Præsentationer fra udvalgets høring 25/4-24 om lovforslag nr. L 112 (3. Limfjordsforbindelse)

Folketinget
Folketinget
Høring om 3.
Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
Torsdag den 25. april 2024, kl. 15.00 – 18.00, 1-133
| 25. april 2024
Offentligt
L 112 - Bilag 12
Transportudvalget 2023-24
Folketinget
Folketinget
Rasmus Prehn (S)
Formand, Transportudvalget
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
Peter Pagh
Juraprofessor i miljøret, Københavns Universitet
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketingets Transportudvalg – Høring Limfjordsforbindelse 25/4 2024
Indflyvning til krav og forpligtelser i EU-ret relevant for anlægsprojekter vedtaget ved anlægslov
v. professor i miljøret Københavns Universitet Peter Pagh
Ny Limfjordsforbindelse er politisk besluttet at vedtages som anlægslov. Den politiske beslutning om gennemførelse og
linjeføring er uden retsvirkninger –
Den politiske beslutning er derfor ikke en retsakt omfattet af SMV-direktivet om miljøvurdering af planer, som derfor
ikke er relevant
For anlægsloven er de vigtigste miljøretlige direktiver:
• VVM-direktivet: krav til miljøvurdering og VVM-tilladelse
• Habitatdirektivet beskyttelse af Natura 2000-områder: krav til undgå skade og krav om vurdering – med mulighed for
undtagelse
• Habitatdirektivets beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder: krav til undgå skade og krav om vurdering - med
mulighed for undtagelse
• Vandrammedirektivet: forbud mod forringelse af vandmiljøet med mulighed for undtagelse
VVM-direktivet – og anlægslove
Anlægsloven vedtages efter undtagelsen i VVM-direktivets art. 2(5) for anlægslove, der lyder:
”Med forbehold af artikel 7 kan medlemsstaterne i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig national lov, fritage dette
projekt fra de i dette direktiv fastlagte bestemmelser om offentlig høring, forudsat at målene med dette direktiv opfyldes.”
Undtagelsen vedrører alene offentlig høring – og kun når projektet ikke kræver underretning af andre medlemsstater, jf.
C-128/09 Boxus – og hertil Pagh: Tf: 2011.189.
Selv om VVM-tilladelse meddeles ved anlægslov, gælder alle VVM-direktivets øvrige regler:
• Direktivets krav til indholdet af miljøkonsekvensrapporten (art. 5 og bilag IV)
• Direktivets krav om, at VVM-tilladelsen skal
indeholde en stillingtagen til alle væsentlige miljøvirkninger af projektet, og
opfylde de bestemthedskrav der stilles til VVM-tilladelser meddelt af en forvaltingsmyndighed, og
at det ikke er muligt at udsætte stillingtagen til bestemte påvirkninger til efter anlægslovens vedtagelse – se herunder
særskilt nedenfor om habitatdirektivet og Natura 2000, bilag IV arter og Vandrammedirektivet
• Direktivets art. 11 om borgere og NGO’ers adgang til uafhængig prøvelse af VVM-tilladelsen
Habitatdirektivets regler om Natura 2000-områder
Anlægslove for projekter er omfattet af habitatdirektivets art. 6(3), hvilket betyder, at før loven gyldigt kan
vedtages, skal der foreligge en konsekvensvurdering af påvirkning af Natura 2000-områder,
Da forslag til anlægslov om Limfjordsforbindelse forudsætter en forbindelse tæt ved Natura 2000- område, skal
gennemføres en konsekvensvurdering, som skal foreligge som en del af lovgivers beslutningsgrundlag.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at det er nødvendigt at etablere erstatningsbiotoper eller andre kompenserende
foranstaltninger, kan loven IKKE gyldigt vedtages efter art. 6(3), men kan kun vedtages efter art. 6(4) om bydende
nødvendige samfundshensyn, hvilket kræver loven tager stilling til kompenserende foranstaltninger – og hvis
påvirkningen vedrører prioriterede arter eller naturtyper, at Kommissionen så at sige skal godkende, inden loven
gyldigt kan vedtages
Hvis der i den forbindelse med brug af undtagelsen sker ændringer af linjeføring, skal hele processen med VVM
og konsekvensvurdering gå helt om.
Se C-411/19 WWF Italia (MRF 2020.14) om 18 km vej gennem Natura 2000-område i Norditalien
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2020/mrf-2020.12/
Habitatdirektivet om bilag IV-arter og anlægslove
Efter habitatdirektivets art. 12 er det forbudt forsætligt at indfange eller dræbe bilag IV arter og forbudt uagtsomt at
beskadige bilag IV-arters yngle- og rastepladser – som jeg har forstået det, er der i området bl.a. bilag IV-arten Odder
Forbuddet fortolkes meget vidtgående, jf. bl.a. sag C-473/19 svensk om skovdrift (MRF 2021.35):
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2021/mrf-2021.35/
Men forbuddet kan fraviges efter undtagelsen i art. 16
EU-Domstolen har i C-166/22 taget stilling til forholdet mellem VVM-tilladelse og beskyttelsen af bilag IV-arter og
fastslået, at hvis projektet kræver brug af undtagelsen i art. 16, kan VVM-tilladelsen ikke meddeles, hvis der ikke før
eller med VVM-tilladelsen er meddelt tilladelse efter art. 16 (MRF 2023.101)
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2023/mrf-2023.101/
Dette betyder, at hvis det f.eks. er nødvendigt at indfange bilag IV-arter for at undgå skadelig virkning fra projektet,
Limfjordsforbindelse eller at gennemføre kompenserende foranstaltninger af hensyn til bilag IV-arters levesteder,
kræver EU-retten, at tilladelse efter art. 16 er meddelt senest med lovens vedtagelse. – Se: Baltic Pipe, hvor Miljø- og
Fødevareklagenævnet ophævede tilladelsen MRF 2021.184
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2021/mrf-2021.184/
Vandrammedirektivet og anlægslove
Limfjorden er omfattet af vandrammedirektivet og det samme gælder grundvand, udlagt til vandindvinding – og
efter hvad jeg har forstået er vandkvaliteten i Limfjorden ringe efter de parametre, der fremgår af
vandrammedirektivets bilag V
Efter vandrammedirektivets (VRD) art 4(1)(a) og (b) er det forbudt at forringe vandmiljøet, hvilket EU- Domstolen
har udlagt som et vidtgående forbud, jf. sag C-461/13 (Wesser), der dog efter dommen kan fraviges efter VRD art.
