Orientering om Handicapsagsbarometeret for 2023, fra social- og boligministeren

April
2024
Handicapsags-
barometret
2023
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 187
Socialudvalget 2023-24
2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: ast@ast.dk
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-437-2
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 INDLEDNING 4
Hovedresultater Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
KAPITEL 2 RETLIGE MANGLER 6
Utilstrækkelig sagsoplysning 9
Begrundelsesmangel Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Mangler ved kommunens vurdering 14
Partshøring 18
KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSREGLER 19
Klagevejledning 19
Frist for sagens behandling 21
Handleplaner 23
Helhedsvurdering 24
BILAG 1 METODE 27
Udvælgelse af sager 27
4
KAPITEL 1 Indledning
Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kom-
munernes overholdelse af regler og praksis i sager om ledsa-
gelse til voksne efter servicelovens § 97.
Barometret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i
det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid på handi-
capområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reser-
ven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for
2022-2025.
HOVEDRESULTATER
Retlige mangler i over halvdelen af sagerne
Ankestyrelsen har fundet retlige mangler i 51 procent af de
gennemgåede sager. Manglen har væsentlig betydning for af-
gørelsen i 47 procent af de gennemgåede sager, som både
omfatter bevillinger og afslag på ledsagelse.
Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte man-
gel
I 42 procent af alle gennemgåede sager mangler der sagsop-
lysning med væsentlig betydning for afgørelsen. Det drejer sig
i næsten alle af disse sager om, at der mangler yderligere op-
lysninger om borgerens behov for støtte under ledsagelsen ek-
sempelvis socialpædagogisk støtte.
Svære snitflader til andre bestemmelser i serviceloven
udfordrer kommunerne
En af de største udfordringer for kommunerne er afgrænsnin-
gen af målgruppen for ledsagelse og i den sammenhæng snit-
fladen til andre bestemmelser. For det første snitfladen mellem
ledsagelse efter servicelovens § 97 og socialpædagogisk støtte
efter servicelovens § 85, og for det andet vurderingen af,
hvorvidt kommunen kan henvise borger til at anvende en led-
sageordning til at få dækket sit behov for indkøb af dagligva-
rer, som er en opgave, der ellers hører under servicelovens §
83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.
5
BAGGRUND
1
Undersøgelsen omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter servicelovens §
41. Efter d.1 januar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i barnets lov.
LEDSAGELSE EFTER § 97 I SERVICELOVEN
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse
om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgræn-
sen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilby-
des til personer, der ikke kan færdes alene på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne.
FORMÅL OG FOKUS
Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommu-
ner med henblik på at give et overordnet og generaliser
bart billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommu-
nerne på handicapområdet. Det gør vi ved i perioden
2023-2025 at gennemgå 385 sager på hver af fire ud-
valgte dele af socialområdet i sager om enten børn eller
voksne med handicap. I alt gennemgår vi i løbet af de tre
år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommu-
nernes afgørelser er i overensstemmelse med regler og
praksis på et udvalgt lovområde. Undersøgelsen har nav-
net Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:
• I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.
• I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne,
servicelovens §§ 41 og 100.1
• I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets
lov § 87
DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING
Undersøgelsen fra 2023 er baseret på en juridisk gen-
nemgang af i alt 385 sager fra 98 kommuner, hvor der er
truffet afgørelse om ledsagelse til voksne efter servicelo-
vens § 97. Blandt de gennemgåede sager er der 293 sa-
ger om bevilling af ledsagelse (76 procent af de gennem-
gåede sager) og 92 sager om afslag eller delvist afslag
på ledsagelse (24 procent af de gennemgåede sager).
§
6
I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgø-
relsernes rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af retlige
krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommu-
nens vurdering. Kapitlet indledes med en figur med hovedre-
sultaterne.
I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af ud-
valgte sagsbehandlingsregler, der ikke har betydning for afgø-
relsens rigtighed, men har retssikkerhedsmæssig betydning.
Kapitlet indledes med en figur med hovedresultaterne.
2
Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generali-
serbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende kom-
muner. Det drejer sig om resultaterne i figur 3 ,4 og 7. Det fremgår også af en note
under de pågældende figurer
Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sags-
behandlingen og er baseret på de sagsakter, som kom-
munerne har sendt ind.
Undersøgelsens resultater er generaliserbare samlet set
på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan der-
imod ikke anvendes til at beskrive sagsbehandlingskvali-
teten i den enkelte kommune2
.
Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reg-
lerne i retssikkerhedslovens kapitel 11 om praksisunder-
søgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på
et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommu-
ner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a.
Yderligere information om undersøgelsens metode frem-
går af bilag 1.
7
KAPITEL 2 Retlige mangler
Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens
rigtighed og kvalitet, herunder overholdelse af retlige krav til
sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens vur-
dering.
DE RETLIGE KRAV ER OVERHOLDT I OVER
HALVDELEN AF SAGERNE
I 53 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med
regler og praksis (205 ud af 385 sager). Det ses i figur 1. Her
kan du også se andelen af sager, som lever op til de retlige
krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommu-
nens vurdering. Dette i en grad så eventuelle mangler ikke har
væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Figurens resul-
tater uddybes i det følgende.
FIGUR 1: HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE
RETLIGE KRAV
Note: Tallene i figuren er baseret på 385 sager, undtagen Begrundelse, der er baseret på
92 sager, hvor borger ikke får fuldt medhold.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
TAL FRA KLAGESAGSBEHANDLINGEN I ANKESTY-
RELSEN
I perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022
er der realitetsbehandlet 376 sager om ledsagelse efter
servicelovens § 97 i Ankestyrelsen. Ud af disse, er 27
procent af sagerne omgjort – dvs. de enten er hjemvist
eller ændret/ophævet. 73 procent af kommunernes afgø-
relser om ledsagelse efter § 97 er blevet stadfæstet.
Retlige mangler:
Sagsoplysning
Kommunen har ansvaret
for, at sagen er tilstrække-
ligt oplyst til, at der kan
træffes en korrekt afgørelse.
Partshøring
Kommunen skal sende op-
lysninger i partshøring, hvis
oplysningerne vedrører fak-
tiske forhold af væsentlig
betydning for sagens udfald,
og disse oplysninger er til
ugunst for parten samtidigt
med, at parten må antages
ikke at være bekendt med,
at oplysningerne indgår i sa-
gen.
Begrundelse
Kommunen skal begrunde
afgørelsen, hvis borger ikke
får fuldt ud medhold i sin
ansøgning om ledsagelse.
Kommunen skal her angive
de oplysninger, der er tillagt
væsentlig betydning ved af-
gørelsen.
Kommunens vurdering
Kommunen skal foretage en
konkret og individuel vurde-
ring i den enkelte sag ud fra
sagens materielle indhold og
det relevante lovgrundlag.
8
UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN
MEST UDBREDTE RETLIGE MANGEL
I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler
om, hvilke krav der er til sagsbehandlingen og den afgørelse,
som kommunen skal træffe. Kommunen skal også sikre sig, at
gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gæl-
dende praksis kan være udmøntet i en principmeddelelse.
En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor
gennemgår vi følgende retlige mangler i de gennemgåede sa-
ger:
• Utilstrækkelig sagsoplysning
• Begrundelsesmangel3
• Mangler ved kommunens vurdering – hjemmelsmangel,
skøn under regel og forkert vurdering af det materielle
grundlag
• Manglende partshøring.
I 51 procent af de gennemgåede sager lider afgørelsen af en
eller flere retlige mangler (198 sager), hvor manglen i 47 pro-
cent af de gennemgåede sager har væsentlig betydning for af-
gørelsen. Det vil sige, at der i 49 procent af de gennemgåede
sager ingen retlige mangler er.
Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplys-
ning (43 procent af samtlige sager, hvor 1 procent ikke har
væsentlig betydning for afgørelsen). Mens den næstmest ud-
bredte mangel er forkert vurdering (24 procent af samtlige sa-
ger, som alle har væsentlig betydning for afgørelsen). Men der
er også sager, hvor afgørelsen om ledsagelse lider af hjem-
melsmangel (7 procent af samtlige sager) og begrundelses-
mangel (6 procent af samtlige sager). Der er kun én sag, hvor
3
Begrundelseskravet gælder ikke, hvis borger gives fuldt ud medhold. Dette krav vurde-
res derfor alene i sager, hvor der er givet enten helt eller delvist afslag på ledsagelse.
Det vil sige, at en mindre andel af sagerne i denne un-
dersøgelse ville blive stadfæstet, hvis de var blevet be-
handlet i Ankestyrelsen, end det er tilfældet for de sager,
der indgår i Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Vi skal
dog bemærke, at kommunen i de sager, der er gennem-
gået her, ikke har haft mulighed for at foretage en gen-
vurdering, hvilke de gør, inden Ankestyrelsen modtager
en klagesag.
Principmeddelelse
En principmeddelelse er en
bindende retskilde, som
blandt andet kommunerne
skal bruge ved afgørelser i
tilsvarende sager.
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
9
der i afgørelsen om ledsagelse er udøvet skøn under regel,
mens der i ingen af sagerne mangler partshøring. Langt de fle-
ste af de retlige mangler har væsentlig betydning for Ankesty-
relsens vurdering af afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen har i
sin vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget ud-
gangspunkt i de foreliggende oplysninger. Denne vurdering af-
hænger derfor af, om der er tilstrækkelige oplysninger i sagen
til, at vi kan vurdere dette.
Dette fremgår af figur 2, der viser fordelingen af de forskellige
typer af retlige mangler.
FIGUR 2 RETLIGE MANGLER
Note: Figuren er baseret på 385 sager. En sag kan godt have flere retlige mangler. Tallene giver derfor ikke 100 procent, hvis
de lægges sammen.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
I det følgende gennemgår vi de forskellige typer af retlige
mangler.
I NÆSTEN HALVDELEN AF ALLE SAGER ER
SAGSOPLYSNINGEN UTILSTRÆKKELIG
Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,
at den kan træffe en korrekt afgørelse. Det følger af retssikker-
hedslovens § 10.
10
43 procent af sagerne (165 ud af de 385 sager) er ikke tilstræk-
keligt oplyst, og i næsten alle de sager har det væsentlig betyd-
ning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. I alle på nær
tre sager ud af de 165 sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyst,
har den manglende sagsoplysning væsentlig betydning for An-
kestyrelsens vurdering af afgørelsen. I de sager, hvor den
manglende sagsoplysning ikke har betydning for resultatet af
Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen, ville Ankestyrelsen fort-
sat bemærke manglen.
Figur 3 viser, hvilke typer af oplysninger der mangler i de sager,
som ikke er tilstrækkeligt oplyst. Det drejer sig i de fleste til-
fælde om nærmere oplysninger om borgerens behov for støtte
under ledsagelsen (92 procent), men der er også sager, hvor
der mangler oplysninger om henholdsvis arten af aktiviteter,
borger ønsker ledsagelse til (16 procent), og oplysninger om
hjælp efter andre regler (10 procent).
