det beløb, der er afsat til
formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøg-
ningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår,
hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme
fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.
§ 5 a, stk. 2, 2. pkt., som er indsat i lov om mediestøtte ved
§ 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som
endnu ikke er sat i kraft, fastsætter, at der ydes tilskud i for-
hold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet
til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens
redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Støtteloftet for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser i
henhold til ovenstående ikke ikrafttrådte regel indebærer, at
tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af
ugeavisens redaktionelle omkostninger.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til en ugeavis
maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle
omkostninger i året forud for ansøgningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til en
ugeavis maksimalt kan udgøre 60 pct. af ugeavisens redak-
tionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle
omkostninger, støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres
ud fra hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfi-
nansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt
forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af sam-
fundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant pro-
dukt.
Formålet med loftet er desuden, at flere ugeaviser vil kunne
få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøt-
te mangfoldigheden.
§ 5 a, stk. 3, som er indsat i lov om mediestøtte ved § 1,
nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023, men som endnu
ikke er sat i kraft, fastsætter, at en ugeavis kan maksimalt
opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.
Det foreslås i stk. 3, at en ugeavis maksimalt kan opnå
tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ugeavis
maksimalt kan opnå tilskud på 1,0 mio. kr. årligt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbslof-
tet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere uge-
aviser kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed
at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye
ugeaviser.
Det foreslås i stk. 4, at tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til
medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte
til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte,
jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan
ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr.
1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse
periodiske blade og tidsskrifter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det
samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte
i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produk-
tionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte,
da støtte fra flere ordninger medfører risiko for overkom-
pensation i form af parallel støtte til samme formål.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herun-
der om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrund-
lag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning,
tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro- og loveerklæ-
ringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regn-
skabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og kon-
trol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter
regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk
publikum.
Nærmere regler om betingelser for tilskud vil fx kunne være
krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et
selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, ande-
len af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journali-
stisk bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgræn-
set lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne
i et geografisk afgrænset område, om der er redaktionelt
indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.
Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.
Det er herunder hensigten, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at ansøgere under strafansvar på tro og
love ved ansøgning skal erklære rigtigheden af opgørelsen
af ugeavisens redaktionelle omkostninger i tilfælde, hvor de
redaktionelle omkostninger udgør mindre end 285.000 kr.
Det vil indebære, at man vil være undergivet det skærpede
strafansvar efter straffelovens § 161.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
20
(Til § 5 b)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den pulje,
der foreslås oprettet til publicistiske magasiner.
De foreslåede § 5 b, stk. 1-5, er identiske med § 5 b, stk.
1-5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om
ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten,
støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).
Det foreslås i stk. 1, at der kan ydes tilskud til trykte og
digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bre-
dere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk
bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold
af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der ka-
rakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den
offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at fremme
magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæs-
sig, politisk eller kulturel karakter, der bidrager til den of-
fentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller
kulturel berigelse. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge
eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så de pub-
licistiske magasiner øger deres samfundsmæssige værdi og
leverer et efterspurgt og relevant produkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes
tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der
er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler selv-
stændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og
mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kul-
turel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og
som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse
og debat. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til,
at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel
produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder hvad
der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk pu-
blikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kultu-
rel karakter, jf. stk. 5.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der ydes tilskud i forhold til
publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil
skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger
for de enkelte publicistiske magasiner og det beløb, der er
afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres
på ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regn-
skabsår, hvor der foreligger årsregnskab.
Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den re-
daktionelle produktionsstøtte.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskuddet til et publicistisk
magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske
magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøg-
ningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til
et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af
det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året
forud for ansøgningen.
Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle
omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres
ud fra hensynet til, at de publicistiske magasiner skal have
en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forret-
ningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at
være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og
relevant produkt.
Formålet med loftet er desuden, at flere publicistiske ma-
gasiner vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for
dermed at understøtte mangfoldigheden.