4(7) om bæredygtig vandanvendelse.
Af C-525/20 om fransk projekt for slyngning af vandløb for at forbedre vandkvaliteten fremgår, at forbuddet mod
forringelse i art. 4(1) også gælder midlertidig forringelse (MRF 2023.14):
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2022/mrf-2022.14/
Forbuddet kan fraviges efter art. 4(7), men dette skal ske senest med anlægslovens vedtagelse være taget stilling til,
at fravige forbuddet, jf. C-535/18 om tysk motorvejsprojekt (MRF 2020.5):
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2020/mrf-2020.5/
Dette er også den seneste klagenævnspraksis, som det fremgår af sag om oversvømmelsesprojekt i Holstebro (MRF
2022.296) og vejforbindelse ved Horsens (MRF 2023.78) – se
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2022/mrf-2022.296/ og
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/2023/mrf-2023.78/
Sammenfattende:
EU-retten stiller krav om grundige miljøvurderinger af påvirkning af EU-beskyttet natur og vand samt
vidtgående forbud mod skadelige påvirkninger –
EU-retten giver dog mulighed for, at der kan tillades skadelige påvirkninger, men det kræver så, at der
udtrykkelig tages stilling hertil med anvendelse af de særlige regler for undtagelser som fremgår af EU-
direktiverne – og at dette sker INDEN LOVENS VEDTAGELSE – uden der er mulighed for at vedtage
loven og udsætte en stillingtagen, når anlægsloven vedtages efter undtagelsen i VVM-direktivet
Folketinget
Folketinget
Spørgsmål/debat
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
DEL 1:
Linjeføringen og dens betydning
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
Otto Anker Nielsen
Professor i trafikmodellering, DTU
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Mulige alternative linjeføringer
Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse
Otto Anker Nielsen, professor og divisionsleder
14
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Hvorfor er det værd at se på alternativer?
• Mange alternativer afvist tidligt i processen i 2000. Dengang havde man en
Lindholmlinje til 2,2 mia. kr. som foretrukket løsning, ingen trafikberegninger eller NNV
• I 2011 VVM var udvidelsen af E45 et dyrt kæmpeprojekt med en parallel 6-sporet
tunnel, der havde en ringe samfundsøkonomi. Egholmlinjen viste sig bedre end
Lindholmlinjen
• Egholmlinjen er siden blevet meget dyrere og fået færre trafikale fordele end i de
første faser, hvor alternativer blev fravalgt
• Samfundsøkonomi (intern rente, NPV), er ikke er nær så god
• 2011 6,2 mia. kr. anlæg, 9,2% IR, 5,4 Mia kr. NNV
• 2023 7,7 mia. kr. anlæg, 3,5% IR, 0,6 Mia kr. NNV
• 2024 8,9 mia. kr. anlæg, 3,5% IR, 0,7 Mia kr. NNV
15
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Egholmmotorvejen – et
meget stort projekt
• Tunnel under fjorden, 1.118 m
• Lavbro over Nørredyb, 600 m
• Lavbro over Østerå, 700 m
• To motorvejskryds m. 3 motorvejsbroer
• 5 tilslutningsanlæg, m. 10 motorvejsbroer
• Yderligere ca. 4 broer/underføringer
• Ca. 30 fauna- og vandløbspassager
• Østerå omlægges to steder
• Flere vandløb omlægges, herunder Hasseris
Å, Lindholm Å og Svanholmgr.)
• Ny støj for over 25.000 borgere
• Væsentlig natur fjernes
• Drikkevandsområder påvirkes
16
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Trafik i Limfjordstunnelen og Egholmforbindelsen MKV2023
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
110.000
120.000
2010 2020 2030 2040 2050
Hverdagsdøgntrafik (HDT)
17
30.000
20.000
10.000
Trafik flyttes fra
Limfjordstunnelen til
Egholmmotorvejen
Limfjordstunnelen
Egholmmotorvejen
Faktisk
udvikling
Stigning: 1,5%
Trafik fremskrevet til 2035: 104.500
Trængsel begynder
80.800
Aflastning af Limfjordstunnelen 23.700
Trafikspring 9.000
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Udbygget E45
To nye løsninger
Ekstra reversibelt
tunnelrør
City tunnel
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Mange varianter af citytunnel
19
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Alternativer holder sig fri af eksisterende tunnels fundering
20
Sydlige ende
Nordlige ende
Citytunnel
Paralleltunnel
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Anlæg i natur versus gamle havne- og industriområder
21
Egholm
Citytunnel
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Trafikberegning og samfundsøkonomisk analyse
af paralleltunnel
• Lokale midler har finansieret beregning med GMM (Grønne Mobilitetsmodel) og
samfundsøkonomisk analyse gennemført af certificeret rådgiver
• Samme basisår og forudsætninger som VDs beregning af Egholmlinjen
– Kontrolberegning af basis
• Endnu ikke beregninger af citytunnel
22
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Limfjords-
broen
Limfjords-
tunnellen
Egholm I alt
Basis/Reference, VD 36.200 104.500 ---- 140.700
Egholmforbindelse, VD 32.600 80.800 36.300 149.700
Udbygget E45/ekstra rør,
Ny
35.600 111.500 ---- 147.100
Hovedresultater fra trafikberegninger med GMM
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
1,40
1,60
Basisvejnet Udbygning af E45, ekstra
tunnelrør
Motorvej over Egholm
Belastningsgrad i Limfjordstunnel 2035
Morgenspidstime Eftermiddagsspidstime
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Samfundsøkonomien for
Egholmmotorvejen og udbygget E45 m. ekstra tunnelrør
25
Samfundsøkonomi – mio. kr. 2023 priser EHM Udbygget E45
Anlægsomkostninger *) -7.773 -5.200
Restværdi 1.539 1.000
Nettoanlægsomkostninger -6.234 -4.200
Drift og vedligehold -388 -200
Diverse brugergevinster (kørselsomk. mv.) 642 -500
Eksterne effekter, afgifter mv. **) 473 300
I alt før tidsgevinster -5.507 -4.600
Tidsgevinster 6.131 5.700
I alt nettoresultat 624 1.100
Intern rente 3,5% 3,9%
*) 24-PL Finanslov 2024 indeksregulering, 7,8 / 118,8 * 135,3 = 8,9 mia., hhv. 5,9 mia. kr.