4
Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende for, hvilke typer
af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er kommunens an-
svar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om sagens op-
lysninger, borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksempel anfægter oplys-
ningsgrundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det er desuden
kommunens ansvar at inddrage den nødvendige fagkundskab, hvis der er et behov for
det. Hvis der er spørgsmål i sagen, der forudsætter særlig fagkundskab, følger det af offi-
cialprincippet, at kommunen har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddrages i
den konkrete sag. Herudover kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra rele-
vante fagpersoner med kendskab til borgerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale sig
om forhold, som er af betydning for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp er
opfyldt. Det beror på en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysnin-
ger der er nødvendige for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
KRAV TIL SAGSOPLYSNING
De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin
sagsbehandling, skal være relevante og korrekte.4
Kom-
munen skal indhente oplysninger om væsentlige forhold,
der har betydning for sagen. Kommunen kan bede bor-
gerne om at medvirke til sagens oplysning, enten i form
at et samtykke til indhentelse af oplysninger, i det om-
fang et samtykke er påkrævet, eller ved at borgeren
medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødven-
dige for at kunne afgøre, hvilken hjælp den pågældende
er berettiget til.
§
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Sager med
manglende
sagsoplysning
165 sager
11
FIGUR 3 HVILKE OPLYSNINGER MANGLER
Note: Figuren er baseret på 165 sager.
Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.
Kilde: Ankestyrelsen 2023.
HVORNÅR HAR OPLYSNINGER EN VÆSENTLIG BE-
TYDNING?
Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betyd-
ning for Ankestyrelsens vurdering af sagen, mens andre
ikke har.
Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis
oplysninger, der kan understøtte kommunens vurdering
af, om borger har behov for socialpædagogisk støtte un-
der ledsagelse. Hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger
om borgers støttebehov, kan det ikke afgøres, om kom-
munens bevilling af eller afslag på ledsagelse er korrekt.
Et andet eksempel på oplysninger af væsentlig betyd-
ning, handler om en afgørelse, hvor kommunen bevilger
ledsageordning i færre end 15 timer om måneden, fordi
borger også modtager ledsagelse i sit botilbud. Her
mangler der oplysninger, som kan afklare, om der er tale
12
STØRSTEDELEN AF SAGERNE LEVER OP TIL
KRAVENE FOR BEGRUNDELSER
Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får
fuldt ud medhold i det ansøgte.
5
Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-16-1 udtalt, at begrundelsen i tilfælde, hvor
der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, dels skal indeholde årsagen til, at
borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels en særskilt begrun-
delse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet inde-
holde oplysning om årsagen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det bør
desuden fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borge-
ren tidligere er blevet anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørel-
sen, hvis den ændrede vurdering skyldes, at der er sket ændringer i lovgivning, ad-
ministrativ praksis og/eller kommunens serviceniveau.
om ledsagelse i botilbuddet, som kan fratrækkes i ledsa-
geordningen, idet kommunen ikke har redegjort nær-
mere for de timer, der fratrækkes.
Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses ek-
sempelvis i bevillingssager, hvor der ud fra de forelig-
gende oplysninger ikke er tvivl om afgørelsens rigtighed i
forhold til kommunens personkredsvurdering. Der mang-
ler dog oplysninger om nogle af de aktiviteter, borger har
søgt om ledsagelse til.
KRAV TIL AFGØRELSENS BEGRUNDELSE
Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsreg-
ler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang, afgørel-
sen efter disse regler beror på et administrativt skøn,
skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af
forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som
er tillagt væsentlig betydning i afgørelsen. Det følger af
forvaltningslovens § 24, stk. 2.
Der gælder et krav om en særligt uddybende begrun-
delse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af en
tidligere tilkendt ydelse.5
§
13
Kommunens begrundelse lever i langt de fleste af sagerne med
afslag eller delvist afslag op til kravene (77 procent). I 20 pro-
cent af sagerne (18 ud af 92 sager), hvor borger ikke får fuldt
ud medhold, lever afgørelsen ikke op til de retlige krav til be-
grundelse i et omfang, som har væsentlig betydning for afgø-
relsens rigtighed. I 3 procent af sagerne (3 ud af 92 sager),
hvor borger ikke har fået fuldt ud medhold, bliver afgørelsen
ikke op til de retlige krav til begrundelsen, men dette har ikke
væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.
Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i
tilstrækkelig grad begrunder, hvorfor afgørelsen har fået et be-
stemt resultat. Det kan være i form af manglende angivelse af
hovedhensyn, som er bestemmende for kommunens vurde-
ring, og/eller utilstrækkelig beskrivelse af de faktiske forhold,
som tillægges væsentlig betydning for afgørelsen.
Hvornår er en begrundelsesmangel væsentlig?
De tilfælde, hvor der er en begrundelsesmangel, men denne
ikke er væsentlig for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen,
handler det for eksempel om, at afgørelsens resultat er kor-
rekt, men kommunen er ikke kommet med en tilstrækkelig el-
ler korrekt begrundelse for resultatet af afgørelsen.
EKSEMPEL PÅ BEGRUNDELSESMANGEL, DER IKKE
HAR BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED
En borger har søgt om ledsagelse, fordi hun har social
angst og derfor ikke har mulighed for at deltage i soci-
ale arrangementer m.m. Kommunen giver afslag på
ledsageordning med den begrundelse, at borgers lidelse
ikke er varigt nedsat. Kommunen lægger vægt på, at
borger skal opereres i begge hofter og forventer derfor
en bedring af borgers funktionsevne. Kommunen har
ikke anvendt oplysninger f.eks. af lægefaglig karakter,
som kan understøtte kommunens vurdering af, at bor-
ger efter operationen ikke vil have en væsentlig nedsat
funktionsevne. Kommunen lægger blot til grund, at
dette er tilfældet. Kommunens begrundelse for afslag
på ledsagelse er dermed ikke tilstrækkeligt underbyg-
get. Afgørelsens resultat er dog korrekt, da det fremgår
af sagens oplysninger, at borger ikke kan ledsages
uden socialpædagogisk støtte og dermed ikke er omfat-
tet af personkredsen for en ledsageordning.
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Sager med af-
slag eller delvist
afslag
92 sager
14
MANGLER VED KOMMUNENS VURDERING
Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen
ikke har hjemmel til at træffe den konkrete afgørelse, eller at
kommunen har sat sit skøn under regel og derfor ikke foreta-
ger en konkret og individuel vurdering i forhold til den kon-
krete sag. Der kan også være tale om, at kommunen foretager
en forkert vurdering på baggrund af sagens oplysninger.
I en mindre del af sagerne er der hjemmelsmangel
Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.
I 7 procent ud af alle sager (27 ud af 385 sager) har kommunen
ikke hjemmel til at træffe den konkrete afgørelse med den an-
vendte lovhenvisning. I 59 procent af disse sager har denne
mangel væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af af-
gørelsen (16 ud af 27 sager).
Figur 4 viser, hvad hjemmelsmanglen består i blandt de sager,
hvor afgørelsen lider af en hjemmelsmangel. I 85 procent
handler det om, at kommunen har fortolket reglen forkert, mens
det i 56 procent handler om, at kommunen har behandlet an-
søgningen om hjælp efter den forkerte bestemmelse.
KRAV OM HJEMMEL
En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommu-
nen har anvendt en regel forkert, eller at kommunen har
anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen.
§
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Sager med
hjemmels-
mangel
27 sager
15
FIGUR 4 HVAD BESTÅR HJEMMELSMANGLEN I
Note: Figuren er baseret på 27 sager.
Afgørelserne kan have flere hjemmesmangler, og tallene summer derfor ikke til 100.
Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
EKSEMPEL PÅ HJEMMELSMANGEL, MED OG UDEN
BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED
Eksempler på en hjemmelsmangel som ikke er væsentlig
for Ankestyrelsens vurdering er, hvis afgørelsens resultat
er korrekt, men der er forhold forbundet med afgørelsen,
som mangler hjemmel. Det kan f.eks. være, at kommu-
nen træffer afgørelse om bevilling af ledsagelse men
samtidig stiller som betingelse, at borger vælger en led-
sager fra kommunens eget korps. Der er ikke hjemmel til
denne begrænsning i valg af ledsager, da det følger af
lovgivningen, at borger har ret til at vælge sin egen led-
sager, så længe det ikke er en nærtstående. Det kan
også være, at kommunen tidsbegrænser bevillingen af
ledsagelse, hvilket der ikke er hjemmel til, da ydelsen er
løbende.
En hjemmelsmangel har betydning for Ankestyrelsens
vurdering af afgørelsen, når kommunen har fortolket be-
stemmelsen forkert og f.eks. vurderer, at borger har ret
til at anvende ledsageordningen til ikke-selvvalgte aktivi-
teter, eller kommunen bevilger ordningen til en borger,
som er over folkepensionsalderen.
16
Forkert vurdering i knap en fjerdedel af sagerne
Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen for-
kert eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger, har kom-
munen foretaget en forkert vurdering.
I 24 procent af sagerne (91 ud af de 385 sager) har kommunen
foretaget en forkert vurdering, og i 99 procent af sagerne med
denne mangel har denne væsentlig betydning for Ankestyrel-
sens vurdering af afgørelsens rigtighed (90 ud af de 91 sager).
KOMMUNENS VURDERING AF SAGENS OPLYSNIN-
GER.
Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kom-
munen på baggrund af sagens oplysninger vurderer, at
borger har ret til en ledsageordning, og der i sagen er til-
strækkelige oplysninger til, at det kan fastslås, at borger
ikke kan anvende en ledsageordning uden socialpædago-
gisk indhold og dermed ikke opfylder betingelserne for en
ledsageordning.
EKSEMPEL PÅ FORKERT VURDERING MED OG UDEN
BETYDNING FOR AFGØRELSENS RIGTIGHED
At kommunen har foretaget en forkert vurdering med
væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed handler
om, at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i
sagen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplys-
ninger i vurderingen af, om borger har ret en ledsageord-
ning. Eksempelvis hvis en kommune har vurderet, at
borger har ret til en ledsageordning, selvom der er til-
strækkelige oplysninger i sagen til, at det kan fastslås, at
borger ud fra sin funktionsnedsættelse og støttebehov
ikke opfylder betingelserne for en ledsageordning, da
borger har behov for socialpædagogisk støtte under led-
sagelsen.
De tilfælde, hvor kommunen har foretaget en forkert vur-
dering, som ikke har væsentlig betydning for Ankestyrel-
sens vurdering af afgørelsen, er eksempelvis, hvis en
kommune er kommet frem til en korrekt afgørelse, selv
om kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sa-
gen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplysnin-
ger af betydning for afgørelsen. Det kan f.eks. være, at
§
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Sager med for-
kert vurdering
91 sager
17
Skøn under regel i kun en sag
Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og
derved undlade at lave en konkret og individuel vurdering.
Blandt de 385 sager er der én afgørelse, hvor kommunen ikke
har foretaget en konkret og individuel vurdering. Det handler
om, at kommunen har givet afslag på en ansøgning om ledsa-
gelse med henvisning til, at borger ikke er i målgruppen for led-
sagelse, da borger har en bestemt diagnose.