Det foreslås i stk. 3, at et publicistisk magasin maksimalt
kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et publicistisk
magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbslof-
tet begrænser støtten til de store publicistiske magasiner,
så flere publicistiske magasiner kan få en rimelig andel i
støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.
Det foreslås i stk. 4, at støtten alene kan ydes til medier, der
ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktions-
støtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser,
jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvide-
re, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke
samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december
2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det
samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte
i form af redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produk-
tionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte, da støtte fra
flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form
af parallel støtte til samme formål.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærme-
re regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske
magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, be-
regningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav
21
til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling
af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse,
revision, rapportering samt tilsyn og kontrol. Det foreslås
endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der
anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publi-
kum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel
karakter.
Nærmere regler om betingelser for tilskud kan fx være krav
til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et
selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, krav
til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner,
eller at ét emne behandles generelt og belyses fra flere og
brede synsvinkler, krav til at en andel af det redaktionelle
stof behandler politiske, samfundsrelaterede eller kulturelle
temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstæn-
digt journalistisk bearbejdet indhold, om der er redaktionelt
indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12. december 2023 om
ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten,
støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) blev
der i lov om mediestøtte indsat en ny § 5 a om redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser og en ny § 5 b om redaktionel
produktionsstøtte til publicistiske magasiner.
Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. lovens § 2, stk.
1. Ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10, er endnu ikke sket, da
det er hensigten, at ændringen bliver sat i kraft, når Europa-
Kommissionens godkendelse af ordningerne om redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktions-
støtte til publicistiske magasiner foreligger.
Det foreslås derfor, at § 1, nr. 10, i lov nr. 1558 af 12.
december 2023 ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 2, nr. 2, om bestemmelser om redaktionel pro-
duktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte
til publicistiske magasiner. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 2, og §§ 2-3. Det
foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte, at de ændrin-
ger, der følger af bestemmelserne, træder i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
Ændringen af radio- og fjernsynsloven vedrørende Public
Service-Puljen skal iværksættes inden for rammerne af Eu-
ropa-Kommissionens regler om statsstøtte. Ændringen af
mediestøtteloven skal anmeldes til og godkendes af Euro-
pa-Kommissionen, forinden denne del af loven kan sættes
i kraft, hvorfor det foreslås, at kulturministeren, når Europa-
Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunk-
tet for denne del af lovens ikrafttræden.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller
ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte
ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
22
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved
lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 af 28.
december 2022, foretages følgende ændringer:
§ 2. Ved udøvelse af programvirksomhed forstås 1. I § 2 indsættes som stk. 7:
Stk. 1-6. --- »Stk. 7. Ved et lydprogram forstås indhold, der alene vir-
ker gennem hørelsen, og som udgør en individuel del, uanset
delens længde, inden for en programflade eller et katalog,
herunder radioprogrammer og podcasts.«
2. § 11 a affattes således:
§ 11 a. Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det
Danske Filminstitut yde tilskud til produktion af dansk tv-
drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-pro-
grammer for børn og unge til udsendelse på andre fjern-
synsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder
og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand
audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de
regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-
stationer, jf. § 92 a.
»§ 11 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om tilskud
til produktion af dansksprogede public service-lyd- og bil-
ledprogrammer.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan ministeren ikke fastsætte regler
om, at der ydes tilskud til DR, de regionale TV 2-virksom-
heder, tilskudsmodtagere, jf. §§ 43 og 43 a, eller modtagere
af mediestøtte, jf. § 1 i lov om mediestøtte.«
§ 37. Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fast-
sætter årligt budgettet for virksomheden. Budgettet sendes
til kulturministeren og Folketinget til orientering.
3. I § 37, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »kulturmini-
steren« til: »Kulturministeriet«.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed
udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af
Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regn-
skabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det
enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kultur-
ministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget
til orientering.
4. I § 37, stk. 2, 1. pkt., udgår »og revideres af Rigsrevisio-
nen«.
5. § 37, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
»Stk. 3. Årsregnskaberne for TV Syd A/S revideres af en
godkendt revisor.