**) CO2 udslip på ca. 480.000 ton for EHM i anlægsfasen er ikke medregnet, tal ikke tilgængelige for udbygget E45
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Egholmmotorvejen og udbygget E45
26
-10.000 -8.000 -6.000 -4.000 -2.000 0 2.000 4.000 6.000 8.000
Anlægsomkostninger
Restværdi
Drift og vedligehold
Kørselsomkostninger
Eksterne effekter, afgifter mv.
Tidsgevinster
I alt nettonutidsværdi (NNV)
Egholmmotorvejen og udbygget E45
Egholmmotorvejen Udbygget E45 - ekstra tunnelrør
DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, Transportdivisionen, Otto Anker Nielsen
25. April, 2024 Udvalgshøring - udvalgshøring om 3. Limfjordsforbindelse – Mulige alternativer
Konklusion
• Beregning med GMM sandsynliggør bedre samfundsøkonomi
• Billigere, mindre lokal miljøbelastning, mindre vækst i CO2
udledning
• Citytunnel ikke vurderet med GMM, mange mulige varianter
• Grundig vurdering af alternativer mangler (herunder anlæg og
trafikteknik)
27
Folketinget
Folketinget
Svend Tøfting
Trafikekspert, IDA
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
29
Høring Transportudvalget
25. April 2024
3. Limfjordsforbindelse
Svend Tøfting, Trafikekspert hos IDA – dog ikke i dag
Projektleder på VVM i 0’erne
Er en del af debatten om 3. Limfjordsforbindelse
sammen med 6 kolleger
30
Åbning af
Limfjordstunnelen
6. Maj 1969
Ni undersøgte linjeføringer
VVM historien
• 2003 – VVM - 5 løsninger –> Egholmlinje
• 2006 – VVM – 3 motorvejsløsninger –> Egholmlinje
• 2011 – VVM – 3 motorvejsløsninger –> Egholmlinje
• 2012 – Lindholmlinjen fravælges
• 2014 – Østløsning fravælges- Egholmlinjen vælges
• 2021 – Penge i Infrastrukturplan 2035
• 2021 - Supplerende VVM
• 2024 – Anlægslov
• 2024 – anlægsprojekt igangsættes
• 2034 – åbning af motorvej
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 32
Hvorfor en Egholmforbindelse ?
VVM 2011:
Forrentning på 7,8% mod 2,2% til alternativet en
Paralleltunnel
VVM 2021 siger 3,5% men forholdet vil fortsat
formentlig være den samme til en Paralleltunnel
Forsyningssikkerhed – i dag kun bro og tunnel
Bedre tilgængelighed til arbejdsmarkedet
Aflastning af midtbyen
Ingen væsentlig indflydelse på naturen på Egholm
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 34
På Egholm er 80-90% landbrugsarealer Foto: Rambøll
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 35
Egholmlinjen og naturen
Natura 2000 område
Egholmlinjen giver bedre
Forsyningssikkerhed
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 36
Virkning ved lukning af ét tunnelrør
– Cowi analyse 2017
40-45.000 pendlere krydser hver
dag Limfjorden.
Hvis ét rør i Limfjordstunnelen
lukkes blot ét døgn kan 3-4.000
Nordjyder ikke komme på arbejde.
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 37
Er der alternativer ?
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 38
Alternativ løsning (1) - City tunnel
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 39
Anlægsteknisk næsten umulig og meget risikabel
Vil kræve stor kapacitetsnedsættelse på E45 i anlægsperioden
Alternativ løsning (2)
– ét ekstra rør med reversible baner
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 40
Den Bedste Vej –
forslag behandlet
i VVM 2011
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 41
Den Bedste Vej – forslag
behandlet i VVM 2011
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 42
Pris 4,7 mia. - Paralleltunnel 5,4 mia.
Kapacitet – 115.000 - mod 155.000 biler pr døgn i Paralleltunnel
Så Paralleltunnelen blev fastholdt som den bedste øst løsning til
forrentningsberegningerne.
Resultat : 2,2% til Paralleltunnel mod 7,8 % til Egholmløsningen
Løsning ikke ny
• Løsning med reversible
vognbaner blev undersøgt i
VVM sammenhæng i 2011
• Den blev i 2011 af
kapacitetsmæssige grunde
fravalgt til fordel for en
Paralleltunnel
• Paralleltunnel fik 2,2% i
forrentning mod 7,8% til en
Egholmløsning i VVM 2011
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 43
Grøn mobilitetsmodel
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 44
Den Grønne Mobilitetsmodel beregner trafikspring på
- 9.000 biler/døgn til en Egholmlinje og
- 6.400 biler/døgn for en løsning med ét ekstra rør og reversible vognbaner.