Afgørelsen er i strid med Ankestyrelsens praksis i principmed-
delelse 78-15, hvorefter kommunen skal foretage en konkret og
individuel vurdering og ikke kan give afslag alene med den be-
grundelse, at borger har en bestemt diagnose. Vi kan dog se ud
fra sagens samlede oplysninger, at borger ikke har ret til en
ledsageordning. Det forhold, at kommunen i denne sag ikke har
foretaget en konkret og individuel vurdering, har dermed ikke
betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens resultat.
kommunen har truffet afgørelse om ophør af borgers led-
sageordning, fordi kommunen finder, at borger ikke sam-
arbejder. Kommunen kan ikke uden videre lade et tilbud
om hjælp eller støtte ophøre med henvisning til, at bor-
geren ikke samarbejder om at opfylde indsatsmålene i
handleplanen. Kommunen skal forinden undersøge og
forholde sig til, hvilken betydning borgerens nedsatte
funktionsevne har i forhold til hans eller hendes evne til
at samarbejde om indsatsmålene. Dette følger af Anke-
styrelsens praksis i principmeddelelse 2-18. Hvis Anke-
styrelsen ud fra sagens oplysninger finder, at borger ikke
opfylder betingelserne for en ledsageordning, har kom-
munens forkerte vurdering dog ikke betydning for Anke-
styrelsens vurdering af afgørelsen.
KRAV OM KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING
Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har foreta-
get en konkret og individuel vurdering i forhold til den
ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommu-
nen henviser til kommunens kvalitetsstandarder uden i
samme forbindelse at foretage en konkret og individuel
vurdering af borgers behov for hjælp.
§
18
PARTSHØRING
Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplys-
ningerne
• vedrører faktiske forhold,
• er af væsentlig betydning for sagens udfald,
• er til ugunst for parten, og
• det må antages, at parten ikke er bekendt med, at op-
lysningerne indgår i sagen.
Blandt de 385 sager er der ikke nogen sager, hvor afgørelsen
lider af fejl ved manglende partshøring.
KRAV OM PARTSHØRING
Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for
borgeren, som er omfattet af pligten til at partshøre. Der
kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplys-
ninger, som borgeren ikke er bekendt med. I dette til-
fælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages at
vide, at oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingel-
sen om, ”at parten ikke kan antages at vide, at oplysnin-
gerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer,
hvor parten kender oplysningerne, men ikke ved, at de
benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om parts-
høring omfatter kun oplysninger om sagens faktiske om-
stændigheder. Der skal ikke partshøres over selve lov-
grundlaget.
§
19
KAPITEL 3 Sagsbehandlingsregler
Her kan du læse om kommunernes sagsbehandling overhol-
delse af sagsbehandlingsregler som klagevejledning, sagsbe-
handlingstid, helhedsvurdering og tilbud om en handleplan.
I figur 5 fremgår hovedresultaterne fra Ankestyrelsens vurde-
ring af, om kommunernes afgørelser i de gennemgåede sager
lever op til kravene til klagevejledning, sagsbehandlingstid,
helhedsvurdering og tilbud om en handleplan. Figurens resul-
tater uddybes i det følgende.
FIGUR 5: HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL KRA-
VENE
Note: Note: Tallene i figuren er baseret på 385 sager, undtagen Klagevejledning, der er
baseret på 92 sager, hvor borger ikke får fuldt medhold. Andelen af sagerne der lever op
til kravene til handleplan og helhedsvurdering er udregnet for de sager, hvor det har væ-
ret muligt at vurdere. Nedenfor vises andelene, hvor sager, hvor det ikke har været mu-
ligt at vurdere er inkluderet. Der er tale om 84 sager for handleplan og 299 sager for hel-
hedsvurdering.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
I STØRSTEDELEN AF SAGERNE ER DER KOR-
REKT KLAGEVEJLEDNING
Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen
være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse
af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgi-
velse af klagen, herunder om en eventuel tidsfrist. Ved en skrift-
lig afgørelse skal kommunen give borgeren en skriftlig klagevej-
ledning sammen med afgørelsen. Der er dog ikke et krav om
klagevejledning, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende
part medhold. Det følger af forvaltningslovens § 25.
Sagsbehandlingsregler
Klagevejledning
Kommunens skriftlige afgø-
relser, som kan påklages til
anden forvaltningsmyndig-
hed, skal være ledsaget af
en fyldestgørende klagevej-
ledning.
Sagsbehandlingstid
Kommunen skal fastsætte
og offentliggøre frister for
sagsbehandlingen på de en-
kelte sagsområder – i dette
tilfælde ledsagelse.
Helhedsvurdering
Kommunen har i forbindelse
med sagsbehandlingen pligt
til at sikre en helhedsorien-
teret hjælp, hvor famili-
ens/borgerens samlede situ-
ation bliver vurderet i for-
hold til hele den sociale lov-
givning.
Handleplan
Kommunen skal tilbyde at
udarbejde en handleplan,
når kommunen træffer afgø-
relse om bevilling af støtte
til personer med betydeligt
nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
20
Figur 6 viser i hvor stor en andel af sagerne, kommunen har
givet klagevejledning, herunder om dette har været et krav. I
22 procent af alle de gennemgåede sager er der givet klagevej-
ledning, hvor der samtidigt er krav herom, mens der i to procent
af de gennemgåede sager mangler en klagevejledning, og er et
krav om dette (svarende til syv ud af 385 sager).
FIGUR 6 HAR KOMMUNEN GIVET EN KLAGEVEJLEDNING
Note: Figuren er baseret på 385 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
Der er givet klagevejledning i 336 ud af de 385 sager. I 76
procent af de 336 sager, hvor der er givet en klagevejledning,
opfylder denne kravene i forvaltningslovens § 25.
Figur 7 viser de sager, hvor borger ikke får fuldt ud medhold
og derfor skal have en klagevejledning. I 71 procent af sa-
gerne, indeholder kommunens afgørelse en klagevejledning,
der lever op til kravene i forvaltningslovens § 25, (65 ud af 92
sager).
KRAV OM KLAGEVEJLEDNING
Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til
anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles
skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang
med angivelse af klageinstans og oplysning om frem-
gangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om even-
tuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt
ud giver den pågældende part medhold.
§
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Sager med af-
slag eller delvist
afslag
92 sager
21
FIGUR 7 OPFYLDER AFGØRELSENS KLAGEVEJLEDNING FORVALTNINGSLOVENS § 25?
Note: Figuren er baseret på 92 sager.
Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
I LIDT OVER HALVDELEN AF SAGERNE OVER-
HOLDES SAGSBEHANDLINGSFRISTEN
Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen
skal fastsætte frister for sagsbehandlingen på de enkelte sags-
områder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service skal
offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemme-
side. Fristerne gælder også ved kommunens behandling af af-
gørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Anke-
styrelsen.
KRAV TIL FRISTER FOR SAGSBEHANDLINGEN
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen
skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt
med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så
fald hvilken.
Kommunen skal på de enkelte sagsområder fastsætte fri-
ster for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en
ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal
offentliggøres. Hvis fristen i en konkret sag ikke overhol-
des, skal ansøgeren have besked om, hvornår ansøgeren
kan forvente en afgørelse.
§
22
Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til gennemgang i
forbindelse med Handicapsagsbarometret oplyst kommunens
sagsbehandlingsfrist for den aktuelle bestemmelse på afgørel-
sestidspunktet.
Figur 8 viser hvor mange af sagerne, der er behandlet inden
for den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist.
FIGUR 8 ER SAGEN BEHANDLET INDEN FOR DEN OFFENTLIGGJORTE
SAGSBEHANDLINGSFRIST?
Note: Figuren er baseret på 385 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
Hvis vi kun ser på de sager, hvor fristen og afgørelsesdatoen
fremgår af sagens akter, har kommunen overholdt kommunens
egen sagsbehandlingstid i 68 procent af sagerne (212 ud af 313
sager). I 72 af de gennemgåede sager kendes fristen og/eller
55%
24%
2%
15%
4%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Ja
Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der
er ikke oplysninger om en ny frist
Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til
borger
Ved ikke (kender ikke fristen eller tidspunkt for
ansøgning/afgørelse)
Ikke relevant (fx opfølgningssag)
Fristerne efter § 3 skal for afgørelser efter lov om social
service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommu-
nens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommu-
nens behandling af afgørelser efter lov om social service,
som er hjemvist af Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 49-16 fastslået, at
Ankestyrelsen kan efterprøve, om kommunen har offent-
liggjort en frist for sagsbehandling, og om borgeren har
fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i
den konkrete sag.
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
23
tidspunktet for afgørelse eller ansøgning ikke, og vi ved derfor
ikke, om sagsbehandlingstiden er overholdt, eller der er tale om
sager, hvor det ikke er relevant fx opfølgningssager.
I de sager, hvor kommunen har overskredet sin egen offentlig-
gjorte sagsbehandlingstid, er overskridelsen på mellem 3 dage
og 7 måneder. Den gennemsnitlige overskridelse af sagsbe-
handlingstiden er 11,5 uger.
DET ER USIKKERT OM KOMMUNERNE UDARBEJ-
DER HANDLEPLANER
Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjæl-
pen ydes til 1) personer med betydeligt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale pro-
blemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde
sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte
for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder6
.
I størstedelen af sagerne, hvor borger har fået bevilget ledsa-
gelse, og hvor det har været muligt at vurdere om kommunen
har tilbudt borger en handleplan, fremgår det, at kommunen har
gjort dette (58 ud af 84 sager svarende til 69 procent). Dette
bygger på, at kommunen i 19 procent af de gennemgåede sager
har tilbudt en handleplan, mens vi i 73 procent af de gennem-
gåede sager ikke ved, om der er tilbudt en handleplan, da det
ikke fremgår af sagen. Dette fremgår af figur 9.
6
Serviceloven § 141, stk. 2.
KRAV OM TILBUD OM FRIVILLIG HANDLEPLAN
Kommunen skal efter servicelovens § 141, stk. 2, tilbyde
at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til perso-
ner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller personer med alvorlige sociale problemer, der
ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i
egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig
støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsæt-
ninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
§
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Bevilling af led-
sagelse
311 sager
24
FIGUR 9 HAR KOMMUNEN TILBUDT EN HANDLEPLAN?
Note: Figuren er baseret på 311 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
LIDT OVER HALVDELEN AF SAGERNE MANGLER
EN HELHEDSVURDERING
Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver op-
mærksom på, at borger har behov for hjælp til andet end det
ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger kan
få hjælp hertil efter andre bestemmelser i serviceloven eller ef-
ter anden lovgivning. Det kan f.eks. være, at kommunen ved
behandlingen af en ansøgning om ledsagelse bliver opmærk-
som på, at borger også har behov for personlig eller praktisk
hjælp eller socialpædagogisk støtte. Det følger af kommunens
pligt til at foretage en helhedsvurdering af borgers samlede
behov for hjælp og støtte, at kommunen også skal tage stilling
til, om borger kan bevilges hjælp til dækning af disse behov.
KRAV OM HELHEDSVURDERING
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om
hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at
give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også
rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5.
Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der
kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter
anden lovgivning.
Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at
det ikke kun er et spørgsmål om alle muligheder for
§
25
I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommu-
nerne har behandlet ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter
alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter
hele den sociale lovgivning,7
og om kommunerne under hele
sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt fokus på en helhedsorien-
teret indsats i forhold til borgeren samlede situation.
I under halvdelen af sagerne, hvor det fremgår, hvorvidt kom-
mune har foretaget en helhedsvurdering, har kommunen gjort
dette (142 ud af 299 sager svarende til 47 procent). Blandt de
gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har foretaget en
helhedsvurdering i 37 procent af sagerne (svarende til 142 ud
af 385 sager). Dette fremgår af figur 10.
FIGUR 10 HAR KOMMUNEN FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?
Note: Figuren er baseret på 385 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
I en række sager har borger brug for anden hjælp
Blandt de gennemgåede sager, hvor kommunerne mangler at
foretage en helhedsvurdering, fremgår det, at borgeren kan
have brug for en eller flere typer af støtte efter andre regler i
den sociale lovgivning. I 83 procent af disse sager indeholder
7
Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på hele det sociale område; der
kan eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven, aktivloven, beskæfti-
gelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v.
hjælp efter serviceloven, men også sundhedslovgivnin-
gen, beskæftigelseslovgivningen osv.
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
DATAGRUNDLAG
Alle sager – 385 sager
Mangler hel-
hedsvurdering
157 sager
26
sagen oplysninger om, at borgeren kan have brug for socialpæ-
dagogisk støtte efter servicelovens § 85. I 43 procent af disse
sager kan borgeren have behov for støtte efter reglerne om per-
sonlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, og i 1 procent
af sagerne kan borgeren have brug for afløsning eller aflastning.
I forhold til servicelovens § 85 viser sagerne eksempler på, at
kommunerne ikke tager stilling til borgers eventuelle behov for
ledsagelse i forbindelse med ikke selvvalgte aktiviteter til f.eks.
lægebesøg. Der ses endvidere eksempler på, at borger kan have
behov for socialpædagogisk støtte i forbindelse med ledsagelse
til selvvalgte aktiviteter, og kommunen derfor giver afslag på en
ledsageordning, uden at kommunen samtidig har forholdt sig til,
om borger kunne bevilges socialpædagogisk støtte til aktivite-
terne. I de sager, hvor Ankestyrelsen finder, at der ud fra op-
lysningerne om borgers støttebehov i forbindelse med ledsa-
gelse er tvivl om, hvorvidt kommunens vurdering af, om borger
er omfattet af personkredsen for en ledsageordning, er korrekt,
er det ligeledes angivet, at kommunen ikke har foretaget en
helhedsvurdering, hvis kommunen ikke har forholdt sig til snit-
fladen mellem servicelovens § 97 og § 85. Dette fremgår af prin-
cipmeddelelserne 52-15 og 78-15.
I forhold til servicelovens § 83 viser sagerne, at kommunen hen-
viser borger til at få dækket sit behov for hjælp til indkøb af
dagligvarer med den bevilgede ledsageordning og ikke er op-
mærksom på, at opgaven skal dækkes med praktisk hjælp efter
bestemmelsen herom. Der er endvidere eksempler på, at kom-
munen ikke forholder sig til borgers behov for hjælp til personlig
pleje i forbindelse med toiletbesøg, når borger deltager i aktivi-
teter uden for hjemmet. Denne opgave er ikke en del af ledsa-
gerens opgaver, men skal dækkes med hjælp efter servicelo-
vens § 83.
27
BILAG 1 Metode
Handicapsagsbarometret 2023 er baseret på en juridisk gen-
nemgang af i alt 385 sager fra alle landets 98 kommuner. For-
målet er at belyse, om kommunerne overholder regler og
praksis i deres behandling af sager, hvor de træffer afgørelse
om ledsagelse efter servicelovens § 97. I det følgende beskri-
ver vi, hvordan vi har grebet processen an.
UDVÆLGELSE AF SAGER
I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkal-
delse af sager.
Antallet af sager fra hver kommune
Alle landets kommuner har indsendt sager til handicapsagsba-
rometret. Antallet af sager fra hver kommune varierer alt efter
kommunens størrelse.
Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op
til indkaldelseskriterierne. For ikke at ulejlige kommunerne
med at skulle sende sager af flere omgange, har vi bedt dem
sende 15-20 procent flere sager, end det antal, som vi skal
gennemgå. Det gør det muligt, at erstatte sager, der ikke lever
op til indkaldelseskriterierne.
Kriterier for indsendelse af sager
Afgørelsen om ledsagelse skal være truffet i perioden 1/1 2019
til 20/12 2022. Kommunerne er blevet bedt om at udvælge de
sager, hvor der er de nyeste afgørelser inden for denne peri-
ode. Det vil sige de sager, der er afgjort så tæt på den 20 de-
cember 2022 som muligt. Det har vi bedt om for at få et ind-
blik i aktuel sagsbehandlingspraksis.
Derudover har det været et udvælgelseskriterie, at afgørelsen
ikke måtte have været påklaget til Ankestyrelsen.
Efter at have modtaget sager fra ca. halvdelen af landets kom-
muner tegnede der sig et billede af, at størstedelen af sagerne
handlede om bevilling af ledsagelse. For også at få indblik i,
om kommunerne overholder regler og praksis i sager, hvor der
er givet afslag på ledsagelse efter § 97, bad vi de kommuner,
der endnu ikke havde sendt en sag med et afslag på ledsa-
gelse ind til os, om at gøre dette, hvis de havde en. Derudover
28
forlængede vi perioden for indkaldelse af sager, så kommu-
nerne kunne gå tilbage til og med 20198
for at finde en sag
med afslag på ledsagelse.
14 kommuner havde i perioden 1. januar 2019 til 21. decem-
ber 2022 ikke et afslag, der opfyldte kriterierne. Det vil sige, at
hvis kommunen havde et afslag, så var det påklaget, og kunne
derfor ikke indgå i undersøgelsen. De resterende kommuner
indsendte en til tre afslagssager, der kunne indgå i undersøgel-
sen. Vi har valgt at medtage enkelte erstatningssager om af-
slag, der er afgjort efter d. 20. december, da disse er indkaldt
efter klagefristen var udløbet.
Fordelingen mellem afslag og bevillinger af ledsagelse efter §
97 blev således9
: 293 bevilling og 92 afslag eller delvise af-
slag.
Proces for indkaldelse af sager
I december 2022 modtog alle landets kommuner et varslings-
brev, så de var adviseret om, at der i januar ville komme en
indkaldelse af sager til Handicapsagsbarometret. D. 18. januar
2023 modtog kommunerne et brev, der beskrev, hvor mange
sager de skulle sende, og hvilke kriterier sagerne skulle vælges
ud fra. Derudover fremgik der en frist for, hvornår sagerne se-
nest skulle være sendt til Ankestyrelsen. I februar og marts
2023 indkaldte Ankestyrelsen erstatningssager med henblik
på, at der også skulle indgå afgørelser om afslag på ledsa-
gelse.
Sagerne der er udgået
I nogle sager har der ikke ligget en skriftlig afgørelse eller væ-
ret oplysninger om mundtlig afgørelse til borgeren. De sager
har været vanskelige at måle på, og er derfor udgået. Der har
derudover været sager, der på andre måder ikke har opfyldt
kriterierne. Det kan være fordi afgørelsen er truffet uden for
måleperioden, eller fordi afgørelsen er påklaget til Ankestyrel-
sen.
8
Denne skæringsdato er valgt, da ny lovgivningen trådte i kraft i 2018.
9
Vi kender ikke det samlede antal af sager, hvor der er givet afslag på ansøgninger
om ledsagelse efter servicelovens § 97 i alle landets kommuner i måleperioden. Ud
fra en stikprøve foretaget af KL i 2021, hvor 12 kommuner har registreret afslag og
bevillinger på § 97 i en periode på to uger, kunne vi se, at der var givet afslag i 19
procent af sagerne (KL 2022: Kommunernes afgørelser på handicapområdet i efter-
året 2021). Med dette udgangspunkt tilrettede vi sagsindkaldelsen, så vi bad om af-
slagssager fra kommunerne med henblik på at ende på 19 procent af de indsendte
sager. Vi endte med, at 24 procent af de gennemgåede sager til undersøgelsen er af-
slagssager, hvilket skyldes, at nogle af de sager, som kommunerne indsendte som
bevillingssager viste sig at være delvise afslag.
29
ANALYSEN AF SAGERNE
Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfa-
ring i at behandle socialsager. Til brug for sagsgennemgangen
har vi brugt et analyseskema, som er blevet udfyldt for hver
sag.
Der har ved gennemgangen været stort fokus på en ensartet
besvarelse, og tvivlsspørgsmål er blevet drøftet i gruppen af
jurister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har
derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket
måden, hvorpå analyseskemaerne er udfyldt.
AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE
Størrelsen på den samlede stikprøve på 385 sager for alle
kommuner betyder, at undersøgelsens samlede resultater er
generaliserbare på tværs af alle sager om ledsagelse efter § 97
i alle landets kommuner.
Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for småt til, at
resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager om § 97
i de deltagende kommuner. Datagrundlaget er for småt, da der
er krav til sagsbehandlingen, der ikke er gældende, når der er
tale om sager, hvor borgeren har fået fuldt medhold. Der er
altså forskel på kravene til sagsbehandlingen afhængigt af, om
det er et afslag eller en bevilling. Det drejer sig om kravet om
begrundelse og kravet om klagevejledning. Det fremgår også
af en note under de pågældende figurer.
Stikprøven af sager fra hver enkelt kommune er for lille til, at
resultaterne for hver kommune er generaliserbare på tværs af
alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Der
bør med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til den en-
kelte kommunes sagsbehandlingspraksis på det pågældende
område. Vi har derfor ikke kommuneopdelte resultater med i
undersøgelsen.


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Oversendelse af handicapsagsbarometeret for 2023
Med SSA-aftalen for 2022-2025 er der afsat midler til en samlet
retssikkerhedspakke, som skal bidrage til at styrke retssikkerheden og forbedre
tilliden på handicapområdet.
Den samlede retssikkerhedspakke består af en række delinitiativer, hvoraf ét er
et handicapsagsbarometer til måling af juridisk sagsbehandlingskvalitet i
kommunerne. Handicapsagsbarometeret udarbejdes af Ankestyrelsen en gang
om året i 2023-2025, og det giver dermed årligt et aktuelt billede af
kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet på tværs af landets kommuner
på et udvalgt paragrafområde inden for serviceloven, som efter Ankestyrelsens
erfaringer typisk volder kommunerne problemer.
Handicapsagsbarometeret for 2023, som omhandler ledsageordningen i
servicelovens § 97, er nu udarbejdet, og det oversendes hermed til orientering.
I rapportens kapitel 1 er hovedresultaterne gengivet.
Desværre viser handicapsagsbarometeret, at der er retlige mangler i over
halvdelen af sagerne. Ankestyrelsen har fundet retlige mangler i 51 procent af
de gennemgåede sager. Manglen har væsentlig betydning for afgørelsen i 47
procent af de gennemgåede sager, som både omfatter bevillinger og afslag på
ledsagelse.