Stk. 4. Kulturministeren og rigsrevisor kan i henhold til §
9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at
årsregnskaberne for hver af de øvrige regionale TV 2-virk-
somheder ligeledes skal revideres af en godkendt revisor.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendte revisorers opgaver«
§ 86. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og de re-
gionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forret-
7. I § 86, stk. 1 og 2, ændres »programvirksomhed« til:
»public service-virksomhed samt DR’s eventuelle anden
programvirksomhed, jf. § 14, stk. l,«.
23
ningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov
om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og de re-
gionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forret-
ningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra
forvaltningslovens kapitel 4-6.
§ 92 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelin-
gen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for
anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v.
vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a
og 43.
8. § 92 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om til-
skud efter lovens §§ 11 a og 43, herunder om betingelser,
ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, modtagerkreds, udbeta-
ling, klagefrister, tilbagebetaling af tilskud og renter, doku-
mentation, regnskab, revision og rapportering samt tilsyn og
kontrol.
Stk. 2. Det Danske Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-
nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodta-
gerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgen-
nemgang.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skrift-
lig kommunikation, som er omfattet af denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører
den forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem-
te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.«
Stk. 4. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
§ 2
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som
ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017 og lov 1558 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
§ 1. Tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetba-
serede nyhedsmedier kan ydes som
1-5) ---
Stk. 2. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf.
§§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i
form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog
udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.
1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »Tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,«: »redaktionel produktionsstøt-
te til ugeaviser, jf. § 5 a, og redaktionel produktionsstøtte til
publicistiske magasiner, jf. § 5 b,«.
Stk. 3. ---
2. Efter § 5 indsættes:
»Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
§ 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser,
der
1) har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publi-
kum,
2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
24
3) har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser,
og som hidrører fra forskellige kilder.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktio-
nelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt
udgøre 60 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i
året forud for ansøgningen.
Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 1,0 mio.
kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der
ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produk-
tionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publi-
cistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller
tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske
blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re-
daktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betin-
gelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning
af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til
erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling
af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse,
revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturmini-
steren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som
ugeaviser og et lokalt dansk publikum.
Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner
§ 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske
magasiner, der
1) er redigeret til et bredere dansk publikum,
2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
3) har det alsidige og mangfoldige indhold af samfunds-
mæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakterise-
rer publicistiske magasiner, og som bidrager til den
offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske maga-
siners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publici-
stisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publici-
stiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for
ansøgningen.
Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud
på 3 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier,
der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte
til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud
efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter.
25
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re-
daktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, her-
under om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrund-
lag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning,
tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilba-
gebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rap-
portering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter
endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske ma-
gasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfunds-
mæssig, politisk eller kulturel karakter.«
§ 3
§ 1
…
…
10. Efter § 5 indsættes:
I lov nr. 1558 af 12. december 2023 om ændring af lov
om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeavi-
ser og støtte til publicistiske magasiner), foretages følgende
ændring:
»Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser 1. § 1, nr. 10, ophæves.
§ 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser,
der
1) har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publi-
kum,
2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
3) har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser,
og som hidrører fra forskellige kilder.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktio-
nelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt
udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i
året forud for ansøgningen.
Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35
mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der
ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produk-
tionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publi-
cistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller
tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske
blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re-
daktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betin-
gelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning
af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til
erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling
af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse,
revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturmini-
steren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som
ugeaviser og et lokalt dansk publikum.
26
Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner
§ 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske
magasiner, der
1) er redigeret til et bredere dansk publikum,
2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
3) har det alsidige og mangfoldige indhold af samfunds-
mæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakterise-
rer publicistiske magasiner, og som bidrager til den
offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske maga-
siners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publici-
stisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publici-
stiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for
ansøgningen.
Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud
på 3 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier,
der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel
produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte
til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud
efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og
tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re-
daktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, her-
under om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrund-
lag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning,
tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilba-
gebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rap-
portering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter
endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske ma-
gasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfunds-
mæssig, politisk eller kulturel karakter.«
27