Trafikspring er udtryk for tilgængelighed
-> Egholmlinjen er bedst til at betjene Vendsyssel trafikalt.
Forrentningsberegning
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 45
+ 0,6 mia.
Betales af Aalborg kommune
- ca. 2 mia.
Estimat - Vejdirektoratet
Trafikale gener under anlæg -50 -500
Køb af ejendomme 50 ?
Egholmlinjen - byen og regionen
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024 46
Enighed om at der skal laves en 3.
Limfjordsforbindelse
Egholmlinjen er mere end en vej
Det er et regionalt udviklingsprojekt
- Også i Infrastrukturplan 2035
Mere afbalanceret infrastruktur
Egholmlinjen og byen - byudvikling
Høring 3. Limfjordsforbindelse - 25. april 2024
47
Nye boligområder
Nye erhvervsområder
Mulighed for afbalanceret udvikling
• Flere arbejdspladser i Vendsyssel
• Flere boliger syd for Limfjorden
Ramme for Aalborgs udvikling 50 år
frem i tiden
Kommunen bidrager med 600 mio. kr.
2024 Høring 25. april 48
Folketinget
Folketinget
Rasmus Haugaard
Formand, Erhverv Nordjylland
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketingets Transportudvalg
Høring om den tredje limfjordsforbindelse
Rasmus Haugaard
Formand – Erhverv Norddanmark
Kernen: Limfjorden som barriere
for arbejdskraftens og varernes
fri bevægelighed
Betydning af forsinkelser marts 2019
• Næsten alle, dvs. 91 %, af 380 nordjyske virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen siger, at
limfjordsforbindelserne på nuværende tidspunkt giver anledning til forsinkelser.
• Største barrierer opleves i forhold til adgang til kunder på modsatte side af fjorden.
• Knap 40 % af virksomhederne mener forsinkelserne i høj eller meget høj grad påvirker adgangen til
leverandører.
• Mere end 40 % af virksomhederne oplever, at forsinkelserne i høj eller meget høj grad begrænser
muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
• Hver fjerde virksomhed i undersøgelsen angiver, at forsinkelserne påvirker virksomhedens muligheder
for at foretage langsigtede investeringer.
• Hver femte virksomhed i undersøgelsen vurderer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at
forsinkelserne vil være årsag til, at virksomheden vil lokalisere sig på den anden side af fjorden, end
hvor de er lokaliseret i dag inden for fem år.
• Betydningen af forsinkelserne over fjorden, opleves stærkest nord for fjorden, og i virksomhederne
inden for industri og byggeri.
Vestvendsyssel
Vesthimmerland
• E45 forbinder effektivt den
østlige del af Nordjylland
• I dag er der derimod umuligt
at bevæge sig mellem det
vestlige Vendsyssel og det
vestlige Himmerland
• 185.000 erhvervsaktive får ved
en Egholm-forbindelse adgang
til 20.000 flere arbejdspladser
indenfor 45 minutters
transport
I dag er det vestlige Vendsyssel reelt afkoblet
Valg af dirigent
Fra 1.500 ansatte til depot for Forsvarets uniformer
Aalborg - sammenhæng
• En vestlig ringvej om Aalborg
eksisterer ikke i dag
• Kan ikke etableres uden vestlig
fjordkrydsning
• Låser byen uden sammenhæng
og reel mobilitet
• Hindrer dermed udvikling af
Region Nordjyllands eneste
væsentlige vækstby
Nordjylland – en del også af
fremtidens Danmark?
Folketinget
Folketinget
Gitte Røndrup
Beboer, Egholm
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketingshøring om 3.
Limfjordsforbindelse (3LF)
25. April 2024
DEL 1: LINJEFØRINGEN OG DENS BETYDNING
Linjeføringen i lovforslaget, dens betydning for Egholms
beboere og ikke mindst - omverdenen
V/Gitte Røndrup, Egholmer
Foto: Aalborg Luftfoto v/Steen Lee Christensen
Kort om mig
• ”Mange-generations-Egholmer”
• 3. generation på nuværende
slægtsgård
• En del jord forventes eksproprieret
• Mangeårigt medlem af bestyrelsen
for foreningen ”Egholms Venner”
• ”Bevar Egholm som ø”
65
Kort om Egholms herligheder
• Aalborgs bynære oase
• Landets største økologiske ø
• 80-90% landbrugsjord omlagt i vedvarende græs
• Kvæg, der er klimahelte
• Aktivt ø-samfund og populært turistmål
• Restaurant Kronborg
• Egholm Vestergaard
• Egholm Bryghus
• Egholm Kiosk
• Egholm gl. skole, der nu er forsamlingshus
• Cafe, loppemarkeder, gårdsalg osv.
• Thomas Dambo-trolden Pil 1000-tunge bor også på øen
• Flere besøgende end Aalborgs berømte kunstmuseum Kunsten*
*ca. 125.000 i 2023 jf. Egholmfærgens årlige opgørelser 66
Hvorfor er Egholm så unik?
• Det handler om beliggenhed
• Ingen andre byer i Danmark har en grøn
oase midt i byen, hvor man kan komme fra
by til land på ingen tid
• De 4-5 minutters sejlads er i sig selv for
mange en stor del af oplevelsen
• Fred og ro, ja tysthed
67
VVM 2023 – nu kan man se støjzonen går helt ud til
1500m – men den stopper ikke der….