En så høj andel af sager med retlige mangler er naturligvis bekymrende og
noget, som jeg ser med alvor på. Derfor er det vigtigt at få højnet kvaliteten af
kommunernes sagsbehandling, og med det formål for øje er der en række
initiativer fra retssikkerhedspakken fra SSA-aftalen for 2022-2025, som aktuelt
er under udrulning, herunder et initiativ om faglige kompetencegivende
temadage og kurser til sagsbehandlerne.
Det er min forventning, at vi, når initiativerne er fuldt udrullet, vil se en positiv
indvirkning på kvaliteten i kommunernes sagsbehandling.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Sagsnr.
2022 - 2404
Doknr.
836228
Dato
25-04-2024
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 187
Socialudvalget 2023-24
2
Bilag:
- Handicapsagsbarometeret for 2023


April 2024
Handicapsagsb
arometret 2023
Offentligt
SOU Alm.del - Bilag 187
Socialudvalget 2023-24
Side 2
ANKESTYRELSEN
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: ast@ast.dk
Hjemmeside: www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-437-2
Side 3
Indledning
Ankestyrelsen beskriver i dette handicapsagsbarometer kommunernes overholdelse af regler
og praksis i sager om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97.
Barometret er ét af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i det samlede initiativ om bedre
retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af
reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025.
HOVEDRESULTATER
Retlige mangler i over halvdelen af sagerne
Ankestyrelsen har fundet retlige mangler i 51 procent af de gennemgåede sager. Manglen har
væsentlig betydning for afgørelsen i 47 procent af de gennemgåede sager, som både omfatter
bevillinger og afslag på ledsagelse.
Utilstrækkelig sagsoplysning er den mest udbredte mangel
I 42 procent af alle gennemgåede sager mangler der sagsoplysning med væsentlig betydning
for afgørelsen. Det drejer sig i næsten alle af disse sager om, at der mangler yderligere
oplysninger om borgerens behov for støtte under ledsagelsen eksempelvis socialpædagogisk
støtte.
Svære snitflader til andre bestemmelser i serviceloven udfordrer kommunerne
En af de største udfordringer for kommunerne er afgrænsningen af målgruppen for ledsagelse
og i den sammenhæng snitfladen til andre bestemmelser. For det første snitfladen mellem
ledsagelse efter servicelovens § 97 og socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, og for
det andet vurderingen af, hvorvidt kommunen kan henvise borger til at anvende en
ledsageordning til at få dækket sit behov for indkøb af dagligvarer, som er en opgave, der
ellers hører under servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v.
BAGGRUND
Lovboks: Ledsagelse efter § 97 i Serviceloven
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgræn-sen ikke kan
blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lovboks slut.
Infoboks: Formål og fokus
Ankestyrelsen gennemgår sager fra alle landets kommuner med henblik på at give et
overordnet og generaliser bart billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne på
handicapområdet. Det gør vi ved i perioden 2023-2025 at gennemgå 385 sager på hver af fire
udvalgte dele af socialområdet i sager om enten børn eller voksne med handicap. I alt
gennemgår vi i løbet af de tre år 1540 sager. Fokus for gennemgangen er, om kommunernes
afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis på et udvalgt lovområde.
Undersøgelsen har navnet Handicapsagsbarometret, og de udvalgte områder er:
Side 4
• I 2023: Ledsagelse til voksne, servicelovens § 97.
• I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne, servicelovens §§ 41 og 100.
(Undersøgelsen omhandler afgørelser truffet inden 1. januar 2024 efter servicelovens §
41. Efter d.1 januar 2024 har merudgiftsydelse til børn hjemmel i § 86 i barnets lov.)
• I 2025: Dækning af tabt arbejdsfortjeneste, barnets lov § 87
DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING
Undersøgelsen fra 2023 er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385 sager fra 98
kommuner, hvor der er truffet afgørelse om ledsagelse til voksne efter servicelovens § 97.
Blandt de gennemgåede sager er der 293 sager om bevilling af ledsagelse (76 procent af de
gennemgåede sager) og 92 sager om afslag eller delvist afslag på ledsagelse (24 procent af de
gennemgåede sager).
Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen og er baseret på de
sagsakter, som kommunerne har sendt ind.
Undersøgelsens resultater er generaliserbare samlet set på tværs af landets kommuner.
Resultaterne kan derimod ikke anvendes til at beskrive sagsbehandlingskvaliteten i den
enkelte kommune. (Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for småt til, at resultaterne
er ge-neraliserbare på tværs af alle sager inden for de udvalgte sagstyper i de deltagende
kommuner. Det drejer sig om resultaterne i figur 3 ,4 og 7. Det fremgår også af en note under
de pågældende figurer)
Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 11
om praksisundersøgelser, og undersøgelsens resultater skal behandles på et
kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens §
79 a.
Yderligere information om undersøgelsens metode fremgår af bilag 1. Infoboks slut.
I kapitel 2 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsernes rigtighed og kvalitet,
herunder overholdelse af retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og
kommunens vurdering. Kapitlet indledes med en figur med hovedresultaterne.
I kapitel 3 kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af udvalgte sagsbehandlingsregler, der
ikke har betydning for afgørelsens rigtighed, men har retssikkerhedsmæssig betydning.
Kapitlet indledes med en figur med hovedresultaterne.
Side 5
Retlige mangler
Her kan du læse om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens rigtighed og kvalitet, herunder
overholdelse af retlige krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens
vurdering.
INFOBOKS: RETLIGE MANGLER.
Sagsoplysning
Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt
afgørelse.
Partshøring
Kommunen skal sende oplysninger i partshøring, hvis oplysningerne vedrører faktiske forhold
af væsentlig betydning for sagens udfald, og disse oplysninger er til ugunst for parten
samtidigt med, at parten må antages ikke at være bekendt med, at oplysningerne indgår i
sagen.
Begrundelse
Kommunen skal begrunde afgørelsen, hvis borger ikke får fuldt ud medhold i sin ansøgning om
ledsagelse. Kommunen skal her angive de oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning ved
afgørelsen.
Kommunens vurdering
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag ud fra sagens
materielle indhold og det relevante lovgrundlag. Infoboks slut.
DE RETLIGE KRAV ER OVERHOLDT I OVER HALVDELEN AF SAGERNE
I 53 procent af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis (205 ud af
385 sager). Det ses i figur 1. Her kan du også se andelen af sager, som lever op til de retlige
krav til sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens vurdering. Dette i en grad så
eventuelle mangler ikke har væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. Figurens resultater
uddybes i det følgende.
FIGUR 1: HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL DE RETLIGE KRAV
Side 6
Note: Tallene i figuren er baseret på 385 sager, undtagen Begrundelse, der er baseret på 92 sager, hvor borger ikke får fuldt medhold.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
Infoboks: Tal fra klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen
I perioden fra 1. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022 er der realitetsbehandlet 376 sager
om ledsagelse efter servicelovens § 97 i Ankestyrelsen. Ud af disse, er 27 procent af
sagerne omgjort – dvs. de enten er hjemvist eller ændret/ophævet. 73 procent af
kommunernes afgørelser om ledsagelse efter § 97 er blevet stadfæstet.
Det vil sige, at en mindre andel af sagerne i denne undersøgelse ville blive stadfæstet,
hvis de var blevet behandlet i Ankestyrelsen, end det er tilfældet for de sager, der indgår i
Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Vi skal dog bemærke, at kommunen i de sager, der
er gennemgået her, ikke har haft mulighed for at foretage en genvurdering, hvilke de gør,
inden Ankestyrelsen modtager en klagesag. Infoboks slut.
UTILSTRÆKKELIG SAGSOPLYSNING ER DEN MEST UDBREDTE RETLIGE
MANGEL
I retssikkerhedsloven og forvaltningsloven er der fastsat regler om, hvilke krav der er til
sagsbehandlingen og den afgørelse, som kommunen skal træffe. Kommunen skal også
sikre sig, at gældende praksis på et bestemt område bliver anvendt. Gældende praksis
kan være udmøntet i en principmeddelelse.
Infoboks: Principmeddelelse
En principmeddelelse er en bindende retskilde, som blandt andet kommunerne skal bruge
ved afgørelser i tilsvarende sager. Infoboks slut.
En afgørelse kan lide af en eller flere retlige mangler. Nedenfor gennemgår vi følgende retlige
mangler i de gennemgåede sager:
• Utilstrækkelig sagsoplysning
• Begrundelsesmangel. (Fodnote: Begrundelseskravet gælder ikke, hvis borger gives fuldt
ud medhold. Dette krav vurderes derfor alene i sager, hvor der er givet enten helt eller
delvist afslag på ledsagelse.)
Side 7
• Mangler ved kommunens vurdering – hjemmelsmangel, skøn under regel og forkert
vurdering af det materielle grundlag
• Manglende partshøring.
I 51 procent af de gennemgåede sager (385) lider afgørelsen af en eller flere retlige mangler
(198 sager), hvor manglen i 47 procent af de gennemgåede sager har væsentlig betydning for
afgørelsen. Det vil sige, at der i 49 procent af de gennemgåede sager ingen retlige mangler er.
Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplysning (43 procent af samtlige
sager, hvor 1 procent ikke har væsentlig betydning for afgørelsen). Mens den næstmest
udbredte mangel er forkert vurdering (24 procent af samtlige sager, som alle har væsentlig
betydning for afgørelsen). Men der er også sager, hvor afgørelsen om ledsagelse lider af
hjemmelsmangel (7 procent af samtlige sager) og begrundelsesmangel (6 procent af samtlige
sager). Der er kun én sag, hvor der i afgørelsen om ledsagelse er udøvet skøn under regel,
mens der i ingen af sagerne mangler partshøring. Langt de fleste af de retlige mangler har
væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens rigtighed. Ankestyrelsen har i
sin vurdering af, om afgørelsens resultat er korrekt, taget udgangspunkt i de foreliggende
oplysninger. Denne vurdering afhænger derfor af, om der er tilstrækkelige oplysninger i sagen
til, at vi kan vurdere dette.
Dette fremgår af figur 2, der viser fordelingen af de forskellige typer af retlige mangler.
FIGUR 2: RETLIGE MANGLER
Note: Figuren er baseret på 385 sager. En sag kan godt have flere retlige mangler. Tallene giver derfor ikke 100 procent, hvis de
lægges sammen.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
I det følgende gennemgår vi de forskellige typer af retlige mangler.
Side 8
I NÆSTEN HALVDELEN AF ALLE SAGER ER SAGSOPLYSNINGEN
UTILSTRÆKKELIG
Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at den kan træffe en korrekt
afgørelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10.
Lovboks: Krav til sagsoplysning
De oplysninger, som kommunen indhenter til brug for sin sagsbehandling, skal være relevante
og korrekte. (Fodnote: Det er det retsgrundlag, som afgørelsen træffes efter, der er afgørende
for, hvilke typer af oplysninger der skal indhentes til brug for sin sagsbehandling. Det er
kommunens ansvar at sikre en afklaring, inden kommunen afgør sagen, hvis der er tvivl om
sagens oplysninger, borger kommer med væsentlige oplysninger, der for eksempel anfægter
oplysningsgrundlaget, eller der i øvrigt er et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det er desuden
kommunens ansvar at inddrage den nødvendige fagkundskab, hvis der er et behov for det. Hvis
der er spørgsmål i sagen, der forudsætter særlig fagkundskab, følger det af officialprincippet, at
kommunen har ansvaret for, at den nødvendige fagkundskab inddrages i den konkrete sag.
Herudover kan det være nødvendigt at indhente oplysninger fra relevante fagpersoner med
kendskab til borgerens nedsatte funktionsevne, der kan udtale sig om forhold, som er af
betydning for vurderingen af, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt. Det beror på en
konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at
sagen er tilstrækkeligt oplyst.) Kommunen skal indhente oplysninger om væsentlige forhold, der
har betydning for sagen. Kommunen kan bede borgerne om at medvirke til sagens oplysning,
enten i form at et samtykke til indhentelse af oplysninger, i det omfang et samtykke er påkrævet,
eller ved at borgeren medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at kunne
afgøre, hvilken hjælp den pågældende. Lovboks slut.
43 procent af sagerne (165 ud af de 385 sager) er ikke tilstrækkeligt oplyst, og i næsten alle de
sager har det væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. I alle på nær tre
sager ud af de 165 sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyst, har den manglende sagsoplysning
væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. I de sager, hvor den manglende
sagsoplysning ikke har betydning for resultatet af Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen, ville
Ankestyrelsen fortsat bemærke manglen.
Figur 3 viser, hvilke typer af oplysninger der mangler i de sager, som ikke er tilstrækkeligt oplyst.
Det drejer sig i de fleste tilfælde om nærmere oplysninger om borgerens behov for støtte under
ledsagelsen (92 procent), men der er også sager, hvor der mangler oplysninger om henholdsvis
arten af aktiviteter, borger ønsker ledsagelse til (16 procent), og oplysninger om hjælp efter
andre regler (10 procent).
FIGUR 3: HVILKE OPLYSNINGER MANGLER
Side 9
Note: Figuren er baseret på 165 sager. Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i
kommunerne.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
Infoboks: Hvornår har oplysninger en væsentlig betydning?
Nogle manglende sagsoplysninger har væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af
sagen, mens andre ikke har.
Oplysninger, der har væsentlig betydning, er eksempelvis oplysninger, der kan understøtte
kommunens vurdering af, om borger har behov for socialpædagogisk støtte under ledsagelse.
Hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger om borgers støttebehov, kan det ikke afgøres, om
kommunens bevilling af eller afslag på ledsagelse er korrekt.
Et andet eksempel på oplysninger af væsentlig betydning, handler om en afgørelse, hvor
kommunen bevilger ledsageordning i færre end 15 timer om måneden, fordi borger også
modtager ledsagelse i sit botilbud. Her mangler der oplysninger, som kan afklare, om der er
tale om ledsagelse i botilbuddet, som kan fratrækkes i ledsageordningen, idet kommunen ikke
har redegjort nærmere for de timer, der fratrækkes.
Oplysninger, som ikke har væsentlig betydning, ses eksempelvis i bevillingssager, hvor der ud
fra de foreliggende oplysninger ikke er tvivl om afgørelsens rigtighed i forhold til kommunens
personkredsvurdering. Der mangler dog oplysninger om nogle af de aktiviteter, borger har
søgt om ledsagelse til. Infoboks slut.
STØRSTEDELEN AF SAGERNE LEVER OP TIL KRAVENE FOR
BEGRUNDELSER
Kommunen skal begrunde en afgørelse, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold i det ansøgte.
Side 10
Lovboks: Krav til afgørelsens begrundelse
Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I
det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også
angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det følger af
forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Begrundelsen skal også beskrive de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning i
afgørelsen. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 2.
Der gælder et krav om en særligt uddybende begrundelse ved afgørelser om hel eller delvis
frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse. (Fodnote: Folketingets Ombudsmand har i FOU 2011-
16-1 udtalt, at begrundelsen i tilfæl-de, hvor der sker frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse,
dels skal indeholde årsagen til, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen, dels
en særskilt begrundelse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren. Begrundelsen bør blandt andet
indeholde oplysning om årsagen til, at myndigheden har æn-dret sin vurdering. Det bør desuden
fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller misforståelser, at borgeren tidligere er blevet
anset for berettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis den ændrede vurdering
skyl-des, at der er sket ændringer i lovgivning, administrativ praksis og/eller kom-munens
serviceniveau). Lovboks slut.
Kommunens begrundelse lever i langt de fleste af sagerne med afslag eller delvist afslag op til
kravene (77 procent). I 20 procent af sagerne (18 ud af 92 sager), hvor borger ikke får fuldt
ud medhold, lever afgørelsen ikke op til de retlige krav til begrundelse i et omfang, som har
væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. I 3 procent af sagerne (3 ud af 92 sager), hvor
borger ikke har fået fuldt ud medhold, bliver afgørelsen ikke op til de retlige krav til
begrundelsen, men dette har ikke væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed.
Der er tale om en begrundelsesmangel, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad begrunder,
hvorfor afgørelsen har fået et bestemt resultat. Det kan være i form af manglende angivelse af
hovedhensyn, som er bestemmende for kommunens vurdering, og/eller utilstrækkelig
beskrivelse af de faktiske forhold, som tillægges væsentlig betydning for afgørelsen.
Hvornår er en begrundelsesmangel væsentlig?
De tilfælde, hvor der er en begrundelsesmangel, men denne ikke er væsentlig for
Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen, handler det for eksempel om, at afgørelsens resultat
er korrekt, men kommunen er ikke kommet med en tilstrækkelig eller korrekt begrundelse for
resultatet af afgørelsen.
Infoboks: Eksempel på begrundelsesmangel, der ikke har betydning for afgørelsens
rigtighed
En borger har søgt om ledsagelse, fordi hun har social angst og derfor ikke har mulighed for at
deltage i sociale arrangementer m.m. Kommunen giver afslag på ledsageordning med den
begrundelse, at borgers lidelse ikke er varigt nedsat. Kommunen lægger vægt på, at borger
skal opereres i begge hofter og forventer derfor en bedring af borgers funktionsevne.
Kommunen har ikke anvendt oplysninger f.eks. af lægefaglig karakter, som kan understøtte
kommunens vurdering af, at borger efter operationen ikke vil have en væsentlig nedsat
funktionsevne. Kommunen lægger blot til grund, at dette er tilfældet. Kommunens
begrundelse for afslag på ledsagelse er dermed ikke tilstrækkeligt underbygget. Afgørelsens
resultat er dog korrekt, da det fremgår af sagens oplysninger, at borger ikke kan ledsages
Side 11
uden socialpædagogisk støtte og dermed ikke er omfattet af personkredsen for en
ledsageordning. Infoboks slut.
MANGLER VED KOMMUNENS VURDERING
Mangler ved kommunens vurdering kan bestå i, at kommunen ikke har hjemmel til at træffe
den konkrete afgørelse, eller at kommunen har sat sit skøn under regel og derfor ikke
foretager en konkret og individuel vurdering i forhold til den konkrete sag. Der kan også være
tale om, at kommunen foretager en forkert vurdering på baggrund af sagens oplysninger.
I en mindre del af sagerne er der hjemmelsmangel
Kommunens afgørelse skal have hjemmel i lovgivningen.
Lovboks: Krav om hjemmel
En hjemmelsmangel kan for eksempel være, at kommunen har anvendt en regel forkert, eller
at kommunen har anvendt et ulovligt kriterium for afgørelsen. Lovboks slut.
I 7 procent ud af alle sager (27 ud af 385 sager) har kommunen ikke hjemmel til at træffe den
konkrete afgørelse med den anvendte lovhenvisning. I 59 procent af disse sager har denne
mangel væsentlig betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen (16 ud af 27 sager).
Figur 4 viser, hvad hjemmelsmanglen består i blandt de sager, hvor afgørelsen lider af en
hjemmelsmangel. I 85 procent handler det om, at kommunen har fortolket reglen forkert, mens
det i 56 procent handler om, at kommunen har behandlet ansøgningen om hjælp efter den
forkerte bestemmelse.
FIGUR 4: HVAD BESTÅR HJEMMELSMANGLEN I
Note: Figuren er baseret på 27 sager. Afgørelserne kan have flere hjemmesmangler, og tallene summer derfor ikke til 100.
Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i kommunerne.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
Infoboks: Eksempel på hjemmelsmangel, med og uden betydning for afgørelses
rigtighed
Side 12
Eksempler på en hjemmelsmangel som ikke er væsentlig for Ankestyrelsens vurdering er, hvis
afgørelsens resultat er korrekt, men der er forhold forbundet med afgørelsen, som mangler
hjemmel. Det kan f.eks. være, at kommunen træffer afgørelse om bevilling af ledsagelse men
samtidig stiller som betingelse, at borger vælger en ledsager fra kommunens eget korps. Der
er ikke hjemmel til denne begrænsning i valg af ledsager, da det følger af lovgivningen, at
borger har ret til at vælge sin egen ledsager, så længe det ikke er en nærtstående. Det kan
også være, at kommunen tidsbegrænser bevillingen af ledsagelse, hvilket der ikke er hjemmel
til, da ydelsen er løbende.
En hjemmelsmangel har betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen, når kommunen
har fortolket bestemmelsen forkert og f.eks. vurderer, at borger har ret til at anvende
ledsageordningen til ikke-selvvalgte aktiviteter, eller kommunen bevilger ordningen til en
borger, som er over folkepensionsalderen. (Infoboks slut)
Forkert vurdering i knap en fjerdedel af sagerne
Hvis kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller ikke har inddraget
væsentlige oplysninger, har kommunen foretaget en forkert vurdering.
Lovboks: Kommunens vurdering af sagens oplysninger
Kommunen har foretaget en forkert vurdering, hvis kommunen på baggrund af sagens
oplysninger vurderer, at borger har ret til en ledsageordning, og der i sagen er tilstrækkelige
oplysninger til, at det kan fastslås, at borger ikke kan anvende en ledsageordning uden
socialpædagogisk indhold og dermed ikke opfylder betingelserne for en ledsageordning. Lovboks
slut.
I 24 procent af sagerne (91 ud af de 385 sager) har kommunen foretaget en forkert vurdering,
og i 99 procent af sagerne med denne mangel har denne væsentlig betydning for Ankestyrelsens
vurdering af afgørelsens rigtighed (90 ud af de 91 sager).
Infoboks: Eksempel på forkert vurdering med og uden betydning for afgørelsens
rigtighed
At kommunen har foretaget en forkert vurdering med væsentlig betydning for afgørelsens
rigtighed handler om, at kommunen har anvendt de faktiske oplysninger i sagen forkert eller
ikke har inddraget væsentlige oplysninger i vurderingen af, om borger har ret en
ledsageordning. Eksempelvis hvis en kommune har vurderet, at borger har ret til en
ledsageordning, selvom der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at det kan fastslås, at
borger ud fra sin funktionsnedsættelse og støttebehov ikke opfylder betingelserne for en
ledsageordning, da borger har behov for socialpædagogisk støtte under ledsagelsen.