Hvad vil en beregning vise i 2031? - Værre
VVM 2011
Beslutnings
grundlag
VVM 2023
Forventet støjscenarie,
hvis vestlig forbindelse
bygges
Ligner nu mere et
skrækscenarie
Kilde: VD, 2021
En magnet for fugle- og
dyreliv
• Vigtigt habitatområde for bl.a. lysbuget
knortegås og oddere, som er beskyttet
af internationale konventioner
• Jf DOF’s* optællinger af lysbugede
knortegæs burde hele Egholm allerede
have været udpeget som Natura2000-
område tilbage i 2014
70
DOF: Dansk Ornitologisk Forening
Klage til EU’s PETI-udvalg
• November 2023: Klage indgivet til EU-Petition-udvalg (PETI)
• Udpegningsarter i linjeføringen
• Manglende opfyldelse af udpegning af Egholm + fjord
omkring som Natura2000-område
• April 2024, primo: Foretræde for PETI-udvalget i BRX
• Dokumentation for manglende opfyldelse af
udpegning af Egholm som Natura2000-område
• EU-Kommission og EU-parlamentarikere til stede
• Præsentation af godt alternativ (paralleltunnel i Øst)
• April 2024, medio: Svar fra PETI-udvalg
• Petition holdes åben og udvalg vil sammen med EU-
kommissionen tage kontakt til DK
• Videresendt til EU’s Miljø og sundhedsargentur (ENVI)
71
Trafikale problemer
og afledte effekter –
sammenligning af
hhv. Øst- og
Vestforbindelse
Kilde: 2024-04-21 Anker Lohmann-Hansen
- Udbygning af E45 Grøn Mobilitetsmodel, april 2024, s. 30
72
Stor folkelig modstand
• Iflg. den seneste meningsmåling fra Jysk
Analyse fra juli 2023 er der stadig stor folkelig
modstand mod en 3. Limfjordsforbindelse over
Egholm blandt Aalborgenserne
• Kun 28% foretrækker den (blandt de unge
mellem 18 og 29 år er det kun 19%)
• 59% af de adspurgte ønsker en udbygning af
Limfjordstunnelen i stedet (kilde: Jysk Analyse,
juli 2023)
73
Med alt det stormvejr omkring
3LF, alle de argumenter imod og
den store folkelige modstand,
hvorfor så blive ved…….
• Politik er beskidt
• Trafikpolitik er møgbeskidt
• Det er ok at bryde et årtis ”musketer-ed”, når
forudsætninger brister og når samfundet har
ændret sig radikalt
• Det ér ok at blive klogere – faktisk vinder man
ofte respekt
• Hvem tør agere den lille dreng fra ”Kejserens
nye klæder”?
74
Jeg har en drøm ………..
Om at I politikere har mod og mandshjerte til at tage en time-out,
lade den sunde fornuft råde og vælger en forbindelse
• Som bevarer Aalborgs grønneste boligkvarterer…….OG den
unikke oase midt byen – Egholm
• Som ikke spærrer Aalborg inde mellem 2 larmende
motorveje
• Som i langt mindre grad belaster byen med støj og møj
• Som øger kapaciteten i Limfjordstunellen
• Som koster skatteyderne færre skattekroner
• Som næsten 60% af Nordjyderne ønsker sig (særligt de
yngre……….!)
• Som kræver langt færre anlægsressourcer, da den udgør en
strækning på mindre end 2 km motorvej
75
Jeg har en drøm ………..
Om at vi i fællesskab bevarer Egholm som ø for
• De mange turister/gæster – ja, os alle sammen
• De kommende generationer
• For fremtiden
76
Foto: Aalborg Luftfoto v/Steen Lee Christensen
Folketinget
Folketinget
Spørgsmål/debat
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
Pause
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
DEL 2:
Asbestforhold og drikkevand
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
Christian Bjørn
Senior specialist, SWECO Danmark
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
sweco.dk
Undersøgelse af - og konsekvenser
ved - fund af asbestforekomster
Focus: Undersøgelserne og håndtering
Baggrund
• Sweco har bidraget til Vejdirektoratets (VD) opdatering af Miljøkonsekvensvurderingen i 2023
• Foranlediget supplerende undersøgelser (Udført af underentreprenør og eksternt laboratorium)
• Arbejdet primært med miljøvurderingerne i forhold til kemisk påvirkning af vandområderne
• Cand. Scient – Kemi og miljøbiologi, fokus på analytisk kemi
• 25 års arbejde indenfor forurening undersøgelser/vurderinger/oprensninger af jord, vand, luft, bygninger
Kontaktoplysniger:
Christian Bjørn.
Sweco A/S.
Tlf.: 2723 5119
Mail: christian.bjorn@sweco.dk
82
Asbest – Ganske kort
• Asbest er farligt!
• Altovervejende risiko er relateret til indånding af asbestfibre
• Effektiv risikominimering er støvdæmpende foranstaltninger
• Vand/fugt – Ved håndtering af asbestholdige elementer: Indpakning
• Nyere resultater indikerer, at længerevarende oral indtag også kan medføre risici.
• Asbest er reguleret som et sundhedsproblem - ikke et miljøproblem
• Asbest er kemisk uomsætteligt – afgiver ingen skadelige stoffer
• Der er ikke fastsat kriterier for forekomst af asbest i miljøet (jord/vand).
Der er kriterier for luft – Arbejdsmiljø og B-værdi
• Eternit - generelt:
• Før 1984 indeholder asbest - 1984-1988 kan indeholde asbest - Efter 1988 ingen asbest
83
Anlægsprocessen - Håndtering af materiale
• Materiale (sediment og underliggende intakte aflejringer - ca. 1 million m3)
opgraves fra bunden af fjorden ved brug af ”back-hoe” metode.
• Overføres til lastpram (eller skib)
• Transporteres fra opgravningslokalitet - til slutdeponi v Rærup
(nordlige side af fjorden, øst for Aalborg)
• Opslæmning og indpumpning til deponiets laguner
• Sedimentering og afvanding når indpumpning ophører.
84
Gennemførte undersøgelser
• Undersøgelse af sedimentet er en klassisk/standard undersøgelse
– Følger tekniske anvisninger (DCE – Århus universitet).
– Fokus på eternit
• Tunneltraceet er inddelt i 15 felter
– Prøvetagning i 5 prøvetagningspunkter indenfor hvert felt.
• Prøveudtagning og visuel beskrivelse foretages af dykker
• Fotodokumentation af optagne prøver
– Beskrivelse af bundforhold/vegetation/bunddyr i hvert prøvetagningspunkt
– Prøvetagningspunktet GPS-indmåles. Dybden registreres
• Top og bund fra hver prøvetagningspunkt samles til én top- og bundprøve fra hver felt.
Topprøve = Omrørte/påvirkede lag. Bundprøve = Intakte aflejringer
• Topprøven er anvist til analyse for indhold af asbestfibre.
85
Gennemførte analyser for asbest
• Topprøverne er analyseret for forekomst af asbestfiber
• Laboratorium: ALS Danmark
• Akkrediterede analyser – Følger analyseforskrift VDI 3866 – Bilag 5
• Prøven er neddelt til <100 µm og tørret. Heraf anvendes få mg til at
lave en homogen suspension. En kendt mængde suspension er filtreret.
Filteret er coatet med guld og anvendes efterfølgende til elektronmikroskopering.
• Der gennemsøges som minimum et givent overfladeareal – afhængig af forstørrelse
(50x 48 mm2 - 200x 6 mm2 – 1000x 3 mm2).
• Observeres asbestfibre beregnes indhold (vægt) ud fra:
længde x bredde af fibre x kendt massefylde af den pågældende asbesttype
• Observeres INGEN fibre ved mikroskopering – angives dette som ”< 100 mg/kg”
– med udgangspunkt i bagvedliggende statistiske forudsætninger.
• Analyse udvalgt ud fra mulighed for at se små enkeltfibre
samt kvantificering (angivelse af mængde XX mg/kg)
86
Resultatet af undersøgelsen
• Resultater viser:
• Der er ingen visuel observation af eternit i udgravningsområdet.
• Der kan ikke ses asbestfibre i sedimentet
• Risikoen for påvirkning med asbest i deponiet er meget lille.
• Skulle der være enkelte eternitfragmenter der medtages ved opgravningen – er dette uden praktisk betydning.
• Specielt for VD:
Upåagtet det med stor sandsynlighed ikke har en betydning
– vil graveområdet blive gennemsøgt af dykkere forud for gravearbejdet – og evt. identificeret eternit fjernet.
87
Kommende arbejder – På land
• Landområder med mistanke om forekomst af eternit er endnu ikke undersøgt.
• Er der en mistanke vil asbest indgå i den forudgående undersøgelse og prøvetagning/analyse.
• Jordarbejder er underlagt Jordforureningsloves regler:
Alle arbejder indstilles ved pludselige fund af forurening/fremmedlegemer – herunder eternit
• Evt. forekomst af asbest på land er ikke “begunstiget” af konstant fugtighed ➔
Behov for aktive tiltag til sikring mod påvirkning af medarbejdere og evt. omgivelser = Planlægning og beskrivelser
• Nødvendige afhjælpende tiltag er alle standard = Erfaring
88
Folketinget
Folketinget
Niels Trap
Miljørådgiver og stifter af ingeniørfirmaet TRE-
Ingeniører
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Undersøgelse af konsekvenser ved fund
af asbestforekomster
- Vurdering af de udførte asbestundersøgelser
Niels Trap, Civ.ing. Trap, Rose & Ekblad Rådgivende Ingeniører og Biologer
Problemstillingen
Der er fundet eternitplader
(typisk tagplader) med potentielt
indhold af asbest, tæt på hvor
det kommende tracé placeres
(Figur fra: Supplerende
miljøkonsekvensrapport,
Sweco 2023)
Eternitplader
Eternitplader har typisk et indhold af asbest på ca. 10%
(Chrysotil, hvid asbest)
Eternitplader forvitrer og små bundter af asbestfibre frigives og spredes
Fiberbundterne spaltes til enkeltfibre (typisk 0.01x10 µ-meter) som
frigives
De meget små fibre kan udgøre en sundhedsrisiko ved spredning
De udførte undersøgelser
SWECO udførte i 2023 undersøgelser af asbest bl.a. i sedimenter, som
opfølgning på tidligere VVM-undersøgelser udført af Rambøll og COWI,
hvor asbest i sedimenter ikke var blevet vurderet.
- 29 felter fra de to tracéområder blev undersøgt
- Udtaget som kajakrørstik i bunden (5 stik pr. felt)
- Det øvre ”kulturlag” blev undersøgt for asbest
- Samlet prøvemængde til alle miljøprøver 1-2 kg pr. felt
(heraf prøve til asbestanalyse anslået 500g)
De udførte undersøgelser
Figurer fra: Supplerende miljøkonsekvensrapport, Sweco 2023
Analysemetoden
SEM Elektronmikroskopi (hos Laboratoriet ALS)
(Determination of asbestos in technical products - Scanning electron microscopy method)
Ca. 1 gram analyseret
Ingen asbestfibre fundet
Pris pr. prøve ca. 900 kr.
Høringssvar (uddrag)
Vedr. grænseværdier, så har Miljøstyrelsen ikke fastsat grænseværdier for mængden af
asbestfibre i jord, sediment eller vand. Der er således heller ikke et afledt krav til
detektionsgrænser i forbindelse med analyser for asbest.