De tilfælde, hvor kommunen har foretaget en forkert vurdering, som ikke har væsentlig
betydning for Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen, er eksempelvis, hvis en kommune er
kommet frem til en korrekt afgørelse, selv om kommunen har anvendt de faktiske oplysninger
i sagen forkert eller ikke har inddraget væsentlige oplysninger af betydning for afgørelsen. Det
kan f.eks. være, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af borgers ledsageordning, fordi
kommunen finder, at borger ikke samarbejder. Kommunen kan ikke uden videre lade et tilbud
om hjælp eller støtte ophøre med henvisning til, at borgeren ikke samarbejder om at opfylde
indsatsmålene i handleplanen. Kommunen skal forinden undersøge og forholde sig til, hvilken
betydning borgerens nedsatte funktionsevne har i forhold til hans eller hendes evne til at
samarbejde om indsatsmålene. Dette følger af Ankestyrelsens praksis i principmeddelelse 2-
Side 13
18. Hvis Ankestyrelsen ud fra sagens oplysninger finder, at borger ikke opfylder betingelserne
for en ledsageordning, har kommunens forkerte vurdering dog ikke betydning for
Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. Infoboks slut.
Skøn under regel i kun en sag
Kommunen må ikke i sin afgørelse sætte skøn under regel og derved undlade at lave en konkret
og individuel vurdering.
Lovboks: Krav om konkret og individuel vurdering
Skøn under regel betyder, at kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering
i forhold til den ansøgte hjælp. Det kan for eksempel være, at kommunen henviser til
kommunens kvalitetsstandarder uden i samme forbindelse at foretage en konkret og individuel
vurdering af borgers behov for hjælp. Lovboks slut.
Blandt de 385 sager er der én afgørelse, hvor kommunen ikke har foretaget en konkret og
individuel vurdering. Det handler om, at kommunen har givet afslag på en ansøgning om
ledsagelse med henvisning til, at borger ikke er i målgruppen for ledsagelse, da borger har en
bestemt diagnose.
Afgørelsen er i strid med Ankestyrelsens praksis i principmeddelelse 78-15, hvorefter kommunen
skal foretage en konkret og individuel vurdering og ikke kan give afslag alene med den
begrundelse, at borger har en bestemt diagnose. Vi kan dog se ud fra sagens samlede
oplysninger, at borger ikke har ret til en ledsageordning. Det forhold, at kommunen i denne sag
ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering, har dermed ikke betydning for
Ankestyrelsens vurdering af afgørelsens resultat.
PARTSHØRING
Kommunen skal partshøre over oplysninger i sagen, hvis oplysningerne
• vedrører faktiske forhold,
• er af væsentlig betydning for sagens udfald,
• er til ugunst for parten, og
• det må antages, at parten ikke er bekendt med, at oplysningerne indgår i sagen.
Lovboks: Krav om partshøring
Det er alene væsentlige oplysninger, der er til ugunst for borgeren, som er omfattet af pligten
til at partshøre. Der kan under sagen være tilvejebragt eller modtaget oplysninger, som
borgeren ikke er bekendt med. I dette tilfælde er betingelsen om, ”at parten ikke kan antages
at vide, at oplysningerne indgår i sagen” opfyldt. Betingelsen om, ”at parten ikke kan antages
at vide, at op-lysningerne indgår i sagen”, er også opfyldt i de situationer, hvor parten kender
oplysningerne, men ikke ved, at de benyttes i den konkrete sammenhæng. Kravet om
partshøring omfatter kun oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Der skal ikke
partshøres over selve lovgrundlaget. Lovboks slut.
Blandt de 385 sager er der ikke nogen sager, hvor afgørelsen lider af fejl ved manglende
partshøring.
Side 14
Sagsbehandlingsregler
Her kan du læse om kommunernes sagsbehandling overholdelse af sagsbehandlingsregler som
klagevejledning, sagsbehandlingstid, helhedsvurdering og tilbud om en handleplan.
INFOBOKS: SAGSBEHANDLINGSREGLER
Klagevejledning
Kommunens skriftlige afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal
være ledsaget af en fyldestgørende klagevejledning.
Sagsbehandlingstid
Kommunen skal fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på de enkelte
sagsområder – i dette tilfælde ledsagelse.
Helhedsvurdering
Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen pligt til at sikre en helhedsorienteret
hjælp, hvor familiens/borgerens samlede situation bliver vurderet i forhold til hele den sociale
lovgivning.
Handleplan
Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når kommunen træffer afgørelse om
bevilling af støtte til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Infoboks slut.
I figur 5 fremgår hovedresultaterne fra Ankestyrelsens vurdering af, om kommunernes
afgørelser i de gennemgåede sager lever op til kravene til klagevejledning, sagsbehandlingstid,
helhedsvurdering og tilbud om en handleplan. Figurens resultater uddybes i det følgende.
FIGUR 5: HVOR STOR EN DEL AF SAGERNE LEVER OP TIL KRAVENE
Note: Tallene i figuren er baseret på 385 sager, undtagen Klagevejledning, der er baseret på 92 sager, hvor borger ikke får fuldt
medhold. Andelen af sagerne der lever op til kravene til handleplan og helhedsvurdering er udregnet for de sager, hvor det har været
Side 15
muligt at vurdere. Nedenfor vises andelene, hvor sager, hvor det ikke har været muligt at vurdere er inkluderet. Der er tale om 84
sager for handleplan og 299 sager for helhedsvurdering.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
I STØRSTEDELEN AF SAGERNE ER DER KORREKT KLAGEVEJLEDNING
Hvis borgeren ikke har fået fuldt ud medhold, skal afgørelsen være ledsaget af en vejledning om
klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af
klagen, herunder om en eventuel tidsfrist. Ved en skriftlig afgørelse skal kommunen give
borgeren en skriftlig klagevejledning sammen med afgørelsen. Der er dog ikke et krav om
klagevejledning, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det følger af
forvaltningslovens § 25.
Lovboks: Krav om klagevejledning
Forvaltningslovens § 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal,
når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af
klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel
tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Lovboks slut.
Figur 6 viser i hvor stor en andel af sagerne, kommunen har givet klagevejledning, herunder om
dette har været et krav. I 22 procent af alle de gennemgåede sager er der givet klagevejledning,
hvor der samtidigt er krav herom, mens der i to procent af de gennemgåede sager mangler en
klagevejledning, og er et krav om dette (svarende til syv ud af 385 sager).
FIGUR 6: HAR KOMMUNEN GIVET EN KLAGEVEJLEDNING
Note: Figuren er baseret på 385 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023
Der er givet klagevejledning i 336 ud af de 385 sager. I 76 procent af de 336 sager, hvor der
er givet en klagevejledning, opfylder denne kravene i forvaltningslovens § 25.
Figur 7 viser de sager, hvor borger ikke får fuldt ud medhold og derfor skal have en
klagevejledning. I 71 procent af sagerne, indeholder kommunens afgørelse en klagevejledning,
der lever op til kravene i forvaltningslovens § 25, (65 ud af 92 sager).
Side 16
FIGUR 7: OPFYLDER AFGØRELSENS KLAGEVEJLEDNING FORVALTNINGSLOVENS § 25?
Note: Figuren er baseret på 92 sager. Datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare på tværs af alle sager i
kommunerne.
Kilde: Ankestyrelsen 2023.
I LIDT OVER HALVDELEN AF SAGERNE OVERHOLDES
SAGSBEHANDLINGSFRISTEN
Det fremgår af reglerne i retssikkerhedsloven, at kommunen skal fastsætte frister for
sagsbehandlingen på de enkelte sagsområder. Fristerne for afgørelser efter lov om social service
skal offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også ved
kommunens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af
Ankestyrelsen.
Lovboks: Krav til frister for sagsbehandlingen
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så
hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Lovboks slut.
Kommunerne har ved indsendelse af sagerne til gennemgang i forbindelse med
Handicapsagsbarometret oplyst kommunens sagsbehandlingsfrist for den aktuelle bestemmelse
på afgørelsestidspunktet.
Figur 8 viser hvor mange af sagerne, der er behandlet inden for den offentliggjorte
sagsbehandlingsfrist.
FIGUR 8: ER SAGEN BEHANDLET INDEN FOR DEN OFFENTLIGGJORTE
SAGSBEHANDLINGSFRIST?
Side 17
Note: Figuren er baseret på 385 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023.
Hvis vi kun ser på de sager, hvor fristen og afgørelsesdatoen fremgår af sagens akter, har
kommunen overholdt kommunens egen sagsbehandlingstid i 68 procent af sagerne (212 ud af
313 sager). I 72 af de gennemgåede sager kendes fristen og/eller tidspunktet for afgørelse eller
ansøgning ikke, og vi ved derfor ikke, om sagsbehandlingstiden er overholdt, eller der er tale
om sager, hvor det ikke er relevant fx opfølgningssager.
I de sager, hvor kommunen har overskredet sin egen offentliggjorte sagsbehandlingstid, er
overskridelsen på mellem 3 dage og 7 måneder. Den gennemsnitlige overskridelse af
sagsbehandlingstiden er 11,5 uger.
DET ER USIKKERT OM KOMMUNERNE UDARBEJDER HANDLEPLANER
Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med
betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale
problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan opholde sig i egen bolig, eller som i
øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
(Fodnote: Servicelovens §141, stk. 2.).
Lovboks: Krav om tilbud om frivillig handleplan
Kommunen skal efter servicelovens § 141, stk. 2, tilbyde at udarbejde en handleplan, når
hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
personer med alvorlige sociale problemer, der ikke, eller kun med betydelig støtte, kan
opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de
personlige udviklingsmuligheder. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
I størstedelen af sagerne, hvor borger har fået bevilget ledsagelse, og hvor det har været muligt
at vurdere om kommunen har tilbudt borger en handleplan, fremgår det, at kommunen har gjort
dette (58 ud af 84 sager svarende til 69 procent). Dette bygger på, at kommunen i 19 procent
af de gennemgåede sager har tilbudt en handleplan, mens vi i 73 procent af de gennemgåede
55%
24%
2%
15%
4%
Ja
Nej, den er ikke behandlet inden for fristen, og der er
ikke oplysninger om en ny frist
Nej, men kommunen har oplyst en ny frist til borger
Ved ikke (kender ikke fristen eller tidspunkt for
ansøgning/afgørelse)
Ikke relevant (fx opfølgningssag)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Side 18
sager ikke ved, om der er tilbudt en handleplan, da det ikke fremgår af sagen. Dette fremgår af
figur 9. Der har i alt været bevilling af ledsagelse i 311 sager.
FIGUR 9: HAR KOMMUNEN TILBUDT EN HANDLEPLAN?
Note: Figuren er baseret på 311 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023.