Den anvendte analysemetode (Determination of asbestos in technical products - Scanning
electron microscopy method) er den mest følsomme, som finder anvendelse til
bestemmelse af asbest i sediment, der tilbydes af det anvendte akkrediterede laboratorium
(ALS Denmark A/S).
Angivelsen af værdien <100 mg/kg TS afspejler, at der ikke er konstateret forekomst af
asbest ved analysen.
Anbefalet metode
I Miljøprojekt nr. 1360 fra 2011 udført af Rambøll v/Kim Haagensen og finansieret
af Miljøstyrelsen så man på:
- Hvilken grænseværdi vil være relevant for asbest i jord?
- 100 mg/kg blev anbefalet men ikke besluttet.
- Hvilke prøvemetoder vil være den mest egnede?
- Den ”Hollandske metode” blev foreslået.
- Metoden tilbydes af dansk laboratorium.
Den Hollandske metode
Metoden angiver at der indsamles 10-12 kg materiale
Prøven tørres og ”sigtes” herefter, efter særlige principper så fyldstoffet
reduceres og fibrene opkoncentreres
Når prøven er sigtet analyseres ca. 1 gram i elektronmikroskop
Detektionsgrænsen for denne metode opgivet til 0,2-25 mg/kg
Pris pr. prøve ca. 1200 kr.
Praksis i dag
Region Midtjylland henviser specifikt til Miljøprojekt 1360 mht.
grænseværdi og analysemetode når de kortlægger jord som forurenet.
Tilsvarende praksis opleves også andre steder.
Min vurdering
Der er en sandsynlighed for at der findes asbest i sedimentet, som
prøverne ikke har været følsomme nok til at finde.
At der kan findes asbestfibre i sedimentet er en risiko, men ikke
nødvendigvis et sundhedsproblem.
Det handler om hvordan sedimentet håndteres i løbet af projektet.
Min vurdering
Det kunne være relevant, hvis VVM-vurderingen forholdt sig til risikoen
for at der findes asbestfibre i sedimentet, som ikke identificeret i
prøverne.
Hvis sedimentet håndteres vådt og deponeres er risikoen formentlig
begrænset…
Hvis sedimentet får lov at tørre ud og ligger det frit eksponeret er
risikoen større….
Folketinget
Folketinget
Jakob Hjort Bønløkke
Klinisk lektor ved arbejds- og miljømedicinsk
afdeling, Aalborg Universitetshospital
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
RISICI VED MILJØMÆSSIG ASBESTUDSÆTTELSE
Forskningsansvrlig overlæge, klinisk lektor, Jakob Bønløkke,
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
ASBEST
• Naturligt forekommende stenart, som i
modsætning til de fleste andre sten,
nedbrydes til ultratynde fibre i stedet for
”runde” partikler
fotos: Anders Brostrøm, NFA
HVOR GIVER ASBESTFIBRE SYGDOM?
kilde: Asbestos-related diseases - Wikipedia
SYGDOMME FORÅRSAGET AF INDÅNDING AF ASBEST
• Belægninger på lungehinden
• Asbestose
• Lungekræft
• Kræft i lungehinde og bughinde (hjertehinde)
• Strubekræft
• Æggestokke
• Jvf. International Agency for Research on Cancer (IARC)
• Kræft muligvis i andre lokalisationer: svælg, mave, tyktarm, endetarm, spiserør – men der er
utilstrækkelig evidens
Jvf. National Academy of Sciences (USA, 2006)
SYGDOMME VED ASBEST I VAND OG FØDEVARER?
Health Council of the Netherlands: In most foreign epidemiological studies on the effects of oral
exposure to asbestos in drinking water, concentrations were thousands of times higher than in the NL.
The studies found no link between exposure to asbestos fibres in drinking water and … cancer.
The World Health Organisation (WHO) does not consider ingestion of asbestos in drinking water to be a
serious risk to human health. The evidence is contradictory, with some … studies showing a correlation
between asbestos exposure through drinking water and incidences of stomach and gut cancers. Others
have failed to find such a link, and animal studies have also not provided definitive evidence that it can
lead to cancers ....
US Agency for Toxic Substances and Disease Registry: If you swallow asbestos fibers (either
… in water or those that are moved to your throat from your lungs), nearly all fibers pass along
your intestines … and are excreted ... A small number of fibers may penetrate into cells that
line your stomach or intestines, and a few penetrate all the way through and get into your
blood.
If you get asbestos fibers on your skin, very few of these fibers, if any, pass through the skin
into your body.
HVOR MANGE BLIVER SYGE AF MILJØMÆSSIG UDSÆTTELSE I
DANMARK?
• Det ved vi næsten ingenting om – det skjuler sig i den arbejdsmæssige udsættelse
• Mesotheliom blev først identificeret, da asbesten var udbredt, så ingen ved, om der er en
”naturlig” lav forekomst eller den bør være næsten 0, hvis der ingen asbest fandtes
• Vi vil først kunne se effekter af tiltag efter ca. 30 år.
KONKLUSIONER
• Luftbåren asbest i miljøet kan være tilstrækkelig til at medføre kræft og kan være en
væsentlig helbredsrisiko
• Det vurderes meget usandsynligt at asbest i vand (eller fødevarer) udgør en væsentlig
helbredsrisiko
• Det virker meget usandsynligt, at asbest i vand og vandkanten kan havne på land og derfra
forstøves i mængder, der får nogen helbredsmæssig betydning
Folketinget
Folketinget
Spørgsmål/debat
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
Henrik Vejre
Professor, Landskabsarkitektur og
planlægningsdesign, Københavns Universitet
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Hvad er planlægning?