LIDT OVER HALVDELEN AF SAGERNE MANGLER EN HELHEDSVURDERING
Hvis kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen bliver opmærksom på, at borger har
behov for hjælp til andet end det ansøgte, har kommunen pligt til at undersøge, om borger
kan få hjælp hertil efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning. Det
kan f.eks. være, at kommunen ved behandlingen af en ansøgning om ledsagelse bliver
opmærksom på, at borger også har behov for personlig eller praktisk hjælp eller
socialpædagogisk støtte. Det følger af kommunens pligt til at foretage en helhedsvurdering af
borgers samlede behov for hjælp og støtte, at kommunen også skal tage stilling til, om borger
kan bevilges hjælp til dækning af disse behov.
Lovboks: Krav om helhedsvurdering
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder,
der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og
vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om
der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
Den sociale lovgivning skal forstås bredt. Det vil sige, at det ikke kun er et spørgsmål om alle
muligheder for hjælp efter serviceloven, men også sundhedslovgivningen,
beskæftigelseslovgivningen osv. Lovboks slut.
I sagsgennemgangen har vi derfor også vurderet, om kommunerne har behandlet ansøgninger
og spørgsmål om hjælp efter alle de relevante muligheder, der findes for at give hjælp efter hele
den sociale lovgivning, og om kommunerne under hele sagsforløbet har haft et tilstrækkeligt
fokus på en helhedsorienteret indsats i forhold til borgeren samlede situation. (Fodnote:
Begrebet ”den sociale lovgivning” henviser til lovgivning på hele det sociale område; der kan
eksempelvis være tale om foranstaltninger efter serviceloven, aktivloven,
beskæftigelsesindsatsloven, sygedagpengeloven, pensionsloven m.v.)
Side 19
I under halvdelen af sagerne, hvor det fremgår, hvorvidt kommune har foretaget en
helhedsvurdering, har kommunen gjort dette (142 ud af 299 sager svarende til 47 procent).
Blandt de gennemgåede sager ser vi, at kommunerne har foretaget en helhedsvurdering i 37
procent af sagerne (svarende til 142 ud af 385 sager). Dette fremgår af figur 10.
FIGUR 10: HAR KOMMUNEN FORETAGET EN HELHEDSVURDERING?
Note: Figuren er baseret på 385 sager.
Kilde: Ankestyrelsen 2023.
I en række sager har borger brug for anden hjælp
Blandt de gennemgåede sager, hvor kommunerne mangler at foretage en helhedsvurdering,
fremgår det, at borgeren kan have brug for en eller flere typer af støtte efter andre regler i den
sociale lovgivning. I 83 procent af disse sager indeholder sagen oplysninger om, at borgeren kan
have brug for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. I 43 procent af disse sager kan
borgeren have behov for støtte efter reglerne om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens
§ 83, og i 1 procent af sagerne kan borgeren have brug for afløsning eller aflastning.
I forhold til servicelovens § 85 viser sagerne eksempler på, at kommunerne ikke tager stilling til
borgers eventuelle behov for ledsagelse i forbindelse med ikke selvvalgte aktiviteter til f.eks.
lægebesøg. Der ses endvidere eksempler på, at borger kan have behov for socialpædagogisk
støtte i forbindelse med ledsagelse til selvvalgte aktiviteter, og kommunen derfor giver afslag
på en ledsageordning, uden at kommunen samtidig har forholdt sig til, om borger kunne bevilges
socialpædagogisk støtte til aktiviteterne. I de sager, hvor Ankestyrelsen finder, at der ud fra
oplysningerne om borgers støttebehov i forbindelse med ledsagelse er tvivl om, hvorvidt
kommunens vurdering af, om borger er omfattet af personkredsen for en ledsageordning, er
korrekt, er det ligeledes angivet, at kommunen ikke har foretaget en helhedsvurdering, hvis
kommunen ikke har forholdt sig til snitfladen mellem servicelovens § 97 og § 85. Dette fremgår
af principmeddelelserne 52-15 og 78-15.
I forhold til servicelovens § 83 viser sagerne, at kommunen henviser borger til at få dækket sit
behov for hjælp til indkøb af dagligvarer med den bevilgede ledsageordning og ikke er
opmærksom på, at opgaven skal dækkes med praktisk hjælp efter bestemmelsen herom. Der
er endvidere eksempler på, at kommunen ikke forholder sig til borgers behov for hjælp til
Side 20
personlig pleje i forbindelse med toiletbesøg, når borger deltager i aktiviteter uden for hjemmet.
Denne opgave er ikke en del af ledsagerens opgaver, men skal dækkes med hjælp efter
servicelovens § 83.
Side 21
Metode
Handicapsagsbarometret 2023 er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385 sager fra alle
landets 98 kommuner. Formålet er at belyse, om kommunerne overholder regler og praksis i
deres behandling af sager, hvor de træffer afgørelse om ledsagelse efter servicelovens § 97. I
det følgende beskriver vi, hvordan vi har grebet processen an.
UDVÆLGELSE AF SAGER
I det følgende beskriver vi processen og kriterierne for indkaldelse af sager.
Antallet af sager fra hver kommune
Alle landets kommuner har indsendt sager til handicapsagsbarometret. Antallet af sager fra
hver kommune varierer alt efter kommunens størrelse.
Erfaringsmæssigt ved vi, at ikke alle indsendte sager lever op til indkaldelseskriterierne. For
ikke at ulejlige kommunerne med at skulle sende sager af flere omgange, har vi bedt dem
sende 15-20 procent flere sager, end det antal, som vi skal gennemgå. Det gør det muligt, at
erstatte sager, der ikke lever op til indkaldelseskriterierne.
Kriterier for indsendelse af sager
Afgørelsen om ledsagelse skal være truffet i perioden 1/1 2019 til 20/12 2022. Kommunerne
er blevet bedt om at udvælge de sager, hvor der er de nyeste afgørelser inden for denne
periode. Det vil sige de sager, der er afgjort så tæt på den 20 december 2022 som muligt. Det
har vi bedt om for at få et indblik i aktuel sagsbehandlingspraksis.
Derudover har det været et udvælgelseskriterie, at afgørelsen ikke måtte have været påklaget
til Ankestyrelsen.
Efter at have modtaget sager fra ca. halvdelen af landets kommuner tegnede der sig et billede
af, at størstedelen af sagerne handlede om bevilling af ledsagelse. For også at få indblik i, om
kommunerne overholder regler og praksis i sager, hvor der er givet afslag på ledsagelse efter
§ 97, bad vi de kommuner, der endnu ikke havde sendt en sag med et afslag på ledsagelse ind
til os, om at gøre dette, hvis de havde en. Derudover forlængede vi perioden for indkaldelse af
sager, så kommunerne kunne gå tilbage til og med 2019 for at finde en sag med afslag på
ledsagelse. (Fodnote: Denne skæringsdato er valgt, da ny lovgivningen trådte i kraft i 2018).
14 kommuner havde i perioden 1. januar 2019 til 21. december 2022 ikke et afslag, der
opfyldte kriterierne. Det vil sige, at hvis kommunen havde et afslag, så var det påklaget, og
kunne derfor ikke indgå i undersøgelsen. De resterende kommuner indsendte en til tre
afslagssager, der kunne indgå i undersøgelsen. Vi har valgt at medtage enkelte
erstatningssager om afslag, der er afgjort efter d. 20. december, da disse er indkaldt efter
klagefristen var udløbet.
Fordelingen mellem afslag og bevillinger af ledsagelse efter § 97 blev således: 293 bevilling og
92 afslag eller delvise afslag. (Fodnote: Vi kender ikke det samlede antal af sager, hvor der er
givet afslag på ansøgninger om ledsagelse efter servicelovens § 97 i alle landets kommuner i
måleperioden. Ud fra en stikprøve foretaget af KL i 2021, hvor 12 kommuner har registreret
Side 22
afslag og bevillinger på § 97 i en periode på to uger, kunne vi se, at der var givet afslag i 19
procent af sagerne (KL 2022: Kommunernes afgørelser på handicapområdet i efteråret 2021).
Med dette udgangspunkt tilrettede vi sagsindkaldelsen, så vi bad om afslagssager fra
kommunerne med henblik på at ende på 19 procent af de indsendte sager. Vi endte med, at
24 pro-cent af de gennemgåede sager til undersøgelsen er afslagssager, hvilket skyldes, at
nogle af de sager, som kommunerne indsendte som bevillingssager viste sig at være delvise
afslag.)
Proces for indkaldelse af sager
I december 2022 modtog alle landets kommuner et varslingsbrev, så de var adviseret om, at
der i januar ville komme en indkaldelse af sager til Handicapsagsbarometret. D. 18. januar
2023 modtog kommunerne et brev, der beskrev, hvor mange sager de skulle sende, og hvilke
kriterier sagerne skulle vælges ud fra. Derudover fremgik der en frist for, hvornår sagerne
senest skulle være sendt til Ankestyrelsen. I februar og marts 2023 indkaldte Ankestyrelsen
erstatningssager med henblik på, at der også skulle indgå afgørelser om afslag på ledsagelse.
Sagerne der er udgået
I nogle sager har der ikke ligget en skriftlig afgørelse eller været oplysninger om mundtlig
afgørelse til borgeren. De sager har været vanskelige at måle på, og er derfor udgået. Der har
derudover været sager, der på andre måder ikke har opfyldt kriterierne. Det kan være fordi
afgørelsen er truffet uden for måleperioden, eller fordi afgørelsen er påklaget til Ankestyrelsen.
Side 23
ANALYSEN AF SAGERNE
Sagerne er gennemgået af jurister fra Ankestyrelsen med erfaring i at behandle socialsager. Til
brug for sagsgennemgangen har vi brugt et analyseskema, som er blevet udfyldt for hver sag.
Der har ved gennemgangen været stort fokus på en ensartet besvarelse, og tvivlsspørgsmål er
blevet drøftet i gruppen af jurister, som har gennemgået sagerne til undersøgelsen. Vi har
derudover løbende gennemgået besvarelserne og krydstjekket måden, hvorpå
analyseskemaerne er udfyldt.
AFRAPPORTERING AF RESULTATERNE
Størrelsen på den samlede stikprøve på 385 sager for alle kommuner betyder, at
undersøgelsens samlede resultater er generaliserbare på tværs af alle sager om ledsagelse
efter § 97 i alle landets kommuner.
Der er nogle resultater, hvor datagrundlaget er for småt til, at resultaterne er generaliserbare
på tværs af alle sager om § 97 i de deltagende kommuner. Datagrundlaget er for småt, da der
er krav til sagsbehandlingen, der ikke er gældende, når der er tale om sager, hvor borgeren
har fået fuldt medhold. Der er altså forskel på kravene til sagsbehandlingen afhængigt af, om
det er et afslag eller en bevilling. Det drejer sig om kravet om begrundelse og kravet om
klagevejledning. Det fremgår også af en note under de pågældende figurer.
Stikprøven af sager fra hver enkelt kommune er for lille til, at resultaterne for hver kommune
er generaliserbare på tværs af alle kommunens sager inden for de udvalgte sagstyper. Der bør
med andre ord ikke generaliseres fra stikprøven til den enkelte kommunes
sagsbehandlingspraksis på det pågældende område. Vi har derfor ikke kommuneopdelte
resultater med i undersøgelsen.