Fremtidsrettede ideer der sætter en aktør i stand til at kontrollere sine omgivelser for derved at opfylde sine mål
Henrik Vejre, Professor Landskabsforvaltning
Planlægning af Drastrup området
Helhedsorienteret vision om drikkevandsbeskyttelse, rekreation og natur,
der satte Ålborg Kommune i stand til at beskytte grundvandet
for at kunne levere rent drikkevand til borgerne
Problemet og løsningen
1970’erne og 1980’erne:
Drikkevandsboringer i Ålborg
lukkede på grund af forurening
Problemet og løsningen
1970’erne og 1980’erne:
Drikkevandsboringer i Ålborg
lukkede på grund af forurening
1980’erne – 90’erne
Drikkevandsboringer
flyttet ud af byen
Drastrup 1995 Drastrup 2022
Fra landbrugsområde til multifunktionel grundvandspark med rekreative muligheder og biodiversitet.
Folketinget
Folketinget
Michael Palsgaard
Andersen
Vandchef, Aalborg Kommune
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
3. Limfjordsforbindelse
Egholmlinjen og drikkevand
25. april 2024 Michael Palsgaard Andersen, Vandchef
Klima og Miljø, Aalborg Kommune
Høring 3. Limfjordsforbindelse
Aalborg Kommune 126
Drastrup Kildeplads
Lindholm Vandværk,
Voerbjergvej
Øget risiko i indvindingsoplande
og kildepladszoner med ny
motorvej
Geologi og beskyttelse?
Nemt at finde nyt rent drikkevand?
Aalborg Kommune
Aalborg Forsyning, Drastrup
127
• En sydlig og en nordlig kildeplads, begge
med flere boringer ”på linje”
• Ca. 35 meter fra ny vej til nærmeste boring
• 2 mio. m3 vand, knap 20% af Aalborg
Forsynings samlede produktionskapacitet og
udpeget til nøglekildeplads
• Kildepladsen er beskyttet med tinglyste
dyrkningsrestriktioner siden slutningen af
1990’erne
• Tre-cifret millionbeløb på tinglysning af
dyrkningsrestriktioner mv.
Aalborg Kommune
Lindholm Vandværk, Voerbjergvej
128
• Meget begrænset grundvandsressource
med drikkevandskvalitet i området
• 140.000 m3 vand, ca. 25% af Lindholm Vv.
samlede indvindingstilladelse,
nøglekildeplads
• Grundvandsbeskyttelsen blev gennemført
med tinglysning af dyrkningsrestriktioner i
årene 2012-2013
• Tidligere direkte henover boringen – flyttet
så boringen går fri
• Kommunevej løber lige igennem
kildepladsen
Aalborg Kommune
Risiko
Værst tænkelige scenarie
• Forurening/lukning af kildepladserne
• Der skal etableres nye kildepladser – tager op til 15 år og er dyrt (forbrugerne betaler)
• Grundvandsbeskyttelsen er spildt
• Forsyningssikkerhed for andre vandværker er væk
129
Risiko og afværgeforanstaltninger - drift
Kilder til forurening bla.:
• Dækslid, bremsebelægninger,
undervognsbehandling, vejafslid, olieprodukter
mv.
• Uheld: Olie, benzin, diesel, kølervæske,
bremsevæske – og indhold i lastbiler.
• Hvis forurenet jord, slagge, flyveaske mv.
anvendes
Det giver en cocktail af miljøfremmede stoffer vi
nødigt vil drikke!
Vejdirektoratet laver afværge:
➢ Kantopsamling og samling af vand i våde
bassiner med dobbeltmembran (uden
nedsivning)
➢ Olieudskiller
➢ Lukkemekanisme i bassin til uheld
➢ Beredskabsplan
➢ Kun rene materialer anvendes
Aalborg Kommune 130
Risiko og afværgeforanstaltninger - anlæg
Risiko grundvandssænkning og forbelastning
• Ændre kemi i jord og vand
• Forsyningssikkerhed
• Forurening fra afskærende
spildevandsledning
• Brud på ledninger
• Forurenede materialer ind i
drikkevandsområder
Vejdirektoratet laver afværge
➢ Reinfiltrering og spuns
➢ Vil indgå i detailprojektering
➢ Vandværker involveres
➢ Overvågning
➢ Kun rene materialer indgår
➢ Beredskab
Aalborg Kommune
Det samlede billede
Når nu Egholmlinjen ligger hvor den gør.
• Vejdirektoratet har inddraget Aalborg Kommune løbende i processen
• Vejdirektoratet har medtaget de tiltag som Aalborg Kommune har foreslået til beskyttelse af
grundvandsressourcen i de to berørte områder. Særligt opsamling af regnvand, bassiner med
dobbeltmembran og lukket forløb ud af drikkevandsområdet
• Ved placering af 3. Limfjordsforbindelse på den udpegede placering og med de medtagne
tiltag er risikoen for forurening af grundvandsressourcen reduceret ift. traditionel løsning
• Der vil dog alt andet lige, med anlæg og drift af 3. limfjordsforbindelse, være en øget risiko for
forurening af grundvandsressourcen
• Gerne fortsat dialog om udformningen af afkørselsanlæg ved Ny Nibevej ved Drastrup
Kildeplads
Kunne øge afstanden fra vejanlæg til nærmeste indvindingsboring fra ca. 35 meter til ca.150
meter. Vil have stor betydning for muligheden for at beskytte boringen og fastholde
indvindingen.
131
Folketinget
Folketinget
Spørgsmål/debat
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024
Folketinget
Folketinget
Afrunding
Rasmus Prehn (S),
Formand for Transportudvalget
Høring om 3. Limfjordsforbindelse
Transportudvalget
| 25. april 2024